Ydelsesaftale. mellem. Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup CVR-nr og

Transkript

1 Ydelsesaftale mellem Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup CVR-nr og Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bülowsvej København V CVR-nr I fællesskab benævnt Parterne Bilag 1 til Rammeaftalen mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Danmarks Tekniske Universitet om Forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri med underliggende styrelser Version 21. november

2 Indholdsfortegnelse: 1. BAGGRUND FORMÅL VÆKST OG SIKRING AF GRUNDLAGET FOR EKSPORT AF HUSDYR OG HUSDYR-PRODUKTER DET AKUTTE BEREDSKAB GENERELT DET LABORATORIEMÆSSIGE BEREDSKAB OVERVÅGNING RÅDGIVNING FORSKNING ZOONOSER OG ANTIBIOTIKAFORBRUG OVERVÅGNING ANTIBIOTIKARESISTENS SAMARBEJDE MED SSI FORSKNING NYE SYGDOMSTRUSLER DATABASEPROJEKT (EARLY WARNING) VEKTORER OG RELATEREDE PATOGENER FORSKNING I EMERGING VIRUS SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION ØKONOMI RESULTATMÅL FOR

3 1. Baggrund Samarbejdet mellem DTU Veterinærinstituttet og Fødevarestyrelsen hviler på princippet om adskillelse af ansvaret for risikovurdering og risikohåndtering. Samtidig er der behov for faglig dialog, der skal kunne foregå effektivt og ubureaukratisk i dagligdagen og i akutte situationer. Som en vigtig og højt prioriteret del af det veterinære beredskab medvirker DTU Veterinærinstituttet til løsning af akutte sager, herunder udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. For at sikre et tilstrækkeligt volumen og bibeholdelse af diagnostisk ekspertise, indgår offentlige og private overvågningsopgaver og eksportundersøgelser samt anvendelsesorienterede, strategiske forskningsindsatser og mere basale forskningsaktiviteter som en vigtig forudsætning for det veterinære beredskab. DTU Veterinærinstituttet udfører desuden en række andre rådgivningsopgaver, herunder referencelaboratorievirksomhed for Fødevarestyrelsen som led i Fødevarestyrelsens myndighedsvaretagelse. DTU Veterinærinstituttet yder forskningsbaseret rådgivning til styrelsen på veterinærområdet. Forskning er et strategisk element i myndighedsberedskabet og i det forudseende beredskab, og DTU Veterinærinstituttet skal kunne rådgive Fødevarestyrelsen bredt inden for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme med fokus på de lovomfattede og anmeldepligtige sygdomme samt om nye sygdomstrusler. Uanset aftalens indhold er det hensigten, at der løbende over året er fleksibilitet til, efter en konkret vurdering og skriftlig aftale herom, at inddrage nye opgaver. Det kan i denne sammenhæng være nødvendigt at nedprioritere andre opgaver, som udføres i samarbejde med Fødevarestyrelsen. Naturerhvervstyrelsen kan have opgaver, der skal løses i medfør af aftalen. Såfremt Naturerhvervstyrelsen har en opgave som er relevante for DTU Veterinærinstituttet, bestilles denne via Fødevarestyrelsen, som desuden forestår prioritering af opgaven i forhold til øvrige opgaver ligesom de forestår korrespondancen til Naturerhvervstyrelsen. DTU Veterinærinstituttet har udarbejdet en udviklingsplan (UMV) for og en handlingsplan for 2014, som indeholder instituttets faglige opgaver, udfordringer og prioriteringer inden for forskning, myndighedsopgaver, undervisning og innovation. Forskningsprioriteringen følger prioriteringen i Udviklingsplanen. Parterne er enige om, at forskningsprioriteringen er udgangspunkt for dialog om opgaver og prioriteringer. 2. Formål Formålet med denne kontrakt er at beskrive DTU Veterinærinstituttets og Fødevarestyrelsens gensidige forpligtelser, således at Parterne kan yde en rettidig og adækvat indsats i løsningen af veterinærfaglige opgaver. Samarbejdet er overordnet baseret på de tre leverancetyper: akut beredskab, overvågning og forskningsbaseret rådgivning inkl. risikovurdering. Parterne har udarbejdet en flerårig strategisk perspektivplan for det veterinære område, hvor man er enige om at tilrettelægge arbejdet efter 3 overordnede perspektiver: a) vækst og sikring af grundlaget for eksport af husdyr og husdyrprodukter 3

4 b) zoonotiske aspekter inkl. antibiotikaforbrug og resistensudvikling c) nye sygdomstrusler. I det følgende vil der under hver af de tre hovedgrupper blive uddybet hvilke opgaver og ydelser, der ligger under hver af de 3 perspektiver. Desuden vil der i kap. 8 blive angivet hvilke konkrete resultatmål, der gælder for Disse resultatmål indgår i grundlaget for afrapporteringen til ledelsesgruppen. 3. Vækst og sikring af grundlaget for eksport af husdyr og husdyrprodukter 3.1 Det akutte beredskab generelt Det er et krav i såvel dansk lovgivning som i EU-lovgivning, at der findes et veterinært beredskab, der kan diagnosticere husdyrsygdomme, og som kan handle hurtigt og effektivt ved mistanke om og udbrud af smitsomme husdyrsygdomme. Ansvaret for denne forpligtelse er placeret i Fødevareministeriet. Den laboratoriemæssige del af dette beredskab er med denne aftale overdraget til Veterinærinstituttet. Det akutte laboratoriemæssige beredskab sikrer, at mistankesager og analyser ved udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme, som eks. mund- og klovesyge, behandles hurtigt og sikkert og med brug at godkendte og akkrediterede metoder. Beredskabet er baseret på fagligt og teknisk kompetente medarbejdere, hvor de videnskabelige medarbejdere er aktive forskere, samt de nødvendige tekniske og laboratoriemæssige ressourcer. I tilfælde af udbrud af alvorligt smitsomme husdyrsygdomme (se tabel 1) skal DTU til enhver tid kunne allokere øgede ressourcer til det pågældende område. Omfanget af ressourceallokeringen afgøres af udbruddets omfang og alvorlighed, og kan i alvorligste tilfælde betyde, at størstedelen af instituttets faglige ressourcer i en begrænset periode er overflyttet til det pågældende område. Beredskabet indbefatter alle de menneskelige og materielle ressourcer, som Veterinærinstituttet råder over i forbindelse med udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme samt andre alvorlige hændelser af samfundsmæssig relevans (f.eks. trusler mod dyre- og folkesundheden). Ressourcer til beredskabet trækker på den samlede kapacitet i instituttet, uafhængig af finansieringskilde. Det inkluderer for eksempel kompetence og kapaciteter, som er erhvervet gennem eksternt finansieret forskning og rådgivning samt kommerciel diagnostik. Beredskabskapaciteten kan om nødvendigt udvides til også at omfatte alle relevante menneskelige og materielle ressourcer ved andre relevante institutter på DTU. Tabel 1: Svartider Ved mistanke om: Foreløbigt laboratoriesvar (timer) Endeligt laboratoriesvar (dage) Mund-og klovesyge 32 4 Svinepest 32 2 Newcastle disease* Aviær influenza* * Newcastle disease og Aviær Influenza: 48 timer gælder for svar baseret på PCR og sekventering. Svartiden for AI gælder for fjerkræ og andre fugle i fangenskab og omfatter såvel HPAI som LPAI. Fødevarestyrelsens veterinærdirektør leder det generelle beredskab. Veterinærdirektøren har ved udbrud af en alvorlig husdyrsygdom tillige beføjelser inden for det laboratoriemæssige beredskab: 4

5 prioritering af indkommet materiale til undersøgelse. I praksis betyder det, at indsendelse af materiale til andre kommercielle undersøgelser må indstilles til fordel for undersøgelse af udbrudsmateriale. DTU Veterinærinstituttet skal kunne stille medarbejdere til rådighed til koordination af bekæmpelsen. DTU har ansvaret for, at der til enhver tid er den angivne kapacitet til rådighed for beredskabet overfor alvorligt smitsomme husdyrsygdomme, jf. tabel 1. I fald der opstår uenighed om forholdsregler/instrukser, skal der efterfølgende ske en forelæggelse for kontraktens parter, jf. rammeaftalens pkt. 10. I en udbrudssituation kan uenigheder om løsningen af beredskabsopgaver ikke få opsættende virkning på de angivne beføjelser hos veterinærdirektøren. Ved udbrud af en alvorlig husdyrsygdom fakturerer DTU Veterinærinstituttet til Fødevarestyrelsen for analyseomkostningerne i henhold til gældende takstbekendtgørelse. Der kan i det omfang DTU Veterinærinstituttet kan effektivisere analyserne aftales en lavere enhedspris, når mange prøver af samme type skal analyseres. Ved et udbrud af længere varighed kan der være ekstraomkostninger bl.a. til betaling af overarbejde og til kost og logi for medarbejdere, der kommer fra de andre afdelinger samt tabt arbejdsfortjeneste ved at måtte afvise indkomne sager. Desuden kan der være ekstraomkostninger til indkøb af ekstra materialer og udstyr. DTU Veterinærinstituttet har ingen økonomiske reserver til sådanne ekstraomkostninger, som derfor forudsættes betalt ad anden vej. Dette gælder ligeledes undersøgelser af udbrud i vildtpopulationer, idet disse ikke er omfattet lovgivning om alvorlige husdyrsygdomme. 3.2 Det laboratoriemæssige beredskab Laboratorieøvelser DTU Veterinærinstituttet gennemfører i 2014 en laboratorieøvelse, der kan demonstrere et fuldt funktionsdygtigt akut diagnostisk beredskab af en af de smitsomme husdyrsygdomme, der er omfattet af liste 1 i BEK nr. 54 af 26/01/2011 (bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr). I 2014 gennemføres en øvelse vedr. mund- og klovesyge, hvor medarbejdere fra Bülowsvej gennemgår en træning på Lindholm og således kan indgå i sikring af en kapacitetsopbygning i tilfælde af et udbrud (jf. resultatmål i kap. 8). National referencefunktion DTU Veterinærinstituttet varetager den nationale referencelaboratoriefunktion for Fødevarestyrelsen for husdyrsygdomme som omfattet af Bek. nr. 54 af 26. januar Funktionen omfatter opretholdelse af diagnostisk ekspertise, analysekapacitet, deltagelse i og udsendelse af ringtest samt opretholdelse af stammekollektioner inden for en lang række af patogener. DTU Veterinærinstituttet er forpligtet til at yde Fødevarestyrelsen den fornødne rådgivning og bistå med tilsyn i forbindelse med godkendelse af nye analysemetoder og nye laboratoriefaciliteter samt den fornødne rådgivning ved løbende drift af private laboratorier. Den nationale referencefunktion omfatter tillige sygdomme hos to-skallede bløddyr, samt hos krebsdyr. På sidstnævnte område gennemføres referenceforpligtelsen således, at visitering og risikovurdering foregår hos DTU Veterinærinstituttet, medens instituttet indtil videre indgår aftale med et udenlandsk akkrediteret laboratorium om at foretage analyser, hvis der kommer mistankesager. I tilfælde af brug af udenlandsk laboratorium, afholder FVST de hermed forbundne udgifter. For så vidt angår TSE-området omfatter referencelaboratorieopgaven følgende: Tilsyn med laboratorier omfatter fysisk tilsyn (årligt). 5

6 Rådgivning af Fødevarestyrelsen vedr. effektivitet af testsystemer og overvågningsprogrammer. Deltagelse i godkendelsesproceduren for nye laboratorier / nye laboratorieledere. Udarbejdelse af halvårlige prognoser for fremtidig forekomst af BSE-fund. Udførelse af epidemiologiske konsekvensberegninger af ændrede overvågningsprogrammer for BSE. Internationale referencefunktioner DTU Veterinærinstituttet er EU referencelaboratorium for Fiskesygdomme og OIE reference laboratorium for fiskesygdommen VHS, samt OIE Collaborative Centre for Research and Training in Population Animal Health Diagnosis and Surveillance Systems. Udgifter til EU referencelaboratoriefunktion afholdes af EU og indbefatter udsendelse af ringtest og afholdelse af årlige møder, second opinion ved diagnose af sygdomme omhandlet af EU lovgivning, videnopbygning på nationale referencelaboratorier i nødvendigt omfang, samt rådgivning af EU Kommissionen. DTU Veterinærinstituttet har som målsætning at opretholde de nuværende aktiviteter i et omfang, så anerkendelsen som OIE reference laboratorium for VHS og som collaborating Centre inden for epidemiologi bibeholdes. Akkreditering DTU Veterinærinstituttet sikrer opretholdelse gennem bl.a. deltagelse i præstationsprøvninger at akkreditering af analysemetoder for en række alvorlige smitsomme sygdomme, herunder MKS, AI, Svinepest, Bluetongue, VHS, IHN, ISA, KHV og Newcastle disease (se resultatmål i kap. 8). Hovedparten af de øvrige analyser relateret til alvorlige husdyrsygdomme er ligeledes akkrediterede, og de resterende udføres under kvalitetssikrede forhold. 3.3 Overvågning Som udgangspunkt udføres overvågningsprogrammer efter aftale med landbrugets brancheorganisationer, og de er beskrevet i relevante bekendtgørelser. Visse overvågningsprogrammer er dog fastsat af EU som for eksempel overvågning for fiskesygdommene VHS og IHN og vildtfugleundersøgelsen for aviær influenza. Aktiv overvågning Overvågningen af BSE finansieres af rammebevillingen. DTU Veterinærinstituttet varetager overvågning og referencefunktionen, hvilket betyder, at DTU Veterinærinstituttet skal tage minimum 1100 prøver årligt. Fødevarestyrelsen betaler særskilt for en række overvågningsprogrammer, der altså ikke er omfattet af nærværende aftale: Brucella melitensis, ca prøver Klassisk svinepest, ca prøver Anmeldepligtige sygdomme i ferskvandsdambrug, op til ca prøver Bluetongue, ca. 600 prøver Bonamiose og Marteiliose hos østers i Limfjorden, ca. 200 prøver I 2014 gennemføres endvidere to særskilte simuleringsstudier, som Fødevarestyrelsen ligeledes betaler særskilt for: Vaccination mod vektorbårne (og luftbårne) infektioner Sandsynligheden for at eksportere mund- og klovesygevirus efter vaccination 6

7 Passiv overvågning For at overvåge forekomsten af smitsomme sygdomme i den danske husdyrpopulation og herunder sikre at eventuelt nye sygdomme diagnosticeres på et tidligt tidspunkt, er det vigtigt, at der opretholdes et vist volumen af såkaldte brede undersøgelser omfattende fortrinsvis undersøgelser af kadavere og organer, hvor der i sagens natur er mulighed for at påvise uventede - og eventuelt nye sygdomme. Andre former for materiale kan imidlertid også indgå i en bred vifte af undersøgelser af et besætningsproblem. Kadaver- og organmateriale bliver visiteret af personer med faglig kompetence til at foretage vurdering af patologi, anamnestiske oplysninger og differentialdiagnostiske muligheder i relation hertil. Der suppleres i relevant omfang med histopatologiske undersøgelser, konventionelle samt nye molekylærbiologiske analysemetoder. Det indsendte materiale kan endvidere danne grundlag for yderligere undersøgelser og forskning i fødevaresikkerhed og husdyrsygdomme. Undersøgelse af abortmateriale hos kvæg Med henblik på at iværksætte overvågning for brucellose på kvægarborter initieres et overvågningsprogram med start primo november FVST skaber incitament for frivillig indsendelse af aborterede fostre til undersøgelse på DTU Vet. FVST betaler for bakteriologisk undersøgelse inklusiv brucellose, histologisk undersøgelse inklusiv neosporose samt serologisk undersøgelse for BVD og bluetongue på blodprøve fra moderkoen. Indsender kan tilvælge andre undersøgelser for egen regning. Det er målet, at der bliver undersøgt aborter i DTU Veterinærinstituttet skal på halvårlig basis indsamle materiale til Fødevarestyrelsens indberetninger til OIE. 3.4 Rådgivning DTU Veterinærinstituttet leverer forskningsbaseret rådgivning og udvikler relevante værktøjer, der kan understøtte Fødevarestyrelsens beslutningsprocesser, med fokus på klassiske eksotiske og lovomfattede husdyrsygdomme, inklusiv early-warning hos pattedyr, fjerkræ og fisk inden for afgrænsede og udvalgte områder. Den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som DTU Veterinærinstituttet i øvrigt yder på veterinærområdet, omfatter: 1. Rådgivning vedrørende kontrol og bekæmpelse af infektiøse husdyrsygdomme, herunder smitstoffers patogenese, spredning og overlevelse i miljøet. 2. Rådgivning vedr. anvendelse af sera og vaccine 3. Rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af overvågningsprogrammer, samt løbende evalueringer af eksisterende programmer 4. Rådgivning i forbindelse med godkendelse af private laboratorier, herunder godkendelse af nye metoder og laboratorieledere/stedfortrædere 5. Rådgivning i forbindelse med udformning af nye internationale regler og guidelines om husdyrsygdomme og zoonoser 6. Rådgivning i forbindelse med internationale videnskabelige arbejdsgrupper. DTU Veterinærinstituttet repræsenterer Danmark i internationale videnskabelige arbejdsgrupper (f.eks. i EU, OIE, EUFMD og EFSA). 7. Undervisning efter behov ved Fødevarestyrelsens kurser i forbindelse med beredskab 3.5 Forskning En meget betydelig del af forskningen knytter an til de alvorlige infektiøse husdyrsygdomme, der indgår i de veterinære beredskabsplaner, dvs. med fokus på vigtige aspekter vedr. diagnostik, overvågning og bekæmpelse af disse sygdomme. Da Danmark er fri for mange af disse sygdomme, 7

8 er det vigtigt, at der gennem forskning er kendskab til og erfaring i såvel kliniske som alle diagnostiske aspekter vedrørende disse agenser. Det opnås ved at studere både agens og agens/værtsmekanismer gennem virulens og patogenesestudier. Andre elementer er at udvikle bekæmpelsesstrategier gennem udvikling af vaccinekandidater, da flere af disse sygdomme ikke kan bekæmpes med antibiotika. Det er en vigtig forudsætning for den beredskabsnære forskning, at DTU Veterinærinstituttet råder over en indesluttet forsøgsdyrsfacilitet for store husdyr, samt udvikler simuleringskapaciteten til vurdering af bekæmpelsesstrategi, bekæmpelsesmetoder og beredskabet i den danske husdyrpopulation (jf. resultatmål i kap. 8). DTU Veterinærinstituttet har et veletableret samarbejde med andre statslige veterinærdiagnostiske laboratorier, hvor der foregår forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de lovomfattede sygdomme. I 2014 forventes Veterinærinstitutet at indgå aftale om at gennemføre 2 samarbejdsprojekter med deltagelse af mindst 3 lande (se resultatmål i kap. 8). 4. Zoonoser og antibiotikaforbrug Flere af de vigtige husdyrsygdomme har et zoonotisk potentiale (dimension) og bekæmpelse af sådanne sygdomme er derfor tosidigt, dels at opnå en lønsom husdyrproduktion, dels at bryde smittevejene til mennesker og derved reducere sygdomsforekomst. De sidste årtier er fødevaresikkerheden kommet yderligere frem i lyset og en stor del af indsatsen i primærbesætninger har været rettet mod dette aspekt. I forbindelse med indfusionen i DTU er fødevareområdet overført til DTU Fødevareinstituttet, men de såkalde ikke-fødevarebårne zoonoser er forblevet hos DTU Veterinærinstituttet. Fødevarestyrelsen betaler særskilt for en række overvågningsprogrammer af zoonotiske patogener, der altså ikke er omfattet af nærværende aftale. Indhold og omgang beskrives i nærmere i de enkelte programmer: 4.1 Overvågning Overvågning af influenza A virus i vilde fugle i Danmark er primært rettet mod påvisning af H5 og H7 subtyperne og patogenicitetsbestemmelse af disse ved sekventering. Sekundært karakteriseres øvrige subtyper. Prøveantal og indsamlingsdesign varierer fra år til år. Overvågning af svineinfluenza i Danmark foretages ved en udvidet genetisk karakterisering af influenza A virus påvist i rutinediagnostiske indsendelser fra danske svinebesætninger til undersøgelse for Influenza A virus. Undersøgelsen for influenza virus er indsenderbetalt, mens den genetiske karakterisering betales af Fødevarestyrelsen. Der overvåges for kendte og nye subtyper samt reassortments. Prøveantallet afhænger af antallet af influenza A virus positive indsendelser. De specifikke analyser aftales fra år til år. West Nile fever har været et tema de senere år med det formål at afprøve det diagnostiske beredskab og opbygge viden om forekomsten af WNF virus i Danmark. Materiale fra fugle, heste og myg undersøges for forekomst af virus og/eller antistiffer. Omfanget er ca. 500 prøver. Undersøgelser af forekomsten af Ecchinococcus multiloculares i vilde rovdyr (ræv og mårhund) har givet vigtig information om udbredelsen af denne zoonose. De senere år er der undersøgt ca. 300 dyr pr. år. Trikinovervågning i den vilde fauna bidrager til at kunne vurdere risikofaktorerne for smittespredning til udegående svin. Omfanget har været ca. 300 dyr pr. år. Overvågning for virus i flagermus. Spytprøver samt fæcesprøver fra udvalgte flagermuskolonier undersøges for rabies. I 2013 udvides med undersøgelse for forekomst af emerging virus ved indkøring og validering af bredt-dækkende RT-PCR metoder til screening for tilstedeværelsen af lyssavirus og betacoronavirus. 8

9 4.2 Antibiotikaresistens I medfør af det nye veterinærforlig (veterinærforlig II) er det aftalt, at forskningen i antibiotikaresistens skal styrkes, således at det bliver muligt at vurdere resistensomfanget på besætningsniveau. Når det er muligt at bestemme resistensniveauet for hver besætning, kan indsatsens målrettes de besætninger, som har resistensproblemer. Indsatsen dækker perioden , og konkret udvikler DTU Veterinærinstituttet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet et beslutningsstøtteværktøj til styring af antibiotikaresistens på besætningsniveau. Ligeledes som en del af veterinærforlig II skal der iværksættes diagnostiske undersøgelser, før flokbehandling af svin med antibiotika kan finde sted. DTU Veterinærinstituttet har sammen med Den Danske Dyrlægeforening, Københavns Universitet og Videncenter for Landbrug udarbejdet et sæt af anbefalinger vedrørende diagnostiske undersøgelser ved tarmsygdomme og luftvejssygdomme hos svin. I den forbindelse skal der udvikles diagnostikpakker til brug for besætningsundersøgelser og et estimat for antal undersøgelser (se resultatmål i kap. 8). 4.3 Samarbejde med SSI DTU Veterinærinstituttet koordinerer et formaliseret netværk med SSI omkring zoonotiske sygdomme (One health), jf. resultatmål i kap. 8. Samarbejdet omfatter løbende vidensudveksling om analysemetoder, og udveksling af data og biologisk materiale af relevans for et effektivt beredskab, samt igangsættelse af fælles forskningsprojekter. 4.4 Forskning Veterinærinstituttet har flere forskningsmæssige aktiviteter indenfor området influenza hos dyr. Instituttet er projektdeltager og WP leder i et EU finansieret netværk vedr. influenza hos svin (ESNIP3), hvor resultatet af overvågningen af svineinfluenza deles mellem de 28 deltagende parter og der foretages sammenlignende analyser af isolater fra hele Europa. Løbende gennemføres projekter til forbedring af metoder til påvisning og subtypning af aviære og svine influenza A virus og der arbejdes mere langsigtet på etablering af en metode til subtypning af aviær influenza. 5. Nye sygdomstrusler Grundet klimatiske ændringer, øget samhandel og rejseaktivitet er der gennem den seneste årrække set spredning af forskellige alvorlige husdyrsygdomme til områder, der ikke normalt har pågældende sygdom. Bluetongue er et eksempel herpå. På det amerikanske kontinent har West Nile fever spredt sig langt nordpå, uden det har været muligt at dæmme op for spredningen. Flere af sygdommene har betydeligt zoonotisk potentiale. Veterinærinstituttet koordinerer overvågnings- og forskningsaktiviteter vedr. vildt qua aftale med Naturstyrelsen. 5.1 Databaseprojekt (early warning) DTU Veterinærinstituttet initierer på baggrund af midler fra Fødevarestyrelsen (1,3 mio. kr. i 2014) forskningsaktiviteter i sygdomsforekomsten i Danmark, primært hos kvæg og svin. Forskningen skal tage udgangspunkt i anvendelse af eksisterende databaser, som indeholder oplysninger om CHR, besætningsstørrelse og -type, tilførsler til destruktionsanstalt, flyttedata, rutineregistreringer fra kødkontrollen, data fra velfærdskontrollen samt Vetstat. Derudover kan inddrages andre relevante datakilder indenfor dyresundhedsområdet. En forudsætning for forskningen inden for dette område er, at Fødevarestyrelsen giver adgang til eller er behjælpelig med at få adgang til de nødvendige databaser og om nødvendigt tilvejebringer 9

10 tilladelse fra Datatilsynet. DTU Veterinærinstituttet bidrager med data fra laboratoriets diagnostiske undersøgelser af indsendt materiale fra danske husdyr. Formålet er at skabe et forskningsbaseret fundament for en samlet vurdering af dyresundheden i Danmark specielt med fokus på kvæg og svin, herunder undersøge muligheden for at anvende data til early warning og syndromisk overvågning i den danske husdyrpopulation. Med dette som udgangspunkt kan der gives rådgivning inden for forebyggelse af vigtige sygdomme. Fra 2014 rapporteres løbende om de laboratoriemæssige undersøgelser på materiale fra svin indsendt til såvel VET som Laboratorium for svine-sygdomme i Kjellerup (se resultatmål i kap. 8). En arbejdsgruppe gennemgår data for hvert kvartal og vurderer, om der sker udviklinger over tid med særlig relevans. I databaseprojektet er initieret et Ph.d.-studium, der skal afsøge mulighederne for modelbaseret monitorering på baggrund af de diagnostiske indsendelser koblet med den øvrige viden fra de eksisterende databaser. I 2014 vil fokus primært være på evaluering af data med henblik på fastlæggelse af mulige periodeafgrænsninger, dvs. ugentligt, månedlig eller kvartalsvis opdatering. 5.2 Vektorer og relaterede patogener Instituttet vil fortsætte den eksisterende aftale om overvågning af mitter og stikmyg. Herunder den webbaserede løbende præsentation af vektordensiteter og den tilhørende løbende risiko for smittespredning (R 0 ) i fact sheets for udvalgte vektorbårne sygdomme. Denne overvågning omfatter også fritestning af Danmark for invasive eksotiske myg. I de kommende år med særligt fokus på Aedes japonicus, fordi denne i 2013 har etableret sig kun 250 km syd for den danske grænse. Instituttet vil også fortsætte den eksisterende kortlægning af flåter og særligt flåtbårne agens, i de kommende år også med fokus på bynære områder. 5.3 Forskning i emerging virus DTU Veterinærinstituttet deltager i forskningsprojekter, som omfatter udvikling af nye molekylærbiologiske metoder som f.eks. Next generation sequencing, som kan anvendes til identifikation af nye agens inklusive zoonotiske agens. Denne metode blev med succes anvendt på f.eks. FLI i Tyskland til identifikation af det nye Schmallenberg virus. Endvidere har der i Club 5 regi været arbejdet på udvikling af chips til hurtig identifikation af nye både virus og bakterier. På flere områder arbejdes der endvidere med udvikling og validering af både specifikke PCR er, som kan påvise de kendte agens, men derudover udvikles og valideres endvidere supplerende PCR assays som rammer bredere med henblik på at være i stand til at påvise nye ukendte agens (f.eks. nye coronavirus). Overvågningen for WNV, som også omfatter overvågning for Usutu virus, er ligeledes en del af forsknings og udviklingsaktiviteterne på området. Flagermus og prøver fra flagermus (spyt/fæces) undersøges med bredt-dækkende RT-PCR metoder til screening for tilstedeværelsen af lyssavirus og betacoronavirus med henblik på påvisning af virus, herunder europæisk flagermuserabies samt nye emerging viruses som SARS-like coronavirus. 6. Samarbejde og kommunikation Faglige chefstyregrupper Til fremme af det faglige samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet og Fødevarestyrelsen samt rådgivning af styrelsen er der nedsat en chefstyregruppe på veterinærområdet. Chefstyregruppens opgaver og ansvar er beskrevet i bilag 5 til rammeaftalen (Kommissorium for chefstyregrupper) Der afholdes som udgangspunkt chefstyregruppemøder kvartalsvis. Forud for møderne udsendes godkendt dagsorden, og efterfølgende udfærdiges et beslutningsreferat. Referaterne fra disse møder skal tilgå hhv. DTU s Afdeling for Erhverv og Myndigheder, GUDP-kontoret samt Fødevarestyrelsens direktion. 10

11 På møderne er DTU Veterinærinstituttet særligt opmærksom på at orientere Fødevarestyrelsen om nye forsknings- og udviklingsopgaver, der kan være af betydning for myndighedshåndteringen. Ligeledes bør DTU Veterinærinstituttet løbende orienteres om ændringer i relevant lovgivning og deltage i eller informeres om ændringer i Fødevarestyrelsens beredskabsplaner for alvorlige husdyrsygdomme. Parterne diskuterer løbende den forventede og til rådighed værende kapacitet i forbindelse med udbrud, baseret på nyeste viden. Chefstyregruppen på veterinærområdet drøfter ved hvert møde leverede/modtagne ydelser, ressourcetræk og prioriteter for det næste halve år, ligesom den tager initiativ til afholdelse af halvårlige dialogmøder mellem Veterinærinstituttet og Fødevarestyrelsens medarbejdere. På dialogmøderne præsenteres forskningsresultater og forhold vedrørende håndtering af betydning for det veterinære beredskab. Der afrapporteres til Fødevareministeriet to gange årligt i henhold til rammeaftalen, jf. pkt I forbindelse med forberedelse af rulningen til ydelsesaftalen for 2015 udarbejder DTU Veterinærinstituttet og Fødevarestyrelsen senest 1. oktober 2014 et udkast til ydelsesaftale inkl. resultatmål og opgavebilag med henblik på drøftelse i chefstyregruppen medio oktober 2015, jf. årshjulet, bilag 8 til rammeaftalen. Veterinærinstituttet og Fødevarestyrelsen varetager på skift for et år ad gangen formandskabet for Veterinærstyregruppen. I 2014 har Fødevarestyrelsen formandsposten for chefstyregruppen. Faglige tværgående medarbejdergrupper DTU Veterinærinstituttet deltager aktivt i Det Rådgivende udvalg for Dyresundhed (DRUD), såvel i styregruppe som i de nedsatte arbejdsgrupper. Anvendt tid hertil finansieres under aftalebevillingen. Publicering Kravene til publicering af risikovurderinger og opgørelser af overvågningsdata er angivet under de respektive afsnit. Forud for publicering skal DTU Veterinærinstituttet orientere Fødevarestyrelsen, såfremt det kan have betydning for efterfølgende håndtering, jf. rammeaftalen, pkt. 8. Data Veterinærinstituttet og Fødevarestyrelsen har fælles adgang til Vetstat-data forstået således at Veterinærinstituttet har adgang til rådata eller databaseudtræk via Logica på samme måde som FVST har adgang. Der henvises til bilag a) for liste over ejerskab til data. 7. Økonomi Ydelsesaftale 1 finansieres fra to konti på Finansloven, hhv (opgaver vedr. fødevareog veterinærforhold) samt (opgaver vedr. fiskeri). I 2014 udgør det finansielle grundlag i 2014 ialt 94,4 mio kr., jf. tabellen. Ydelsesaftale Indsatsområde Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. 11

12 Aftale 1 Husdyrsundhed og dyrevelfærd 93,5 1 0,9 94,4 1 I beløbet indgår 1,875 mio kr fra Veterinærforlig II for hvert af årene , i alt 7,5 mio kr. Dette beløb udgør en del af allokeringen fra Veterinærforlig II på 26 mio. kr. til mikrobiologisk fødevaresikkerhed og husdyrsundhed (antibiotikaresistens). 12

13 8. Resultatmål for 2014 Parterne er enige om at opstille følgende resultatmål for 2014: Ydelsesaftale/ Indsatsområde/evt. strategisk perspektiv (SP) 2 Opgaveoverskrift og SP/ST nr. 1. Vet-aftalen, husdyrsundhed og dyrevelfærd 1.1 SP Vækst og eksport Laboratoriemæssig beredskabsøvelse vedr. mund- og klovesyge, SP1 Uddybning, politisk baggrund m.v., evt. tidligere projekt, leverancetype. Et simuleringsstudium for et udbrud af mund- og klovesyge i Danmark viser, at et middelsvært udbrud vil vare 114 dage (16 uger) og omfatte 225 smittede besætninger. På denne baggrund er der udarbejdet et scenarium for kapacitetsbehovet for analyser, og ud fra disse forudsætninger er det anslået, hvor mange medarbejdere, der vil skulle inddrages i arbejdet med diagnostik. Forslag til resultatmål 3 Et udbrud vil inddrage alle laboratoriemedarbejdere på Lindholm. Der vil herudover blive brug for at overflytte personale fra Bülowsvej til Lindholm. Derfor vil der i 2014 blive afholdt et særskilt oplærings-/uddannelsesforløb på Lindholm for medarbejderne fra Bülowsvej. Ca. 20 medarbejdere fra Bülowsvej indgår i det målrettede træningsforløb. FVST og VETkontakter (navn + mail) Sten Mortensen, stm@fvst.dk Anette Bøtner aneb@vet.dtu.dk Nationale referencefunktioner, SP2 Veterinærinstituttet er nationalt referencelaboratorium for en række smitsomme husdyrsygdomme og Deltagelse i præstationsprøvninger for smitsomme husdyrsygdomme, i alt 11 sygdomme på liste 1 (FMD, Stig Mellergaard, stim@fvst.dk Thomas Krogh 2 Så vidt mulig angives hvilket af de strategiske perspektiver (SP), opgaven vedrører. På Vet er de anførte SP foreløbige som drøftet på chefstyregruppemødet den På FOODS er der i de hidtidige opgaver angivet strategiske temaer (ST) inden for hvert indsatsområde, hvilket bør angives. 3 Resultatmålet er det operationaliserbare udbytte, som en given opgave skal munde ud i. Det kan være en bestemt analyse, metodeudvikling, datamodel, kompetenceopbygning osv. Resultatmålene skal gøre det nemmere at stille præcise mål og efterfølgende afgøre, om målet er nået. 13

14 Analyse af cost-effekt af det veterinære beredskab, projekt + rapport, SP3 zoonotiske infektioner. For at sikre at laboratorieundersøgelserne er kvalitetssikrede (akkrediterede) deltager Veterinærinstituttet i en række laboratoriesammenligninger af forskellige laboratoriemetoder, ofte initieret af EUreferencelaboratorierne Analysen ønskes gennemført på baggrund af en anbefaling fra serviceeftersynet af det veterinære beredskab Hovedleverancen (projekt + rapport) skal leveres af Institut for Fødevareog ressourceøkonomi. DTU-vet skal være underleverandør i projektet SVD, bluetongue, ASF, CSF, AI, ND, AHS, Brucella, miltbrand, oksens ondartede lungesyge) og 5 sygdomme på liste 2 (IBR, BVD, PRRS, EBL, trikiner). Prøvningerne omfatter påvisning af både smitstoffer og antistoffer Leverance af input parametre til økonomisk model baseret på projektet Optimizing the control of foot-and-mouth disease in Denmark by simulation Nielsen tkni@vet.dtu.dk Hanne M. Hansen hmh@fvst.dk, Sten Mortensen stm@fvst.dk, Dyresundhed, Nils Toft ntoft@vet.dtu.dk Internationalt samarbejde med veterinærdiagnostiske laboratorier (klub-5), SP4 Koordinering af forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de lovomfattede sygdomme indebærer et formaliserede samarbejde med tilsvarende laboratorier i F, NL, S og UK (klub 5) To nye samarbejdsprojekter i klub-5 regi med deltagelse af mindst 3 lande godkendes af styringskomiteen. Sten Mortensen stm@fvst.dk Kristian Møller krmol@vet.dtu.dk 1.2 SP One Health Flokmedicinering (veterinærforlig II), SP5 Veterinærinstituttet gennemfører diagnostiske undersøgelser i forbindelse md flokmedicinering Der udarbejdes og udbydes diagnostikpakker til brug for besætningsundersøgelserne og estimat for antal undersøgelser Sten Mortensen stm@fvst.dk Sven Erik Lind Jorsal selj@vet.dtu.dk Formaliseret samarbejde med SSI, SP6 Veterinærinstituttet koordinerer et formaliseret netværk med SSI omkring zoonotiske sygdomme (særligt vedr. Veterinærinstituttet arrangerer mindst 1 møde i netværket Sten Mortensen stm@fvst.dk Anette Bøtner 14

15 fugleinfluenza) 1.3 SP Nyt trusselsbillede Early warning, SP7 Anvendelse af eksisterende databaser benyttes til udvikling af værktøjer til early warning og syndromisk overvågning af sygdomsforekomsten i Danmark, primært hos svin og kvæg 1.4. Tværfaglige områder Uddannelse Lifescience Engineering intergrated biology Internationalt arbejde ERA-Net ANIHWA (dyresundhed og dyrevelfærd) Kommunikation og Årsrapport fra instituttet synlighed Udvikle en ny uddannelse I samarbejde med KU med henblik på at koble biologi og relevant natur- og teknisk videnskab. Bachelorer og kandidater vil være særligt egnede til stillinger på specialiserede diagnostiske laboartorier og forskningslaboratorier, som kombinerer biologiske, molekylærbiologiske og tekniske discipliner Deltagelse i ERANet giver mulighed for at påvirke politikker og strategier på europæisk plan For at synliggøre sine aktiviteter vil VET udgive en institutrapport. Det bliver i en tematisk form, hvor et af temaerne bliver rapportering omkring sygdomsdatabaser Dialog med erhvervet Forskningsudvalg VET sidder med i forskningsudvalgene for svin og kvæg, men vi vil gerne udvide til flere brancher for herigennem at medvirke til drøftelse af strategiske sigtelinjer for den erhvervsrettede forskning Synergiløsninger Samarbejde om synergiløsninger på DTU Fremme samarbejde og synergiløsninger med DTU Fødevareinstituttet og øvrige institutter på DTU. Løbende rapportering omde laboaratoriemæssige undersøgelser hos VET og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Uddannelse beskrevet i samarbejde med relevante DTU institutter og KU og klar til indsendelse til Dannmarks Akkrediteringsinstitution Vi vil ansøge 2 projekter sammen med øvrige deltagerlande for ANIWA call 3 Udgive en institutårsrapport i første halvår 2014 Indgå i forskningsudvalg vedr. hhv. pelsdyr og fjerkræ Et mål for en synergiløsning med DTU Fødevareinstituttet. aneb@vet.dtu.dk Sten Mortensen stm@fvst.dk Sven Erik Lind Jorsal selj@vet.dtu.dk Kristian Møller krmol@vet.dtu.dk Kristian Møller krmol@vet.dtu.dk Kristian Møller krmol@vet.dtu.dk Kristian Møller krmol@vet.dtu.dk Kristian Møller krmol@vet.dtu.dk 15

16 Målene skal være fastlagt senest 1.7 og indgår i halvårsrapporten for Målene skal være effektueret inden udgangen af 2014 og indgår i årsrapporten for To mål for en synergiløsning med to af de øvrige institutter/ forskningscentre på DTU, der ikke indgår i rammeaftalen. 16