Kursushåndbog. Om planlægning af kurser i egen organisation. - trin for trin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kursushåndbog. Om planlægning af kurser i egen organisation. - trin for trin"

Transkript

1 Kursushåndbog Om planlægning af kurser i egen organisation - trin for trin

2

3 Kursushåndbog Om planlægning af kurser i egen organisation - trin for trin

4 [ 4 ] Center for frivilligt socialt arbejde Redaktion og tekst: Vibeke Bundgård, Cathrin F. Johansen og Lea Holst Spenceley Tegninger: Lars Andersen Layout og tryk: Clausen Offset Oplag: 500 stk. Udgivelsesår: 2010 Papir: Multi Design Original White ISBN-nummer:

5 [ 5 ] Indhold Forord Sådan kan du bruge bogen [ Kursusplanlægning i egen organisation ] [ Undersøgelse af kursusbehov ] [ Kursusudvikling ] [ Planlægning af kurset ] [ Kursusafholdelsen ] [ Evaluering ] [ Hvordan får vi kurset til at leve videre i dagligdagen? ] [ Værktøjskasse til kursusplanlægning (arbejdsark) ]

6 [ 6 ] Forord Kursushåndbogen er et tilbud til dig, der laver kurser for frivillige. Håndbogen er finansieret af og udviklet under rammerne af Uddannelsespulje til støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område Center for frivilligt socialt arbejde udbyder og udvikler løbende uddannelsespuljens aktiviteter ud fra målet om at medvirke til at kvalificere og underbygge de frivilliges forudsætninger for at bidrage til den frivillige indsats og mødet med de udsatte grupper, som de frivillige sociale organisationer arbejder for og med. Udover tilbud direkte målrettet de frivillige og ansatte, der indgår i det brugerrettede arbejde, har puljen også fokus på at tilbyde organisationerne bistand til at fremme det pædagogiske udviklingsarbejde. Og herunder arbejdet med at udvikle og planlægge egne kursusaktiviteter, som vi anser som en væsentlig faktor i arbejdet med at udvikle og sikre organisationens virke og bærende værdier. Vi ved, at det koster kræfter, tid og penge at arrangere kurser. Men vi ved også, at hvis deltagerne på et kursus oplever, at der er styr både på de praktiske rammer og den indholdsmæssige del, så vil de ressourcer, man anvender i planlægningen og gennemførelsen, være det hele værd i form af positive og motiverede frivillige. Det er derfor vores håb, at bogen bliver et praktisk værktøj, der kan hjælpe til, at arbejdet med at udvikle og planlægge kursusaktiviteter bliver mere smidigt og overskueligt. Vi har skrevet bogen med udgangspunkt i vores egne erfaringer med kursusplanlægning her ved Center for frivilligt socialt arbejde samt mange års samarbejde og observationer ude hos jer i organisationerne. Vi har desuden fået relevante indspark, gode ideer og konstruktive kommentarer til håndbogen fra udvalgte frivillige og ansatte i syv forskellige frivillige sociale organisationer. Der skal herfra lyde en stort tak for deres bidrag til at gøre bogen mere anvendelig og relevant. God arbejdslyst! Center for frivilligt socialt arbejde Odense, maj 2010

7 [ 7 ] Sådan kan du bruge bogen Denne håndbog er tænkt som en opslagsbog til dig, der skal planlægge kurser i din egen organisation. I bogen fokuserer vi på interne kurser med vægten lagt på de aktiviteter, der er forbundet med den praktiske kursusplanlægning. Bogen vil hjælpe dig trin-for-trin igennem kursusplanlægningens faser, og du får råd og vejledning til de opgaver, du typisk står overfor, når du skal planlægge et kursus. Hvis du ikke ønsker at læse alt i detaljer, kan du gå direkte til de arbejdsark og skemaer, der ligger bagest i bogen og bruge dem som hjælpeværktøjer du kan samtidig skele til de eksempler, der er rundt om i bogen angående anvendelsen af disse skemaer. Bogen er nemlig krydret med huskelister, gode råd og konkrete eksempler på f.eks. en kursusbeskrivelse eller en målgruppebeskrivelse. Vi har struktureret bogen i kapitler, der vedrører de forskellige faser i kursusplanlægningen fra de spæde idéer og indledende refleksioner til konkretisering, praktisk forberedelse, afholdelse og tiden efter kurset. Hvert kapitel behandler en fase, og for at du let kan finde rundt, er de enkelte kapitler markeret med faner i højre side af bogen. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det at søge midler til afholdelse af kurser kan være et stort arbejde i sig selv. Dele af denne bog kan hjælpe dig til det beskrivelsesarbejde, der er forbundet med at søge midler, men det vil være for omfattende at inddrage fundraising her. Fokus i bogen er altså på den praktiske planlægning af selve kurset, når pengene er i hus. Undervejs støder du på tekstbokse som denne. Her finder du ekstra informationer og gode råd, så hold øje med dem! Planlægningsprocessen er beskrevet kronologisk, sådan som vi tænker, at den ideelt set er, vel vidende at praksis kan være en mere rodet affære, hvor man ind imellem må bytte rundt på faser og gå frem og tilbage mellem dem. Bogen kan også ses og downloades på

8 [ 8 ] Oversigten viser de helt overordnede faser, som kan omkranse et kursus Ønsket om at udvikle kurser, udspringer som regel af et behov, der er opstået et sted i organisationen. Det kan være en gruppe, der gerne vil kunne udfylde deres funktion og opgave bedre eller nye frivillige, som skal oplæres. Det kan også være baseret på et fremadrettet kig på organisationens planer det næste stykke tid, f.eks. at foreningen sætter gang i nogle nye aktiviteter og initiativer, som kræver ny kunnen og viden. Uanset baggrunden kan det godt betale sig at foretage en undersøgelse af organisationens samlede kursusbehov for at finde ud af hvilke kurser, der er mest relevante for organisationen at sætte i værk det næste stykke tid. Undersøgelse af kursusbehov Hvad er foreningens planer og mål det næste stykke tid, hvilken betydning har det for vores roller og de opgaver, vi skal løse? Hvad skal vi kunne for at udfylde rollen og løse opgaven? Kursusudvikling Hvad er kursets formål, og hvad skal udbyttet være? Hvem skal deltage og hvem skal undervise? Hvordan skal formen være, så det bedst muligt imødekommer deltagerne? Kursusplanlægning Hvilke aftaler skal der laves med underviseren? Hvor skal vi afholde kurset, og hvilke faciliteter er der brug for? Har deltagerne nogle særlige praktiske behov, som vi skal tage højde for? Kursusafholdelse Hvem står for kursusledelsen og sikrer, at alt forløber som det skal? Opfølgning efter kurset Fik deltagerne det udbytte, som de kom efter og hvordan lever det videre i hverdagen?

9 [ Kursusplanlægning i egen organisation ]

10 [ 10 ] Kursusplanlægning i egen organisation Eftersom du sidder med denne bog, har du nok allerede gjort dig nogle indledende overvejelser om at arrangere kurser i jeres organisation. Det kan være, at du allerede har en tydelig idé om, hvad kursusaktiviteterne skal handle om, og hvad formålet skal være, men det kan også være, at der er formuleret et mere uklart behov, som du nu skal arbejde videre med. Uanset hvilken baggrund, der er for at sætte en kursusaktivitet i gang, er der et stykke arbejde at gøre med at få formålet fastlagt og kurset beskrevet og planlagt. Kursusplanlæggerens rolle og ansvar For at få arbejdet med kursusplanlægning til at glide så godt som muligt skal du som kursusplanlægger sørge for at have en klar aftale med organisationen om, hvad dine beføjelser er, hvordan samarbejdet skal køre og hvem, der er endeligt beslutningsdygtig i forhold til både det indholdsmæssige, til tidsplaner og ikke mindst økonomiske forhold. Som kursusplanlægger vil du skulle løse mange, meget forskelligarte de opgaver. Her har vi opstillet en bruttoliste over de væsentligste op - gaver i kursusplanlægningen. Det er dog umuligt at lave en liste, der tager højde for alle de specifikke situationer, der vil være i forskellige organisationer. Bagest i bogen finder du en overordnet huskeliste for kursusplanlægning. Tilføj evt. dine egne opgaver på listen. Kursusplanlæggerens opgaver» Undersøge kursusbehovet» Udvikle kurset Fastlægge målgruppe, formål, indhold, form og metode Udforme kursusbeskrivelsen» Sikre enighed om kurset i organisationen» Planlægge og forberede: Budget Kontakt til underviser Kontakt til kursussteder Udfærdigelse af program Annoncering Tilmeldinger og afbud Praktisk tilrettelæggelse af dagen» Afholdelse af kurset og kursusledelse Sætte rammer og forventninger Sørge for alt det praktiske Runde kurset af» Evaluering af kurset.

11 [ Undersøgelse af kursusbehov ]

12 [ 12 ] Undersøgelse af kursusbehov Det kan være en fordel at skabe sig et overblik over organisationens generelle behov for uddannelse, inden du går i gang med at arrangere konkrete kurser. Det kan gøre dig i stand til sammen med organisationens bestyrelse og/eller frivillige at vælge de mest relevante kursusaktiviteter og planlægge dem i den bedst mulige rækkefølge; det er jo langt fra sikkert, at der er tid og penge til at opfylde alle kursusbehov. Når dette arbejde først én gang er gjort, kan I drage nytte af det over en lang periode. Hvis du ikke mener, at I har brug for at afdække organisationens generelle kursusbehov, inden du begynder at planlægge et specifikt kursus, kan du gå direkte i gang med at få et givent kursus defineret og beskrevet. Gå til side 16 om Udvikling af kurset.

13 [ 13 ] Afdækning af behov For at afdække organisationens kursusbehov kan du starte med at udarbejde en liste over hvilke opgaver, I har i organisationen og dernæst kortlægge, hvad det kræver af viden og kunnen at løse disse opgaver. Her vil du have stor gavn af at spørge jeres forskellige grupper af frivillige for at få deres viden og vurderinger med i beskrivelserne. På den måde kan du sikre, at det er det mest dækkende billede, du får tegnet af organisationens opgaver og allerede eksisterende kompetencer. Hvis organisationen er stor eller har mange opgaver, kan du opdele din afdækning ud fra de forskellige grupperinger, der er i organisationen. Måske opdager du, at der er kompetencer og dermed kursusbehov, der går igen i de forskellige grupper. Organisationens eller gruppens mål Organisationen skal opfylde brugernes/medlemmernes behov for hjælp Gruppe Bestyrelsen Frivillige rådgivere på telefonen Opgaver Påvirkning og rådgivning af offentlige myndigheder og poli tikere (socialpolitisk arbejde) Kompetencer (viden/kunnen) Indgående kendskab til lovgivningsområdet indenfor socialog sundhedsområdet. Præsentationsteknik Gennemslagskraft Telefonisk rådgivning af brugere/ medlemmer, her under henvise til relevante behandlings-muligheder eller kontakter Spørge- og lytte teknik Viden om professionelle behandlingsmuligheder Faglig viden om brugergruppens typiske problemfelt Redskaber til at kunne adskille brugeres problemer fra egen person Ideer til uddannelsesaktiviteter Kursus i politisk pression Kursus i love og regler Fortalerrollen Mediehåndtering Sidemandsoplæring i telefonbetjening Kursus i spørgeteknik Kursus i den svære samtale Kursus om hjælperrollen Informationsmøde om regler på området Besøg hos anden organisation for at dele erfaringer

14 [ 14 ] Du kan også sikre relevansen af jeres kursusaktiviteter ved at se på behovet ud fra organisationens situation i dag og organisationens situation i fremtiden. Har I nogle definerede mål, I vil nå i organisationen? Hvilke fremtidige opgaver forventer I at skulle løse, og hvad kræver det af de frivillige? Du kan hente hjælp til arbejdet med at afdække organisationens kursusbehov med skemaet side 13, som er udfyldt med et eksempel. Tomt arbejdsark finder du bagest i bogen. Prioritering og plan Når du har fået et overblik over hvilke kursusbehov, der er i organisationen og hvilke mulige aktiviteter, I kan sætte i værk, må du i samarbejde med relevante personer (repræsentanter for frivillige, bestyrelse, eller ledelse) i organisationen foretage nogle valg og prioriteringer. Hvilke kursusaktiviteter er vigtigst, hvilke skal gennemføres først og hvilke målgrupper skal først og fremmest klædes på? Læg en overordnet plan for de aktiviteter, som I vurderer, skal gennemføres indenfor en bestemt tidsramme. Hvis det er muligt for jer at budgettere aktiviteterne i grove træk, kan det også være en hjælp til at prioritere (se side 28 for budgetlægning). Få bestyrelsen, den daglige ledelse og/eller de frivillige til at forholde sig til planen og træffe beslutning om dens gennemførelse. På den måde kan I sikre, at I får prioriteret rigtigt, og at der er opbakning til kursusaktiviteterne. Samtidig kan du sørge for, at jeres kursusaktiviteter bliver koordineret med andre aktiviteter i organisationen.

15 [ Kursusudvikling ]

16 [ 16 ] Kursusudvikling Der er tre områder du skal have defineret og på plads, når du skal udvikle et kursus: Målgruppen, kursets formål og udbytte samt indholdet. Kursusudviklingen skal du sørge for sker i samarbejde med målgruppen og med dem, der i øvrigt har interesse i at kurset afholdes og endelig også med en evt. underviser. I sidste ende skal det hele formuleres i en kursusbeskrivelse. Læs mere om det i dette kapitel. Målgruppen Formålet med at undersøge og beskrive målgruppen er at kunne skræddersy kurset med hensyn til udbytte, indhold, form og niveau. Beskrivelsen vil også hjælpe dig til bedre at kunne formidle til en underviser, hvilke målgrupper der vil deltage på kurset, og hvad der karakteriserer dem i grove træk. Jeres frivillige løfter måske forskellige opgaver i jeres organisation, og de kan have forskellige baggrunde, erfaringer og aldre, ligesom nogle måske er mere vant til at deltage i læringsaktiviteter end andre. Sådanne forhold må du tænke ind i tilrettelæggelsen af kurset. Hvis målgruppen primært består af unge mellem 20 og 25 år, skal kurset nok tilrettelægges anderledes i indhold og form, end hvis det er en gruppe, der primært består af uddannede socialrådgivere med masser af arbejds- og livserfaring. Overvej et samarbejde med andre lokale organisationer om at få et fælles kursus på benene. Det er givtigt for både deltagere og organisationer at udveklse erfaringer og viden om frivilligt socialt arbejde. Desuden kan det rent økonomisk gøre det muligt at få et kursus op at stå. Måske viser din beskrivelse, at målgruppen vil være en meget blandet gruppe og derfor faktisk består af flere målgrupper. F.eks. er der i gruppen både mange nye frivillige og mange med fleres års erfaring. Her kan du overveje, om gruppen overhovedet skal på samme kursus, eller om de skal splittes op og deltage på hver deres kursus.

17 [ 17 ] Det kan omvendt være et formål i sig selv, at gruppen deltager sammen på kurset, selvom de har forskellige baggrunde, fordi det skaber kendskab til hinanden i organisationen. Eller også er der bare ikke er tid eller økonomi til at lave flere kurser i samme emne. Du må forsøge at tilrettelægge kurset, så der så vidt muligt tages højde for deltagernes forskellighed. Du kan f.eks. indlægge øvelser og gruppearbejde eller på anden vis sikre, at undervisningen udformes, så den tilfredsstiller en sammensat gruppes forskellige behov. Læs mere om form og metode side 21. Herunder er et eksempel på en målgruppebeskrivelse. Bagest i bogen kan du finde et tomt arbejdsark. Målgruppebeskrivelse Hvem er målgruppen for kurset? (generelt) Hvilke opgaver har målgruppen i jeres organisation? Har målgruppen specielle udfordringer i løsningen af disse opgaver? Beskriv i stikord, hvad der er karakteristisk for gruppen (alder, antal, uddannelsesbaggrund, erfaring, mv.): Telefonrådgiverne i organisationen. Taler med brugere og medlemmer, der ringer for at få råd om personlige problemstillinger. Det er ofte meget svære samtaler, som rådgiverne tager sig af, og det er vigtigt at de kan stille de rigtige spørgsmål og lytte til de problemstillinger, som brugeren sidder med. - Der er 20 rådgivere, der to ad gangen passer telefonerne. - De er mellem 27 og 50 år. - Nogle har en uddannelse, der er relevant for problemstillingen, mens andre har egne erfaringer med problemstillingen. Har målgruppen tidligere været på kursus hos jer? Hvilke(t)? Ja, de har deltaget på et introduktionskursus om organisationen, hvor de også har fået indsigt i brugergruppens særlige kendetegn og forhold.

18 [ 18 ] Formål og udbytte hvad vil I med kurset? En titel alene er ikke nok! Når et kursus skal konkretiseres og beskrives, er det vigtigt at få drøftet, hvad I vil med kurset, og hvad deltagerne skal have ud af kurset. Som kursusplanlægger har du ansvar for, at formålet med kurset er beskrevet så godt som muligt. Her er det relevant at involvere dem, der har bedt om kurset og har en interesse i, at det afholdes, i processen med at få det afklaret og beskrevet. Selv om en kursusidé er dukket op, og der umiddelbart er opbakning til at gennemføre den, er det fornuftigt at undersøge ideen nærmere. I kan f.eks. have talt om, at I gerne vil have et kursus i telefonrådgivning, men hvad ligger bag Når man går i gang med at formulere formålet, er det en form for afprøvning af, om ideen med kurset holder. Det tvinger én til at blive helt sikker på, hvad det egentlig er, kurset skal bruges til. det ønske? Er det fordi, I gerne vil vide mere om den særlige disciplin det er at rådgive over telefonen, hvor man ikke kan se den, man taler med? Eller handler ønsket i virkeligheden mere om, at I har behov for at blive bedre til at håndtere svære samtaler med brugere, der er i krise? En kursusidé kan udvikle sig og blive mere kvalificeret, fordi man bliver klogere under arbejdet med at undersøge formålet med kurset. Kursusideen kan på den anden side også falde til jorden, hvis man opdager, at man ikke præcist kan sige, hvad den går ud på. Derved kan man undgå at bruge kræfter og penge på at planlægge noget, der viser sig ikke rigtigt at kunne bruges alligevel. Du og din organisation kan altså undgå mange ærgrelser, når formålet med kurset fra starten er klart og gennemarbejdet. I kan godt have flere formål med det samme kursus, f.eks. både at styrke de frivilliges generelle kompetencer i forhold til brugerne og at viderebringe organisationens værdier til de frivillige. Men sørg for at prioritere det, der er vigtigst og lad være med at have for mange formål. Hellere ét tydeligt formål end mange delmål. Det kan både blive uigennemskueligt, hvad kurset egentlig handler om, og indholdet kan blive så overfladisk behandlet, at ingen rigtig føler, de har fået noget værdifuldt med sig hjem fra kurset.

19 [ 19 ] Eksempler der kan hjælpe dig med at få defineret formålet med kurset: Formålet med kurset er:» at klæde de frivillige på til at varetage specielle opgaver?» at styrke de frivilliges generelle kompetencer i forhold til brugerne/organisationen?» at introducere nye frivillige til organisationen?» at viderebringe organisationens værdier til de frivillige?» at skabe sammenhold og netværk internt i organisationen?» andet? Organisationens udbytte skal være:» mere kompetente frivillige?» gladere og tryggere frivillige?» større forståelse for organisationens værdier og kultur?» en ensrettet håndtering af brugernes/medlemmernes henvendelser?» Større sammenhold og gode samarbejdsrelationer» andet? Deltagernes udbytte skal være:» større sikkerhed i at tale med brugerne?» evne til at klare konflikter, så de ikke vokser?» vide, hvornår en bruger skal have hjælp af en professionel?» bedre forståelse for organisationens værdigrundlag og metoder?» bedre kendskab til hinanden?» større fælles viden?» andet? Det kan også være en god idé at overveje:» om kurset er for alle jeres frivillige eller kun for bestemte grupper?» hvordan kurset kan gavne organisationens brugere?» hvordan kurset kan gavne de frivilliges indsats i organisationen? Bagest i bogen finder du et tomt arbejdsark, som du kan anvende til formålsbeskrivelsen. Kursets indhold Når formålet med kurset er klarlagt og målgruppen er analyseret, skal du udvikle selve kursusindholdet. Detaljeringsgraden afhænger af, om du selv skal stå for kurset, eller om du engagerer en underviser.

20 [ 20 ] Involver andre i din planlægning Accept og enighed i organisationen om de kurser, I ønsker at afvikle internt, har stor betydning for både din arbejdsro og for kursets succes. Det er de færreste organisationer, der har uanede mængder af penge til at uddanne deres frivillige. Jo færre midler, jo vigtigere er det at sikre, at der er opbakning til uddannelses aktiviteterne. Involver relevante frivillige eller ansatte i din organisation i beskrivelsesarbejdet. Udarbejd sammen med dem udkast til kursets målgruppe, formål og indhold, og når det er på plads, så sørg for, at der i organisationen er bred enighed om kurset, inden du går videre i din planlægning. I mange tilfælde skal der hyres en underviser udefra, men selvom underviseren er ekspert indenfor sit felt, har vedkommende brug for at vide, hvilke ønsker I har til indholdet. Lav evt. en brainstorm med udgangspunkt i målgruppen og formålsbeskrivelsen sammen med relevante frivillige i din organisation. Hvis målgruppen er meget ens og har et fagligt fællesskab (er specialister), kan kursusindholdet gå i dybden med emnet. Hvis målgruppen er blandet og går meget på tværs af grupperne i organisationen, må kursusindholdet tilrettelægges med en mere overordnet tilgang. Vær opmærksom på ikke at fylde for mange emner ind i et kursus. Det bedste kursus er ikke nødvendigvis det, der rummer mange elementer. Indkreds kun det allermest nødvendige. Når du er meget præcis på en idé, så bliver kurset nemmere at planlægge, indholdet bliver mere sammenhængende, og du kan bedre videreformidle det til underviseren. Sidst men ikke mindst øger du chancen for, at deltagernes udbytte bliver større og klarere. Hvis du sidder med rigtig mange gode idéer, er det selvfølgelig om at huske dem. Lav et katalog med ideerne, så de ikke går tabt, men kan bruges en anden gang.

21 [ 21 ] Kursets form og metode hvordan skal kurset tilrettelægges? Det betyder rigtigt meget for deltagernes udbytte af kurset, hvordan kurset er tilrettelagt pædagogisk. Her skal du tage højde for målgruppe, formål og udbytte samt kursusindhold, da disse ting kan influere på kursets form og metode. For eksempel er det vigtigt, at undervisningen er afvekslende, og at deltagerne får mulighed for at bidrage aktivt undervejs. Også selv om du ikke selv skal varetage undervisningen, er det godt at gøre sig nogle tanker om kursets pædagogiske tilrettelæggelse. Lav en liste over de ideer, du har til kursets forløb og hvilke begrundelser, du har for dem, så du kan forklare dine ideer i samtalen med en underviser. Aktivering af deltagerne på kurset Inddragelse af deltagernes viden og erfaringer i undervisningen, uanset målgruppe, har en stor indflydelse på deres udbytte. En vekslen mellem oplæg, debat og øvelser kan bringe værdifuld viden på banen og styrke deltagernes læring, idet de får mulighed for at relatere underviserens input til deres egen praksis og deres egne erfaringer. Når man selv skal formulere sig om et nyt emne, så forstår og husker man den nye viden bedre og ved at afprøve nye værktøjer i kursussituationen, er det lettere at gøre det igen, når man kommer tilbage til hverdagen i det frivillige arbejde. En tommelfingerregel er, at man kan holde sig koncentreret om at lytte og modtage informationer fra en underviser i ca. 20 minutter ad gangen. Det betyder ikke, at man skal holde pause hvert 20. minut, men det er hensigtsmæssigt, at undervisningen kører med små brud og vekslen mellem forskellige aktiviteter. Der er mange muligheder for at få deltagerne på banen undervejs i kurset. Underviseren kan inddrage deltagerne gennem spørgsmål og fælles debat. Det kan også ske ved gruppearbejde, øvelser og rollespil eller refleksions- og summe øvelser, hvor deltagerne hver for sig eller sammen får lejlighed til at tænke over emnet. Eller hvad med et teaterstykke med efterfølgende debat? Spørg også underviseren måske har hun andre gode ideer til at gøre deltagerne aktive i løbet af kurset.

22 [ 22 ] Pauser! Det er en klassisk fejl at holde for få pauser man vil jo gerne give deltagerne så meget med hjem som muligt og derfor udnytte hvert eneste dyrebare minut. Det kan bare ikke betale sig at springe pauserne over eller at have for få. Det eneste man får ud af det, er trætte og ukoncentrerede deltagere. Sørg for, at deltagerne får rejst sig fra stolen en gang imellem og indlæg gerne pauser, hvor deltagerne skal forlade lokalet, f.eks. ved at stille kaffen udenfor lokalet. Også små pauser kan gøre en forskel, som f.eks. korte ophold i undervisningen, hvor deltagerne sidder og hviler hovedet i sekunder.

23 [ 23 ] Fysisk aktivitet, øvelser og små lege Der findes mange øvelser, der både kan illustrere en læringsmæssig pointe og samtidig sørge for, at deltagerne får rørt sig lidt og måske endda grinet. Fysisk aktivitet, en leg og et godt grin får folk til at slappe af og kan skabe en god stemning, som kan medvirke til, at deltagerne får mere mod og lyst til at deltage i undervisningen. Hvad der virker godt afhænger af din målgruppe. Vil de synes, det er sjovt eller dumt at skulle synge en salme eller tage en lille dans? Husk også at tilpasse sådanne udfoldelser i forhold til, om der er særlige fysiske eller psykiske forudsætninger hos målgruppen (handicappede, ældre, psykisk skrøbelige og lignende). Aktivering af deltagerne før og efter kurset Hvis du sørger for at aktivere deltagerne, før de kommer på kurset og efterfølgende, kan det også medvirke til, at de får mere ud af at have deltaget på kurset. Praktiske tips ved gruppearbejde» Indregn god tid så deltagerne kan nå at flytte sig mellem grupper og plenum. Det tager som regel mere tid, end man lige tror; der er gerne lidt forvirring, finden vej og kommen på plads.» Husk at give klare, korte retningslinier for, hvem der skal være hvor, og hvad du forventer, de skal gøre, når de er i gruppen på egen hånd. Gør det både i mundtlig og skriftlig form. Udpeg evt. en i gruppen, der kan tage referat, være ordstyrer eller holde øje med tiden.» Overvej sammensætningen i grupperne. Skal deltagere med forskellige baggrunde og erfaringer sættes sammen, eller vil de få mest ud af gruppearbejdet, hvis de har nogenlunde samme forudsætninger?

24 [ 24 ] Aktiviteter før: Du kan tilrettelægge det sådan, at deltagerne begynder at forholde sig til det tema, kurset handler om før kurset. De kan f.eks. få en opgave, de skal løse hjemmefra. Det kan være, at de kort skal beskrive deres forventninger til kursusudbyttet, hvordan og i hvilke sammenhænge de gerne vil bruge den nye viden og kunnen efter kurset. Du kan også bede dem om at læse en tekst, der tematiserer indholdet på kurset eller bede dem om at tænke over erfaringer og situationer fra deres arbejde som frivillige, som de kan inddrage på kurset. Ved at beskæftige sig med temaet inden kurset øger det muligheden for, at deltagerne møder forberedte og motiverede op på kursusdagen, ligesom de kan blive mere bevidste om deres egen læring. Aktiviteter efter: Også tiden efter kurset kan det være væsentligt at have gjort sig nogle overvejelser om i planlægningen. Det er jo som regel efter kurset, at det lærte skal afprøves og integreres i de frivilliges arbejde. Du kan aftale med deltagerne, at de på førstkommende møde i deres organisation eller gruppe skal fortælle, hvad kurset handlede om, og hvad de har fået med sig hjem. Ligeledes kan deltagerne få til opgave at udpege en konkret opgave med tid og sted, hvor de vil træne og afprøve deres nye viden og kunnen. Her kan det også være nyttigt samtidig at lave en aftale med en kollega om at få feedback på denne træning. Kurset kan på den måde også lægge op til netværks- eller teamdannelse til gavn i hverdagen efterfølgende. Du kan læse mere om aktiviteter efter kurset på side 52. Kursusbeskrivelsen Kursusbeskrivelsen skal i kort form være et resumé af alle de beslutninger, I har truffet undervejs i arbejdet med at få kurset udviklet. Den kan fungere som et værktøj til dig selv, mens du arbejder med at udvikle kurset, og når den er færdig, kan du bruge den som information til både bestyrelse, underviser og kursusdeltagere eller på jeres hjemmeside. Du bør udarbejde den endelige kursusbeskrivelse i samarbejde med underviseren. I sidste ende er dette også en måde at sikre sig, at I har forstået hinanden og er enige om, hvordan kurset skal forløbe. En kursusbeskrivelse kan eksempelvis se ud som på side 25. Du finder et tomt arbejdsark bagest i bogen.

25 [ 25 ] Kursusbeskrivelse Kursustitel Målgruppe Forudsætninger for at deltage Formål og udbytte Kursets tema Indhold Form Underviser Konflikthåndtering for frivillige Kurset henvender sig til alle frivillige i organisationen med direkte kontakt til brugerne. Erfaringer med brugerkontakt og mod og lyst til at bringe egne erfaringer på banen. At deltagerne bliver bedre til at håndtere konfliktfyldte situationer med brugerne, når de opstår, og at de får redskaber til at kunne bidrage til at undgå, at en svær situation udvikler sig til en konflikt. Det endelige mål er, at brugerne og de frivillige oplever et mere rummeligt miljø på værestedet med færre konflikter, og at brugerne får mere lyst til at bruge stedet. Kurset handler om metoder til at samtale og kommunikere på en konstruktiv måde, hvor brugerne føler sig hørt og forstået og konflikter så vidt muligt undgås. Konflikters dynamik, konfliktforståelse og konstruktiv dialog. Praktisk træning af dialog og konflikthåndtering, hvor deltagerne arbejder med eksempler på konflikter fra deres frivillige praksis. Deltagerne trænes i at udtrykke meninger, holdninger og følelser på en ligeværdig måde og samtidig respektere den anden parts ret til det samme. Undervisningen er i høj grad baseret på deltagernes aktive medvirken i de praktiske øvelser. Deltagerne skal være indstillet på at arbejde med deres forståelse af, hvordan man kan håndtere konfliktsituationer. Teori inddrages i det omfang, det er vigtigt for at kaste lys over de praktiske øvelser. Selve træningen foregår gennem situationsspil, hvor du både skal vurdere dig selv og får tilbagemeldinger fra de andre deltagere. Da dit eget og andres billede af dig ofte er forskellige, er tilbagemeldingerne centrale, når du skal afprøve nye måder at gribe samtalen an på. Inden kurset starter, skal du have tænkt over en konfliktfyldt samtale, som du har oplevet, og du skal være forberedt på at bruge den som eksempel på kurset. Underviser er konsulent og har i mange år arbejdet med konfliktløsning indenfor det sociale område.

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Vejledning til ansøgningsskemaet for støtteform A år 2015 Økonomisk støtte til organisationer

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Center for frivilligt socialt arbejde

Center for frivilligt socialt arbejde Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 144 Offentligt Center for frivilligt socialt arbejde Odense, januar 2012 Nye kurser og netværk - i det frivillige sociale arbejde Center for frivilligt socialt

Læs mere

Kursuskatalog. over kurser i. Personregistrering. 2. halvår 2015. Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K

Kursuskatalog. over kurser i. Personregistrering. 2. halvår 2015. Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K Kursuskatalog over kurser i Personregistrering 2. halvår 2015 Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K Velkommen til Kirkeministeriets kursuskatalog over kurser i personregistrering 2. halvår

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

KURSUS-KONFERENCE TILBUD FOR DE FAGLIGE SELSKABER

KURSUS-KONFERENCE TILBUD FOR DE FAGLIGE SELSKABER KURSUS-KONFERENCE TILBUD FOR DE FAGLIGE SELSKABER Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30 Postboks 1084 1008 Kbh. K. www.dsr.dk kursusadm@dsr.dk Kursuspakke 1 - grundpakke DSR kursusadministration varetager:

Læs mere

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort

Læs mere

Kursuskatalog. over kurser i. Personregistrering. 1. halvår 2015. Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K

Kursuskatalog. over kurser i. Personregistrering. 1. halvår 2015. Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K Kursuskatalog over kurser i Personregistrering 1. halvår 2015 Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K Velkommen til Kirkeministeriets kursuskatalog over kurser i personregistrering 1. halvår

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

(j jk Center fer frivilligt

(j jk Center fer frivilligt Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 341 Offentligt (j jk Center fer frivilligt K W y socialt arbejde Odense, august 2010 Nye kurser i det frivillige sociale arbejde Center for frivilligt socialt

Læs mere

Eksamineret kursus i Lean og arbejdsgangsananlyse - bliv KLAR til procesoptimering

Eksamineret kursus i Lean og arbejdsgangsananlyse - bliv KLAR til procesoptimering Eksamineret kursus i Lean og arbejdsgangsananlyse - bliv KLAR til procesoptimering Formål Kurset giver deltagerne en solid teoretisk og praktisk indføring i Lean principper og kompetencer til selv at kunne

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN

ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN Inden du udfylder ansøgningsskemaet, så tjek at Aktiviteten er ny i forhold til jeres tidligere aktiviteter, og hvad der almindeligvis kan forventes, at I laver Børn

Læs mere

Kursuskatalog. med kurser i. Personregistrering. 2. halvår 2013. Kirkeministeriets IT-Kontor, Rådhusstræde 2, 1466 København K

Kursuskatalog. med kurser i. Personregistrering. 2. halvår 2013. Kirkeministeriets IT-Kontor, Rådhusstræde 2, 1466 København K Kursuskatalog med kurser i Personregistrering 2. halvår 2013 Kirkeministeriets IT-Kontor, Rådhusstræde 2, 1466 København K Velkommen til Kirkeministeriets kursuskatalog med kurser i personregistrering

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ansøgningsskema for støtteform A år 2010. Ansøgningsfrist 20. august 2009

Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ansøgningsskema for støtteform A år 2010. Ansøgningsfrist 20. august 2009 Uddannelsespuljen, UDD Frivilligrådet Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ansøgningsskema for støtteform A år 2010 15.13.28.30 Ansøgningsfrist 20. august 2009 Der et knyttet en vejledning

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter!

Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter! Foto: Anne Clark Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter! En konflikt løser sjældent sig selv, og konflikter tager energi og fokus fra det egentlige arbejdsområde. Du skal derfor, som leder

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk!

Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset formandsuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B1 STIFTENDE GENERALFORSAMLING 3 FUNDRAISING JDE PR ØKONOMI 4 INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide er lavet for at gøre det let at lave

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Efteruddannelseskataloget

Efteruddannelseskataloget Efteruddannelseskataloget Vejledning til indtastning Version 8.6 UNI C oktober 2013 Efteruddannelseskataloget UNI C Version 8.6 Af Henrik Borck Larsen og Anne-Marie Pedersen Indhold 1 Indledning... 1 1.1

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

Det Fælles Uddannelseshus. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse. dgi.dk/skydning og skytteunion.

Det Fælles Uddannelseshus. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse. dgi.dk/skydning og skytteunion. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse dgi.dk/skydning og skytteunion.dk DGI Skydning & Dansk Skytte Union uddannelse, september 2014 Udgivet af: DGI Skydning

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL)

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Formål med Støttegruppen Støttegruppen er et tilbud for ludomaner/spilleafhængige om at mødes med ligestillede. Formålet med Støttegruppen

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Foto: Johnny Wichmann PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Fredag den 19. juni 13:30-15:30 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage 15:30-15:50 Velkomst ved højskolevært, Sven Bak-Jensen,

Læs mere

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige!

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige! KATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige! Vi er glade for at kunne tilbyde jer en række kurser. Kurserne vil forhåbentlig give jer ny inspiration til den daglige drift af butikken og motivation

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015

KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015 KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Refleks2011. kompetencer der rykker

Refleks2011. kompetencer der rykker Refleks2011 kompetencer der rykker Et kvalitetstilbud til dig der ønsker kompetencer der rykker! Refleks2011 lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2011 Refleks2011 Refleks2011 velkommen

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

NY LEDER - NY VIRKELIGHED VI SKABER GROBUND FOR DIN UDVIKLING OG KOMMER TÆT PÅ DIG SOM NY LEDER

NY LEDER - NY VIRKELIGHED VI SKABER GROBUND FOR DIN UDVIKLING OG KOMMER TÆT PÅ DIG SOM NY LEDER NY LEDER - NY VIRKELIGHED VI SKABER GROBUND FOR DIN UDVIKLING OG KOMMER TÆT PÅ DIG SOM NY LEDER NY LEDER - NY VIRKELIGHED FORMÅL OG UDBYTTE Mange nye ledere kastes ud i deres første lederjob uden at være

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Program for lederkursus 2011

Program for lederkursus 2011 Program for lederkursus 2011 Tirsdag den 1. marts 2011 Onsdag den 2. marts 2011 Onsdag den 13. april 2011 Tirsdag den 24. maj 2011 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Velkomst Introduktion til DiSC personprofilen.

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Produktionsrådgiver planteavl

Produktionsrådgiver planteavl 1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 10.00 Ankomst, fælles velkomst 10.15 12.15 Workshoprunde 1 12.15 13.15 Frokost 13.15 15.15 Workshoprunde 2 15.15 16.15

Læs mere

DAASDC CONVENTION HVIDBOG

DAASDC CONVENTION HVIDBOG DAASDC CONVENTION HVIDBOG Forord Hvilke overvejelser skal der til før en klub ansøger om et Convention? Har I klubbens opbakning? Medlemmerne skal også synes, at det er en god idé. Men har I deres opbakning,

Læs mere

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde Tilbud om 20 timers praktik i frivilligt arbejde til alle på ungdomsuddannelserne Tag en tørn som frivillig ved siden af din uddannelse, og få et diplom, du

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere Grafisk design og layout for ikke-grafikere 4. og 5. maj 2009 Teknologisk Institut Taastrup 1. og 2. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Lær at opstille et appellerende og spændende layout Få indblik

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015 A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere