Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig"

Transkript

1 Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. (+45) Fax (+45) Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Hovedrapport Juni 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 1 af 21

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Vurdering af kapaciteten på Lemvig Biogasanlæg Beskrivelse af løsningsforslag Metode Resultater Økonomi Opgradering af biogas...19 Referencer...21 Udarbejdet for Naturgas Midt-Nord I/S Vognmagervej 14 DK 8800 Viborg Kontaktperson: Per Jensen Tlf.: Udarbejdet af PlanEnergi Forfatter: Kvalitetssikret af: Navn: Niels From Ebbe Münster Tlf. (direkte/mobil): / / Forside Luftfoto: Copyright Små fotos: PlanEnergi, 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 2 af 21

3 1. Indledning Nærværende projekt omfatter følgende parter: Lemvig Kommune Lemvig Biogasanlæg A.m.b.a. Lemvig Varmeværk A.m.b.a. (herunder Lemvig Kraftvarme A/S) Klinkby Kraftvarmeværk A.m.b.a Nr. Nissum Kraftvarmeværk A.m.b.a. Naturgas Midt-Nord I/S Lemvig Biogasanlæg producerer biogas, hvoraf ca. 20% anvendes på biogasanlægget og resten sælges til Lemvig Kraftvarme. Lemvig Varmeværk leverer fjernvarme til Lemvig. Ca. 25% af varmen stammer fra biogas og resten fra værkets fliskedler. Lemvig Varmeværk råder herudover over kedler til træpiller og spildolie, men disse anvendes primært som spids- og reservelast. Klinkby Kraftvarmeværk og Nr. Nissum Kraftvarmeværk er begge naturgasfyrede barmarksværker. Lemvig Biogasanlæg producerer i dag ca Nm 3 metangas årligt (svarende til MWh/år eller 5,7 MW i gennemsnitlig gasproduktionseffekt) og har ikke mulighed for at afsætte mere i den nuværende infrastruktur, d.v.s. på anlæggets egen motor samt til motoren hos Lemvig Kraftvarme. Ifølge Lemvig Biogasanlæg kan biogasproduktionen 2 eller 3 dobles ved at tilsætte glycerin, hvormed den marginale produktionspris bliver ca. 1,00 kr/nm 3 metan. Da disse to påstande er meget afgørende forudsætninger for projektet, vurderes disse nærmere i kapitel 3. Formålet med nærværende projekt er at undersøge hvorledes en udvidelse af biogasproduktionen bedst kan udnyttes. Der er derfor regnet på en række løsningsforslag, som bygger på følgende elementer: Biogasledninger fra biogasanlægget til Klinkby og Nr. Nissum Varmeledninger mellem Klinkby, Lemvig og Nr. Nissum Varmeledning mellem biogasanlægget og Lemvig Ekstra motorkapacitet i Lemvig Opgradering af biogas til naturgaskvalitet De enkelte løsningsforslag er nærmere beskrevet i kapitel 4. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 3 af 21

4 Der regnes selskabsøkonomi og samfundsøkonomi på de forskellige løsningsforslag. Systemafgrænsningen for selskabsøkonomien og samfundsøkonomien fremgår af figur 1. Naturgas Flis Glycerin Lemvig Biogasanlæg Lemvig Varmeværk Klinkby Kraftvarmeværk Nr. Nissum Kraftvarmeværk El Biogas (overskud) Evt. propan Opgraderingsanlæg Naturgas Figur 1: Systemafgrænsninger (rød farve) for selskabsøkonomi og samfundsøkonomi. Det fremgår af figur 1, at der regnes økonomi på to forskellige systemer. Det ene system har varmeproduktion som den primære aktivitet og el-produktion som en sekundær aktivitet (der står ikke Varme på figuren, fordi varmen produceres og forbruges internt i systemet). Dette system består af biogasanlægget og de 3 varmeværker. Dette må ikke opfattes som en anbefaling af at danne et selskab, der består af de samme enheder! Det andet system har opgradering af biogas som den primære aktivitet. Dette kunne være et selvstændigt selskab, f.eks. ejet af Naturgas Midt-Nord. Der er ikke regnet samfundsøkonomi på dette system. Det selskabsøkonomiske potentiale består af 3 bidrag: Sparede afgifter til naturgas (ca. 3,5 Mkr/år) Tilskud til biogasbaseret el-produktion (ca. 7,5 Mkr/år ved at erstatte naturgas med biogas i Klinkby og Nr. Nissum) Forskelle i brændselspriser Lemvig Varmeværk kan med en flispris på 46 kr/gj producere flisbaseret varme til 167 kr/mwh. Hvis Lemvig Kraftvarme skal producere biogasbaseret varme under 167 kr/mwh skal biogasprisen være under 3,58 kr/nm 3 metan. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 4 af 21

5 2. Sammenfatning Ifølge Lemvig Biogasanlæg kan biogasproduktionen på det nuværende anlæg 2 eller 3 dobles i forhold til den nuværende produktion ved at tilsætte glycerin til biomassen, hvilket vil medføre en marginalpris på biogassen på ca. 1,00 kr/nm 3 metan. I kapitel 3 argumenteres for, at biogasproduktionen i princippet kan 6 dobles under forudsætning af at der er adgang til optimale biomasser. Produktionskapaciteten er derfor primært begrænset af hvilke biomasser der er til rådighed. Det vurderes at en marginal biogaspris på ca. 1,00 kr/nm 3 metan er realistisk under forudsætning af at der kan skaffes glycerin til ca. 700 kr/ton. Det vurderes dog samtidigt, at man ikke bør basere projektet på glycerin alene, dels fordi prisen på glycerin kan variere voldsomt, og dels fordi glycerin på et tidspunkt måske vil forsvinde fra markedet. Der er derfor også regnet på biogaskapacitet og pris ved anvendelse af energiafgrøder i stedet for glycerin. Det vurderes at man med energiafgrøder stadig vil kunne 2 eller 3 doble biogasproduktionen, samt at dette vil medføre en marginalpris på ca. 2,50 kr/nm 3 metan. Der er derfor i projektet regnet på 4 forskellige scenarier, som består af alle kombinationer af en biogasproduktion på enten eller MWh/år samt en marginal biogaspris på enten 1,00 eller 2,50 kr/nm 3 metan. Formålet med nærværende projekt er at undersøge hvorledes en forøgelse af biogasproduktionen hos Lemvig Biogasanlæg bedst kan udnyttes. Der er derfor beregnet selskabs- og samfundsøkonomi på en række løsningsforslag, der omfatter gasledninger, varmetransmissionsledninger, ekstra motor og opgradering. Omkostningerne til opgradering af biogas til naturgaskvalitet er beregnet til mellem 95 og 134 kr/mwh. Da denne omkostning kan undgås ved at anvende biogassen direkte til kraftvarme, bør direkte anvendelse prioriteres frem for opgradering. Det kan dog ikke umiddelbart afvises, at værdien af at fortrænge gennemsnitsnaturgas på naturgasnettet minus opgraderingsomkostningerne overstiger værdien af at fortrænge flisbaseret varme. Dette er dog ikke undersøgt nærmere i nærværende projekt. I den selskabsøkonomiske beregning har de relevante brændsler følgende prioritet: Biogas, flis og naturgas. I den samfundsøkonomiske beregning er prioriteten: Biogas, naturgas og flis. Grunden til at samfundsøkonomien prioriterer naturgas over flis er at el-produktion vægtes tungt i den samfundsøkonomiske beregning. Projektets vigtigste resultater fremgår af figur 9, som viser selskabs- og samfundsøkonomien for de beregnede løsningsforslag. Det fremgår blandt andet af figuren, at alle de beregnede løsningsforslag har en positiv selskabsøkonomi, og at det selskabsøkonomiske potentiale er stort. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 5 af 21

6 Løsningsforslagene # 2 og 2a (varmeledninger mellem Klinkby, Lemvig og Nr. Nissum uden ekstra motor i Lemvig), har den ringeste selskabsøkonomi, negativ samfundsøkonomi og er desuden ikke tilladt i henhold til 15 i (BEK nr 1295) fordi naturgasbaseret (kraft)varme fortrænges af flisbaseret varme. Både ud fra en selskabsøkonomisk og en samfundsøkonomisk betragtning er de bedste løsningsforslag er # 1, 1a, 1b. Det kan derfor under alle omstændigheder anbefales at etablere biogasledninger fra biogasanlægget til henholdsvis Klinkby og Nr. Nissum. Hvorvidt det kan svare sig at øge motorkapaciteten i Lemvig (løsningsforslag # 1b) afhænger af hvor meget biogas der er til rådighed. De forskellige løsningsforslag efterlader forskellige mængder biogas til opgradering. Jo større mængde biogas, der kan opgraderes, desto bedre vil selskabsøkonomien være i et opgraderingsanlæg. Det fremgår af figur 10, at hvis opgraderingspotentialet er mindst MWh/år og biogasprisen er 1,00 kr/nm 3 metan, så vil prisen på den opgraderede gas kunne holdes under 243 kr/mwh, svarende til størrelsen på det tilskud der kræves til opgraderet gas for at ligestille opgraderet gas med direkte anvendelse af biogas til kraftvarme. Der er med andre ord også et stort selskabsøkonomisk potentiale i at opgradere biogas. Formålet med nærværende projekt har været at undersøge de tekniske og økonomiske aspekter i projektet. Dette betyder også, at projektet ikke har forholdt sig til de organisatoriske rammer. På trods af dette er der alligevel nogle bemærkninger, som er relevante i denne sammenhæng. Det er almindeligt kendt i branchen at Lemvig Biogasanlæg er et af landets mest veldrevne biogas fællesanlæg, både med hensyn til teknik og økonomi. Det er ligeledes almindeligt kendt, at Landmændene er og skal være hoveddrivkraft i etablering og drift af de gyllebaserede biogasanlæg (Tafdrup, 2009). Dette er blandt andet for at sikre, at biogasanlæggene ikke udsultes af andre ejere med andre interesser end behandling af biomasse. Der har desværre været en del kedelige eksempler på biogasanlæg, som er blevet kørt i sænk af andre ejere end landmænd. Når økonomien i rapporten er beregnet for et system, som omfatter både biogasanlægget og varmeværkerne, må dette derfor ikke misforstås som en anbefaling af et danne et tilsvarende, samlet selskab. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 6 af 21

7 3. Vurdering af kapaciteten på Lemvig Biogasanlæg I dette afsnit vurderes produktionskapaciteten på Lemvig Biogasanlæg samt biogaspriserne ved tilførsel af henholdsvis glycerin og energiafgrøder. Driftsdata Lemvig Biogasanlæg består af 3 ældre reaktorer med en samlet kapacitet på m 3. Herudover er inden for de seneste år etableret en ekstra reaktor på m 3. Anlægget drives termofilt, dvs. ved ca. 52 C. Maksimal biomassemængde Ved termofil temperatur ligger den gennemsnitlige hydrauliske opholdstid (HRT) for danske biogasanlæg på døgn. Lemvig Biogasanlæg har i perioder ligget omkring 16 døgn. Anvendes denne værdi, vil der således kunne behandles i alt ca m 3 biomasse pr. år eller ca. 890 m 3 pr. døgn på det samlede anlæg, naturligvis lidt afhængigt af typen. Maksimal biogasproduktion Danske biogasfællesanlæg varierer temmelig voldsomt m.h.t. biogasproduktion målt på udbytte pr. ton biomasse, hvilket naturligvis er et udtryk for en varierende kvalitet af biomassen (stort fedt/olieindhold giver et stort udbytte. Det samme gør en høj organisk belastning). Produktionen varierer fra ca m 3 biogas pr. ton biomasse. En typisk middelværdi er omkring 45 m 3. Anvendes denne værdi vil Lemvig Biogasanlæg med andre ord kunne producere omkring 14,8 mio. m 3 biogas pr år (og altså maksimalt omkring 32,6 mio. m 3 med en optimal biomassesammensætning). M.h.t. biogasproduktionen i forhold til reaktorvolumen varierer danske anlæg også voldsomt: fra ca. 1 til omkring 6 m 3 biogas/m 3 reaktorvolumen pr. døgn. Et typisk gennemsnit har i en årrække været omkring 2,5 m 3 /m 3 /døgn. Med denne værdi vil Lemvig Biogasanlæg således kunne producere omkring 13 mio. m 3 pr. år. Igen er det væsentligt at bemærke, at det afhænger af biomassekvaliteten (max. omkring 31 mio. m 3 biogas/år). Anvendelse af glycerin Glycerin er en glimrende biomasse til at forøge et biogasanlægs produktivitet. Biomassen har en meget høj energitæthed, er pumpbar og belaster ikke anlægget med et forøget kvælstofindhold. Anvendelsen er stort set udelukkende et spørgsmål om pris og kvalitet. Kan glycerin fås i en god kvalitet (et højt tørstofindhold og et højt indhold af fedtsyrer) til omkring 700 kr/ton, vurderes det at være muligt at kunne producere biogas til omkring 1 kr/m 3 metan eller omkring 65 øre/m 3 biogas. Man skal dog være opmærksom på, at prisen kan variere temmelig voldsomt, og at kvaliteten fra forskellige leverandører ikke altid er den samme. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 7 af 21

8 Desuden er det en biomasse, der må forventes efterhånden at glide ud af biogasmarkedet, fordi produktet fra moderne biodieselfabrikation renset i stedet kan anvendes som husdyrfoder, hvor betalingsevnen er forholdsvis høj. Anvendelse af energiafgrøder Ved anvendelse af energiafgrøder er der flere parametre der skal kunne opfyldes. En af de væsentligste er opblanding af biomassen med gylle til pumpbarhed. Typisk vil der maksimalt kunne pumpes med en blanding med ca. 10% tørstof på et almindeligt anlæg uden ombygninger. Men der findes metoder til at tilføre energiafgrøder direkte til reaktoren ved at trykke den ind i en recirkuleret strøm af reaktorbiomasse. Herved kan reaktoren belastes noget højere. Dette vil dog kræve modifikation af anlægget. I tabellen nedenfor er gennemført en beregning med tilførsel af energiafgrøder ved opblanding i fortanken med gylle. Det er forudsat, at nogenlunde den samme mængde industriaffald tilføres som i dag (tørstofindhold og biogaspotentiale skønnet). Herudover øges tilførslen af gylle. Samlet bliver den gennemsnitlige opholdstid lidt længere end de 16 døgn, nemlig ca. 18 døgn, bl.a. for at give energiafgrøderne en lidt længere udrådningstid. Mængde Tørstof TS Biogas Biogas Enhed ton ton m 3 /ton m 3 /år Gylle % Affald % Energiafgrøder % I alt ,2% Tabel 1: Beregning af biogaspotentiale ved tilførsel af energiafgrøder. Det fremgår, at der selv uden glycerin vil kunne produceres næsten 15 mio. m 3 biogas på anlægget. Det skal dog bemærkes, at med så stor en andel energiafgrøder må det forventes at det gennemsnitlige metanindhold vil blive reduceret. Pris for energiafgrøder P.t. vil energiafgrøder (græsensilage, majsensilage) kunne købes til 1,00 1,20 kr. pr. FE. Det svarer til 0,83 1,00 kr/kg tørstof eller ca kr/ton ensilage. Biogasudbyttet vil ligge omkring m 3 /ton, eller ca m 3 metan/ton ensilage (mindst for græs- og mest for majsensilage). Det giver en pris på 2,50 2,60 kr/m 3 metan eller ca. 1,50 1,60 kr/m 3 biogas. Der må påregnes en mindre omkostning til etablering af lagerkapacitet for energiafgrøderne (nødvendig kapacitet for ovenstående mængde ca m 3 ). Til gengæld kan der måske regnes med en indtægt fra den producerede afgassede biomasse og de tilførte næringsstoffer. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 8 af 21

9 4. Beskrivelse af løsningsforslag Løsningsforslagene bygger på følgende elementer: Biogasledninger fra biogasanlægget til Klinkby og Nr. Nissum Varmeledninger mellem Klinkby, Lemvig og Nr. Nissum Varmeledning mellem biogasanlægget og Lemvig Ekstra motorkapacitet i Lemvig Elementerne er kombineret til 8 forskellige løsningsforslag, som er beskrevet i tabel 2. Løsningsforslag # Beskrivelse 0 Referencen med gasledning fra biogasanlægget til Lemvig (figur 2) 1 Som 0 plus gasledninger til Klinkby og Nr. Nissum (figur 3) 1a Som 1 plus varmeledning mellem biogasanlægget og Lemvig 1b Som 1 plus ekstra motor i Lemvig 2 Som 0 plus varmeledninger ml. Klinkby, Lemvig og Nr. Nissum (figur 4) 2a Som 2 plus varmeledning mellem biogasanlægget og Lemvig 2b Som 2 plus ekstra motor i Lemvig 3 Som 1 og 2 (figur 5) 3a Som 3 plus varmeledning mellem biogasanlægget og Lemvig Tabel 2: Oversigt over de forskellige løsningsforslag. Alle løsningsforslag er beregnet i 4 forskellige scenarier med en biogasproduktion på henholdsvis og MWh/år samt en marginal biogaspris på henholdsvis 1,00 og 2,50 kr/nm 3 metan. I alle situationer er økonomien ved at opgradere den overskydende biogasmængde beregnet. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 9 af 21

10 Figur 2: Reference-situationen (# 0) med en biogasledning fra Lemvig Biogasanlæg til Lemvig Kraftvarme. Herudover er 40 bars naturgasledningen tegnet ind (Klinkby Kraftvarmeværk og Nr. Nissum Kraftvarmeværk forsynes med naturgas fra 4 bars nettet). Figur 3: Løsningsforslag # 1. Her er der etableret biogasledninger fra Lemvig Biogasanlæg til henholdsvis Klinkby Kraftvarmeværk og Nr. Nissum Kraftvarmeværk. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 10 af 21

11 Figur 4: Løsningsforslag # 2. Her er der etableret varmetransmissionsledninger mellem Lemvig Varmeværk og henholdsvis Klinkby Kraftvarmeværk og Nr. Nissum Kraftvarmeværk. Figur 5: Løsningsforslag # 3, som er en kombination af løsningsforslagene 1 og 2. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 11 af 21

12 5. Metode Udgangspunktet for beregningerne er først og fremmest en række forudsætninger, hvoraf de fleste er oplistet i bilag A. Første trin i beregningerne er opstilling af en række modeller i energypro. energypro er et dansk-udviklet program, som er specielt designet til at lave driftssimuleringer af og driftsøkonomiberegninger på energisystemer. energypro beregner den optimale drift (d.v.s. den drift som giver den laveste varmeproduktionspris) time for time gennem et år. Resultater fra energypro findes i bilag B. Det specielle ved nærværende projekt i forhold til energypro er at biogassen er en begrænset ressource som skal deles mellem flere kraftvarmeværker. Beregningerne i energypro er derfor udført i prioriteret rækkefølge, hvor den resterende biogasmængde er overført fra den ene beregning til den næste. Resultaterne fra energypro, herunder resultatet af den ordinære drift, er herefter indtastet i et regneark, jf. bilag C, hvor tallene i de blå felter stammer fra energypro. I regnearket er selskabsøkonomien (excl. opgradering) samt opgraderingsøkonomien, jf. bilag D, beregnet. Til sidst er samfundsøkonomien beregnet i henhold til Energistyrelsens vejledning (Energistyrelsen, 2007) og forudsætninger (Energistyrelsen, 2009). Den samfundsøkonomiske beregning anvender desuden data fra energypro via ovennævnte regneark. Et eksempel på en samfundsøkonomisk beregning gives i bilag E. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 12 af 21

13 6. Resultater I dette kapitel præsenteres de vigtigste resultater fra beregningerne. For yderligere detaljer henvises til bilagene B og C. Det overordnede formål med beregningerne er at opnå den lavest mulige varmeproduktionspris (incl. kapitalomkostninger). Da opgradering af biogas ikke forventes at kunne bidrage til at reducere varmeproduktionsprisen, er varmeproduktionen og opgraderingen beregnet hver for sig. Først optimeres varmeproduktionens anvendelse af biogassen, og herefter beregnes økonomien i at anvende den resterende biogas til opgradering. De vigtigste faktorer i forbindelse med at minimere varmeproduktionsprisen fremgår af figur 1: Priserne på naturgas, flis, biogas (glycerin) og el. Da naturgas er afgiftsbelagt, og da der gives tilskud til el produceret på biogas, er det ikke overraskende, at brændslerne (ud fra en selskabsøkonomisk betragtning) skal prioriteres i følgende rækkefølge: 1. Biogas 2. Flis 3. Naturgas Beregningerne viser da også, at den bedste selskabsøkonomi opnås ved at maksimere anvendelsen af biogas samt at producere den resterende varme på flis, således forbruget af naturgas minimeres. Figur 6 viser brændselsfordelingen i de forskellige løsningsforslag, samt den overskydende mængde biogas, der kan opgraderes. Det fremgår blandt andet, at jo mere biogas der anvendes til kraftvarme, desto mindre flis er der behov for samtidig med at opgraderingspotentialet reduceres MWh/år Opgraderingspotentiale Varme fra biogas Varme fra flis Varme fra naturgas 0 Biogasproduktion: MWh/år MWh/år 0 1 1a 1b 2 2a 2b 3 3a Løsningsforslag nr a 1b 2 2a 2b 3 3a Figur 6: Årlig varmeproduktion fordelt på brændsler samt biogas-opgraderingspotentiale (bemærk, at forholdet mellem varme fra biogas og opgraderingspotentiale er ca. 1:2 fordi varmevirkningsgraden på en gasmotor er ca. 50%). F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 13 af 21

14 Figur 7 viser nogle flere detaljer fra en enkelt pind fra figur 6 i dette tilfælde løsningsforslag # 1 (biogasledninger fra Lemvig Biogasanlæg til henholdsvis Klinkby Kraftvarmeværk og Nr. Nissum Kraftvarmeværk) MWh/måned J F M A M J J A S O N D Måned Opgraderet Uudnyttet kapacitet Nr. Nissum KVV Klinkby KVV Lemvig KV Biogasanlæg, motor Biogasanlæg, fakkel Figur 7: Månedsvis fordeling af biogasproduktionen ved løsningsforslag # 1 og en biogasproduktion på MWh/år = MWh/måned. Det fremgår blandt andet at biogasproduktionen er konstant året igennem. Biogasforbruget på Lemvig Kraftvarme samt på Lemvig Biogasanlæg er ligeledes konstant året igennem, førstnævnte fordi biogasmotoren er fuldt belagt og sidstnævnte fordi varmebehovet er konstant over året. Det fremgår desuden af figuren, at biogasforbruget på Klinkby Kraftvarmeværk og på Nr. Nissum Kraftvarmeværk følger årstiderne, hvorfor opgraderingspotentialet er størst om sommeren. Opgraderingsanlæggets størrelse optimeres til at give den laveste produktionspris, hvilket i det aktuelle tilfælde svarer til en kapacitet på 5,4 MW = MWh/måned. Det aktuelle opgraderingsanlæg har en årlig kapacitetsudnyttelse på 81% og udnytter 84% af det årlige opgraderingspotentiale på MWh. Yderligere detaljer om dette samt data for de øvrige løsningsforslag findes i bilag D. Det bemærkes, at den uudnyttede produktionskapacitet ikke behøver at give anledning til driftsmæssige problemer, idet biogasproduktionen kan varieres betragteligt over året ved at variere tilsætningen af glycerin til biomassen. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 14 af 21

15 Biogas / [MWh/år] Biogasproduktion: MWh/år MWh/år 0 1 1a 1b 2 2a 2b 3 3a 0 1 1a 1b 2 2a 2b 3 3a Opgraderingspotentiale Forbrug af biogas, Nr. Nissum Forbrug af biogas, Klinkby Forbrug af biogas, Lemvig Forbrug af biogas, LB, motor Forbrug af biogas, LB, fakkel Løsningsforslag nr. Figur 8: Fordeling af biogasproduktionen i de enkelte løsningsforslag hvis biogasproduktionen øges fra til henholdsvis og MWh/år. Figur 8 viser hvorledes biogassen fordeles mellem de enkelte forbrugere. Det fremgår blandt andet, at nogle løsningsforslag udnytter næsten al biogassen til kraftvarme (f.eks. løsningsforslagene # 1b, 3 og 3a) og således ikke efterlader et opgraderingspotentiale af betydning, samt at andre løsningsforslag ikke har mulighed for at udnytte en udvidelse af biogasproduktionen (f.eks. løsningsforslagene # 0, 2 og 2a) og således efterlader et betydeligt opgraderingspotentiale. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 15 af 21

16 7. Økonomi Der er beregnet selskabs- og samfundsøkonomi på alle løsningsforslag (excl. opgradering). Der henvises til kapitel 8 for økonomien i opgradering. Både selskabsøkonomien og samfundsøkonomien er beregnet for Klinkby Kraftvarmeværk, Lemvig Varmeværk, Nr. Nissum Kraftvarmeværk og Lemvig Biogasanlæg under ét. 70 2,50 kr/nm 3 <-----> 1,00 kr/nm 3 Samfundsøkonomisk overskud / [Mkr] MWh/år <-----> MWh/år Reference Samf.økon. balance 1 (2*biogas) 1a (som 1 + 1*varme) 1b (som 1 + motor) 2 (2*varme) 2a (som 2 + 1*varme) 2b (som 2 + motor) 3 (som 1 & 2) 3a (som 3 + 1*varme) Nettobesparelse, 1. år / [Mkr] Figur 9: Selskabs- og samfundsøkonomi for de forskellige løsningsforslag (excl. opgradering). Tallene bag figuren findes i bilag C. Figur 9 viser selskabs- og samfundsøkonomierne for de forskellige løsningsforslag. Hvert løsningsforslag er repræsenteret af en firkant, hvis 4 hjørner repræsenterer de 4 kombinationsmuligheder af biogasproduktionen (hhv og MWh/år) og biogasprisen (hhv. 1,00 og 2,50 kr/nm 3 metan), f.eks. svarer øverste venstre hjørne til MWh/år og 1,00 kr/nm 3 metan. Både selskabs- og samfundsøkonomi er beregnet over 10 år med en effektiv rente på 6%. I selskabsøkonomien afskrives investeringerne over 10 år (annuitet). I samfundsøkonomien regnes med en gennemsnitlig levetid på 20 år, hvorfor der indregnes en scrapværdi på 50% af investeringen ved periodens slutning. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 16 af 21

17 Figur 9 viser, at referencen (løsningsforslag # 0) pr. definition ligger på (0, 0) svarende til uændret selskabs- og samfundsøkonomi. Det bemærkes i denne forbindelse, at referencen er incl. den forøgede biogasproduktion, og således står lidt bedre sammenlignet med den nuværende biogasproduktion på MWh/år. Det fremgår af figuren, at alle løsningsforslag har en positiv selskabsøkonomi. I tabel 3 er de forskellige løsningsforslag sorteret efter selskabsøkonomi. De bedste løsningsforslag er farvet grønne, de ringeste røde og resten gule MWh/år MWh/år 2,50 kr/nm 3 1,00 kr/nm 3 2,50 kr/nm 3 1,00 kr/nm 3 # Mkr # Mkr # Mkr # Mkr 1 6,3 1a 11,7 1b 8,1 1b 20,3 1a 6,1 1 11,5 1a 7,4 3 18,9 3 5,2 3 11,3 1 7,4 3a 18,6 3a 5,0 3a 11,1 3 7,0 2b 15,5 2b 4,8 2b 11,1 3a 6,8 1a 15,1 1b 4,2 1b 10,4 2b 6,7 1 14,2 2a 3,5 2a 4,4 2a 3,5 2a 4,4 2 3,4 2 3,4 2 3,4 2 3,4 Tabel 3: Løsningsforslag sorteret efter selskabsøkonomi (1. års besparelse). Den selskabsøkonomiske besparelse afhænger dels af, hvor meget biogas der er til rådighed, dels af marginalprisen på biogassen. Jo mere flis, der fortrænges af biogas, desto større bliver den selskabsøkonomiske besparelse. Det fremgår af tabel 3, at løsningsforslagene # 2 og 2a har den ringeste selskabsøkonomi uanset hvilke forudsætninger der anvendes. I disse forslag fortrænges naturgas af flis, hvilket ikke er tilladt i henhold til 15 i (BEK nr 1295). Hvis biogasproduktionen udvides til MWh/år bør man vælge løsningsforslag # 1 eller 1a, og hvis biogasproduktionen udvides til MWh/år bør man vælge løsningsforslag # 1b. Det kan derfor under alle omstændigheder anbefales at etablere biogasledninger fra biogasanlægget til henholdsvis Klinkby og Nr. Nissum. Den samfundsøkonomiske beregning forsøger at værdisætte så mange effekter som muligt, f.eks. brændselsforbrug, el-produktion, investeringer, driftsudgifter, miljøpåvirkninger og afgiftsforvridning. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 17 af 21

18 I tabel 4 er de forskellige løsningsforslag sorteret efter samfundsøkonomisk overskud. De bedste løsningsforslag er farvet grønne, de ringeste røde og resten gule. Løsningsforslagene # 2 og 2a har negativ samfundsøkonomi hvilket ikke er tilladt i henhold til 7 i (BEK nr 1295). Som ved selskabsøkonomien afhænger størrelsen af det samfunds-økonomiske overskud af hvor meget flis der fortrænges af biogas, idet el-produktionen vægter tungt i de samfundsøkonomiske beregninger MWh/år MWh/år 2,50 kr/nm 3 1,00 kr/nm 3 2,50 kr/nm 3 1,00 kr/nm 3 # Mkr # Mkr # Mkr # Mkr 1a 25 1a 25 1b 59 1b a b 23 1b a 43 2b 12 2b 12 1a 38 1a a 10 3a 9 2b 29 2b 29 2a -13 2a -13 2a -13 2a Tabel 4: Løsningsforslag sorteret efter samfundsøkonomisk overskud. Det fremgår af tabel 4, at løsningsforslagene # 1, 1a og 1b også er de bedste ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 18 af 21

19 8. Opgradering af biogas Biogas skal opgraderes til naturgaskvalitet før gassen kan transporteres via naturgasnettet. Opgraderingen består af følgende punkter: Udskilning af partikler og sulfider Udskilning af vand Udskilning af CO 2 (= opkoncentrering af metan) Eventuel tilsætning af propan Komprimering til 40 bar I henhold til Gasreglementet skal naturgas i det danske naturgasnet have et øvre Wobbetal mellem 51,9 og 55,8 MJ/Nm 3. En opgraderet biogas med et metanindhold på mindst 98,4% lever op til dette krav. Hvis den opgraderede biogas har et lavere metanindhold er det muligt at øge Wobbeindekset til det ønskede ved at tilsætte propan til biogassen. Der kan dog maksimalt tilsættes ca. 4% propan uden at metantallet falder under 70, hvilket ikke er ønskeligt (DGC, 2007). Ifølge Naturgas Midt-Nord skal metanindholdet af den opgraderede gas være mindst 97,3% (Wobbeindeks mindst 50,8 MJ/Nm 3 ). Naturgas Midt-Nords beregninger viser desuden, at Thyborøn-ledningen kan tilsættes 500 m 3 /h opgraderet gas uden behov for tilsætning af propan. Ifølge figur 28 i (Persson, 2003) koster et opgraderingsanlæg (excl. komprimering) med en biogaskapacitet mellem 400 Nm 3 /h og Nm 3 /h ca. (0,012*Biogaskapaciteten + 5) MSEK Med en kurs på 81 i 2003 og en inflation på 13% svarer dette til ca. (0,011*Biogaskapaciteten + 4,6) MDKK 2009 Ifølge figur 32 i (Persson, 2003) er udgifterne til drift og vedligehold (excl. eventuel tilsætning af propan og komprimering) 0,05 SEK 2003 /kwh for et opgraderingsanlæg med en biogaskapacitet på 300 Nm 3 /h. Med kurs og inflation som ovenfor svarer dette til: 46 DKK 2009 /MWh Udgifterne til drift og vedligehold må forventes at være lavere for opgraderingsanlæg med en biogaskapacitet på mere end 300 Nm 3 /h, men der er ikke tilgængelige data for dette. Med en konservativ antagelse anvendes de 46 kr/mwh derfor også for anlæg med en biogaskapacitet på mere end 300 Nm 3 /h. El-forbruget til opgraderingen vurderes på baggrund af afsnit i (Persson, 2003) til at svare til ca. 4% af gassens brændværdi. Udgiften til el-forbruget er indeholdt i udgifterne til drift og vedligehold ovenfor. Udgiften til komprimering fra 4 til 40 bar antages at være 13 kr/mwh (PlanEnergi, 2009). F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 19 af 21

20 Udgiften ved tilsætning af 3% propan er antaget at være 14 kr/mwh (PlanEnergi, 2009). Kapitalomkostningerne til opgraderingsanlægget ligger mellem 36 og 61 kr/mwh, jf. bilag D. Den samlede pris for opgraderingen (excl. prisen for biogassen) ligger derfor i intervallet mellem 95 og 134 kr/mwh, afhængig af opgraderingsanlæggets størrelse og om der skal tilsættes propan eller ej. Denne meromkostning har man ikke hvis man bruger biogassen direkte i en biogasmotor. Opgradering kan derfor ikke konkurrere med direkte anvendelse af biogassen. I nærværende projekt er det derfor valgt at give direkte anvendelse 1. prioritet, og herefter beregne økonomien i at opgradere en eventuel overskydende gasmængde. Et vigtigt aspekt i forbindelse med opgradering af biogas er tilskud og afgifter. Biogas støttes i dag på to forskellige måder sammenlignet med naturgas: Dels er biogassen fritaget for energi- og CO 2 -afgifter, og dels ydes et pristillæg på el produceret på biogas. Der tales om at ligestille opgraderet gas med biogas til kraftvarme, f.eks. ved at yde et tilskud direkte til den opgraderede gas. El-tilskuddet er 40,5 øre/kwh-el, som med en el-virkningsgrad på 40% svarer til 162 kr/mwh indfyret. Naturgas- og CO 2 -afgiften er på 2,321 kr/nm 3 svarende til 211 kr/mwh, hvoraf 40%/0,65 = 61,5% refunderes i henhold til E-formlen. Afgiftsfritagelsen har derfor en værdi på 81 kr/mwh indfyret. Tilskuddet til opgraderet biogas bør derfor være ca. 243 kr/mwh svarende til 2,43 kr/nm 3 metan. 400 Opgraderet gaspris / [kr/mwh] % kapacitetsudnyttelse 50% kapacitetsudnyttelse 100% kapacitetsudnyttelse I alt incl. kapitalomkostninger Tilskud på 243 kr/mwh? Tilsætning af propan (14 kr/mwh) Komprimering til 40 bar (13 kr/mwh) Opgradering (46 kr/mwh) Biogas (100 kr/mwh) Opgraderingspotentiale / [MWh/år] Figur 10: Opgraderet gaspris som funktion af opgraderingspotentialet ved en biogaspris på 100 kr/mwh. I praksis skal man naturligvis regne med den relevante afregningspris på biogassen. Figur 10 viser de vigtigste resultater af beregningerne på opgradering af biogas. Figuren viser blandt andet at med et opgraderingspotentiale på mindst MWh/år kan opgraderingsprisen holdes under det forventede tilskud på 243 kr/mwh, d.v.s. at tilskuddet mere end betaler for biogassen og opgraderingsomkostningerne! For yderligere detaljer om økonomien i opgradering af biogas henvises til bilag D. F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 20 af 21

21 Referencer (BEK nr 1295) BEK nr 1295 af 13/12/2005 Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg Transport- og Energiministeriet (DGC, 2007) (Energistyrelsen, 2007) (Energistyrelsen, 2009) Gennemgang af rammebetingelser for biogas på naturgasnettet Baggrundsnotat vedrørende opgraderingsteknologi Dansk Gasteknisk Center a/s Juni 2007 Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, april 2005 (Beregningseksempler revideret juli 2007) Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen Februar 2009 (Persson, 2003) Rapport SGC 142 Utvärdering av uppgraderingsteknikker för biogas Svenskt Gastekniskt Center November 2003 Margareta Persson, Lunds Tekniska Högskola ISSN ISRN SGC-R 142-SE (PlanEnergi, 2009) (Tafdrup, 2009) Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet Salling som eksempel Udarbejdet for Naturgas Midt-Nord PlanEnergi Januar 2009 Biogas i energiforsyningen Søren Tafdrup, Energistyrelsen Indlæg i Fjernvarmen, Nr. 5, maj 2009, 48. årgang, side ISSN F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport - Lemvig - Endelig 2.doc 03/ Side 21 af 21

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar. NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Udnyttelse af biogas og varmetransmissionsledning til Østbirk

Udnyttelse af biogas og varmetransmissionsledning til Østbirk Notat Projekt: Dato: 5. marts 2015 Brædstrup Fjernvarme Udnyttelse af biogas og varmetransmissionsledning til Østbirk Linn Laurberg Jensen PlanEnergi, Værksgruppen E: llj@planenergi.dk T: +45 9682 0450

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Projektforslag Ny træpillekedel

Projektforslag Ny træpillekedel Projektforslag Ny træpillekedel Udarbejdet for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S 13. maj 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav

Læs mere

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel.

Læs mere

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI Dato Oktober 2015 Langå Varmeværk, Lauerbjerg Kraftvarmeværk, Værum-Ørum Kraftvarmeværk UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI UDVIKLINGS- OG STRATEGIPLAN FOR OMSTILLING TIL VE-TEKNOLOGI

Læs mere

Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet

Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet Salling som eksempel Udarbejdet for Naturgas Midt-Nord PlanEnergi, Januar 29 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG RESUMÉ

Læs mere

Formålet med dette notat er at belyse hvordan biogassen bedst kan anvendes. Der er således undersøgt følgende alternativer for biogasudnyttelse:

Formålet med dette notat er at belyse hvordan biogassen bedst kan anvendes. Der er således undersøgt følgende alternativer for biogasudnyttelse: Bilag til pkt. 4 NOTAT Projekt Udnyttelse af biogas fra Lynetten Kunde Lynettefællesskabet I/S Dato 2010-08-27 Til Torben Knudsen, Alice Saabye Fra Martin Hostrup 1. Baggrund I forbindelse med, at der

Læs mere

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18. Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Mobilisering af (decentral) kraftvarme

Mobilisering af (decentral) kraftvarme Mobilisering af (decentral) kraftvarme Kasper Nagel Gastekniske Dage 2017 gronenergi.org Jeg vil fortælle lidt om Fremtidsudsigterne for den decentrale kraftvarme Hvorfor varmevirkningsgraden er så vigtig

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Integrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser

Integrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Integrerede Anlægskoncepter ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Overblik Anlægsejernes motivation Handlemuligheder Kipprisens følsomhed overfor gaspris og

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1 Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Udarbejdet for Bælum Varmeværk af Plan & Projekt A/S Oktober 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Dimensionering af biogasledning mellem Lemvig Biogas og Lemvig Varmeværk anno 2016. Lemvig, 04.02.2015

Dimensionering af biogasledning mellem Lemvig Biogas og Lemvig Varmeværk anno 2016. Lemvig, 04.02.2015 Lemvig, 04.02.2015 Dimensionering af biogasledning mellem Lemvig Biogas og Lemvig Varmeværk anno 2016 Denne rapport er forbeholdt parterne og må ikke til offentliggøres 1/20 Indhold Indledning... 3 Vigtigt

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Saltum Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt

Saltum Fjernvarmeværk. Designprojekt Jammerbugt Saltum Fjernvarmeværk Designprojekt Jammerbugt NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Vestforsyning Spildevand A/S

Vestforsyning Spildevand A/S Vestforsyning Spildevand A/S Ændring af energiform Projektforslag VFS Vinderup Varmeværk Måbjergværket VHS Udarbejdet af Maabjerg BioEnergy A/S i samarbejde med Plan & Projekt A/S 1. december 2008 Ændring

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere