Indføring i samfundsvidenskabelig metode

Transkript

1 Samfundsfag Metode Sekundærtekst Harboe (2006) Kvalitative og kvantitative metoder (forside).doc Alex Young Pedersen 06/03/08 Thomas Harboe 2006 Indføring i samfundsvidenskabelig metode Kap. 4: Kvalitative og kvantitative metoder Harboe, Thomas (2006) Kap. 4: Kvalitative og kvantitative metoder. I Indføring I samfundsvidenskabelig metode. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, pp Antal sider: 9

2 KVALTTATTvE og KVANTITATIvE METoDER I rr Kapitel 4 Kva litative og metoder kva ntitative Distinktionen mellem kvalitative og kvantitative metoder er den vasentligste formel til at skelne mellem forskellige indsamlingsmetoder. Forskellen mellem de to metoder defineres primert ved karakteren af de data som metoden producerer. Nir metoden afkaster kvantitative data, er der tale om en kvantitativ metode. Tal, svar eller facts som kan telles og statistisk beregnes, er eksempler pd kvantitative data, ogsi kaldet hdrddata. Hvis metoden ikke (umiddelbart) producerer kvantitative data, er der tale om en kvalitativ metode. En livshistorie, dagboger, video,litteratur,leserbreve og feltobservationer er eksempler pfl ikke-kvantitative data, ogsi kaldet blsddata. At ikke-kvantitative data undertiden kvantificeres (dvs. omformes til tal) i den efterfolgende analyse, vil blive begrundet i kapitel 14. Kvalitative metoder..1 " :. '. i1 l '.; '.. a: l 1. Serlige kendetegn -J; ved kvalitative metoder lkke-kvantitativedata. "Bloddata" - Typiske eksempler: kvalitative interview, feltobservationer, historiske kildestudier.

3 I raerrl+ teorl Figuren illustrerer en elaborativ erkendelsesspiral - Kvalitative metoder er eksplorative, dvs. undersogendeller udforskende. Begrebet eksplorativ anvendes typisk om projekter inden for samfundsvidenskaben hvor forskeren ikke har en serlig forudgiende indsigt i undersogelsesfeltet. Et eksplorativt projekt kan for eksempel v re en feltobservation af sociale aktiviteter blandt Kobenhavns hjemlose. Forskeren har teoretisk og erfaringsmassigt en ide om hvad han vil mode blandt de hjemlose, men han ved ikke hvordan hans undersogelse vil forlobe, eller hvilke iagttagelser han - kommer til at registrere. Forskeren kan ikke anvende standardiserede metoder i sidanne undersogelser fordi standardiserede metoder - paradoksalt nok - forudsetter en forudgiende viden om det man onsker at vide noget om. Hans metodevalg mi nodvendigvis inkludere metoder som er mere fleksible over for nuancer og individuelle situationer, og derfor bliver de kvalitative metoder relevante. Eksplorative metoder er 6bne over for nye og overraskende informationer. Det er en fleksibilitet som er kendetegnende for de ikke-stan-, dardiseredekvalitativemetoder. - Kvalitative metoder er elaborative hvilket direkte oversat betyder "omhyggeligt udarbejdede", men inden for samfundsvidenskaben anvendes begrebet elaborativ typisk i betydningen teoriudviklende. Elaborative undersogelser udvikler og andrer teorier og antagelser undervejs i undersogelsesforlobet. Ovenstiende figur illustrerer elaborative metoder som en erkendelsesspiral mellem teori og data: Teorierne danner udgangspunkt for indsamlingen af data, men de indsamlede data kan fokusere og udvikle teorierne der siledes bliver et nyt udgangspunkt for fornyede indsamlinger af data. Nir kvalitative metoder er elaborative, foregir analysen sidelobende

4 KVALTTATTVE OG KVANTTTATTVE METODER I med clatainclsamlingen og ikke efter dataindsamlingen som ved de kvantitative metoder. - Kvalitative undersogelser 96r i dybden inden for et afgrenset empirisk felt, og t1'pisk inkluderes kun fi respondenter i unclersoqelsen. NIilet er (i f'orste omgang) ikke repraesentative resuitater der urlcir videre kan generaliseres til store befoikningsgrupper. Det primare formil er at indsamle livsnrere og nuancerede infbrmationer og at tolke disse i forhold til deres kontekst (laes mere om kvalitative indholdsanalyser i kapitel l4). 2. Sarlige kendetegn ved kvantitative metoder - lvpiske eksempler: Sporgeskema, statistisk databehandling og eksperimenter. - Kvantitative metoder er det moclsatte af elaborative. Her kan du ikke lobende tilpasse fokus i din undersogelse afhengigt af hvilke besvarelser ciu fir tilbage. Det er tvartimod vigtigt at du har et relatirt detaljeret overblik over hele undersogelsen tidligt i forlobet. Planlcgning er vigtig i kvantitative undersogelser, og du bor fx ikke vente til efter du har inclsamlet cline data med at beslutte hvorcian clu vil analysere dem. Du bor have en strategi fcrr analvsen i baghovedet nir du konstruerer dit sporgeskema, og det nytter ikke at du forst efter at have indsamlet dine sporgeskemaer finder ud af at clu mangler et sporgsmil, eller at du skulle have formuleret et sporgsmil anderledes. Af samme grund planlregger miln som hovedregel en pilot-test af et sporgeskema for udsendelsen, dvs. en forudgiende test hvor et lille antal eksemplariske respondenter udmder sporgeskemaet for at fange eventuelle misforstielser, fbjl og mangler. -'- It'antitative metoder er deskriptive, dvs.beskrivende eller kortleggende. Kvantitative metoder er gode til at etablere et overblik over et problerns omfang og give en indsigt ihvilke variabler der kan findes inden tbr et undersogelsesfelt. Tallene taler imidlertid sjeldent fbr sig selv, og derfor er tolkningsarbejdet ofie den storste uclfordring i de kvantitative undersogelser. - Kvantitative metoclers styrke er generttliserbarhed ttg testbctrhed.

5 I rmrrl + Testbarheden er stor netop fordi kvantitative undersogelser bygger pi standardiserede milinger. Andre forskere kan i princippet bruge det samme sporgeskema og finde frem til samme resultater. Tilsvarende er generaliserbarheden stor nir kvantitative metoder bygger pd et representativt udvalg af befolkningen (se kapitel 10 om udvalgelse af respondenter). - Kvantitative undersogelser inkluderer typisk langt flere respondenter end kvalitative undersogelser, hvilket i sig selv styrker generaliserbarheden. 3. Kombination af kvalitative og kvantitative metoder De to tabeller i slutningen af dette kapitel viser at kvalitative og kvantitative metoder ofte er hinandens modsetninger. Den ene metodes muligheder er den anden metodes begransninger. Men netop derfor kan de to metoder supplere hinanden ganske godt, og der er som regel ikke tale om et valg af den ene metode frem for den anden, men derimod at integrere begge metodetyper i samme forskningsdesign. Man kan n&vne tre kombinationer: : 'l:''''' En kvalitativ metode kan bruges som en forundersogelse til den kvantitative undersogelse, enten som en eksplorativ afdekning af problemfeltet eller som pilotundersogelse af selve sporgeskemaet. Her skal vi have svar pi sporgsmil som: Hvad skal vi sporge om? Hvilke svarmuligheder foreligger der? Er der serlige individuelle trak i respondentgruppen som vi skal tage hojde for? Disse forhold skal afklares fsr du kan anvende kvantitative metoder. Man kan sige at kvantitative metoder - paradoksalt nok - forudsetter en relativ indgiende viden om de fanomener som man onsker at vide noget om. De kvalitative metoder kan give denne forhflndsviden og derved hjelpe med at strukturere og milrette de kvantitative metoder. Si snart den

6 KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODER I kvalitative forunderssgelser gennemfort, er sandsynligheden for et brugbart resultat fra den kvantitative del af undersogelsen storre. Eksempel: Et konsulentbureau bliver bestilt til at lave en holdnings- og trivselsundersogelse i en storre organisation. Denne type projekter vil typisk bygge pi en sporgeskemaundersogelse, blandt andet fordi standardiserede og anonyme data er et godt opleg til den efterfolgende debat i organisationen. Men hvilke personer skal udfylde sporgeskemaet? Hvilke sporgsmil er sarligt relevante i den pflgaldende organisation? Er der serlige forhold der kan have indflydelse pi resultatet? Disse sporgsmil kan afklares ved ustrukturerede interview af nogle fi udvalgte noglepersoner som for eksempel representanter fra sikkerhedsudvalget, tillidsmend og direktionen. Af samme grund kan det ogsi vere nyttigt at gennemfore en rekke kvalitative feltobservationer for udsendelsen af sporgeskemaerne. Kvantitative z --.. \ Kvalitative metoder motder.a Kvantitative data er gode til at etablere et overblik for indsamlingen af de mere dybdegiende kvalitative data. Fsr et kvalitativt interview er det nsdvendigt at fi afklaret sporgsmil som: Hvordan er respondentgruppen sammensat? Hvor skal vi sette fokus? Er vores opfattelse af situationen overensstemmende med virkeligheden? Relevante statistikker kan besvare nogle af disse sporgsmil, men vi kan ogsi lave vores egen statistik via en sporgeskemaundersogelse. De kvantitative metoder kan tilvejebringe en struktur i de ellers ustrukturerede kvalitative metoder fordi kvantitative metoder er gode til at kortlagge problemfelter. Eksempel 2: En sociolog skal undersoge bestemte indvandrergruppers mode med det danske hospitalsvasen for at finde omrider hvor sygeplejepersonalet med fordel kan andre deres daglige procedurer. Projekter af denne type vil typisk legge stor vegt pi kvalitative metoder fordi det er vigtigt at indfange folsomme og livsnere informationer. Det er vigtigt at git i dybden med problemstillingen. Projektet kan dog ikke gennemfores uden et minimum af overblik over patientgruppernes sammens tning. Blandt

7 I KAPTTEL 4 andet kan korrelationer, dvs. statistiske sammenhenge, mellem indvandrerkategorier og de forskellige tfper af behandlinger have en afgorende betydning for hvor fokus skal lagges i de kvalitative interview Her kan kvantitative metoder som et sporgeskema eller analyser af allerede foreliggende statistisk datamateriale vere nlttige. Elsempel 3: Det er ofte forst gennem de kvalitative data at meningen bag de kvantitative frekvenser og korrelationer for alvor bliver tydelig. Mediernes formidling af forskningsresultater er et eksempel pi denne pointe. Miske starter nyhedsoplaseren i tv-avisen med at presentere en rekke tal og diagrammer: "En undersagelse fra Instituttet for alkoholforskning viser at 20 procent af Danmarks befolkning har et alkoholproblem. Blandt disse 20 procent har 35 procent problemer med at beholde deres arbejde." Disse tal giver en god forstielse for problemets omfang, men giver ikke en dybere forstielse af hvad det vil sige at have "problemer med at beholde deres arbejde".det er fsrst nir vi hsrer et journalistisk interview med en person med sidanne problemer at vi kan forsti meningen bag de kvantita- Kvalitative metoder v ' ): :::..:.. Kvantkative metodef tive tal. Kvantitative metoder er gode til at give overblik, men det er ofte forst med kvalitative metoder at vi forstir den dybere mening i de kvantitative data. I storre projekter kan der vere tale om at gentage dele af dataindsamlingen. En forsker kan for eksempel have begranset viden om det miljo som han vil undersoge og derfor starte projektet med en rekke kvalitative interview af noglepersoner. Som nevnt kan denne kvalitative undersogelsesfase vare en frugtbar metode til yderligere strukturering og milretning af den efterfolgende kvantitative indsamling. Det er dog svert at analysere individuelle baggrunde i kvantitative data, og forskeren kan derfor velge at afslutte sit projekt med en kvantitativ miling pi en rekke udvalgte variabler der kom frem gennem de kvalitative interview for derved at tilvejebringe en vis sikkerhed for at tolkningsresultaterne er korrekte.

8 KVALTTATTvE og KVANTTTATTvE METoDER I rt 4. Kan man nojes med kvalitativ eller kvantitative metoder? Vi ser i det foregiende afsnit at kvalitative og kvantitative metoder supplerer hinanden fint. Derfor er seriose og stort anlagte samfundsvidenskabelige undersogelser ofte designet som en kombination af begge metodetyper. Men der er samtidig masser af gode eksempler pi undersogelser der udelukkende bygger pi kvalitative eller kvantitative metoder. Der kan ikke vere tvivl om at kvantitative undersogelser alene leverer masser af brugbare informationer, hirde data og facts der dagligt bliver anvendt i store dele af samfundet (forskning, politik, medier, erhvervsliv osv.). Man behover blot at sli op i Statistisk drbog fta Danmarks Statistisk for at forvisse sig om at kvantitative-statistiske metoder er yderst brugbare og udbredte. Omvendt er det tilsvarende klart at kvalitative metoder til tider kan vcre den eneste metode til at skaffe relevant og sikker viden, iser nir der er tale om et fslsomt eller multi-facetterede omride. Det skyldes at standardiserede metoder ofte ikke er gode til at undersoge selvmodsigende eller inkonsistent datamateriale. Det kender vi fra indvandrerdebatten hvor kvantitative tal ofte bruges i medierne uden at nuancerne kommer til deres ret. Her kan et kvalitativt feltarbejde vere nyttigt. Denne pistand skal ses i lyset af at kvalitative metoder ofte kritiseres for at vere subjektive og ikke-reprasentative hvilket forer til at mange forskningsprojekter tilstreber at underbygge deres endelige konklusioner med kvantitatir,t generaliserbart og testbart datamateriale. Men faktisk supplerer og underbygger de to metodetyper hinanden ganske fint hvilket ogsi fremgin af folgende to oversigtstabeller. Lag merke til hvordan den ene metodes styrke/mulighed ofte er den anden metodes svaghed/begrensning og omvendt.

9 I KAPTTEL 4 DATAINDSAMLING Kvalitative metoder Kvantitative metoder Forhold til kilde Generel strukturering og standardisering Datatype Datas relevans Aben interaktion. Dialog Sporgsm6l + Svar Fleksibel. Man kan fange individuelle holdninger og maksimere sikkerheden for at sporgsmalene er korrekt forstaet. Elsddata. Fokus pa nuancer og individuelle forhold. M6let er helheden og det dybdegsende. Elaborativ: Forsker og respondenter udvikler og andrer teorien undervejs. Kravene til data vil derfor udvikle sig undervejs i undersogelsen s I orlsb. Programmeret interaktion 5porgsm6l { Svar SporgsmAl + Svar osv. lkke-fleksibel. Man kan sammenligne besvarelserne og maksimere sikkerheden mod oversete eller glemte emner. HArddata. Fokus pa frekvenser og korrelationer i en population. MAlet er testning af hypotese eller kortlagning af repr sentative forhold. Det bestemmes pa forhsnd hvilke data der er relevante for undersogelsen. Kvantitativ dataindsamling krever altsa indsigt i problemfeltet allerede i tilrettelaggelsesfa- 5en. Respondenter Noglepersoner Reprasentativt udvalg Forudsatning for udvelgelse af respondenter lnstrumenter til registrering af data Adgang til den enkelte respondent Forskei erstatningsobservatw og interviewer. Sammenlignelighed mellem alle respondenter. Instrumenter som eksempelvis sporgeskemea, optiske scannere, edb m,m. Ressourcer og tid Krevende Mindre kravende Krav til registrering af data Eksempler pa typiske indsamlingsmetoder Fuldstandighed Fleksible Sbne interviewv dialog. Deltagerobservation. Nojagtighed Sporgeskema. Laboratorieobservation.

10 KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODER I DATABEHANDLING Kvalitative metoder Kvantitative metoder Form6let med analysen Elementer i analysen Begrensninger Muligheder Placering i forskningsprojektet Eksempler p6 analyseteknikker Dybde. HelhedforstSelse af specifikke forhold. Udvikling af teorier og hypoteser, Datas indhold Begreber, kategorier og typologier. Kan give en masse irrelevant information som hverken er generaliserbar eller direkte redrasentativ. Kvalitative data er ofte svare at analysere. Analysen kan inddrage andre faktorer end blot selve besvarelsen (bagvedliggende interesse4 situationen m.m.). Analysen kan endvidere forholde siq til umiddelbart inkonsistente og selvmodsigende data. God til komplekse forhold. Elaborativ. Analyse og tolkning sidelobende med indsamling af data. lndholdsanalyse. Feltobservationsrapport. Historisk kildekritik. Tekstanalyse. Bredde. Overblik. Kortlaegn i ng. Representativt overblik over generelle forhold. Testning af teorier og hypoteser. Datas udbredelse Klassifikation, maleniveauer, fordel inger, f rekvenser og korrelationer. Analysen begranser sig til besvarelserne. Andre vesentlige faktorer (situatio. nen, nonverbalt sprog m.m.). kan ikke analyseres. Svert at kende baggrunden for de enkelte svar. Analyseresultaterne representative og generaliserbare. Analyser kan endvidere skabe et sammenligningsgrundlag til brug for efterfolgende undersogelser. Gode til at kortlagge store sammenhange. Analysen efter indsamling af data. Statistiske analyser ved hjalp af edb. Ressourcer og tid Krevende Mindre kravende Overblik Formidling af resultaterne Materialet kan blive uoverskueligt. lllustration ved hjelp af citater. Store datamangder kan forholdsvis let overskues. Dokumentation ved hjelp af tabeller.