Adfærd, kontekst og antropologisk nysgerrighed
|
|
- Camilla Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3. Essay Adfærd, kontekst og antropologisk nysgerrighed Teoretiske begrundede og personlige refleksioner over forholdet mellem et fokus på adfærdsregulering, symptomreduktion overfor et antropologisk fokus på kontekst, kommunikation og mening herunder forpligtelsen til at skabe bevægelse i komplekse problemstillinger og dermed på at skabe nye forbindelser og overskridende læring, og hvad dette har af betydning i forhold til lederskab. Jannie Bonde
2 Forførelsen mod adfærdsreduktion i en samfundsmæssig og organisatorisk ramme Gennem uddannelsen søger jeg gennem antropologisk tilgang 1 kontinuerligt at skabe nye forståelsesrammer for mig selv og mine klienter for på den måde at skabe mere udviklingsfordrende forståelser af børns problematikker. Her søger jeg at iscenesætte et bestemt symptombillede som en tilpasning/overlevelsesstrategi frem for en problemadfærd for på den måde at skabe en anderledes mentaliseringsproces 2 hos de omkringværende i forhold til at imødekomme et barns vanskeligheder. Dette, oplever jeg, giver flere handlemuligheder i forhold til at skabe positiv bevægelse (Nielsen & Hertz, 2014). Jeg oplever i min praksis ikke et fokus på f.eks. adfærdsregulering står overfor et antropologisk fokus jeg oplever de to ting, som yderpunkter på en skala, hvor jeg kan bevæge mig frem og tilbage imellem yderpunkterne. Der skal være plads til begge men i min optik med mest fokus på det antropologiske, da det giver langt flere udviklingsmuligheder i henhold til troen på de uanede muligheder: Det uanede er det, vi får øje på, når vi kigger ved siden af det mønster, som umiddelbart falder i øjnene. Mulighederne opstår, når vi tillader os at være på udkig efter dem (Hertz, 2008, p. 39). PPR, hvori min praksiserfaring er forankret, er historisk en virksomhed med et stærkt individfokus tidligere indlejret i Folkeskolelovens beskrivelse af PPRs rolle i forhold til vurdering af enkelte børns støttebehov (Undervisningsministeriet, 2000). I de 7 år, som jeg har været i PPR, har jeg oplevet en bevægelse ind i den konsultative praksis videre til et nyt ståsted, hvor vi indenfor de seneste år i højere grad får lov at fokusere på familiebehandling, supervision af personale mm.: Traditionelt har PPR lagt vægten på at undersøge, diagnosticere og behandle det enkelte barn. Tendensen går nu i retning af at arbejde mere procesorienteret i de miljøer, barnet befinder sig i. De voksne i miljøet tænkes i højere grad med, når barnets problemer skal defineres og løses. (Undervisningsministeriet, 2000) Jeg finder i overensstemmelse med Philip Dahl Kjær (2014) at PPR får sin berettigelse ved netop at have ekspertisen til at kunne vælge metoder, der passer til problemfeltet frem for at være dikteret af faste handlemuligheder (ofte begrænset til observation, udredning og konsultation) som følge af en traditionel forståelse af PPR s funktion som fokuseret på individuel tvangsmæssig elevgørelse af barnet. (Kjær, 2014 p.16). Jeg mener i overensstemmelse med Philip D. Kjær, at PPR kan styrkes ved at arbejde med barnet i de mange kontekster, som det indgår i. At man organisatorisk og politisk forsøger at bløde op på forståelse af PPRs kerneopgave medfører dog ikke, at man ligeså hurtigt oplever forskellen i praksis ofte oplever jeg, at lærerne skal opleve effekten af familiebehandling, supervision osv., før de opgiver tanken om den individfokuserede undersøgelses-psykolog, som er adgangskortet til diagnosticering. Her kan der være modvind i forhold til en antropologisk tilgang, idet der eksisterer stærke historier om f.eks. medicins effekt på børn, hvor terapiens og familiebehandlingens effekt ikke har samme pondus: Der er behov for skærpet opmærksomhed omkring, hvordan sociale processer (øget opmærksomhed omkring bestemte modediagnoser, påvirkning fra patientforeninger 1 Dvs. en forståelse af at menneskelige handlinger ikke kan ses som isoleret og adskilt fra de sammenhænge, de forekommer i. (Nielsen & Hertz, 2014) 2 Mentalisering forstået som de mentale strukturer, der er i stand til at fortolke betydning af en handling i interpersonelle kontekster (Fonagy & Target, 2007, p. 200) Jannie Bonde Side Side 2 1
3 og højprofilerede eksperter etc.) og markante aktører (især medicinal industrien) kan påvirke den diagnostiske praksis i retning af, at flere får en ADHD-diagnose og sættes i medicinsk behandling. (Jørgensen, 2014, p. 282) Tillid og oplevelse af forståelse som forudsætning for eksplorativ tilgang I vores samfund baseres meget af vores forståelse og behandling af psykopatologi på ud fra et individuelt udgangspunkt 3 ; Man symptombehandler barnet (giver centralstimulerende medicin til børn med opmærksomhedsforstyrrelser, TEACH-pædagogik til barnet med autisme-diganoser osv.) for på den måde at (forsøge at) reducere symptomerne. Skal man bevæge klienter (lærere, forældre, børn osv.) ud i en mere antropologisk nysgerrighed, bliver tillid og herunder lederskab vigtige begreber, da jeg oplever, at det kræver en særlig indsats for de fleste at arbejde sig ud af fastgroede tankemønstre. I den forbindelse bliver jeg optaget af Peter Fonagys (2014) fortælling omkring menneskers meningsdannelse ud fra Fonagys forståelse bruger klienter (f.eks. i en terapeutisk relation) en af to tilgange i forhold til at afgøre om viden er meningsfuld: 1. Giver den præsenterede viden mening for mig (dvs. forstår jeg det logiske ræssonement)? 2. Har jeg tillid til vidensdeleren? Da det kan være svært for klienterne at afgøre om den viden (forståelsesform) giver mening (ud fra et logisk ræssonement), vil en væsentlig del af måden, vi kan tage lederskabet i forhold til at flytte fokus, bero på vores evne til at være gøre os fortjent til denne tillid. Dette kan dog til tider være en kompliceret proces, da mange af de familier, som jeg møder, ofte er traumatiserede og stressbelastede, og på det grundlag har svært ved netop at udvikle denne tillid. Her kræver det særlig terapeutfærdigheder, hvor det også bliver relevant at kigge på, hvordan vi som terapeuter bidrager til, at dette muliggøres (jf. Jensen, 2009). Typisk viser det sig lettere, når man over tid arbejder med professionelle (hermed menes lærere, pædagoger m.fl.). Her kan der også være massive stressbelastninger, men alligevel oplever jeg her et andet overskud/forforståelse, ligesom der her er muligheden for at opbygge tillid over tid (da det ofte et de samme professionelle, som man deltager i processer med forhold til forskellige problemstillinger, som følge af den måde vi organiseres på, hvor vi betjener faste institutioner/skoler). I praksis oplever jeg forudsætningen for, at mine samarbejdspartnere kan tage et antropologisk perspektiv, er, at de netop føler sig forstået: new ideas are more likely to invite new ways of relating if they are introduced within a relationship that is safe enough, nonintrusive enough (Andersen iflg. Fredman, p. 16):. Ofte er Nej, jeg vil ikke henvise dit barn til psykiatrisk udredning, fordi jeg tænker, at det er misforstået individorienteret ikke være et godt udgangspunkt for dialog i forhold til de forældre, der henvender sig, fordi de gerne vil have deres barn udredt for autisme. Hvis jeg i stedet spørger ind til historien, hører hvorfor netop en udredning opleves vigtigt, og hvilke gaver, de håber at få heraf, oplever jeg et meget bedre grundlag for dialog. 3 Individuelle og biologiske forklaringsmodeller overtages som grundantagelser og fører til ønsker om individuelle udredninger, diagnoser, kompenserende foranstaltninger og medicinsk behandling. (Ekeland, 2006; Brinkmann, 2010, Hertz, 2008 iflg. Nielsen og Hertz, 2014, p. 5) Jannie Bonde Side Side 32
4 Ved at være åben for f.eks. forældrenes ønsker, får man ofte banet vejen (skabt den nødvendige tillid fra forældrene) til, at man sammen med dem kan være mere eksplorativ i forhold til, hvorfor adfærden pt. opleves som et problem, hvilke alternative forklaringsmodeller, der kunne være, og hvorfor den konkrete adfærd blev barnets bedste løsning, herunder hvordan barnet kan få opfyldt det, som det søger med sin adfærd på mere hensigtsmæssige måder. Konkrete redskaber som i praksis synes at forbedre muligheden for kompleksitet, hvoraf det uanede opstår I min praksis har jeg fundet forskellige metoder, som jeg finder virksomme i henhold til at skabe antropologisk fokus. Typisk har jeg i mit arbejde med personale og forældre meget gavn af at tage udgangspunkt i den narrative tilgang med eksternalisering af problemet (White, 2006). Her starter jeg med en fortælling om, at f.eks. opmærksomhedsproblemer, angst el. andet kan være mere eller mindre dominerende i forhold til en persons liv herunder influere adfærdsmæssige, emotionelle, fysiske, interpersonelle dele af barnets (og familiens liv) i større eller mindre grad. Igennem en sådan tilgang oplever jeg dialogen mere dynamisk, hvilket skaber bedre forudsætninger for at skabe forandringsprocesser, da jeg herigennem anerkender forældre og lærernes oplevelse af et bestemt symptombillede, samtidigt med at man kan arbejde med forandringspotentialerne. Her oplever jeg, at jeg lettere kan antage et antropologisk udgangspunkt i forhold til, hvad der giver problemet fylde, hvornår det fyldte mindre osv., Ligeledes kan det være familiens, lærernes sammen med barnets fælles projekt i forhold til at afhjælpe vanskelighederne, hvilket i første omgang skaber en bevægelse fra den meget individorienterede, bio-genetiske forståelse af psykopatologi, til psykopatologi som en mere dynamisk størrelse. Ligeledes finder jeg det også ofte mindre sårbart for forældrene (i forhold til spørgsmål om skyld, skam og ansvar) at tage udgangspunkt i Alan Carrs (2006) beskrivelse af beskyttende og disponerende faktorer i forhold til udvikling omkring psykopatologi. Jeg taler med de voksne om, at barnets vanskeligheder ofte influeres af familiens funktionsmåde (f.eks. konfliktniveau i familien), marginalisering i skole osv., og får gennem denne forståelses legitimeret (ud fra et evidensbaseret udgangspunkt, som igen har en særlig legitimering 4, som jeg må forhold mig til) et mere antropologisk fokus uden at deevaluere forældrenes eller lærernes udgangspunkt i, at barnet har ADHD. Hermed skaber jeg mig plads til at se på de aspekter af barnets liv, som forstærker/afhjælper netop denne fremtrædelsesform. Hvorfor et antropologisk fokus? Men hvorfor er det så vigtigt at flytte fokus fra det adfærdsregulerende til et mere antropologisk fokus? Hvis et fokus udelukkende er på symptomreduktion i en familie, hvor barnet fungerer som whistleblower, vil problemadfærden opstå igen og igen; Når en adfærd afhjælpes opstår et nyt symptombillede(hertz, 2010, p 83). Jeg har aktuelt oplevet et massivt omsorgssvigtet barn, som først udviklede en hyperaktiv adfærd med stor grad af impulsivitet, tømte sæbebeholdere, tændte ild osv.. Da dette blev nogenlunde aflært udviklede han dernæst angst, for så igen at udvikle tvangshandlinger og seksuelt grænseoverskridende adfærd, hvilket alt sammen igen relaterede sig til den grundlæggende mangel på omsorg og den heraf følgende fornemmelse for selvet. Eksemplet viser, at der aktivt kan sættes ind i forhold til det aktuelle symptombillede, men før der sættes massivt ind i forhold til den helt grundlæggende mangel på (oplevelse af) omsorg, så vil drengens symptombillede fortsat fremstå som patologisk - men med forskellige fremtrædelsesformer. 4 Med de problematikker, som naturligvis eksisterer i forhold til dette (jf. eks. Ekeland, 2009, Jensen, 2013) Jannie Bonde Side Side 3 4
5 At arbejde ud fra et antropologisk fokus er også et forsøge på at arbejde med udvikling frem for kompensation for på den måde, at sikre at barnet eller den unge får uanede muligheder. Hvis der kun arbejdes men konkret symptomreducerende teknikker (f.eks. at bruge et Boardmaker-system) er der risiko for, at barnets nuværende funktionsniveau fastholdes. Hvis ikke der ses et udviklingspotentiale herunder hvis barnet forstås som permanent handicappet, vil man risikere at færdigheder aldrig udvikles. F.eks. har jeg haft et samtaleforløb med en mor, som har boet flere år på institution, men som aldrig har lært at tage en beslutning, og derfor har behov for at spørge andre til råds om alle beslutninger, da hun er meget usikker på egne evner til planlægning og vurdering, da hun altid har kørt efter institutionens stramme pædagogiske skemaer med hen høj grad af ydre styring, uden nogen havde overvejet at lære hende ny strategier, da dette ikke var relevant, da hun jo havde ADHD. Ligeledes vil introduktionen af en mere nuanceret problemforståelse søge at skabe en højere grad af læring (Bateson, 2005), sådan at de voksne ikke blot lærer at løse et symptom for så at vende tilbage for psykologbistand, når det næste symptom opstår, men i stedet erhverve en mere adaptiv læring om barnet, som kan anvendes i nye kontekster og på den måde indgå i en mere bæredygtig udvikling Afslutning Min overbevisning er, at man aldrig kan tale om adfærd uden kontekst, og at vi nødvendigvis altid må forholde sig til begge dele. Jeg har mødt erfarne psykologer, som benægter effekten af alle individorienterede indsatser som medicin og kognitiv adfærdstræning, og omvendt andre som udtaler, at når barnet har autisme er der jo ikke grund til at arbejde med forældreskabet. Begge ekstremiteter mener jeg ikke er gavnligt for et barns udvikling - nogle gange kan medicin være nødvendigt, for at vi kan få barnets arousalniveau reduceret til, at vi blot kan komme i kontakt med det, eller kognitiv adfærdsterapi kan være nyttigt, hvis barnets angstniveau (og undgåelsesadfærd) er så altoverskyggende, at omgivelserne ikke har overskud til at kigge på andet. Ligeledes kan vi heller ikke kan arbejde med, at vi bare kan ændre konteksten totalt, og så forsvinder alle barnets vanskeligheder, da det sjældent går sådan ved anbringelser, skoleskift etc.., På den måde har jeg et pragmatisk udgangspunkt. Alt ting foregår i et komplekst samspil, og vi kan ikke forvente, at de vi samarbejder med som udgangspunkt forstår komplicerede begreber som multifinalitet og ækvifinalitet. Hvis (som jeg desværre kun oplever få gange om året) jeg kan løse et barns vanskeligheder udelukkende ved simpel symptomreduktion (kognitiv adfærdsterapi, forældretræningsprogrammer, mindfulness etc.) er det efter min mening kun lykkeligt. Vi må blot være vores etiske forpligtelse bevidst om, at vi igennem denne form for behandling/tilgang ikke kamuflere dysfunktionelle familiemønstre (med tanke på barnet som whistleblower), omsorgssvigt (f.eks. ved børn med øget arousal som følge af omsorgssvigtede miljøer), eller giver barnet et permanent begrænset selvbillede af sig selv med et livslangt handicap, som nødvendigvis må afvente en skæbne som voksen med fortsat massivt støttebehov, og herigennem begrænse barnets udviklingsmuligheder herunder muligheden for recovery, der opstår i kraft af oplevelsen af at indgå i samspil præget af gensidighed og nysgerrighed, dér hvor fællesskabet fokuserer på det, der rækker ud over umiddelbare fremtrædelsesformer og reducerede forventninger. Her fremmes et (stedfortrædende) håb og ikke mindst opbygning af udviklende hverdagserfaringer og handlinger, der kan gøre en afgørende forskel. (Nielsen & Hertz, 2011, p. 337). Jannie Bonde Side 54
6 Litteraturliste: Bateson, G. (2005). Mentale systemers økologi. Akademisk Forlag. Carr, A. (1999) The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology. A Contextual Approach. London: Routledge. Ekeland, T. (2009). Hvad er evidensen for evidensbasert praksis?. In Grimen, T.Evidensbaseret profesjonsutøvelse. Abstrakt Forlag. Fonagy, P. (2014) Intervention på Børneområdet (kursus), Helsingør, november, Fonagy, P. & Target, M. (2007), Tidlig indsats og udvikling af selvregulering. In Finagy. P., Schore, A.N. & Stern, D.N. (Eds.) Affektregulering i udvikling og psykoterapi (p ). København: Hans Reitzels Forlag, 2007 Fredman, G. (XXXX), Preparing ourselves for the therapeutic relationship. Revisiting "hypothesizing revisited. Human System ( 17) Hertz, S. (2008), Børne- og ungdomspsykiatri. København: Akademisk Forlag. Hertz, S. (2010), There is a crack in everything, that s how the light gets in. In Brinkmann, S. Det diagnosticerede liv. (p. X-X)Forlaget Klim. Jensen, P. Virkningsdiskus. In Fokus på Familie (3), Jørgensen, C.R. (2014) ADHD. Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse. København: Hans Reitzels Forlag. Kjær, P.D. (2014). Kursændring i PPR JA TAK. In Psykolog Nyt (15), p Nielsen, J. & Hertz, S. (2014) At arbejde systemisk i et diagnostisk felt revisited. Retrieved 15. december 2014 fra Nielsen, J. & Hertz,S. (2014) Antropologi, hypotesedannelse og lederskab. (Unpub) Nielsen, J. & Hertz, S. Fra recovery til discovery - børns og unges udvikling som et fælles anliggende In Tidsskrift for psykisk helsearbeid( 4) (2011), p White, m. (2006). Narrativ Praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Undervisningsministeriet (2000). Vejledning om PPR pædagogisk- psykologisk rådgivning. Undervisningsministeriet, 2000 Retrieved from d. 15/ Jannie Bonde Side 56
Artikel, Psykologiske psykiatriske perspektiver. Børns inddragelse
Artikel, Psykologiske psykiatriske perspektiver Børns inddragelse Jannie Bonde 07-05-2014 I Danmark er der en gennemgående bevidsthed omkring børns rettigheder f.eks. i forhold til høring omkring skilsmisse,
Læs mereFABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.
FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne
Læs mereThere is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992
There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereArtiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede.
Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Af Søren Hertz Diagnoser og afmagt Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Lige nu arbejdes der ihærdigt på, at 2 til 3% af
Læs mereTværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver
Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring
Læs merePPR-PsykoLog. Den narrative
Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereEt meget mere vidtrækkende perspektiv på det systemiskes eksistensberettigelse i børne- og ungdomspsykiatrien
Et meget mere vidtrækkende perspektiv på det systemiskes eksistensberettigelse i børne- og ungdomspsykiatrien Af: Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater, Hillerød. hertz@metalog.dk Tak til Lennart Lorås
Læs mereSocial uorden bliver gjort til individuel uorden
Kapitel 17 Social uorden bliver gjort til individuel uorden Søren Hertz I en årrække har det pædagogiske, psykologiske og psykiatriske felt været domineret af en faglig tilgang baseret på, at sociale problemer
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereDE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem? 1
DE VREDE UNGE Hvad skal vi gøre med dem? www.diamantforlobet.dk 1 Hvem er vi? Og hvad er vores baggrund for at tale om de vrede unge? www.diamantforlobet.dk 2 www.diamantforlobet.dk 3 DAGENS PROGRAM Vredesforståelser
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereProjektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013
Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs merePSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier
PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereJeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet.
Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet. Børnene og de unge viser os med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereFællesskaber, der rækker ud over skolen
Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereDen foretrukne viden. Værdineutral? Af Jørn Nielsen og Søren Hertz
Den foretrukne viden Den positivistiske forskning har tilsyneladende taget patent på begrebet evidensbaseret praksis. En psykolog og en børne- og ungdomspsykiater tilbyder andre konstruktioner om ADHD,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereProfessionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen
Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereRelation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen
Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereSøren Hertz Børne- og ungdomspsykiater
ICDP Konference 06.10.2016 Udsatte børn og unge som gaver til omgivelserne Mistrivsel som invitation til ny-orientering Berørt og bevæget vores egen sensitivitet Det mentale lever i det sociale. Symptomer
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereKURSUSTILBUD 1. halvår 2016
KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereKære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.
Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereKollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk
Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ
Læs mereAdopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger
Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet
Læs mereJeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet.
Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. De viser med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er nødvendige dialoger,
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereFamiliebehandling i Oasis
ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereTværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge
Tværfagligt samarbejde om børn og unge Store Praksisdag 26. januar 2017 Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Program Kort om mig Hvornår kan vi samarbejde? Kommunal organisering
Læs mereVuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?
Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereVi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011
Platangården Socialpsykiatri 06.04.2016 Anbragte børn som gaver til deres omgivelser et insisterende udviklingsperspektiv institutionen som del af noget større Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereNUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel
NUSSA Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel 1 Hvem er vi? Amira Saric, udviklingskonsulent fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Heidi Jacobi Madsen, tosprogskonsulent, Varde Kommune
Læs mereungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan
ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereMISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV
NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget
Læs mereForslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud
Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud DATO Kort beskrivelse af forslag til nyt behandlingstilbud Sidst rettet Udredningsopgaverne skal fremover
Læs mereSlip kontrollen og håndter tilværelsen.
Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereBliv ekspert i at forstå børn
Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereRådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereSøren Hertz Børne- og ungdomspsykiater
Århus d. 31. august 2018 Hvad er det for et samfund, der tillader, at vi gør børn til dem, der har problemet? Børns invitationer som omdrejningspunkt.. Symptomer som fremtrædelse, som øjebliksbilleder
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSårbare børn i betydningsfulde relationer. Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen
Sårbare børn i betydningsfulde relationer Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen Forudsætninger for menneskelig udvikling Humberto Maturana - konstruktivist Al udvikling sker i den enkelte,
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs merePsykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard
Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding
Læs merePPR i de nye modtageklasser
PPR i de nye modtageklasser Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Tosprogskonsulent Karin Horsted Berg PPR psykolog Ann Dalgaard Bødker KL Konference 16. juni 2016 Program for workshop Tredelt oplæg Kort om
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereSpor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?
Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri
Børne- og ungdomspsykiatri This page intentionally left blank Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiatri Nye perspektiver og uanede muligheder Akademisk Forlag Børne- og ungdomspsykiatri nye perspektiver og
Læs mereKonference om ADHD og forældreindsatser
Konference om ADHD og forældreindsatser Aarhus kommunes erfaringer med forældreindsatser til målgruppen Henrik Kyed Steffensen, PMTO terapeut og DUÅ gruppeleder og Lotte Hestbæk, afdelingsleder s erfaringer
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mere