Praktikpladssøgende elever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktikpladssøgende elever"

Transkript

1 Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever, der ikke er i praktikcenter. Herunder er der stillet forslag om en udvidelse af de såkaldte EMMA-kriterier (egnethed, geografisk mobilitet, faglig mobilitet, aktivt søgende), således at praktikpladssøgende elever i søgekøen skal opfylde disse kriterier for at være registreret af skolen/praktikcenteret som praktikpladssøgende. Undervisningsministeriet har derfor foretaget denne analyse af de praktikpladssøgende elever, der bl.a. ser på: - Hvor stor en andel af de elever, der indgår uddannelsesaftaler, der har været registreret som praktikpladssøgende, herunder hvor lang tid. - Hvor lang tid elever står i søgekøen - Hvad der kendetegner praktikpladssøgende elever afhængig af varighed i søgekøen. - Hvor de praktikpladssøgende elever ender, når de ikke længere står i søgekøen. Resumé Varighed i søgekøen - Mere end otte ud af ti elever står i søgekøen i under fire måneder. I 2013 stod halvdelen af eleverne kun i søgekøen i op til en måned og kun 12 procent stod der i mere end tre måneder procent af de elever, der indgik en uddannelsesaftale med en virksomhed i 2014, havde været praktikpladssøgende inden for et år før indgåelse af aftale. Det er en fordobling i forhold til På trods af fordoblingen er den tid, eleverne nåede at stå i søgekøen, ikke steget i perioden. Ni ud af ti af de elever, der havde været praktikpladssøgende inden for et år før indgåelse af en uddannelsesaftale, havde stået i søgekøen i under fire måneder. - De aktivt søgende elevers forsørgelsesgrundlag ser ud til at afhænge af tilgangsmåned, når der ses på de søgende efter en måned i søgekøen. Hvad kendetegner de elever, der står i søgekøen? - De praktikpladssøgendes elevers forsørgelsesgrundlag er i høj grad betinget af de generelle konjunkturer og varigheden i søgekøen. o Jo længere tid eleverne har stået i søgekøen, jo større andel er i beskæftigelse, mens de står i søgekøen. Beskæftigelsesgraden har dog været faldende over tid uanset varighed i søgekøen pga. ændrede konjunkturer. o Over tid tendens til, at en stigende andel af de elever, der står i søgekøen i op til to måneder, modtager SU, dvs. er i gang med en anden uddannelse, mens de er aktivt søgende Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 1 af 18

2 efter en praktikplads. Hertil bemærkes, at der kan være registreringsmæssige udfordringer i forhold til den eksakte datoangivelse i de enkelte datakilder, hvilket kan være noget af forklaringen. Endvidere gælder, at elever, der færdiggør deres grundforløb i juni også modtager SU i juli. o Tendens til, at en stigende andel af de praktikpladssøgende elever modtager dagpenge eller kontanthjælp med varighed i søgekøen. Hvor går elever i søgekøen hen? - Særligt efter omkring tre måneder i søgekøen begynder eleverne at foretage sig andre ting end at søge efter en praktikplads. Det bemærkes i den sammenhæng, at skolerne hver tredje måned skal følge op på, hvorvidt eleven fortsat er aktivt søgende. - Der er kun små forskelle i elevernes status over tid afhængig af, om eleverne tilgik søgekøen i januar eller juni Uanset tilgangsår er mere end 40 procent af de elever, der stod i søgekøen i op til tre måneder, enten startet i uddannelsesaftale eller i skolepraktik. Andelen af elever, der har fået en aftale, er dog faldet over tid for denne elevgruppe, mens andelen, der er i skolepraktik er steget. - Jo længere tid eleverne har stået i søgekøen, jo større andel er i beskæftigelse efter de har forladt søgekøen. Andelen er dog faldende over tid uanset varighed, hvilket må ses i lyset af ændrede konjunkturer. - Andelen af elever, der modtager SU, ser ud til at stige over tid. Elever, der modtager SU efter de har forladt søgekøen, må antages at være i gang med en anden uddannelse. Det er særligt elever, der har gennemført et merkantilt grundforløb, der inden for tre måneder efter fuldførelse, er i gang med en anden uddannelse typisk hhx eller hf. - Fra 2010 og frem er andelen, der modtager dagpenge eller kontanthjælp, efter de har forladt søgekøen, nogenlunde stabil. - Som udgangspunkt opnår de elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, en ordinær aftale. Der ser ud til at være en tendens til en stigende brug af korte aftaler blandt de elever, der står i søgekøen i mere end tre måneder. Definition af praktikpladssøgende Praktikpladssøgende elever er i denne analyse defineret som elever, der har gennemført et grundforløb og ikke er i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse i nyt grundforløb, uddannelsesaftale eller skolepraktik. 1 Analysen er eksklusiv social- og sundhedsområdet, som har et dimensioneringssystem, der giver nogle andre rammer for praktikpladsområdet. På erhvervsuddannelserne har eleverne mulighed for at registrere sig som praktikpladssøgende ved start på grundforløbet. Elever, der er i gang med grundforløbet, kan stadig finde og indgå en uddannelsesaftale eller vælge at færdiggøre uddannelsen i skolepraktik og vil dermed ikke komme i en situation, hvor erhvervsuddannelsen ikke kan færdiggøres, fordi de mangler en uddannelsesaftale. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 2 af 18

3 Varighed i søgekøen Elevernes tid i søgekøen varierer over tid. I det følgende afsnit undersøges, hvor lang tid eleverne i gennemsnit står i søgekøen samlet set og for de elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed. For alle elever, der har stået i søgekøen, dvs. uanset om de opnår en uddannelsesaftale eller ej, gælder, at mere end otte ud af ti elever står i søgekøen i tre måneder eller mindre, jf. figur 1. Blandt de elever, der blev praktikpladssøgende i 2013 var knap halvdelen praktikpladssøgende i op til en måned. Det er en væsentlig stigning i forhold til tidligere år, men skyldes, at karensperioden blev afskaffet pr. 1. januar 2013 og eleverne dermed havde mulighed for at starte i skolepraktik med det samme, hvor de tidligere skulle vente to måneder, før de kunne starte. Sammenholdes varigheden i søgekøen blandt elever, der tilgik søgekøen i perioden 2009 til 2012 dvs. inden afskaffelse af karensperioden ser eleverne ud til at stå i kortere tid i søgekøen. I perioden ses en stigning i andelen af elever, der kun står i søgekøen i op til en måned. Blandt de elever, der tilgik søgekøen i 2009 stod 26 procent af eleverne i søgekøen i op til en måned mod 31 procent i Figur 1 Varighed i søgekøen fordelt efter år for tilgang til søgekøen uanset elevens status efter endt forløb i søgekøen, % 17% 23% 12% % 28% 29% 12% % 27% 28% 15% % 27% 28% 13% % 25% 35% 14% % 26% 32% 15% 0% 20% 40% 60% 80% 100% En måned To måneder Tre måneder Fire måneder og derover (Styrelsen for It og Læring (Udtrækstidspunkt februar 2015)). Tallene indikerer, at elevernes tid i søgekøen afhænger af, hvornår på året de tilgår søgekøen, jf. figur 2. Elever, der tilgik søgekøen i efteråret 2013 stod i søgekøen i lidt længere tid end elever, der tilgik søgekøen den øvrige del af året. Denne tendens gør sig også gældende i tidligere år. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 3 af 18

4 Figur 2 Varighed i søgekøen fordelt efter sæson for tilgang til søgekøen, 2013 Forår 50% 15% 23% 11% Sommer 47% 21% 21% 12% Efterår 42% 14% 29% 15% Vinter 52% 14% 22% 12% 0% 20% 40% 60% 80% 100% En måned To måneder Tre måneder Fire måneder og derover (Styrelsen for It og Læring (Udtrækstidspunkt februar 2015)). Blandt de elever, der har indgået en uddannelsesaftale, ses, at andelen, der havde været praktikpladssøgende inden indgåelse af aftalen, er steget fra syv procent til 14 procent i perioden 2008 til 2014, jf. figur 3. Det svarer til en stigning fra knap praktikpladssøgende i 2008, der var søgende inden for et år før indgået uddannelsesaftale, til godt praktikpladssøgende i Langt de fleste af de elever, der indgår en uddannelsesaftale, har således ikke stået i søgekøen. Af figuren ses, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler samtidig er faldet i perioden fra godt indgåede uddannelsesaftaler i 2008 til knap aftaler i I 2009 ses det laveste antal indgåede uddannelsesaftaler i det år blev der indgået knap uddannelsesaftaler med en virksomhed. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 4 af 18

5 Figur 3 Indgåede uddannelsesaftaler i alt og hvor eleven har været praktikpladssøgende inden for et år før indgået aftale, Indgåede uddannelsesaftaler i alt Søgende inden for et år før indgået uddannelsesaftale - Antal Søgende inden for et år før indgået uddannelsesaftale - Andel 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Anm.: Opgørelsen omfatter alene elever, der har indgået ordinære, korte eller kombinationsaftaler samt mesterlæreaftaler. Restaftaler efter uddannelsesaftaler eller skolepraktik indgår ikke. Der registreres ikke praktikpladssøgende elever på social- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistent uddannelse, hvorfor disse uddannelser ikke indgår i opgørelsen. (Styrelsen for It og Læring (Udtrækstidspunkt februar 2015)). På trods af en stigning i andelen af elever, der har været praktikpladssøgende inden for ét år før indgået aftale, er tiden i søgekøen blandt disse elever ikke steget, jf. figur 4. Ni ud af ti af de elever, der havde været praktikpladssøgende inden for et år før indgåelse af en uddannelsesaftale, havde stået i søgekøen i tre måneder eller derunder. Den tendens gør sig gældende for alle år i perioden 2008 til Foretages tilsvarende opgørelser blandt elever, der har været praktikpladssøgende op til halvandet år før indgåelse af en uddannelsesaftale, er billedet det samme. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 5 af 18

6 Figur 4 Måneder i søgekøen blandt elever, der har været søgende inden for et år før indgået uddannelsesaftale, % 19% 18% 10% % 23% 20% 12% % 27% 23% 13% % 29% 21% 12% % 29% 25% 11% % 28% 26% 11% % 27% 23% 12% 0% 20% 40% 60% 80% 100% En måned To måneder Tre måneder Fire måneder og derover (Styrelsen for It og Læring (Udtrækstidspunkt februar 2015)). Hvad kendetegner de elever, der står i søgekøen? I det følgende ses nærmere på, om der er forskelle på de praktikpladssøgendes karakteristika afhængig af, hvor længe de har stået i søgekøen. Elever i søgekøen fordeles efter deres: - Forsørgelsesgrundlag - Søgeønske - Personkarakteristika (køn, alder, herkomst, bopælsregion) Eleven fordeles efter det år, de er tilgået søgekøen og længden af deres søgekøs forløb. Elevernes forsørgelsesgrundlag Figur 5 viser elever i søgekøen med tilgang i perioden fordelt efter varighed i søgekøen og forsørgelsesgrundlag i hovedparten af den tid, de står i søgekøen. De praktikpladssøgendes elevers forsørgelsesgrundlag er i høj grad betinget af de generelle konjunkturer og varigheden i søgekøen. Af figuren ses, at jo længere tid eleverne har stået i søgekøen, jo større andel er i beskæftigelse, mens de står i søgekøen. Blandt de elever, der tilgik søgekøen i 2013, var 19 procent af eleverne med en varighed på op til to måneder i søgekøen i beskæftigelse mod 33 procent af de elever, der stod der i mere end tre må- Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 6 af 18

7 neder. Beskæftigelsesgraden ser dog ud til at falde med tilgangsåret, hvilket må ses i lyset af de ændrede konjunkturer. Figuren viser endvidere, at en større andel af de elever, der står i søgekøen i op til to måneder, modtager SU og at den andel er stigende med tilgangsåret. Blandt de elever, der tilgik søgekøen i 2008 og stod i søgekøen i op til to måneder, modtog godt 27 procent af eleverne SU mod 40 procent i 2012 og Det bemærkes, at der kan være registreringsmæssige udfordringer i forhold til den eksakte datoangivelse i de enkelte datakilder, hvilket kan være noget af forklaringen. Endvidere bemærkes, at elever, der fuldfører deres grundforløb i juni, også har ret til SU i juli, hvilket vil gælde for en stor andel af eleverne på det merkantile område. Andelen af elever, der modtager dagpenge eller kontanthjælp, ser også ud til at stige både med varighed i søgekøen og tilgangsår. I 2013 var der således knap 13 procent af de elever, der stod i søgekøen i op til to måneder, der modtog kontanthjælp mod 20 procent af de elever, der stod i søgekøen i mere end tre måneder. Forskellen er ikke helt lige så stor blandt de elever, der modtager dagpenge godt syv procent af de elever, der tilgik søgekøen i 2013 og stod der i op til to måneder, modtog dagpenge mod knap 11 procent af de elever, der stod der i mere end tre måneder. Overordnet ses en fordobling i andelen af elever, der har stået i søgekøen i mere end tre måneder og som modtager offentlig forsørgelse (SU, dagpenge eller kontanthjælp) i perioden Blandt de elever, der tilgik søgekøen i 2008, modtog godt 24 procent en af de tre offentlige ydelser mod knap 50 procent i Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 7 af 18

8 Figur 5 Fordeling af elever med tilgang til søgekøen efter varighed i søgekøen og deres forsørgelsesgrundlag i hovedparten af ugerne i søgekøen Anm.: Kategorien Andet inkluderer øvrige offentlige ydelse end SU, dagpenge og kontanthjælp (fx sygedagpenge, revalidering og barselsdagpenge) og personer, der ikke længere er bosiddende i Danmark. De anførte antal er afrundet til nærmeste 10. Elevernes forsørgelsesgrundlag, mens de står i søgekøen, varierer noget efter, hvilken indgang de søger uddannelse inden for, jf. bilag 1. Eleverne er fordelt på indgang efter deres første søgeprioritet. Blandt elever, der er søgende inden for det merkantile område, ses, at en mindre andel er i beskæftigelse eller selvforsørgelse end den gennemsnitlige elev i søgekøen dette gælder særligt blandt elever med kortere søgekøs forløb, jf. bilagsfigur 1.1. Dog ses, at andelen i beskæftigelse eller selvforsørgelse med tiden nærmere sig den gennemsnitlige elev i søgekøen. Omvendt ser en større andel af de merkantile elever ud til at modtage SU igen særligt blandt elever, der står i søgekøen i mindre end fire måneder. Stort set samme andel modtager enten dagpenge eller kontanthjælp som den gennemsnitlige søgekøs elev. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 8 af 18

9 Blandt elever, der er søgende inden for indgangen Bil, fly og andre transportmidler, er der generelt væsentlig flere i beskæftigelse eller selvforsørgelse end den gennemsnitlige elev i søgekøen dette uanset varighed i søgekøen og tilgangsår, jf. bilagsfigur 1.2. Der er således også en mindre andel, der modtager en offentlig ydelse SU, dagpenge eller kontanthjælp. Generelt gælder, at elever inden for denne indgang i højere grad er i beskæftigelse eller selvforsørgelse sammenlignet med elever, der er søgende inden for de øvrige indgange. Ligesom for elever søgende inden for indgangen Bil, fly og andre transportmidler er elever søgende inden for indgangen Bygge og anlæg også i højere grad i beskæftigelse eller selvforsørgelse end den gennemsnitlige elev i søgekøen, jf. bilagsfigur 1.3. Billedet inden for indgangene Dyr, planter og natur, Mad til mennesker, Produktion og udvikling og Strøm, styring og it minder i store træk om den gennemsnitlige elev i søgekøen, jf. bilagsfigur Elevernes søgeønske Figur 6 viser fordeling af elever med tilgang til søgekøen i perioden efter, hvor lang tid eleven har stået i søgekøen og elevens søgeønske. Generelt ses, at de indgange med flest elever på grundforløbet også udgør den største andel i søgekøen uanset tilgangsår og varighed. Dette dog med undtagelse af elever, der søger uddannelse inden for indgangene Bil, fly og anden transport og Mad til mennesker. Ses på antallet af elever på grundforløbet er der flere elever på indgangen Mad til mennesker end indgangen Bil, fly og anden transport, men ses på andelen af elever i søgekøen, så udgør elever, der søger inden en uddannelse inden for Bil, fly og anden transport stort set det samme som elever inden for indgangen Mad til mennesker. Det ses, at elever søgende inden for det merkantile område generelt udgør den største andel af eleverne i søgekøen uanset tilgangsår og varighed og at andelen er steget siden Dette til trods for, at antallet af elever på det merkantile grundforløb har ligget nogenlunde stabilt i samme periode. Elever, der søger inden for indgangen Bygge og anlæg udgør den næststørste andel af eleverne i søgekøen uanset tilgangsår og varighed. Det ser dog ud til, at de særligt fylder meget blandt de elever, der står i søgekøen i op til en måned. Omvendt ses en tendens til, at elever på indgangen Bil, fly og transportmidler udgør en stigende andel af søgekøen med længden af søgekøs forløbet dette særligt i tilgangsårene Dette hænger fint sammen med, at tilgangen til dette grundforløb fra steg med knap 66 procent. Over tid ser det endvidere ud til, at andelen af elever søgende inden for Strøm, styring og it udgør en lidt større andel af de søgende uanset varighed. I 2008 udgjorde denne elevgruppe mellem fire og otte procent afhængig af varighed, mens de i 2013 udgjorde mellem ni og 15 procent. Tilsvarende billede gør sig gældende for elever søgende inden for indgangen Mad til mennesker. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 9 af 18

10 Figur 6 Fordeling af elever med tilgang til søgekøen efter varighed i søgekøen og den indgang, eleven er søgende inden for Elevernes alder, køn, herkomst og bopælsregion Figur 7 og figur 8 viser en fordeling af elever under 18 år henholdsvis over 29 år efter varighed i søgekøen. Blandt de elever, der tilgik søgekøen i 2008 og 2009 udgjorde de under 18-årige elever en stigende andel med varigheden i søgekøen, jf. figur 7. Dette billede ser ud til at have ændret sig blandt de elever, der tilgik søgekøen i de efterfølgende år. I 2013 udgjorde de under 18-årige elever den største andel blandt elever, der kun stod i søgekøen i op til en måned, mens billedet i 2009 var, at de under 18- årige udgjorde den største andel blandt de elever, der stod i søgekøen i mere end tre måneder. Figur 7 viser endvidere, at de under 18-årige elever i søgekøen udgør en mindre andel af tilgangen i 2013 end de gjorde i 2008 og 2009 uanset længden af elevens søgekøs forløb. Blandt de elever, der tilgik søgekøen i 2009, var 22 procent af de elever, der stod i søgekøen i op til en måned, under 18 år mod 28 procent af de Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 10 af 18

11 elever, der stod i søgekøen i mere end tre måneder. I 2013 er billedet modsat her udgjorde de under 18-årige 14 procent af de elever, der stod i søgekøen i op til en måned mod 10 procent blandt de elever, der stod i søgekøen i mere end tre måneder. Hertil bemærkes, at de under 18-årige også udgør en faldende andel af tilgangen til et erhvervsfagligt grundforløb i samme periode. Elever over 29 år i søgekøen udgør en stigende andel med varigheden i søgekøen og over tid, jf. figur 8. Blandt de elever, der tilgik søgekøen i 2008 udgjorde de over 29-årige elever i søgekøen mellem ti procent og 14 procent afhængig af varighed i søgekøen, mens de i 2013 udgjorde mellem 14 procent og 24 procent. Figur 7-8 Andel elever i søgekøen under 18 år henholdsvis over 29 år fordelt efter varighed i søgekøen, Figur 7 Under 18 år Figur 8 Over 29 år Der står generelt flere mænd i søgekøen end kvinder uanset længden af søgekøs forløbet, jf. figur 9. Dette skal ses i lyset af, at der generelt er flere mænd på erhvervsuddannelserne end kvinder. Dette dog med undtagelse af elever inden for indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, hvor der er flere kvinder end mænd. Dette er dog særligt på SOSU-uddannelserne, som ikke er inkluderet i denne analyse. Endvidere ser der ud til at være en tendens til, at en større andel af mændene efter endt grundforløb opnår en uddannelsesaftale end af kvinderne, jf. Undervisningsministeriets årsstatistik på praktikpladsområdet for Andelen af mænd, der tilgik søgekøen i 2008 og 2009 udgjorde en stigende andel med varigheden i søgekøen. Dette billede ser ud til at have ændret sig blandt de elever, der tilgik søgekøen i de efterfølgende år. I 2013 udgjorde de mænd, der tilgik søgekøen 63 procent af de elever, der stod i søgekøen i op til en måned mod 57 procent af de elever, der stod i søgekøen i mere end tre måneder. I 2009 er billedet omvendt her udgjorde mændene 57 procent af de elever, der stod i søgekøen i op til en måned mod 67 procent blandt de, der stod i søgekøen i mere end tre måneder. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 11 af 18

12 Figur 9 Andel mænd i søgekøen fordelt efter varighed i søgekøen, Der ser ud til at være en lille tendens til, at indvandrere står i søgekøen i længere tid end elever med dansk herkomst og efterkommere, jf. figur 10. I 2013 udgjorde de elever med indvandrerbaggrund, der tilgik søgekøen, ni procent af de elever, der stod i søgekøen i op til en måned mod 11 procent af de elever, der stod i søgekøen i mere end tre måneder. Figur 10 Andel elever med indvandrerbaggrund i søgekøen fordelt efter varighed i søgekøen, Elever, der tilgik søgekøen i perioden , udgøres for hovedparten af elever med bopæl i Region Hovedstaden. Blandt de elever, der tilgik søgekøen i Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 12 af 18

13 2013 udgjorde elever med bopæl i Region Hovedstaden knap en tredjedel af de elever, der havde stået i søgekøen i mere end en måned, jf. figur 11. Generelt gælder, at elever med bopæl i Region Nordjylland og Region Sjælland udgør den mindste andel af søgekøen. Dette uanset varighed i søgekøen. Figur 11 Elever, der tilgik søgekøen i 2013, fordelt efter varighed i søgekøen og bopælsregion Hvor går elever i søgekøen hen? At være praktikpladssøgende er ikke en statisk tilstand. Elever, der er søgende i en måned, vil over tid bevæge sig til andre tilstande, mens nye elever vil træde ind i søgekøen. I de følgende to afsnit ses nærmere på, hvor elever i søgekøen ender op. I det første afsnit ses nærmere på, hvad status er for de elever, der tilgik søgekøen i januar henholdsvis juni 2014 i de følgende måneder. I det efterfølgende afsnit ses nærmere på alle elever, der har stået i søgekøen og deres status tre måneder efter, de har forladt køen. I dette afsnit undersøges også, hvilken type af aftale, de elever, der indgår uddannelsesaftaler, opnår. Elevers status i månederne efter tilgang til søgekøen Figur 12 og figur 13 viser en fordeling af de elever, der tilgik søgekøen i januar henholdsvis juni 2014, og hvad de foretager sig i de efterfølgende seks henholdsvis fire måneder. Generelt gælder, at eleverne særligt efter omkring tre måneder i søgekøen begynder at foretage sig andre ting. Det bemærkes i den sammenhæng, at skolerne hver tredje måned skal følge op på, hvorvidt eleven fortsat er aktivt søgende. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 13 af 18

14 Blandt de elever, der tilgik søgekøen i januar 2014 ses, at seks procent af eleverne fortsat er aktivt søgende tre måneder efter tilgang til søgekøen, dvs. i april. Knap 12 procent har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, godt 30 procent er i skolepraktik og knap to procent er i gang med et nyt grundforløb. Godt 23 procent har taget et job eller er selvforsørgende på anden vis. De resterende godt 26 procent af eleverne modtager en offentlig ydelse knap otte procent modtager SU, mens 15 procent modtager dagpenge eller kontanthjælp. Elever, der her er opgjort på SU, er ekskl. elever i gang med et nyt grundforløb. Ses på eleverne efter seks måneder i søgekøen er andelen i aftale steget fra de knap 12 procent efter tre måneder til 18 procent og andelen i beskæftigelse/selvforsørgelse er steget fra de godt 23 procent til 30 procent. Der er kun små forskelle i elevernes status over tid afhængig af, om eleverne tilgik søgekøen i januar eller juni Der ser ud til at være en lidt større andel af de elever, der tilgik søgekøen i januar måned, som er i beskæftigelse, mens der omvendt er en lidt større andel af junitilgangen, der er på SU. Det skal ses i lyset af, at elever, der fuldfører deres grundforløb i juni, også har ret til SU i juli. Endvidere ser det ud til, at en større andel af junitilgangen har indgået en uddannelsesaftale særligt efter tre måneder i søgekøen. Alt i alt er mellem 50 procent og 55 procent af eleverne fortsat aktive i erhvervsuddannelsessystemet seks måneder efter tilgang til søgekøen (ses ikke af figur 13). Figur Fordeling af elever, der tilgik søgekøen i januar henholdsvis juni 2014, efter tilstand de efterfølgende seks henholdsvis fire måneder Figur 12 Tilgang januar Figur 13 Tilgang juni Anm: En elev placeres i kategorierne I skolepraktik, Udlært/i aftale eller I gang med nyt grundforløb uanset om eleven samtidig modtager en offentlig ydelse, dvs. en elev, der fx er i gang med et nyt grundforløb og som samtidig modtager SU, er placeret i gruppen I gang med et nyt grundforløb. Elever i gruppen, der modtager SU, er ikke i gang med et nyt grundforløb eller aktivt søgende. Kategorien Andet inkluderer øvrige offentlige ydelse end SU, dagpenge og kontanthjælp (fx sygedagpenge, revalidering og barselsdagpenge) og personer, der ikke længere er bosiddende i Danmark. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 14 af 18

15 Note 1: Populationen består af elever i alt. Udvælgelseskriterie: Personen skal have været praktikpladssøgende i januar 2014 og må ikke have været søgende i perioden januar 2013 og frem til og med december Note 2: Populationen består af elever i alt. Udvælgelseskriterie: Personen skal have været praktikpladssøgende i juni 2014 og må ikke have været søgende i perioden januar 2013 og frem til og med maj Der kan for denne population alene ses fire måneder frem, da datakilden vedr. forsørgelsesgrundlag kun er opdateret frem til og med oktober Figur 14 og figur 15 viser, hvilket forsørgelsesgrundlag de elever, der tilgik søgekøen i januar henholdsvis juni 2014, har, mens de er søgende, dvs. de elever, som i figur 12 henholdsvis figur 13 står i kategorien Søgende i de enkelte måneder. De aktivt søgende elevers forsørgelsesgrundlag ser ud til at afhænge af tilgangsmåned, når der ses på de søgende efter en måned i søgekøen. En væsentlig større andel af junitilgangen modtager SU i den første måned. Det skal ses i lyset af, at elever, der fuldfører deres grundforløb i juni, også har ret til SU i juli. I de efterfølgende måneder i søgekøen er forsørgelsesgrundlaget stort set det samme. Figur Aktivt søgende elever og deres forsørgelsesgrundlag Figur 14 Tilgang januar 2014 Figur 15 Tilgang juni 2014 Anm: Elever i gruppen, der modtager SU, er ikke i gang med et nyt grundforløb. Kategorien Andet inkluderer øvrige offentlige ydelse end SU, dagpenge og kontanthjælp (fx sygedagpenge, revalidering og barselsdagpenge) og personer, der ikke længere er bosiddende i Danmark. Status tre måneder efter eleverne har forladt søgekøen I det følgende ses mere generelt på, hvor de elever, der har stået i søgekøen ender inden for tre måneder efter de har forladt søgekøen. Det undersøges, hvorvidt de: - har opnået en aftale, herunder hvilken type af aftale - er startet i skolepraktik - er startet i et nyt grundforløb - er i beskæftigelse/selvforsørgelse - modtager SU - modtager en offentlig ydelse (dagpenge, kontanthjælp, øvrige) Elevens status er prioriteret i nævnte rækkefølge, dvs. hvis en elev både modtager SU og er startet i et nyt grundforløb, da placeres eleven i gruppen, der er påbegyndt et nyt grundforløb. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 15 af 18

16 Figur 16 viser en fordeling af elever med tilgang til søgekøen i perioden efter varighed i søgekøen, og hvad de laver inden for tre måneder efter sidste dag i søgekøen. Uanset tilgangsår er mere end 40 procent af de elever, der stod i søgekøen i op til tre måneder, enten kommet i aftale eller i skolepraktik. Andelen af elever, der har fået en aftale med en virksomhed, er dog over tid faldet for denne elevgruppe, mens andelen, der er i skolepraktik er steget. Jo længere tid eleverne har stået i søgekøen, jo større andel er i beskæftigelse i hovedparten af de første tre måneder efter de forlod søgekøen. Ligesom for andelen af elever i aftale ses en tydelig indflydelse af de ændrede konjunkturer. Andelen i beskæftigelse er faldende over tid uanset varighed. Andelen, der modtager SU, ser omvendt ud til at være stigende over tid. Blandt de elever, der tilgik søgekøen i 2008 modtog syv procent af de, der stod i søgekøen i op til tre måneder SU i hovedparten af de første tre måneder efter de forlod søgekøen og 11 procent af de, der stod der i mere end tre måneder. Blandt tilgangen i 2013 var de tilsvarende andele 13 procent og 19 procent. Elever, der modtager SU, efter de har forladt søgekøen, må antages at være i gang med en anden uddannelse. Det er særligt elever, der har gennemført et merkantilt grundforløb, der inden for tre måneder efter fuldførelse, er i gang med en anden uddannelse typisk hhx eller hf, jf. Undervisningsministeriets databank. Generelt for elever, der har fuldført et grundforløb, er 3-4 procent i gang med en anden uddannelse inden for tre måneder mod 9-11 procent blandt elever fra et merkantilt grundforløb. Fra 2010 og frem er andelen på dagpenge eller kontanthjælp nogenlunde stabil. I 2013 modtog knap fem procent dagpenge i hovedparten af de første tre måneder efter de havde forladt søgekøen. Ni procent af de, der havde stået i søgekøen i op til tre måneder, modtog kontanthjælp i hovedparten af den efterfølgende periode og blandt de, der havde stået i søgekøen i mere end tre måneder modtog knap 17 procent kontanthjælp. I bilag 2 er figur 16 vist, hvor der er opdelt yderligere efter elevernes varighed i søgekøen. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 16 af 18

17 Figur 16 Fordeling af elever med tilgang til søgekøen efter varighed i søgekøen og deres status inden for tre måneder efter sidste dag i søgekøen Anm: Hvis andelen er mindre end fem procent, angives andelen ikke med et procenttal i figuren. Kategorien Andet inkluderer øvrige offentlige ydelse end SU, dagpenge og kontanthjælp (fx sygedagpenge, revalidering og barselsdagpenge) og personer, der ikke længere er bosiddende i Danmark. De anførte antal er afrundet til nærmeste 10. Elevernes status tre måneder efter de har forladt søgekøen varierer kun i lille grad efter, hvilken indgang de søger uddannelse inden for, jf. bilag 2 Figur 17 viser en fordeling af de elever, der er i aftale eller i skolepraktik inden for tre måneder efter de har forladt søgekøen fordelt efter varighed i søgekøen og typen af aftale. Figuren fordeler altså de elever, som i figur 16 er i aftale eller skolepraktik. Eleverne, der kommer i aftale, opnår som udgangspunkt en ordinær aftale. Der ser ud til at være en tendens til en stigende brug af korte aftaler blandt de, der står i søgekøen i mere end tre måneder. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 17 af 18

18 Figur 17 Elever i aftale eller skolepraktik inden for tre måned efter de har forladt søgekøen fordelt efter varighed i søgekøen og aftaletype, Anm.: De anførte antal er afrundet til nærmeste 10. Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, 29. april 2015 Side 18 af 18

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Bilag 2 Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet De følgende figurer viser en fordeling af elever efter deres første prioriterede søgeønske (indgang) med tilgang til søgekøen 2008-2013

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord... 2 1. Resumé af udvalgte resultater... 3 2. Udvikling i nøgletal 2003-2011... 5 2.1 Nøgletal 2003-2011... 5 2.2 Nøgletal fordelt

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads 2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2017

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2017 Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2017 Ansøgere til erhvervsuddannelserne, som ikke opfylder adgangskravene om mindst 02 i dansk og matematik, skal til en centralt stillet optagelsesprøve og en

Læs mere

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2018

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2018 Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2018 Ansøgere til erhvervsuddannelserne, som ikke opfylder adgangskravene om mindst 02 i dansk og matematik, skal til en centralt stillet optagelsesprøve og en

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?

Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke? 21. maj 219 219:6 Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke? Af Kasper Marc Rose Nielsen, Mikkel Jonasson Pedersen, Nikolaj Kær Schrøder Larsen, Kamilla

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet

En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne

Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN

og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN Unges vej fra uddannelseshjælp til uddannelse og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE Kvantitativ analyse som beskriver gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere i 2016, deres overgange fra uddannelseshjælp,

Læs mere

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

N O T A T. Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet

N O T A T. Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet N O T A T Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet September 1 Beskæftigelsesministeriet har undersøgt udviklingen i ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet og deres

Læs mere

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Faktaark: Ungdomsuddannelser Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.

Læs mere

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik Forfatter: CDA Styrelsen for IT og Læring, maj 2016 Indhold Forord... 5 1 Resumé af udvalgte resultater...

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet

Juni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Mangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser

Mangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser Juni 218 Mangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser For flere af de faglærte stillinger, hvor der i dag er mangel på arbejdskraft i alle eller hovedparten af de regionale

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Alle tilgang af elever til erhvervsuddannelserne

Alle tilgang af elever til erhvervsuddannelserne tilgang af elever til erhvervsuddannelserne Rapporten viser forskellige opgørelser af alle tilgangene til erhvervsuddannelserne. Dvs. det her er muligt at se alle tilgange, uanset om det er til grundforløbets

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Danske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015

Danske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015 HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 3 TOTAL 4 KØN 4 GRUNDSKOLE 5 REGIOn (BOPÆL) 6 KARAKTERER 7 FORÆLDRES UDDANNELSE 9 2 INTRODUKTION I denne rapport præsenteres

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

N O T A T. Personer berørt af kontanthjælpsloft status på 8 måneder med Jobreform fase I

N O T A T. Personer berørt af kontanthjælpsloft status på 8 måneder med Jobreform fase I N O T A T 13. september Personer berørt af kontanthjælpsloft status på 8 måneder med Jobreform fase I Viden og Analyse Kontanthjælpsloftet har første gang virkning for den udbetalte særlige støtte og boligstøtte

Læs mere

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere