ZMIGROD maj/juni 2013

Transkript

1 ZMIGROD maj/juni 2013 En jagtferie starter ikke først den dag, man drager af sted mod reviret. Den starter længe før i vores tilfælde i september 2012, hvor Dianas mand mod vest Lars Storgaard blev kontaktet for indhentelse af tilbud på bukkejagt i maj Vi var 4 jægere Jesper, Jan, Steen og jeg - der ønskede at skyde samlet 20 bukke og selv var fristet af reviret Zmigrod nordøst for Wroclaw. Efter noget telefon- og mailkorrespondance med Lars og med Anne fra hovedkontoret på Fyn kom vi overens om vilkår og pris (Zmigrod er ikke det billigste), ligesom perioden for vores jagt blev fastsat til 31. maj til 4. juni Herefter begyndte et langt efterår og en lang vinter samt et langt tidligt forår, hvor vi glædede os til være i hinandens selskab i 4 dage, hvor den ikke skulle stå på andet end jagt, mad, hvile og selvfølgelig socialt samvær. Vel ankommet til destinationen fredag den 31. maj kl blev vi indlogeret på fine værelser i den moderne og istandsatte jægerbolig midt i distriktet. Herefter omklædning og samling i den udendørs jægerpavillon, hvor overförsteren Frantec ridsede op, hvorledes jagten skulle foregå. Klart og præcist der var ikke noget at tage fejl af. Ingen skud fra bil (naturligvis), ingen patroner i kammeret under kørsel i bil og under opstigning i hochsitz. Man skulle forvente lange og svære skud på grund af de høje afgrøder på markerne. Så var det på plads. Herefter fik vi tildelt vores skytter, og efter kontrolskydning af riflerne var vi så klare til at komme på jagt. Første buk: Fredag aften bød på sommerlige 20 grader og let vind rigtigt bukkevejr. Under anstand og pürsch så jeg vel denne aften ca. 15 bukke og et ukendt antal råer. Da vi på et tidspunkt bevægede os fra en mark til anden, passerede vi en af de i Polen så karakteristiske skovenge. Her gik en pæn buk, som jeg gerne ville skyde. Afstanden endte op med at blive ca. 80 meter og efter lidt flytten rundt på den trebenede skydestok fik jeg et okay hold på bukken i det høje græs. Jeg kunne tydeligt se, at kuglen traf bukken, der forendte for en lungekugle efter 20 meters sanseløs flugt. Det var en pæn, ældre ulige seksender på 330 gram netto. Hjemme ved logiet kunne jeg konstatere, at Jan og Steen havde skudt hver deres buk denne aften. Anden buk: Lørdag morgen var vejret skiftet. Koldt, blæsende, regnfuldt. Men som en af skytterne sagde, så findes der kun to slags vejr: Rigtigt fint jagtvejr og fint jagtvejr. Og her til morgen var det så fint jagtvejr. Vi så ikke så meget råvildt som aftenen i forvejen. Jeg fik dog nej fra Frantec til at skyde nogle pæne bukke med den begrundelse, at de var for unge. Egentlig en meget sympatisk politik, så jeg brokkede mig selvfølgelig ikke. Sidst på morgenen kom vi på skudhold af en seksender, som jeg kunne mærke, at Frantec meget gerne vil

2 have skudt. Bukken havde ikke bemærket os, og skudholdet var ikke over 70 meter med fast anlæg. Den faldt på stedet for en høj bladkugle. Bukken viste sig at være en ældre buk med en opsatsvægt på 255 gram netto. Tredje buk: Lørdag aften var det stadigt dårligt vejr. Vi så dog en del råvildt, men kom ikke rigtigt på skudhold af noget, der skulle skydes. På vej retur til logiet havde vi samlet Jesper op i bilen. Efter at have passeret en græsmark, bremsede Frantec op og forklarede, at der på marken, som vi netop havde passeret, gik en ældre interessant buk, som gerne måtte skydes. Jeg kunne selv kravle tilbage og se, om det var muligt at få skud til bukken. Ved græsmarken kunne jeg se en buk og en rå. Bukken var vel ca. 100 meter ude, og det lykkedes mig at få anlæg på en hegnspæl i en ikke særlig stabil stilling. Jeg fik dog hold på bukken og lod kuglen gå. På grund af mørket blev jeg blændet af mundingsflammen, men jeg kunne se, at råen sprang i skoven, og at bukken var væk. Det var et godt tegn, og bukken lå da også forendt med en ikke helt tilsigtet halskugle. Opsatsen var en ulige otteender på 252 gram netto. Fjerde buk: Søndag morgen var det hæderligt vejr men fugtigt og køligt. Jeg havde nu allerede skudt 3 bukke og sagde til Frantec, at vi nu skulle forsøge os med en rigtig god buk. Ikke at de bukke, som jeg hidtil havde skudt ikke var gode, men da jeg havde skudt tre bukke på tre pürscher, ville jeg ikke skyde mine 5 bukke op for hurtigt. Jeg sagde nej til flere gode bukke, men der var ingen bebrejdelser fra Frantec. Lidt før kl var vi på vej i bilen fra et sted til et andet, da Frantec fik øje på en buk i det høje græs 200 meter ude. Bilen blev kørt i dækning og han spurgte, om vi skulle forsøge at pürsche bukken. Jeg havde set et glimt af den og spurgte, hvad han troede, opsatsen vejede. Hans estimat var 400 gram netto. Jo tak det ville jeg da gerne.. Vi pürschede herefter først i en vandfyldt rende, hvor vi i vand til op midt på skinnebenene (jeg havde pürschstøvler på) kom ind på 150 meter af bukken. Kun hovedet af bukken kunne anes ude i græsmarken, og opsatsen så rigtig fin ud. Herefter gik det i nedsunket kravl 50 meter nærmere gennem det dyngvåde græs, og da vi var inde på 100 meter, satte Frantec skydestokken op og sagde: Bitte schiessen. Jeg rejste mig forsigtigt op og lagde an, men jeg kunne kun se bukkens ører og opsats. Jeg forsøgte at gøre Frantec begribeligt, at jeg ikke turde skyde i sådan en situation, hvortil han svarede, at vi kunne forsøge at komme 10 meter tættere på og måske opnå en bedre vinkel. Tilbage i kravl og efter 10 meter blev skydestokken atter stillet op med ordene: Muss schiessen. Det var tydeligt på Frantecs betoning, at nu kom vi ikke tættere på, og at nu skulle det altså være, hvis det skulle være. Jeg sigtede atter på bukken og kunne i bedste fald ane lidt af halsen. Jeg mente at have et godt hold og holdt højt på halsen. Snellen var stukket, og et let tryk på aftrækkeren fik kuglen til at gå. Bukken forsvandt i græsset som ramt at det berømte lyn. Frantecs reaktion var et dunk i ryggen og ordene: Sehr gut bock ist tot. Jeg har ofte erfaret, at en buks trofæ kan skrumpe væsentligt fra det tidspunkt, hvor skuddet er

3 afgivet til det øjeblik, hvor bukken kan tages i øjesyn. I dette tilfælde var det altså lige omvendt. Hold da k for en buk. Det var en fuldstændig regelmæssig kraftig seksender på 26 cm med 10 cm lange for- og bagsprosser simpelthen en fantastisk buk. Jeg var godt klar over, at vi pürschede en stor buk, men så stor havde jeg ikke anet, at den var. Både Frantec og jeg hoppede og dansede, og det blev til og med til en omfavnelse med mandedunk i ryggen efter denne fantastiske pürsch og nedlæggelsen af denne sublime buk. Og ja den var stor. 490 gram netto. Femte buk: Mandag aften var kølig og overskyet, men regnen var ophørt en time før jagtstart. Vi så flere bukke, men da jeg nu kun manglede at skyde en buk, var jeg igen lidt kræsen og sagde nej til at skyde de bukke vi kom på skudhold af. På et tidspunkt kom vi frem til en græseng, der vel var ca. 3 ha stor. På denne eng gik der 6 bukke og en rå og bukkene var alle seksendere. Det var et fantastisk syn. Sidst på aftenen gik vi hen af en skovvej, hvorunder vi passerede endnu en eng (dem er der altså bare dejligt mange af i Polen), hvor der gik et stykke råvildt. Vi fik os bevæget frem til et hul i hegnet, hvor vi kunne se, at det var en interessant buk med en høj venstre stang og en abnorm højre. Det var ikke muligt at skyde til bukken fra vores position, så vi måtte fortsætte forsigtigt ad skovvejen for at komme på skudhold. Efter 50 meters pürsch var der atter et hul i hegnet, hvor skydestokken blev sat op. Bukken bevægede sig raskt fremad, men et højt pift fra Frantec fik bukken til at standse op. Jeg var i mellemtiden blevet helt klar, og skuddet faldt øjeblikkeligt ligesom bukken ramt af en høj bladkugle. Det var som beskrevet en interessant buk på 247 gram netto. Jeg havde nu skudt de planlagte fem bukke. Jesper, Jan og Steen havde ligeledes skudt hver deres buk denne aften, og vi var således oppe på de 20 bukke, vi havde bestilt for gruppen. Ved udfærdigelsen af protokol før vores hjemrejse, var opholdsstuen fuld af ansatte ved jagtvæsenet. Tilsyneladende var der flere, der gerne ville se bukkene og måske specielt den store, der fik vægten til at standse på 580 gram. Fratrukket de 90 gram for overkæben blev den bogført til 490 gram og på stedet opmålt til guldmedalje. Nu er det så bare at vente 3 måneder, til jeg kan få den officielt opmålt i Danmark. Den vil jo nok tabe noget i vægt, men at den kommer i betænkelig nærhed af guldmedalje, er der nok ikke nogen tvivl om. I denne beretning har jeg udelukkende beskrevet egne highligths, men under jagten var der selvsagt masser af andre rigtig gode naturoplevelser, hvor vi blandt andet så vildsvin, kronvildt, dåvildt, ræve, harer, fasaner, storke, traner, havørne og jeg kunne blive ved. Jesper, Jan og Steen havde selvfølgelig også deres unikke oplevelser med deres skytter, og alt i alt havde vi en fantastisk jagtferie, hvor logi, forplejning og jagt var i top. Det eneste, der var at sætte en finger på, var vejret. Men det er ingen jo herre over og som I kan forstå, så gik det jo alligevel. Morten Fly Edelbo