Bilag 5. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS
|
|
- Hanna Silje Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 5. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Formateret: Tabulatorstop: 12,78 cm, Venstre Formateret: Norsk, bokmål (Norge) H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, juni 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig systematik i generering af data, beskrivelse af forskningsprocessen, analyse og fortolkning af data samt den tilhørende konklusion. Vurdering af både kvantitativ og kvalitativ forskningslitteratur kræver, at læseren har indsigt i systematik og forskningsmetodologi (1). Guiden til vurdering af kvalitative studier (VAKS), er et redskab til bedømmelse af videnskabelige artikler baseret på kvalitativ metode i en sundhedsfaglig kontekst. Guiden er måltrettet videnskabelige artikler baseret på interview og eller observationsstudier og er designet til at skabe overblik over styrker og svagheder ved en videnskabelig forskningsartikel. Forhåbentlig kan den være en støtte til arbejdet med evidensbasering af praksis, hvor det erfaringsmæssigt har været vanskeligt at inddrage kvalitativ forskning. Guiden præsenterer en række spørgsmål, der stemmer overens med kvalitetskriterier for kvalitativ forskning, og som bygger på spørgsmål om troværdighed (credibility), overførbarhed (transferability), konsistens (dependability) og transparens (confirmability) (1-4,6). Vi har tilføjet endnu et kriterie om formelle krav til videnskabelige artikler. Kvalitetskriterierne udspringer af en systematisk litteraturgennemgang, og spørgsmålene i guiden er resultatet af vores valg dermed også fravalg med fokus på anvendelse i en sundhedsfaglig kontekst. Kvalitetskriterierne gennemgås i nedenstående manual inden guiden og det tilhørende scoringssystem præsenteres. Kvalitetskriterier for kvalitativ forskning Formelle krav En videnskabelig artikel skal overholde en række grundlæggende, formelle krav. Forfatterne må argumentere for nødvendighed og relevans af gennemførelsen af den bagved liggende undersøgelse via en relevant og grundig litteraturgennemgang. En del af kravene knytter sig til de etiske overvejelser, som har fundet sted i forskningsprocessen. Opfyldelse af og overvejelser om Helsinkideklarationens krav om frivillighed, informeret samtykke og anonymisering af data skal fremgå tydeligt, og forfatteren må redegøre for, hvordan informanter kan påvirkes af undersøgelsen eller af forskerens tilstedeværelse i positiv eller negativ retning. Med til etiske overvejelser af forskningsprojekter i sundhedsfaglige kontekster hører også en vurdering og redegørelse for forskningsprojektet relevans; herunder en gennemgang af eksisterende litteratur og forskning af det pågældende område (1,4,5,8). Pålidelighed og validitet Guba (3,4,6) argumenterer for, at kvalitativ forsknings pålidelighed og gyldighed baserer sig på fire aspekter: troværdighed (credibility), overførbarhed (transferability), konsistens (dependability) og transparens (confirmability) se figur 1. 1
2 Aspekt Sandhedsværdi Anvendelighed Stringens Neutralitet Humanistisk term Troværdighed Overførbarhed Konsistens Transparens Figur 1. Humanistiske termer for de fire kriterier for pålidelighed og gyldighed (3,4) Troværdighed (credibility) I dataindsamlingen betinges troværdigheden af forskerens fortrolighed og evne til at tydeliggøre og begrunde de metoder, der benyttes. Data i kvalitativ forskning er fra projektets begyndelse et åbent spørgsmål. Data genereres undervejs ud fra observationer, ord og metodisk refleksion, og bliver først til data, når de kan hæftes til et begreb. Et kvalitetskriterium i forhold til dataudvælgelse er at forskeren diskuterer disse i relation til projektets formål og de stillede forskningsspørgsmål (5,8). Vejledning givet af en erfaren forsker bidrager også til at øge troværdigheden. Tiden, i form af længerevarende kontakt med de mennesker der udforskes, kan give forskeren dybere indsigt i området, som øger troværdigheden i generering af data (7). Forskeren kan anvende triangulering som en metode til at sikre troværdighed i projektet (3,5,7). Triangulering kan udføres på forskellig måde: Metodetriangulering anvender forskellige metoder til dataindsamling eller datagenerering for at opnå et grundigere materiale. Man kan f.eks. kombinere individuelle interviews, fokusgruppeinterviews og/eller deltagerobservation. Kildetriangulering, hvor de samme spørgsmål afprøves gennem forskellige kilder, som personer, skriftlige kilder, billeder eller andet. Forskertriangulering, hvor flere forskere samarbejder om analysen. Man kan også triangulere ved at bruge forskellige observatører af den samme setting, eller i nogle tilfælde flere interviewere i det samme projekt. Teoritriangulering, hvor der inddrages flere perspektiver og teorier i analyse- og fortolkningsprocesserne. En kvalitet ved et kvalitativt studie kan være, når forskeren viser bevidsthed om sammenbrud undervejs i forskningsprocessen. Sammenbrud kan være, når forskeren støder på oplysninger, som kommer bag på hende, eller når hun afdækker en mangel på oplysninger. Forskeren må i sådanne tilfælde vise at hun kan revidere sin opfattelse af projektet og eventuelt gå tilbage til sine informanter. Nogle forskere bruger også at lade informanterne validere data i form af accept af interviewudskrift, men værdien kan diskuteres, fordi fortolkningen af data altid vil være forskerens ansvar (3-5,7,8). Disse forskellige metoder drejer sig alle om efterprøvning af et projekts gyldighed gennem dialog. Overførbarhed (transferability) Kvale (7) anvender begrebet pragmatisk validitet, som at gøre sand, som har at gøre med anvendelighed af vidensudsagn. Den pragmatiske validitet sikres gennem kontekstualisering eller tydeliggørelse af sammenhænge, ikke for at skabe generaliserbarhed, men for at tydeliggøre kontekstafhængighed i beskrivelser og fortolkninger. Det gør forskeren ved at beskrive den kontekst eller sammenhæng, som data fremkommer i. 2
3 Her er en grundig beskrivelse af informanterne en afgørende faktor. Det gælder relevante demografiske oplysninger, deltagerniveau og baggrund for udvælgelse (5,7,8). Når man udvælger sine informanter til et kvalitativt forskningsprojekt, må man nødvendigvis vælge informanter, der kan belyse de spørgsmål, det stilles i problemstillingen. Vil man undersøge noget om smerter, kan man ikke bruge en tilfældigt udvalgt gruppe informanter. Man må sikre sig, at informantgruppen kan bidrage med oplevelser eller erfaringer om smerter, og at de sammenhænge, man forsker i, har relevans for problemstillingen. Drejer forskningsprojektet sig om dialog mellem patienter og sygeplejersker, må forskeren opsøge sammenhænge, hvor sådanne dialoger finder sted. Oplysninger om informanter kan ligge implicit i forskningsspørgsmålet. Datamaterialet bliver derfor til på baggrund af en strategisk eller hensigtsbestemt udvælgelse (5,8) For at sikre kvalitet i forskningsprojektet må forskeren være tydelig i sin beskrivelse af den strategiske udvælgelse. Forskeren må beskrive hvilke til og fravalg, der ligger til grund for udvælgelsen af informanter og datamateriale, og argumentere for sine valg. Det kan også dreje sig om at beskrive, hvordan et udsagn kommer til udtryk, hvilke omgivelser udforskningen foregår i, eller forskerens egne omstændigheder. Jo rigere forskeren har beskrevet sine observationer i sine noter, jo bedre materiale har hun til sin videre analyse (9). I den kvalitative forskning er forskeren aktiv medspiller i hele forskningsprocessen, og forskeren er derfor en vigtig del af konteksten. Dokumentation af forskerens antagelser, forforståelse, tidligere erfaringer og viden på området øger læserens tillid til processen, ligesom forskerens rolle og relationer til informanterne bør beskrives og diskuteres (1,5,8). Konsistens (dependability) Et forskningsprojekts pålidelighed baserer sig på den konsistens og stringens, der er vist gennem præsentationen af projektet, så læseren kan følge forskerens beslutningsprocesser. Forskeren skal vise, at der er overensstemmelse mellem forskningsspørgsmål, metoder, analyse, fund og konklusioner. Det er forskerens opgave at tydeliggøre overvejelser over, hvad fundene siger noget om, samt rækkevidden af deres gyldighed (3-5). Det er en kvalitet ved et forskningsprojekt, når eventuelle modstridende eller overraskende fund præsenteres og forskeren reflekterer over dem (8). Et eksempel kan være, at mennesker af forskelligt køn agerer på forskellige måder i forhold til den samme problemstilling. Transparens (confirmability) I kvalitativ forskning, og sandsynligvis heller ikke i kvantitav forskning, er forskeren eller forskningen aldrig neutral. Forskeren kan bruge forskellige metoder til at tydeliggøre dette. En metode kan være triangulering. En anden kan være refleksiv analyse, hvor den kontekst, viden udvikles i, systematisk synliggøres (1,5,8,9). Denne kontekst kan omfatte forskerens position i feltet, f.eks. relationer til informanter, forskningslokalitet eller andre forskere; historisk tid; forskerens køn og alder; omgivelser og andre aspekter, som kan have betydning for forskningsprocessen. Endelig kan man benytte ekstern audit, hvor andre forskere analyserer forskningsdata. De forskellige valg og overvejelser i forskningsprocessen skal være synlige, så det bliver muligt for læseren at følge forskerens argumenter (1,8). 3
4 Vejledning i brug af guide Guiden er inddelt i fem hovedafsnit: formelle krav, troværdighed, overførbarhed, konsistens og transparens, som hver især indeholder en række kriterier. Hovedemnerne har ensartet vægtning, således at intet emne tillægges højere værdi end andre. Hvert spørgsmål skal vurderes på en 4-pointskala fra 4 helt enig til 1 helt uenig med to mellempunkter: 3 enig og 2 uenig. Skalaen angiver, i hvilket omfang et kriterium er opfyldt. Hvis du mener, et kriterium er helt opfyldt, skal du svare helt enig. Hvis du mener, at et kriterium slet ikke er opfyldt, eller hvis der ikke foreligger oplysninger herom, skal du svare helt uenig. Hvis du er usikker på, om et kriterium er opfyldt, f fordi oplysningerne er uklare, eller fordi kun nogle af kriterierne er opfyldt skal du svare enig eller uenig afhængig af, i hvilket omfang du mener, spørgsmålet er beskrevet. Formateret: Norsk, bokmål (Norge) For hvert emne beregnes en score ved at lægge pointene for hvert kriterium sammen og dividere med antal kriterier. Spørgsmål uden relevans for den pågældende artikel udelades (se eksempel) og tæller ikke med i beregning af resultaterne. Af eksemplet nedenfor fremgår det at der i alt er givet 18 point. Dette divideres med antallet af spørgsmål = 6. Det ene spørgsmål vurderes til, ikke at være relevant. Eksempel på beregning af en samlet score under kvalitetskriteriet Konsistens Konsistens Helt uenig helt enig Kommentarer og Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren har udviklet. Der er en beskrivelse af analyseproces. Der er en klar fremstilling af fundene. Fundene er troværdige. Eventuelle citater er resonable/understøttende for tolkningen. Citater er ikke brugt i dette studie (Ikke relevant). Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner. I alt point: 18/6 = 3 point Samlet score Sammentællingen af score er inspireret fra AGREE-instrumentet, der anvendes til bedømmelse af kliniske retningslinier (9). Den samlede vurdering indeholder et valg mellem tre muligheder: "Anbefales", "Anbefales med forbehold" eller "Anbefales ikke". Scoren for hvert hovedområde lægges sammen og giver resultatet 15 eller derover, kan artiklen anbefales. Er resultatet mellem 10 og 14, kan artiklen anbefales med forbehold, og er resultatet mindre end 10, kan artiklen ikke anbefales. Viser der sig svagheder indenfor ét eller flere emner, og resultaterne alligevel vurderes relevante, vil vi opfordre til at få området uddybet hos forskeren. Decimaler rundes op eller ned 4
5 Guide til vurdering af pålidelighed og gyldighed af kvalitative artikler Titel på artiklen: Formelle krav Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via eksisterende litteratur. Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant. Det er beskrevet hvordan informeret samtykke, frivillighed og anonymisering af data er overholdt (Helsinki deklarationen). Det er beskrevet om der er relevante godkendelser (f Datatilsyn, Etisk komité). Forskerne har beskrevet hvordan undersøgelsen kan påvirke informanterne. Forskeren har beskrevet hvad man vil gøre, hvis undersøgelsen påvirker deltagerne uhensigtsmæssigt. Vurdering Helt uenig helt enig I alt point: 18/6-3 Vurderet af: Kommentarer og Baggrunden og relevansen er godt beskrevet, med allerede eksisterende litteratur til at underbygge. Der er beskrevet omkring informeret samtykke og der indhentet relevante godkendelser. Forskerne har i udvælgelsen af patienterne sorteret de sygeste og sårbareste fra, men har ikke beskrevet de mulige konsekvenser for de deltagende patienter. Formateret: Skriftfarve: Automatisk Formateret: Skriftfarve: Automatisk Formateret: Skriftfarve: Automatisk Formateret: Skriftfarve: Automatisk Troværdighed Helt uenig helt enig Kommentarer og Formålet er klart beskrevet. Metoden er beskrevet. Metoden er begrundet. Metoden er velvalgt i forhold til formålet. Formålet er gjort klart fra start og der beskrives hvorfor der er anvendt kvalitative interviews. Kvalitative interviews er oplagt for problemstillingen, 5
6 Der er en beskrivelse af hvordan data blev registreret (digitalt, video, notater, feltnoter osv.). Der er anvendt triangulering. Forskningsprocessen er beskrevet. I alt point: 24/7-3 men telefoninterviews er ikke det mest optimale, da man ikke har mulighed for at aflæse det nonverbale sprog. Der er i studiet ikke anvendt metodetriangulering 6
7 Overførbarhed Udvælgelse af informanter eller kilder er beskrevet. Der er en beskrivelse af informanterne. Vurdering Helt uenig helt enig Kommentarer og Kriterierne for inklusion og eksklusion af informanter er velbeskrevet. Det er begrundet hvorfor disse informanter skal deltage. Konteksten (det sted og den sammenhæng forskningen foregår i) er beskrevet. Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold forskeren/forskerne har til konteksten samt til informanterne. I alt point: 15/5-3 Konsistens Helt uenig helt enig Kommentarer og Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren har udviklet. Der er en beskrivelse af analyseproces. Der er en klar fremstilling af fundene. Fundene er troværdige. Eventuelle citater er resonable/understøttende for tolkningen. Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner. I alt point: 21/6-4 Både sammenhængen mellem data og temaer og analyseprocessen er beskrevet, men ikke så tydeligt som man kunne have ønsket. Dette er med til at fundene ikke er så troværdige som de kunne være. 7
8 Transparens Forskeren har beskrevet sin baggrund og sine antagelser eller forforståelse. Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se hvem der har inspireret til analysen). Der er en beskrivelse af, om temaer udsprang af data eller om de var formuleret på forhånd. Det er beskrevet hvem der gennemførte undersøgelsen. Der et beskrevet hvordan forskeren deltog i forskningsprocessen Forskeren har beskrevet, om hans/hendes position har betydning for fundene. Vurdering Helt uenig helt enig I alt point: 9/6 2 Kommentarer og Forskerne kommer ikke rigtigt på banen, vi får ingen informationer omkring dem eller deres forudsætninger. Forskernes rolle er generelt ikke eller vagt beskrevet. Det er ikke beskrevet hvem der har gennemført interviewene kun at det er samme person der har gennemført samtlige interviews. Kan du anbefale denne artikel? Anbefales ( 15) 15 Anbefales med forbehold ( 10 < 15) Anbefales ikke (< 10) 8
9 Referencer 1. Malterud, K. (2001). Qualitative research: standards, challenges and guidelines. Lancet, vol: 358; Eakin, J.M, Mykhalovskly, E (2002): Refraiming the evaluation of qualitative health research; reflections on a review of appraisal guidelines in the health sciences. Journal of evaluation in clinical practice, vol: 9; 2; Guba, E (1981). Criteria for assessing the trustworthiness of naturalistic inquiries, ECTJ, vol: 29; 2; Lincoln Y, Guba E, (1985). Naturalistic Inquiry. Sage Publications, London. 5. Hammersley M, Atkinson P. (2000). Ethnography. 2 ed. London: Routlegde. 6. Henderson R. (2004). Appraising and Incorporating Qualitative Research in Evidence-Based Practice. Journal of physical Therapy Education, Winter Kvale S, Brinkmann S. (2009) Interview; Introduktion til et håndværk. 2 ed. København: Hans Reitzels forlag. 8. Wadel C. (1991). Feltarbeid i egen kultur, en innføring i kvalitativt orientert samfunnsforskning. Flekkefjord: Seek A/S. 9. Hastrup K (2004). Refleksion, Vidensbegreber og videnskab, I: Hastrup K: Viden om verden. København. Hans Reitzels Forlag 10. The AGREE collaboration (2001): Vurdering af kliniske vejledninger, AGREE instrumentet. (downloaded ) Formateret: Engelsk (USA) Formateret: Norsk, bokmål (Norge) 9
Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS
Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL
Læs mereIntroduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereVurdering af kvalitative artikler
Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereBetydningen af undervisning i professionslokaler
Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereOplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk
Læs mereModul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark
Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereHygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie
Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereModulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.
2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereEtiske retningslinjer
Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereKvalitative metoder MPH 2014
Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mere9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet
9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereInstitutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4
Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereCand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF
Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk
Læs mere4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)
København, Forår 2014 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereEvaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter.
Kursus i kvalitativ metode Om kurset Uddannelse Kursustype Undervisningssprog Psykologi Sommerkursus Dansk Kursus starter 01-07-2015 Kursus slutter 21-08-2015 Formål Med det formål at fremme de studerendes
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereIntroduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereRapport Retningslinjer
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer Rapport Retningslinjer 2018-2019 Indhold 1. Indledning... 2 2.0 Aflevering... 3 3.0 Struktur... 3 3.1 TITEL OG FORSIDE...3 3.2 RESUMÉ...4 3.3
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mere- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt % 7% - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereHvordan skrive en projektprotokol?
Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs merePubliceringsprocessen gode råd og tips fra en editor
Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor, ph.d. lektor Redaktør for Nordisk Sygeplejeforskning, Nordisk sykepleiforskning, Chief Editor Nordic Nursing Research Dagens pointer Det gode budskab
Læs mere10 Undersøgelsesdesign
10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet
Læs mereKortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.
Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereALEN SOM UDGANGSPUNKT
Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereMetodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal
Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mere- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens
Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde
Læs mereNår giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereModul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.
Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere
Læs mereModul 14 Dokumentation og udvikling
Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter
Læs mereEUPATI. Europæisk Patient Akademi
EUPATI Europæisk Patient Akademi EUPATIS formål At bidrage til paradigmeskift for patientinvolvering og partnerskaber At udvikle videnskabelig korrekt, troværdig og opdateret information om medicinsk forskning
Læs mereSommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke
Læs mereManuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen
Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen
Læs mereInklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder
NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
Læs mereSocialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede
Socialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede tilsyn Udgivet af Socialstyrelsen September 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af
Læs mereFIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode
FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke
Læs mereModul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016
Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mere4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)
København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereRammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt
Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mere