Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed"

Transkript

1 Handleplan for kronikerområdet Udmøntning af rehabiliteringsstrategien Social og Sundhed Godkendt af Sundhedsudvalget 7. maj 2013

2 Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Borgere med kronisk sygdom 6 Funktionsevne 7 Rehabilitering borgere med kronisk sygdom 8 Formål og mål med handleplanen 9 Succeskriterier 10 To fokusområder skaber resultaterne 11 Fokusområde: Kultur, faglighed og kompetencer 12 Fokusområde: Struktur og indsatser 13 Samarbejdsaftaler 14 Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 15 Kapacitet Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 20 Flowchart Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 21 Organisering i implementeringsfasen 22 Kommunikation 23 Tidsplan for implementering 24 Konklusion og perspektivering 25 1

3 Baggrund Sønderborg Kommune står på lige fod med andre kommuner i Danmark over for store udfordringer i de kommende år. Den demografiske udvikling vil medføre en befolkningssammensætning, hvor der bliver flere borgere med behov for hjælp fra det offentlige. Samtidig vil den kommunale økonomi strammes, og der vil være færre hænder til at løse opgaverne. Sønderborg Kommune ønsker at være på forkant med udviklingen, og Forvaltningen Social og Sundhed vil i samarbejde med Jobcenteret arbejde aktivt med et paradigmeskifte. Et paradigmeskifte, hvor borgeren ses som en aktiv og central medspiller, og hvor der sættes fokus på hjælp til selvhjælp. På denne baggrund er der formuleret en rehabiliteringsstrategi. Formålet med den politisk godkendte rehabiliteringsstrategi er at fremme den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at sikre effektive og effektfulde rehabiliteringsforløb. Som et led i implementeringen af rehabiliteringsstrategien, er der udarbejdet følgende handleplan for kronikerområdet. Implementeringen af rehabiliteringsstrategien er tæt koblet til Byrådets strategi for et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse for flest mulige borgere. Sønderborg Kommune vil være kendt for at stå i spidsen for initiativer, som omfatter hele det lokale samfund, og som samlet peger frem imod, at flest mulige borgere har et aktivt arbejdsliv og forsørger sig selv. Sønderborg Kommune vil endvidere arbejde for, at den enkelte borger selv skal gøre sit yderste for at bringe sig i en situation, hvor vedkommende på kort eller lang sigt kan forsørge sig selv og at alle omkring borgeren via handlinger, aktiviteter og indsatser aktivt understøtter borgeren i at blive og forblive selvforsørgende. 2

4 Rehabiliteringsstrategien Social og Sundhed har valgt at anvende definitionen fra Hvidbogen som den definition, rehabiliteringsstrategien og dermed handleplanen for kronikerområdet tager afsæt i. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret De strategiske fokusområder i rehabiliteringsstrategien er: 1. Samarbejdsprocessen med borgeren, dennes pårørende, netværk og frivillige 2. Sammenhæng og koordination sikrer, at borgerne oplever helhed i indsatsen 3. Fokus på målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede rehabiliteringsforløb 4. En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang 5. Fokus på kompetenceudvikling. 3

5 Grundlæggende antagelser, mission og vision Grundlæggende antagelser: Social og Sundhed har følgende grundlæggende antagelser: Alle borgere er motiverede for at forblive eller blive herre i eget liv og mestre hverdagen Borgeren vil helst klare sig selv uden hjælp fra andre Der er sammenhæng mellem høj grad af selvhjulpenhed og høj grad af livskvalitet Hvis vi overkompenserer, svækker vi borgerens evne til at vedligeholde funktionsevnen. Mission: Missionen for rehabilitering er at fremme den enkeltes muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Vision: Du tager ansvar for dit liv Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering Vi kompenserer når der er behov for det Kilde:Rehabiliteringsstrategi, Social og Sundhed, Sønderborg Kommune 4

6 Grundlæggende antagelser, mission og vision (fortsat) Du tager ansvar for dit liv Er visionens fundament Gælder alle borgere og altid under hensyntagen til, at alle borgere har forskellige vilkår og forudsætninger Forventningen til borgeren er, at det du kan selv, gør du selv Det retningsgivende mål er at udvikle eller fastholde funktionsevnen En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang i mødet med borgeren understøtter disse mål Anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger kan være en del af at tage ansvar for sit eget liv. Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering Målgruppen for rehabilitering er borgere med nedsat funktionsevne eller risiko for nedsat funktionsevne samt et udviklingspotentiale for rehabilitering. Det er ikke en forudsætning for at tilhøre målgruppen for rehabilitering, at borgeren har en bestemt sygdom, ligesom sygdom i sig selv ikke fører til, at borgeren er i målgruppen for rehabilitering Det retningsgivende mål er at udvikle funktionsevnen Rehabilitering er en målrettet, tidsbestemt og vidensbaseret samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagprofessionelle Forebyggelsestilbud, genoptræning samt støtte til personlige og praktiske opgaver er eksempler på indsatser, der understøtter målet. Vi kompenserer, når der er behov for det Kompenserende indsatser er sikkerhedsnettet for borgere, der på grund af nedsat funktionsevne ikke kan klare sig selv Målet er at lindre eller kompensere for den nedsatte funktionsevne, når der ikke er et aktuelt udviklingspotentiale Hjælp til personlige og praktiske opgaver, sygepleje og hjælpemidler er eksempler på indsatser, der understøtter målet. 5

7 Borgere med kronisk sygdom Definitionen på kronisk sygdom Kronisk sygdom er sygdom, der har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende. I Danmark er forekomsten af kroniske sygdomme steget i de senere år blandt andet som følge af bedre levevilkår og muligheder for behandling af sygdomme, som tidligere var livstruende. Befolkningen lever derfor som helhed stadig længere end tidligere generationer. Ca. 1/3 af hele befolkningen lider i dag af en eller flere kroniske sygdomme. For Sønderborg Kommune svarer dette til ca personer. Mange mennesker, der lever med kroniske sygdomme har en høj livskvalitet og funktionsevne i hverdagen. De har oplevelsen af at være herre i eget liv og klarer sig i hverdagen uden hjælp fra andre. Kilder: Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model,

8 Funktionsevne Definitionen på funktionsevne - ICF Nedsat funktionsevne kan være medfødt men kan også erhverves senere i livet som følge af ulykke, alvorlig sygdom eller sociale omstændigheder. En nedsat funktionsevne kan endvidere være varig eller midlertidig. ICF-modellen giver mulighed for en fælles forståelse af funktionsevnebegrebet. Funktionsevne består iflg. ICF af tre komponenter: Kroppens funktioner. Aktivitet. Deltagelse. En persons funktionsevne afhænger af samspillet mellem disse tre komponenter. Derudover påvirkes funktionsevnen af personens helbredstilstand og faktorer i omgivelserne samt af personlige faktorer og modsat. Funktionsevne er et fælles begreb for menneskers evne til at fungere, herunder arbejde, i de sammenhænge, de lever i og er en del af. Kilde: ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand, Sundhedsstyrelsen

9 Rehabilitering borgere med kronisk sygdom Kommunens rolle og opgave i relation til borgere med kroniske sygdomme Kommunen kan efter lovgivningen tilbyde rehabiliterende indsatser og tilbud inden for områderne sundhed, social, undervisning og beskæftigelse Forebyggelsesindsatser vil ofte indgå i et rehabiliteringsforløb til borgere med kroniske sygdomme enten som en enkeltstående indsats eller som et led i et samlet rehabiliteringsforløb på tværs af fagområder. Forebyggelsesindsatserne kan indeholde livsstilsinterventioner og/eller patientuddannelse samt opfølgning og fastholdelsestilbud Borgere med kroniske sygdomme kan i perioder af livet have behov for at kommunen tilbyder lindrende eller kompenserende indsatser. Indsatserne tilbydes, på baggrund af en individuel vurdering, til personer, der ikke ved egen indsats kan genvinde, udvikle eller bevare funktionsevnen. Du tager ansvar for dit liv Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering Vi kompenserer når der er behov for det Kilde: Rehabiliteringsstrategi, Social og Sundhed, Sønderborg Kommune 8

10 Formål og mål Formål med handleplanen: Handleplanens formål er konkret at udmønte rehabiliteringsstrategien på kronikerområdet. Mål med handleplanen: At borgere med kroniske sygdomme opnår eller bevarer et selvstændigt og meningsfuldt liv At afprøve og eventuelt videreudvikle stratificeringsmodeller At kunne tilbyde koordinerede, tidsbestemte, målrettede og vidensbaserede indsatser til den enkelte borger med udgangspunkt i borgerens funktions- og mestringsevne - uafhængigt af diagnose At kunne tilbyde differentierede visiterede forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret, der tager udgangspunkt i borgerens hele livssituation og bygger bro til borgerens hverdagsliv blandt andet ved inddragelse af eksterne aktører, fx frivillige foreninger At etablere nye forebyggelsestilbud samt tilbyde flere borgere en forebyggelsesindsats inden for den samme økonomiske ramme At arbejde systematisk med opfølgningen på effekten af forløbene bl.a. i forhold til kompenserende pleje og hjælp, sygedagpenge, sygehusforbrug mv. samt det kommunale udgiftstræk, der er i forhold til de visiterede forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret At indføre en kursændring som betyder, at indsatsen tilrettelægges i en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagprofessionelle At arbejde med formaliserede tværfaglige samarbejdsformer 9

11 Succeskriterier At borgerne, der på baggrund af en sundhedssamtale, har deltaget i visiterede forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret, oplever en øget eller bevaret funktionsevne, mestringsevne og livskvalitet på kort sigt (3 måneder efter start) og på længere sigt (12 måneder efter start) At alle borgere, der opfylder fastlagte kriterier får tilbud om en sundhedssamtale i Sundhedscentret med en individuel stratificering og vurdering af funktionsevne, mestringsevne og udviklingspotentiale At 85 % af de borgere, der på baggrund af en sundhedssamtale, påbegynder en visiteret forebyggelsesindsats i Sundhedscentret, gennemfører forløbet At der indgås konkrete aftaler om samarbejde mellem Sundhedscentret og eksterne aktører, herunder idrætsforeninger og/eller sociale foreninger At der etableres relevante, åbne forebyggelsestilbud At flere borgere deltager i forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret i 2014 sammenlignet med 2012 At der udarbejdes opstartsstatus og slutstatus på alle borgere, der på baggrund af en sundhedssamtale, har deltaget i en visiteret forebyggelsesindsats i Sundhedscentret. Status anvendes til systematisk dataindsamling, der beskriver det kommunale udgiftstræk til kompenserende pleje og hjælp, sygedagpenge, sygehusforbrug. Der følges op på udgiftstrækket 3 og 12 måneder efter afslutning af rehabiliteringsforløbet At der gennemføres kompetenceudvikling, som understøtter det teoretiske grundlag og den sundhedspædagogiske praksis med inddragelse af borger og pårørende At der indgås samarbejdsaftaler og udarbejdes arbejdsgange for det tværfaglige samarbejde, og at centrale aktører i Sønderborg Kommune i januar 2015 vurderer, at der er skabt organiserings- og samarbejdsformer, som har fremmet det tværfaglige samarbejde. På baggrund af succeskriterierne udarbejdes en detaljeret evalueringsplan (se evt. tidsplanen side 24). Status for 2012 Rehabiliteringsteamet i Sundhedscentret Antal borgere Antal borgere henvist til rehabiliteringsforløb hjerte/diabetes/kol/livsstil 327 Antal borgere i forløb med sundhedsvejledning 388 Antal borgere i Lær at leve med kronisk sygdom/lær at tackle kroniske smerter 47 10

12 To fokusområder skaber resultaterne I forbindelse med implementering af handleplanen er det nødvendigt at fokusere på to områder, der afhængigt af hinanden vil danne fundamentet for at opnå de ønskede resultater set i relation til borgeren, medarbejderen samt økonomi og ressourcer. Det ene fokusområde rettes mod medarbejderne i forhold til kompetence og faglighed. Men også kulturen i organisationen er af afgørende betydning for medarbejderens tilgang til borgeren og for det tværfaglige samarbejde. I forbindelse med paradigmeskiftet ses kompetenceudvikling som en forandringsproces. Det andet fokusområde rettes mod organisationens struktur og indsatser i forhold til borgerens forløb gennem en rehabiliteringsindsats. Hvad skal der ske, hvordan, hvornår, hvem er involveret, hvilke roller samt ansvarsfordeling. Kultur, faglighed og kompetencer Resultat Borgeren: Et selvstændigt og meningsfuldt liv Øget eller bevaret funktionsevne, mestringsevne og livskvalitet Struktur og indsatser Samarbejdsaftaler Forebyggelsesindsatser Økonomi og ressourcer Effektive og effektfulde rehabiliteringsforløb. Medarbejderen: Tværfagligt samarbejde Trivsel Kilde:Type2dialog 11

13 Fokusområde: Kultur, faglighed og kompetencer Rehabilitering kræver en rehabiliterende adfærd hos medarbejderen og sker ud fra en grundlæggende antagelse om, at alle borgere helst vil klare sig selv uden hjælp fra andre. Med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov sættes der mål og arbejdes ud fra hjælp til selvhjælp og fokus rettes mod borgerens muligheder og ressourcer med henblik på, at borgeren bevarer og/eller forbedrer sin funktions- og mestringsevne - og dermed bevarer eller opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. En stærk monofaglighed er en forudsætning for at indgå i det tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige samarbejde er en nødvendighed for at opnå et helhedssyn på borgeren, og at borgeren får oplevelsen af et sammenhængende forløb. Grundlaget for at kunne lykkes med en tværfaglig, sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang er et fælles fundament og et fælles sprog. Der udarbejdes med udgangspunkt i ovenstående en beskrivelse af det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis for forebyggelsesindsatserne i Sundhedscentret - et fælles fundament og fælles sprog, som indsatserne baseres på. Det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis vil tage udgangspunkt i funktions- og mestringsevnebegrebet og indeholde beskrivelse af de sundhedspædagogiske metoder og tilgange, som skal involvere og sætte borgeren i centrum. Medarbejderen bliver sundhedscoach i borgerens forløb. Kompetenceudviklingen i 2013 og 2014 i Sundhedscentret vil tage udgangspunkt i det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis, og følgende emner kan tænkes ind: Funktionsevne (ICF modellen) Sundhedspædagogiske metoder og værktøjer Coaching Retningsgivende mål omsat til en rehabiliteringsplan Vidensdeling og udvikling af det tværfagligt samarbejde Fundamentale værdier i Sønderborg Kommune (implementering af den igangsatte værdiproces). Kultur, faglighed og kompetencer Målgruppen for kompetenceudvikling kan, når det er relevant, udvides med udvalgte nøglepersoner i socialpsykiatrien, handicap, hjemmesyge- og sundhedsplejen samt Jobcenteret. 12

14 Fokusområde: Struktur og indsatser Som et led i implementeringen af handleplanen for kronikerområdet vil der under overskriften struktur og indsatser være fokus på to initiativer: Samarbejdsaftaler Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret. Struktur og indsatser Samarbejdsaftaler Forebyggelsesindsatser Samarbejdsaftaler I relation til de strategiske fokusområder i rehabiliteringsstrategien er samarbejdsprocesser, sammenhæng og koordination nøgleord for rehabilitering, hvorfor koordinering vil få stor betydning for at opnå de ønskede resultater. Derfor vil der i forbindelse med implementeringen være fokus på koordinering af arbejdet ved hjælp af samarbejdsaftaler og fælles arbejdsgange, der bidrager til en mere systematisk og integreret rehabiliteringsindsats på tværs af fagområder. Initiativerne er nærmere beskrevet på side 14. Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Det fremgår af rehabiliteringsstrategien at der i forbindelse med handleplanens implementering vil ske en omlægning af Sundhedscentrets indsatser i henhold til: At tilrettelægge rehabiliteringsforløb efter andre kriterier end sygdomsdiagnoser En evt. udvidet opgavevaretagelse i forbindelse med nye målgrupper og indsatser. Der vil endvidere være særligt fokus på en højere grad af integration af frivillighedsområdet og Sundhedscentrets indsatser. De fremadrettede initiativer er nærmere beskrevet på side

15 Samarbejdsaftaler Udgangspunktet for det gode rehabiliteringsforløb er, at der er tale om en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Derfor er det fremadrettet et mål at arbejde med formaliserede samarbejdsaftaler. Arbejdet med formaliserede samarbejdsaftaler skal afklare følgende: Værdier, der skal lægges til grund for samarbejdet Arbejdsdelingen Aftale omkring udveksling af information Aftale om håndtering af overgange. Der vil blive arbejdet med samarbejdsaftaler med flere aktører og evt. på flere niveauer: Interne samarbejdsaftaler med kommunale aktører Samarbejdsaftaler med sygehuse og praktiserende læger Samarbejdsaftaler med andre eksterne aktører fx frivillige foreninger. 14

16 Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kommunens forebyggelsesopgaver omfatter både en borgerrettet indsats, der skal forebygge sygdom og ulykker og en patientrettet indsats, der skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænser eller udskyder komplikationer. Den borgerrettede forebyggelse udgør et fundament, og den patientrettede forebyggelse kan ses som et supplement til den borgerrettede forebyggelse. Der kan på denne baggrund være gevinster ved i høj grad at samtænke indsatserne i den borgerrettede forebyggelse med den patientrettede forebyggelse. Forebyggelsesindsatser vil ofte indgå i et rehabiliteringsforløb til borgere med kroniske sygdomme - enten som en enkeltstående indsats eller som et led i et samlet rehabiliteringsforløb på tværs af fagområder. Handleplanen vil føre til, at de nuværende diagnoserettede forløb i Sundhedscentret vil blive omlagt. Henvisningsprocedurer, målgrupper og indhold vil blive ændret. På den måde udgør handleplanen også en virksomhedsplan for de samlede forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret. Det vil fremadrettet være borgerens funktionsevne, mestringsevne og udviklingspotentiale, der er i fokus, og som afgør om borgeren er i målgruppen for en visiteret forebyggelsesindsats. Det vil sige, at målgruppen ikke alene er borgere, der har en kronisk sygdom, men også borgere med fx kræftsygdomme samt borgere, der har en risikoadfærd eller er særligt sårbare. Kronisk sygdom i sig selv fører således ikke til, at borgeren er i målgruppen for forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret. Sundhedscentret tilbyder fremadrettet to typer forebyggelsesindsatser: Åbne forebyggelsestilbud (se side 17) Visiterede forebyggelsesindsatser med særlige kriterier, hvor henvisning finder sted på baggrund af en sundhedssamtale (se side 18-19). Forebyggelsesindsatserne indeholder livsstilsinterventioner og/eller patientuddannelse samt opfølgning og fastholdelsestilbud. Forebyggelsesindsatserne tilrettelægges efter målgruppens behov i grupper eller individuelt og foregår i Sundhedscentret og i andre lokaliteter, fx Sundhedshuset i Nordborg. 15

17 Procedure for henvisning/henvendelse Henvisning/henvendelse til Sundhedscentrets forebyggelsesindsatser både åbne tilbud og visiterede forebyggelsesindsatser kan ske fra: Borgere Praktiserende læge Sygehus Kommunale enheder/forvaltninger. Henvisningen til de visiterede forebyggelsesindsatser sker på baggrund af en individuel sundhedssamtale og stratificering, hvor der tages udgangspunkt i personens funktionsevne, mestringsevne og udviklingspotentiale. I den forbindelse vil en model for stratificering, der kan anvendes som redskab i forbindelse med henvisning til og vurdering i forbindelse med sundhedssamtalen, blive afprøvet og evt. videreudviklet. 16

18 Åbne forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Målgruppe: Alle borgere Indhold: Rygestop Alkoholrådgivning Café- og temamøder, fx om kost og fysisk aktivitet Netværk/frivillige. 17

19 Visiterede forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Målgruppe: Borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin funktionsevne og/eller mestringsevne, herunder evnen til at varetage egen sundhed* pga. kronisk sygdom, kræftsygdomme eller risikoadfærd og sårbarhed Borgere, der samtidig har potentiale for at udvikle funktions- og mestringsevnen, herunder evnen til at varetage egen sundhed. Borgeren kan være i målgruppen i tre forskellige situationer: Pludseligt funktionstab f. eks. i forbindelse med akut opstået sygdom Langsomt funktionstab Forventeligt funktionstab. Eksklusionskriterier: Borgere, der ved egen indsats kan genvinde, bevare eller udvikle funktionsevnen Borgere, der har et dækkende tilbud i andet regi Borgere, der har brug for indsatser, som er aftalt varetaget i andet regi, fx patientrettet forebyggelse i sygehusregi Borgere, hvor den fysiske og/eller den psykiske svækkelse er så væsentlig, at der ikke er et reelt udviklingspotentiale. Formål: At borgere med kroniske sygdomme opnår eller bevarer et selvstændigt og meningsfuldt liv, herunder: Øger eller bevarer funktionsevnen Øger eller bevarer mestringsevnen (fx opnår en øget motivation for at varetage egen sundhed). * fx ICF-klassifikation d570 18

20 Visiterede forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Indhold: Uddannelse mestring af den fysiske, psykiske og sociale livssituation Gruppebaseret Fysisk aktivitet Gruppebaseret Mental sundhed Individuel vejledning Gruppebaseret Social sundhed Individuel vejledning Gruppebaseret Kost Individuel vejledning Gruppebaseret. Henvisningen til de visiterede forebyggelsesindsatser sker på baggrund af en individuel sundhedssamtale og stratificering, hvor der tages udgangspunkt i personens funktionsevne, mestringsevne og udviklingspotentiale. Den fagperson, der deltager i sundhedssamtalen, fungerer som kontaktperson i borgerens forløb. Specifikke kriterier for hver af de visiterede forebyggelsesindsatser vil blive beskrevet i et indsatskatalog, se evt. tidsplanen side

21 Kapacitet - Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Den fremtidige kapacitet for forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret vil være: Kapacitet i forebyggelsesenheden Åbne tilbud 280 borgere pr. år Sundhedssamtaler og visiterede indsatser - Individuelle forløb:370 borgere - Gruppeforløb: 810 borgere 1180 borgere pr. år Total 1460 borgere pr. år* * Hertil kommer café- og temamøder, netværk og frivillige (5 timer pr. uge) Kapacitet i træningsenheden - forebyggelsesindsatser Træningsforløb 1180 borgere pr. år** ** Træningsindsatsen vil som udgangspunkt være et supplement til indsatser i forebyggelsesenheden 20

22 Flowchart - Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 (Fase7) Henvisning/ henvendelse: Borger Praktiserende læge Sygehus Kommunale enheder/forvalt ninger Vurdering Vurdering af om kriterier er opfyldt. Egen indsats Eksterne aktører Kommunale enheder og forvaltninger (anden eller parallel indsats) Opfølgningssamtale Fokus på fortsat fastholdelse af livsstilsændringer efter afslutning af rehabiliteringsforløbet. Sundhedssamtale Vurdering af funktionsevne, mestringsevne og potentiale Individuel plan for rehabiliteringsforløbet udarbejdes sammen med borger. Afslutningssamtale Fokus på fastholdelse af livsstilsændringer efter afslutning af rehabiliteringsforløbet. Opfølgningssamtale Status for borgerens situation og justering af den individuelle plan for rehabiliteringsforløbet. Visiterede forebyggelses indsatser: Uddannelse Fysisk aktivitet Mental sundhed Social sundhed Kost Eksterne aktører Patientforeninger Frivillige foreninger Fitnesscenter Foreningsliv Selvtræning AOF Netværks-dannelse Andet Øget eller bevaret funktionsevne, mestringsevne og livskvalitet. Åbne forebyggelsestilbud: Rygestop Alkoholrådgivning Café- og temamøder Netværk/frivillige 21

23 Organisering i implementeringsfasen Styregruppe: Chefgruppen i Social og Sundhed fungerer som styregruppe, der følger op på og evaluerer implementeringsplanen. Chefgruppen har beslutningskompetencen for implementeringen. Arbejdsgruppe: Der skal nedsættes en arbejdsgruppe bestående af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra: Sundhedscentret - Forebyggelsesenheden og Træningsenheden Sundheds- og Hjemmesygeplejen Handicap Psykiatri- og Udsatte Jobcenteret Kultur og Fritid Forvaltningen Social og Sundhed. Repræsentanterne udpeges af lederen for hvert område. Distriktslederen for Sundhedscentret er tovholder for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens opgave er at sikre videreudvikling, justering og koordinering af handleplanens initiativer, herunder præcisere valg af målinger af effekt samt give input til styregruppen. 22

24 Kommunikation Der vil blive udarbejdet en kommunikationsstrategi målrettet intern og ekstern kommunikation - såvel skriftligt som mundtligt. Følgende interessenter er aktuelle: Politikere Sygehuse og praktiserende læger Pårørende Presse Interessenter Borgere Samarbejdspartnere i kommunen Medarbejdere Ældreråd Handicapråd Frivillighedsråd Foreninger Kommunikationsstrategi og materialer skal udarbejdes, herunder: Pressestrategi de gode historier i pressen Sønderborg Kommunes hjemmeside Informationsmateriale til borgere, pårørende og samarbejdspartnere De gode historier ud i organisationen og omverdenen. 23

25 Tidsplan for implementering Nedenstående skitseres en tidsplan for aktiviteter på et overordnet niveau. Tidsplanen illustrerer de planlagte aktiviteter som skal finde sted i 2013 og Hverdagsrehabiliteringsaktiviteter 2. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kvartal kvartal 2015 Etablering af arbejdsgruppe Udarbejde beskrivelse af teoretisk grundlag og pædagogisk praksis for forebyggelsesindsatser, herunder stratificeringsmodel Udarbejde kvalitetsstandard for forebyggelsestilbud i Sundhedscentret Udarbejde indsatskatalog for forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Implementering af nye arbejdsgange mv. Tilpasse CSC til indsatskatalog for forebyggelsestilbud og arbejdsgange i Sundhedscentret Implementere elektronisk kommunikation (herunder henvisning) til forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Opstart af nye forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Planlægning Udarbejde evalueringsdesign Dataindsamling Evaluering Udarbejde kommunikationsplan Kommunikation Udarbejde kompetenceudviklingsplan Kompetenceudvikling Udarbejde samarbejdsaftaler Involvering af foreninger 24

26 Konklusion og perspektivering Implementering af handleplanen vil medføre en væsentlig forandringsproces og kursændring. Der er mange brikker, der skal flyttes, ændres og falde i hak. Samarbejdet på tværs af fagområder vil blive formaliseret. Der vil blive arbejdet målrettet med at bygge bro og integrere Sundhedscentret med frivillighedsområdet og foreningslivet. Sundhedscentrets rolle og forebyggelsesindsatserne vil blive markant anderledes end i dag. Forebyggelsesindsatserne vil - i langt højere grad end i dag - være tilpasset den enkeltes behov. Forløbet vil derfor være en samarbejdsproces mellem borgeren, evt. pårørende og fagprofessionelle. At Sundhedscentret ikke skal tilbyde diagnoserettede rehabiliteringsforløb til udvalgte diagnosegrupper, er ikke ensbetydende med, at borgere med KOL, hjertesygdom og diabetes ikke længere har mulighed for at få forebyggelsestilbud i Sundhedscentret. Men der vil være borgere, der klarer sig så fint i hverdagen, at de ikke har behov for kommunale forebyggelsesindsatser - til trods for, at de har en af disse sygdomme. Omlægningen af Sundhedscentrets forebyggelsesindsatser betyder på den anden side også, at borgere med andre sygdomme end KOL, hjertesygdom og diabetes vil få lige adgang til at få et forebyggelsestilbud hvis de har behov for det. Det er kort sagt mere sundhed for pengene. 25

27 Titel: Handleplan for kronikerområdet udmøntning af rehabiliteringsstrategien, marts 2013 Udviklingsproces: Handleplanen er udarbejdet i et bredt samarbejde på tværs af afdelingerne i Social og Sundhed samt Jobcenteret. Handleplanen er udarbejdet som et led i projektet forstærket indsats til borgere med kronisk sygdom Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bevilget puljemidler til projektet. Godkendelse: Handleplanen er godkendt af Sundhedsudvalget den 7. maj

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission og vision 4 Funktionsevne og mestringsevne 6 Målgruppe

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi 1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien Social og Sundhed. Godkendt af Socialudvalget 19. september 2013

Handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien Social og Sundhed. Godkendt af Socialudvalget 19. september 2013 Handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien Social og Sundhed Godkendt af Socialudvalget 19. september 2013 Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet

Handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet Handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet Godkendt af socialudvalget den 14. april 2015 Indhold Indhold 2 Baggrund 3 Rehabiliteringsstrategien 4 Grundlæggende antagelser, mission og vision 5 Grundlæggende

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Formål og mål Målgruppe Plejecentrets rolle og opgaver

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Serviceområde: Omsorg og pleje

Serviceområde: Omsorg og pleje Serviceområde: Omsorg og pleje Fokusområde: Kroniske sygdomme Fysisk træning til borgere med kroniske sygdomme. Borgere med kroniske sygdomme får fra maj 2010 tilbud om fysisk træning. Tilbuddet er evalueret

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune Thomas Lund Sørensen Afdelingschef, Sundhed Speciallæge i samfundsmedicin Opgaven Definitioner Loven Sundhedsaftalen Organisering Kommunikation

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

MÅLAFTALE [institutionens eller afdelingens navn]

MÅLAFTALE [institutionens eller afdelingens navn] MÅLAFTALE 2016-18 INSTITUTION/AFDELING [institutionens eller afdelingens navn] CENTER [centrets navn] ANSVARLIG LEDER [lederens navn] AFTALEPART Centerchef [navn] AFTALE INDGÅET [dato] STRATEGISK AFSÆT

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Forside. Kerteminde Kommunes voksenpolitik Voksenforvaltningen

Forside. Kerteminde Kommunes voksenpolitik Voksenforvaltningen Forside Kerteminde Kommunes voksenpolitik 2013 Voksenforvaltningen Voksenforvaltningen Voksenforvaltningen består af: Myndighedsafdeling Jobcenter Sundhed og Pleje Beskæftigelsesafdeling Sekretariat I

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Indsatskatalog Godkendt af byrådet. 2013 Godkendt af Byrådet 18. december 2013 1/38 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Formål...

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Det sammenhængende borgerforløb i praksis

Det sammenhængende borgerforløb i praksis Det sammenhængende borgerforløb i praksis Et kommunalt perspektiv på det sammenhængende borgerforløb Hvilke visioner har kommunen? Hvordan har kommunen grebet det an i praksis? Udfordringerne Betydningen

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning 1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere