FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III ORGANISATIONERNES UDTALELSER. Del VI
|
|
- Max Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III ORGANISATIONERNES UDTALELSER Del VI December 2003
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Amtsrådsforeningens udtalelse Dansk Landbrugs udtalelse De grønne organisationers udtalelser Kommunernes Landsforenings udtalelse Økologisk Landsforening
3 1. Amtsrådsforeningens udtalelse Amtsrådsforeningen må konstatere, at det desværre ikke har været muligt at få et Vandmiljøplan III beslutningsgrundlag, som lægger op til en skærpelse af den generelle regulering for kvælstof i forhold til Vandmiljøplan II og for fosfor hen imod behovsbetinget P-tilførsel, som sætter tid på iværksættelse af de generelle og regionale virkemidler, og som giver amterne hele værktøjskassen til regionale virkemidler inkl. økonomiske (afgifter, kvoter, tilskud, mv.). Overvågningen af vandmiljøet viser, at udledningen af kvælstof og fosfor fra blandt andet de dyrkede arealer er faldet betydeligt siden Alligevel er de eksisterende målsætninger for vandområderne kun opfyldt for en mindre del af dem. Iflg. DMU opfylder 2/3 af vore søer og næsten alle fjorde i dag ikke eksisterende målsætninger. Oplandene dækker stort set hele DK s areal. Størsteparten af Habitatområderne er i øvrigt søer, fjorde og kystnære havområder. Iflg. DMU er fosfor hovedansvarlig for tilstanden i søerne, mens tilstanden i fjorde og i kystnære havområder beror på især kvælstof, men også på fosfor. Det er med andre ord nødvendigt at begrænse udledningen af både kvælstof som fosfor yderligere, såvel generelt som regionalt. Et enigt Artikel 3 udvalg indstillede i 2001 til Miljøministeren, at det i vidt omfang vil være nødvendigt i statsligt regi at udvikle, opstille og vedligeholde de nødvendige faglige redskaber og anvisninger i lovgivningen ledsaget af den nødvendige økonomi og finansieringsmuligheder. Amtsrådsforeningen peger på det i sammenhæng med de regionale virkemidler er nødvendigt at anvise realistiske finansieringsmuligheder, der kan give en rimelig økonomi til betaling for indsatsen. Sker det ikke, vil amterne stå i den situation, at der ikke er ressourcer til at gøre brug af den regionale værktøjskasse i sin helhed, og det vil begrænse amternes muligheder for i vanddistrikterne at opfylde miljømålene efter vandrammedirektivet. Desværre må det konstateres, at det ikke har været muligt at få udvidet kommissoriet med dette så vitale emne for de kommende vandområdedistriktsmyndigheder. Under henvisning til ovenstående tager Amtsrådsforeningen følgende forbehold til VMP III beslutningsgrundlaget: at den fremtidige generelle regulering af kvælstof- og fosforudledningen fra landbruget bliver skærpet i forhold til i dag i det omfang, det er relevant for landet som helhed og uden at nå et niveau med overregulering, og at der regionalt er virkemidler til målrettede skærpende indsatser overfor udledningen. Det er i øvrigt vigtigt for regionernes kommende indsatsplaner, at den generelle regulering tilvejebringer et veldefineret reduktionsniveau som grundlag for en yderligere regional regulering. at der i sammenhæng med regionale virkemidler i Vandmiljøplan III bliver anvist realistiske finansieringsmuligheder til såvel administration som indsats. at virkemidlerne i Vandmiljøplan III så vidt muligt bør ud at arbejde, så snart planen er besluttet, og således at amterne får mulighed for at igangsætte en række virkemidler i de nærmeste år. Det fornødne planlægningsmæssige grundlag bør tilvejebringes for en sådan løbende indsats, fx. via vandrammedirektivets artikel 5 basisanalyser i Amterne bør også have mulighed for at anvende en række økonomiske virkemidler. 3
4 I øvrigt skal det afslutningsvis nævnes, at administrationen af kommende regionale virkemidler, der samtidig har karakter af generelle foranstaltninger i lighed med de våde enge under Vandmiljøplan II, bør placeres hos amterne som vanddistriktsmyndigheder. Endelig tager Amtsrådsforeningen forbehold over for et paradigmeskift i den generelle vandmiljøregulering i Danmark fra administrative virkemidler til økonomiske (afgifter eller kvoter). Der er ikke efter Amtsrådsforeningens opfattelse ført tilstrækkelig argumentation for, at en økonomisk baseret regulering er: rigtigt udmøntet, når de bagvedliggende samfundsøkonomiske opgørelser er ufuldstændige og ikke indregner omkostninger/gevinster ved miljøforringelser/miljøforbedringer. lige så robust i sin reduktionsmålopfyldelse som den hidtidige administrative regulering. enklere for landmændene, idet den kan resultere i en mere kompleks og administrativ byrdefuld regional efterregulering, når de nye afgifter/kvoter har ført til, at nogle vand- og naturområder har fået en dårligere tilstand. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at den foreslåede økonomiske regulering bygger på, at en række af de positivt virkende foranstaltninger overfor miljøet falder væk, hvilket alt andet lige forekommer uhensigtsmæssigt. Her skal nævnes bortfald af udnyttelseskrav til husdyrgødningen, opbevaringsfaciliteter, udbringningsmåder og tidspunkter, mv. 4
5 2. Dansk Landbrugs udtalelse Dansk Landbrug Indledning Dansk Landbrug finder, at man med slutevalueringen af VMP II som viser, at de hidtidige målsætninger er nået, og at effekten af tiltagene kan ses og måles i vores vandmiljø og med det omfattende faglige udredningsarbejde i denne Vandmiljøplan III afrapportering står i en langt bedre udgangssituation, hvad angår miljøbelastningen fra landbruget, og med et bedre beslutningsgrundlag, end det der lå til grund for VMP II og tidligere handlingsplaner. De markante reduktioner i landbruget miljøpåvirkning er opnået i et godt samspil mellem myndigheder og landbruget, og vi er indstillet på en fortsat fælles indsats med et fagligt udgangspunkt og ud fra et afbalanceret hensyn til miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Dansk Landbrug erkender, at der kan være en række internationale forpligtigelser, som kræver en yderligere indsats. Kvælstof På kvælstofområdet viser slutevalueringen af VMP II, at kvælstofudvaskningen er halveret siden midten af 80érne. Det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet dokumenterer, at effekten som forventet slår igennem i form af en mindre belastning af vores vandmiljø. En række forhold bl.a. fortsat udvikling af fodringseffektivitet og dyrkningsteknik samt faldende landbrugsareal bevirker, at kvælstofbelastning vil falde yderligere de kommende år. I udredningsarbejdet slås fast, at den lokale variation i miljøbelastning af udledningen og forskelle i sårbarhed for forskellige naturtyper betinger forskelle i reguleringsniveau og valg af reguleringsinstrument, og at dette bedst kan sikres ved at indrette den samlede regulering, så det første reguleringslag af indsatsen realiseres ved generelle midler, mens det andet lag af indsatsen realiseres ved regionale midler (i sårbare områder). Dansk Landbrug er enig i dette synspunkt. Der er imidlertid ikke foretaget omkostningseffeciensanalyser, der beskriver, hvilken dosering af henholdsvis generelle og regionale midler, der skal vælges. Dansk Landbrug er af den klare opfattelse, at effekten af VMP II godtgør, at der absolut ikke er belæg for at stramme den generelle regulering, tværtimod. Langtidseffekten af den nuværende regulering vil medføre en stadig stigende økonomisk belastning. Der er derfor behov for justeringer af den eksisterende regulering, så der opnås den nødvendige fleksibilitet og dynamik. Hvad angår det andet lag af indsatsen (regionale midler), er der et stærkt behov for at få set nærmere på mulighederne for mere målrettet at udnytte den eksisterende braklægningsordning og den eksisterende landdistriktsordning såvel som den nye landdistriktsordning, som er under udarbejdelse i EU. Fosfor 5
6 Udredningsarbejdet har mundet ud i en overordnet fosforstrategi. Dansk Landbrug er enig i, at den fremtidige indsats skal bygge på en tobenet strategi. For så vidt angår den generelle indsats, finder Dansk Landbrug, at den positive udvikling siden 1985, hvor overskuddet af fosfor reduceret fra 25 til ca. 13 kg P pr. ha i 2000, skal fortsætte. Mulighederne for en yderligere markant reduktion i nettotilførslen kan opnås gennem en målrettet indsats gennem forbedret fodring. Med hensyn til den områdespecifikke indsats bør der tages udgangspunkt i kendte risikoområder og i takt med, at det faglige grundlag for at identificere risikoområder etableres, kan indsatsen udvides. Også her er braklægningsordningens og landdistriktsordningens udformning centrale. Udredningsarbejde vedr. brak og landdistriktsordningen Dansk Landbrug skal opfordre til, at det gennem et udredningsarbejde med repræsentanter fra relevante ministerier og erhvervet undersøges, hvorledes den eksisterende braklægningsordning og såvel den eksisterende som fremtidige landdistriktsordning kan målrettes til brug i forbindelse med en fremtidig VMP III. Det vidensmæssige grundlag Ambitionsniveauet har, fra det faglige udredningsarbejde blev sat i gang, været højt. Alle, som har deltaget i udredningsarbejdet, var fra starten enige om, at det var hensigten at få klarlagt sammenhængen mellem miljøtilstanden og landbrugspraksis og andre kilder, jf. nedenstående figur fra afrapporteringen. Målsætning Miljøtilstand (recipient) Indhold af forurenende stof i vandområdet Tilførsel af forurenende stof til vandområdet Emission fra forureningsk ilden Landbrugspr aksis og andre kilder. Elementer og sammenhænge som bør indgå i fastsættelse af den mest omkostningseffektive regulering Selvom man bl.a. gennem et godt og konstruktivt samarbejde har fået tilvejebragt et langt bedre beslutningsgrundlag, end det der lå til grund for VMP II og tidligere handlingsplaner, er der stadig en række uafklarede problemstillinger, som er væsentlige at få afklaret. Nogle af problemstillingerne vil kunne afklares inden for nogle måneder, mens andre først vil kunne afklares efter en større forskningsmæssig indsats. Hvad angår problemstillingerne, som vil kunne afklares inden for nogle måneder, og som absolut bør være afklaret inden politisk stillingtagen til en fremtidig indsats, er bl.a. konsekvensanalyser for de forskellige driftsgrene på bedriftsniveau, indregning af langtidseffekten af nedsat kvælstoftilførsel til afgrøden, hensyntagen til virkemidlernes synergieffekt, vurdering af, hvilke tilpasningsomkostningerne erhvervet kan tåle og afledte effekter på landbrugets fødevareindustri, 6
7 Blandt problemstillinger, som først vil kunne afklares på lidt længere sigt er bl.a. sammenhæng mellem ændret landbrugspraksis og miljøtilstanden, jf. ovenstående figur, så virkemidlernes reelle omkostningseffektivitet kan klarlægges, viden om tabet af fosfor fra forskellige kilder og ikke mindst transportveje for fosfor fra dyrkningsjorden til vandmiljøet, og viden om brinkerosion og tiltag, som vil kunne reducere fosforbidraget fra brinken. Der er altså fortsat et behov for en række forsknings- og udredningsarbejder. Målet må klart være, at man i en fremtidig regulering sigter efter mest miljø for pengene. Det bør således af hensyn til samfundet såvel som erhvervet klarlægges hvilken miljøgevinst, der opnås ved en given indsats, og hvornår denne indtræffer. Udover de ovennævnte områder skal Dansk Landbrug opfordre til, at der iværksættes en forskningsmæssig indsats vedrørende ammoniak (herunder også lugt) og drivhusgasser, fodring, risikoarealer og næringsstoføkonomi (gylle). Dansk Landbrug skal afslutningsvis på det kraftigste opfordre til, at der ikke træffes beslutning om igangsætning af nye initiativer før såvel miljøeffekt som økonomiske konsekvenser på bedriftsniveau er kortlagt. 7
8 3. De grønne organisationers udtalelser Det er de grønne organisationers opfattelse at VMP III-rapporterne godtgør et akut behov for yderligere reduktion af landbrugets tab af kvælstof og fosfor, og at reduktionen bedst kan ske gennem en indsats med både generelle og regionale virkemidler. Det er også godtgjort, at mange virkemidler er længe om at slå igennem effektmæssigt. De grønne organisationer finder det helt afgørende, at de mål der politisk fastsættes for naturen og vandmiljøet bakkes op af virkemidler, der giver sikkerhed for at opnå målene. På den baggrund anbefaler de grønne organisationer at der øjeblikkeligt besluttes virkemidler og etableres økonomisk grundlag for at reducere belastningen af vandmiljøet og den kvælstoffølsomme natur, således at Vandrammedirektivets og Habitatdirektivets mål kan opnås. Organisationerne vil ikke på forhånd afvise anvendelse af nogen virkemidler, men fastslå væsentligheden af at have blik for de enkelte midlers styrker og svagheder. Et sådant overblik over styrker og svagheder giver afrapporteringen desværre ikke: Dels finder de grønne organisationer, at de økonomiske virkemidler har fået en positiv særbehandling i rapporten og dels er der en række af de økonomiske virkemidlers regionale og bedriftsmæssige effekter, som ikke er beskrevet. De store naturmæssige gevinster ved en lang række virkemidler er desuden ikke værdisat, og indgår derfor ikke i omkostningsberegningerne. De grønne organisationer beklager endvidere, at det endnu ikke er lykkedes at lave en modelmæssig beskrivelse af sammenhængen mellem landbrugspraksis og landbrugets tab af næringsstoffer. Set i det lys udgør den foreliggende rapport et ufuldstændigt beslutningsgrundlag for en kommende VMPIII. De grønne organisationer skal mere specifikt pege på følgende: Udtagninger er godt for både natur og økonomi. Analyserne viser at obligatorisk udtagning af landbrugsarealer er et omkostningseffektivt virkemiddel til begrænsning af kvælstofafstrømningen. Samtidigt er der store naturmæssige gevinster ved at foretage sammenhængende udtagninger f.eks. i ådale, ligesom de mindsker fosforafstrømningen. Regelstyringen er robust og målrettet. Analyserne har vist, at de nuværende administrative virkemidler (regelstyringen) til begrænsning af landbrugets kvælstofudvaskning er robuste, at de afspejler principper for godt landmandsskab, og at de kan målrettes til at ændre landmandens adfærd. En række administrative virkemidler har desuden vist sig at være miljømæssigt meget 8
9 omkostningseffektive - eksempelvis efterafgrøder. Regelstyring forudsætter naturligvis en effektiv kontrol og håndhævelse. Afgifter kan ikke stå alene. Selvom analyserne har vist at afgifter er mere omkostningseffektive end administrative virkemidler, så er beregningerne usikre. Et paradigmeskift fra administrativ regulering til afgifter kan have en række ulemper: For det første falder den samlede omkostningseffektivitet betydeligt, hvis afgifter kombineres med andre virkemidler. For det andet kan afgifter ikke målrettes regionalt og derfor ikke sikre opfyldelsen af specifikke målsætninger i vandområderne eller opfyldelse af internationale forpligtelser. For det tredje viser rapporten, at afgifter ikke har den tilstrækkelige rækkevidde til at sikre reduktionsmål på 25% og 50%. For det fjerde åbner afgifter muligheder for stigende kvælstoftab, fordi loftet over kvælstoftilførslen fjernes. For det femte indebærer den valgte afgiftsmodel bortfald af en række regler og muligheder, der er med til at sikre godt landmandsskab f.eks. krav om effektiv udnyttelse af husdyrgødningen, stor opbevaringskapacitet for husdyrgødning og minimering af ammoniaktab. De grønne organisationer finder at omsættelige kvoter er mere oplagte at interessere sig for end afgifter, da mængden af næringsstoffer ved kvoteregulering er kendt. Følsom natur kræver hurtig ammoniakindsats. Landbrugets belastning med ammoniak har en stor miljømæssig effekt overfor den sårbare landnatur. Et kg kvælstof fordampet som ammoniak kan have væsentlig større virkning direkte på naturen end et kg kvælstof udvasket som nitrat. Højmoser, heder, overdrev, næringsfattige søer og andre naturtyper får i dag så meget kvælstof fra luften, at deres tålegrænser er kraftigt overskredet. Husdyrbrugenes ammoniaktab er en væsentlig kilde hertil, og kan både lokalt og regionalt være af afgørende betydning. I VMPIII-rapporten behandles ammoniak alene som en sideeffekt af den generelle kvælstofbelastning. Det er helt utilstrækkeligt. Der er behov for en øjeblikkelig ammoniakindsats, der skal omfatte anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi i staldanlæg, skærpede lokaliseringskrav for husdyrproduktion og bufferzoner omkring kvælstoffølsom natur. Grundvandskvalitet vigtig for både drikkevand og natur. Grundvandet er mange steder forurenet med nitrat og det i en sådan grad at det er uegnet som drikkevand. Naturen kan imidlertid ikke tåle nær de samme koncentrationer som mennesker og derfor er grundvandets kvalitet som grundlag for den våde natur klart underbelyst i VMPIII-rapporten. Der mangler således en kvalificeret vurdering af den nuværende grundvandskvalitets betydning for naturkvaliteten i småsøer, vandhuller, moser, kilder og andre vådområder. Landbrugsjordens fosforindhold skal sænkes. Dansk landbrugsjord overgødes i gennemsnit med 13,4 kg fosfor pr år. Der er over årene ophobet enorme mængder fosfor i landbrugsjorden. Fortsat fosforophobning i landbrugsjorden er uforenelig med hensynet til vandmiljøet, fordi det vil øge tabet af fosfor. Søer og fjorde kræver ca. en halvering af tilførslerne for at nå den ønskede vandkvalitet. I VMPIII-rapportens fosforstrategi fremstår det, som om man kan vælge blot at reducere det nuværende fosforoverskud, hvis vandmiljøet skal tilgodeses. Det kan man ikke - fortsat overskud betyder stigende tab til vandmiljøet. Det er derfor afgørende, at ophobningen af fosfor (nettotilførslen) ophører, og at jordens fosfor-status sænkes over en årrække på udvalgte arealer for at søers og fjordes kvalitet kan forbedres. Strategiens indsats overfor særlige risikoområder kan derimod anbefales. Pris på udtagning i stor stil overvurderet. Der er ikke foretaget beregninger af omkostningerne ved at nå 50% scenariet ved en kombination af generelle og regionale virkemidler. I stedet har man regnet på en af de dyreste løsninger, nemlig at nå 50% scenariet alene ved ekspropriation af godt 20 % af den danske landbrugsjord, selvom det naturligvis vil være meget billigere at kombinere udtagning med generelle virkemidler som f.eks. efterafgrøder, og selvom udtagning i sig selv kan gøres meget billigere ved f.eks. fredning frem for ekspropriation. Det indebærer efter de grønne 9
10 organisationers opfattelse, at omkostningerne ved udtagning er overvurderede i forhold til de øvrige virkemidler. EU-finansiering forbigået. De grønne organisationer savner en beskrivelse af mulighederne for at bruge 10 % af den direkte EU-landbrugsstøtte til miljø og natur formål. Der er tale om en reel mulighed for at generere 740 millioner kroner om året, som kunne være med til at finansiere VMPIII. Thomas Færgeman Danmarks Naturfredningsforening Hans Nielsen Det Økologiske Råd Peter Blanner WWF Verdensnaturfonden 10
11 4. Kommunernes Landsforenings udtalelse KL mener ikke, at vandmiljøplan III rapporterne tilstrækkeligt tydeligt peger på den tætte sammenhæng mellem på den ene side valget af mål og virkemidler i vandmiljøplan III og på den anden side kravene om god vandkvalitet i EU s vandrammedirektiv. De tidligere vandmiljøplaner I og II havde mål, der var formuleret som en bestemt reduktion i udvaskningen til vores vandløb mv.. Vandrammedirektivet kræver en anden måde at formulere målene på, nemlig at man skal opnå en bestemt tilstand i vandløbene mv.. For at belyse sammenhængen burde man efter KL s opfattelse i vandmiljøplan III både formulere målene som reduktion i udvaskningen og belyse konsekvensen heraf i form af den tilhørende forbedring af tilstandene. Hvis man havde formuleret målene på denne måde, kunne politikerne umiddelbart se, i hvor høj grad de forskellige scenarier lever op til de krav, der følger af vandrammedirektivet. Såfremt Folketinget vælger en svag vandmiljøplan III, så er det kommunerne, der skal iværksætte yderligere tiltag, for at Danmark kan leve op til vandrammedirektivet (de kommunale tiltag er investeringer i yderligere spildevandsrensning, vandløbsrestaurering, vandforsyning og grundvandsbeskyttelse). Hermed bliver det meget kostbart for samfundet, fordi de kommunale tiltag slet ikke er så omkostningseffektive som de nationale virkemidler. Hermed vil man også gentage valget af virkemidler fra de foregående vandmiljøplaner, hvor man lagde hovedvægten på de mindst omkostningseffektive virkemidler. 11
12 5. Økologisk Landsforening Udtalelse fra Økologisk Landsforening Det har ikke været en del af arbejdsgruppernes præmis, at vurdere nødvendige mål for den kommende VMPIII. Økologisk Landsforening mener, at en diskussion af virkemidler uden den nødvendige diskussion af målene ikke får alle nødvendige aspekter med. Det er derfor afgørende for den videre diskussion af virkemidler, at de ønskede mål slås fast. Det er vores opfattelse, at rapporterne viser behov for en yderligere indsats både for kvælstof og for fosfor. Ligesom der er brug for en generel såvel som for en regional indsats. Det har ligeledes været en helt afgørende præmis i det just gennemførte udredningsarbejde, at man skulle se på omkostningseffektiviteten af hvert enkelt tiltag og ud fra en ren økonomisk betragtning vurdere midlerne. Det er bestemt relevant, at have et væsentligt omkostningsmæssigt perspektiv med i overvejelserne, men der er meget væsentlige grunde til, at dette ikke kan stå alene. Landbruget er omfattet af en lang række støtteordninger reguleret på europæisk niveau. Dette betyder, at disse spiller med i landmandens beslutninger både således at markedsmekanismerne ikke fungerer simpelt optimalt og som et muligt virkemiddel, der kan bruges til at underbygge den danske politik. Vi savner en diskussion af hvorledes den danske implementering af den ny europæiske landbrugspolitik kan gøres målrettet, således at den i størst mulig grad ses i sammenhæng med og understøtter målene i den kommende VMPIII samt diverse andre miljø og naturpolitikker. Vandmiljøpolitikken kan ikke og bør ikke ses isoleret. Ser man alene på omkostninger pr kg reduceret kvælstof, bliver det misvisende i forhold til den pris med hvilken man kan opnå en samlet løsning i forhold til pesticidudledning, biodiversitet, et mere varieret landbrugskulturlandskab, naturindhold etc. Vi ved alle, og det viser sig igen og igen i denne type af analyser, at der ikke kan gives et reelt bud på hvad forebyggelse koster, hvad natur er værd, hvad vi skal betale for at kunne opleve græssende køer når vi færdes i landskabet og sammenhængen mellem den måde vi påfører landbrugserhvervet omkostninger på og hvor industrielt dyreholdet udvikler sig. Selvom der i det nærværende arbejde er gjort forsøg på et bredere perspektiv, må den endelige diskussion af virkemidlernes inddrage disse sammenhænge i langt højere grad. Bagved mange valg af virkemidler ligger endvidere en grundlæggende bredere holdningsmæssig diskussion. Ønskes et mindre areal med super effektivt landbrug og større deciderede naturarealer. Eller ønskes indsatsen i højere grad integreret således, at vi fortsat og endda i højere grad har et landbrug, der giver plads til en indsats omkring specifikke naturområder, men også i sig selv rummer natur og mange forskellige typer landbrug og en reel bæredygtighed i produktionen. Denne diskussion er ikke taget op i analysen. 12
13 Økologisk Landsforening går absolut ind for princippet om at forureneren betaler. Kun hvis den miljømæssige belastning afspejles i priserne vil der være en reel konkurrence og et reelt forbrugervalg. Vi har derfor med stor interesse set på den undersøgte model med afgifter på kvælstofoverskuddet på sektorniveau. Vi mener, at den i princippet vil være den mest virksomme og reelle model, når talen er på afgifter. Analysen lægger op til at de nuværende gødningsrelaterede tiltag fjernes, såfremt økonomiske virkemidler sættes i værk. Samtidigt med at de afgifter, som er foreslåede er meget lave. Vi er slet ikke i tvivl om at danske landmænd i høj grad handler økonomisk rationelt, men ikke fuldt ud. Vi mener ikke, der har været tilstrækkelig diskussion af mulige barrierer og konsekvenser, som påvirker den endelige adfærd. Samtidigt siger analysens økonomer, at omkostningseffektiviteten ryger, hvis man bibeholder de administrative virkemidler og indfører afgifter for at tage det næste skridt. Derfor må der yderligere gennemgribende analyse og diskussion af afgiftsinstrumentet og dets robusthed i forhold til de satte miljømål til, før dette kan vælges. Tildeling af kvælstofkvoter vil til gengæld sikre et specifikt niveau for udledning. Men i forhold til begge virkemidler skal regionale specielt følsomme områder sikres specifikt. Økologisk Landsforening har desuden savnet en diskussion af om og hvordan et afgiftsprovenu tilbageføres. Økologi spillede en væsentlig rolle i VMP II og det har vist sig, at økologisk landbrug i gennemsnit bidrager langt mere til den mindre N udvaskning end oprindeligt beregnet. De nye beregninger viser dog at det først og fremmest er økologisk kvægbrug, der bidrager til kvælstofnedsættelsen. Vi deler analysens opfattelse af at yderligere omlægning af økologisk mælkeproduktion på kort sigt vil kræve en betaling af den økologiske merpris. Men har ønsket at synliggøre at omkostningseffektiviteten, så længe markedet kan følge, med er yderst fornuftig nemlig på 17kr/kg N og vi deler ikke den pessimistiske tone omkring yderligere omlægning til økologi på længere sigt. Samtidigt mener vi ikke, at den rolle økologien har spillet, som erfaringsopsamler og inspirator i forhold til det konventionelle bør underkendes. Vi mener derfor at økologien fortsat bør spille en rolle i vandmiljøplanen. Ikke mindst som regionalt virkemiddel og som virkemiddel i grundvandsfølsomme områder, hvor pesticidfriheden i økologi giver yderligere benefits. 10. december
Regeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereAftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
2. april 2004 Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Parterne er enige om, at Vandmiljøplan III vil fortsætte den positive udvikling, der er sat
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereFORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III. Del V SYNTESE AF ARBEJDSGRUPPERNES RAPPORTER
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet FORBEREDELSE AF VANDMILJØPLAN III Del V SYNTESE AF ARBEJDSGRUPPERNES RAPPORTER December 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. NÆRINGSSTOFUDLEDNING
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereAGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark
Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereUdvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup
Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereNy husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs mereDen findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune byvåben Samarbejdspartner Myndighed Den nye Kommunes udfordringer:
Læs mereFremtidens regulering af arealer og staldanlæg
Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereNotat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug
Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereNotat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne
Notat Erhverv J.nr. Ref. Den 15. december 2009 I dette notat gøres der rede for, hvorfor overholdelse af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer normalt betyder, at projektets påvirkning ligger under
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereLille vandmiljø, hvad nu?
I den nye udredning der lægger op til en kommende vandmiljøplan III peges der på, at en omlægning til økonomiske styringsmidler vil kunne give en betydelig samfundsøkonomisk gevinst. Samtidig peges der
Læs mereSvar på spørgsmål stillet i forbindelse med regeringens forhandlinger med Folketingets partier om VMP III
16. februar 2004 Svar på spørgsmål stillet i forbindelse med regeringens forhandlinger med Folketingets partier om VMP III Svar på spørgsmål 1-29 (stillet skriftligt af Torben Hansen (S) og Jørn Jespersen
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereEU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker
EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke
Læs mereNotat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen
Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereAnsøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer.
Notat Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 27-02-2008 Sagsid.: 09.02.15-P19-39-07
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereKommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE.
DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 9 DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 9 Udvidelse af svineproduktion ved Boeslunde, Skælskør K ommune Kommune Ejendommen Præstevangen set fra oven (før ombygning).
Læs mereTil Teknisk Udvalg. Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts Den 11. februar Natur og Miljø
Til Teknisk Udvalg Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts 2011 Den 11. februar 2011 Miljøgodkendelser af husdyrbrug Status 31. december 2010 Byrådet besluttede den 24. september 2008, at
Læs merePOLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereDel III - Rapport for arbejdsgruppen til gennemgang af virkemidler i en regionalt baseret beskyttelse af vandmiljøet mod kvælstof og fosfor.
1 10. december 2003 Del III - Rapport for arbejdsgruppen til gennemgang af virkemidler i en regionalt baseret beskyttelse af vandmiljøet mod kvælstof og fosfor. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereFAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger
Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets
Læs mereOmkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 167 Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab til vandmiljøet - Forarbejde til Vandmiljøplan III Costs of Reducing Nutrient Losses from Agriculture
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mere