MODUL 5.2: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIV METODE

Transkript

1 Page 1 of 10 MODUL 5.2: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIV METODE MODUL 5.2: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIVE METODER (5 ECTS) Kursusbeskrivelse Formålet med dette kursus er at give de studerende viden om de komplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål, forskningsdesign og kvalitative metode. Formålet er blandt andet at etablere en forståelse af en sammenhæng mellem design og metodeproblematikker, forstå forholdet mellem teori og empiri, samt at kvalificere de studerende til at anvende kvalitative metoder (evt. i kombination med kvantitative metoder) i forbindelse med studiearbejdet, herunder projektarbejdet. Kurset genopfrisker og udbygger de metode-kompetencer, som er tilegnet tidligere i studieforløbet (bla. forskningsdesignundervisningen på 3. semester, samt forelæsningerne i kvalitive metoder på 2. semester). De studerende vil blive bekendt med at udarbejde et forskningsdesign, strategier for at indsamle, behandle og ikke mindst analysere kvalitative data. Undervisning og øvelser i databehandlingsprogrammet Nvivo indgår som en del af kurset. Undervisningsform & Litteratur Undervisningen vil primært bestå af forelæsninger. Dertil er indlagt flere øvelsestimer, som vil blive brugt til praktiske øvelser, som skal give de studerende "hands-on" erfaringer med udvalgte metoder. Forelæsningsrækken rundes af med en spørgetime, hvor der også kan stilles spørgsmål vedrørende eksamen. Semesterkoordinator: Simon Laumann Jørgensen (simonl@dps.aau.dk) Undervisere: Stella Mia Sieling (stms@dps.aau.dk) & Julia Salado-Rasmussen (jsr@dps.aau.dk) Grundbog: Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Hans Reitzels Forlag, 2. udgave (eller 1. udgave fra 2010). Dertil suppleres med tekster og artikler, som løbende uploades her på Moodle eller kan hentes via AUB, samt med uddrag fra Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition. Oxford University Press (som I kender fra 2. semester). Børgerne kan købes i FACTUM BOOKS, Fib. 15. Eksamensform Skriftlig prøve med intern censur. Opgaven består af 2-4 spørgsmål som alle skal besvares skriftligt indenfor 48 timer. Opgavens omfang er 8-10 sider. Nyhedsforum Studenterforum

2 Page 2 of 10 Lektion 1 Lektion 1: Tirsdag den 10. februar kl i Aud. B v. Stella Mia Sieling Introduktion til kvalitative metoder og videnskabsteori Indhold: I denne lektion gives en kort introduktion til kursets indhold, forløb og eksamensform. De studerende introduceres til brugen af kvalitative metoder igennem en opsummering af det lærte fra 2. semester, samt en positionering af kvalitative metoder i forhold til undervisningen i kvantitative metoder fra sidste semester. Vi skal se nærmere på kvalitetskriterier og etik for kvalitative undersøgelser og giver bud på hvad der kendetegner et "godt" kvalitativt studie. Der ses også nærmere på forskellige videnskabsteoretiske positioner indenfor kvalitativ forskning. Det diskuteres hvad videnskabsteori er, og hvorfor det er en uundværlig (eller uundgåelig) del af det at arbejde med vidensproduktion. Vi diskuterer videnskabsteori i en sammenhæng og kobler det med overvejelser om validitet og reliabilitet i kvalitative undersøgelser. I undervisningen præsenteres forskellige ontologiske og epistemologiske forståelser, sammen med deres konsekvenser for de metodiske overvejelser i en undersøgelse. Samtidig bruger vi en del af undervisningsgangen til at diskutere, hvordan videnskabteoretiske overvejelser relateres til projektarbejdet og hvordan disse overvejelser kan/bør komme til udtryk. 1) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Brinkmann, Svend og Tanggard, Lene: Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver: En introduktion (Side 13-26) 2) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Karpatschof, Benny: Kapitel 21: De Kvalitative Undersøgelsesformers Særlige Kvaliteter (Side ) 3) Juul, Søren & Kirsten B. Pedersen (2012): Kapitel 1. Hvorfor Videnskabsteori? (Side 9-22) (Moodle) 4) Juul, Søren & Kirsten B. Pedersen (2012): Kapitel 11. Spørgsmålet om Validitet og Reliabilitet (Side ) (Må selv anskaffes) Supplerende litteratur: 5) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 17: The Nature of Qualitative Research (Side & ) (Grundbog fra 2. semester) 6) Juul, Søren & Kirsten B. Pedersen (2012): Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori. Kapitel Hans Reitzels Forlag. (Skal selv anskaffes) 7) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 17: The Nature of Qualitative Research (Side , om Reliability & Validity) (Grundbog fra 2. semester) Juul & Pedersen_Kapitel 1_Hvorfor Videnskabsteori 6.7MB

3 Page 3 of 10 Lektion 1: Introduktion og Videnskabsteori Lektion 2 Lektion 2: Tirsdag den 10. februar kl i aud. B v. Stella Mia Sieling Observationsstudier og etnografi I denne lektion ses nærmere på observationsmetoden og på etnografisk feltarbejde, som har rødder i antropologien. Vi taler om rollen som observatør og diskuterer validitet og kvalitet i observationsstudier. Vi taler endvidere om hvordan observationer kan indgå i undersøgelser i kombination med andre datakilder, samt hvordan I rent praktisk kan arbejde med at indsamle og analysere observationsdata. Litteratur 1) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Raudaskoski, Pirkko: Kapitel 3: Observationsmetoder (Herunder videoobservation) (Side ) 2) Kristiansen, Søren & Hanne Katrine Krogtrup (1999): Deltagende Observation. Kapitel 5: Faser og Trin i Deltagende Observation. (Side ) (Moodle) Supplerende Litteratur 3) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Hastrup, Kirsten: Kapitel 2: Feltarbejde (Side 55-80) 4) Kristiansen, Søren & Hanne Katrine Krogtrup (1999): Deltagende Observation. Kapitel 3 & 6. Hans Reitzels Forlag. (Skal selv anskaffes). 5) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 19. Ethnography and Participant Observation (Side ). (Grundbog fra 2. semester) Kristensen & Krogstrup_Deltagende Observation_Kapitel 5 7.5MB Lektion 2: Observationsstudier Lektion 3 Lektion 3: Torsdag den 19. februar kl i Aud. C v/ Julia Salado Rasmussen Dokumentanalyse inkl. øvelser Indhold: I denne forelæsning ser vi på dokumentanalyse. Langt de fleste undersøgelser indeholder dokumentanalyse og med den elektroniske udvikling har vi i stigende grad mulighed for at bruge allerede eksisterende data (dokumenter) i forbindelse med kvalitative analyser. Fordelen ved dokumentanalyse er, at vi hurtigere får adgang til data end hvis vi selv skulle fremskaffe den gennem fx interview. Det betyder også, at vi kan arbejde med langt større datamængder og at vi får mere tid til selve dataanalysen. Vi vil derfor fokusere på, hvad det er for helt specifikke overvejelser vi skal gøre os i forbindelse med indsamling og analyse af dokumenter.

4 Page 4 of 10 1) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag. Kapitel 7: Dokumentanalyse (Side ) (Skal selv anskaffes) 2) Duedahl, Poul (2012): Kapitel 2: Opstøvningens kunst - en introduktion til dokumentarisk metode (s ). I Antoft, Rasmus et al. (red.): Håndværk & Horisonter - Tradition og nytænkning i kvalitativ metode, Syddansk Universitetsforlag. (Skal selv anskaffes) 3) Halperin, Sandra & Heath, Oliver (2012) Political Research. Methods and Practical Skills, Oxford University Press, Kapitel 13, Textual Analysis (s ) (Skal selv anskaffes) Supplerende litteratur: 4) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag. Kapitel 14: Diskursanalyse (Side ) (Skal selv anskaffes) 5) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, fourth edition: Oxford University Press, kapitel 23: Documents as sources of data (s ) (Skal selv anskaffes) 6) Flick, Uwe (2014): An introduction to Qualitative Research, Edition 5, Sage. Kapitel 26: Thematic Coding and Content Analysis (s ) (Skal selv anskaffes) 7) Duedahl, Poul & Michael Hviid Jacobsen (2010): Introduktion til dokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne, bind 2, Kapitel 1, 3,4 og 5 (s og s ) (Skal selv anskaffes) Kan anvendes i stedet for kapitel 2: Opstøvningens kunst - en introduktion til dokumentarisk metode Slides dokumentanalyse Øvelse dokumentanalyse Lektion Lektion 4 + 5: Tirsdag den 24. februar kl i KS.3/Aud v/ Julia Salado- Rasmussen Casedesign, herunder komparativt design Indhold: I denne dobbelte forelæsning ser vi på casedesign og komparativetdesign. Vi begynder med at se på, hvordan man i praksis udarbejder et casedesign, hvad en case er, hvilke typer af undersøgelser der egner sig til casestudie, hvilke casestudiemodeller man kan anvende og hvordan man griber analysen af cases an. Vi vil ligeledes komme omkring de metodologiske og praktiske problemer og begrænsninger, der kan være knyttet til casestudiet. Derefter går vi i dybden med forskellige typer af komparative design. Vi kommer bl.a. ind på logikken bag systematiske casevalg, teoriens rolle i forbindelse med udvælgelse af casen og endelig diskuteres det, hvordan man ved at tænke i variabler kan studere sammenhænge med få cases og sikre valide slutninger? Slutteligt vil der blive givet praktiske eksempler på casestudier. 1) Flyvbjerg, Bent (2015): Kapitel 24: Fem misforståelse om casestudiet (Side ). I Brinkmann & Tanggaard (red.): Kvalitative Metoder - En Grundbog. (Skal selv anskaffes)

5 Page 5 of 10 2) Antoft, Rasmus og Salomonsen, Heidi Houlberg (2012): Det kvalitative casestudium - introduktion til en forskningsstrategi. I: Antoft, Rasmus et al. (red.): Håndværk & Horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitative metode. 1. udgave, 2. oplag. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kapitel 1 (Side 29-57) (Skal selv anskaffes) 3) Frendreis, John P. (1983): Explanation of Variation and Detection of Covariation, Comparative Politic al Studies, vol. 16, no. 2 (Side ) ( 4) Rihoux, Benoît (2006): Qualitative Comparative Analysis (QCA) and Related Systematic Comparative Methods: Recent Advances and Remaining Challenges for Social Science Research, International Sociology, Vol. 21, No. 5. (Side ) ( Supplerende litteratur: 5) Yin, Robert K. (1981): The Case Study as a Serious Research Strategy, Science Communication, Vol. 3, No. 1. (Side ) ( 6) Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, fourth edition: Oxford University Press, kapitel 3: Research designs (s ) (Skal selv anskaffes) Lektion 4og5 casedesign 292.9KB Lektion Lektion : Mandag den 9. marts kl i Aud. C v/ Stella Mia Sieling Kvalitative interview: herunder enkeltinterview, fokusgrupper, ekspert- og eliteinterview mv. (Forelæsning + øvelser) Indhold: I disse tre lektioner ses der nærmere på kvalitative forskningsinterview - en central metode i kvalitativ forskning. Vi diskuterer udvælgelsen af informanter, forskellige måder at strukturere og styre interviewprocessen på, samt transskribering og analyse af interviewdata. Derudover ser vi nærmere på en række andre interviewmetoder. Vi diskuterer forskellene imellem interviewtyperne og vi ser på hvordan interview gennemføres og anvendes i forskningsprocessen. Der vil blive lagt stor vægt på, at de studerende selv får mulighed for at planlægge og gennemføre et kvalitativt interview, igennem praktiske øvelser. Derfor vil der i de tre lektioner være afsat god tid til praktiske øvelser. Litteratur 1) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Tanggard, Lene og Brinkmann, Svend: Kapitel 1: Interviewet: Samtalen Som Forskningsmetode. (Side 29-53) 2) Seidman, Irving (1998): Interviewing as Qualitative Research. Kapitel 1-2 (Side 1-21) (Må selv skaffes) 3) Halkier, Bente (2008) Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur, kapitel 1 (s. 9-21). (Moodle) 4) Littig, Beate (2009): Interviewing the Elite - Interviewing Experts: Is There a Difference? (Side ) (Moodle)

6 Page 6 of 10 Supplerende litteratur: 5) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 20. Interviewing in Qualitative Research (Side ). (Grundbog fra 2. semester) 6) Bryman, Alan (2008) Social Research Methods. Kapitel 21. Focus Groups. (Side ). (Grundbog fra 2. semester) 7) Kvale, Steinar (2009): Interview. Hans Reitzels forlag. Kapitel 6, 7, 8 og 9 (Side ) + Kapitel (Side ) (Skal selv anskaffes) 8) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Halkier, Bente: Kapitel 6: Fokusgrupper (Side ) Øvelser - Planlægning og design af interviewundersøgelser - Interviewteknik og -tilgange - Konstruktion af Interviewguide & scripting Halkier, Bente (2008): Fokusgrupper Littig, Beate (2009): Interviewing the Elite - Interviewing Experts Lektion Interview Lektion Lektion : Tirsdag den 17. marts kl i Aud. C v/ Lena Kjeldsen Analyse af kvalitative data (kodning & Nvivo) Indhold: Det kan ofte være svært at gennemskue, hvordan man kan transformere store mængder data til en sammenhængende analyse og samtidig bevare overblikket over materialet og lave en struktureret analyse. I disse tre lektioner skal vi indledningsvist opsummere nogle af de analysestrategier, I kan bruge i denne proces, hvorefter resten af dagen bruges på at introducere jer til software, som kan assistere jer i jeres analyse af kvalitativt data. Disse forkortes ofte CAQDAS (Computer Assisted Qualitative Data Analysis Software) og varierer i brugervenlighed og tilgængelighed. Et af de fremtrædende programmer er Nvivo, og det er dette program, vi skal prøve kræfter med i de tre lektioner via universitetets licens. Form: Dagen afholdes som en workshop, hvor I introduceres til diverse funktioner i Nvivo og sideløbende får lov til at prøve kræfter med at bruge programmet til at analysere bl.a. data indsamlet i forbindelse med de tidligere forelæsninger. Formålet er således at have en hands-on workshop, der gør det muligt for jer at bruge Nvivo i jeres projekter. Litteratur 1) Brinkmann & Tanggaard (2015): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Kristiansen, Søren: Kapitel 23: Kvalitative Analyseredskaber (Side ) 2) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 25. Computer-assisted qualitative dataanalysis: using Nvivo (Side ). (Grundbog fra 2. semester)

7 Page 7 of 10 Supplerende litteratur 3) Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Kapitel 24. Qualitative Data Analysis (Side ). (Grundbog fra 2. semester) 4) Binderkrantz, Anne S. & Lotte Bøgh Andersen (2011): Guide til Nvivo9. Hans Reitzels Forlag (alternativt findes der også guides på nettet) 5) Mason, Jeniffer (2002): Qualitative Researching. Part III + Kapitel 8 (Side ) Forberedelse Alle bedes medbringe computer (alternativt slå jer sammen to og to om en enkelt computer). På forhånd bedes I installere Nvivo. Programmet, installationsvejledning og licenskode kan findes her: Der er både en version til Windows og Mac. Hvis I bruger Windows, skal I huske at tjekke, om I skal installere 32- eller 64-bit versionen. Det er en god ide at installere programmet i god tid inden dagen, hvis der skulle opstå problemer. Dertil bedes I gennemse denne reklamevideo (helt neutral og unbiased - selvfølgelig) for Nvivo: Samt denne tutorial:

8 Page 8 of 10 slides Lektion 12 Lektion 12: Tirsdag den 24. marts kl i Aud. C v/ Julia Salado-Rasmussen Opsummering & spørgetime, inkl. eksamensøvelse Indhold: I denne sidste forelæsning samler vi op på undervisningen i kvalitative metoder, og der vil være tid til eventuelle spørgsmål. Vi gennemgår form, indhold og krav til eksamensopgaven på 4. semester. I øvelsen får I mulighed for at prøve kræfter med sidste års eksamensopgave og vi diskuterer efterfølgende opgaven i plenum. Hvis der afslutningsvis er tid til det, kan de studerende mundtligt præsentere eventuelle problemstillinger som de er stødt på i forbindelse med projektarbejdet og anvendelsen af kvalitative metoder. Vi vil herefter diskutere disse udfordringer i fællesskab. Litteratur 1) Brinkmann & Tanggaard (2010): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Kapitel 20: Etik i en kvalitativ verden (Side ) (Skal selv anskaffes) 2) Brinkmann & Tanggaard (2010): Kvalitative metoder - En Grundbog. Kapitel 23: Kvalitet i kvalitative studier (Side ) (Skal selv anskaffes) 3) Brinkmann & Tanggaard (2010): Kvalitative Metoder - En Grundbog. Kapitel 24: Formidling af kvalitativ forskning (Side ) (Skal selv anskaffes) Supplerende litteratur 4) Bryman, Alan (2012): Social Research Methods. Kapitel 29. Writing Up Social Research (Side ). (Skal selv anskaffes)

9 Page 9 of 10 5) Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray (2008): Den gode opgave - Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 3. udgave, 2. oplag. Forlaget samfundslitteratur. Kapitel 2. Den gode opgave - kvalitetskriterier (side 48-73) og kapitel 7. Opgavens disposition og strukturelementer (s ). (Skal selv anskaffes) Øvelse lektion 12 Slides lektion 12 Eksamen Udlevering af eksamensopgave i Modul 5.2: Forskningsdesign og kvalitative metoder: Onsdag den 25. marts 2015 kl via Moodle. Aflevering af eksamensopgave i Modul 5.2: Forskningsdesign og kvalitative metoder: Eksamensopgaven skal afleveres i to eksemplarer fredag den 27. marts 2015 kl til Line Bl ak Pedersen, Fib. 3 - lok. 61 Eksamen i Modul 5.2: Forskningsdesign og kvalitative metoder Syge- og reeksamen Der afholde syge- og reeksamen i Modul 5.2 i uge 21 fra d. 18/5-20/5.Opgaven offentliggøres på Moodle kl d. 18/5 og afleveres igen d. 20/5 kl Uploades på Moodle samt afleveres i to eksemplar til Line Blak Pedersen. Tilmelding til re-eksamen eller syge-eksamen sker ikke automatisk. Sidste frist for tilmelding til re-eksamen og syge-eksamen er torsdag d. 14/5 inden kl v ia mail til linec@dps.aau.dk. - husk at skrive studienr., STADS-kode (eksamenskode - findes i STADS), samt hvilken eksamen det drejer sig om i mailen. Du kan se tilmeldingen i STADS, når den er blevet registeret af Det Samfundsvidenskabelige fakultet, men BEMÆRK at tilmeldingerne fremsendes først til fakultetet efter tilmeldingsfristens udløb. Syge- og reeksamen i Modul 5.2: Forskningsdesign og kvalitative metoder Syge- og reeksamen i Modul 5.2: Forskningsdesign og kvalitative metoder Eksamensopgave Formalia Obligatorisk forside

10 Page 10 of 10

11 Page 1 of 11 MODUL 6: POLITISK FILOSOFI Modul 6: Politisk filosofi (5 ECTS) Mål Målet er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer inden for politisk filosofi. Indhold Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk filosofi. Der fokuseres dels på centrale positioner og traditioner, dels disses betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner og temaer. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk filosofi, herunder: - viden om centrale begreber og positioner inden for politisk filosofi og hvordan disse begreber an -vendes og fortolkes af centrale politiske filosoffer - viden om centrale udviklingstendenser inden for den politiske filosofis hovedretninger - viden om sammenhængen mellem positioner inden for den politiske filosofi og deres historiske kontekst - færdigheder i at analysere og sammenligne centrale begreber, politiske ideer, filosofiske positioner og argumenter med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - færdigheder i at kunne anvende centrale argumenter og begreber inden for politisk filosofi i analy-sen af konkrete samfundsmæssige problemstillinger - kompetence til at reflektere over og vurdere aktuelle politisk-ideologiske og politologiske problem-stillinger i lyset af den politiske filosofis hovedretninger og begreber Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-mende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform Skriftlig, individuel prøve med intern censor. Fagkoordinator: Simon Laumann Jørgensen Undervisere:

12 Page 2 of 11 Simon Laumann Jørgensen Grundbog: Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought. A Conceptual Toolkit, Edinburgh University Press; 2nd Revised edition edition (2012) Kan fx købes som e-bog på amazon.co.uk Links til John Rawl's forelæsninger i politisk filosofi Nyhedsforum Studenterforum Politisk filosofi 1: Om filosofiens betydning for studiet af politik Politisk filosofi 1: Tirsdag den 3. februar kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Bliver I bedre til at analysere politiske emner af at studere politisk filosofi? Kurset i politisk filosofi fokuserer på at vise filosofiens relevans for analysen af politik. Klassiske tænkere introduceres udelukkende med henblik på at vise den aktuelle relevans af deres tanker. Politisk filosofi KAN gøre jer bedre til at lave: perspektiv-diskussioner rationelle diskussioner af normative begreber og perspektiver på samfundet og dets udfordringer analyser af samfundets moralske grundværdier såsom retfærdighed, frihed, solidaritet, lighed, interesser, rettigheder, bæredygtighed analyser af værdikonflikter og dilemmaer argumentation Og dog! Rorty udfordrer ideen om, at politisk filosofi kan levere normerne til samfundet Er der på baggrund af Rortys kritik mulighed for at bedrive normativ kritisk samfundsvidenskab i dag? Litteratur Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought. A Conceptual Toolkit, Edinburgh University Press; 2nd Revised edition edition (2012), "Introduction", "Rorty: antifoundationalism and the shift from epistemology to politics" s. 1-22, Pettit, Philip: 'Why and How Philosophy Matters to Politics, in R.E.Goodin and C.Tilly, eds, Oxford Handbook of Contextual Political Studies, Oxford University Press, 2006.

13 Page 3 of Matters%20to%20Politics.pdf Supplerende forelæsning Politisk filosofi 2 Politisk filosofi 2: Torsdag den 5. februar kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen 2. Platon og styret af det gode samfund Hvordan kan normativ politisk filosofi hjælpe os med at finde ud af hvad en retfærdig politik og et retfærdigt styre er? Kan det retfærdige både subjektivt, relativt og objektivt begrundes? Hvad forstod Platon ved en god politisk leder, og et retfærdigt samfund? Hvornår er styret stabilt givet menneskers grundlæggende motivationer? Hvilken grundlæggende arbejdsdeling synes fornuftig? Hvilken styreform er mon den bedste? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, Who should rule? An Introduction to Political Philosophy by Jonathan Wolff, 2. udg., OUP, Wolff 7.9MB slides Politisk filosofi 3 Politisk filosofi 3: Tirsdag den 3. marts kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen 3. Det gode liv, praktisk fornuft og medborgerskabsdyder. Aristoteles. Var Aristoteles socialdemokrat? Hvad skrev Aristoteles om retfærdighed og den gode borger? Hvorfor skal politik have et mål? Er mennesker politiske væsner? Finder vi primært det gode liv gennem et politisk fællesskab?

14 Page 4 of 11 Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, Martha Nussbaum: "Aristotelian Social Democracy", Liberalism and the Good, ed. B. Douglass, G. Mara, H. Richardson, Routledge, 1990, m,208m-215m,225, (Moodle) Nussbaum 8.3MB Slides Politisk filosofi 4 Politisk filosofi 4: Fredag den 6. marts kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen 4. Frihed og afhængighed i lyset af naturtilstanden. Hobbes, Locke, Rousseau Hvilken funktion bør ideen om naturtilstanden spille for en filosofisk teori om samfundets grundlæggende indretning? Hvilken tilgang til samfundsforståelse forsvarede Hobbes i kontrast til Aristoteles og Platon? Hvad adskiller Locke og Rousseau fra Hobbes i synet på frihed, naturlove og naturtilstand? Hvilke konsekvenser får de forskellige antagelser om menneskers socialitet? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, Neuhouser, Frederick Freedom, Dependence, and the General Will, The Philosophical Review, Vol. 102, No. 3 (Jul., 1993), pp (AUB) Hobbes, Thomas (2008): Leviathan. Informations forlag, Hobbes Leviathan Slides Politisk filosofi 5 Politisk filosofi 5: Onsdag den 11. marts kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen

15 Page 5 of Politisk legitimitet i lyset af den sociale kontrakt. Hobbes, Locke, og Rousseau Hvilken legitimitet kan samfundsindretningen få gennem kontrakttænkning? Hvilke forpligtelser har borgerne? Er borgernes forpligtelser overfor styret afhængig af styrets legitimitet? Hvad er en samfundskontrakt? Hvad er forbindelsen mellem kontrakt, legitimitet, frihed og velfærd? Roberts, Peri & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, Freedom, Dependence, and the General Will, Frederick Neuhouser, The Philosophical Review, Vol. 102, No. 3 (Jul., 1993), pp (AUB) Slides Politisk filosofi 6 Politisk filosofi 6: Tirsdag den 24. marts kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen 6. Anerkendelse. Et tema fra Hegel til Honneth Hvad er anerkendelse? Hvorfor er anerkendelse en betingelse for frihed? Hvad er samfundets anerkendelsesmæssige infrastruktur? Litteratur Heidegren, Carl-Göran (2010): Anerkendelse - kort og godt. Samfundslitteratur Honneth, Axel (2006): "Skema over anerkendelsesformer" & "Den personlige integritets intersubjektive betingelser: Et formalt koncept for sædeligheden" i Kamp om anerkendelse. Sociale konfliktes moralske grammatik, Hans Reitzel, 174, Heidegren Se "Figure 1" Honneth Slides

16 Page 6 of 11 Politisk filosofi 7 Politisk filosofi 7: Tirsdag den 7. april kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen 7. Socialisme og lighed. Marx Hvilken historisk tilgang til politik anbefaler Marx? Hvad er grundtræk og problemer ved kapitalismen? Hvad er fremmedgørelse, udbytning og kommunisme? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, Karl Marx on Equality, Allen W. Wood, draft MS. slides Politisk filosofi 8 Politisk filosofi 8: Fredag den 10. april kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen (inklusiv øvelser) 8. At tage folk alvorligt hos Bentham, utilitarismen og rettighedstænkningen Hvilken status bør borgernes interesser og præferencer have i samfundet? Hvordan bør interesser i samfundet afvejes? Hvad er grundtanker i utilitarismen? Hvilke problemer må utilitarismen løse? Hvad begrunder rettighedstænkning? Hvordan fungerer rettigheder i normative teorier? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, Øvelsesspørgsmål (fra ca. 12:30-14:15) A. Analyser Venstres velfærdspolitiske oplæg fra oktober 2014: FREMTIDENS FRIE VALG i lyset af utilitarismen og rettighedstænkningen 1. Siger Venstre, at der er en positiv sammenhæng mellem 1) individuelle rettigheder og 2) det fælles gode? 2. Er der grunde til at mene, at det på det velfærdspolitiske område ikke altid er tilfældet?

17 Page 7 of 11 Hvilke grunde? Hvilke tilfælde? B. Analyser to spørgsmål i hhv. utilitaristisk- og rettighedsperspektiv. Hvordan behandler vi bedst folks interesser lige og upartisk i spørgsmålene: Skal der være frit valg mellem privat- og folkeskoler? Skal der være frit valg mellem privat- og offentlige hospitaler? slides Politisk filosofi 9 Politisk filosofi 9: Onsdag den 15. april kl i Aud. A v/ Simon Laumann Jørgensen 9. Distributiv retfærdighed hos Rawls, Cohen, Nozick og Walzer Kan den ulige fordeling af de økonomiske ressourcer retfærdiggøres? Med hvilken legitimitet kan ressourcer overføres? Hvilke konflikter mellem frihed og lighed opstår i distributiv retfærdighedsteori? Hvilke fundamentale principper begrunder Rawls? Hvad siger differensprincippet? Hvilken kritik fremføres af Cohen? Hvordan ser Nozick på skat? Hvad er kompleks lighed? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought. A Conceptual Toolkit, Edinburgh University Press; 2nd Revised edition edition (2012), Supplerende: Afsnittet: "3. Conceptions of Distributive Equality: Equality of What?"i Gosepath, Stefan (2007): "Equality", Stanford Encyclopedia of Philosophy (15 normalsider) slides Politisk filosofi 10 Politisk filosofi 10: Fredag den 17. april kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Liberalisme og multikulturalisme hos Rawls, Kymlicka og Parekh Er multikulturel politik et forsvar for andet end ikke-diskrimination, tolerance og lige rettigheder? Hvordan udfordres identiteter og forestillinger om medborgerskab af multikultur?

18 Page 8 of 11 Hvordan har liberale teorier forsøgt at håndtere eksistensen af forskellige kulturer og identiteter? Hvordan ser Parekh på kulturel identitet og mulighederne for dialog om de nye udfordringer? Hvilken rolle spiller pluralisme og modus vivendi? Litteratur Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, slides Politisk filosofi 11 Politisk filosofi 11: Mandag d. 20. april kl i Aud. B v/ Simon Laumann Jørgensen (incl. øvelser) 11. Global retfærdighed, retfærdig krig og retten til indvandring Hvordan ser politisk filosofi på internationale forhold? Hvilke tanker gøres om global retfærdighed Kan krig være retfærdig? Hvornår er intervention 'human'? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, Supplerende: Joseph Carrens: Aliens and Citizens: The Case for Open Borders, The Review of Politics, Vol. 49, No. 2, Spring, 1987, (AUB) se filmklip med Michael Walzer om "war" på: og om "Global Poverty" af Peter Singer på: Nedre niveau 5.5MB Mellemniveau 8.2MB Øvre niveau 10.6MB Øvelse slides Politisk filosofi 12 Politisk filosofi 12: Onsdag den 22. april kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen (inkl. øvelser) 12. Konservativisme og feminisme

19 Page 9 of 11 Hvilke tanker og tænkere knytter konservativismen an til? Hvordan så Burke på den franske revolution? Er der 'fornuft i traditionen'? Kan traditionelle lighedstanker ikke indfange de uligheder kvinder står over for? Hvordan har feminister udfoldet ideer om kvinders arbejdsforhold på arbejdsmarked og i familien? Peri Roberts & Peter Sutch: An Introduction to Political Thought, , , 324m-330 Supplerende: Fraser, Nancy (2013): Between Marketization and Social Protection: Resolving the Feminist Ambivalence, in Fortunes of Feminism. From State-Managed Capitalism to Neoliberal Crisis, Verso, Okin, Susan Moller (1999): "Is Multiculturalism Bad for Women?" Boston Review & Joshua Cohen & Matthew Howard (red.) IS MULTICULTURALISM BAD FOR WOMEN? Princeton Univerisity Press Podcast om Burke Fraser feminisme [228-9 mangler] anden version af Fraser artikel Okin: Is Multiculturalism Bad for Women? slides Politisk filosofi 13 (med øvelser) Politisk filosofi 13: Mandag den 8. juni kl i Aud. C v. Simon Laumann Jørgensen (incl. øvelser) 13 Filosofiske problemstillinger i nutidig demokratiteori Litteratur Miller, David: Democracy in Political Philosophy. A Very Short Introduction, OUP Supplerende: SEN, ETHICS, AND DEMOCRACY, Elizabeth Anderson, Feminist Economics 9(2 3), 2003, (AUB) Miller Demokrati 5.8MB Om opgaveskrivning 185.2KB

20 Page 10 of 11 God opgave fra MB God diskussion af Carens fra 2014 sættet slides Eksamen Udlevering af eksamensopgave i Modul 6: Politisk filosofi: Tirsdag den 9. juni 2015 kl via Moodle. I forbindelse med udlevering af eksamensopgaven afholdes der spørgetime v. Simon Laumann Jør gensen tirsdag den 9. juni 2015 kl via Moodle. Aflevering af eksamensopgave i Modul 6: Politisk filosofi: Fredag den 12. juni 2015 senest kl i 2 eksemplarer til Line Blak Pedersen, Fib. 3. lok. 61 sa mt opload i Moodle. Modul 6: Eksamensopgave Modul 6: Eksamensforum/Spørgetime Vigtige informationer vedr. eksamen Modul 6: Formalia Syge- og reeksamen Der afholde syge- og reeksamen i Modul 6 i uge 33 (10-13/8 2015) Opgaven udleveres via Moodle mandag d. 10/8 kl Opgaven afleveres senest torsdag d. 13/8 kl i to eksemplar til Line Blak Pedersen sa mt uploades på Moodle. Tilmelding til re-eksamen eller syge-eksamen sker ikke automatisk. Sidste frist for tilmelding til re-eksamen og syge-eksamen er den 4/8 inden kl via mail til linec@dps.aau.dk. - husk at skrive studienr., STADS-kode (eksamenskode - findes i STADS), samt hvilken eksa men det drejer sig om i mailen. Du kan se tilmeldingen i STADS, når den er blevet registeret af Det Samfundsvidenskabelige fakultet, men BEMÆRK at tilmeldingerne fremsendes først til fakultetet efter tilmeldingsfristens udløb. Modul 6: Re eksamensopgave Re eksamensopgave

21 Page 11 of 11 Formalia Obligatorisk forside Vigtige informationer vedr. eksamen Emne 16

22 Page 1 of 22 MODUL 7.1 & MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER Modul 7.1 & 7.2: Moderne politikbegreber og politikanalyser Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser (10 ECTS) Mål Målet er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer, begreber og tilgange inden for politisk teori, politisk sociologi og politisk kommunikation. Undervisningen bygger videre på fag-elementerne i politologi på i modul 1., på fagelementer i sociologi og politisk sociologi på modul 2. og på modul 6. (politisk filosofi). Indhold Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk teori, politisk sociologi og poli-tisk kommunikation. Centralt står 1) klassiske politologiske tilgange samt en række nyere tilgange inden for studiet af politik, herunder også policyanalyse, 2) omstridte politologiske begreber, 3) nyere politisk-sociologiske problemområder og 4) politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer og det politiske system. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk teori, politisk sociologi og politisk kommuni-kation, herunder: - viden om centrale begreber og teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moder-ne politologi og politisk sociologi - viden om en række nyere tilgange samt problem- og genstandsfelter inden for analyser af politik - viden om grundlæggende videnskabsteoretiske og metodologiske positioner bag forskellige politik-teoretiske tilgange - færdigheder i at analysere og sammenligne forskellige politikteoretiske og politisk-sociologiske po-sitioner og tilgange med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - færdigheder i at anvende teoretiske positioner og tilgange i relation til konkrete samfundsmæssige og politiske problemstillinger - kompetence til at reflektere over og vurdere konkrete samfundsmæssige og politiske udviklinger i lyset af begreber og tilgange i den moderne politologi og politisk sociologi Vurderingskriterier Bestået/ikke bestået. Prøveform

23 Page 2 of 22 Baseret på læringsmålene og forelæsningerne i modul 7.1. bliver I stillet 3 spørgsmål den 20. marts. De tre opgaver skal besvares særskilt men uploades som én samlet opgavefil senest den 15. april. Omfang: max tegn for hver enkelt at de tre opgave (inkl. mellemrum, fodnoter og henvisninger men eksklusiv litteraturliste og indholdsfortegnelse). For hver opgave skal man som minimum skrive 50% af de tegn. Projektgruppen må indlevere en fælles besvarelse (med samme krav til omfang som ovenstående). Alle tre besvarelser skal bestås for at I kan indstille jer til eksamen i modul 7.2. Modul 7.2: Projektarbejde i Moderne politikbegreber og politikanalyser (10 ECTS) Mål Målet er at kvalificerede de studerende til selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre et problem-baseret projektarbejde inden for den faglige ramme i modul 7.1. Indhold Der udarbejdes en projektrapport, hvor de studerende på en selvvalgt problemstilling skal udfolde, reflek-tere over og anvende tilgange og begreber fra modul 7.1. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som projektarbejde med tilknyttet vejledning. Endvidere udbydes der, i forlængelse af modul 7.1, et antal seminarkredse, som de studerende skal melde sig ind på og skrive projekt indenfor. Projektgruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse. I seminarundervisningen indgår bl.a. aktiviteter om problemformulering og design- og metodeovervejelser, hvor der bygges videre på de studerendes viden og færdigheder fra metodeundervisningen. Forudsætning for deltagelse Det er en forudsætning for at indstille sig til projektprøven, at de studerende har afleveret de skriftlige øvelsesopgaver i modul 7.1. Læringsmål Det er målet, at de studerende via et projektarbejde opnår: - viden til at identificere og afgrænse en relevant videnskabelig problemstilling - viden til at identificere og argumentere for centrale tilgange, begreber og teorier fra modul 7.1., der kan anvendes i en analyse af en selvvalgt problemstilling - færdigheder i at begrunde valg af teorier, begreber og empiriske undersøgelser af relevans for pro-blemstillingen - færdigheder i at gennemføre en analyse af problemstillingen, herunder fortolke og anvende de valgte tilgange, metoder, teorier og empiriske undersøgelser - færdigheder til kritisk refleksion over og vurdering af analysens metodiske, teoretiske og empiriske grundlag - kompetencer til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre et problemorienteret projektarbejde - kompetence til at samarbejde og arbejde i teams

24 Page 3 of 22 Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-mende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform Mundtlig, ekstern projektprøve. Fagkoordinator: Politisk teori: Simon Laumann Jørgensen Policyanalyse: Karen N. Breidahl Politisk kommunikation: Sanne Lund Clement & Lena Kjeldsen Undervisere: Sanne Lund Clement Lena Kjeldsen Simon Laumann Jørgensen Karen N. Breidahl Jørgen Goul Andersen Lærebøger: Offentlig politik. Peter Nannestad, Carsten Jensen, Christoffer Green-Pedersen (red.), Hans Reitzels Forlag, 2012 Klassisk og moderne politisk teori. Lars Bo Kaspersen, Jørn Loftager (red.), Hans Reitzels Forlag, 2009 Lærebøger kan købes i FACTUM BOOKS, Fib. 15 Nyhedsforum Studenterforum Beskrivelse af Politisk teori Forløbet i politisk teori skal styrke jeres bevidsthed om hvad vi kan bruge tilgange og begreber til når vi laver analyser i samfundsvidenskaben. Det skal også styrke jeres evne til at forholde jer refleksivt til denne brug. Med det formål introducerer kurset en række centrale begreber og teoretiske tilgange. Beskrivelse af Politisk kommunikation De rammebetingelser, hvorunder de politiske partier og politikere agerer, har ændret sig markant de seneste årtier, og det har stor betydning for den måde, politik bedrives på. I kursusblokken om Politisk kommunikation og deltagelse beskæftiger vi os med de politiske aktører og deres strategiske kommunikation og adfærd.

25 Page 4 of 22 TEMAKREDS TIL POLICYANALYSE Øvelsesopgaver i Modul 7.1 Øvelsesopgaver i Modul 7.1 Moderne politikbegreber og politikanalyser Politisk teori 1 Politisk teori 1: Mandag den 2. februar kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Introduktion til politisk teori og begrebet politik Den politiske teori efter 1945 udgør ved første øjekast et komplekst sammensurium af uenighed om hvordan man bør bedrive politisk videnskab (se fx Mouritsen i Klassisk og moderne politisk teori). Det centrale spørgsmål for os er: Hvilken rolle spiller det mon, om man tager den ene eller den anden teoretiske tilgang til studiet af en bestemt politisk proces, problemstilling eller tendens? Dernæst: Hvordan kan vi gå til teorierne, så det kan ende med at blive til analyseværktøjer, der fx kan anvendes i projektarbejdet? (se Hague og Harrop) Når tilgangene til studiet af politik er omstridte, skyldes det også at genstandsfeltet er omstridt. I hvilken forstand er en række af politologiens centrale begreber (såsom 'politik', 'demokrati' og 'magt') omstridte begreber? (se Connolly og Rasmussen) Hvordan bør vi vurdere Mark Warrens forsøg på at forklare hvad der er særligt ved politik? (se Warren). Litteratur - Mark E. Warren (1999): "What is Political?", Journal of Theoretical Politics April 1999 vol. 11 no (AUB). (Diskuterer i første del centrale forståelser af hvordan politik bør forstås) - Connolly, William E: uddrag fra Essentially Contested Concepts in Politics in The Terms of Political Discourse, 2. Ed. Martin Robertson, (Central tekst for udlægning af ideen om, at centrale politikbegreber er omstridte) - Erik Rasmussen (1971) Definition af politik i Komparativ Politik, 1, 2. udgave, Gyldendal, ø

26 Page 5 of 22 (Giver en klassisk definition af hvordan politikbegrebet bør udlægges og kommer med væsentlige betragtninger om hvad vi skal bruge en sådan definition til) - Rod Hague & Martin Harrop: Theoretical approaches i Comparative Government and Politics, An Introduction, 8th edition, 2010, Supplerende: Lippert-Rasmussen, Kasper (2014): "Kapitel 4: Hvad er politologi?" i Erik Rasmussen, DJØF forlag 2014, H&H 11.4MB Rasmussen 2.5MB Connolly 6.7MB Lippert-Rasmussen: Hvad er politologi? slides Politisk teori 2 Politisk teori 2: Onsdag den 4. februar kl i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen Stat og klasse i marxistisk lys Er staten instrument for repræsentanter for kapitalens interesser? Etablerer statens forskellige instanser magtbalancer mellem forskellige klassers modsætningsfyldte interesser? Er statens styring udtryk for en strategi om at skabe balance mellem modsætningsfyldte klassers forskellige interesser? Hvis det i sidste ende er kapitalens interesser, der sætter sig igennem i den politiske dagsordensfastsættelse og styring, er det da et udtryk for, at den økonomiske klasse har held til at få sine interesser igennem selvom det fx er SF og Socialdemokraterne, der sidder ved roret? Hvilke krisetendenser kan en marxistisk statsanalyse i så fald diagnosticere? Held: Political Theory and the Modern State, 31m-39, 44-46m, 67n-73 (Moodle) Harrits, Gitte Sommer (2014): Klasse - en introduktion, Hans Reitzels forlag, 204, 205m-224m (Moodle) Supplerende - Dunleavy & O'Leary, Theories of the State, , 223m-229m, , Held: Models of Democracy, m, 172m-179m - Jens Peter Frølund Thomsen (2009a): Klasseanalyse, Loftager/Kaspersen, Jens Peter Frølund Thomsen (2009b): Moderne statsteorier, Loftager/Kaspersen, Marx: Det kommunistiske manifest

27 Page 6 of 22 [ - Harrits, Gitte Sommer (2013): "Klasseteorien er ikke død", Politologisk årbog, - Harrits, Gitte Sommer i Samfundsøkonomen, 2013/4, - Fraser, Nancy (2013): "What's Critical about Critical Theory", Fortunes of Feminism. From State- Managed Capitalism to Neoliberal Crisis. Verso. pp m Held Theories of the State 8.7MB Dunleavy & O'Leary 6.1MB Held Models of democracy 8.4MB Fraser fra What's Critical... Harrits Klassernes betydning slides Politisk teori 3 Politisk teori 3: Fredag den 6. februar kl i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Funktionalisme, systemteori og behaviouralisme Funktionalismen i politologien blev oprindelig drevet af ambitionen om generel teori og komparation. Udgangspunktet måtte, mente man, være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer. Eastons systemteori have samme sigte. Begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret tilgang til politik: Behaviouralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler - "staten iflg. forfatningen". Der ikke så mange, der bekender sig til funktionalismen i dag, men mange af begreberne har overlevet. Det samme gælder i endnu højere grad Easton. Behaviouralismen praktiseres også i dag. Og funktionalisme er bl.a. relanceret under overskriften "open functionalism". - funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund - problempres på velfærdsstaten og "open functionalism" - Eastons systemteori om politik og nutidig anvendelse - Eastons udeladelser og brændpunkter i moderne politiologi - Hvad er behaviouralisme? - Forholdet mellem makroniveau og mikroniveau i politologiske forklaringer

28 Page 7 of 22 - Rasmussen, Erik (1972). Komparativ politik 1. København: Gyldendal. pp Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 København: Forlaget Columbus, pp Sanders, David (2002). Behaviouralism. pp in David Marsh & Gerry Stoker (eds.), Theory and methods in Political Science. 2.ed. Houndsmills: Palgrave Macmillan. Supplerende litteratur: - Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp i Pippa Norris, ed., Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press. - Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere. Globalisering og politik i hverdagslivet. Århus: Magtudredningen, pp Vis, Barbara & Kees van Kersbergen (2013). "Towards an Open Functional Approach to Welfare State Change: Pressures, Ideas, and Blame Avoidance ", Public Administration, vol. 91 (4), pp Erik Rasmussen 2.9MB Goul Andersen.Easton & EU 2.2MB Sanders 6.2MB Lektion 03. Funktionalisme, systemteori, behaviouralisme Politisk teori 4 Politisk teori 4: Mandag den 9. februar kl i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Pluralisme/interesseapproach Hvis der findes en (oftest uudtalt) normalapproach til politik, er det, at det drejer sig om kamp mellem interesser. Som Lasswell & Kaplan skrev i klassikeren Power and Society (1950): The subject matter of political science is constituted by the conduct of persons with various perspectives of action and organized into groups of varying complexity. Med disse byggesten: (1) aktører, (2) interesser/krav, og forskellige typer af (3) gruppekoordination, kan man analysere alle politikkens faser, incl. implementeringsfasen. Lektionen behandler dernæst forholdet mellem stat og interesseorganisationer: Pluralisme korporatisme - netværksanalyse. Endelig behandles kort den klassiske elitisme i forskellige varianter. -Emmenegger, Patrick & Michael Baggesen Klitgaard (2012). "Interessegruppeforklaringer på offentlig politik", pp i Christoffer Green-Pedersen et al., red., Offentlig Politik. København: Hans Reitzels Forlag. - Svensson, Palle (2009). De klassiske elitister, pp i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. - Blom-Hansen, Jens & Carsten Daugbjerg (2009). Teorier om samspillet mellem stat og interesseorganisationer, pp i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag.

29 Page 8 of 22 - Winther, Søren (1985). Iværksættelsesbarrierer. Politica, vol. 17 (4), pp ( - Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp , 89-93, 94-95, , , , ( Supplerende litteratur: Binderkrantz, Anne Skorkjær, Peter Munk Christiansen & Helene Helboe Pedersen (2014). Organisationer i politik. København: Hans Reitzels Forlag. - Jacob Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp ; Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag Teorell, Jan (1998). Demokrati eller fåtalssvälde? Om beslutsfattande i partiorganisationer. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis. Lektion 04. Pluralisme, korporatisme, elitisme Politisk teori 5 Politisk teori 5: Tirsdag den 10. februar kl. Kl i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen Rational Choice approach Rational choice teori er ligesom marxismen en generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må dog medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende. - Peter Nannestad (2009) Rational choice/public choice, pp i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag. - Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press, p (Moodle) - Peter Nannestad (2012). Vetospillerteori, pp i Christoffer Green-Pedersen, Carsten Jensen & Peter Nannestad, red., Offentlig politik. København: Hans Reitzels Forlag. Supplerende litteratur: - Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. - Arrow, K.J., "A Difficulty in the Concept of Social Welfare", Journal of Political Economy 58(4) (August, 1950), pp Lars Udehn (1996): The Limits of Public Choice. A Sociological Critiqueof the Economic Theory of Politics. London: Routledge.