Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
|
|
- Bertha Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler
2 Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen Metropol VIA University College Rambøll Management Consulting A/S Metropol, VIA og Rambøll vil gerne takke følgende personer for deres bidrag til materialet: Ole Andersen, Kokkedal Skole Henrik Helbo Lund, Højvangskolen Martin Norgreen, Skolen på la Cours Vej Marie Zacher Sørensen, Skolen på Duevej Christina Fuglsang Madsen, Østerhåbskolen. De dele af materialet, der er udsnit af tidligere prøver, er udgivet af ministeriet og forfattet af den daværende siddende opgavekommission.
3 Indholdsfortegnelse 1. Om metoden peer learning Introduktion til redskabet Redskabets indhold trin for trin Elevernes forudsætninger i matematik i forhold til forløbet Ressourcetjekliste Målsætning for grupper af elever Sammensætning af holdene Vejledning til gennemførelse Opsamling Feedback til eleverne... 7 Bilag 1 Råd til tutor- og tutee-rollen... 8 Bilag 2 Spørgeguide i trin Bilag 3 Opgaver Bilag 4 Kahoot... 12
4 1. Om metoden peer learning Formål: At eleverne får rammer og et stillads til at kunne samarbejde om opgaver til afgangsprøven uden hjælpemidler. At eleverne får kendskab til og bliver fortrolige med de opgavetyper, der forekommer i et opgavesæt i matematik til prøven uden hjælpemidler. At eleverne kan anvende metoden til at arbejde med andre typer af matematikopgaver. Metode: Peer tutoring. Et klart mål med peer tutoring er at hjælpe den enkelte elev til 1) at lære noget, som han eller hun endnu ikke har lært, 2) at forstå noget materiale, vedkommende endnu ikke har opnået forståelse af, eller 3) at opnå færdigheder, han eller hun ikke har kunnet opnå tidligere. Sammensætningen af peer tutoring-par kan med fordel baseres på data, således at en elev, der ud fra data er i risiko for at få under 4, sættes sammen med en makker, der ud fra data ikke befinder sig i samme risikozone. Data er i denne sammenhæng elevprodukter i form af afleveringer og elevers faglige niveau i faglige tests. Læringssituationer med en tutor og en tutee medvirker til, at elever indgår i et forpligtende samarbejde om deres opgave her opgaver, som indgår i prøven uden hjælpemidler. Læringssituationen kan være effektfuld for både tutor og tutee. Materialet er udviklet med henblik på at støtte elever i matematikvanskeligheder, men forskning viser, at en peer tutoring-relation også støtter og udvikler tutor til at opnå en dybere forståelse af emnet, materialerne eller færdigheden. Eleverne kan med fordel oplæres i begge roller, da den enkelte elev kan have vanskeligheder ved nogle af fagets områder og ikke i andre og således både kan optræde som tutor og tutee. 4
5 2. Introduktion til redskabet Redskabet er bygget op som en lærervejledning med syv trin til jeres forberedelse. Redskabets trin fem vejledning til gennemførelse er det mest centrale trin, som indeholder de aktiviteter, eleverne skal gennemføre i undervisningen. Til trin fem hører en række bilag, der ligger bagerst i materialet. Figuren nedenfor er en illustration af redskabets syv trin: Figur 2-1:Redskabets syv trin 2.1 Redskabets indhold trin for trin Elevernes forudsætninger i matematik i forhold til forløbet Eleverne skal arbejde i par, hvor den ene skal fungere som tutor og den anden som tutee. Gennem hele skoleforløbet har eleverne arbejdet med færdighedsprægede opgaver i matematik. Gennem den daglige undervisning og løbende data om eleven (fx test, opgaver mv.), har læreren et forholdsvist klart billede af de enkelte elevers faglige, personlige og sociale kompetencer. Denne viden skal anvendes i planlægningen af peer tutoring-forløbet, særligt i forhold til sammensætning af par. Det er vigtigt, at eleverne bliver forberedt på de to roller. En tutor skal introduceres til og trænes i at tilbyde og give hjælp til en ligestillet. Det gælder fx at være opmærksom på, at hvis tutee i første omgang ikke forstår opgaven på den måde, den er forklaret på, er der behov for en anden måde at forklare den på. Tilsvarende skal en tutee lære og opøve evnen, viljen og modet til at søge hjælp hos en klassekammerat. I bilag 1 findes gode råd til rollen som tutor og tutee, som kan uddeles til eleverne som et understøttende redskab. 5
6 2.1.2 Ressourcetjekliste 1. Forløbet kan afvikles som en del af matematiklektionen, fx 20 minutter, afhængig af antal opgaver og omfang. 2. Underviseren bør have både undervisningskompetence og kendskab til folkeskolens afsluttende prøver i matematik. 3. Metoden kan anvendes med næsten alle genrer og emner. Her tages der udgangspunkt i Prøven uden Hjælpemidler i matematik udgivet af Undervisningsministeriet (både som pdf-fil og elektronisk version fra maj og december 2017). 4. Matematiske formler og fagord skal være tilgængelige som pdf-filer eller elektroniske versioner. 5. Ordblinde elever skal kunne anvende deres normale hjælpemidler Målsætning for grupper af elever Målet med redskabet er via peer tutoring at hæve det faglige niveau for eleverne i matematikvanskeligheder. I arbejdet med redskabet kan specifikke faglige områder udvælges, så der arbejdes med opgaver, hvor forskellige former for dataindsamling har vist, at eleven har problemer. Prøven uden hjælpemidler er anvendt som eksempel for at understøtte programmets mål om, at hver elev skal have flere end en tredjedel rigtige ud af de 50 opgaver i prøven uden hjælpemidler Sammensætning af holdene For at kunne anvende peer tutoring som et redskab skal eleverne være bevidste om deres roller og deres opgaver. Sammensætningen af holdene sker på baggrund af elevernes forudsætninger i forhold til de data, læreren har på eleven, og tager udgangspunkt i tydelige forskelle på elevernes faglige niveau, således at en elev i matematikvanskeligheder (mht. det pågældende tema) sammensættes med en fagligt stærkere elev Vejledning til gennemførelse 1. Læreren sammensætter eleverne i par, jf. punkt 1 og punkt Peer tutoring-parret får udleveret en detaljeret struktur for og vejledning i, hvordan de skal arbejde sammen (se bilag 2). 3. Begge elever modtager et materiale med de opgaver, læreren har udvalgt, jf. punkt 3 (se eksempel i bilag 3). 4. Begge elever forbereder sig hjemme: Tutoren prøver at finde fokuspunkter, fx særlige formuleringer, mulige fælder, nemme og svære opgaver. Tutee forsøger at løse opgaverne selv og markerer, hvilke opgaver der føles særligt svære samt overvejer, om det er formuleringen eller tallene, der er problemet. 5. Tutor og tutee gennemgår opgaverne i det udleverede materiale i undervisningssituationen en opgave ad gangen. 6. Tutor og tutee laver noter på deres opgaveark undervejs, evt. med markering af sværhedsgrader. 7. Lærerens opgave er at overvåge/monitorere situationen læringsprocessen er baseret på elevernes interaktion omkring det forberedte materiale. 8. Feedback til eleverne og processen gives efterfølgende. 6
7 2.1.6 Opsamling Som udgangspunkt er I i nærheden og kan gribe ind, hvis der er noget, der ikke fungerer fagligt som socialt. Det er desuden vigtigt at følge op med både spørgsmål til det konkrete arbejde, der er foregået, samt opgaver, der relaterer sig til det materiale, der er arbejdet med, fx en quiz (se eksempel i bilag 4) Feedback til eleverne Feedback kan tage udgangspunkt i en undersøgende samtale, hvor I værdsætter elevernes bidrag, tænker sammen med dem og italesætter fremadrettede læringsmuligheder sammen med dem. Den undersøgende samtale kan bestå af hypoteser eller undren, hvor I kan spørge til det, I ikke ved, fx: Hvilke opgaver synes I, at I er lykkedes bedst med? Hvilke opgaver, synes I, voldte de fleste problemer? Hvilke opgaver arbejdede I længst tid med? Hvordan fungerede denne metode for jer? Hvordan fungerede I hver især i de to forskellige roller? Er der en bestemt type opgave, der skal være flere af næste gang? Se i øvrigt redskabet Løbende evaluering og feedback, der findes på emu.dk. 7
8 Bilag 1 Råd til tutor- og tutee-rollen Husk, I er et makkerpar! Sådan er du en god tutor: Skab en positiv stemning: Vær glad og positiv Kom med positive kommentarer Lær din makker at kende. Eksempler på positive kommentarer: Det er dejligt, at du er klar, når jeg kommer. Godt, at du har husket din bog. Udvis opmærksomhed over for din makker: Forstå din makkers verden Anerkend, at der kan være forskelle mellem jer Lyt til din makker. Eksempler på at vise opmærksomhed: Hvordan går det med dig i dag? Hvad skal du i weekenden? Respektér hinanden: Undersøg og lyt til hinandens forslag Vælg bøger, der interesserer tutee. Eksempler på at vise respekt: Jeg kan godt forstå, hvis du synes, denne tekst er rigtig svær. Spændende emne du har valgt. Giv faglig support: Opmuntr din makker til at blive ved med at prøve Stil passende krav, gør opgaven lettere eller sværere efter behov Forklar tydeligt, hvad der er godt/mindre godt Lad din makker tale mest, dvs. stil åbne spørgsmål. Eksempler på faglig support: Det gik jo fint, nu prøver vi at gøre det lidt sværere. Hvordan kom du frem til det? 8
9 Sådan er du en god tutee: Skab en positiv stemning: Vær glad og positiv Lær din makker at kende Vær klar til tiden. Udvis opmærksomhed over for din makker: Lyt til din makker, og gør det så godt, du kan Stil spørgsmål, hvis der er noget, du ikke forstår. Respektér hinanden: Undersøg og lyt til hinandens forslag Anerkend, at der kan være forskelle mellem jer. 9
10 Bilag 2 Spørgeguide i trin Trin 1 Sæt jer ind i opgaven Læs opgaverne i opgaveblokken i fællesskab Stop op undervejs og diskutér delopgaver. Trin 2 Spørgsmål I kan arbejde med spørgsmål som fx: Hvad bliver I spurgt om i dette spørgsmål? Hvilke matematiske begreber kan I finde i teksten? Hvordan hænger spørgsmål og illustration sammen? Hvad tænker I om spørgsmålene hvilket ser lettest ud? Har I før løst opgaver, der ligner de her? Trin 3 Afklaring Hvordan svarede I på spørgsmålene på trin 2? Er der spørgsmål, som I vil have læreren til at forklare? Var der nogle opgaver, I ikke kunne løse? Trin 4 Efter løsning af opgaven Hvordan kan I kontrollere, om jeres svar er korrekte? Anvende et hjælpemiddel, fx en lommeregner Se en facitliste Spørge læreren. I kan lave en Kahoot sammen, hvor der er ét rigtigt og flere forkerte svar på de forskellige opgaver. Tutor skal undervejs i forløbet: Være opmærksom på, at hjælpen skal bestå i at vejlede i, hvordan løsningen på opgaven kan findes og ikke bare give løsningen Være opmærksom på og hjælpe med at anvende matematiske ord og begreber Være opmærksom på, at hvis tutee ikke i første omgang forstår den måde, som opgaven forklares på, er der behov for en anden og anderledes måde at forklare den på Bede tutee om at genfortælle forklaringen, så tutor kan være sikker på, tutee har forstået den. 10
11 Bilag 3 Opgaver Prøven uden hjælpemidler opgaver her eksemplificeret med opgaver fra maj 2017 udgivet af Undervisningsministeriet. 11
12 Bilag 4 Kahoot 12
Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven med hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven med hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereEksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker. Elevbog
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Eksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker Elevbog Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereEksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker. Kopimappe
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Eksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker Kopimappe Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereElev-til-elev læring om læsning, læsetræning og læselyst
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring om læsning, læsetræning og læselyst Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereElev-til-elev læring om skriftlig fremstilling
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring om skriftlig fremstilling Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018
Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 1 Til matematiklæreren i 10. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik maj 2018.
Læs mereGreb i klasserummet. Greb i klasserummet
Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.
Læs mereElevstyrede skole-hjem-samtaler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elevstyrede skole-hjem-samtaler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen 1 Til matematiklæreren
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereTANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK
TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereVELKOMMEN - WORKSHOP OM MATEMATIKFAGLIGE INDSATSER
VELKOMMEN - WORKSHOP OM MATEMATIKFAGLIGE INDSATSER Hvad glæder du dig mest til i dag? Hvad kan du huske fra sidst? Tjek-in Hvad var jeg god til sidste gang? FUNKTIONER OG REPRÆSENTATION OG SYMBOLBEHANDLING
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereLEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING
Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og
Læs mereOLE LUND KIRKEGAARD. Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin
LÆRERVEJLEDNING ALBERT 3. - 4. KLASSETRIN TIL LÆRE R EN OLE LUND KIRKEGAARD DRAGEN Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin Af Mille Roedahl og Helena Patscheider,
Læs mereLøbende evaluering og feedback
Intensivt læringsforløb Lærervejledning Løbende evaluering og feedback Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen Metropol VIA University College Rambøll
Læs mereBILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD
BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018
Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 1 Til matematiklæreren i 9. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereGrammatikken. Staveundervisning i grundskolen
Grammatikken Staveundervisning i grundskolen Program Præsentation Teoretisk ståsted Vores praksis Aktiviteter Produktion Organisering af undervisningen Differentiering, feedback og evaluering Retskrivningsprøven
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereInformation til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange
:\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereEn anden tilgang til matematisk læring, hvorfor?
En anden tilgang til matematisk læring, hvorfor? Fordi det vi plejer at gøre ikke virker godt nok Vi skal ikke uddanne menneskelige regnemaskiner 56,6% har problemer med algoritmer PISA Nationale test
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver 2015 Færdighedsprøven På landsbasis gik 593 folkeskoleelever
Læs mereTilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2016
Tilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2016 Af tilsynsførende Peter Jensen Helsingør, d. 22. marts 2016 Baggrund for tilsyn på Helsingør Privatskole (skolekode:280039) Skolen er sidste sommer flyttet
Læs merePROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et danskforløb til 4. klasse, som er udviklet
Læs mereBevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse
Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereOM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER LÆS OG SKRIV MATEMATIK. MULTI 7 er opbygget, og hvilke elementer kapitlerne indeholder.
OM KAPITLET Eleverne bliver i dette kapitel introduceret til, hvordan MULTI 7 er opbygget, og hvilke elementer kapitlerne indeholder. Eleverne kan efterfølgende i arbejdet med bogen genkende de forskellige
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 3. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereOrdblind i matematikundervisningen
Ordblind i matematikundervisningen I denne boble vil vi kigge på, hvilken betydning ordblindhed har for elevernes læringsmuligheder i matematik. Herunder hvordan vi lærere kan hjælpe og støtte eleverne
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 7 MODUL 7 Aktiviteter Læreroplæg: Tanker, følelser, handlinger og deres sammenhæng. Samtale på klassen: En situation fra jeres eget liv. Læreroplæg: Om modtanker.
Læs mereInstitut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af
Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl Retningslinjer for gennemførelse af Trintest 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereTrumf på rådgivningen
Trumf på rådgivningen EN TEORIBOG 55 FORORD Rådgivning skal skabe effekt. Hvis ikke rådgivningen medfører forandringer til det bedre, har den ikke værdi for landmanden, og så er rådgiverens arbejde spildt.
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereElev-til-elev læring om tekstforståelse
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring om tekstforståelse Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereFor dig der vil tænke VÆLG 10. KLASSE PÅ HERNINGSHOLM
For dig der vil tænke VÆLG 10. KLASSE PÅ HERNINGSHOLM 10. klasse på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier For dig der vil have et år til at blive afklaret med valget af ungdomsuddannelse, hvad enten du
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereVejledning til lærere ved de nationale test
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 322 Offentligt Vejledning til lærere ved de nationale test Målgruppe Tidsramme Indledning Før testen starter Til læreren under testen Efter testen Målgruppe Denne
Læs mereMatematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015
Matematikvejlederkonference 27. august Læringskonsulenterne Rasmus Ulsøe Kær Martin Villumsen Rikke Kjærup De tværgående temaer i et matematisk perspektiv Innovation og entreprenørskab It og medier Sproglig
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Rammesætning af Samarbejde i Studiegrupper,
Læs mereLæringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereKoncentration kræver krop. - Event for 3. klasse
Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den
Læs mereLæs-Tænk-Regn Indskolingen
Læs-Tænk-Regn Indskolingen Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling :
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereOMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE
OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE
Læs mereSæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt]
Sæt dig et mål [Foto udeladt] Hvad er dine planer? Spørgsmålet kan komme fra dine forældre eller familie. Det kan også være en lærer, der spørger. Hvad svarer du? Har du en plan eller mål for din uddannelse,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereUndervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Randulf. Bogen består af to dele, en
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereÅrsplan for dansk 3. klasse 2011/2012
Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Elevark
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Elevark Dato September 2018 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet
Læs mereSkolebridge hvad skal det. nu gøre godt for?
Skolebridge hvad skal det Dronningen gør det. 27.000 danskere gør det i klubber. Bill Gates gør det. Bridge udfordrer og stimulerer alle uanset baggrund. At lære bridge som ung er en indlæringsfordel for
Læs mereDialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed
Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereNQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees
NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees Udført af auxilium, Graz Maj 2011 Resultater af evaluering af interviews med eksaminanterne på niveau 1 (førstehjælpskursus) Evalueringsspørgsmålene
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereFaglig relevans/kompetenceområder
, Bjørn Ousland Fag: Dansk Målgruppe: 2.-4. klasse Billedbog:, Bjørn Ousland, Cappelen Damm AS, 2012 Faglig relevans/kompetenceområder Titlen kan opfylde mål inden for kompetenceområderne kommunikation,
Læs mereSkolen 200 år, skolelivet før og nu med fokus på trivsel. Varighed: ca 1 uge Målgruppe: klasse
Skolen 200 år, skolelivet før og nu med fokus på trivsel. Varighed: ca 1 uge Målgruppe: 0.-2. klasse FRA FÆLLES MÅL At eleven kan udtrykke sig i skrift og tale i nære og velkendte situationer At eleven
Læs mereEvaluering. Kom godt i gang
Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din
Læs mereLone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G
Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,
Læs mere