Socialrådgiverdagene Udenforskabets pris og Skandia-modellen

Transkript

1 Socialrådgiverdagene Udenforskabets pris og Skandia-modellen Peter Holm, Skandia Jakob Trane Ibsen, Københavns Kommune

2 2 CR i Skandia

3 Ansvarlighed som en del af vores DNA siden erne Dele af Stockholm brænder 1940 erne Stigende trafik skaber flere trafikulykker 1950 erne Helbredsproblemer som følge af stillesiddende arbejde 1980 erne 1990 erne Øget ungdomskriminalitet Store udgifter til sociale indsatser i kommunerne Skandia uddanner brandingeniører og udvikler brandsikre materialer. Skandia starter trafikskoler for at forebygge færdselsulykker. Skandia udbreder kontorgymnastik. Skandia lancerer Idéer for livet, og heraf opstår fx en fond og Natteravnene. Skandia beregner Udenforskabets pris og lancerer Skandia-modellen i DK oktober 2015

4 Vigtige elementer i arbejdet Idéer for livet Fonden Idéer for livet Ambassadør Skandia-modellen Har støttet flere end 460 projekter siden stiftelsen i 1998 Støtter projekter for børn og unge i Danmark, der har det svært og har brug for sunde aktiviteter og netværk. Corporate Volunteering-program Frivilligt arbejde i arbejdstiden, fokus på sundhed og forebyggelse 40 procent af Skandias medarbejdere er tilmeldte. Bekæmpelse af udenforskab Værktøj til at beregne den langsigtede værdi af sociale investeringer Uddannelse af kommuner oktober 2015

5 Skandia-modellen Udenforskabets pris

6 6 Kilde: Marianne Skytte/ IFSW definition, Socialrådgiverdagene november 2015

7 Xx,x mia. kr.

8 Skandia-modellen Alt for mange får et liv uden for samfundet i udenforskab. CBS har for Skandia regnet ud, hvad det koster samfundet årligt det er mange mia. kr. Udenforskab kan forebygges, men forebyggelse opfattes ofte som en omkostning. Skandia-modellen er et værktøj, der viser potentialet i investeringer i forebyggelse oktober 2015

9 Forebyggelse er en investering, ikke en omkostning En tidlig indsats over for individet giver både en større menneskelig og økonomisk gevinst oktober 2015

10 Sådan arbejder vi med Skandia-modellen oktober 2015

11 Helhedssyn på udenforskabets pris oktober 2015

12 Grupper i udenforskab (18-64 år i 2012) 1. Stofmisbruger (Register over stofmisbrugere i behandling (SIB) Stofmisbrugsdatabasen, stofmisbrugere i perioden , der har været i behandling i mere end 1 år i den periode) 2. Psykisk syg (WHO s ICD10-diagnoser, F-diagnoser: F09-F69, F89-F99 i Landspatientregistret, samt oplysninger om brug af receptpligtig anti-psykotika fra Lægemiddeldatabasen, samt individer, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, samt individer, der er i forbindelse med psykiatrien i sygesikringsregisteret) 3. Livsstilssygdom (Diabetes, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom eller Hjertekar-sygdom) (WHO s ICD-10-diagnoser (J40-44, J47, J96)(KOL), (I11, I13, I20-25, I50)(Hjertesvigt, Islæmisk), (E10-E14, H36.0 eller O24 fraregnet O24.4) (Diabetes) fra Landspatientregisteret samt oplysninger om brug af receptpligtig medicin fra Lægemiddeldatabasen) 4. Langvarig offentlig forsørgelse (Modtager off. ydelser i min. halvdelen af året i 2 år i træk, og har den primære arbejdsstilling: Sygedagpenge, Revalidering, Aktivering (ifølge kontanthjælpsregisteret), Ledighedsydelse, Overgangsydelse, Flexydelse, Førtidspension, Kontanthjælp) 5. Voksne, der har været anbragt som børn (Fra Lov om Social service om anbringelser af børn findes voksne i 2012, som har været langvarigt anbragt (4+ år) som børn)

13 Omkostninger og indtægter i modellen Omkostninger (registerdata DST) Gns. beløb modtaget i kontanthjælp Gns. beløb modtaget i sygedagpenge Gns. beløb modtaget i førtidspension Gns. beløb modtaget i dagpenge Gns. beløb modtaget i uddannelsesstøtte Gns. omk. ved indlæggelser Gns. omk. ved ambulante behandlinger Gns. omk. ved psykiatriske behandlinger Gns. omk. ved sygesikring (almen læge/speciallæge/psykolog mv.) Gns. beløb modtaget i medicintilskud Gns. beløb modtaget i boligstøtte/boligsikring Gns. omk. ved domme Indtægter (registerdata DST) Gns. beløb af skatteindtægter (offentlig indtægt) Omkostninger som ikke er med i modellen Ekstraomkostninger i kommuner/regioner/stat: - fx administration, misbrugsrådgivning, ydelser i henhold til serviceloven mv. Ikke-monetære omkostninger (tid etc.) Private omkostninger ved udenforskab Afledte familieomkostninger FORSIGTIGHEDSPRINCIP Registertal Veldefinerede grupper Observerbare omkostninger på individniveau Verificeres/testes af pilotkommuner

14 Hvad kan Skandia-modellen? Beregninger af indsatsers økonomiske potentiale Pejlemærker for, hvad der driver gevinster og omkostninger Dialogværktøj og samarbejde på tværs (begrebsafklaring) HUSK! Ikke et evalueringsredskab af hvad der virker (beregner økonomisk gevinst af effekten) Værktøjet kræver viden om indsats og målgrupper Baseret udelukkende på det økonomiske potentiale 14

15 Hvordan kan man bruge modellen i en kommune?

16 Vores udfordring Det vi skal: Give et godt beslutningsgrundlag til politikere, der gør at de kan prioritere mellem områder. Det vi gør: Vi opgør typisk gevinster af budgetforslag/tiltag indenfor et målgruppeområde, over en fireårig periode. Det vi skal gøre mere af: Vi skal blive bedre til at opgøre gevinster over længere tid på tværs af budgetområder indenfor kommunen, og på tværs af kommune, region og stat.

17 Skandia-modellen Regneværktøj Økonomisk potentiale Input Forskergruppe: Mette Deding (Afdelingsleder SFI) Professor Jacob Arendt (Afdelingsleder KORA) Professor Michael Rosholm (Aarhus Universitet, Trygcenteret)

18 Kernespørgsmål Hvem er målgruppen? Hvor meget og i hvilken retning vil et tiltag kunne rykke dem? Hvordan ville målgruppen se ud uden tiltaget? Hvilke minimumssuccesmål kan man have med målgruppen, og hvad kan man maksimalt opnå? Givet disse scenarier, hvad er så de økonomiske omkostninger og gevinster af tiltaget? Bemærk: Det er kun det sidste spørgsmål, der er rent økonomifagligt maj 2015

19 Eksempel: U-Turn, indsats for unge stofmisbrugere Målgruppe år Unge med problemer med rusmidler Unge som ikke benytter deres skoletilbud Ofte mange sociale problemer udover forbrug af rusmidler / SIDE 19 Tiltag 24 unge på årsbasis. Investering på 4,3 mio. kr.

20 Skandia - modellen Stofmisbrug Udgift til domme Udgift til indlæggelser Udgift til kontanthjælp / SIDE 20

21 U-Turns resultater: Startprofil Unge med stor ustabilitet i hverdagen Har været anbragt (45 %) Ustabil boligsituation (46 %) Hyppige skoleskift (65 %) Ikke aldersvarende uddannelsesniveau (45 %) Gør skade på sig selv (40 %) Behandling hos psykolog (65 %) og psykiater (37 %) Erfaringer med kriminalitet (Vold 80 %, hærværk 89 %, våbenbesiddelse 63 %) Ufrivillig sex (23 %) / SIDE 21

22 U-Turn - tilgang At skabe en rar ånd og en god stemning Det er vigtigt at bryde med negative forforståelser af misbrugsbehandling Helhedsorienteret tilgang Fokus på forankring i uddannelse og arbejde

23 U-Turns resultater : Slutprofil Fra ustabil hverdag til øget stabilitet Størstedelen afslutter grundskole mens de er i U-turn Forbedrede uddannelsesmæssige forhold (47 %) Bedre boligforhold (30 %) Forbedret psykisk helbred (53 %) Ændret forhold til kriminalitet (28 %), ikke relevant (21 %) Stop af forbrug samt reduktion af rusmidler (54 %) / SIDE 23

24 Hvordan ser den samfundsøkonomiske evaluering så ud? Udfra den faglige viden ved vi, at nogle unge ville få det bedre uden vores hjælp, men flere end ellers kommer godt på vej ved indsatsen. Vi vurderer at vi kan rykke et større antal unge fra risikogruppe til skandia-modellens lavindkomstgruppe (fx studerende) Vi vurderer, at succesraterne vil være minimum 33,3 % og maksimalt 50 % der vil rykkes på denne måde / SIDE 24

25 Samfundsøkonomisk resultat Beregning af omkostningsreduktion Færre udgifter til: Kontanthjælp, domme, indlæggelser, psykiatri, mv. Samlet gevinst for kommune (efter 6 år) Min succes 1/3-700 t.kr. Maks succes 1/ t.kr. Samlet gevinst for samfund* (efter 6 år) Min succes 1/3 +2 mio kr. Maks succes 1/2 +5 mio kr. *Stat, region og kommune Obs! Kun kommunen som afholder investeringsudgift / SIDE 25

26 Muligheder og begrænsninger ved modellen Muligheder Dialogværktøj Økonomisk helhedssyn Pejlemærke for sociale indsatser det kan betale sig! Begrænsninger Modellens målgruppe overfor virkeligheden Manglende kommunale udgifter (Ingen sociale og menneskelige gevinster i modellen) Samlet set er modellen et godt skridt på vejen til at synliggøre gevinster på tværs => Bedre grundlag for politiske beslutninger, og bedre rammer for det socialfaglige arbejde / SIDE 26

27 Hvad nu? Alle landets kommuner tilbydes Skandia-modellen og 3 dages uddannelse 18 kommuner uddannes pt. - flere på vej Samarbejde med KL og Socialstyrelsen (netop uddannet) Generel politisk og faglig accept af modellen Etablering af netværk mellem kommunerne Webløsning som skal sikre bedre deling og større sikkerhed 27 Generelt fokus på implementering

28 Spørgsmål og dialog

29 Til diskussion Hvordan sikrer vi, at det økonomiske perspektiv, ikke kommer til at fylde for meget? Tungere investeringer i tidlige indsatser. Hvem betaler og hvem høster? Hvordan tænker vi forvaltningsmæssigt på tværs?

30 Vigtige datoer Introduktionsmøder Grundig præsentation af udenforskabets pris og Skandia-modellen 17. november 2015 kl Februar 2016 Tilmeldte i november 2015: Gribskov Kommune II Ishøj Kommune II Region Hovedstaden Rødovre Kommune Socialstyrelsen (afholdt) Thisted Kommune Aarhus Kommune II Uddannelse i og 20. november (opfølgning 9. februar) Nyt forløb i 1. kvartal

31 Læs mere på udenforskabetspris.dk DAGENS PRÆSENTATION? Skriv til oktober 2015

32 Sammenligningsgrundlag 1. Mellemindkomstgruppen ufaglært (Den danske befolkning i alderen i 2012 som ikke er i udenforskab og som har indkomst i den nedre halvdel af den danske indkomstfordeling og maksimum har ungdomsuddannelse (ekskl. studerende)) 2. Mellemindkomstgruppen faglært og KVU (Den danske befolkning i alderen i 2012 som ikke er i udenforskab og som har indkomst i den nedre halvdel af den danske indkomstfordeling og maksimum faglært eller kort videregående uddannelse (ekskl. studerende)) 3. Hele befolkningen (Den danske befolkning i alderen år i 2012, som ikke er i udenforskab)