Brandfarligt og ingen brandalarm

Transkript

1 NR. 1 Februar 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Brandfarligt og ingen brandalarm En automatisk brandalarm var ikke en del af produktionsanlægget på en slagterifabrik i Billund. En sådan kunne måske have forhindret en total nedbrænding. Foto: René Lind Gammelmark Side 22-26

2 BRANDVÆSEN NR. 1 Februar ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: Mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: Mobil: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli). OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2015 er 16. februar Indhold Leder: Forebyggelse på dagsordenen...side 3 Navne Dødsfald: Boris Aarnio Af John Bejerholm....side 4 Niels Mørup: Krævende formandsperiode...side 5 Lars Rosenwanger: Beredskabsdirektør i Nordsjælland...side 6 FKB: Valg i kreds 5....side 7 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling....side 7 Brandkadetter i Danmark: Millionbevilling...side 8 Beredskabsaftale kom i hus inden juleaften...side 9 Sammenlægning: Kun fire brandvæsner helt på plads side 9 Varde, Esbjerg og Fanø har dannet fælles brandvæsen...side 10 Driftsselskab med betinget godkendelse...side 11 Besparelse er største udfordring...side 12 Puslespillet er lagt...side 13 Temamøder for nye beredskaber...side 13 Nordsjællandsk sammenlægning i tre faser...side 14 En vellykket sammenlægning kræver masser af information...side 15 ODIN Ny ODIN er på vej Af Ole Nedahl...side 16 Kun adgang til ODIN via NemLog-in...side 17 Kolding styrker klimaberedskab med pumpetrailere...side 18 BRS uddannelse: 200 værnepligtige har fået ugyldigt kursusbevis...side 19 BRS er spurgt...side 20 Beredskabsstyrelsen må give bud på brandslukning til søs...side 20 Brandslukning for søfolk...side 21 PUR indsats: Brændende PUR-skum udviklede gaser...side 22 - Brug dog andre materialer.... side 24 En PUR-brand kan ikke slukkes...side 25 Skumisolering er nødvendig for fødevareindustrien....side 26 Brande i stråtag skal ikke slukkes ens Af Søren Ipsen....side 27 Sprinklere: København flytter rundt på 270 mobile sprinkleranlæg Af Stig Nordmark...side 28 Brand på plejehjem fik langtrækkende følger Af Stig Nordmark...side 30 Vandtåge fra 130 liter vand redder liv Af Stig Nordmark...side 31 Odense ser på mobile sprinklere...side 32 Sprinkleranlæg på dagsordenen....side 32 Vandtåge i 15 minutter...side 33 Hvem sælger...side 34

3 Februar 2015 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Forebyggelse på dagsordnen På tide at komme videre med en national forebyggelsesstrategi Det er bedre at forebygge end at helbrede. Det siger man især om sundhedsområdet, men det gælder så sandelig også for redningsberedskabets arbejdsområder. Det er redningsberedskabets aktører næppe uenige om, og i den forrige politiske aftale om redningsberedskabet i blev det bl.a. aftalt, at der skal udarbejdes en national forebyggelsesstrategi, der giver retning og sammenhæng i brandforebyggelsesindsatsen i Danmark. Vi skal alle trække i samme retning med de samme budskaber og virkemidler, så forebyggelsesindsatsen får den størst mulige effekt Vi skal alle trække i samme retning med de samme budskaber og virkemidler, så forebyggelsesindsatsen får den størst mulige effekt. RAPPORT FÆRDIG SIDSTE FORÅR Udfordringen er, at vi her, mere end to år efter, at den politiske aftale blev indgået, endnu ikke har en national forebyggelsesstrategi. Arbejdet med strategien blev sat i stå i forbindelse med arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg. Her blev der nedsat en underarbejdsgruppe, der skulle afdække, hvordan forebyggelse kan udvikles, og på den baggrund komme med anbefalinger til strukturudvalget. FKB deltog aktivt i denne arbejdsgruppe, og der blev i fuld enighed i gruppen udarbejdet en rapport, der blev afleveret til strukturudvalget. Rapporten, der er dateret 26. marts 2014, indgår som bilag 5 i strukturudvalgets endelige afrapportering. GOD IDÉ AT V ENTE MEN IKKE LÆNGERE Det gav god mening dengang at vente med en national forebyggelsesstrategi, indtil strukturudvalget havde afsluttet sit arbejde, fordi vi forventede, at forebyggelsesstrategien netop skulle tage udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger til strukturudvalget. Strukturudvalget har for længst afsluttet sit arbejde og afleveret sin rapport, men vi er ikke kommet i gang igen med den nationale forebyggelsesstrategi. VI SKAL VÆRE MERE ROBUSTE Vi mangler en national forebyggelsesstrategi til at sikre en fælles retning og fælles indsats. Målet er færre alvorligt tilskadekomne og omkomne ved brand, og færre brande generelt. Vi skal styrke borgeres og virksomheders selvhjulpenhed og gensidige hjælpsomhed i forhold til ulykker og katastrofer. FOREBYGGELSESDAGE 2015 I VEJLE FKB prioriterer forebyggelsesarbejdet ude i kommunerne højt, og derfor har FKB Faggruppe Forebyggelse igen i år planlagt en forebyggelseskonference. Konferencen holdes i Vejle i dagene marts, hvor der i lighed med sidste års konference vil komme oplæg fra forskellige eksperter, og man vil kunne deltage i flere workshops. Konferencens emner vil alle være omkring brandforebyggelse og omhandle både byggetekniske emner og helt blød forebyggelse. Vi mangler en national forebyggelsesstrategi til at sikre en fælles retning og fælles indsats. Målet er færre alvorligt tilskadekomne og omkomne ved brand, og færre brande generelt Programmet, der kan ses på FKBs hjemmeside, har emner som brug af sociale medier til brandforebyggelse og en grundig gennemgang af nye regler med fokus på, hvad ændringerne betyder for os. Tilmeldingen til konferencen er lukket. Der er tilmeldt lover 100 personer, der alle har det til fælles, at de i deres dagligdag arbejder med brandforebyggelse. Der bliver således rig mulighed for at erfaringsudveksle med kollegaer fra hele landet. Vel mødt og god konference. 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN Februar 2015 Dødsfald Af John Bejerholm En nær ven af dansk brandvæsen, forhenværende redningsdirektør Boris Aarnio, Borgå, døde julenat efter kort tids sygdom. Boris Aarnio var i mange år formand for den svensksprogede del af Finlands Brandchefforening. Han var født i Borgå og begyndte i brandvæsenet som trommeslager. I 1982 blev han kommunens brandchef, indtil han i 2004 i forbindelse med reorganiseringen af Finlands brandvæsener til 20 redningsområder blev udnævnt til redningsdirektør i Østre Nyholms redningsområde. Boris Aarnio var en meget aktiv deltager i det nordiske samarbejde, lige som han var med fra FEUs spæde begyndelse i Eastbourne i For sin indsats for nordisk og europæisk samarbejde blev han i 2000 tildelt det danske Hæderstegn for god tjeneste i Brandvæsenet. Boris Aarnio blev 70 år og efterlader sig hustruen Marlene, to børn samt børnebørn. Æret være Boris Aarnios minde. Boris Aarnio har sat sit positive fingeraftryk på både nordisk og europæisk brandchef-samarbejde. Husk at melde ny adresse Boris Aarnio var en meget aktiv deltager i det nordiske samarbejde, lige som han var med fra FEUs spæde begyndelse i Eastbourne i 1992 Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: Adresseændring under fanebladet kontakt. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk Når en almindelig klinge ikke er nok! tlf #EKSTRÖM 4

5 Februar 2015 BRANDVÆSEN NAVNE EN KRÆVENDE FORMANDSPERIODE Niels Mørup er fratrådt som formand for FKB efter en stor indsats for at bevare redningsberedskabet i kommunalt regi Beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen, valgte i december at fratræde som formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Han har stået i spidsen for FKB i en af de mest krævende perioder af foreningens historie. En periode, hvor krav om store besparelser, sammenlægninger og ny struktur har præget det danske redningsberedskab samtidig med, at klimaændringer har tilføjet helt nye opgaver. Første udfordring var Deloitterapporten, der ud fra statistik anbefalede lukning af brandstationer og fyringer af heltidsansatte brandfolk. Bl.a. via en stor indsats fra Niels Mørup lykkedes at sparke rapporten til hjørne, blot for at dagligdagen blev fyldt op af arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg. Efter masser af møder og forhandlinger blev udvalget overhalet indenom af politiske aftaler om sammenlægninger og besparelser, og udvalgets efterfølgende rapport blev reduceret til et idé-katalog. Bl.a. via en stor indsats fra Niels Mørup lykkedes at sparke rapporten til hjørne, blot for at dagligdagen blev fyldt op af arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg I hele forløbet var Niels Mørup i tæt dialog med KL. Ud over at kæmpe for et fortsat robust beredskab var der også en fælles interesse i at bevare et kommunalt forankret redningsberedskab med et udbygget netværk til lokalsamfundet. Her har Niels Mørup sin store del af æren for, at redningsberedskabet er forblevet i kommunalt regi. FKB er en styrket forening efter fire år med Niels Mørup som formand. Bl.a. har han skabt et tættere samarbejde med KL. Hvilke nye opgaver, de kommunale beredskaber skal varetage fremover, er i øvrigt ikke fastlagt endnu, og Niels Mørup har her lovet at stå til rådighed for FKBs bestyrelse i de fortsatte forhandlinger. Ingen andre i foreningen er så dybt inde i strukturarbejdet som han. DET NYE FKB FKBs egen struktur har fået en kraftig revision i Niels Mørups tid som formand, så foreningen i dag afspejler et beredskab med voksende krav til ledelse. Det hører til hans fortjeneste, at der er skabt en langt større inddragelse af medlemmer i stort set alle arbejdsgrupper og udvalg, som foreningen har været engageret i. Ligeledes er der skabt en ny tradition for medlemsmøder.... der lyder en stor tak for en fantastisk indsats ikke mindst i forbindelse med budgetanalysen af redningsberedskabet frem til 2012 og efterfølgende i de vanskelige strukturforhandlinger En del af Niels Mørups ledelsesstil er at uddelegere opgaver. Det er bl.a. tilfældet i FKBs nye struktur med faggrupper, der varetager en del af det arbejde, der tidligere var tættere forankret til bestyrelsen. Resultatet er på en gang en decentralisering og en styrkelse af det faglige arbejde. TAK FOR INDSATSEN Såvel bestyrelse som kredsformænd beklager dybt Niels Mørups beslutning om at træde tilbage, og der lyder en stor tak for en fantastisk indsats ikke mindst i forbindelse med budgetanalysen af redningsberedskabet frem til 2012 og efterfølgende i de vanskelige strukturforhandlinger. I begge tilfælde havde FKB stor gavn af at kunne trække på Niels Mørups brede erfaring og det netværk, han har opbygget gennem årene. Niels Mørup, der er 52 år, blev valgt til formand i Ved hans fratræden er FKBs næstformand, Niels Christensen, der er beredskabschef i Ikast-Brande, trådt til som fungerende formand frem til et nyt formandsvalg på en ekstraordinær generalforsamling den 25. februar. 5

6 NAVNE BRANDVÆSEN Februar Hvis det her skal blive en succes, er det meget vigtigt at organisationen er udviklingsorienteret og har fokus på at fastholde de dygtige medarbejdere, siger Lars Rosenwanger, der ud over at være ny beredskabsdirektør også er formand for Dansk CTIF. Beredskabsdirektør sætter ny dagsorden Lars Rosenwanger, ny chef i Nordsjælland, har fokus på både service, kvalitet og økonomi - Vi har de seneste år talt rigtig meget økonomi. For mig handler det meget om at sætte en anden dagsorden, hvor vi i stedet har fokus på kvaliteten i beredskabet, lyder det fra Lars Rosenwanger, der pr. 1. marts tiltræder som den første beredskabsdirektør i det nye Nordsjællands Brandvæsen. Han synes selv, han møder med en god ballast til de mange udfordringer, der venter. Han har sin grundlæggende ledelsesmæssige ballast fra ti år i Beredskabsstyrelsen, hvor en række forskellige stillinger gav en god kombination af lederuddannelse og praktisk ledererfaring. Han sluttede i 1998 som sektionsleder og lærer ved skolen i Snekkersten. I Birkerød ventede en ny stilling som beredskabsinspektør med ansvar for opstart af kommunens risikostyring, et pionerarbejde hvor han selv var med til at skabe rammerne. Da stillingen som beredskabschef blev ledig, lagde Lars Rosenwanger billet ind på denne, hvilket blev til ca. 6 år i chefstolen. Op til kommunesammenlægningerne i 2007 lokkede stillingen som vicebrandchef på Frederiksberg, hvor han så for tre år siden blev beredskabschef. Ud over sin brede, beredskabsfaglige baggrund og erfaring med drift af kommunale redningsberedskaber, har Lars Rosenwanger erfaringer fra brandvæsner med store serviceafdelinger. Halvdelen af Frederiksberg Brandvæsens budget på 60 mio. kr. er således serviceopgaver, først og fremmest ambulancekørsel. Til sammenligning ligger budgettet for Ny Nordsjællands Brandvæsen på godt 100 mio. kr., hvoraf ca. halvdelen er service. Lars Rosenwanger glæder sig til denne kombination af at skabe og fastholde en attraktiv arbejdsplads i form af et udviklingsorienteret moderne beredskab med høj faglighed og samtidig sikre det rigtige forhold mellem økonomi, den beredskabsfaglige kvalitet og et højt serviceniveau. - Og samtidig skal vi bevare fokus på en god fusion, hvor vi tager det bedste fra de tidligere enheder og får skabt en fælles enhed med nærhed til de fem kommuner, understreger han. 6

7 Februar 2015 BRANDVÆSEN FKB VALG I KREDS 5 FKBs kreds 5 Hovedstaden har holdt generalforsamling i januar, hvor de fleste valg var genvalg. Resultatet ses her: Kredsledelse Kredsformand: Henrik Jørgensen, Egedal Ny næstformand: Ole Nedahl, Gladsaxe Fagområdemedlemmer Personale og uddannelse: Rasmus Storgaard, Lyngby-Taarbæk Materiel, logistik og aftaler: Henrik Vind, Gladsaxe Operative forhold: Claus Larsen, Nordsjællands Brandvæsen Forebyggelse: Steffen Haagensen, Nordsjællands Brandvæsen Øvrige valg blev: Det Regionale koordinationsudvalg: Rasmus Storgaard, Lyngby-Taarbæk, Ulrik Bjelbæk, Allerød, Lars Rosenwanger, Frederiksberg, og Niels Ole Blirup, København. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling I henhold til 5 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling Onsdag den 25. februar 2015 kl på Middelfart Brandstation, Mandal Allé 19, 5500 Middelfart Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. Seniormedlemmer og æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter 4 stk. 8. Den ekstraordinære generalforsamling er indkaldt for at vælge ny formand i henhold til vedtægternes 6 stk. 8, idet Niels Mørup den 16. december af personlige årsager valgte at træde tilbage som formand. Dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Valg af formand. En enig bestyrelse og et enigt kredsformandsskab indstiller Niels Christensen til ny formand. Der er ikke indkommet andre forslag. c. Eventuelt. Den ekstraordinære generalforsamling har været proklameret ved mail til alle A-medlemmer den 17. december 2014 med anmodning om indsendelse af forslag til formand senest 31. december Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling er desuden 31. december 2014 sendt som mail til alle A-medlemmer. Niels Christensen, Fungerende formand Fra kl , inden den ekstraordinære generalforsamling, byder FKB på en kop kaffe og et rundstykke. Af hensyn til indkøb bedes deltagere tilmelde sig morgenmad senest den 24. februar kl ved mail til fkb@fkbnet.dk Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 7

8 BRANDVÆSEN Februar 2015 Scandinavian Water Mist Seminar Technical Update & Approval Status 12th March 2015 Lund, Sweden Lund University including: (to beld held in English) Group Discussions Sponsored by: Honorary Sponsor: For further information visit: NY MILLION- BEVILLING TIL BRAND- KADETTER I DANMARK Velux Fonden donerer 6,3 mio. kr. til opstart af seks nye brandkadetkorps Umiddelbart inden årsskiftet bevilgede Velux Fonden ikke mindre end 6,3 mio. kr. i støtte til FKBs projekt Brandkadetter i Danmark. Pengene, der udbetales over en 3-årig periode, skal gå til etablering af seks nye brandkadetkorps, begyndende med brandvæsenerne i Herning, Kolding, Helsingør og Vejle kommuner. De to sidste kommuner er endnu ikke udpeget. Brandkadetter i Danmark blev stiftet sidste år med støtte fra TrygFonden på 4,7 mio. kr. De penge er bl.a. målrettet udvikling og kvalitetssikring af en national standard for brandkadetter, samt uddannelse af instruktører. DOBBELTVIRKNING Baggrunden for brandkadetterne er fire års positive erfaringer fra ungdomsbrandvæsner i Greve, Roskilde og København. De det vist, hvordan en meningsfuld brand- og førstehjælpsuddannelse kan gøre en forskel både i forhold til de unge og i forhold til brandforebyggelse. Ungdomsbrandkorps eller brandkadetter er et rummeligt fritidstilbud til unge i socialt udsatte boligområder, som via uddannelse inden for brand og redning får noget meningsfuldt at lave. Målgruppen er børn og unge i alderen år, der sammen med nye færdigheder får opbygget selvværd. BROBYGGER Det smitter samtidig af på de unges lokalmiljø, hvor brandkadetterne virker som ambassadører for bedre brandsikkerhed og en bedre forståelse for brandfolkenes værdifulde indsats. På den måde er de med til at bygge bro til indsatspersonel. Resultatet er langt færre påsatte brande, mens konfrontationer hører til sjældenhederne. Brandkadetter er med andre ord en succeshistorie med gevinst både for de enkelte unge og for samfundet. Interessen fra landets beredskaber for at være med i projektet har da også været stor, og den nye bevilling fra Velux Fonden er derfor en værdifuld håndsrækning. 8

9 Februar 2015 BRANDVÆSEN POLITISK AFTALE 2015 Beredskabsaftale kom i hus inden juleaften BRS skal spare 25 mio. kr., uden at det kan mærkes På Folketingets allersidste arbejdsdag i 2014, fredag den 19. december, nåede regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance at aftale rammene for redningsberedskabet i Allerede i sidste års Aftale om vækstpakke blev der taget hul på indholdet, der først og fremmest omhandler det statslige redningsberedskab, dvs. Beredskabsstyrelsen. Efter en besparelse på 25 mio. kr., svarende til 5 %, vil Beredskabsstyrelsen i 2015 have et budget på 482,8 mio. kr. Besparelserne skal hentes hjem, uden at Styrelsen ændrer på sin geografiske struktur eller operative opgaveløsning. I stedet skal der spares på den almindelige drift uden at afskedige medarbejdere, lige som visse indkøb og vedligeholdelsesopgaver må udskydes. BRANDSYN ÆNDRES Et enkelt punkt i aftalen om redningsberedskabet er især møntet på de kommunale redningsberedskaber, nemlig en passus om, at reglerne for brandsyn skal målrettes og forenkles. Det vil formentlig først kunne ske med virkning fra NÆSTE GANG FLERE ÅR 2015-aftalen for redningsberedskabet er et-årig, men næste gang skal den gælde for flere år. Det stod allerede i vækstpakken, og det har længe været et mål, at der med strukturreformens ikrafttræden igen skal længerevarende aftaler. Der står desuden, at der i den flerårige aftale skal tages hensyn til regionale forhold og de frivillige i redningsberedskabet. Kun fire brandvæsner helt på plads KL lovede Finansministeriet, at de kommunale beredskaber skulle samles i højst 20 enheder. Det løfte har kommunerne holdt. Aftalerne er på plads ganske vist efter hårdt pres fra KKR erne (de kommunale kontaktråd). Tilbage er nu at få sammenlægningerne konfirmeret i de enkelte kommuner. Ved redaktionens slutning er kun fire af de nye beredskabsaftaler endelig på plads endda med et enkelt forbehold: Lolland-Falster Brandvæsen blev en realitet allerede pr. 1. januar Sydvestjysk Brandvæsen var klar 1. januar Det nye Nordsjællands Brandvæsen var ligeledes på plads 1. januar i år, men der er stadig en dør åben for en udvidelse med flere nordsjællandske kommuner. Som det fjerde er det fælles brandvæsen for Ringkøbing- Skjern, Herning og Ikast-Brande kommuner endelig godkendt i de respektive kommunalbestyrelser. Det træder i kraft pr. 1. januar VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi Tlf: fas@fernonorden.com 9

10 SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN Februar 2015 Varde, Esbjerg og Fanø har dannet fælles brandvæsen En smertefri sammenlægning ikke mindst på grund af store åbenhed over for alle medarbejdere De er lidt stolte i Esbjerg, Varde og Fanø. Ved årsskiftet er de tre kommunale brandvæsner lagt sammen til Sydvestjysk Brandvæsen, og kort efter nytår flyttede de i alt 20 fastansatte medarbejdere til fælles lokaler i Esbjerg. Det gælder også brandinspektøren på Fanø, der både har et skrivebord på øen og et i Esbjerg. Det hele er gået hurtigt og smertefrit, ikke mindst fordi medarbejderne fra dag ét har været inddraget i hele processen, fortæller Jens Mølgaard, der hidtil har været beredskabschef i Esbjerg, og som nu har samme stilling ved det fælles beredskab. Her har han det daglige ansvar for personale og det operative beredskab, mens Vardes beredskabschef, Susanne Fast, er blevet viceberedskabschef med ansvar for forebyggelse. Der er dog tale om en meget flad organisation, hvor de to er meget inde over hinandens arbejdsområder. VARDE FANØ ESBJERG IKKE NOGET BØVL Egentlig var det tanken at fordele administrationen geografisk mellem kommunerne, men da man først kom i gang, viste det sig at være for bøvlet. Efter en god dialog blev beslutningen derfor ændret i 11. time, hvor alle administrative opgaver blev samlet i Esbjerg, der klart er den største kommune. Esbjerg tager sig også af løn, økonomisk styring og IT. IT-UDFORDRING Netop IT og adgang til kommunernes netværk er et følsomt område, som brandvæsnet er meget opmærksom på. Der må ikke være mulighed for sammenblanding af oplysninger mellem kommunerne, og nogle medarbejdere er derfor udstyret med flere adgange. Juridisk og teknisk er det hele ikke på plads endnu i forhold til, hvad 60- selskabet kan og må. ÅBEN PROCES Processen for sammenlægningen begyndte umiddelbart efter Deloitterapporten i Der var enighed om, at en sammenlægning kunne være en god idé og give visse faglige fordele og en mindre sårbarhed. Hele forløbet har været yderst målrettet med fuld politisk opbakning. En styregruppe og syv arbejdsgrupper har siden set på muligheder og løsninger, 10

11 Februar 2015 BRANDVÆSEN SAMMENLÆGNING og den største og glædelige overraskelse for Jens Mølgaard var egentlig, at de tre beredskaber egentlig ikke var så forskellige. Den tidlige inddragelse af medarbejdere har givet en forholdsvis gnidningsløs proces, hvor de har lært hinanden at kende også på tværs af arbejdsopgaver. Bl.a. er der i hele processen sendt nyhedsbreve ud til alle i organisationen omkring, hvad der er diskuteret, og hvad hvem arbejder med frem til næste møde. Det hele sluttede med et oplæg fra hver arbejdsgruppe.... det er vigtigt, at materiellet fortsat er fordelt, at de frivillige har deres eget, som de passer og rykker ud med. Hvis alt var samlet ét sted, ville det være vanskeligt at rekruttere nye frivillige FRIVILLIGE HJÆLPER PÅ TVÆRS Ud over de frivillige brandværn har det nye brandvæsen 90 frivillige, der ud over de gængse frivillig-opgaver som forplejning også står for stormflodsberedskabet. De er nu samlet i én organisation, der fortsætter møder og undervisning på hidtidige mødesteder i Varde, Esbjerg og Fanø, men som allerede i 2013 begyndte med nogen fælles uddannelse et af stederne. Tilsvarende med opgaverne, der fortsat ligger lokalt men dog ikke mere, end at de også kører ud af eget område. Det skete eksempelvis en del ved stormene Dagmar og Egon. Tilsvarende er det vigtigt, at materiellet fortsat er fordelt, at de frivillige har deres eget, som de passer og rykker ud med. Hvis alt var samlet ét sted, ville det være vanskeligt at rekruttere nye frivillige, siger Jens Mølgaard. Driftsselskab med betinget godkendelse Statsforvaltningen ved godt, at reglerne ikke følges til punkt og prikke - Indrømmet. Sydvestjysk Brandvæsen kører ikke helt efter reglerne. Vi arbejder på at få de sidste ting på plads, indrømmer Søren Abildtrup, der er sekretariatechef i Esbjerg Kommune og bestyrelsesformand for det 60 selskab, der driver brandvæsnet. Statsforvaltningen ved det godt og har givet en betinget godkendelse af selskabet, mens man finder nogle fornuftige løsninger om bl.a. beskyttelsesrum og tilsyn med fyrværkeri, som kommunerne efter den nuværende lovgivning ikke kan overføre til et fælles selskab. Bestyrelsen for 60 selskabet består alene af en teknisk chef for hver af de tre kommuner, Esbjerg, Varde og Fanø. Der er ingen politikere. Det er meget bevidst, og det har heller ikke været tanken, at bestyrelsen skal have beredskabsfaglige kompetencer. Dens vigtigste opgave bliver at være bindeled mellem kommunerne og brandvæsnet. En slags dialog- eller afstemningsforum, fortæller Søren Abildtrup. EN LILLE KOMMISSION Også beredskabskommissionen kører på en betinget godkendelse, idet kommunalbestyrelserne ikke, som Beredskabsloven kræver, har udpeget et flertal ud over borgmestre og politidirektøren. Kommissionen består af de tre borgmestre, tre lokalpolitikere, politimesteren samt bestyrelsesformanden for 60 selskabet og beredskabschefen. Dertil har de frivillige i hver kommune udpeget en observatør. - Vi synes ikke, at Beredskabsloven lever op til intentionen, når en borgmester ikke regnes som medlem af byrådet, og sammensætningen af kommissionen afventer nu, om andre beredskabsmæssige samarbejder får samme udfodring. Så indtil videre kører vi på denne måde, siger Søren Abildtrup. HVAD MÅ MAN? - Et meget vigtigere område er kommunalfuldmagten. Her har vi brug for at få præciseret, hvilke opgaver det fælles selskab må udføre. Vi må jo ikke uden videre skalere de hidtidige aktiviteter op og løse nye opgaver, selv om vi nu har et større beredskab, der kan hjælpe med flere opgaver. 11

12 SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN Februar 2015 BESPARELSER ER STØRSTE UDFORDRING Esbjerg, Varde og Fanø fordeler besparelser efter økonomiske forholdstal Økonomien er uden diskussion den største udfordring for det nye Sydvestjysk Brandvæsen. Ifølge de politiske aftaler på Christiansborg skal der spares 4,5 mio. kr. ud af et budget på 40 mio. kr., hvoraf en meget stor del er bundet op i kontrakter. Det giver udfordringer for det nye selskab at finde områder der kan spares på, siger selskabets bestyrelsesformand, Søren Abildtrup. Det er der en vis forståelse for i de tre kommunalbestyrelser, og de første to år er målet derfor kun at gennemføre DUT-besparelsen på ca. 1,5-2,0 mio. kr. årligt, mens det er udskudt til at spare det fulde beløb inklusiv moderniseringsbeløbet. DIMENSIONERING Umiddelbart skal der ses på en fælles risikobaseret dimensionering, og hvor der her kan effektiviseres. Beredskabschef Jens Mølgaard peger på en bedre udnyttelse af materiel til det supplerende Området på Fanø er en udfordring, men her ventes dannelsen af det fælles brandvæsen under alle omstændigheder at styrke indsatsledelsen, hvor det nu bliver muligt med assistance fra fastlandet, når der skal afvikles ferie beredskab som en mulighed. Eksempelvis vil klimamateriel som pumpeudstyr kunne udnyttes mere på tværs af kommunerne. De ekstreme regnmængder om sommeren falder jo meget lokalt, så det kan sagtens regne vildt i Varde, mens solen skinner i Esbjerg. Dernæst skal der ses på de nuværende fem områder for indsatsledervagter. Måske vil en uddannelse af holdledere til tekniske ledere kunne begrunde en sammenlægning til færre områder? Området på Fanø er en udfordring, men her ventes dannelsen af det fælles brandvæsen under alle omstændigheder at styrke indsatsledelsen, hvor det nu bliver muligt med assistance fra fastlandet, når der skal afvikles ferie. SERVICETJEK Umiddelbart er der ikke lagt op til, at borgerne skal kunne mærke nedskæringerne, men det kan ikke undgås, at serviceniveauet alligevel bliver vendt, når dimensioneringen og indsatsledelsen er blevet gennemgået med en tættekam. Det bliver så op til politikerne at beslutte, om, hvor og hvor meget borgerne skal kunne mærke. Vagtcentralbetjening kan de ikke ændres på. Esbjerg, Varde og Fanø benytter alle Falcks Vagtcentral i Kolding og har ingen hjemmepleje eller andet ind over. UDGIFTSDELING De tre kommuner i det nye Sydvestjysk Brandvæsen er hver især gået ind i det nye samarbejde med det materiel, de havde, og det er ikke aftalt, at det skal gennemgås og kapitaliseres ud over, hvad der er behov for i en åbningsbalance. Brandvæsnet har ikke overtaget nogen bygninger, idet ingen af de ti brandstationer er kommunalt ejede. Stationerne tilhører enten Falck eller et lejet. Desuden er det aftalt, at driftsudgifterne alene skal fordeles i forhold til de økonomiske forholdstal fra de tre kommunernes budgetter. skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 12

13 Februar 2015 BRANDVÆSEN SAMMENLÆGNING Puslespillet er lagt Selv om alle kommuner bortset fra Bornholm nu har aftalt fremtidens beredskabs-samarbejde, kan brikkerne stadig lægges om, hvis ikke der opnås enighed om fordeling af udgifterne ROSKILDE GLOSTRUP ALBERTS- KØBEN- LUND RØDOVRE HAVN HØJE TAASTRUP BRØNDBY HVIDOVRE ISHØJ VALLENS- TÅRNBY GREVE BÆK DRAGØR SOLRØD Alle aftaler om fremtidens kommunale stor-beredskaber er nu faldet på plads. Sådan næsten. For nok har kommunerne aftalt, hvem de vil samarbejde med, men aftalerne er ikke endelige, før de er vedtaget i de respektive kommunalbestyrelser. Inden da skal kommunerne også være enige om, hvad der skal samarbejdes om, samt om fordeling af udgifterne. Disse forhandlinger kan sagtens trække ud i flere måneder og i princippet føre til, at enkelte kommuner pludselig foretrækker et samarbejde til en anden side. NORDSJÆLLAND En anden mulighed er endnu større beredskaber end først forventet. Det kan således blive en løsning i Nordsjælland, hvor politikerne i første omgang fandt sammen i to enheder mod henholdsvis øst og vest. Ingen af de to grupperinger vil dog afvise et endnu større brandvæsen for hele Nordsjælland med 11 kommuner og indbyggere. Det skal der nu forhandles om, og inden det besluttes, skal de økonomiske konsekvenser først undersøges. KØBENHAVN I januar begyndte brikkerne for København at falde på plads, da borgmestrene for ni kommuner blev enige om landets ubetinget største brandvæsen, der skal servicere over indbyggere plus et utal af store virksomheder, institutioner og det meste af statsforvaltningen. Aftalen, der nu skal til politisk behandling i kommunerne, indebærer mulighed for udbud af visse dele af opgaverne. Det naturlige udgangspunkt for samarbejdet er København og Frederiksberg kommuner samt mod øst Tårnby og Dragør. Mod vest kommer dertil de fem kommuner i det nuværende Vestegnens Brandvæsen: Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Brøndby og Albertslund. KØBENHAVN NORD Nord for det københavnske storbrandvæsen er Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner blevet enige om et fælles brandvæsen. De fem kommuner, der har godt indbyggere, har alle slukningskontrakter med Falck, samt et ret ensartet serviceniveau. Som ved så mange andre af de nye beredskabssamarbejder er der ikke sat navn på. Kun er det sikkert, at det ikke bliver København Nord. KØBENHAVN SYD Syd for København har de tre kommuner Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, der i dag har et fælles brandvæsen, valgt at samarbejde mod syd over regionsgrænsen til Region Sjælland. Lighederne med Greve, Solrød, Roskilde, Køge og Stevns kommuner er langt større, ikke mindst i forhold til infrastrukturen med motorveje og jernbaner, samt kyststrækningen. NORDJYLLAND Alle 11 kommuner i Region Nordjylland har som forventet fundet deres egen model, der indebærer ét beredskab, der er opdelt i fire klynger, hvoraf Aalborg udgør den ene. De andre er: Klynge nord: Frederikshavn, Læsø, Hjørring og Brønderslev. Klynge syd: Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland. Klynge vest: Thisted og Mors. Jammerbugt grænser op til alle tre klynger og har endnu ikke besluttet tilhørsforhold. KØGE STEVNS DJURSLAND M.V. Politikerne i Favrskov Kommune besluttede i januar at samarbejde mod øst, dvs. med Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Dette samarbejde skal servicere indbyggere. BORNHOLM Tilbage i puslespillet er stadig Bornholm. Her er ingen logisk løsning for et samarbejde med andre end Beredskabsstyrelsen, og som lovgivningen er nu, kan en kommune ikke indgå i et 60 selskab med en statslig myndighed. Her gælder det om at finde en kreativ løsning. Temamøder for nye beredskaber KL holder i den kommende tid tre temamøder for de nye beredskaber. Møderne henvender sig til projektledere, der skal stå for sammenlægningerne, samt til kommunaldirektører og kommunale økonomichefer. Møderne holdes den 26. februar i Ringsted, den 3. marts i Middelfart og den 4. marts i Rebild. 13

14 SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN Februar 2015 Nordsjællandsk sammenlægning i tre faser Fælles design har tråde tilbage til de gamle brandvæsener Ny Nordsjællands Brandvæsen blev en realitet ved årsskiftet som en sammenlægning af Nordsjællands Brandvæsen (Helsingør og Fredensborg kommuner), Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Allerød Brandvæsen. Selskabsopbygningen har ikke voldt de store problemer, idet de fire kommuner bag de to førstnævnte brandvæsner allerede havde erfaringer med 60- selskaber til beredskabet. Planen for indkøring var også på plads, opdelt i tre faser, fortæller beredskabschef Jesper Djurhuus fra Rudersdal Hørsholm. Han er projektansvarlig i sammenlægningen, der har været under forberedelse i over et år. Kommission Beredskabskommissionen for det nye Nordsjællands Brandvæsen er på 17 medlemmer: Fem borgmestre, to politikere fra hvert byråd, politidirektøren og en medarbejderrepræsentant. Formand for kommissionen er Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør. FASE 1 Den første fase begyndte for alvor den 29. oktober sidste år, hvor den endelige beslutning om sammenlægning var godkendt i alle fem kommunalbestyrelser. På et møde få dage efter, hvor også de faglige organisationer deltog, blev alle 150 medarbejdere officielt orienteret om status for det samarbejde, de selv havde forberedt gennem måneder. November og december blev afsat til en masse praktiske gøremål i projektgruppen og i de enkelte arbejdsgrupper, herunder planlægning af, hvordan administrationen og den forebyggende afdeling kan samles i lejede lokaler blot 250 meter fra brandstationen i Hørsholm. Mellem jul og nytår fik de fleste biler påsat nyt navn, Nordsjællands Brandvæsen, der er bevaret bl.a. ud fra, at det åbner mulighed for fremtidige udvidelser, hvis de vestlige kommuner i Nordsjælland vil være med. Typografien kommer fra Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, og det forventes at designet i det nye logo tager afsæt i Allerød Brandvæsens nuværende logo, og at køretøjernes stafferinger hentes fra Allerød Brandvæsen. FASE 2 Ansættelse af en beredskabsdirektør til at stå i spidsen for det nye brandvæsen var bevidst henlagt til den nye beredskabskommission, der på sit første møde i januar valgte beredskabschef Lars Rosenwanger, Frederiksberg. Han tiltræder den 1. marts, og indtil da fungerer de hidtidige tre beredskabschefer, Niels Mørup fra det hidtidige Nordsjællands Brandvæsen, Jesper Djurhuus fra Rudersdal Hørsholm og Tøger Refshauge fra Allerød, som en fælles ledelse. Som Jesper Djurhuus siger: - Vi prøver at lave så meget som muligt uden at tage drastiske beslutninger. Skibet sejler, og hastigheden er ikke sat ned. Det betyder bl.a., at man venter med at sætte navne på ledelsen, mens man koncentrerer sig om en masse praktiske ting så som implementering af økonomistyring og IT-service, der er købt af Rudersdal Kommune, og lønstyring og HR, der er købt af Fredensborg Kommune. Desuden er man ved at samskrive den risikobaserede dimensionering for de tre beredskaber med inddragelse af de seneste ændringer i kommunernes risikoprofil. Første udkast til serviceniveau forventes klar primo maj og klar til politisk behandling i beredskabskommissionen den 16. juni. FASE 3 Når Lars Rosenwanger den 1. marts tiltræder som direktør for 60-selskabet med titel af beredskabsdirektør, vil det være hans ansvar at tegne en ny organisation, hvor oplægget i sammenlægningsrapporten er en 3-delt organisation for henholdsvis det afhjælpende beredskab, forebyggelse og service. 14

15 Februar 2015 BRANDVÆSEN SAMMENLÆGNING En vellykket sammenlægning kræver masser af information Udgifter i Nordsjælland fordeles efter hidtidige budgetter og ikke efter indbyggertal - Det vigtigste ved en sammenlægning er information, information og information til medarbejderne. De skal inddrages i beslutninger, hvor det er muligt, siger beredskabschef Jesper Djurhuus, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, der har haft det praktiske ansvar for sammenlægningen i Nordsjælland i tæt samarbejde med sine to kolleger, Niels Mørup fra det hidtidige Nordsjællands Brandvæsen og Tøger Refshauge fra Allerød. Det er den tredje sammenlægning, som Jesper Djurhuus har ansvaret for: ALLERØD Først sammenlægningen af Søllerød og Hørsholm Brandvæsner og derefter kommunesammenlægningen. Det har givet erfaringer lige fra hjemtagelse af brandslukning fra Falck til farven på brandbiler. Værdifulde erfaringer, som betyder, at den nye sammenlægning ikke har medført de store overraskelser. FORDELING EFTER 2013-BUDGETTER Udfordringerne kommer først, når besparelserne skal iværksættes, og når omkostningerne fra de tre hidtidige brandvæsner skal harmoniseres, mener han. I runde tal kostede Rudersdal Hørsholm Brandvæsen i mio. kr. Det samme gjorde Allerød Brandvæsen, mens Nordsjællands Brandvæsen kostede det dobbelte. Den økonomiske HELSINGØR FREDENSBORG HØRSHOLM RUDERSDAL fordelingsnøgle og besparelser er aftalt ud fra 2013-budgetterne, og prisen bliver således ikke ens pr. borger i de fem kommuner. - Det gælder om at dele sol og vind lige og samtidig tage et stort hensyn til følelser. - Det har vi gjort med navn og logo, og det vil et munderingsudvalg også gøre fx i forhold til at vælge fælles uniformer. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Allerød Brandvæsen har således blå hverdagsuniformer, mens Nordsjællands Brandvæsen har sorte, fortæller Jesper Djurhuus, der generelt synes, processen er gået godt, og at man har været på forkant med udviklingen. FLERE SERVICEOPGAVER Beredskaberne i Nordsjælland har tradition for at varetage flere serviceopgaver, bl.a. på kørselsområdet, og de forventer Jesper Djurhuus udbygget. Efter forbillede fra Gentofte og Fredericia har det nye selskab har således indkøbt et ITstyringssystem til busser m.v. Kørselskontoret skal først og fremmest styre 21 busser fra Rudersdal og Hørsholm, og på sigt vil det også kunne hjælpe med at koordinere andre kommuners kørsel. Desuden er det tanken, at kørselskontoret også skal kunne tilbyde styring til private vognmænd, der kører for kommunen. Alt i alt vil det kunne give en effektiviseringsgevinst, lige som der forventes en positiv synergi ved fælles styring af de fem kommuners hjælpemiddeldepoter. Andre områder, der er ved at blive harmoniseret, er rådighedsvagt samt vagtcentral for hjemmepleje og tyverialarmer. Desuden er brandvæsnet i dialog med Region Hovedstaden for at få etableret en first responder efter forbillede fra nødbehandlere i Region Sjælland. Det vil være et sundhedsmæssigt løft, hvis en deltidsbrandmænd har nødbehandlerbilen med hjem og kan rykke hurtigt ud til hjertestop, når det gælder, mener Jesper Djurhuus. 15

16 ODIN BRANDVÆSEN Februar NY ODIN ER PÅ VEJ Af Ole Nedahl, FKB repræsentant i ODIN Brugerforum Efter 10 år med ODIN er en ny udgave taget i brug desværre med mange fejl og uhensigtsmæssigheder indbygget Den nye udgave af ODIN tegnede umiddelbart positivt. Der er taget hensyn til FKB forebyggende faggruppes ønsker om data, og rapporten indretter sig til den løste opgave. Er det en blind ABA-alarm, skal der ikke leveres lige så mange data, som ved en egentlig brand. Desværre er programmet meget langsomt og uhensigtsmæssigt opbygget. Man kunne tvivle på, om leverandøren var opgaven voksen, men det er åbenbart normalt, at der i tilknytning til idrifttagning skal rettes fejl af større og mindre omfang. NYE DATA Alt nyt er en forandring og forandring skal man vænne sig til. Vi skal nok blive glade for mange af de ting, som den nye ODIN indeholder. En del ændringer gør det lettere at inddatere, da data i nogle picklister er mere logisk opbygget, men den nye logik skal læres. Der bliver også specielt på det forebyggende område mulighed for at analysere mere og anderledes end i dag. Desværre er rigtig mange felter obligatoriske også, hvor det kun skal udfyldes i visse tilfælde. Er opgaven løst før ankomst, skal man ind i rullemenuen og vælge JA. Hvis den ikke er løst før ankomst, skal man vælge NEJ. Desuden er der programmeringsmæssige fejl, der tager unødig tid, fx data, der slettes eller rapporter, der helt forsvinder. PARRING AF RAPPORTER En fordel ved den nye version er dog, at hovedrapporten fra det udførende beredskab ud fra tidspunkt og beliggenhed automatisk kan parres med rapporter fra eventuelt assisterende beredskaber. Man skal altså ikke længere vente på, at en hovedrapport er udfyldt og godkendt, før der kan laves en underrapport. STATISTIK FKB ser frem til at kunne trække alle inddaterede oplysninger for hver indsats, herunder oplysninger om Beredskabsstyrelsens assistancer til kommunerne. Når nu man efter hver indsats udførligt skal indberette så mange data, er det et naturligt krav og ønske. FEJLRETNING Egentlig skulle Ny ODIN have været taget i brug her ved årsskiftet. Mange har forsøgt sig, men grundet de mange fejl er det aftalt, at overgangsperioden forlænges til 1. juli Det er således op til det enkelte beredskab at beslutte, om indtastninger i det nye system skal begynde nu eller udskydes til senere. Når Beredskabsstyrelsen melder ud, at systemet kører, som det skal, vil FKB opfordre alle til at begynde at bruge det, så eventuelle nye fejl hurtigst muligt kan opdages og rettes. Endvidere har Beredskabsstyrelsen og FKB aftalt, at der nedsættes en brugergruppe, som i samarbejde mellem FKB og styrelsen vil sikre, at de kommunale interesser tilgodeses bedst muligt. På den måde får FKB mulighed for at komme med konstruktive input, der kan få systemet til at fungere godt, og så kommunerne kan få gavn af de data, som kommunerne har ejerskab til. 16

17 Februar 2015 BRANDVÆSEN ODIN Kun adgang til ODIN via NemLog-in Rapportering i ODIN kræver medarbejdersignatur til en virksomhed eller kommune Adgangen til overhovedet at anvende Ny ODIN sker via kommunens eller virksomhedens NemID og CVR-nummer. Umiddelbart en smart og entydig adgang, men det har givet hovedbrud. Mange steder skriver holdlederen rapporten i ODIN, hvorefter indsatslederen godkender den. Det normale login til ODIN sker via kommunens netværk og ved brug af ens eget CPR-nummer. Flere kommuner vil kun give egne ansatte log-in mulighed via det kommunale netværk, og holdledere, der er ansat i Falck, kan derfor ikke logge ind den vej. Som udgangspunkt vil det alene være virksomhedens NemIDadministrator, der kan ændre stamoplysninger med mindre han har tildelt rettigheder til kolleger med NemID medarbejdersignatur ALLE CVR-NUMRE KAN BENYTTES Det er heller ikke nødvendigt, fortæller chefkonsulent Martin Reland fra Beredskabsstyrelsen: Beredskabsstyrelsen har ikke særlige krav eller anbefalinger til hvilke CVRnumre, medarbejdersignaturen tilhører om det er kommunen, Falck, et frivilligt brandværn eller tømrermester Petersen. - For at få adgang til ODIN, skal den enkelte bruger altså først have en medarbejdersignatur fra en virksomhed. Brugeren skal dernæst udfylde et brugeroprettelsesskema, som skal underskrives af chefen for redningsberedskabet. INGEN ADGANG TIL STAMOPLYSNINGER Der har været tvivl om, hvorvidt de brugere, der logger ind via virksomheds- NemID, også vil kunne ændre virksomhedens køretøjsoplysninger i motorregisteret, bestyrelsessammensætning m.v. Altså en dyb adgang til virksomhedens stamoplysninger. - Det behøver man ikke at være bekymret for. Som udgangspunkt vil det alene være virksomhedens NemIDadministrator, der kan ændre stamoplysninger med mindre han har tildelt rettigheder til kolleger med NemID medarbejdersignatur, siger Ulrik Marschall, kommunikationsmedarbejder i Nets, der driver NemID. Administratoren vil også kunne begrænse, hvad ansatte med medarbejdersignatur har adgang til USB-LØSNING Noget andet er, at det giver nogle begrænsninger, hvis man kun kan logge ind via en PC, der har nøglefilen liggende, evt. nøglefiler til flere CVR-numre. Her er alternativet, at brugeren benytter et nøglekort eller har nøglefilen på et USB-stik, som han så altid skal have hos sig. Brug af tablets er ikke en option. CPR OG STELNUMMER - Det er ikke alene ved login, at der benyttes CPR-numre i Ny ODIN, fortæller FKB-repræsentant, Ole Nedahl: - Når mandskabet oprettes i ODIN, sker det ved hjælp af CPR nummer. På den måde sikres det, at en person ikke oprettes i to forskellige brandvæsener, og det bliver muligt at se på alderssammensætning og dermed også et uddannelsesbehov. I fremtiden ser FKB også en mulighed for at samkøre mandskab og uddannelse, så vi ikke selv skal indberette kurser på den enkelte mand. Når mandskabet oprettes i ODIN, sker det ved hjælp af CPR nummer. På den måde sikres det, at en person ikke oprettes i to forskellige brandvæsener, og det bliver muligt at se på alderssammensætning og dermed også et uddannelsesbehov - En person, der oprettes, tilknyttes et eller flere brandvæsener. Brugsmæssigt opdager man det ikke. CPR nummer skal ikke bruges i forbindelse med inddatering af udrykninger. Her benyttes navn. Forhåbentlig ændres det, så man også kan anvende en lokal identifikation, f.eks. mandskabsnummer. - Vi kan så blot undre os over, at det er obligatorisk at registrere hver enkelt persons funktion, mødetid og hjem-igen-tid ved hver eneste udrykning. Det burde ikke være obligatorisk, men valgfrit! 17

18 KLIMAPUMPER BRANDVÆSEN Februar 2015 Kolding styrker klimaberedskab med pumpetrailere Fire trailere med hver to dykpumper kan fjerne liter vand i minuttet to pumpetrailere, og om der skal tages særlige hensyn. PUMPER FORDELES De nye pumpetrailere fordeles på fire brandstationer, så de også vil blive brugt lokalt til måske at tømme en kælder for vand. Her vil brandfolkene tilmed kunne slutte af med at støvsuge de sidste millimeter vand op, hvis ellers der er tid til det. Som en del af klimaberedskabet har Kolding Brandvæsen indkøbt fire nye pumpetrailere. De er ens opbygget med alt nødvendigt udstyr og kan ved oversvømmelser indsættes som selvstændige enheder eller flere sammen. Opbygningen er nøje tilpasset risikoprofilen i forhold til bl.a. de 15 lavninger, som er udpeget som hotspots, hvor vand fra fx store regnmængder eller vandstigninger i åer vil samle sig. Her gælder det om at kunne komme hurtigt frem med let materiel. Udgangspunktet har derfor været en totalvægt for hver trailer på ikke over Pumpemateriel Hver pumpetrailer indeholder: 2 stk. MAST T12 dykpumper 30 m skriggul B brandslange Pramac S6000 generator med udtag til både 230 v og 400 v Kabeltromler med i alt 100 meter kabel Sprintus vandstøvsuger med specialmundstykke Waders Benzindunke Sækkevogn Murerbalje Diverse tovværk Gummiskraber 3-kantskilte med teksten Oversvømmelse Starflash blitz blink til 3-kantskilte 750 kg, som er grænsen for kørsel med trailere uden trailerkørekort. Derved kan de fremføres overalt. Normalt vil det være med en autosprøjte med fire brandmænd, hvoraf de to sættes af for at betjene pumpeudstyret, mens de to andre returnerer til brandstationen, så det akutte, daglige beredskab påvirkes mindst muligt L/MIN Udgangspunktet har også været materiel, der er enkelt at betjene med få ressourcer. Her blev løsningen to dykpumper på hver trailer. De vejer ikke mere, end at de kan bæres, og med 100 meter ledning bliver det næppe nødvendigt at flytte den generator, der ligeledes står på traileren. Hver pumpe yder liter i minuttet, svarende til over l/min for samtlige pumper. Det er brandvæsnets egne folk, der har sammensat indholdet på pumpetrailerne, der er opbygget hos GKV Brandmateriel for en pris af kr. stykket. HVOR SKAL VANDET HEN? Klimaberedskabet er mange ting, og ud over pumpemateriel og en kortlægning af udsatte områder, som begge dele er på plads, mangler Kolding se nærmere på områdernes geografi, fortæller beredskabschef Søren Ipsen. En ting er at vide, at vandet vil samle sig i en viadukt eller anden lavning. Man skal også vide, hvor vandet kommer fra, og endnu vigtigere, hvor det kan pumpes hen uden blot at løbe tilbage. Planen er at udarbejde et actionkort for hvert af de udpegede områder, så man på forhånd ved, om der skal sendes en eller Materiellet på pumpetrailerne er ikke større, end at det kan bæres. Som en sikkerhed, hvis der skal pumpes i trafikerede områder, er brandslangerne skriggule. Foto: Kolding Brandvæsen. I øvrigt er indkøbet ikke kun vurderet hensigtsmæssigt ud fra en Koldingvinkel. Når kommunen fra det kommende årsskifte indgår i Trekantområdets Brandvæsen, vil pumperne kunne benyttes i hele området MOBILE DÆMNINGER Når nu Kolding Brandvæsen havde tegnebogen fremme til indkøb af klimamateriel, blev der samtidig indkøbt mobile dæmninger, der kan skærme Kolding mod oversvømmelser under storme og monsterregn. Det er et meget simpelt og genialt system. Én mand kan tage modulerne frem og sætte sammen i den ønskede længde alt efter, hvad der er behov for, siger Søren Ipsen. 18

19 Februar 2015 BRANDVÆSEN BRS UDDANNELSE 200 værnepligtige har fået ugyldigt kursusbevis Beredskabsstyrelsen skal trække kursusbeviser tilbage. Kurserne er beregnet for søfolk og skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Brandskolerne kan sagtens klare opgaven Tjenestetiden for værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen blev forrige år forlænget fra seks til ni måneder. Ud over en kommunal brandmandsuddannelse omfatter værnepligten således en overbygning, der er målrettet opgaveløsning i det statslige redningsberedskab. Denne del af uddannelsen indeholder bl.a. den internationale STCW uddannelse til slukning af brande i skibe. Det er en uddannelse, der først og fremmest henvender sig til almindelige søfolk. ET SPØRGSMÅL OM SIKKERHED Beredskabsstyrelsen Nordjylland kontaktede både den kommunale brandskole i Frederikshavn og Søværnets Havarikursus, ligeledes i Frederikshavn for en mulig aftale om at låne deres faciliteter men benytte egne instruktører. Ingen af de to tilbud kunne dog bruges, måske fordi der fulgte faglige krav med. Skolechef Ib Nielsen fra Nordjysk Brand- og Redningsskole i Frederikshavn siger således: - Jeg tilbød, at hvis de ville bruge egne instruktører, skulle disse først med på et kursus, lære stoffet at kende og gå som føl ved siden af vores instruktører. Det vil sige få en relevant instruktøruddannelse. - Det ønskede man ikke. Beredskabsstyrelsen ville bare låne vores skibs- model og ellers selv komme med luftflasker og alt andet grej, samt instruktører. - Det mente vi ikke ville være forsvarligt. Desuden er der krav om, at Brandbekæmpelse i skibe skal tages over tre dage som ét sammenhængende kursus. Brandskolen i Frederikshavn har et specielt skibsmodul i stål, der opfylder uddannelseskravene i STCW-konventionen. Foto: Nordjysk Brand- og Redningsskole. Resultatet blev, at Beredskabsstyrelsen efterfølgende valgte at gennemføre en STCW-uddannelse uden brug af et skibsmodul og uden godkendelse hos Søfartsstyrelsen. Brandskolerne er frustreret over denne udvikling og nonchalant holdning fra Beredskabsstyrelsen først og fremmest i forhold til det sikkerhedsmæssige aspekt. Hvis Beredskabsstyrelsen mener, at sømandskurset Brandbekæmpelse i skibe er et relevant kursus for redningsspecialister, ville brandskolerne sagtens kunne klare denne opgave. IKKE GODKENDT Beredskabsstyrelsen nåede i 2014 at udstede omkring 200 uddannelsesbeviser, inden den ikke-godkendte uddannelse ved et tilfælde blev opdaget. En af de værnepligtige søgte nemlig merit på en brandskole for sin STCW-uddannelse. Søfartsstyrelsen har efterfølgende krævet, at Beredskabsstyrelsen trækker alle de udstedte uddannelsesbeviser tilbage. Uddannelsen er dog fortsat en del af tilbuddet til værnepligtige i Beredskabsstyrelsen, og i sit uddannelseskatalog for 2015 tilbyder Styrelsen et 2-dages kursus i Brandbekæmpelse i skibe. Ifølge kataloget er kurset henlagt til Søværnets Skole, Center for Skibssikkerhed (Søværnets Havarikursus), men det er ikke korrekt. Center for Skibssikkerhed holder forskellige faglige aktiviteter sammen med Beredskabsstyrelsen på lige fod med andre statslige institutioner, men STCW kurser holdes ikke for andre end Søværnet. 19

20 BRS UDDANNELSE BRANDVÆSEN Februar 2015 BRS er spurgt BRANDVÆSEN har kontaktet Beredskabsstyrelsen for en kommentar til styrelsens kurser i brandbekæmpelse i skibe. Styrelsen har ikke inden deadline haft ressourcer til at svare på bladets henvendelse. Beredskabsstyrelsen må give bud på brandslukning til søs Forsvarsministeriet afviser, at det er tænkt som en generel mulighed for værnepligtige Umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem et kursus i brandbekæmpelse i skibe, der er beregnet for almindelige søfolk, og en redningsspecialist, som Beredskabsstyrelsen benævner værnepligtige efter ni måneders uddannelse. Inden lovændringen gav både FKB, KL og Falck udtryk for, at mandskabet ved denne type opgave bør have særlige kompetencer og erfaring, som værnepligtige ikke nødvendigvis besidder Den nærmeste kobling er en ændring af Beredskabsloven, der trådte i kraft 1. juni Ændringen åbnede mulighed for, at Beredskabsstyrelsen selv kan etablere et stående beredskab til brandbekæmpelse i skibe til søs. Det er det særlige beredskab, som efter et offentligt udbud i dag i Østdanmark varetages af Falck og i Vestdanmark af Aarhus Brandvæsen. IKKE FOR ALLE Inden lovændringen gav både FKB, KL og Falck udtryk for, at mandskabet ved denne type opgave bør have særlige kompetencer og erfaring, som værnepligtige ikke nødvendigvis besidder. I et høringsnotat svarede Forsvarsministeriet: - Fra Beredskabsstyrelsens side vil der i givet fald blive gennemført en nøje udvælgelsesproces for at finde de bedst egnede, som, ud over den uddannelse og erfaring de på nuværende tidspunkt har, bl.a. også skal gennemføre en HUET-uddannelse (Helicopter Under Water Escape Training) samt relevante emner fra STCW-uddannelsen (Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers) som overbygning til indsatsuddannelsen. Fra Beredskabsstyrelsens side vil der i givet fald blive gennemført en nøje udvælgelsesproces for at finde de bedst egnede MÅSKE OGSÅ FOR SØFOLK Sidste sommer søgte Beredskabsstyrelsen egne instruktører til at stå for bl.a. uddannelse i brandbekæmpelse i skibe. I opslaget stod der, at uddannelsen indtil videre er forbeholdt ansatte i Beredskabsstyrelsen. Dermed antydes det, at kurserne senere i konkurrence med brandskolernes kurser vil kunne tilbydes andre. 20