En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent.

Transkript

1 Kina og omverdenen En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent. Jacob Andersen Krogbeck Stabskursus Institut for Strategi Forsvarsakademiet

2 Titelside Opgavens titel: Kina og omverdenen. En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent. Opgavens problemformulering: Med udgangspunkt i John J. Mearsheimers realistiske opfattelse af Kina som en trussel og Joseph S. Nyes liberalistiske opfattelse af Kina som en økonomisk konkurrent til USA, søges det ved hjælp af identitets- og interessetyperne fra Alexander Wendts konstruktivisme at afdække, hvorfor USA udenrigs- og sikkerhedspolitisk opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Vejleder: Liselotte Odgaard (lektor, Ph.d.) Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Dato: Antal ord i hoveddokument: , eksklusiv titelside, abstract, resumé, indholdsfortegnelse, noteapparat samt kildehenvisninger. 1

3 Abstract This thesis has it s point of origin in the often pro USA debate related to the popular term the China threat. On the basis of John J. Mearsheimers realism point of view of China as a threat and Joseph S. Nyes liberal point of view of China as an economic rival, the thesis examines with Alexander Wendt s constructivist types of identity and interests, why the USA in terms of foreign- and security policy, conceives China as a threat and an economic rival. The thesis concludes that USA s empirical recollection of being a rising power is one of the reasons why USA conceives China as a threat. Furthermore, USA interprets China in a foreign- and security related context, against a background of Chinese domestic oriented signals. Finally the USA, based on the hegemonic point of view that USA, simply because it is USA, is allowed to use force, and has been at war for two thirds of the time since the end of the cold war, China has set up a number of precautionary political, economic and military measures, leaving the USA uncertain of Chinas intentions, and inter alia, regarding China as a threat. 2

4 Resumé I dette speciale analyseres USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Analysen tager udgangspunkt i en operationaliseret version af Alexander Wendts konstruktivisme. Modellen opererer med begreberne identitet, interesser samt interaktion. Specialets formål er med udgangspunkt i John J. Mearsheimers realistiske opfattelse af Kina som en trussel og Joseph S. Nyes liberalistiske opfattelse af Kina som en økonomisk konkurrent til USA, ved hjælp af identitets- og interessetyperne fra Alexander Wendts konstruktivisme at afdække, hvorfor USA udenrigs-og sikkerhedspolitisk opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Specialets teoretiske udgangspunkt er Alexander Wendts konstruktivisme, hvor USA og Kinas politologiske karakteristika, identitets- og interessetyper samt rolletagning og altercasting anvendes til at undersøge interaktionen mellem de to stater, med formål at afdække hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Forsvarsministeriets årlige Kina rapport til kongressen samt Præsident Obamas Kina top rådgivers udtalelser samt bog anvendes som case. Analysen af USA s politologiske karakteristika viser, at statens demokratiske styreform, har meget stor indflydelse på USA s identitet skabelse samt interaktion og dermed også for opfattelsen af Kina. Derudover har det signifikant betydning for USA s identitet, at USA er den eneste nuværende supermagt efter den kolde krigs ophør. Samlet påvirker USA s politologiske karakteristika primært USA s type identitet, efterfulgt af rolle og dernæst person identiteten. Analysen af Kinas politologiske karakteristika viser, at det Kinesiske ét- parti- system er svært at placere politologisk, hvilket er med til at skabe usikkerhed om hvordan Kina bør opfattes. Kinas øgede militære budgetter, skaber et billede af en regional stormagt med potentiale for yderligere ekspansion. Den kinesiske historie med eksterne aggressioner mod staten bidrager i væsentlig grad til et kinesisk behov for at undgå, at historien gentager sig. Samlet påvirker Kinas politologiske karakteristika primært Kinas person og type identitet, efterfulgt af rolle identiteten. 3

5 Analysen af USA s identiteter og interesser viser, at USA s identiteter primært er præget af rolle-identiteten som verdensleder. Heraf følger implicit alliance rollen. Med disse to roller er der få konflikter, som USA ikke skal forholde sig til. USA s alliance rolle er ydermere tæt forbundet med USA s type identiteter som demokratisk stat og stærk global økonomi. Disse sammenhængende identiteter danner en kæde af interesser. Verdensleder og alliance rollen har en interesse i at styrke USA s lederskab gennem udenrigs- og sikkerhedspolitiske intentioner. Verdensleder rollen er afhængig af USA s økonomiske styrke samt evnen til at være det værdimæssige og moralske gode eksempel. Disse to interesser er USA s primære fokuspunkter i forbindelse med dets opfattelse af Kina. Analysen af Kinas identiteter og interesser viser, at Kinas identiteter primært er præget af rolle-identiteten som den stærke stat, samt type-identiteten som kommunistisk ét parti system. Disse to identiteter leder til Kinas primære interesse, som er bevarelse af det kommunistiske partis ledelse i Kina. Dette skal opnås gennem en fortsat økonomisk vækst samt en modernisering af militæret. Analysen af USA og Kinas interaktion viser, at USA s og Kinas rolletagninger og altercasting ikke foretages med samme formål. USA søger at få Kina til at agere i, og dermed acceptere den af USA fastsatte verdensorden. Kina derimod, handler primært indenrigsorienteret med det formål, at det Kinesiske Kommunist parti skal beholde magten, samt løfte Kina op fra en historisk fattigdomsstatus. USA s opfattelse af Kina som udenrigs-og sikkerhedspolitisk aktør sker på baggrund af signaler og kommunikation, som Kina afsender i en indenrigspolitisk kontekst. USA fortolker disse signaler i en udenrigs- og sikkerhedspolitisk kontekst, hvormed der opstår fejltolkninger imellem de to stater. På baggrund af analyserne konkluders det, at USA s empiriske erindring som en opstigende stat, er én af årsagerne til at USA opfatter Kina som en trussel. At USA ydermere har været i krig to tredjedele af tiden siden den kolde krigs ophør, samt ytret sig i klare hegemoniske vendinger om USA s ret til at bruge magt, alene fordi det er USA virker som en katalysator for den kinesiske fortolkning af USA som aggressiv stat. Med baggrund i denne fortolkning gennemfører Kina tiltag for at modsvare USA, hvilket bevirker at USA er usikker på Kinas intentioner og opfatter dermed Kina som en trussel. Slutteligt konkluderes det at USA fortolker Kina i en udenrigs- og sikkerhedspolitisk kontekst på 4

6 baggrund af indenrigsorienterede kinesiske signaler, og fortolker dermed Kinas intentioner i en truende kontekst. 5

7 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Resumé INDLEDNING Formål med kapitlet Problemdiskussion Problemformulering Teoretisk analysegrundlag Specialets analysemodel og struktur Specialets afgrænsninger TEORI OG METODE Formål med kapitlet Konstruktivismens grundlæggende antagelser Operationalisering af Alexander Wendts konstruktivisme Staters politologiske karakteristika Staters identiteter Person identitet Type identitet Rolle identitet Kollektiv identitet Staten som intentionel aktør Staters interesser Rolletagning og altercasting Beskrivelse af perceptionsprægende forfattere og de anvendte tekster John J. Mearsheimer Joseph S. Nye Analysemodellens teoretiske perspektiv Beskrivelse af case Validitet og reliabilitet af tekster og cases Analytisk metode

8 3. ANALYSE AF USA S OG KINAS POLITOLOGISKE KARAKTERISTIKA Formål med kapitlet USA s institutionel-legal orden USA s legitime brug af vold USA s territorium Sammenfatning af USA s politologiske karakteristika Kinas institutionel-legale orden Kinas legitime brug af vold Kinas territorium Sammenfatning af Kinas politologiske karakteristika ANALYSE AF USA S OG KINAS IDENTITETER OG INTERESSER Formål med kapitlet USA s person identitet USA s type identitet USA s rolle identitet Case Sammenfatning af USA s identiteter og interesser Kinas person identitet Kinas type identitet Kinas rolle identitet Case Sammenfatning af Kinas identiteter ANALYSE AF USA OG KINAS INTERAKTION Formål med kapitlet Rolletagning og altercasting Sammenfatning af USA og Kinas interaktion KRITIK, KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Kritik Konklusion Perspektivering KILDEHENVISNINGER

9 1. INDLEDNING 1.1 Formål med kapitlet Formålet med kapitel 1 er at diskutere motivationen for specialet samt problemformuleringen. I kapitlet vil de overordnede overvejelser vedrørende teori- og metodevalg blive diskuteret. 1.2 Problemdiskussion Forholdet mellem Kina og USA er et, som fylder en del i medier og teoretiske diskussioner. Kina opfattes af mange som en stormagt, der med stor sandsynlighed vil få en større plads i fremtidens verdenssamfund. USA er den eneste supermagt på nuværende tidspunkt. Disse to landes forhold til hinanden har derfor stor indflydelse på resten af verden. Efter at have læst William A. Callahans tekst om hvordan Kina kan forstås (Callahan, 2005), Peter Hays Gries tekst som behandler problemstillingen, om Kina som en uundgåelig trussel (Gries, 2005) samt Hansen & Lundsfryds konstruktivistiske analyse af USA og Ægyptens forhold (Hansen & Lundfryd, 2011) fandt jeg at min egen opfattelse af USA Kina diskussioner og især grundlaget på hvorledes de blev ført, var for ensidige og primært tog udgangspunkt i et realistiske eller liberalistiske verdenssyn, til fordel for USA. Her opstod inspirationen til at kombinere Callahans fokus på Kina gennem et bredere perspektiv og gennemføre undersøgelsen med konstruktivismen, som er god til at undersøge svære problemstillinger hvor aktører interagerer. Jeg ønskede at bryde denne ensidighed, og stillede mig selv spørgsmålet, hvorfor var diskussionerne så ensidige. Og afledt deraf fulgte min primære nysgerrighed. Hvorfor opfatter USA egentlig, Kina som en trussel? For hvad er det, som får markante teoretikere og iagttagere af forholdet mellem USA og Kina, som John J. Mearsheimer til at anse Kina som en trussel og Joseph S. Nye til at anse Kina som en økonomisk konkurrent? USA har et meget større forsvarsbudget end Kina. (Globalissues.org, 2014) Kina har en eksplosivt voksende middelklasse, som formentlig i fremtiden vil kræve flere rettigheder, og Kina som stat vil blive nødt til at anvende substantielle ressourcer på at skabe og fastholde denne enorme middelklassens 8

10 stræben efter boliger, biler, energiressourcer og lønninger. ( Freedomhouse.org, 2014) Det er ud fra denne fortolkning af Kina, at jeg ønsker at undersøge, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. En undersøgelse af USA og Kinas opfattelse af hinanden ville kunne tage udgangspunkt i hver af de to stater. USA er valgt som primært undersøgelsesobjekt, da USA som den eneste supermagt i et unipolært verdenssamfund logisk set vil have mindre årsag til at underlægge sig andre stater eller systemer for at blive mere magtfuld. USA er groft sagt på toppen af systemet og kan ikke komme højere op. USA har dermed reelt kun tre muligheder for fremtiden. USA kan fastholde pladsen som den eneste supermagt, dele pladsen som supermagt med en eller flere stater, eller glide ned i systemet og afgive pladsen i toppen af verdenssamfundet til en anden stat. Kina derimod er ikke øverst i systemet, og har derfor fire muligheder. Kina kan fastholde pladsen som regional stormagt, stige op i systemet og dele pladsen med USA. Stige op i systemet og overtage pladsen fra USA. Eller slutteligt at glide ned i systemet. Af de foreliggende muligheder, er det derfor enklere at analysere USA s opfattelse af Kina end vice versa, på grund af færre mulige årsager til USA s ageren og opfattelse af Kina end omvendt. Indgangsvinklen til en sådan undersøgelse vil tage udgangspunkt i følgende præmis. USA s perception bliver præget af input fra mange kilder. I dette speciale forudsættes det at USA s opfattelse af Kina bliver præget af to forfattere med forskelige teoretiske verdensbilleder. Det er John J. Mearsheimer og Joseph S. Nye. Ud fra denne forudsætning, kan analyser af de to forfatteres tekster om USA og Kina relationer, danne grundlag for en analyse af de to ovennævnte forfatteres tekster, ud fra Alexander Wendts konstruktivisme. Resultatet af denne analyse vil kunne besvare min nysgerrighed om, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. For at gøre specialets problemformulering mere præcist, uden at fjerne bredden i den, er der behov for at definere USA mere præcist. Jeg ønsker ikke at undersøge befolkningens eller pressens opfattelse af Kina, da dette emnefelt er for bredt og mangfoldigt. Det er USA 9

11 som stat, jeg ønsker at undersøge. Dermed kan USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik undersøges med henblik på at afdække undersøgelsesfeltet. Det leder til følgende problemformulering. 1.3 Problemformulering Med udgangspunkt i John J. Mearsheimers realistiske opfattelse af Kina som en trussel og Joseph S. Nyes liberalistiske opfattelse af Kina som en økonomisk konkurrent til USA, søges det ved hjælp af identitets- og interessetyperne fra Alexander Wendts konstruktivisme at afdække, hvorfor USA udenrigs-og sikkerhedspolitisk opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Med henblik på en nøjagtig fastlæggelse af undersøgelsesfeltet, defineres herefter de enkelte variabler i problemformuleringen. Definition af trussel Trussel defineres i dette speciale som en stat, der rimeligvis må antages at kunne skade eller skabe usikkerhed for en anden stat. 1 Definition af økonomisk konkurrent: Økonomisk konkurrent defineres i dette speciale som en stat, der er i kommerciel eller økonomisk konkurrence med en anden stat Teoretisk analysegrundlag Anvendelsen af konstruktivismen som analytisk fundament skyldes, at jeg har stillet et svært, måske endda umuligt spørgsmål. Konstruktivismen kan i forhold til de øvrige verdensbilleder forklare sammenhænge. De andre verdensbilleder fremskriver og forudsiger mere. Konstruktivismen er derimod velegnet som analyseredskab til at forklare sammenhænge i svære eller umulige problemstillinger, såkaldte wiked problems. Konstruktivismen anerkender, at ting er foranderlige og håndterer sociale og kulturelle 1 Definition uddraget fra Oxford Dictionaries amerikanske definition af threat. 2 Definition uddraget af Oxford Dictionaries amerikanske definition af competitor. 10

12 aspekter bedre end de øvrige verdensbilleder. Konstruktivismens grundantagelse er, at den sociale verden er konstrueret, hvilket betyder, at den ikke kan tages for givet. Af de forskellige retninger inde for konstruktivismen har jeg valgt at anvende Alexander Wendts konventionelle konstruktivisme. Alexander Wendt beskriver, hvordan stater i et anarkisk, ikke statisk system opfatter sig selv og andre aktører. Dette syn sker i forhold til statens identitet og interesser. Dette giver mig, hvilket fokus jeg skal antage i mine efterfølgende analyser. Dette fokus betyder, at jeg for at kunne besvare problemformuleringen, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent, først skal analysere mig frem til USA s identiteter. Og dernæst til USA s interesser. Ud fra disse to analyser kan jeg deraf uddrage, hvordan USA er (identitet). Og derefter hvad USA vil (interesse). Med svaret på disse to grundlæggende spørgsmål, kan jeg ud fra, hvad Kina er og vil, undersøge USA s opfattelse af Kina i forbindelse med den rolletagning og altercasting, som USA og Kina indgår i. Dermed kan problemformuleringens undersøgelsesfelt besvares om, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurent. Det første analytiske fokus specialet skal have, er en grundlægende analyse af USA og Kina som stater. Denne analyse skal indeholde grundlæggende politologiske perspektiver, som skaber grundstenene for de efterfølgende analyser. Alexander Wendt beskriver hvilke kendetegn en organisation bør have for at kunne kalde sig en stat. (Wendt, 1999, pp ) Det er disse kendetegn som den første politologiske analyse tager sit afsæt fra. Konstruktivismen indrømmer, at resultaterne af analyser kun er delvise tolkninger af en kompleks verden. Deraf kommer også min erkendelse af, at min undersøgelse formentlig er et wiked problem, som ikke kan besvares sandt eller falskt. Men konstruktivismen giver mig et værktøj til at opnå en bedre forståelse af undersøgelsesfeltet. Sondringen mellem sociale forhold og materielle faktorer, er et væsentligt element i konstruktivismen. Det skyldes at de fælles normer og forståelsen af disse er afgørende for, hvorledes materielle faktorer og de fysiske fænomener fremstår for os. Og dermed hvorledes vi tillægger dem mening. Den samme materielle genstand eller fænomen kan 11

13 tillægges vidt forskelige meninger af to aktører. I konstruktivismen har materielle faktorer og fænomener dermed betydning. Men denne betydning er sekundær i forhold til aktørernes identiteter, interesser samt ideer og overbevisninger, som udspringer af de førstnævnte. For forståelsen af de materielle genstande og fænomener tillægges betydning gennem vores forståelse af identiteter og interesser. Der er dermed et afhængighedsforhold mellem aktør A s opfattelse af aktør B, som er afhængig af aktør A s forståelse af egen identitet og interesser. En central pointe i konstruktivismen er, at stater besidder flere forskelige typer af identiteter simultant. Deraf kan jeg udlede, at en stats interesser udspringer i disse forskelige identiteter. Stater kan altså ikke forstås som en enkelt aktørs interesse, men flere identiteters interesser. Centrale begreber i konstruktivismen er den normative opfattelse af aktørers identiteter og interesser. Det giver flere mulige alternativer, da aktørerne konstruerer virkeligheden ud fra normer, værdier og kultur. (Hansen, 2013, p. 8) Alexander Wendt arbejder med, hvordan staters identiteter skabes og deraf afledt hvordan staters interesser skabes med baggrund i statens identiteter. Dette fokus vil blive anvendt ift. USA s opfattelse af Kina Af de to valgte forfattere, som introduceres yderligere i næste kapitel, beskriver John J. Mearsheimer, Kina som en trussel, på grund af, at det er usikkert for USA, hvad Kina vil som stat. Kinas hastigt voksende økonomi samt øgede militære udgifter er med til at understøtte denne usikkerhed. John J. Mearsheimer beskriver, altså at Kina opfattes som en decideret trussel mod USA. (Mearsheimer, 2006, p. 160) Den anden forfatter, Joseph S. Nye beskriver hvorledes USA s opfattelse af Kina som en økonomisk konkurrent sker på grund af Kinas hastigt voksende økonomi og deraf afledte øgede militære investeringer. (Nye, 2009, pp ) Joseph S. Nye beskriver altså ikke Kina som en decideret trussel, men i en liberal kontekst som en økonomisk konkurrent. Han er dermed med til at nuancere forholdet mellem USA og Kina. Han bredder problemstillingen ud, så den ikke kommer til at foregå på realismens premisser om selvhjælpssystemet. 12

14 De to forfattere giver altså forskellige udgangspunkter og teoretiske verdensopfattelser 3, hvilket giver det et bredere analysegrundlag. At Joseph S. Nye ikke anser Kina som en decideret trussel, vurderes ikke at være en ulempe for analysen. Men mere en analytisk mekanisme, som sørger for, at analysen ikke bliver realismens hårde magt overfor konstruktivismens magt er hvad man gør det til (Wendt, 1999). Men mere nuanceret og dermed mere overbevisende. De to forfatteres udvalgte tekster bliver analyseret med konstruktivismen for derigennem at give en anden og komplimenterende forklaring i forhold til John J. Mearsheimer og Joseph S. Nye, til hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. 1.5 Specialets analysemodel og struktur Følgende analysemodel vil blive anvendt for at undersøge problemfeltet, se figur 1. på side 16. De to forfattere er med til at præge diskursen for USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik, i forhold til opfattelsen af Kina. Besvarelsen af problemformuleringen sker gennem analyser af de to forfatteres tekster, da jeg anser dem for så vigtige og anvendte teoretikere og praktikkere, at de præger diskursen og dermed opfattelsen af Kina ift. USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg skriver dermed op imod, John J. Mearsheimer og Joseph S. Nyes verdensopfattelse med udgangspunkt i Alexander Wendts konstruktivisme. Det skal dog tydeligt fastlægges, at formålet med at analysere de to forfattere ikke er at kritisere dem. Men at skabe en komplimenterende merværdi i forhold til det, som realismen og liberalismen ville konkludere på problemformuleringens undersøgelsesfelt, af hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent. Med konstruktivismens øjne på de to forfattere, finder jeg frem til sammenhængen mellem USA og Kinas forskelige identiteter og interesser. 3 I teoretiske kredse anses John J. Mearsheimer for at være offensiv neo realist. Joseph S. Nye anses for at være liberalist. 13

15 Derefter vil jeg med ovennævnte genererede viden om de forskelige identiteter og interesser skabe forståelse for USA s og Kinas identiteters interaktion og deres anarkiske kulturers internalisering. Slutteligt vil jeg med baggrund i denne integration og internalisering kunne danne komplimenterende forklaringskraft til, hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurent. Med fastlæggelsen af analysemodellen, beskrives strukturen i specialet herefter. Kapitel 1: Problemdiskussionen leder til problemformuleringen, hvorefter specialets afgrænsninger præsenteres. Kapitel 2: Teori og metode operationaliseres ift. de efterfølgende tre analyser. Herefter er analysedelen af specialet er delt op i tre analyser, som bygger videre på de(n) foregående analysers resultater. Kapitel 3: Den første analyse gennemføres ved hjælp af en politologisk analyse af USA og Kinas karakteristika som intentionelle aktører. Analysen inddrager basal grundlæggende empiri. Der lægges vægt på institutionel-legal orden, den legitime brug af vold samt territorium. Analysen vil udgøre fundamentet for de efterfølgende analyser af de to staters identiteter, interesser og interaktion. Kapitel 4: Den næste analyse undersøger, hvordan de to forfattere beskriver USA s og Kinas identiteter og interesser. I analysen inddrages case baserede observationer med formål at understøtte den teoretiske analyse med empiri, som beskriver, hvordan udfaldet kan læses og opfattes. Der lægges vægt på person, type og rolle identiteter. Denne analyse bygger videre på den første analyse og skaber grundlag for den sidste af de tre analyser. 14

16 Kapitel 5: Den sidste analyse undersøger, hvordan USA s og Kinas interaktion kan fortolkes. I analysen inddrages analyseresultaterne fra de to foregående kapitler med fokus på identiteterne og interessernes interaktion. Der lægges vægt på staternes rolletagning og altercasting. Denne analyse bygger videre på de to foregående analyser og skaber grundlaget for konklusionen. Kapitel 6: I dette kapitel gennemføres en kritik af specialet. Dernæst konkluderes der på specialets problemformulering, for afslutningsvis at perspektivere specialet. 15

17 Figur1. Visualisering af analysemodel 1. Indledning 2. Teori og Metode 3. ANALYSE USA s og Kinas politologiske karakteristika Institutionel-legal orden Den legitime brug af vold Teritorrium 4. TODELT ANALYSE USA s og Kinas identiteter Person identitet Type identitet Rolle identitet USA s og Kinas interesser Overlevelse Autonomi Økonomisk velfærd Kollektiv selvrespekt 5. ANALYSE USA og Kinas interaktion Rolletagning Altercasting 6. Kritik, Konklusion og Perspektivering 16

18 1.6 Specialets afgrænsninger Specialet afgrænses af følgende parametre: I specialet stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved, om USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurrent, men hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og økonomisk konkurent. Da det er USA, jeg fokuserer på i specialet, ligger den primære analytiske gennemgang på USA. Dermed begrænser jeg mine analyser af Kina. Det vurderes dog ikke muligt udelukkende kun at analysere USA og derigennem besvare problemformuleringen. Det skyldes at konstruktivismen netop er afhængig af interaktionen og forståelsen mellem USA og Kina, hvorfor jeg i specialet er nødt til at afdække Kina som aktør og interaktionen mellem USA og Kina. Dermed er USA det primære analysefokus, hvor Kina behandles i mindre, men fornødent omfang. USA s opfattelse af Kina som en trussel afgrænses til USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dermed er det ikke Præsidenten eller andre enkeltpersoners handlinger eller forståelser som bliver analyseret. USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik defineres dermed som værende en organisatorisk policy fra Præsidenten til og med det ministerielle niveau. Kina anvendes som en bred betegnelse for hele den kinesiske stat. Som gældende for USA er det ikke enkeltpersoner, som analyseres. En nærmere indsnævring er ikke nødvendig, da det er USA, som er det primære analyseobjekt i forhold til opfattelsen af et samlet Kina som trussel. Tidsmæssigt er specialet ikke specifikt afgrænset af datoer. En opfattelse af en anden stat ændres ikke drastisk over kort tid, som gennemgået i det teoretiske analysegrundlag. Men de historiske erfaringer er en vigtig parameter i forhold til en aktørs forståelse af en anden aktørs handlinger. Specialet medtager dermed den historiske erfaring og casting, som USA og Kina medbringer som bagage i deres opfattelse af hinanden. Forholdet mellem de to stater skal dermed ikke opfattes som Tabula casa. Tidsmæssigt begrænses specialet dog af, hvornår de to forfattere har udgivet relevant litteratur. Da analyserne sigter mod at afdække, hvorledes de valgte forfattere påvirker USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan specialet per definition ikke strække sig længere tilbage end 1997, hvor den første af 17

19 Joseph S. Nyes tekster blev publiceret (Nye, 1997). Fremadrettet er den sidste af de valgte tekster fra 2010, hvilket vurderes at være så tæt på nutiden, at prægningen af opfattelsen kan overføres til nutiden, og analysen vurderes derfor at være relevant i en nutidig kontekst. Dermed er specialets tidsmæssige afgrænsning fra 1997 til Da besvarelsen af problemformuleringen ikke er en beskrivelse af ændringen i USA's opfattelse af Kina som en trussel og økonomisk konkurrent over tid. Men er en søgen efter en nutidig beskrivelse af denne opfattelse vil selve analysen dække den beskrevne periode fra 1997 til

20 2. TEORI OG METODE 2.1 Formål med kapitlet Formålet med dette kapitel, er at fokusere og operationalisere anvendelsen af teoriapparatet og metoden for de efterfølgende delanalyser i kapitel tre, fire og fem. Der indledes med en diskussion og operationalisering af Alexander Wendts overordnede begrebsapparat, efterfulgt af en diskussion og operationalisering af Alexander Wendts underliggende begreber. Hermed er de enkelte begreber diskuteret, og der vil for hvert enkelt begreb blive fastlagt hvilke dele af begrebet, der skal undersøges og analyseres, samt hvorledes de enkelte analyser skal gennemføres. 2.2 Konstruktivismens grundlæggende antagelser Konstruktivismen opstod som reel teoretisk retning ifm. Den Kolde Krigs afslutning. Konstruktivismen opstod deraf som modsvar til realismens fokus på materiel magt, såsom militære styrker og økonomiske kapaciteter. Alexander Wendts hovedværk er også skrevet op imod Kenneth Waltz neorealistiske verdensbillede (Wendt, 1999) De ovennævnte forhold definerede den magtbalancering mellem stater og forklarer også forholdet mellem stater. Konstruktivismen afviser dettee fokus på materielle ressourcer. Alexander Wendt argumenterer for, at materielle ressourcer ikke er objektive og dermed genstand for fortolkning. Denne fortolkning er konstruktivismens grundlæggende udgangspunkt. For at fortolke og derefter forstå materielle ressourcer har Alexander Wendt fokus på ideer og overbevisninger. Ideer og overbevisninger er det som en enkelt aktør besidder, men når aktøren indgår i et fællesskab, opstår der et behov for at have fælles forståelse mellem de to aktører. I nyere tid er det ikke længere muligt for de to stater at kunne isolere sig fra resten af det internationale system. Dermed opstår endnu et styrende parameter for konstruktivismen. Det internationale system, som stater indgår i, eksisterer kun i en intersubjektiv bevidsthed, idet det internationale system jf. konstruktivismen er skabt af ideer og ikke af materielle ressourcer. Det internationale system er skabt af mennesker og er ikke en fast materiel genstand. Dermed er forståelsen af forholdet mellem to stater i det internationale system skabt af ideer og normer. ( Jackson & Sørensen, 2010, p. 160) Og dermed vil det internationale system ændres, såfremt staters ideer og normer samt fortolkninger og forståelser ændres. Som Alexander Wendt skrev. Anarki, er hvad stater gør det til. (Wendt, 1992) 19

21 Konstruktivismen er grundlæggende forandringsoptimistisk, hvilket placerer den modsat realismens mere cirkulære historieopfattelse. (Hansen, 2013, p. 3) Det leder til konstruktivismens grundantagelse, hvor den sociale virkelighed er konstrueret. Af den grund kan den ikke tages for givet. (Wendt, 1992, pp ) Den sociale virkelighed konstrueres i forståelsen og deraf afledt fortolkningen af sociale forhold og fysiske materielle ressourcer. De sociale forhold leder vores forståelse gennem normer, som dermed er med til at fortolke og forstå materielle genstandes mening. Det materielle element er dermed sekundært til det intellektuelle. Det er altså fortolkningen af det materielle, som giver forståelsen af det. Det materielle element ville ikke have nogen mening uden denne intellektuelle fortolkning. For at en stat skal opfatte sig som sikker, skal visse interesser være opfyldt. Der kan i perioder ske prioriteringer mellem dem. Men i det lange løb skal alle fire være dækket. (Wendt, 1999,p. 237) Dermed opstår der et interessant dilemma. Stater er homøostatisk struktureret, som er relativt modstandsdygtige over tid. For at bevare denne modstandsdygtighed kan stater over tid ændre dets identiteter og dermed også interesser. Dette gør de for at overleve som stat på lang sigt. For er det i statens interesse at ændre en eller flere af dets interesser, eller skal det lade stå til? Ift. det spørgsmål, indgår to af statens interesser, nemlig statens overlevelse og statens autonomi. Disse to interesser skaber grundlaget for, at stater kan ændre signifikant i dets identitet for at ændre blot i én af disse to interesser. Med formålet, at staten overlever eller bevarer dets autonomi. Dermed opstår dilemmaet som en form for selvopfyldende profeti, i en interdependentisk proces. 2.3 Operationalisering af Alexander Wendts konstruktivisme Alexander Wendts syn på ideer gør det meget klart, at intellektuelle faktorer som ideer og normer ikke er vigtigere end magt og interesser. De ville ikke være noget uden hinanden. Magt og interesser forudsætter, at staten har ideer og normer. (Wendt, 1999, p ) Det betyder for operationaliseringen af Wendt i de efterfølgende analyserne, at premissen for materielle faktorer i USA s opfattelse af Kina som en trussel og økonomisk konkurrent er, at fortolkningen af det materielle skal ske i konteksten af en bredere forståelse. Det vil altså være USA s ideer om Kina, som definerer betydningen af kinesiske materielle faktorer. 20

22 Alexander Wendt opdeler sociale strukturer i tre elementer. Det er delt viden, materielle ressourcer og praksis, altså den sædvane, hvormed en aktør agerer i en situation. Det, som definerer sociale strukturer, er dermed den fælles forståelse, fælles viden og/eller fælles forventninger. Det er disse strukturer, som udgør grundstammen i aktørers interaktion. (Wendt, 1992, p. 405) Dette er et centralt element i de efterfølgende analyser, hvorfor sociale strukturer operationaliseres ift. efterfølgende analyser. De tre elementer i sociale strukturer definerer en aktør i en given situation, uanset om den er en trussel eller venligsindet. De sociale strukturer er dannet af intersubjektive forståelser, hvor USA s mistillidsforhold til Kina definerer USA s udenrigsog sikkerhedspolitiks fortolkninger af Kina som en trussel eller økonomisk konkurrent. Dermed er det i analyserne essentielt at finde årsagerne til USA s fortolkninger af de sociale strukturer for at forstå USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina som en trussel eller økonomisk konkurrent. Disse årsager kan ved hjælp af Alexander Wendts fokus på identiteter og interesser afdækkes. Statens identitet er altså grundlaget for, hvad statens interesse er. (Wendt, 1992, p. 398) Alexander Wendt opdeler i fire identiteter. Det er: Person identitet, type identitet, rolle identitet og kollektiv identitet. (Wendt, 1999, pp ) Alexander Wendt opdeler derudover en stats interesser i fire. Det er: Overlevelse, autonomi, økonomisk velfærd og kollektiv selvværd. (Wendt, 1999, pp ) Statens identiteter er, hvad staten er. Med Alexander Wendts teori giver det mulighed for at fokusere på, hvad det er, som motiverer USA til at agere som stat. Med fokus på hvad, er der deraf implicit også fokus på den interaktion, som sker mellem USA og Kina. Men også mellem USA og selve den sociale interaktion samt den kontekst USA og Kina agerer i. Det er vigtigt at være bevidst om, at denne proces sker i rammen af flere, samtidige kontekster. Altså er der flere interagerende kontekstuelle forløb, hvori staten skaber identiteter. Stat, interaktion og kontekst påvirker hinanden. Dermed er det op til andre aktører, at fortolke statens interesser i dette interdependerende felt af kontekster og interaktionsprocesser. Det vurderes i dette speciale ikke muligt at forstå og fortolke dette 21

23 felt fuldstændig korrekt. Hvilket netop er derfor, at Alexander Wendt påpeger, at det anarkiske system ikke er statisk, men konstant foranderligt. (Wendt, 1992, pp ) 2.4 Staters politologiske karakteristika For at kunne analysere USA & Kinas identiteter og interesser er der behov for et videns grundlag om de to stater på et mere generelt plan. Denne grundlægende viden dannes gennem en analyse af de to staters politologiske forhold. Alexander Wendt beskriver følgende fem karakteristika, som gør sig gældende for en stat. En stat indeholder institutionel-legal orden, monopol på legitim brug af vold, suverænitet, territorium og samfund. (Wendt, 1999, pp ) I specialet fravælges at analysere samfund, selvom der er adskillelige aspekter, som ville kunne analyseres, som kinesiske interessegruppers indflydelse i USA og en stor kinesisk befolkningsgruppe i forskelige grader af integrationsniveau i USA. De vurderes dog ikke at have tilpas signifikant betydning for USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina, hvorfor samfund som analysefaktor fravælges derfor. 2.5 Staters identiteter Alexander Wendt argumenterer i sin teori for, at strukturer og måden, hvorledes stater agerer på, er socialt konstrueret. Dermed kan staters måde at opfatte andre aktører på også forandres. (Wendt, 1999, p. 340) Som kort beskrevet tidligere i specialet er identitet, det som staten er. Det som staten er, påvirker statens interesser og der af afledt dets handlinger. (Wendt, 1999, p. 224) I specialet kan jeg jævnføre ovenstående derfor undersøge mit problemfelt, netop hvorfor USA opfatter Kina som en trussel og konkurrent. Det kan netop ske med baggrund i Alexander Wendts brug af identiteter og interesser. Og helt specifikt forholdet mellem disse to. Alexander Wendt bruger begreberne Jeg et og Mig et. (Wendt, 1999, p ) Disse to begreber er den grad af de fire identitetsformer, placeret på en skala med Jeg som den rene form af person identitet og Mig som den rene kollektive identitet. 22

24 2.5.1 Person identitet Person identiteten er funderet på et materielt fundament, hvilket gør staten til en distinkt aktør. (Wendt 1999, p ) Der er tre gennemgående egenskaber ved person identiteten. Det er, at staten er defineret ved et territorium. Dernæst er det de mennesker og strukturer, som der er i staten, og som bidrager til den fælles identitet. Sidst er det, at en stat kun kan have én person identitet. (Wendt, 1999, p. 329) Type identitet Type identitet kategoriseres af sociale og kulturelle relationer. Alexander Wendt beskriver type identiteten som et mærke, hvormed staten bliver pålagt historisk arv, kundskaber, holdninger og værdier. (Wendt, 1999, pp ) Eksempler for en stat kunne være demokrati. En stat kan have flere typer identiteter Rolle identitet Rolle identiteten bygger ikke ovenpå type identiteten, men er en udvidet form, hvor identiteten ikke er defineret på forhånd. Identiteten skabes i relationer med andre aktører. Rolle identiteten er altså ikke statens rolle, men den rolle som staten har i en specifik kontekst med andre specifikke aktører. Denne rolle er altså unik fra kontekst til kontekst og fra aktørrelation til aktørrelation. (Wendt, 1999, pp ) Rolle identiteter kræver en interaktion med en Anden. Rolle identiteten udvikles, når Selvet påtager sig en del af Anden i Selvet. Ideer, der påvirker rolle identiteten, kan være konfliktfyldte eller det modsatte. Denne proces peger ind i USA s opfattelse af Kina som en trussel eller konkurrent Kollektiv identitet Kollektiv identitet er hvor Selv og Anden bliver forenet og forskellene i mellem dem ikke er signifikante længere. Kollektiv identitet er ligeledes funderet i identitets fælleskaber, som kunne være i en organisation eller andet forum, hvor en fælles identitet var krævet og opbygget. Da undersøgelsesfeltet går på én enkel stats (USA s) opfattelse af en anden stat (Kina) er kollektiv identitet ikke essentiel for specialet og vil herefter ikke blive behandlet yderligere. 23

25 2.5.5 Staten som intentionel aktør Den grundlæggende måde, hvorledes en stats identitet er, ligger i den kulturelle arv og den interdependens, som er sket mellem stater og den kontekst, det er sket i. Dermed kommer Alexander Wendt frem til, at identiteten og deraf også ændringer i denne er stiafhængig. (Wendt, 1999, p. 340) For specialet betyder det, at USA som intentionel aktør skal analyseres for at skabe forståelsen og dermed grundlaget for USA s identitet. Dette behandles herefter. Alexander Wendt beskriver staten som en intentionel aktør, der tilegner sig antropomorfiske karaktertræk som identitet, interesser og intentionelle handlinger (Wendt, 1999, p. 215). Det betyder for mine analyser, at staten kan betragtes som et individ. Det betyder dog ikke, at staten er en række af individer, men at staten som et hele kan analyseres som ét individ. Alexander Wendt arbejder i hans teori med to dimensioner af struktur for stater. Det er makro struktur og mikro struktur. (Wendt, 1999, pp ) Makro struktur skal forstås som samfundet set fra systemets perspektiv. Denne struktur er ikke relevant for specialets fokus på én stat, og vil derfor ikke blive behandlet yderligere. Mikro struktur derimod er interaktionen mellem stater i det internationale samfund. Denne dimension passer direkte ind i undersøgelsesfeltet for specialet. Fremadrettet vil specialets fokus derfor være ift. mikro struktur. 2.6 Staters interesser Interesser hænger som nævnt sammen med statens identiteter. Interesser er det, staten vil. Ud fra dette argument giver Alexander Wendt, at en stat først må vide og definere hvem staten er, førend staten kan definere dens interesser. (Wendt, 1999, pp ) Alexander Wendt opdeler interesser i fire. Det er: Overlevelse, autonomi, økonomisk velfærd og pleje af det kollektive selvværd. Disse fire interesser opdeler Alexander Wendt i to kategorier. Det er objektive interesser, hvori overlevelse og autonomi placeres. Objektive interesser dækker statens behov. Dette behov er ikke nødvendigvis bevidst for staten. 24

26 Subjektive interesser er økonomisk velfærd og kollektiv selvværd. Subjektive interesser virker som en form for styrkemarkør for statens overbevisning om behovet for interesser. De subjektive interesser skabes altså på baggrund af de objektive interesser og understøtter dermed statens identiteter. 2.7 Rolletagning og altercasting Alexander Wendt beskriver i sin teori, at der mellem stater opstår læring, når social interaktion finder sted. Denne læring beskriver Alexander Wendt som kompleks, når interaktionen skaber og ændrer staters identiteter og interesser. (Wendt, 1999, pp ) Alexander Wendt anvender som forklaringsmekanisme for denne komplekse læring sin altercasting model. Denne model har som formål at forklare, hvorledes stater kan tage roller (rolletagning), foretage social spejling samt hvorledes symbolske interaktionsmekanismer anvendes af stater for bevidst at ændre egen eller en anden aktørs identiteter og interesser. I ordet, bevidst, lægger Alexander Wendt fokus på intentionelle aktører for denne sondring. Alexander Wendt bygger hans altercasting model på tidligere teoretikere 4. Altercasting bygger på at Selvet besidder evnen til at forstå sig selv som en del af samfundet og dermed som et objekt. Jeg et er den del af Selvet som udelukkende erkender retroperspektivt ved hjælp af erfaringer fra tideligere handlinger. (Wendt, 1999, pp ) Mig et er Selvets tilpasning og erkendelse af den generaliserede Anden. Hvor statens fortolkning af en anden stats ideer og normer er sammenfaldende med Selvets. (Wendt, 1999, pp ) Alexander Wendt anvender med baggrund i ovenstående to roller i hans altercasting model. Det er Ego og Alter. Den lærende interaktion mellem Ego og Alter er det essentielle i modellen. Ego og/eller Alter påtager sig Selv og søger at påtvinge Anden roller og adfærd med det formål, at den Anden påtager sig roller som responderer på denne. Dermed kan 4 Alexander Wendt bruger Georg Herbert Meads begreb Selvet, til at skabe Jeg et og mig et, som delmængder af Selvet. 25

27 Ego og/eller Alter sende signaler til den anden, som denne bevidst eller ubevidst handler efter, hvormed en interesse skaber en ændret rolle hos modtageren. Men det virker også den modsatte vej. For idet Ego eller Alter afsender signalerne, fortolkes de af modtageren og andre aktører. Afsenderen har dermed pålagt sig selv en rolle (rolletagning) i en kontekst, som tolkes i denne samt andre kontekster, uanset om det er intentionelt eller ej. Hermed opstår der en selvopfyldende profeti, hvor dilemmaet for Ego og Alter ligger i deres samlede interesser. Dilemmaet er reelt det, som Paul Watzlawick sagde. Man kan ikke, ikke kommunikere Beskrivelse af perceptionsprægende forfattere og de anvendte tekster Jeg har valgt at håndtere undersøgelsen af min problemstillingen ved at finde tekster af forfattere, som er perceptionsprægende for USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dermed forudsætter jeg, at de er prægende for USA s perception af Kina. Der er mange forfattere, som jeg ville kunne argumentere for var perceptionsprægende for den amerikanske opfattelse af Kina. Jeg har som beskrevet i punktet ovenfor dog valgt to ud, med forskelige teoretiske verdenssyn, for at skabe modstillinger til hinanden og dermed modvirke en ensidig tendens i mit undersøgelsesfelt. Jeg har valgt følgende forfattere, John J. Mearsheimer og Joseph S. Nye. John J. Mearsheimers har som offensiv neorealist, grundlæggende et negativt syn på verden. Derudover har John J. Mearsheimer en grundlæggende tro på, at stater maksimerer deres relative magt og dermed vil magtbalancen forrykkes. Det mener han, vil føre til opfattelsen af staten som en trussel. Og det er netop med denne opfattelse af en stat som en trussel, at John J. Mearsheimers værk passer ind i USA s perception af Kina som en trussel. For at skabe modstilling til John J. Mearsheimers neorealisme, hvor især den udtalte opfattelse af en stat som en trussel, er Joseph S. Nye som liberalist valgt. Denne modstilling ønskes for at skabe et bredere perspektiv, som ikke udelukkende skabes på baggrund af en magtforståelse. Joseph S. Nye giver gode muligheder for at skabe nuancer inden for staters opfattelse af andre stater indenfor det økonomiske domæne

28 Joseph S. Nyes er derfor valgt, fordi han anvender begrebet blød magt 6, som i det akademiske miljø oftest anvendes som en modstilling til realismens hårde og målbare magt. For at sandsynliggøre at de to forfattere overhovedet har muligheden for at være perceptionsprægende for USA s udenrigs- og sikkerhedspolitisk, er det nødvendigt at placere de to forfatteres indflydelse sfære, og derigennem sandsynliggøre, at de præger USA s udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfattelse af Kina. De to forfattere har påvirket USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik på forskelige måder. John J. Mearsheimer har udelukkende som akademiker skrevet om udenrigs- og sikkerhedspolitik, men også undervist i disse emner og gennem disse to påvirkningskanaler præget USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Joseph S. Nye startede sin karriere med at være ansat ved USA s policy niveau for derefter at overgå til primært at skrive om sikkerhedspolitik. Disse to forskelige forfattere, både hvad angår teoretisk verdenssyn, men også i formen og måden, hvorledes de påvirker USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik, komplimenterer hinanden og giver dermed grundlaget for specialets bredde og troværdighed John J. Mearsheimer John J. Mearsheimer har udgivet mange tekster om sikkerhedspolitik. Derudover har han som professor indenfor politisk videnskab og sikkerhedspolitik undervist mange elever, som senere formodes at være blevet ansat ved USA s policy niveaus forskelige instanser. En vigtig årsag til, at John J. Mearsheimer er valgt som den ene af de to forfattere, skyldes, at han også har været ansat i det amerikanske forsvar som officer i fem år, efter at han havde fået sin uddannelse på West Point. Denne forbindelse til et udøvende element af USA s sikkerhedspolitik og den prægning, som forudsættes værende gået begge veje, giver en empirisk pol i forhold til den anden forfatter, som anvendes i specialet. John J. Mearsheimers realistiske verdenssyn med dets anvendelse og forståelse af hård magt, hvor militære kapaciteter oftest kan opfattes som offensive, hvilket igen leder til 6 Oversættelse af begrebet Soft Power 27

29 opfattelsen af et sikkerhedsdilemma, er essentielle for at forstå, hvordan USA med et realistisk perspektiv opfatter Kina. Vigtigst for anvendelsen af John J. Mearsheimer i specialet er dog, at stater aldrig kan vide sig sikker på øvrige staters sande motiver og hensigter. (Mearsheimer, 2001) Hvilket i specialets konklusion vil vise sig at have en bærende forklaringskraft. For yderligere at sandsynliggøre at John J. Mearsheimer har præget USA s opfattelse af Kina som en trussel på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske niveau, vil jeg præsentere de tekster, som ligger til grund for hans specifikke prægning af opfattelsen af Kina, og dermed ikke kun USA s udenrigs- og sikkerhedspolitisk som en generel opfattelse. Specialet anvender tre tekster af John J. Mearsheimer. De første to tekster er specifikke om Kina, og den sidste er mere generel om USA s plads i verdenssamfundet og realismens forklaringskraft om dette. Den første er: China s Unpeaceful Rise, som omhandler Kinas opstigen som magt. Den er udgivet i 2006 i Current History.(Mearsheimer, 2006) Den anden er: The Gathering Storm: China s Challenge to US Power in Asia, som omhandler Kinas udfordring af USA s magt i Asien. Den er udgivet i 2010 i The Chinese Journal og International Politics. (Mearsheimer, 2010) Dernæst anvendes en tekst, hvis indhold beskriver USA s plads i verdenssamfundet, og i mere generelle vendinger forholder sig til Kina. Det er: The Future of the American Pacifier, som omhandler de centrale mål for USA s udenrigspolitik og udviklingen af denne over tid. Den er udgivet i 2001 i Foreign Affairs (Mearsheimer, 2001) Slutteligt anvendes John. J. Mearsheimers hovedværk, The Tradegy of Great Power Politics fra 2001 som baggrundsviden I relation til John J. Mearsheimer (Mearsheimer, 2001a). Med disse tre tekster og hovedværket forudsættes det, at John J. Mearsheimer har påvirket udenrigs- og sikkerhedspolitikken i USA ift. opfattelsen af Kina som en trussel. 28

30 2.8.2 Joseph S. Nye Joseph S. Nye har modsat John J. Mearsheimer gennem mange år og i flere perioder været ansat af den amerikanske administration i flere forskelige stillinger, som beskæftigede sig med international sikkerhed og politik 7. Joseph S. Nye beskriver staters tilpasning til en foranderlig verden. Det er i hans beskrivelse af staters anvendelse af blød magt, at han passer ind i undersøgelsen af USA s opfattelse af Kina som en trussel. Joseph S. Nye giver dermed den ønskede modstilling til John J. Mearsheimers forståelse og anvendelse af staters hårde magt. Joseph S. Nye er af den liberalistiske skole, som betegnes som interdependentisk liberalismen. Denne del af liberalismen argumenterer for en kompleks interdependens, som adskiller sig en del fra den realistiske, som John J. Mearsheimer argumenterer for. Forskellen er, at der hos Joseph S. Nye er andre aktører end stater, samt at voldelig konflikt ikke er i staters interesse. For yderligere at sandsynliggøre, at Joseph S. Nye har præget USA s opfattelse af Kina som en økonomisk udfordring for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, vil jeg præsentere de tekster, som ligger til grund for Joseph S. Nyes specifikke prægning af opfattelsen af Kina, og dermed ikke kun USA s udenrigs- og sikkerhedspolitik som en generel opfattelse. Specialet anvender tre tekster af Joseph S. Nye. De første to tekster er specifikke om Kina, og den sidste er mere generel om blød magt og liberalismens forklaringskraft af denne. Den første er: The Challenge of China, som omhandler, hvordan USA sikkerhedspolitik ift. Kina kan anskues. I denne tekst skriver Joseph S. Nye delvist op i mod John J. Mearsheimers realistiske verdenssyn. Denne egenskab danner en god brobygning mellem de to forfattere i specialet, da deres uenighed skaber akademisk merværdi. Teksten er udgivet i 2006 som en del af The Tobin Project. (Nye, 2006) 7 Joseph S. Nye har haft følgende stillinger på USA s policy niveau. Han var fra deputy undersecretary of state for Security Assistance, Science and Technology. I same periode sad han i National Security Council Group on Nonproliferation of Nuclear Weapons. Fra var han Chairman of the National Intelligence Council. Og i var han assistant secretary of defence for International Security Affairs. I alle ovennævnte stillinger er han blevet offentligt anerkendt for hans særdeles gode tjeneste. Før disse tre stillinger var han fra USA s repræsentant til FN General Sekretærs rådgivningskomite for nedrustnings anligener. 29