Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter"

Transkript

1 Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter BIL Danmark, filial af Banque Internationale à Luxembourg SA, Luxembourg (Banken) påtager sig intet ansvar for de skattemæssige konsekvenser, når du investerer i værdipapirer og komplekse finansielle instrumenter. Banken opfordrer alle kunder til at søge ekstern rådgivning hos en advokat eller en revisor. VÆRDIPAPIRER Aktier Når du køber en aktie, får du del i en virksomhed, der er organiseret som et aktieselskab. Du får derfor også andel i det pågældende selskabs indtjening. Kursværdien på en aktie afspejler markedets forventning til selskabets fremtidige indtjeningsevne. og udbytte et af en aktie afhænger primært af, hvordan markedet vurderer et aktieselskabs evne til at tjene penge. Det bevirker, at kursen på aktier generelt svinger meget, og derfor betaler langsigtede investeringer i aktier sig bedst. Aktieinvesteringer giver på sigt en bedre forrentning end de mere sikre investeringer i for eksempel obligationer, da du som investor skal kompenseres for den ekstra risiko, du påtager dig ved en aktieinvestering. Du kan også tjene penge ved at få udbetalt udbytte fra aktien. Det vil sige, at du får udbetalt en andel af selskabets resultat. Aktieselskabets generalforsamling beslutter om der betales udbytte, og hvor ofte det sker. Selskaberne betaler typisk udbytte en gang årligt. Risici ved aktier Risikoen ved at investere i aktier er, at kursen falder til et niveau under den kurs, du købte til. Følgende forhold påvirker en virksomhed og dermed vurderingen af aktien: Virksomhedens interne forhold Ændringer i den enkelte virksomheds interne forhold, som for eksempel hvor dygtig ledelsen er, og hvor god virksomheden er til at omstille sig. Hvis der er tale om noterede aktier, vil virksomheden typisk offentliggøre interne forhold, som kan have betydning for kursdannelsen. Unoterede aktier er der generelt mindre information om, og her anses risikoen for større end ved noterede aktier. Eksterne forhold De eksterne forhold, som for eksempel virksomhedens konkurrenceevne indenfor branchen, og hvordan udsigterne er for branchen som sådan. Markedsmæssig risiko Den markedsmæssige risiko, som er afhængig af samfundsøkonomiske forhold. Ændringer i konjunktur, oliepris, inflation, rente, politisk situation, krig, fred, forskning/opdagelser og andre skift kan spille ind på aktiernes kurs i positiv eller negativ retning. Udenlandske aktier Udenlandske aktier har ud over kursrisikoen også en valutarisiko, der kan have stor indflydelse på det samlede afkast. Obligationer Når du køber en obligation, får du i princippet et gældsbevis. Udstederen af obligationen forpligter sig til at betale obligationsgælden tilbage til dig ud fra en plan om en løbende rente, som du aftaler med udstederen. Beløbet, du investerer i en obligation, kan sammenlignes med, at du låner penge til udsteder, som for eksempel kan være et realkreditinstitut eller den danske stat. et på en obligation falder som renter, der beregnes ud fra obligationens pålydende værdi. Renten er typisk højest på obligationer med lang løbetid, og som regel er renten højere på en erhvervsobligation end på en statsobligation. Kursgevinst eller kurstab i forbindelse med udtrækning eller som forskellen mellem købs- og salgskurs. Risici ved obligationer Udstederrisiko Udstederrisikoen er risikoen for, at et realkreditinstitut, en stat eller en virksomhed går konkurs. Risikoen for at den danske stat går konkurs er forsvindende lille. Et realkreditinstitut har en lidt større risiko, men den er teoretisk, da staten og andre realkreditinstitutter sandsynligvis vil træde til med hjælp, hvis det sker. Udstederrisikoen er størst for erhvervsobligationer, men specielt for statsobligationer er det også vigtigt at skelne mellem udstedere fra etablerede markeder, som Danmark, USA og Tyskland, og udstedere fra nye markeder som for eksempel Brasilien, Rusland eller Sydkorea, hvor udstederrisikoen kan være større. Kursrisiko Kursrisikoen opstår, når den aktuelle markedsrente ændrer sig. Når du køber en obligation med en fast rente, er kursen afhængig af den aktuelle markedsrente. Hvis markedsrenten stiger, falder kursen, alt efter hvor kursfølsom obligationen er. Obligationer med lang løbetid (varighed) er mere kursfølsomme en obligationer med kort løbetid. Vælger du at beholde obligationerne til de udløber, vil der ikke blive realiseret noget kurstab/nogen gevinst ved indfrielsen. Du vil få obligationen udtrukket til kurs juni 2015 Side 1 af 5

2 Konverteringsrisiko Konverteringsrisikoen opstår typisk for realkreditobligationer med lang løbetid. Hvis renteniveauet falder, stiger obligationerne i kurs, og nogle af de låntagere, som har finansieret deres boliger, vil opsige lånene til kurs 100 for at finansiere sig i nye lån/obligationer med en lavere pålydende rente. De ekstraordinære udtrækninger betyder, at investorerne skal ud og købe nye obligationer til en højere kurs samt en lavere forrentning. Det giver totalt set en dårligere samlet forrentning af formuen. Valutarisiko Valutarisikoen opstår, når ændringer i valutakursen påvirker dit afkast på udenlandske obligationer. Hvis du for eksempel køber en udenlandsk obligation og den pågældende valuta falder med fem procent i forhold til danske kroner, reduceres dit samlede afkast med fem procent. Omvendt så stiger dit samlede afkast, hvis valutakursen stiger. Det kan være en fordel at investere i obligationer i fremmed valuta for at sprede risikoen, og mange obligationer i fremmed valuta giver en høj rente. Typer af obligationer Statsobligationer En stat udsteder som oftest obligationer for at finansiere et underskud på statsfinanserne. Statsobligationer er typisk stående lån. Det betyder, at du får renter en gang om året samt at statsobligationer ikke kan indfries før tid. Løbetiden ligger i intervallet fra 1-30 år, og renten kan være fast eller variabel. Obligationen betales tilbage til kurs 100 på det tidspunkt, hvor obligationen udløber. Din risiko for tab er mindst, hvis du køber en statsobligation, der udløber på det tidspunkt, hvor du skal bruge pengene. et består af de løbende rentebetalinger og eventuelt kursgevinster. Realkreditobligationer Realkreditinstitutter udsteder obligationer med sikkerhed i realkreditinstituttets reserver og pant i fast ejendom. Realkreditinstitutterne formidler og administrerer lånene, men reelt låner boligejerne pengene af de investorer, der har købt obligationerne. Det betyder, at de renter og afdrag, boligejerne betaler, går til investorerne, mens realkreditinstituttet beholder administrationsbidragene. Løbetiden ligger i intervallet fra 1-30 år, og renten kan være fast eller variabel. Der er på visse typer obligationer mulighed for afdragsfrihed i en del af obligationens løbetid, og her er kursen som regel højere end på lignende obligationer, hvor der afdrages i hele løbetiden. Obligationens løbetid kender du på forhånd, men du kan ikke altid regne med en obligations løbetid, da nogle obligationer kan indløses til kurs 100 før tid. Det sker ofte i forbindelse med konverteringer af realkreditlån. Der findes mange forskellige typer realkreditobligationer, og sandsynligheden for at en obligation udtrækkes afhænger af obligationstypen, renteudvikling m.v.. et består af de løbende rentebetalinger og en eventuel kursgevinst. Erhvervsobligationer Når du køber erhvervsobligationer låner du penge til den virksomhed, som udsteder obligationen. Erhvervsobligationer er typisk stående lån med en løbetid fra 1-30 år, og renten kan være fast eller variabel. Fortrinsvis store virksomheder udsteder erhvervsobligationer. et består også her af de løbende rentestigninger og en eventuel kursgevinst. Erhvervsobligationer giver ofte et større afkast end for eksempel statsobligationer, fordi risikoen for at udstederen ikke betaler lånet tilbage er større. Erhvervsobligationer er egnede, hvis du ønsker et højere afkast af din obligationsinvestering. Erhvervsobligationer har en større udstederrisiko, og kommer en virksomhed i økonomiske vanskeligheder, så falder obligationen i kurs. Der er stor forskel på risikoen ved erhvervsobligationer, da de udstedes af både solide og mindre solide selskaber. Hvis du ønsker oplysninger om andre typer af obligationer såsom danske indeksobligationer og aktieindekserede obligationer, er du velkommen til at henvende dig i banken. Investeringsbeviser Når du køber et investeringsbevis, får du del i en forening, der investerer i værdipapirer efter regler, den dels selv bestemmer og som dels reguleres af gældende lov. For de penge, som du og andre investorer betaler til investeringsforeningen, køber de værdipapirer. At købe et investeringsbevis er derfor et alternativ til, at du selv investerer direkte i obligationer og aktier. Fordelen for dig er, at selvom du vælger kun at investere et mindre beløb, så har investeringsforeningen alt i alt et stort beløb, den kan investere, og det giver mulighed for at sprede din investering over mange værdipapirer og dermed mindske din risiko for tab. Du kan vælge mellem at investere i lange og korte obligationer samt danske og udenlandske aktier. Du kan også vælge at købe aktier indenfor en bestemt branche eller vælge en forening specielt beregnet for pensionsmidler kaldet PAL-afdelinger. Disse er omfattet af pensionsafkast-beskatningsloven. For de fleste investeringsforeninger gælder det, at afkastet består af optjente renter, kursgevinster på solgte obligationer, udbytte fra de aktier, afdelingen har investeret i og kursgevinster på aktier, der har været i afdelingens beholdning i mindre end tre år. Risici ved investeringsbeviser Investeringsforeninger investerer typisk i enten aktier eller obligationer. Derfor er det de samme risikoelementer, du skal forholde dig til, men da investeringsforeningerne typisk spreder investeringerne på mange forskellige værdipapirer, vil risikoen reelt være lavere. Risikoen kan være: 3. juni 2015 Side 2 af 5

3 Kursudsving: Som hovedregel er afdelinger med obligationer mindre risikobetonede end aktiebaserede afdelinger. Beviser med udenlandske papirer kan svinge mere i kurs end danske papirer, fordi valutakurserne også ændrer sig. Specialiseringsgrad: Hvis en investeringsforening investerer indenfor et snævert område, som for eksempel en bestemt branche eller region, er risikoen større. Overordnet afhænger risikoen ved et investeringsforeningsbevis af, hvilken strategi den enkelte afdeling investerer efter. Før du investerer, er det også her vigtigt, at du vurderer/får vurderet din risikoprofil og tidshorisont og derudfra vælger de afdelinger, der passer til dine behov. ETF Exchange Traded funds Exchange Traded Funds eller børshandlede fonde (ETF) er en passivt forvaltet indeksfond noteret på børser f.eks. NASDAQ OMX og en ETF handles på præcis samme måde som en hvilken som helst anden aktie eller investeringsforening. Handler eksekveres i realtid til priser som løbende opdateres af dedikerede markedsoperatører. ETF ere ligner en slags investeringsforening med en passiv investeringsform. Der bliver ikke udstedt beviser i en ETF på samme måde som i en investeringsforening. Det er fonde, der opretter ETF ere og udsteder beviser i store portioner. I modsætning til investeringsforeninger i traditionel forstand, så køber fonden ikke aktierne, men som køber af en ETF investerer du efter specifikationerne fra den enkelte ETF-fond. For de fleste ETF er gælder det, at afkastet består af kursgevinster og evt. udbytter fratrukket de omkostninger, der er ved at drive en ETF. Omkostningerne fremgår af faktabladet for ETF en. Risici ved ETF Afhængigt af, hvilke typer papirer og hvilket geografisk område, eller aktivklasse der investeres i, påvirkes risikoen. Der er ikke nødvendigvis altid god spredning i en ETF. Dette afhænger især af vægtningen, som de enkelte værdipapirer har i fonden. Når du investerer i en ETF, kan du i værste fald miste hele din investering. Hvis du investerer i en UCITS-godkendt ETF, som er fysisk baseret, dvs. at ETF en følger benchmarket ved fysisk at købe et antal aktiver, der tilnærmelsesvis følger benchmarket, kan risikoen sammenlignes med at investere i en typisk dansk investeringsforening. Nogle ETF ere benytter sig af værdipapirudlån, hvilket medfører en modpartsrisiko. Værdipapirudlån er meget udbredt i markedet, og det anvendes især fordi, indehaveren af papiret i perioden for udlån vil spare på omkostningerne ved at eje værdipapiret. Modpartrisikoen opstår, når låntageren f.eks. ikke kan returnere værdipapiret efter endt låneperiode. Hvis du f.eks. investerer i en ETF, som hovedsageligt er swapbaseret (En SWAP er en aftale mellem to parter om at bytte cash flow på aftalte vilkår over en aftalt periode), dvs. syntetisk baseret, har ETF en en risiko på modparten i swappen. Dvs. hvis modparten i swappen går konkurs, kan du risikere at miste hele din investering. Hvis du derimod investerer i en UCITSgodkendt ETF, er modpartsrisikoen begrænset til 10 % af ETF ens aktiver, men modpartsrisikoen kan også reduceres yderligere gennem sikkerhedsstillelse. Hvis du køber en ETF, der opgøres i en anden valuta end din basisvaluta (f.eks. DKK), påtager du dig som hovedregel en valutakursrisiko. Nogle ETF ere kan ligeledes have indarbejdet en form for belåning, som betyder yderligere risiko. KOMPLEKSE FINANSIELLE INSTRUMENTER Strukturerede produkter Et struktureret produkt kombinerer typisk en nulkuponobligation med en option. Nulkupondelen giver dig mulighed for at få dine investerede penge helt eller delvist tilbage ved udløb. Det kaldes for hovedstolsgarantien. Optionsdelen giver dig andel i udviklingen af et underliggende aktiv som f.eks. et aktieindeks, en valutakurs, en referencerente, et råvareindeks etc. Jo højere hovedstolsgaranti obligationen har, jo større en andel af det samlede investerede beløb går til nulkupondelen. Når obligationen har 100 % hovedstolsgaranti ved udløb, vil du som minimum få din nominelle investerede kapital tilbage ved obligationens udløb. potentialet i et struktureret produkt afhænger først og fremmest af udviklingen af optionsdelen. Den er, modsat hovedstolsgarantien, ukendt ved start. En option giver dig del i et eventuelt positivt afkast på et givent marked som for eksempel aktiemarkedet. Optionsdelen kan falde helt til 0, men kan aldrig blive negativ. Hvis optionsdelen falder til 0, vil du som investor få den garanterede hovedstol tilbage ved udløb. Derved mister du en eventuel forskel mellem udstedelseskurs og indfrielseskurs, og du går glip af den alternative forrentning, som du havde fået, hvis du havde placeret dine penge i andre finansielle instrumenter som for eksempel statsobligationer. Risici ved strukturerede produkter Udstederrisiko Når du investerer i et struktureret produkt, påtager du dig en risiko på den bank, som udsteder produktet. Hvis banken ikke kan imødekomme sine forpligtelser, kan du risikere at miste en del af eller hele din investerede kapital på trods af en eventuel hovedstolsgaranti. Banken vælger altid udstedere, som har en høj kreditværdighed. Valutarisiko Hvis det strukturerede produkt udstedes i en anden valuta end danske kroner, så påtager en dansk investor sig en valutarisiko. Som det gælder for udenlandske obligationer, gælder det her, at hvis den pågældende valuta falder med fem procent i forhold til danske kroner, reduceres dit afkast med fem procent. Omvendt så stiger dit afkast, når valutakursen stiger. 3. juni 2015 Side 3 af 5

4 Risiko ved salg før udløb Et struktureret produkt er som udgangspunkt et køb og behold-produkt. Du skal derfor kunne afsætte det investerede beløb i hele løbetiden. Før udløb vil kursen på produktet svinge, når markedsforholdene ændrer sig. Produktets udsteder har ingen forpligtelse til at tilbagebetale hele eller dele af den garanterede hovedstol før udløb. Hvis du sælger produktet før udløb, garanterer udsteder ikke en minimumsbetaling. Ved salg før udløb kan du derfor risikere, at din investering er faldet i værdi i forhold til din investerede kapital og/eller hovedstolsgarantien ved udløb. Prospekt På alle børsnoterede strukturerede produkter lanceret af Banken foreligger der officielle børsprospekter. Alle investorer opfordres til at rekvirere disse og sætte sig grundigt ind i produktets opbygning og risici før en beslutning om eventuel investering foretages. Valutaspot og valutaterminsforretninger Når du foretager en valutaspot eller en valutaterminsforretning, indgår du en bindende aftale med banken om køb eller salg af et givent valutabeløb mod en anden valuta på en given fremtidig dato og til en på forhånd aftalt kurs. Formålet kan eksempelvis være at sikre gæld eller tilgodehavende i udenlandsk valuta mod udsving i valutakurserne. Løbetiden på en valutaspotforretning er to dage, mens løbetiden på en valutaterminsforretning er udover to dage. En terminsforretning skaber afkast ud fra kursudviklingen i markedet. Risici Når du indgår en valutaspot eller en valutaterminsforretning, er risikoen, at den indgåede position udvikler sig i negativ retning. Det vil sige, at din risiko er, at kursen stiger, når du har solgt på termin, eller at kursen falder, når du har købt på termin. En ugunstig udvikling af renteforskellen mellem de handlede valutaer kan desuden øge tabet. Valutaswap En valutaswap kan ses som en spotforretning og en terminsforretning, der er samlet i et produkt. Når du foretager en valutaswap, køber/sælger du en valuta mod en anden valuta (spotforretning). På samme tid indgår du en aftale om at sælge/købe den købte/solgte valuta mod den anden valuta på et givent tidspunkt udover 2 dage (terminsforretning). Swapprisen udtrykker derfor renteforskellen mellem de to valutaer. Det vil sige, at en valutaswap betyder en udveksling af betalingsstrømme. Du kan bruge en valutaswap, når du forlænger en forfalden terminsforretning eller du kan bruge den kommercielt, hvis du for eksempel er indehaver af en virksomhed, der har et likviditetsoverskud i en valuta, men behøver likviditet i en anden valuta i en periode. Risici Er de samme som ved valutaspot og valutaterminsforretninger. Optioner Når du køber en valutaoption, køber du retten men ikke pligten til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en på forhånd aftalt kurs (strikekursen) på et på forhånd aftalt tidspunkt. Optioner kan handles på en børs. En option, som giver dig ret til at købe det underliggende aktiv, kaldes en call-option, mens en option, der giver dig ret til at sælge det underliggende aktiv, kaldes en put-option. Som køber forpligter du dig ikke til at gøre brug af optionen på forfaldsdatoen, mens sælger altid skal opfylde den aftalte kontrakt, hvis køber ønsker det. For at få retten til at sælge eller købe det underliggende aktiv, betaler køber en præmie til sælger. Valutaoptioner kan bruges som spekulation i kursudvikling eller som risikoafdækning. For dem som bruger valutaoptionen som risikoafdækning, kan optionen ses som en form for forsikring. Som køber skal du selv gøre opmærksom på, om du ønsker at gøre brug af optionen. Eksempel på risikoafdækning En virksomhed har optaget lån i CHF, og ønsker at sikre sig mod en fremtidig stigning i CHF kursen. Virksomheden køber derfor en call-option i CHF mod DKK (retten til at købe CHF og sælge DKK). Strikekursen aftales for eksempel til 455,00 med en løbetid på tre måneder. Præmien for optionen er 2,50 DKK og beløbet, som virksomheden ønsker at afsikre er 1,0 mio. CHF. Præmiebeløbet udregnes til x 2,50 : 100 = DKK. Ved forfald har virksomheden som køber to muligheder: Hvis spotkursen er under 455,00, bruger køber ikke optionen, men køber derimod CHF beløbet i spotmarkedet. Hvis spotkursen er over 455,00, gør køber brug af optionen og dermed af retten til at købe CHF/DKK til kurs 455,00. og risici Faktorer, som kan have indflydelse på dit afkast er: Udviklingen i den forventede fremtidige kursfølsomhed (den implicitte volatilitet). Herunder valutakursudviklingen mellem de handlede valutaer og udviklingen i renteforskellen mellem dem i valutaoptionens restløbetid. Handel med optioner giver mulighed for et højt afkast, men risikoen for tab er tilsvarende høj. Som køber har du ingen egentlig risiko, men skal selvfølgelig betale en præmie til sælger. Sælger har en ubegrænset risiko for tab, men til gengæld modtager sælgeren altid præmien. 3. juni 2015 Side 4 af 5

5 Afvikling Som køber af en option, er du den aktive part, og du skal på forfaldsdagen gøre sælger opmærksom på, om du ønsker at gøre brug af optionen. Du kan evt. tilbagesælge en option til markedspris, men kan kun gøre brug af den aftalte strikekurs på forfaldsdagen. Futures I modsætning til den individuelt aftalte terminsforretning er en futures-kontrakt en standardiseret kontrakt, hvor det underliggende aktiv, kontraktstørrelse og udløbsdato på forhånd er fastlagt. Futures kan derfor handles på en børs. Når du indgår i en futures-kontrakt, indgår du derfor i en standardiseret aftale mellem to parter om på et bestemt tidspunkt at købe eller sælge et bestemt aktiv til en aftalt pris. Kontrakten er bindende for begge parter. Det underliggende aktiv kan for eksempel være obligationer, korte renter eller aktieindeks. Du kan anvende futures til afdækning af fremtidige risici eller spekulativt til at tage positioner i overensstemmelse med dine forventninger til fremtidige prisbevægelser. I Danmark handles futures for eksempel på OMX Nordic Exchange. Pt. handles der kun futures på enkeltaktier og aktieindekset OMXC20 i Danmark. På udenlandske futuresbørser handles der ud over futures på tilsvarende produkter også futures på stats- og realkreditobligationer, swaps, valuta, brancheindeks, obligationsindeks og råvarer. Værdiansættelse Generelt kan en købt future ses som et lånefinansieret køb af det underliggende aktiv frem til den dato, hvor futuren udløber. Ved prisfastsættelsen af futuren tages hensyn til følgende omkostninger: Spotprisen på det underliggende aktiv Udgifter til at holde det underliggende aktiv indtil futuren udløber. Det vil sige finansieringsomkostninger Indtægter ved at holde det underliggende aktiv indtil futuren udløber. Indtægter forekommer i forbindelse med eksempelvis obligationer, der i sig selv er rentebærende, mens der ved eksempelvis råvarer ikke er nogen indtægt. Afvikling af futures Forretninger, danske samt enkelte udenlandske, afvikles normalt ved differenceregning, men kan afvikles ved levering af de pågældende værdipapirer. En førtidig lukning kan ske ved at indgå en tilsvarende modgående forretning. For eksempel kan en købt future lukkes ved at sælge en tilsvarende future. Risici ved futures Markedsrisiko Handel med futures giver mulighed for et højt afkast, men risikoen for tab er tilsvarende høj. Ud over den risiko, der opstår, hvis kursen på det underliggende aktiv ændrer sig, skal du tage højde for pengemarkedsrenterne og dermed den implicitte funding/placeringsrente. Kreditrisiko En kreditrisiko i forbindelse med futures består af, hvorvidt din modpart kan betale sin eventuelle forpligtelse. Når du har et clearinghus som garanterende mellemled reducerer dette kreditrisikoen i væsentlig grad. Certifikater eller ETN (Exchange Traded Notes) Et Certifikat eller Exchange Traded Note (ETN) er et værdipapir, der er designet til løbende at følge eller gå modsat udviklingen i et andet underliggende aktiv. ETN er udstedes af en bank og handles på fondsbørsen, NASDAQ OMX København. Det underliggende aktiv er eksempelvis en aktie, et aktieindeks, virksomhedssektorer, råvarer, valutaer eller kombinationer af disse. En ETN kan enten være en Bull- eller en Bear-ETN. Bull-ETN en følger udviklingen i et underliggende aktiv. Stiger kursen i det underliggende aktiv, stiger værdien af Bull-ETN en. Bear-ETN en går modsat udviklingen i et underliggende aktiv. Falder kursen på det underliggende aktiv, stiger værdien af Bear-ETN en. En ETN kan geares, og hvis forventningerne til markedet holder stik, give et større afkast end det underliggende aktiv. Almindeligvis geares ETN er i forholdet 2:1, hvilket betyder, at den daglige værdiudvikling er det dobbelte af det underliggende aktivs udvikling og risici På grund af gearingen i mange certifikater er der større risiko ved at investere i certifikater end ved at investere direkte i det underliggende aktiv. Gearingsfaktoren gør, at udsvingene i investeringens værdi kan være meget høj, da udviklingen i det underliggende aktiv ganges med gearingsfaktoren. Desto større gearing på certifikater, desto større bevægelse får certifikatet ved en ændring i det underliggende aktiv. Hvis kursen på det underliggende aktiv rammer stop loss-kursen, lukker certifikatet automatisk, og du får restværdien tilbage. Skulle det ske, at certifikatet ikke kan lukkes på stop loss-niveauet på grund af manglende omsætning i det underliggende aktiv kan man i værste fald miste hele investeringen og hæfte for den andel af finansieringen, som aktiverne ikke kan dække. Hvis det underliggende aktiv handles i en anden valuta end din basisvaluta (f.eks. DKK) påtager du dig samtidig en valutarisiko, på samme måde som ved direkte investering i det underliggende aktiv. Som investor vil du desuden få modpartsrisiko på udstederen af certifikatet, idet du er afhængig af udsteders evne til at tilbagebetale. Revideret juni juni 2015 Side 5 af 5

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Generel beskrivelse værdipapirer

Generel beskrivelse værdipapirer Generel beskrivelse af værdipapirer Højevej 18 Astrup 6900 Skjern Tlf. 9648 7000 Fax 9648 7019 Bank reg. nr. 5958 CVR-nr. 2176 9916 www.faan.dk Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Obligationer

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Produkter i Alm. Brand Bank

Produkter i Alm. Brand Bank Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,

Læs mere

Råd om værdipapirhandel

Råd om værdipapirhandel Rådgivning Den rådgivning, du får i banken, tager altid udgangspunkt i din investeringsprofil. Profilen fastlægger du og din rådgiver ud fra dine oplysninger om blandt andet formålet med investeringen,

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

vestjyskbanks basisinformation om finansielle instrumenter

vestjyskbanks basisinformation om finansielle instrumenter CVR-nr. 34631328 B19PDFBASIS Kl. TID Indledning Når du er kunde i vestjyskbank, kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge - dog begrænset af f.- eks. gældende lovregler om

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015 Information om finansielle instrumenter og risiko Opdateret December 2015 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved.

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DAF ÅRHUS FEBRUAR 2011 Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. LIDT HISTORIE.. EN BØRS I FORANDRING 1648 Københavns brand 1800 Industrialisering 1919 Flytter fra den gamle børsbygning

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r

I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r Her kan du finde generelle oplysninger om valutaoptionsforretninger, der kan handles i Danske Bank. Valutaoptioner kan indgås

Læs mere

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 I det følgende kan du læse om, hvad du bør være opmærksom på, når du investerer, og hvilke overvejelser du bør

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 2007. - i fuldendt balance. Stratego

HALVÅRSRAPPORT 2007. - i fuldendt balance. Stratego HALVÅRSRAPPORT 2007 - i fuldendt balance Stratego 1 Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger... side 3 Hoved- og Nøgletal... side 4 Ledelsespåtegning... side 5 Ledelsesberetning... side 6 Anvendt regnskabspraksis...

Læs mere

Q&A NORDEA BANK 19TH OF JANUARY 2017 WITH MORTENMELANDER

Q&A NORDEA BANK 19TH OF JANUARY 2017 WITH MORTENMELANDER Q&A NORDEA BANK Transcript Live Q and A Nordea Bank with, the 19th of January 2017 Denne session starter kl. 15. Hej Morten Melander. Er du online? Hej Helge. Ja, jeg er klar Vi kører om et par minutter.

Læs mere

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at:

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at: Risikomærkning af investeringsprodukter Fanø Sparekasse har i overensstemmelse med Finanstilsynets regler om risikomærkning af investeringsprodukter inddelt typer af investeringsprodukter i grønne, gule

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

A. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår.

A. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår. Opgave 4.1 En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår. I Danmark kan obligationsudstederne opdeles i følgende

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Bilag 1. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier

Bilag 1. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier 1. juni 2016. 3 Nr. 553. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier Bilag 1 Skemaet nedenfor fordeler typer af investeringsprodukter i de tre mærkningskategorier grøn, gul og rød.

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Finansiel strategi Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Godkendt i Økonomiudvalget den 20. august 2014. Forfatter: Økonomi og Løn Revideret den 11. august 2014 Dokument nr. 480-2014-885694 Sags nr.

Læs mere

DB CAPPED FLOATER 2019

DB CAPPED FLOATER 2019 DB C A PPED F LOAT ER 2019 2 DANSKE BANK DANSKE BANK 3 DB CAPPED FLOATER 2019 Danske Bank tilbyder nu en obligation med variabel rente og en løbetid på 5 år kaldet DB Capped Floater 2019. Obligationen

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION ALM. BRAND BANK KK STOXX 2015 er en obligation, hvor afkastet er afhængigt af kursudviklingen på aktierne i 50 af de største virksomheder

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN)

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN) Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN) Version 2, den INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 INDHOLD OG AFGRÆNSNING...

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Dette faktablad er Jyske Banks tillæg til markedsføringsmaterialet fra Garanti Invest om SydEuropa

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Investering i værdipapirer

Investering i værdipapirer Investering i værdipapirer D00PDFXVPINVEST/1.0 1. Indledning I Djurslands Bank har vi særlig fokus på værdipapirområdet - og det betyder bl.a., at vi har - en Finansafdeling, hvor specialister servicerer

Læs mere

ETN-skolen ETN-skolen 2016

ETN-skolen ETN-skolen 2016 ETN-skolen Agenda 17.30 17.40 Velkomst 17.40 18.15 Analytikerindlæg 18.15 19.00 Grundlæggende info 19.00 19.10 Pause 19.10 19.50 Anvendelse 19.50 20.00 Praktiske informationer ETN et marked i vækst ETN

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser, Ordreudførselspolitik & Beskrivelse af finansielle instrumenter

Almindelige forretningsbetingelser, Ordreudførselspolitik & Beskrivelse af finansielle instrumenter Almindelige forretningsbetingelser, Ordreudførselspolitik & Beskrivelse af finansielle instrumenter for Mermaid Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Opdateret d. 3 marts 2016 Betingelsernes anvendelsesområde

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

Om at investere. Om at investere

Om at investere. Om at investere Om at investere Om at investere Om at investere 12. udgave Redaktionen afsluttet oktober 2010 I serien er også udkommet: - Om ejerbolig - Om at planlægge sin økonomi - Om forsikring - Om tryghed og pension

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

628980. 12.12. Nordea Bank Danmark A/S, CVR-nr. 13522197, København. Trykt af Herrmann & Fischer, Rødovre. Om at investere.

628980. 12.12. Nordea Bank Danmark A/S, CVR-nr. 13522197, København. Trykt af Herrmann & Fischer, Rødovre. Om at investere. 628980. 12.12. Nordea Bank Danmark A/S, CVR-nr. 13522197, København. Trykt af Herrmann & Fischer, Rødovre Om at investere Om at investere Om at investere 13. udgave Redaktionen afsluttet januar 2014 I

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Aktieindekseret obligation knyttet til

Aktieindekseret obligation knyttet til Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence.

Læs mere

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets Certifikater - En investeringsmulighed i Jyske Bank V/Martin Munk Jyske Markets 1 Hvem udsteder Certifikaterne? Jyske Bank arbejder sammen med RBS på certifikatområdet i Danmark. RBS er verdens førende

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

Globale Aktier III 2019

Globale Aktier III 2019 Globale Aktier III 2019 Kurs 110 Kurs 110 Investering med begrænset risiko Omkostninger Option Al investering er forbundet med risiko. Det har de Kurs se-14neste års kraftige op- og nedture på aktiemarkederne

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Pr. 30.06.2014. Jyske Invest. Afdelingsoverblik

Pr. 30.06.2014. Jyske Invest. Afdelingsoverblik Pr. 30.06.2014 Afdelingsoverblik 1 Forvent en forskel er på mange måder en anderledes investeringspartner. Vi går gerne vores egne veje for at optimere investorernes afkast. Vores vision er at levere investeringsløsninger,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

Markedsføringsbrochure gældende fra og med 2. januar 2017 Seneste opdatering: 21. december Valutaobligationer

Markedsføringsbrochure gældende fra og med 2. januar 2017 Seneste opdatering: 21. december Valutaobligationer Markedsføringsbrochure gældende fra og med 2. januar 2017 Seneste opdatering: 21. december 2016 Valutaobligationer INDIA Rente og mulig kursgevinst Hvis du er villig til at påtage dig en valutarisiko,

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter BEK nr 553 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 122-0028 Senere ændringer til

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010

Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010 Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010 Råvarer har længe været et område i vækst, og der er en stigende opmærksomhed rettet mod råvarer som investeringsobjekt. Det skyldes blandt

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende BASISOBLIGATIONER International Dannebrog Privat Dannebrog Pension og Erhverv Fonde Danrente BASISAKTIER Euroland Danmark Tyskland SCANDI Europa USA Verden HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Lokal Valuta

Læs mere

KommuneKredit Valuta 2011

KommuneKredit Valuta 2011 KommuneKredit Valuta 2011 Obligation fra KommuneKredit relateret til udvikling i kursen på engelske pund, samt svenske og norske kroner mod euro Danske Bank udbyder en ny valutaindekseret obligation, der

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Investering i værdipapirer

Investering i værdipapirer Investering i værdipapirer 1. Indledning I Nordjyske Bank har vi særlig fokus på værdipapirområdet - og det betyder bl.a., at vi har - et FinansCenter, hvor specialister servicerer kunder med større værdipapirinvesteringer

Læs mere

ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE

ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE RØD CERTIFICERING FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE Fællesbetegnelse for: Kapitalforeninger Hedgefonde Non-UCITS Private equity fonde Fonde med

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Brochure final version. NB Højrente II. Marts 2006. Nykredit Bank A/S Debt Capital Markets

Brochure final version. NB Højrente II. Marts 2006. Nykredit Bank A/S Debt Capital Markets Brochure final version NB Højrente II Marts 2006 Nykredit Bank A/S Debt Capital Markets Præsentation af NB Højrente II Nykredit Bank tilbyder et EUR denomineret obligation, hvor renten fastsættes på baggrund

Læs mere