Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København
|
|
- Mogens Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr. 222
2 [Tom side]
3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr Finn Palmgren Jensen Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser Christian Lange Fogh Miljøstyrelsen
4 Datablad Titel: Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Forfattere: Finn Palmgren Jensen 1, Ruwim Berkowicz 1, Christian Lange Fogh 2 Afdelinger: 1) Afdeling for Atmosfærisk Miljø & 2) Miljøstyrelsen Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 222 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: November 2005 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Lars Moseholm Miljøstyrelsen Palmgren Jensen, F., Berkowicz, R. & Fogh, C.L.: 2005: Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København. Danmarks Miljøundersøgelser. 24s Arbejdsrapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout: Der er lavet beregninger for tre alternative scenarier for en miljøzone i København i et område svarende til det oprindeligt ansøgte af København og Frederiksberg Kommuner. Scenario 1 er identisk med den oprindelige ansøgning fra København, dvs. filtre på alle tunge køretøjer, der har EURO III motor eller ældre. I Scenario 2 forudsættes det, at der stilles krav om filter på alle tunge køretøjer, der har EURO II motor eller ældre. I Scenario 3 forudsættes det, at der stilles krav om filter kun på de tunge køretøjer, der har EURO I motor eller ældre. Reduktionen i partikelforurening i København, som følge af reduktionen af udslip af partikler fra de tunge køretøjer er beregnet ved hjælp af meteorologiske luftkvalitetsmodeller. På baggrund af reduktionen i PM 2,5 er de positive helbredseffekter beregnet og værdisat efter de almindelige samfundsøkonomiske beregningsmetoder. Omkostningerne er blevet vurderet ud fra de ændringer, der forventes at ske i vognparken frem til 2007, hvor en miljøzone forventes at kunne træde i kraft. Resultatet viser, at de alternative scenarier også har en betydelig miljøeffekt. Scenario 2 har mellem 63 % og 66 % for hhv. PM 2,5 og antal partikler af effekten af den oprindelige model, mens omkostningen af 54 %. For scenario 3 er effekter hhv. 35 % og 41 %, mens omkostningen er 25 %. Den større omkostningseffektivtet af de mindre ambitiøse scenarier skyldes, at de ældste lastbiler forurener mere end de nyere lastbiler. Miljøzoner, PM 2,5, ultrafine-partikler, helbredseffekter, omkostninger Majbritt Pedersen-Ulrich ISSN (elektronisk): Sideantal: 24 Internet-version: Rapporten findes kun som pdf-fil på DMU s hjemmeside pdf Købes hos: Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tel frontlinien@frontlinien.dk 2
5 Indhold Baggrund 5 1 Modeller til miljøzoner 7 2 Partikelemissioner og luftkvalitet Datagrundlag Emissionsreduktioner ved de tre scenarier Forbedring af luftkvalitet Sundhedsmæssige gevinster 13 3 Økonomi Datagrundlag Omkostninger 18 4 Konklusion 21 5 Referencer 23 Danmarks Miljøundersøgelser 24 3
6 4
7 Baggrund Københavns Kommunes ansøgning om en forsøgsordning om indførelse af en miljøzone med krav om partikelfiltre på tunge køretøjer i det centrale København blev i maj 2005 afslået af Justitsministeriet på grund af for store økonomiske konsekvenser for en del transportfirmaer. Justitsministeriets afslag lagde op til, at der findes en anden model til miljøzone, som kan accepteres juridisk. Miljøministeren og Justitsministeren tilkendegav i et samråd i Folketingets Miljø- og Planudvalg, at de mener at en miljøzone med god miljøeffekt kan gennemføres inden for den nuværende lovgivning. På et efterfølgende møde i Justitsministeriet mellem embedsmænd fra København og Frederiksberg Kommuner, Miljøstyrelsen og Justitsministeriet blev det aftalt, at Miljøstyrelsen ville bede DMU om at regne på forskellige modeller for en miljøzone. Arbejdsrapporten indeholder resultaterne af disse beregninger. 5
8 6
9 1 Modeller til miljøzoner De tre modeller, der regnes på er: 1. Den oprindelige model i ansøgningen fra København (omtales som model 2 i Justitsministeriets afgørelse), d.v.s. filtre på alle tunge køretøjer, der har EURO III motor eller ældre. (Scenario 1, 2007_1). 2. En model, hvor der stilles krav om filter på alle tunge køretøjer, der har EURO II motor eller ældre. (Scenario 2, 2007_2). 3. En model, hvor der stilles krav om filter på alle tunge køretøjer, der har EURO I motor eller ældre. (Scenario 3, 2007_3). For alle modellerne gælder det, at der regnes på en miljøzone med samme geografiske udstrækning som den miljøzone, der oprindeligt blev ansøgt om af København og Frederiksberg Kommuner. Vurdering af luftkvaliteten sker på såkaldt bybaggrundsniveau, fordi det anses for at være det, der i dag kommer nærmest et mål for befolkningens eksponering med partikler, når der skal sammenlignes med de internationale undersøgelser af sammenhængen mellem partikelforureningen og helbredseffekter. Konsekvensvurderingen foretages på forbedring i luftkvaliteten for så vidt angår PM 2.5 og antal ultrafine partikler. Miljøzoneforsøget ventes iværksat i Der vil på et senere tidspunkt blive modelleret ændringer i koncentrationen langs gader, som en del af et evalueringsprogram for en valgt model for miljøzoner i København. 7
10 8
11 2 Partikelemissioner og luftkvalitet Ved beregning af sundhedseffekterne i forbindelse med en miljøzone tages der udgangspunkt i reduktion af udslippet fra trafikken. Denne reduktion skal derefter omregnes til reduktion i koncentrationen af partikler i den såkaldte bybaggrundsluft ved hjælp af meteorologiske spredningsmodeller. Ud fra koncentrationen i bybaggrundsluften kan der derefter beregnes sundhedseffekter. Da den langtransporterede luftforurening bidrager væsentligt til luftens indhold af partikler vil den relative reduktion i koncentration af partikler i luften være betydeligt mindre end den relative reduktion i udslippet fra trafikken. For trafikpartikler vil der dog blive tale om en relativt større reduktion hvorfor der også er regnet på antallet af partikler i luften for at illustrere denne effekt. Partikelantallet kan dog ikke umiddelbart anvendes til at vurdere sundhedseffekter, da der mangler præcis viden om deres sundhedseffekt. 2.1 Datagrundlag Emissionsdata er genereret med et emissionsmodul for partikler (PM 2.5 og antal ultrafine partikler, ToN) udviklet af DMU baseret på DMU s partikelprojekt Emissionsfaktorerne er endvidere sammenlignet med COPERT emissionsmodellen, som er EU Kommissionens officielle emissionsmodel. Det antages at der i praksis ikke er forskel i emissionerne mellem EURO I, II og III for de tunge køretøjer over 3,5 t. Det forudsættes endvidere at partikelfiltre reducerer emissionen med 80%, uafhængigt af filtertype og EURO - klasser op til og med EURO III. Der regnes med en prognose for trafikarbejde og køretøjsfordeling for 2007 (Vejdirektoratet, 2000). Der er regnet med at alle HT-busser, der kører indenfor miljøzonen i forvejen, har filtre eller på anden måde et reduceret partikeludslip. Tabel 1 viser anvendt køretøjsfordeling og emissionsfaktorer. Fordelingen på EURO klasser er baseret på en prognose udarbejdet af Vejdirektoratet. I denne undersøgelse har vi anvendt DMU s emissionsfaktorer. Disse er opdateret til 2007 og det er vist via undersøgelser af den faktiske luftforurening, at de svarer bedst til de danske forhold. Til sammenligning er vist emissionsfaktorer som angivet i COWI s rapport og den tyske Handbook emission factors for road transport. Emissionsfaktorerne er ikke helt sammenlignelige, men Emissionsfaktor (COWI) synes at undervurdere emissionen. De tyske data skulle svare til et gennemsnit for bykørsel i Tyskland, men det bemærkelsesværdigt, at EURO III skulle have højere emissioner end EURO II. Indtil videre har vi derfor valgt at bruge de danske data til disse beregninger. 9
12 Tabel 1 Forventet køretøjsfordelinger og emissionsfaktorer for de forskellige klasser, samt emissionsfaktorer i Emissionsfaktor (COWI) er anvendt i tidligere redegørelse (Miljøstyrelsen, 2003). Til sammenligning er endvidere vist tyske tal fra (Umweltbundesamt, 2004). Klasse % Emissionsfaktor (DMU) g/km Emissionsfaktor (COWI)g/km Tyske (HBE for tons) g/km EURO IV 8,8 0,08 0,02 0,08 EURO III 38,0 0,4 0,1 0,33 EURO II 27,7 0,4 0,14 0,22 EURO I 11,7 0,4 0,17 0,66 EURO 0 13,9 0,6 0,25 0,75 Luftkvalitetsberegningerne er baseret på DMU s bybaggrundsmodel Urban Background Model (UBM) (Berkowicz, 2000). I beregningerne er der benyttet trafikdata på et 1x1 km 2 gitternet for hele Hovedstadsområdet. Det trafikale grundlag er primært baseret på Ørestadstrafikmodellen (OTM), men der er også benyttet data fra den lidt ældre København-Ringsted Trafikmodellen (KRT). Der er fundet rimelige overensstemmelser med de relativt få eksisterende detaljerede trafiktællinger. Alle scenarieberegninger er gennemført for året Der er desuden gennemført reference beregninger for luftkvaliteten i 2004 og 2007 uden indførelsen af en miljøzone. 2.2 Emissionsreduktioner ved de tre scenarier De samlede emissioner er beregnet for to referencescenarier, 2004 og 2007, hvor der regnes med aktuel henholdsvis fremskrevet trafikarbejde og køretøjsfordeling (Vejdirektoratet, 2000). Endvidere er der regnet på de tre ovennævnt scenarier. Her er kun regnet med den del af partiklerne, som udsendes via udstødningsrør, og som dermed kan påvirkes af filtre. Partikler fra slid på vej, dæk bremser m.v. samt ophvirvlede partikler er ikke medtaget her. Resultaterne er vist i Figur 1 for PM 2.5 og antal partikler (ToN). 10
13 PM 2.5 emissioner Emissioner, antal Turistbusser (kg/år) > 32 t (kg/år) < 32 t (kg/år) Antal x /år Busser > 32 t < 32 t ref 2007_ref 2007_1 2007_2 2007_ _ref 2007_ref 2007_1 2007_2 2007_3 Figur 1 Samlede emissioner af PM 2.5 og antal partikler indenfor miljøzonen. De to reference scenarier 2004_ref og 2007_ref er beregnet på grundlag af allerede vedtagne emissionsreduktioner og forventet udvikling i trafik og køretøjssammensætning. 2.3 Forbedring af luftkvalitet Luftkvalitetsberegningerne er gennemført ved hjælp af ovennævnte data og modeller for bybaggrund i miljøzonen. Der er udført beregninger svarende til dels at alle køretøjer i HT-området opfylder kravene, og dels til at kun køretøjer i miljøzonen opfylder kravene. Køretøjer, der opfylder kravene til at kunne køre i miljøzonen, kører også udenfor miljøzonen; derfor vil beregninger svarende til trafikarbejdet i miljøzonen alene undervurdere reduktionen. Beregninger svarende til at alle køretøjer i hele HT-området opfylder kravene vil overvurdere reduktionen. Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget køretøjer der opfylder kravene i miljøzonen kører udenfor miljøzonen, men det korrekte tal ligger imellem de to beregninger. Forskellen er imidlertid ret lille, hvorfor det foreliggende er god vurdering af den opnåelige reduktion. Resultaterne af beregningerne af de 3 scenarier er vist i Figur 2. Reduktionerne skal sammenlignes med PM 2.5 -niveauet (årsgennemsnit) på ca. 20 µg/m 3 og et antal partikler på godt 8000 partikler/cm 3 i de mest forurenende områder. Resultaterne af scenarieberegningerne er opsummeret i Tabel 2, hvor de gennemsnitlige reduktioner for PM 2.5 og antal partikler (ToN) er givet for de tre scenarier. Resultaterne er vist, hvis kun køretøjer i miljøzonen opfylder kravene. Desuden er beregnet reduktionerne, hvis alle køretøjer i HT området opfylder kravene. Gennemsnittet af disse to tilfælde skønnes at tage højde for at nogle biler, der opfylder kravene kører både i og udenfor miljøzonen. 11
14 Reduction PM2.5 (µg/m 3) Scenario to to to to to to to Reduction ToN (N/cm 3) Scenario to to to to to to to Reduction PM2.5 (µg/m 3) Scenario to to to to to to to Reduction ToN (N/cm 3) Scenario to to to to to to to Reduction PM2.5 (µg/m 3) Scenario to to to to to to to Reduction ToN (N/cm 3) Scenario to to to to to to to Figur 2 Scenario 1, hvor alle tunge EURO III og ældre køretøjer skal have filtre (øverst). Scenario 2, hvor der stilles krav om filtre på alle tunge køretøjer, der har EURO II motor eller ældre midt). Scenario 3, hvor der stilles krav om filter på alle tunge køretøjer, der har EURO I motor eller ældre (nederst). Graferne til venstre er for PM 2.5 og til højre for antal partikler. 12
15 2.4 Sundhedsmæssige gevinster Beregning af de sundhedsmæssige gevinster er baseret på dosisrespons funktionerne for sundhedseffekterne som de er identificeret og kvantificeret i ExternE projektet og som er nærmere beskrevet i DMU rapport (Andersen et al., 2004). Der er udelukkende regnet på gevinster som følge af ændringer i bybaggrundsniveauet, der menes at være det bedste mål for befolkningens eksponering. Der er således ikke taget specielt hensyn til at visse dele af befolkningen er udsat for partikelforureningen i stærkt trafikerede gader. Beregningerne omfatter både for tidlige dødsfald og forskellige sygdomme som følge af partikelforureningen. Sundhedsgevinsten indenfor miljøzonen er beregnet til ca. 131 mio. kr. og i HT udenfor miljøzonen til ca. 29 mio. kr. Det skal det bemærkes, at det alene er funktioner for PM 2.5, der er tilgængelige for scenariet med partikelfiltre. Funktionen for PM 2.5 udtrykker en samlet dosis-respons for alle partikler mindre end 2,5 µm. WHO har ikke givet et miljømedicinsk estimat som grundlag for en dosis-respons funktion for ultrafine partikler. Den samfundsøkonomiske analyse er derfor en konservativ analyse, idet der helt ses bort fra de mulige gevinster ved reduktionen af ultrafine partikler. De sundhedsmæssige gevinster er proportionale med reduktionerne for PM 2.5,og resultaterne i 160, 101 og 56 mio. kr. for henholdsvis scenario 1, 2 og 3. Tabel 2 Resumé af scenarierne. Her er angivet de forventede reduktioner for PM 2.5 og antal partikler (ToN) i bybaggrunden, hvis alle køretøjer i HT-området (HT), henholdsvis kun i miljøzonen opfylder kravene. (MZ) Der er endvidere beregnet gennemsnittet af reduktionerne samt reduktionsprocenten i forhold til scenario 1 som er sat til 100%. Reduktioner kan sammenlignes med gennemsnitsniveauer på 20 µg/m³ og 8000 N/cm³. Der kan også sammenlignes med trafikkens bidrag til bybaggrunden, som er ca. 1 µg/m³ for PM 2,5 og for 4000 N/cm3 for ToN. PM 2.5 (µg/m 3 ) ToN (N/cm 3 ) HT MZ Gns. % HT MZ Gns % Scenario 1 0,148 0,104 0, % % Scenario 2 0,093 0,065 0,079 63% % Scenario 3 0,052 0,037 0,044 35% % 13
16 14
17 3 Økonomi 3.1 Datagrundlag Det antages, at størstedelen af eksisterende køretøjer, der skal have monteret filter for at opfylde kravene for at køre i miljøzonen, får monteret filtre. En mindre del bliver i fremtiden kun anvendt udenfor miljøzonen og kørslen udføres af eksisterende køretøjer, der opfylder kravene til motorteknologi uden at anvende filter, fx. EURO IV for scenario 1. En anden mindre del bliver erstattet af nye køretøjer, se Tabel 3.. Omkostningerne ved at anskaffe et nyt køretøj er skønnet til at svare til filterprisen, da vognmanden må formodes at vælge den billigste løsning af de to muligheder: nyt filter eller anskaffelse af et nyere køretøj. For enkelte vognmænd med specialkøretøjer, hvor anvendelse af et filter kan give problemer, kan omkostningerne dog være højere. Tabel 3 Skønnet procentvis fordeling af køretøjer, der får monteret filter, der anvendes udenfor miljøzonen og som erstattes af andet køretøj. Filter monteres Anvendes udenfor miljøzonen, og erstattes af eksisterende køretøj Andet/nyt køretøj EURO III EURO II EURO I Ældre Københavns Kommune har bemærket at andelen af ældre køretøjer, der får eftermonteret et partikelfilter er sat noget højt. Kommunens erfaringer med egne køretøjer er at kun 30-40% vil få monteret filter også selvom der er tale om specialkøretøjer. I Kommune Trafik København (KTK) er erfaringen at køretøjer ældre end 10 år vil blive skiftet til nye. Desuden er kommunens specialkøretøjer ofte leasede og leasingfirmaerne vil i højere grad kunne omfordele køretøjerne. Der har gennem tiden været en del diskussion af hvad et partikelfilter egentlig koster. Dette skyldes formodentlig, at filterpriserne varierer betydeligt i forhold lastbilens og motorens størrelse. Københavns Kommune har på baggrund af egne erfaringer med montering af filtre på egne køretøjer skønnet, at priserne typisk ligger mellem og kr. I Københavns Kommunes ansøgning om miljøzone var prisen for et partikelfilter sat til mellem og kr. Miljøstyrelsen har fået oplyst den i CRM registrerede vægt for alle de køretøjer, der har modtaget tilskud frem til den 30. juni Figur 3 viser fordelingen af filterpriser som funktion af vægtklasse. Alle priser er inklusiv montering og uden moms. 15
18 Som det ses af Figur 3 er der givet tilskud til eftermontering af partikelfiltre på lastbiler af meget forskellig vægt. Der er regnet en gennemsnits pris ud for de fire vægtkategorier, der anvendes i forbindelse med de årlige nationale emissionsopgørelser fra Danmarks Miljøundersøgelser. Resultatet er vist i Tabel 4. Filterpriser som funktion af vægten af lastbilen y = 1,1523x R 2 = 0,4665 Filterpris Vægt af lastbil Figur 3 Filterpris som funktion af vægt for 202 lastbiler, der har opnået tilskud gennem den statslige tilskudsordning for partikelfiltre. Tabel 4 Gennemsnitlige filterpriser for fire vægtklasser. Antallet af køretøjer i hver vægtklasse er fra Nielsen et. al Vægt klasse Antal i klasse Procent i klasse Antal filtre Middelpris 3,5 7,5 t % ,5 16 t % t % t % I alt % 202 Da de modeller DMU anvender til luftkvalitetsberegninger anvender to vægtklasser over og under 32 t er der desuden beregnet et gennemsnit for de tre klasser under 32 t, vægtet med antallet af køretøjer i hver klasse. Denne gennemsnitspris er kr. Den vægtede filterpris for alle vægtklasser er kr. Denne filterpris er lidt højere end den laveste pris på kr., som blev anvendt i den oprindelige ansøgning fra Københavns Kommune. Anvendelsen af de opdaterede priser giver således en svag stigning i beregningerne af omkostningerne ved en miljøzone i forhold til den laveste vurdering i den tidligere ansøgning. 16
19 Dansk Transport og Logistik har anført at trækkraft for sættevogne typisk vil have en større motor end den, der svarer til deres registrerede vægt, og at der derfor skal regnes med en større andel af tunge køretøjer med et dyrere filter end de 32%, der fremgår af ovenstående tabel. Der er kun fem køretøjer, der har fået tilskud til et partikelfilter, der er registreret i CRM som trækkraft for sættevogn. Disse filtre kostede i gennemsnit kr. stykket. Det er et lille talgrundlag, men umiddelbart giver det anledning til at mene, at denne type biler vil trække gennemsnittet op. I Miljøprojekt 620 fra 2001 blev det anslået, at imellem og køretøjer over 6 tons dagligt kører i det område, der er omfattet af den foreslåede miljøzone. Det blev samtidigt anslået, at mellem til køretøjer årligt kører i området. Vognmændene i denne undersøgelse tilkendegav, at man ville montere partikelfiltre på alle køretøjer for at opnå maksimal fleksibilitet, hvis det blev krævet i København. Derfor blev det samlede antal køretøjer, der ville blive omfattet af et filterkrav anslået til imellem og køretøjer. I Miljøprojekt 878 blev det daglige antal køretøjer anslået til ca , svarende til at hvert køretøj kører ca. 25 km/dag i zonen. Dette er et stort tal i forhold til zonens udstrækning, men det skyldes blandt andet at bus- og distributionskørsel, der kører meget i zonen, er medregnet her. Dansk Transport og Logistik gennemførte i 2003 en spørgeskemaundersøgelse blandt vognmænd med kørsel inden for zonen. Undersøgelsen omfattede 29 vognmandsvirksomheder med i alt lastbiler over kg. Resultatet viste, at vognmænd med kørsel i københavnsområdet vurderede, at de ville skulle sætte filtre på køretøjer (31%), hvis der blev indført et filterkrav for alle køretøjer i en miljøzone. De tidligere antagelser om, at til lastbiler vil få monteret et filter, svarende til ca. af tredjedel af landets tunge køretøjer, må på den baggrund vurderes at være højt, idet andelen af køretøjer der får monteret et filter i firmaer, der ikke har kørsel i Københavns området, må være betydeligt lavere. Der er i denne rapport anvendt et tal på og køretøjer, der formodes at opholde sig ofte nok i København til, at miljøkrav i forbindelse med en miljøzone vil være et væsentlig problem i forhold til de samlede transportopgaver, der løses af det pågældende køretøj. Hvis transporter til det indre København kun udgør fx 1% af opgaverne for et køretøj (svarende til 1-2 besøg om året) vil det ikke være af stor økonomisk betydning for afskrivningen af det pågældende køretøj, hvis man må opgive disse ture. Dansk Transport og Logistik har dog hertil bemærket, at betragtningen om at måtte opgive at kunne køre inden for miljøzonen - også selvom der kun er tale om et lille antal ture - meget vel kan betyde, at den pågældende transportør diskvalificerer sig i forhold til transportmarkedet, hvor der kræves fuld service, dvs. at alle opgaver kan klares af en leverandør. 17
20 I de to alternative modeller til den oprindeligt ansøgte model er nyere lastbiler undtaget kravet om filter. Dette betyder at vognmændene vil have en betydelig fleksibilitet til at planlægge transporter til miljøzonen med deres nyere/nyeste køretøjer. Denne fleksibilitet er yderligere et argument for at vognmænd med relativt få ture til miljøzonen i mange tilfælde vil kunne planlægge sig ud af situationen, og at et mindre antal køretøjer end tidligere antaget vil få monteret filtre, jvf. de antagelser, der er opsummeret i Tabel 3. Denne opblødning af kravene vil også være en fordel for de fleste eksportvognmænd, idet transporter over store afstande generelt køres med relativt nye biler. I Tabel 5 er vist de øvrige data, som ligger til grund for beregningerne. Der er som nævnt ovenfor anvendt og køretøjer som et realistisk skøn over antallet af køretøjer, der vil blive omfattet af kravene. En del af disse køretøjer er HT-busser, der allerede har filtre og desuden vil der i begyndelsen af 2007 være en EURO IV køretøjer på markedet, som også er undtaget filterkravet i scenario 1. Det samlede skøn over omkostninger ligger af den grund en del lavere end de tidligere beregninger. Det forventes, eftersom der ikke udover filterkrav er et alderskrav, at man vil påsætte filter, hvis køretøjets værdi overstiger omkostningerne ved køb og montering af filter. Omkostningerne ved skift til andet køretøj sættes derfor lig med filterpris plus montering. For nogle vognmænd med specialkøretøjer vil dette være i underkanten, mens der i andre tilfælde vil være tale om en overestimering. Den årlige omkostning ved at vedligeholde et partikelfilter er sat til kr. og er taget fra regeringens partikelredegørelse. Tabel 5 Oversigt over baggrundsdata til beregning af omkostninger ved opfyldelse af miljøzonekravene. Antal tunge køretøjer i miljøzonen Andel køretøjer bybusser, som har filtre Lastbiler < 32 t 70% Lastbiler > 32 t 15% Turistbusser 7.5% Filterpriser Lastbiler < 32 t Lastbiler > 32 t Turistbusser HT-busser antages at have filtre 7.5% Årligt vedligehold Omkostninger Baseret på ovennævnte data, samt en afskrivningsperiode på 3 og 6 år og en rente på 6% er de samlede omkostninger for de tre scenarier beregnet og vist i Tabel 6 for køretøjer og Tabel 7 for Der er regnet med et fast beløb pr. år i de 6 år (annuitetsberegning). 18
21 Tabel 6 Beregnet antal filtre, samlet investering og omkostninger for de tre scenarier ved afskrivning over henholdsvis 6 og 3 år og en rente på 6%. Her forudsættes at der er tale om køretøjer. Afskrivning over 6 år Antal filtre Investering, mio. kr. Vedligehold, mio. kr. pr. år Afskrivning og renter, mio. kr. pr år Omkostninger totalt, mio. kr. pr. år Scenario Scenario Scenario Afskrivning over 3 år Antal filtre Investering, mio. kr. Vedligehold, mio. kr. pr. år Afskrivning og renter, mio. kr. pr år Omkostninger totalt, mio. kr. pr. år Scenario Scenario Scenario Tabel 7 Beregnet antal filtre, samlet investering og omkostninger for de tre scenarier ved afskrivning over 6 henholdsvis 3 år og en rente på 6%. Her forudsættes at der er tale om køretøjer. Afskrivning over 6 år Antal filtre Investering, mio. kr. Vedligehold, mio. kr. pr. år Afskrivning og renter, mio. kr. pr år Omkostninger totalt, mio. kr. pr. år Scenario Scenario Scenario Afskrivning over 3 år Antal filtre Investering, mio. kr. Vedligehold, mio. kr. pr. år Afskrivning og renter, mio. kr. pr år Omkostninger totalt, mio. kr. pr. år Scenario Scenario Scenario
22 20
23 4 Konklusion Der er lavet beregninger for tre modeller for en miljøzone i København i et område svarende til det oprindeligt ansøgte af København og Frederiksberg Kommuner: 1. Den oprindelige model i ansøgningen fra København (omtales som model 2 i Justitsministeriets afgørelse), dvs. filtre på alle tunge køretøjer, der har EURO III motor eller ældre. EURO III motorer kan sælges frem til den 1. oktober En model, hvor der stilles krav om filter på alle tunge køretøjer, der har EURO II motor eller ældre. EURO II motorer kunne sælges frem til den 1. oktober En model, hvor der stilles krav om filter på alle tunge køretøjer, der har EURO I motor eller ældre. EURO I motorer kunne sælges frem til den 1. oktober Med hensyn til miljøeffekterne er der gennemført nye luftkvalitetsberegninger. Beregningerne er udført med emissionsfaktorer, der er verificeret gennem faktiske målinger af luftkvaliteten i København. Effekten af at lastbilerne med filter også vil køre en del i omegnen af zonen er også medtaget i beregningerne. Beregninger er udført i følgende trin:! Den samlede reduktion i udslippet af partikler i zonen er beregnet.! Ved hjælp af meteorologiske spredningsmodeller er faldet i koncentration af partikler efter vægt og antal beregnet.! På baggrund af reduktionen i PM 2,5 er de positive helbredseffekter beregnet.! Helbredseffekterne er værdisat efter de almindelige samfundsøkonomiske beregningsmetoder. Omkostningerne er blevet vurderet ud fra de ændringer, der forventes at ske i vognparken frem til 2007, hvor en miljøzone forventes at kunne træde i kraft. Et tidligere udkast af rapporten har været sendt til Dansk Transport og Logistik, DTL. Der gennemført en række ændringer på baggrund af disse kommentarerne. I andre tilfælde er DTLs bemærkninger indarbejdet i teksten. Den vigtigste kommentar fra DTL er, at de fandt tallet på køretøjer, der bliver berørt af miljøzonen, for lavt. Der er derfor også medtaget en beregning for køretøjer i den nuværende rapport. Det bemærkes, at helbredseffekterne af ultrafine partikler ikke er medregnet, da der endnu ikke findes robuste dosis-response sammenhænge for disse partikler. Desuden er de positive helbredseffekter uden for zonen ikke medregnet. Dette er især vigtigt, hvis et stort antal køretøjer får påmonteret filter. 21
24 De beregnede omkostninger for den oprindeligt ansøgte miljøzone er lavere her end tidligere vurderet, især hvis man lægger til grund det lave estimat på køretøjer, som vil blive berørt af miljøzonen. Dette tal reduceres yderligere, da en del af de berørte køretøjer er HTbusser, der allerede har monteret et filter. Desuden betyder fremskrivningen af beregningerne til 2007 at en del køretøjer til den tid vil opfylde EURO IV normen, som var undtaget filterkravet i den reviderede ansøgning fra Københavns Kommune. En opdatering af filterpriser baseret på erfaringer fra tilskudsordningen for partikelfilter betyder en lille stigning på ca. 10% i omkostningerne i forhold til estimatet i de tidligere beregninger. Omkostningerne ved de to nye scenarier er naturligvis lavere, da der er tale om færre køretøjer der skal have monteret et filter. Resultatet viser, at de alternative scenarier også har en betydelig miljøeffekt. Scenario 2 har mellem 63 og 66% (hhv. for PM 2,5 og antal partikler) af effekten af den oprindelige model, mens omkostninger er 54%. For scenario 3 er effekter hhv. 35 og 41%, mens omkostningerne er 25%. Den bedre omkostningseffektivtet af de mindre ambitiøse scenarier skyldes, at de ældste lastbiler forurener mere end de nyere. Den miljøøkonomiske opgørelse af gevinsterne er også nye i forhold til dem, der hidtil har været anvendt til at vurdere en miljøzone i København. De medtager kun helbredseffekter vurderet ud fra PM 2,5, idet der p.t. ikke findes pålidelige data for gevinster ved reduktion af antal partikler. Resultaterne af denne vurdering af de forskellige effekter om omkostning er sammenfattet i Tabel 8, hvor den højeste og laveste vurdering af omkostninger er medtaget for hvert scenarie. Tabel 8 Resumé af beregnede reduktion, omkostninger og helbredsmæssige gevinster. Gennemsnitlige reduktioner i miljøzonen PM 2.5 ToN (µg/m 3 ) % (N/cm 3 ) % Alle beløb i mio. kr. pr. år Min.omk. Max.omk. Gevinst (6 år (3 år køretøjer) køretøjer) Scenario 1 0, Scenario 2 0, Scenario 3 0,
25 5 Referencer Andersen, M.S., Frohn, L.M., Jensen, S.S., Nielsen, J.S., Sørensen, P.B., Hertel, O., Brandt, J. & Christensen, J Sundhedseffekter af luftforurening beregningspriser. Danmarks Miljøundersøgelser. 85 s. Faglig rapport fra DMU nr Berkowicz, R. (2000) A simple model for urban background pollution, Environmental Monitoring and Assessment, Volume 65, pp DTL, Undersøgelse af miljøzoners konsekvenser for transporterhvervet - en miljøzone i København, 2003 Malene Nielsen, Morten Winther, Jytte Boll Illerup og Mette Hjort Mikkelsen, Danish emission inventory for particulate matter, DMU arbejdsrapport nr Miljøstyrelsen, Luftforurening med partikler i Danmark. Miljøprojekt nr ublikationer/2005/ /html/ Miljøstyrelsen, Miljøzoner, Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen, Miljøzoner og effekter. Miljøprojekt nr Palmgren, F., Wåhlin, P., Berkowicz, R., Ketzel, M., Illerup, J. B., Nielsen, M., Winther, M., Glasius, M. and Jensen, B Aerosols in Danish Air (AIDA). Mid-term report National Environmental Research Institute, Roskilde, Denmark. 94 pp. NERI Technical Report No strakter/abs_460_uk.asp Umweltbundesamt, Handbook Emission Factors for Road Transport. hbefa/?&templ=1 Vejdirektoratet, Upublicerede data. 23
26 Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser - DMU - er en forskningsinstitution i Miljøministeriet. DMU s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning indenfor natur og miljø. Henvendelser kan rettes til: Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: URL: Direktion Personale- og Økonomisekretariat Forsknings, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat Afd. for Systemanalyse Afd. for Atmosfærisk Miljø Afd. for Marin Økologi Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi Afd. for Arktisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tlf.: Fax: Forsknings, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat Afd. for Marin Økologi Afd. for Terrestrisk Økologi Afd. for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Grenåvej 12-14, Kalø 8410 Rønde Tlf.: Fax: Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Publikationer: DMU udgiver populærfaglige bøger ( MiljøBiblioteket ), faglige rapporter, tekniske anvisninger, samt årsrapporter. Et katalog over DMU s aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web. I årsrapporten findes en oversigt over det pågældende års publikationer.
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereHvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereMiljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode
Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereEr det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan
Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været
Læs mereVirkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København
Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereBetydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter
Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks
Læs mereKøbenhavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Status for miljøzoneprojektet
Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Miljø- og Forsyningsforvaltningen NOTAT Til Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget 28. september 2005 Journalnr. 05.13.00G01-0577 Status
Læs mereBilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018 1. Sagen kort Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs mereMiljøzone i København
Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken
Læs mereBegrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?
Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereVurdering af 5 scenarier for skærpede miljøzoner effekter på emission og på luftkvalitet
Vurdering af 5 scenarier for skærpede miljøzoner effekter på emission og på luftkvalitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. august 2018 Steen Solvang Jensen, Morten Winther,
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereMiljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner
2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereNO x /NO 2 forureningen i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet NO x /NO 2 forureningen i Danmark 25. januar 2008 Erik Slentø, Finn Palmgren, Flemming Møller og Anders Branth Pedersen Danmark har problemer med at opfylde
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereTrafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi
Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund
Læs mereI lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler
Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt
Læs mereLUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN
LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereDe nye EU direktiver om luftkvalitet
De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereMiljøzonekontrol ved syn
Miljøzonekontrol ved syn Niels-Anders Nielsen Hvordan får man et miljøzonemærke? Principgodkendelse af partikelfiltre Vedligeholdelse af partikelfiltre Status for miljøzonemærket Reglerne Loven vedtaget
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereVurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening
Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest
Læs mereHvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København?
Trafikdage på Aalborg Universitet 26. august 20133 Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise
Læs mereLUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17
Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereForventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,
Læs mereOpsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi
Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi Kommunalbestyrelsen har sendt Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune i 8 uges høring frem til 8. februar 2012. Strategien
Læs merepartikelfiltre til lastbiler Erfaringer med
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Erfaringer med partikelfiltre til lastbiler Ove Holm, cheføkonom Ja til miljøzoner som i Sverige og som foreslået i Aalborg Afvejning af Miljø
Læs merePartikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0
Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre
Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre
Læs mereKrav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge
Læs mereKilder til partikler i luften
Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereLuftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015
Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel
Læs mereKortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark
Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Ulas Im, Per Løftstrøm, Jørgen Brandt, Jakob
Læs mereOML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereEffektvurdering af skærpede miljøzoner i København for emission og luftkvalitet
Effektvurdering af skærpede miljøzoner i København for emission og luftkvalitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. juni 2018 Steen Solvang Jensen og Morten Winther Institut
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal
Læs mereMiljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereKøretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mere27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs merePartikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereVejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark
AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens
Læs mereVirkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i danske byer
Virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i danske byer Trafikdage på Aalborg Universitet 24.-25. august 2009 Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel Afdelingen
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereSkibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Læs mereBilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mere(2) Kommissionens frist for at træffe beslutning i sagen er således den 15. juli 2004).
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.07.2004 C(2004)2769fin Vedr.: Statsstøtte N 90/2004 - Danmark Partikelfiltre til lastbiler Hr. minister, 1. SAGSFORLØB (1) Ved brev af 22. december 2003, registreret
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereLuftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,
Læs mereEfterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark
Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark Markedet for efterbehandlingsudstyr har et kolossalt potentiale, og danske producenter og leverandører kan få betydelig del heri. Det er anslået, at
Læs mereOrientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer og varebiler
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU 7. februar 2019 Orientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til
Læs mereMiljøzoner, partikler og sundhed
Miljøprojekt Nr. 620 2001 Miljøzoner, partikler og sundhed Mads Paabøl Jensen og Henrik Køster COWI Rådgivende Ingeniører A/S Steen Solvang Jensen og Ole Hertel Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereMiljøzoner og effekter
Miljøprojekt Nr. 878 2003 Miljøzoner og effekter Henrik Køster Cowi Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 125 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 125 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 25. november 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering opdateret
Læs mereEmission og teknologi 27. maj 2015
Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere
Læs mereDanske Busvognmænd. Kør-hjem-møde om miljøzonen Onsdag den 16. april 2008
Danske Busvognmænd Kørhjemmøde om miljøzonen Onsdag den 16. april 008 Busserne kan og skal være med til at forbedre Københavns miljø Reducerer trængslen i byen. Reducerer miljøbelastningen per person,
Læs mereMiljøzoneordning i Odense. 1. Resume
Miljøzoneordning i Odense 1. Resume Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af lov om miljøbeskyttelse, vedrørende partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner. Loven, der trådte
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereaf miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010
LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Læs mereet tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs.
EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Resultater 4
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre. En Cost/Benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer
Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre En Cost/Benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer NOVEMBER 2002 Journal nr.: 2002-1308-001 ISBN.: 87-7992-006-3 Udarbejdet af : Thommy Larsen (projektansvarlig),
Læs mere