Vandrerhjemsturismen i Danmark 2004/2005

Transkript

1 Vandrerhjemsturismen i Danmark 2004/2005

2 Resume Der er knap 1,1 mio. overnatninger på vandrerhjem i Danmark. Udviklingen i antallet af overnatninger har været positiv det sidste år, men ser man over de sidste ti år er vandrerhjemsturismen i stagnation. Ligesom den øvrige del af turismen i Danmark har vandrerhjemmene oplevet flere danske turister og færre udenlandske. Aktiviteten fra turisterne på vandrerhjem skaber værdi for Danmark. Rapporten estimerer, at vandrerhjemsturismen skabte en omsætning i 2005 på 723 mio. Vandrerhjemsturismens afledte og indirekte effekter skaber arbejdspladser (fuld tid) i Danmark, og vandrerhjemmene står bag en værditilvækst på 400 mio. kr. og afleverer 218 mio. kr. i skatter og afgifter. Målt i omsætning har vandrerhjemsturismen været i vækst de sidste tre år, bl.a. fordi turisterne bruger flere penge under opholdet. I dag ligger forbruget mellem 546 kr. og 676 kr. I modsætning til andre overnatningsformer er danskerne den nationalitet, der bruger mest. Ser man bort fra lejrskole-ophold eller klubber med ophold på vandrerhjem står ferieturisterne for over otte ud af ti nætter i danske vandrerhjem og erhvervsturister for ca. 13 pct. Målt i omsætning er erhvervsturismen en vigtig indtægtskilde, da den står bag 22 pct. af omsætningen. 1 Ferieturisterne på vandrerhjem er helt specielle. De ligner ikke andre feriegæster i Danmark. Flere rejser alene og på helt korte ferier. Ferien synes at være mere intensiv på vandrerhjemmene end på andre overnatningsformer. Godt nok er natur og tryghed et centralt motiv for feriegæsterne som det også er tilfældet ved andre overnatningsformer. Men for vandrerhjemsgæsterne har attraktioner og særlige events langt større værdi som drivkraft, foruden motivet om at besøge venner og familie. Vandrerhjemsgæsterne bevæger sig rundt under opholdet, både efter attraktioner, events og restauranter. Feriegæsten orienterer sig godt inden afrejse, gerne på Internettet og ofte også på overnatningsstedets web-side evt. i kombination med hjemmesider for regionale og lokale turistbureauer, specifikke attraktioner og/eller Visitdenmark.com. På nogle andre områder ligner turismen på danske vandrerhjem den øvrige ferieturisme i Danmark. Lidt over halvdelen af overnatningerne kommer fra børnefamilier, mens personer over 40 år, der rejser uden børn, er den næststørste gruppe (41 pct.). Sådan er det også på andre overnatningsformer. Feriegæsterne har et middel/middelhøjt indkomstniveau og kører ofte i bil. Kun 16 pct. er nye feriegæster, som ikke tidligere har holdt ferie i Danmark og langt de fleste (87 pct.) vil fortsætte med også at holde ferie i Danmark. 1 Turismen fra lejrskoler og andre skole/klub-ophold for børn og unge under 16 år indgår ikke i undersøgelsen.

3 Tilfredsheden er høj blandt vandrerhjemsgæsterne. Halvdelen af gæsterne har været så tilfredse, som det er muligt at blive, og i alt 85 pct. er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres ophold. Spørgsmålet er, om det er højt nok. I hvert fald virker vandrerhjemsgæsterne til at være lige så glade for deres ophold som andre feriegæster i Danmark. Vandrerhjemsgæsterne er især glade for vandrerhjemmets beliggenhed, serviceniveau og pris. Der er også tilfredshed med standard, faciliteter og informationsniveau, men her lader der til at være plads til forbedringer. For især når det gælder indkvarteringsstedets faciliteter ligger tilfredsheden med vandrerhjemmet langt under tilfredsheden med andre overnatningsformer.

4 Indledning... 1 Del 1: Vandrerhjemsturismens økonomiske betydning... 2 Overnatninger...2 Omsætning...7 Døgnforbrug Beskæftigelse Skatter og afgifter Værditilvækst Del 2: Profil af vandrerhjemsturisten Ferieturister står bag otte ud af ti overnatninger Rejsegruppe Opholdslængde Livsfaser Indkomstniveau Transport Bopælsområde i hjemlandet Danmark Tyskland Sverige Norge Tidligere besøg i Danmark Informationssøgning Anvendte informationskilder Markedsføring virker Motiver Oplevelser blandt ferieturisterne Aktiviteter Tilfredshed med vandrerhjemsproduktet... 36

5 Indledning Som led i spydspidsprojektet om Projekt Innovation Danhostel har VisitDenmark udarbejdet nærværende rapport om turismen på danske vandrerhjem. Rapportens primære kilde er 800 interview med overnattende gæster på vandrerhjem i Danmark i Interviewene er foretaget som led i VisitDenmarks TØBBEundersøgelse 1. Analysen er suppleret med beregninger fra TØBBE 2005 samt AKFs LINE model og endelig overnatningstal fra Danmarks Statistik. Formålet med rapporten er at give et overblik over vandrerhjemsturismen i Danmark. Hvad betyder turismen på vandrerhjem økonomisk? Hvordan har udviklingen været de sidste år? Og hvad kendetegner turisterne på danske vandrerhjem? Rapporten beskæftiger sig udelukkende med overnattende turister på vandrerhjem, dog ikke skoleklasser o.lign. Analysen består af to dele. Del 1 omhandler vandrerhjemsturismens økonomiske betydning. Del 2 tegner en profil af ferieturisterne på de danske vandrerhjem. Del 1 gennemgår: o Udviklingen i overnatninger o Omsætning o Døgnforbrug o Samfundsøkonomiske variabler Del 2 gennemgår: o Formål med overnatningen o Størrelse på rejsegruppe o Vandrerhjemsgæsternes livsfaser o Opholdslængde o Indkomstniveau o Transportform o Bopælsområde i hjemlandet o Tidligere erfaring med Danmark o Informationssøgning o Motiver o Aktiviteter under opholdet o Tilfredshed o Interesse for at komme tilbage til Danmark Rapporten er udarbejdet af VisitDenmark i september TØBBE er en forkortelse af: Turismens Økonomiske og Beskæftigelsesmæssige Betydning, som er en repræsentativ face-to-face undersøgelse blandt turister på overnatningssteder i Danmark. Interviewene er spredt over hele året 2004 og over hele landet efter en kvoteplan og er gennemført af Socialforskningsinstituttet. 1

6 Del 1: Vandrerhjemsturismens økonomiske betydning Overnatninger Set over en ti års periode er der stagnation på danske vandrerhjem. I dag er der overnatninger og det svarer meget godt til antallet i Men der har været en del svingninger i perioden og 2000 var rekordår med godt overnatninger. Siden år 2000 gik det ned af bakke og antallet af nætter faldt med i alt knap I 2005 har vandrerhjemmene genvundet en stor del af de tabte overnatninger, med en vækst på over overnatninger. Væksten i 2005 hænger tæt sammen med åbningen af Danhostel Copenhagen City. Tabel 1.1. Udvikling i vandrerhjemsovernatninger (Danmarks Statistik) I alt Årlig ændring - 2,3 % -2,7 % 2,4 % -1,8 % -0,1 % -4,0 % -2,4 % 7,4 % Figur 1.1. Udvikling i vandrerhjemsovernatninger (Danmarks Statistik)

7 Danskerne står for to tredjedele af alle overnatninger på vandrerhjem. Bortset fra et mindre fald i 2003 har de danske vandrerhjemsovernatninger været i konstant vækst, og er samlet vokset med over overnatninger over næsten ti år. Det svarer til en samlet vækst på 13 pct. mellem 1997 og De udenlandske overnatninger er faldet med i alt 17 pct. mellem 1997 og 2005, men gik dog frem i Tabel 1.2. Udvikling i vandrehjemsovernatninger fordelt på danske og udenlandske overnatninger (Danmarks Statistik) Danmark Årlig ændring - 5,2 % -1,9 % 0,7 % 2,1 % 1,5 % -3,0 % 0,6 % 7,9 % Udlandet Årlig ændring - -1,6 % -3,9 % 5,1 % -7,5 % -2,8 % -5,7 % -7,6 % 6,4 % Figur 1.2. Udvikling i vandrehjemsovernatninger fordelt på danske og udenlandske overnatninger (Danmarks Statistik) Danmark Udlandet De stigende danske og faldende udenlandske overnatninger er ikke et unikt fænomen for vandrerhjemsturismen. Også andre overnatningsformer i Danmark er kendetegnet ved at have en stigende andel af danske overnatninger (+13 pct. i samme periode) og en faldende andel af udenlandske overnatninger (-19 pct.). 3

8 Faldet i de udenlandske vandrerhjemsovernatninger skyldes primært færre svenske overnatninger. Danmark har i perioden 1997 til 2005 tabt i alt svenske nætter. Også tyskere har svigtet med nætter og andre nationaliteter 2 faldt med knap overnatninger. Tabel 1.3. Udviklingen i udenlandske vandrerhjemsovernatninger fordelt på nationaliteter (Danmarks Statistik) Sverige Norge Tyskland Holland Andre Figur 1.3: Udviklingen i udenlandske vandrerhjemsovernatninger fordelt på nationaliteter (Danmarks Statistik) Sverige Norge Tyskland Holland Andre 2 Andre nationaliteter omfatter alle andre nationaliteter end danskere, tyskere, svenskere, nordmænd og hollændere. 4

9 Tabel 1.4.: Nationaliteternes andel af samlede vandrerhjemsovernatninger I alt Danmark 58 % 66 % Sverige 12 % 8 % Norge 7 % 6 % Tyskland 8 % 6 % Holland 2 % 1 % Andre 14 % 13 % Trods tilbagegangen er Sverige stadig den vigtigste udenlandske gæst på danske vandrerhjem efterfulgt af Norge og Tyskland. Svenskerne står for otte pct. af nætterne, mens nordmænd og tyskere står for hver seks pct. af nætterne. Som det fremgår af tabel 2.4. har Danmark siden 1997 taget andele fra de udenlandske nationaliteter. Norge er kommet op på niveau med Tyskland og andre nationaliteter ligger på et i forhold til andre overnatningsformer relativt højt og stabilt niveau (13 pct.). Faldet blandt primært svenske og tyske gæster er en tendens, der ikke er unik for vandrerhjem, men generel for hele dansk turisme, hvor et fald især i tyske overnatninger præger udviklingen. Det er dog unikt for vandrerhjemmene at have så stor andel danske turister og være så afhængig af svenskerne blandt de udenlandske nationaliteter. Figur 2.4 viser nationalitetsfordelingen af samtlige nationaliteter på vandrerhjem. Figur 1.4. Samlet nationalitetsfordeling for vandrehjemsgæsterne Schweiz Italien Østrig Belgien og Luxenburg Finland Resten af verden Spanien Andre Europa Holland Tyskland Norge UK USA Japan Andre Asien Canada Andre Amerika Frankrig Polen Sverige Danmark 5

10 Storkøbenhavn (København og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amt) har den største andel af vandrerhjemsovernatningerne i Danmark. Fra1997 til 2005 har Storkøbenhavn haft en vækst på godt overnatninger, og det er en vækst på i alt 62 pct.! Mellem 2004 og 2005 oplevede hovedstaden en vækst på 34 pct., hvilket primært kan tilskrives åbningen af DANHOSTEL Copenhagen City. Udviklingen i vandrerhjemsturismen er meget forskellig fra amt til amt. Eksempelvis har Ribe amt mellem 1997 og 2005 oplevet et fald på knap overnatninger, svarende til 39 pct. Tabel 1.5. Udviklingen i vandrerhjemsovernatninger fordelt på amter (Danmarks Statistik) Storkøbenhavn vs % Frederiksborg Amt vs % Roskilde Amt vs % Vestsjællands Amt vs % Storstrøms Amt vs % Bornholm vs % Fyns Amt vs % Sønderjyllands Amt vs % Ribe Amt vs % Vejle Amt vs % Ringkøbing Amt vs % Århus Amt vs % Viborg Amt vs % Nordjyllands Amt vs % 6

11 Omsætning Turismen på danske vandrerhjem skabte i 2005 en omsætning på 723 mio. kr. Den samlede omsætning er steget de sidste år. I forhold til 2004 er omsætningen steget med 8 pct. og i forhold til 2003 er væksten 11 pct. 3 Væksten i 2005 er en naturlig konsekvens af flere overnatninger. I 2004 steg døgnforbruget blandt vandrerhjemsgæsterne som følge af en ny opgørelse, og det påvirker omsætningen, som er summen af turisters forbrug ganget med antallet af overnatninger. Tabel 1.6. Omsætning Mio. kr Omsætning Årlig ændring - 3 % 8 % Figur 1.5. Omsætning Mio. Kr Tal i løbende priser 4 TØBBE

12 Danskere skaber mere end to tredjedele af omsætningen på danske vandrerhjem. Svenskerne, nordmændene og tyskerne repræsenterer henholdsvis 7, 6 og 5 pct. af omsætningen, mens andre lande står for 13 pct. af omsætningen. Tabel 1.7. Vandrerhjemsomsætning fordelt på nationaliteter Mio. kr. Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andre Omsætning Andel 68 % 7 % 6 % 5 % 1 % 13 % Figur 1.6. Samlet vandrerhjemsomsætning fordelt på nationaliteter Holland 1% Tyskland 5% Norge 6% Andre 13% Sverige 7% Danmark 68% 8

13 Dermed ses næsten det samme mønster i fordelingen af omsætningen på nationaliteter, som i overnatninger fordelt på nationaliteter. Danskere har en lidt større betydning målt i omsætning end overnatninger som følge at et højere dagforbrug end gennemsnitsturisten, jf. næste afsnit. Figur 1.7. Nationaliteternes andel af omsætning i forhold til nationaliteters andel af overnatninger 80% 70% 68% 66% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 13% 13% 7% 8% 6% 6% 5% 6% 1% 1% Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andre Andel af omsætning Andel af overnatninger 9

14 Døgnforbrug Danskere bruger gennemsnitligt 676 kr. pr. dag pr. person på et vandrerhjem. De bruger klart flere penge pr dag end fx svenskere og nordmænd, som bruger under 600 kr. Tyskere bruger mindst kr. Døgnforbruget er noget højere på vandrerhjem end fx feriecentre, hvor det ligger på omkring 500 kr. Det er også atypisk, at danskerne har et højere forbrug end særligt nordmænd. Tabel 1.8. Døgnforbrug fordelt på nationalitet 5 DKK. Danmark Holland Sverige Norge Tyskland Døgnforbrug Figur 1.8. Døgnforbrug fordelt på nationaliteter DKK Danmark Holland Sverige Norge Tyskland 5 TØBBE

15 Beskæftigelse 6 Dansk vandrerhjemsturisme skabte godt fuldtidsbeskæftigede i pct. af den samlede beskæftigelse skabt af vandrerhjemsturismen skete i Storkøbenhavn, mens Nordjyllands Amt står for 16 pct. af den samlede afledte beskæftigelse. Sønderjyllands Amt, Århus Amt, Fyns Amt og Vejle Amt stod hver for ca. 7 pct. af den samlede beskæftigelse. Figur 1.9. Antal beskæftigede skabt af vandrehjemsturismen i 2004 fordelt på amter Antal beskæftigede Storkøbenhavn Nordjyllands amt Sønderjyllands amt Århus amt Fyns amt Vejle amt Storstrøms amt Frederiksborg amt Ribe amt Roskilde amt Ringkøbing amt Viborg amt Vestsjællands amt Bornholms amt 6 De afledte effekter; beskæftigelse, skatter og afgifter og værditilvækst er baseret på AKFs LINE model som er en regionaløkonomisk input-output model, der udregner effekten af vandrehjemsturismen. 11

16 Når beskæftigelsen sammenlignes med fordelingen af vandrerhjemsovernatninger er der forskelle amterne imellem. I Storkøbenhavn, Nordjyllands Amt og Vejle Amt er andelen af beskæftigede skabt af vandrerhjemsturismens større end amtets andel af de samlede overnatninger. Dermed skaber vandrehjemsturismen relativt flere arbejdspladser i forhold til antallet af overnatninger i disse amter. Det omvendte billede ses i Sønderjyllands Amt, Århus Amt, Frederiksborg Amt, Vestsjællands Amt samt på Fyn og Bornholm, hvor andelen af det samlede antal vandrerhjemsovernatninger er større end andelen af beskæftigelse skabt af vandrerhjemturismen. Baggrunden for den høje andel af afledt beskæftigelse i Storkøbenhavn og Nordjyllands Amt er, at områderne har relativt flere turismerelaterede virksomheder, som producerer varer og ydelser til de andre amter (F.eks. lufthavne eller færgehavn). Figur Amternes andel af beskæftigelsen skabt af vandrerhjemsturismen sammenlignet med amternes andel af vandrerhjemsovernatningerne % 20% Pct. andel 15% 10% 5% 0% Storkøbenhavn Nordjyllands amt Sønderjyllands amt Århus amt Fyns amt Vejle amt Storstrøms amt Frederiksborg amt Ribe amt Roskilde amt Ringkøbing amt Viborg amt Vestsjællands amt Bornholms amt Andel af beskæftigelse 2004 Andel af overnatninger

17 Skatter og afgifter Samlet genererer dansk vandrerhjemsturisme et skatteprovenu på 218 mio. kr. 41 pct. går til stats-, amts-, og kommuneskatter, mens moms udgør 46 pct. Vareafgifter og selskabsskatter bidrager til statskassen med henholdsvis 7 og 6 pct. Figur Fordeling af skatter og afgifter Moms 46% Stats-, amts- og kommuneskat 41% Vareafgifter 7% Selskabskat 6% Vandrerhjemsturismen står for 1 pct. af det samlede skatteprovenu, skabt af dansk turisme. Det samlede provenu af alle turismeformer er 20,1 mia. kr. 13

18 Værditilvækst Dansk vandrerhjemsturisme skabte i 2004 en værditilvækst på 400 mio. kr., svarende til 0,03 pct. af den samlede bruttoværditilvækst. 7 Fordelt på amter ses det samme mønster som ved beskæftigelse skabt af vandrerhjemsturisme, da 28 pct. af værditilvæksten sker i København, mens Nordjyllands Amt, Århus Amt og Sønderjyllands Amt repræsenterer henholdsvis 13, 8 og 7 pct. af den samlede værdiskabelse skabt af vandrerhjemsturismen. Figur Værditilvækst skabt af vandrerhjemsturisme 2004 fordelt på amter Mio. kr Storkøbenhavn Nordjyllands amt Århus amt Sønderjyllands amt Fyns amt Vejle amt Frederiksborg amt Storstrøms amt Ribe amt Roskilde amt Ringkøbing amt Viborg amt Vestsjællands amt Bornholms amt 7 Den samlede bruttoværditilvækst i Danmark i 2004 var på billarder kr. (Danmarks Statistik) 14

19 Del 2: Profil af vandrerhjemsturisten På baggrund af en række spørgsmål i TØBBE undersøgelsen tegner rapporten i det følgende en profil af ferieturisterne på de danske vandrerhjem. 8 Ferieturister står bag otte ud af ti overnatninger Vandrerhjemsturismen i Danmark er kendetegnet ved at have en stor andel af ferierejser. Mere end otte ud af ti overnatninger på danske vandrerhjem kan relateres til en ferietur i Danmark. Vandrerhjemsgæster, der rejser til Danmark for at deltage i en kongres, konference, møde eller udstilling (MICE) udgør otte pct. af overnatningerne, mens en ud af tyve opholder sig på vandrerhjemmet som led i en individuel forretningsrejse. Endelig overnatter en ud af tyve på vandrerhjemmet med et andet formål. Turismeformerne fordeler sig noget anderledes, når det gælder omsætning. Her står ferieturismen kun for 70 pct. af omsætningen, 13 pct. kommer fra MICE turismen, 9 pct. fra individuel forretning og 8 pct. fra andet. Tabel 2.1. Formål med rejsen Ferie MICE Individuel forretning Andet Andel af overnatninger 82% 8% 5% 5% Andel af omsætning 70% 13% 9% 8% 8 Grupper på lejrskoleophold o.l. indgår ikke i undersøgelsen. TØBBE respondenternes minimums alder skal være 16 år, hvilket udelukker skoleelever, mens rejsegruppedefinitionen (en økonomisk enhed, der samlet betaler for opholdet) ikke passer på lejrskolerne. 15

20 Figur Formål med rejsen fordelt på overnatninger Individuel forretningsrejse 5% MICE 8% Andet 5% Ferierejse 82% Figur Formål med rejsen fordelt på omsætning Individuel forretning 9% Andet 8% MICE 13% Ferie 70% 16

21 Rejsegruppe 9 Det er de mindre rejsegrupper, der er kendetegnende for turismen på de danske vandrerhjem. Knap hver fjerde vandrerhjemsgæst rejser alene, mens knap hver tredje gæst rejser med en enkelt rejsepartner. Dermed rejser mere end halvdelen af alle vandrerhjemgæster alene eller i en gruppe på to personer. Lige over hver tiende rejse i en gruppe på tre, og ca. en ud af fem rejser i en større gruppe på fire personer. Endelig rejser knap 15 pct. som en del af en større gruppe på fem eller flere. Tabel 2.2. Antal personer i rejsegruppen 10 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6+ personer Figur 2.2. Antal personer i rejsegruppen 4 personer 19% 5 personer 7% 6+ personer 7% 1 person 24% 3 personer 12% 2 personer 31% I forhold til andre overnatningsformer er der langt flere blandt vandrerhjemsgæsterne, der rejser alene, og langt færre, der rejser i en gruppe på fire eller mere. 9 En rejsegruppe defineres som en økonomisk enhed, der samlet betaler for opholdet. (Lejrskoler o.l. indgår ikke i undersøgelsen) 10 Tallene i tabel 2.2. viser et estimat af antallet af overnatninger som rejsegruppen repræsenterer. 17

22 Opholdslængde Det er de korte ophold, der udgør langt størstedelen af de danske vandrehjemsovernatninger. Over halvdelen bor på vandrerhjemmet mellem en og tre dage, og knap en tredjedel bliver der mellem fire og syv dage. En restgruppe på i alt 15 pct. bliver på vandrerhjemmene i over otte dage. Også her adskiller vandrerhjemsturismen sig især fra ferier på feriecenter, camping og i feriehuse (men ikke hoteller). Tabel 2.3. Opholdslængde 1-3 dage 4-7 dage 8-14 dage 15+ dage % 29 % 11 % 4 % Figur 2.3. Opholdslængde % % % 4% dage 4-7 dage 8-14 dage 15+ dage 18

23 Livsfaser Ligesom ved andre overnatningsformer er børnefamilierne den dominerende målgruppe. Familier med børn står for over halvdelen af ferie-nætterne på vandrerhjem. Også voksne over 40 år, der rejser uden børn, står for en stor andel af nætterne 41 pct., mens unge kun står for 8 pct. af nætterne. Tabel 2.4. Livsfaser 11 Unge år Familier med børn 40 + (uden børn) 8 % 51 % 41 % Figur 2.4. Livsfaser 40 + (uden børn) 41% Unge år 8% Familier med børn 51% 11 Procenttallene i tabellen viser hvor mange overnatninger hver livsfase repræsenterer. 19

24 Indkomstniveau TØBBE undersøgelsens respondenter bliver bedt om at vurdere deres indtægt, i forhold til det generelle niveau i hjemlandet, på en skala fra 1 til 5, hvor et er lavt og fem er højt. Over halvdelen af vandrerhjemsgæsterne vurderer, at de økonomisk tilhører gennemsnittet i hjemlandet og ligger på en 3-er. Dermed ligner vandrerhjemsgæster turister på andre overnatningsformer, hvor ca. halvdelen også vurderer at de også tilhører den mellemste gruppe i forhold til økonomiske situation. 28 pct. af vandrerhjemsgæsterne vurderer, at de har en højere indtægt end gennemsnittet, mens 14 pct. mener, at de ligger lavt. Tabel 2.5. Respondenternes vurdering af eget indkomstniveau Indkomstgruppe % 7 % 57 % 21 % 7 % Figur 2.5. Respondenternes vurdering af eget indkomstniveau Indkomstgruppe 4 21 % Indkomstgruppe 5 7 % Indkomstgruppe 1 7% Indkomstgruppe 2 7 % Indkomstgruppe 3 57 % Indkomstfordelingen blandt vandrerhjemsgæsterne ligger generelt på det samme niveau som for ferieturister i andre overnatningsformer. Dog med en undtagelse. Der er lidt flere vandrerhjemsgæster, der befinder sig i den aller-laveste gruppe end ved feriegæsterne generelt. 20

25 Transport Feriegæsterne på vandrerhjem kører typisk i bil til vandrerhjemmet. Knap to tredjedele af overnatningerne på vandrerhjem kommer fra bil-turister. Tog benyttes af godt hver tiende turist, og fly af seks pct. De resterende 11 pct. af ferieovernatningerne på vandrerhjem kommer fra gæster, der rejser med færge, bus, motorcykel eller cykel. Tabel 2.6. Primær transportform anvendt af vandrerhjemsgæsterne, opgjort i forhold til overnatninger Fly Bil Tog Cykel Bus Motorcykel Færge Figur 2.6. Primær transportform anvendt af vandrerhjemsgæsterne, opgjort i forhold til overnatninger Tog 10% Færge 3% Fly 6% Motorcykel 3% Bus 3% Cykel 2% Bil 73% I forhold til turismen på andre overnatningsformer er der færre bilturister på vandrerhjem. 85 pct. af alle ferieovernatninger i Danmark stammer fra bilturister, mens andelen blandt vandrerhjemsgæster kun er 70 pct. Langt flere vandrerhjemsgæster ankommer med tog (landsgennemsnit 4 pct.), cykel eller motorcykel (landsgennemsnit 0,5 pct.). 21

26 Bopælsområde i hjemlandet Gæster på danske vandrerhjem er i vid udstrækning by-mennesker. Og når det gælder Tyskland og Sverige kommer de oftere længere væk fra end de typiske feriegæster fra landene. Dette afsnit gennemgår, hvor de danske tyske, svenske og norske vandrerhjemsgæster kommer mere i deres hjemland. Konklusionerne bør her drages med varsomhed, da stikprøven for hver nationalitet er relativt begrænset. Danmark En femtedel af de danske vandrerhjemsturister kommer fra hovedstadsområdet. Mere end halvdelen af vandrerhjemgæsterne har bopæl i enten Storkøbenhavn, Århus Amt, Nordjyllands Amt eller i Fyns Amt, mens den resterende andel fordeler sig jævnt over resten af landet. Fordelingen af danske vandrerhjemsgæsters bopæl svarer til den samlede danske fordeling af bopælsamt. Lige over 50 pct. af befolkningen har bopæl i Storkøbenhavn, Århus Amt, Nordjyllands Amt eller på Fyn. Andelen af vandrerhjemsturister fra de resterende amter svarer til befolkningsandelen i disse amter. 12 Figur 2.7. Fordelingen af danske vandrerhjemsgæster bopælsamt 20% 19% 18% 16% 14% 12% 14% 11% 10% 9% 8% 8% 6% 4% 2% 0% Storkøbenhavn Arhus Amt Nordjyllands Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt 7% 7% 6% 5% 5% 5% 3% 2% 0,1% Ribe Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Storstrøms Amt Viborg Amt Ringkøbing Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Bornholms Amt 12 Kilde: Danmarks Statistik, Folketal pr. 1. januar

27 Tyskland To tredjedele af de tyske vandrerhjemsgæster kommer fra Nord- og Østtyskland. Dog er de vestlige og til dels også de sydlige Bundesländer godt repræsenteret blandt de tyske vandrerhjemsgæster. Hver femte kommer fra den vestlige del af Tyskland, mens hver tiende tyske vandrerhjemsgæst har fast bopæl i de sydlige Bundesländer. Tabel 2.7. Fordelingen af tyske vandrerhjemsgæsters bopælsområde 13 Øst 36 % Nord 31 % Vest 22 % Syd 11 % Figur 2.8. Fordelingen af tyske vandrerhjemsgæsters bopælsområde Syd 11% Vest 22% Øst 36% Nord 31% I forhold til gennemsnittet blandt andre overnatningsformer er der langt færre fra Nordtyskland (landsgennemsnittet er 57 pct. mod 31 pct. blandt vandrerhjemsgæster) og flere især fra Østtyskland (landsgennemsnit 18 pct./vandrerhjem 36 pct.). 13 Nord: Bremen, Hamburg, Niedersachen, Schleswig-Holstein. Syd: Baden-Wüttemberg, Bayern,. Øst: Berlin, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachen, Sachen-Anhalt, Thüringen. Vest: Hessen, Nordreihn-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland. 23

28 Sverige Halvdelen af de svenske vandrerhjemsgæster kommer fra Vest- og Sydsverige, mens knap den resterende del kommer fra Østsverige inkl. Stockholmsområdet. Svenske vandrerhjemsgæster fra de nordlige regioner udgør kun 2 pct. af de samlede svenske vandrerhjemsovernatninger. Tabel 2.8. Fordelingen af svenske vandrerhjemsgæsters bopælsområde 14 Øst 48 % Syd 28 % Vest 23 % Nord 2 % Tabel 2.9. Fordelingen af svenske vandrerhjemsgæsters bopælsområde Vest 23% Nord 2% Øst 47% Syd 28% Også blandt de svenske gæster er der tegn på en anden fordeling blandt vandrerhjemsgæster end andre feriegæster. Vandrerhjemsgæster har især en langt større andel fra Østsverige, dvs. Stockholm og område (47 pct. mod 24 pct. ved alle overnatningsformer) og færre turister fra Vest (23 pct. mod gennemsnit på 39 pct. for alle overnatningsformer). 14 Nord: Dalarna, Gästrikland, Hälsingland, Härjedalen, Jämtland, Lappland, Medelpad, Norrbotten, Västerbotten, Ångermanland Syd: Bleking, Gotland, Halland, Skåne, Småland, Öland, Øst: Närke, Södermanland, Uppland, Västmanland, Östergötland. Vest: Bohuslän, Dalsland, Värmland, Västergötland. 24

29 Norge Hovedparten af de norske vandrerhjemsgæster har bopæl i den sydlige del af Norge samt Oslo og omegn. 70 pct. kommer således fra de sydlige fylker og Oslo området. Vestnorske vandrerhjemsovernatninger er repræsenteret med 17 pct., mens det geografisk store nordnorske område kun repræsenterer 4 pct. af de norske vandrerhjemsovernatninger i Danmark. Tabel 2.9. Fordelingen af norske vandrerhjemsgæsters bopælsområde 15 Syd 38 % Oslo og omegn 32 % Vest 17 % Midt/øst 9 % Nord 4 % Figur Fordelingen af norske vandrerhjemsgæsters bopælsområde Vest 17% Midt/øst 9% Nord 4% Syd 38% Oslo og omegn 32% Også de norske vandrerhjemsgæsters bopælsområde i hjemlandet adskiller sig fra billedet fra alle overnatningsformer ved at have en større andel turister fra Sydnorge og en mindre andel fra Vest. 15 Nord: Sør-Trøndelag, Nord-Trøndelag, Nordland, Troms, Finmark. Syd: Vestfold Vest-Agder, Telemark, Østfold. Oslo og omegn: Oslo og Akershus. Vest: Rogaland, Hordaland, Sogn og Fjordane, Møre og Romsdal. Midt/øst: Hedmark, Oppland, Buskerud. 25

30 Tidligere besøg i Danmark Ligesom ved andre overnatningsformer er vandrerhjemsgæsterne erfarne feriegæster i Danmark. 79 pct. af vandrerhjemsgæsterne har tidligere besøgt Danmark på en ferie. Kun 16 pct. af vandrerhjemsgæsterne er førstegangsbesøgende i Danmark. Generelt er vandrerhjemsgæsterne meget erfarne Danmarksgæster. Halvdelen har holdt ferie i Danmark fem eller flere gange. Figur Tidligere besøg i Danmark 20% 18% 16% 16% 18% 14% 13% 13% 12% 10% 8% 6% 6% 8% 10% 8% 5% 4% 3% 2% 0% til til Ved ikke 26

31 Informationssøgning Generelt søger vandrerhjemsgæsterne information om Danmark, regionen de ønsker at besøge, det enkelte vandrerhjem, transportselskaber samt de forlystelser og attraktioner der er i landet og området. 66 pct. har aktivt søgt information før rejsen. Tabel Andel af vandrerhjemsturisterne der har søgt information før opholdet Informationssøgning Ja 66 % Nej 34 % Dermed søger vandrerhjemgæster forholdsvist mere information end turisterne gør på andre overnatningsformer. I gennemsnit for alle overnatningsformer søger knap halvdelen af alle turister information om Danmark før rejsen. Anvendte informationskilder Internettet er den informationskilde, som er hyppigst anvendt inden rejsen blandt vandrerhjemsgæsterne. Det enkelte vandrerhjems webside anvendes af mere end hver tredje og er dermed den mest anvendte informationskilde, mens de regionale og lokale turistbureauers websider, samt visitdenmark.com hver anvendes af godt en ud af fem. Venner og bekendte, samt kataloger o.l. og aviser o.l. er også væsentlige kilder til information. Tabel Anvendte informationskilder inden rejsen (pct. andele af dem, der benytter information) Anvendt informationskilde Internettet generelt 50,1 % Overnatningsstedets webside 34,4 % Regionale eller lokale turistbureauer websider 22,7 % 19,8 % Attraktioner eller seværdigheders webside 16,7 % Venner og bekendte 12,8 % Transportselskabs webside 12,4 % Aviser, magasiner eller guidebøger 10,2 % Katalog eller brochure fra regionale eller lokal turistbureauer 9,5 % Katalog, brochure o.l. fra transportselskab, overnatningssted eller rejsebureau 7,2 % VisitDenmarks markedskontor i hjemlandet 6,4 % Andre informationskilder 3,2 % Rejsebureau i hjemlandet 2,8 % TV eller radio 2,6 % Rejsebureaus webside 2,1 % Rejsemesse 0,6 % 27

32 Figur Anvendte informationskilder før rejsen fordelt på kategorier 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Internettet generelt Overnatningsstedets webside Regionale eller lokale turistbureauer Attraktioner eller seværdigheders Transportselskabs webside Rejsebureaus webside Aviser, magasiner eller guidebøger TV eller radio Katalog eller brochure fra regionale eller lokal Katalog, brouchure o.l. fra transportselskab, VisitDenmaks markedskontor i Rejsebureau i hjemlandet Rejsemesse Venner og bekendte Andre informationskilder Internettet Medier Trykt materiale Personlig kontakt Andet Vandrerhjemsgæsterne anvender i langt højere grad Internettet til informationssøgning end turisterne i Danmark gør generelt. I gennemsnit søger 30 pct. af alle ferieturister i Danmark information på Internettet før rejsen, mens det er halvdelen af vandrerhjemsgæsterne (af de informations-søgende). Vandrerhjemsgæsterne er langt mere flittige besøgende på overnatningsstedets webside samt på de regionale og lokal turistbureauers websider, attraktioner og seværdigheders websider samt på 28

33 Markedsføring virker I forlængelse af spørgsmålet om informationssøgning spørger Tøbbe-undersøgelsen også gæsterne om, hvorvidt forskellige informationskilder har påvirket beslutningen om at holde ferien i Danmark. Hermed kan man se, om brochurer, reklamer mv. overhovedet påvirker feriebeslutningen. Det viser sig, at gæsterne på de danske vandrerhjem i nogen grad er påvirket af den information de søger til at beslutte ferieopholdet. Over halvdelen siger, at informationen har været en medvirkende årsag til valg af rejsen. Ganske få træffer beslutningen udelukkende med udgangspunkt i kommercielt informationsmateriale (marketing-faktorer). For langt de fleste er beslutningen en kombination af anbefalinger fra familie og venner, tidligere erfaringer samt reklamemateriale. 80 pct. af danskerne siger at information har været en medvirkende årsag. På de udenlandske markeder viser undersøgelsen, at hollænderne i størst omfang er påvirket af markedsføring, og tyskere mindst påvirket. Over halvdelen af tyskerne har udelukkende truffet feriebeslutningen med udgangspunkt i egne erfaringer eller andres anbefalinger. Figur Markedsføringens betydning for valget af vandrehjemsovernatning i Danmark for norske, svenske, tyske, hollandske og danske vandrerhjemsgæster 16 90% 80% 80% 70% 60% 57% 61% 54% 63% 61% 50% 40% 30% 40% 36% 44% 31% 34% 20% 10% 0% 2% 0% 1% 2% 0% 2% 3% 3% 11% 9% 4% 0% 1% Norge Sverige Tyskland Holland Danmark Snit: N, S, D, Nl & DK Både marketing og non-marketing Non-marketing Marketing Andre faktorer 16 Marketing faktorer defineres som: Medieomtale, Visitdenmark.com eller anden information om Danmark på Internettet, brochurer, annoncer, reklame, messe, anbefalinger fra rejsebureau, kataloger osv. Non-marketing faktorer defineres som: Tidligere erfaring med Danmark og anbefaling fra venner og bekendte. Danske turister indgår ikke i undersøgelsen??? 29

34 30

35 Motiver Den danske natur angives af over halvdelen af vandrerhjemsgæsterne som et afgørende motiv for at tage på vandrerhjemferie i Danmark. Samme mønster ses ved to andre store overnatningsformer i Danmark, da naturen også er det væsentligste motiv for turisterne, der overnatter på camping eller i feriehuse. Danmark som et sikkert og rent land, spiller ligeledes en væsentlig rolle i valget af vandrerhjemsovernatning i Danmark, ligesom mulighed for at besøg attraktioner og mulighed for at være aktiv, er væsentlige årsager til at gæsterne vælger vandrerhjemsovernatningsformen. Tabel Motiver Motiver Ja Natur 57,0 % Sikkerhed 46,8 % Attraktioner 46,2 % Rent land 44,8 % Mulighed for aktiviteter 37,9 % Børnevenlig 33,7 % Menneskerne generelt 33,0 % Besøg venner/familie 30,0 % Andre motiver 29,8 % Shopping 26,6 % Specielle events 24,7 % Kunst udstilling/kulturhistoriske attraktioner 23,2 % Mulighed for at nyde dansk mad 21,9 % God/billig transport 18,9 % Mulighed for cykling 13,6 % Prisniveau 12,1 % Få turister 11,0 % Teater/musik/festival 5,8 % Mulighed for fiskeri 3,8 % Helse/Spa 3,0 % Mulighed for golf 2,5 % Mulighed for sejlads 1,5 % I forhold til alle ferieturisters motiver for at holde ferie i Danmark er vandrerhjemsgæsterne generelt mere spredte i deres motivation. Det er de samme motiver, der er topscorerne, da naturen, det rene og trygge land, aktivitetsmuligheder og befolkningen generelt også tiltrækker vandrerhjemsgæsterne, men der er flere vandrerhjemsgæster, der er motiveret af muligheden for at besøge attraktioner og forlystelsesparker, samt særlige events og begivenheder. Udendørsaktiviteter som cykling, golf og fiskeri er mindre motivationsfaktorer blandt vandrerhjemsgæsterne end blandt turister generelt i Danmark. 31

36 Oplevelser blandt ferieturisterne Motiverne i foregående afsnit er i en særanalyse kombineret til 7 typer ferieoplevelser med udgangspunkt i de grupperinger af motiver, som feriegæsterne har. 17 Figur viser fordelingen af vandrehjemsgæsternes ferieoplevelser. Fire ud af ti feriegæster på vandrerhjem søger oplevelser, der kan forbindes til sjov i sommerlandet og afslapning ved vandet. 11 pct. af feriegæsterne søger oplevelser, der giver mulighed for at nyde det gode liv. Herunder restaurantbesøg, besøg på spa, wellnesscentre og andre steder med mulighed for selvforkælelse. Andre 11 pct. holder af at hygge sig med byernes mange muligheder, mens hver tyvende har været på længerevarende besøg i byerne. 5 pct. udnytter naturens gratis glæder, mens en mere multi-aktiv ferie i naturen, f.eks. windsurfing, løb og cykling kun søges af ganske få. En fjerdedel af vandrehjemsgæsterne på ferie søger ikke oplevelser defineret i segmenteringen. Disse er primært gæster, der udelukkende holder ferie for at besøger familie og venner, og da dette er en fornøjelsestur uden et arbejdsrelateret formål, kategoriseres disse overnatninger som ferieturisme. Figur Ferieturisterne segmenterer efter oplevelser Andet 24% Sjov i sommerlandet 27% Aktiv natur 1% Besøg i byen 5% Naturens gratis glæder 5% Byhygge 11% Det gode liv 11% I ro og mag ved vandet 16% 17 Syv Danmarksoplevelser, VisitDenmark

37 I forhold til ferieturisterne i Danmark på alle overnatningsformer adskiller vandrerhjemsturisten sig til i højere grad at søge Det gode liv, By-hygge, samt Besøg i byen. Lang færre er til afslapning og hygge ved vandet. Figur 2.14 viser vandrerhjemsgæsternes ferieoplevelser i forhold til den gennemsnitlige ferieturist. Figur Vandrerhjemsturisternes ferieoplevelser sammenlignet med alle ferieturister oplevelser 35% 30% 25% 28% 27% 33% 24% 20% 16% 15% 11% 10% 10% 5% 0% Sjov i sommerlandet I ro og mag ved vandet Det gode liv Byhygge 11% 11% 4% 5% 5% 3% 3% 1% Naturens gratis glæder Besøg i byen Aktiv natur Andet 8% Ferieturister på vandrerhjem Alle ferieturister 33

38 Aktiviteter Afslapning, sightseeing og besøg på attraktioner er de hyppigst anvendte aktiviteter blandt ferieturisterne på vandrerhjemmene. Endvidere besøger gæsterne ofte restauranter. Dog laver mere end hver femte ofte eller meget ofte selv mad på vandrerhjemmet. Børnene spiller også en væsentlig rolle for vandrerhjemsgæsterne, da over en tredjedel ofte eller meget ofte leger med børnene. Mange shopper, går i byen og besøger kulturelle events. Cykling, golf, fiskeri og wellness m.m. er aktiviteter, som ligesom ved andre overnatningsformer, benyttes af under hver tiende. Tabel Anvendte aktiviteter Aktiviteter Ofte Meget ofte Ofte og Meget ofte Afslapning 15,1 % 47,5 % 62,6 % Sightseeing 26,6 % 22,4 % 49,0 % Besøgt attraktioner 18,4 % 22,8 % 41,2 % Besøgt restaurant 20,0 % 19,3 39,3 % Lege med børnene 6,6 % 27,7 % 34,3 % Vandreture 9,3 % 16,5 % 25,8 % Besøgt kulturelle events 8,1 % 16,2 % 24,4 % Besøgt havne 14,8 % 6,9 % 21,7 % Madlavning 7,8 % 13,6 % 21,4 % Shopping 6,3 % 13,2 % 19,5 % Bytur uden måltid 10,5 % 6,2 % 16,6 % Badning i havet og søer 7,0 % 8,0 % 15,0 % Solbadning 8,0 % 5,5 % 13,5 % Cykeltur 2,0 % 8,7 % 10,7 % Besøgt venner og familie 5,0 % 5,1 % 10,0 % Golf 1,0 % 2,3 % 3,2 % Besøgt wellness-, spa- eller fitnesscenter 0,7 % 2,0 % 2,7 % Fiskeri 0,5 % 1,7 % 2,2 % Sejlads 0,5 % 1,4 % 1,8 % 34

39 I forhold til turismen på andre overnatningsformer adskiller vandrerhjemsgæsterne sig væsentligt. Vandrerhjemsgæster er mere aktive og mere til. Flere bruger tid på sightseeing (+ 20 pct.), restaurantbesøg (+19 pct.), besøg på attraktioner (+17 pct.), deltagelse i kulturelle events (+16 pct.) og byture uden måltid (+5 pct.). Dermed adskiller vandrerhjemsgæsterne sig på de aktiviteter, der er forbundet med forbrug af penge. Der er færre, der bruger opholdet til at slappe af, lave mad, solbade, lege med børnene og vandre. Figur Sammenligning af vandrerhjemsturisternes og alle ferieturisters aktivitetsanvendelse 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Afslapning Sightseeing Besøgt attraktioner Besøgt restaurant Lege med børnene Vandreture Besøgt kulturelle events Besøgt havne Madlavning Shopping Bytur uden måltid Badning i havet og søer Solbadning Cykeltur Vandrerhjem Alle ferieturister 35

40 Tilfredshed med vandrerhjemsproduktet Generelt er vandrerhjemsturisterne meget tilfredse med det danske vandrerhjemsprodukt. På en skala fra et til fem, hvor 1 angiver at gæsterne er meget utilfredse, og 5 angiver at gæsterne er meget tilfredse, svarer knap 85 pct., at de er tilfredse eller meget tilfredse. En ottendedel svarer 3 og er hverken tilfredse eller utilfredse, mens godt 4 pct. er enten utilfredse eller meget utilfredse. Denne inddeling svarer til de tilfredshedsvurderinger, som andre danske overnatningsformer oplever. Tabel Tilfredshed Meget utilfreds Meget tilfreds 5 1 % 3 % 12 % 34 % 50 % Figur Tilfredshed Meget utilfreds; 1% Utilfreds; 3% Hverken tilfreds eller utilfreds; 12% Meget tilfreds; 50% Tilfreds; 34% 36

41 Fordelt på delelementer af vandrerhjemsovernatningen er vandrerhjemsgæsterne mest tilfredse med vandrerhjemmenes beliggenhed og serviceniveauet, da over 85 pct. er enten tilfreds eller meget tilfredse med disse elementer. Godt tre fjerdedele er tilfredse eller meget tilfredse med prisen og vandrerhjemmets standard, mens under 70 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med vandrerhjemmets faciliteter og den information gives på vandrerhjemmet. Figur Andel der tilfredse eller meget tilfredse fordelt på delelementer af vandrerhjemsovernatningen 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 85% Vandrerhjemmets beliggenhed Serviceniveau 81% Pris på overnatning 77% 76% Vandrerhjemmets standard Faciliteter på vandrerhjemmet 69% 67% Information på vandrerhjemmet 37

42 Sammenlignet med alle overnatningsformer er vandrergæsterne mere tilfredse med serviceniveauet og overnatningsprisen. Til gengæld er vandrerhjemsgæsterne mindre tilfredse med beliggenheden, standarden, faciliteterne og den information de får på vandrerhjemmet. Figur Sammenligning af andel af tilfredse og meget tilfredse vandrerhjemturister og turister i alle overnatningsformer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 90% 85% Beliggenhed Serviceniveau 81% 77% 80% 76% 78% 71% 72% 69% Pris på overnatning Overnatningstedets standard Overnatningstedets faciliteter Information på overnatningsstedet 67% 69% Vandrerhjem Alle overnatningsformer 38

43 Ønsket om at holde en ferie i Danmark igen kan ligeledes ses som udtryk for tilfredsheden. 87 pct. af de adspurgte forventer at holde ferie igen i Danmark indenfor de næste tre år. Kun fire pct. forventer ikke at vende tilbage indenfor tre år, mens hver tiende vandrehjemsgæst endnu ikke har besluttet sig for at vende tilbage. Dette billede svarer til det billede der ses i andre overnatningsformer. Figur Interesse for at komme tilbage til indenfor tre år Nej; 4% Ved ikke; 9% Ja; 87% 39

44