Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg"

Transkript

1 Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter i denne tid har svært ved at tjene penge nok til at dække alle udgifter. Problemet forstærkes yderligere af, at en del bedrifter meget vanskeligt kan finde finansiering af underskuddet, og derfor kan stå med et stort likviditetsproblem. Det tvinger mange til at se mere nøje på relationen mellem indsats og udbytte, men egentlig bør det jo ikke kun være en krisepolitik. Inden for fodringen, er der i høj grad også behov for at tænke i indsats (foderniveau) og udbytte (mælkeydelse og tilvækst), fordi vi med stigende indsats får en ændring af udbyttes sammensætning, men også et fald i udnyttelsen af input. Det gør det dog yderligere vigtigt, men også mere kompliceret, at ved en stigende indsats sker der også en ændring af prisen på indsatsen. Det er fordi billigere grovfoder erstattes af dyrere tilskudsfoder for at få en øget indsats (foderniveau). Derfor skal vi tænke i marginalbetragtninger Loven om det aftagende udbytte Når det drejer sig om mælkeproduktionen, gælder loven om det aftagende merudbytte også. Den betydeligste årsag er et fald i fordøjeligheden af især cellevægskulhydraterne (NDF) ved stigende foderniveau. Faldet i fordøjeligheden varierer meget fra forsøg til forsøg, men de fleste betydende fodervurderingssystemer i verden har virkningen af foderniveauet indbygget, selv om virkningen varierer fra model til model. Faldet i fordøjeligheden ved stigende foderniveau bliver større og større jo højere foderniveau, men fordøjeligheden falder også med højere andel af kraftfoder. Da kraftfodermængden også øger foderniveauet, vil virkningen af øget foderniveau ofte være konfunderet med virkningen af øget kraftfoder/grovfoderforhold. Heldigvis ser det ud til, at når foderoptagelsen bliver øget som følge af en genetisk udvikling mod køer med højere ydelsespotentiale, vil samme ration have samme fordøjelighed hos køer med anlæg for henholdsvis lav og høj foderoptagelse, når der fodres efter ædelyst dvs. at højt ydende køer har den samme fodereffektivitet som lavt ydende køer på et højere foderniveau. Forklaringen er ikke kendt, men kan skyldes en øget vomkapacitet. Fodereffektivitet ved stigende foderniveau Da der ikke er andre forhold der i væsentlig grad modvirker den faldende fordøjelighed ved stigende foderniveau, vil den aftagende udnyttelse af energien i foderet med stigende foderniveau, komme til udtryk i en kurvelineær sammenhæng mellem optaget energi og udnyttet energi, som vist i figur 1. Udnyttet energi er summen af koens samlede livsytringer (mælk, tilvækst, foster og vedligehold) omregnet til foderenheder. Som følge af, at grovfoderkvaliteten har betydning for faldet i fordøjeligheden ved stigende foderniveau, vil grovfoderkvaliteten også have stor betydning for fodereffektiviteten og dermed det optimale foderniveau X=Y Udnyttelsesfunktion ved 7300 kg EKM Foderenheder indtaget Figur 1 Foderenheder udnyttet ved stigende foderniveau. FE-udnyttet er summen af alle livsytringer

2 Mælkeydelse, kg EKM Marginal mælkeydelse, kg Ekm Mælkeproduktion og tilvækst Responset i mælkeproduktionen ved stigende foderniveau følger også et aftagende marginaludbytte. Det skyldes selvfølgelige den faldende energiudnyttelse, men det skyldes også, at en større og større andel af energien aflejres i kroppen (eller reducerer mobiliseringen). Men også her har grovfoderkvaliteten en stor betydning, idet en høj grovfoderkvalitet øger andelen af energi til mælkeproduktion, og selv om virkningen af dette falder med stigende kraftfoderandele, kan kraftfoder aldrig udligne virkningen af en god grovfoderkvalitet. Virkning af ydelseskapacitet Det er vist, at udslaget af at øge energiniveauet er højere ved køer med høj ydelseskapacitet end køer med lav ydelseskapacitet, og at køer med forskellig ydelsespotentiale har samme fodereffektivitet på samme ration, selv om de højtydende æder langt mere. På samme måde forventes den marginale ydelsesrespons for ekstra energi at være den samme hos højtydende og lavtydende køer, når køerne fodres med samme ration efter ædelyst. Det er baggrunden for, at de responsfunktioner der anvendes i Danmark for energi, er korrigeret for en stigning i foderoptagelseskapaciteten ved stigende ydelseskapacitet. Derfor får virkningen af øget foderniveau med forskellige ydelseskapaciteter et udseende som vist i figur kg EKM kg EKM kg EKM kg EKM Total FE i foderrationen 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Figur 2 Mælkeydelse og marginal mælkeydelse ved stigende foderniveau og forskellig ydelseskapacitet Figuren viser meget tydeligt den forskel der vil være i at øge foderniveauet et par foderenheder inden for samme ydelseskapacitet i modsætning til at øge ydelseskapaciteten svarende til de samme par foderenheder. En øgning af ydelseskapaciteten er hovedsagelig et managementløft. Man vil aldrig kunne følge den stiplede linje ved alene at øge kraftfodertildelingen. Foderoptagelseskapaciteten Foderoptagelseskapaciteten spiller en stor rolle når foderniveauet skal fastsættes, og den er i det danske system bestemt til at følge ydelseskapaciteten. Ved en rationsfylde over 0,35 udtrykker foderoptagelseskapaciteten den fysiske foderoptagelseskapacitet. Her er rationens samlede fylde som koen kan æde konstant. Det betyder, at når energiniveauet skal øges med et fodermiddel med lav fylde (tilskudsfoder) vil formindskelsen af grovfodermængden være lig forholdet mellem fyldefaktorerne, da den samlede fylde forbliver konstant. Anderledes ser det ud, hvis rationens fylde falder under 0,35. Da indtræder en fysiologisk regulering af foderoptagelseskapaciteten, der indebærer en reduktion, og rationens samlede fylde må derfor mindskes. Det gælder til en rationsfylde på 0,30, hvorefter modellen ikke længere har gyldighed. Optimering En økonomisk optimering af fodringen på en kvægbedrift spænder selvfølgelig over mange faktorer lige fra jordens beskaffenhed for grovfoderproduktion til fodringens betydning for sundheden i besætningen. Men en af de væsentligste er en optimering af foderniveauet i første del af laktationsperioden. Det er selvfølgelig en kompliceret affære som følge af alle de faktorer der har betydning for bl.a. ydelsesrespons på foderet, men derfor er der også udarbejdet en model til dette. Modellen forudsætter, at mængder og kvalitet af grovfoder er kendte, da der skal kunne fodres med grovfoder efter ædelyst.

3 Kvaliteten af grovfoderet skal være med en FK højere end 70 %. Fodringsprincipperne skal være strategifodring med kraftfoder eller fodring med fuldfoder. Den forventede varighed af prisrelationerne skal være mellem 3 og 6 måneder. Modellen kan ikke håndtere normfodring, men i tilfælde af normfodring er det stadig vigtigt at huske, at de biologiske sammenhænge om aftagende merudbytte stadig gælder. Det økonomisk optimale foderniveau Det økonomisk optimale foderniveau beregnes som det antal FE pr. ko dagligt, der maksimerer det økonomiske udbytte pr. ko. Det findes som det foderniveau, hvor det marginale økonomiske udbytte af produceret mælk og tilvækst er lig med de marginale omkostninger på foderforbrug (prisen for en ekstra FE). Som mælkepris anvendes den forventede afregning, inklusiv eventuel efterbetaling, omregnet til kr. pr. kg EKM. Prisen på tilvækst er kompliceret at bestemme sikkert, bl.a. fordi den er forskellig for køer, der udsættes og køer, der bliver i besætningen. I modellen for beregning af det økonomisk optimale foderniveau er tilvækstværdien sat til ca. 4 gange mælkeprisen. Prisen på en ekstra FE i rationen (marginalfoderenhedsprisen) Foderniveauet øges ved at øge andelen af kraftfoder. Koen vil dermed optage mindre grovfoder da den har en begrænset foderoptagelseskapacitet. Marginalfoderenhedsprisen er værdien af det ekstra tilskudsfoder minus værdien af den reducerede grovfodermængde, når det totale foderniveau øges netop én FE. I det hidtil anvendte foderoptagelsessystem antages foderoptagelseskapaciteten målt i fyldeenheder at blive gradvis mindre, når rationens samlede fylde pr. FE bliver mindre end 0,35. Det skyldes som tidligere nævnt, at foderoptagelsen gradvist skifter fra fysisk til fysiologisk regulering. Det har væsentlig betydning for substitutionsforholdet mellem kraftfoder og grovfoder. Marginalfoderenhedsprisen bliver derfor højere, når rationens fylde pr. FE bliver mindre end 0,35. Hvis eksempelvis grovfoderets fylde pr. FE er 0,50, tilskudsfoderets fylde pr. FE er 0,19 og grovfoderet koster 1,00 kr. pr. FE og tilskudsfoderet 1,50 kr. pr. FE, så kan prisen for en ekstra FE beregnes til 1,81 kr., når rationens fylde pr. FE er større end 0,35, mens prisen for en ekstra FE bliver 2,43 kr., når rationens samlede fylde er mindre end 0,35. Det skyldes, at nedgangen i grovfoderoptagelsen bliver større, da foderoptagelseskapaciteten bliver mindre og der skal derfor bruges en større mængde dyrt tilskudsfoder for at hæve foderniveauet med en FE. Mælk og tilvækst ved en ekstra FE Af mælkeproduktionsfunktionen fra Kristensen et al. (2003) kan udledes at den marginale ydelsesstigning ved en ekstra FE (EKM' FE ) afhænger af grovfoderets fordøjelighed i procent (FK), besætningens ydelseskapacitet (Y) udtrykt som korrigeret årsydelse i kg EKM og foderniveauet i FE pr. dag (FE R ): EKM' FE = (3,472-0,006 FK) (1,37-0,00005 Y) - 2 (0,1243-0,0007 FK) FE R (1,37-0,00005 Y) 2, Funktionen udtrykker, at marginalværdien falder med stigende foderniveau, men stiger med stigende ydelseskapacitet og fordøjelighed af grovfoderet. Marginaltilvæksten ved en ekstra FE afhænger af den marginale fodereffektivitet, den marginale ydelsesstigning samt energibehovet til mælk og tilvækst. Af en nyudviklet fodereffektivitetsfunktion beskrevet af Kristensen et al. (2003) fremgår, at den marginale fodereffektivitet ved en ekstra FE falder, når rationens fylde per FE øges og grovfoderets fordøjelighed falder. Besætningens ydelseskapacitet Besætningens ydelseskapacitet er en vigtig forudsætning for modellen. Tallet angives i kg EKM pr. årsko og udtrykker en blanding af miljø og genetik. Til at finde værdien for en givet besætning bruges forudgående ydelse korrigeret for fodring, sygdom og udskiftning i den pågældende periode. Eventuelt kan det være baseret på raske 3. kalvskøers ydelse 1 til 24 uger efter kælvning med korrektion for foderniveau. Ved at gange denne værdi med 250 fås en tilnærmet værdi for besætningens ydelseskapacitet pr. årsko. Det er vigtigt ikke at bruge besætningens målsætning, da modellen skal bruge værdien til at beskrive køernes respons på øget foderniveau.

4 Virkning af forskellige faktorer i modellen Modellen giver højere optimalt foderniveau når: marginaludbyttet stiger marginalfoderenhedsprisen falder Marginaludbyttet stiger når: Højere ydelseskapacitet Højere fordøjelighed af grovfoder Højere mælkepris Marginalfoderenhedsprisen falder når: Mere fyldende ædelystfoder (Pga. der skal bruges mindre tilskudsfoder) Lavere pris for tilskudsfoder Højere pris for grovfoder Højere ydelseskapacitet (foderoptagelseskapacitet) Virkningen af modellen Siden efteråret 2008, er mælkeprisen faldet dramatisk. Når mælkeprisen falder så drastisk, falder det økonomisk optimale foderniveau også, med mindre at andre faktorer ophæver virkningen af mælkeprisen. Det var ikke tilfældet på det tidspunkt, da foderkvaliteten jo var uændret, og tilskudsfoderprisen ikke faldt. Uden udsigt til hurtig bedring, var det derfor nødvendigt at ændre mængden af tilskudsfoder, hvis der stadig skulle fodres økonomisk optimalt. I tabel 1 er vist virkningen på optimalt foderniveau af et stort fald i mælkeprisen. Der er anvendt prisrelationer på foder, der gælder i efteråret Tabel 1. Optimalt foderniveau i første halvdel af laktationen, for en besætning med et ydelsespotentiale på kg EKM ved forskellige priser på mælk. Mælkeydelse og foderoptagelse er gennemsnit i de første 24 uger af laktationen Forudsætninger Høj mælkepris Lav mælkepris Lav mælke- og grovfoderpris Mælkepris, kr./kg EKM Kraftfoder, kr./ FE Grovfoder, kr./ FE Marginalfoderenhedspris, kr./ FE Optimalt foderniveau, FE/ko/dag Grovfoder, FE/dag Kraftfoder, FE/dag Daglig tilvækst, g/ ko Mælkeydelse, Kg EKM/dag 2,80 1,50 1,00 1,87 20,5 13,0 7, ,9 1,90 1,50 1,00 1,87 19,4 13,8 5, ,4 1,90 1,50 0,75 2,05 19,0 14,1 4, ,1 Den marginale foderenhedspris er som vist i tabel 1 1,87 kr. Et blik på kurverne for økonomisk optimal foderniveau ved to mælkepriser som er vist i figur 3 viser, at det optimale foderniveau er 1,1 foderenhed lavere med en mælkepris på 1,90 kr. pr. kg end ved en mælkepris på 2,80 kr., når grovfoderkvalitet og foderpriser ikke ændrer sig.

5 Figur 3. Forholdet mellem marginalfoderenhedsprisen og det økonomisk optimale foderniveau ved to forskellige mælkepriser. Kraftfodermængden er imidlertid 1,9 FE lavere og grovfoderoptagelsen 0,8 FE højere. Derfor giver køerne kun 0,5 kg EKM mindre pr. dag. Det økonomiske optimale foderniveau giver altså en besparelse og et reduceret indkøbsbehov på knap 2 kg kraftfoder pr. dag i første halvdel af laktationen. Hvis der på bedriften er et meget stort lager af grovfoder, som vanskeligt kan sælges til den reelle værdi, fordi der ikke er stor efterspørgsel og det samtidig er vanskeligt eller meget dyrt at skaffe likviditet, er der ikke meget, der gør en stor lagerbeholdning særlig økonomisk fordelagtig. Det betyder, at marginalprisen på grovfoderet skal reduceres med lagertab, øgede lagerudgifter og høje renter. Derfor er antagelse, at det ekstra grovfoder køerne æder ved reduceret kraftfoder, er meget billig. I sidste kolonne i tabel 1 er beregninger vist med en grovfoderpris på 75 øre. Marginalfoderenhedsprisen bliver nu 2,05 kr. og økonomisk optimalt foderniveau bliver 19,0 FE. Konsekvensen af både et prisfald i mælk, meget store lagerbeholdninger og høj rente er derfor at foderniveauet skal sænkes med 1,5 FE, mælkeydelsen falder 0,8 kg EKM, tilvæksten er næsten uændret mens kraftfoderbehovet reduceres med 2,6 FE pr. ko pr. dag ved køer i første del af laktationen. Betydning af fodring over optimalt foderniveau. Besætningens foderoptagelseskapacitet afhænger af ydelseskapaciteten. Derfor ændrer denne sig ikke ved et ændret foderniveau inden for pågældende ydelseskapacitet. I tabel 2 er vist betydningen af at ændre antal FE i forhold til det beregnede optimale foderniveau bestemt ud fra prisen på marginalfoderenhedsprisen og grovfoderkvaliteten. Virkningen vil være omtrent den samme, hvis der fastsættes en for høj ydelseskapacitet i forhold til besætningens reelle niveau. Tabel 2. Eksempel på fodersammensætning, konsekvens for ydelsen, indkøbsbehov og besparelse i indkøb af tilskudsfoder, ved at fravige optimalt foderniveau. Planlagt foderniveau, FE/dag *Optimalt foderniveau = 20 FE/dag 19 20* Grovfoder, FE/dag 14,3 13,7 13,1 12,5

6 Tilskudsfoder, FE/dag Mælkeydelse, kg EKM/dag Mælk foder, Kr./dag Indkøb, kr./dag Besparelse (Indkøb - tabt mælk) 4,7 34,0 43,45 7,05 1,25 6,3 34,6 42,60 9,45-7,9 35,0 41,85 11,85 1,65 9,5 35,4 40,50 14,25 3,30 Tabel 2 viser, at der sker en stor forskydning af kraftfoder/grovfoderforholdet, ved stigende foderniveau ved samme ydelseskapacitet. Det koster i eksemplet 2,10 kr. pr. ko pr. dag, at fodre efter 22 FE frem for de optimale 20 FE. I nederste linje er vist, at det daglige indkøbsbehov fratrukket mælketab ved lavere foderniveau er 3,30 kr. lavere ved optimalt foderniveau end ved 22 FE. Når der er yderligere gevinst ved at reducere foderniveauet under optimalt foderniveau, skyldes det, at der ikke er regnet med tilvækstværdi i tabel 2. Tabellen viser, at der ikke er store ydelsesmæssige konsekvenser af at ændre på foderniveauet, men gevinsten ligger i forskellen mellem dyrt kraftfoder og billigt grovfoder. Ud over de viste virkninger, vil en reduktion fra 22 til 20 Fe sandsynligvis også give et sundhedsmæssigt løft. Mulighed for tilpasning til et højere optimalt foderniveau Som nævnt skal man være forsigtig med at ændre foderniveau for kortvarige prisændringer. Det gælder især i de besætninger, hvor der fodres med TMR 1, fordi det der ikke er muligt at behandle de senlakterende køer separat. Køer i tidlig laktation vil øge mælkemængden hvis foderniveauet øges. De samme køer vil også forlænge mobiliseringsperioden ved reduceret foderniveau, og derved holde ydelsen bedre. De køer der er i senlaktationen bør fodres efter deres behov, og ønsket huld ved goldning. Det gælder uanset hvad det optimale foderniveau er. Sænkes foderniveauet i perioden, fordi de får en foderration der er tilpasset køer i tidlig laktation vil de reducere mælkemængden, og der vil ikke ske en tilsvarende stigning hvis energikoncentrationen igen stiger. De vil bare øge tilvæksten. Derfor må vi konkludere, at TMR 1 ikke er et hensigtsmæssigt foderprincip, når krisen kradser, og der skal optimeres på alle køer i besætningen. Men vi må ikke glemme, at de senlakterende køer får en for dyrt sammensat foderration i TMR 1, derfor vil det økonomiske tab ved ikke at kunne få disse køer op i mælk igen være begrænset. Det skyldes også, at de er lavtydende, og mange vil være relativt tæt på goldning. Betydningen for næste laktation vil være ubetydelig, hvis der ikke bliver meget magre eller fede køer. Det gør der ikke, ved de tilpasninger der normalt vil være tilfældet, men det viser selvfølgelig igen, at hvis der anvendes TMR 1 er der ikke reguleringsmuligheder. Forhold det er vigtigt at tage i betragtning Ved tilpasning til nye prisrelationer, er der mange forhold at tage i betragtning. Det er vigtigt at huske, at redskabet vi anvender til fastlæggelse af det økonomisk optimale foderniveau er et fremadrettet planlægningsredskab der bruger 3 6 mdr. horisont. Derfor skal det anvendes meget forsigtigt til akutte reguleringer. Kortvarige tilpasninger som f. eks. sæsondifferentiering kan være vanskelige, og bør overvejes nøje. Det er vigtigt, at fordelingen af foder mellem dyregrupperne også er optimeret Det er meget vigtigt, at have køerne placeret med den rigtige ydelseskapacitet, specielt når der fodres separat. Det er også vigtigt aldrig at reducere kraftfoderdelen kraftigt på en gang. Det skal altid ske gradvist, med omhyggelig observation af køernes reaktion på især mælkeydelsen. Grovfoder af den sædvanlige kvalitet skal være til stede i mængder der tillader øget forbrug, ellers bliver der jo en helt anden marginal grovfoderpris. Er det tungt fordøjeligt grovfoder der skal supplere, så reducerer eller fjerner det gevinsten. Køer der er mere end ca. 100 dage efter kælvning, reducerer ydelsen mere end køer i tidlig laktation, hvorfor reduktion af kraftfoder kan være vanskeligt, og reaktionen skal observeres tæt. Det kan gøre skrappe tilpasninger vanskeligere, hvis der fodres med samme fuldfoderration til alle køer (TMR 1).

7 Ved automatisk malkning, så kan der opretholdes en god malkefrekvens med helt ned til 3 kg kraftfoder pr. dag. Der skal muligvis påregnes lidt mere tid til at hente køer til malkning, men den tid kunne måske vise sig at give en høj timeløn. Fodring i andel halvdel af laktationen Fodringen i perioden efter strategiperioden tager udgangspunkt i den enkelte kos behov. I senlaktationen vil koen typisk reagere med reduceret mælkeydelse hvis energibehovet ikke opfyldes, og øget deponering hvis energibehovet overskrides. Det er derfor ikke relevant at lave en optimering baseret på den daglige produktion, men derimod en optimering rettet mod tilstand ved goldning og evt. produktionen i næste laktation. Ved fodring med én fuldfoderblanding (TMR 1), vil der derfor opstå det problem, at de senlakterende køer ikke kan friholdes for en regulering, hvis besætningen skal reguleres i kraftfoder/grovfoderandel. Derfor er det selvfølgelig her vigtigt at se ændringen i et lidt længere perspektiv, men man skal dog heller ikke overvurdere de negative konsekvenser. Økonomisk optimalt foderniveau i NorFor. I NorFor er der ikke en beregning af økonomisk optimalt foderniveau. NorFor tager hensyn til foderniveau i beregning af rationens foderværdi, men da det er en normbaseret model, optimerer den foderrationen økonomisk til det ydelsesniveau der indsættes. Det er der imidlertid planer om at gøre noget ved i efteråret Det skal ske ved at de gamle funktioner omregner det optimale foderniveau til et ydelsesniveau, som så kan indsættes som ydelsesinput mens foderoptagelseskapaciteten biholdes. Det skal så helst være en midlertidig genvej til et økonomisk optimalt foderniveau. Der er planlagt nye forskningsinitiativer, der skal fastlægge nye funktioner med henblik på NorFor, men finansieringen af dette kendes endnu ikke. Afslutning Økonomisk fodring, via økonomisk optimalt foderniveau, er ingen hindring for en høj ydelse. En høj grovfoderkvalitet og et højt pasnings- og sundhedsniveau, vil altid give en høj ydelse. Pointen er, at uanset hvilket niveau man ligger på, så er der på det niveau altid en aftagende udbytte af at øge tilskudsfodermængden, hvorfor der også er et økonomisk optimalt foderniveau. Der er ikke indregnet sundhedsværdi af at reducere tilskudsfodermængden, men det kan i mange besætninger være en væsentlig sidegevinst. Der er stadig, trods forbedrede fodertildelingsprincipper, mange løbedrejninger og subklinisk vomacidose nævnes også ofte som et problem. I en tid med lav mælkepris, og derfor grundlag for at reducere tilskudsfodermængden, bør der også kunne indregnes en væsentlig gevinst på sundhedssiden i mange besætninger. Referencer Kristensen, V. F., Ingvartsen, K. L., Forudsigelse af foderoptagelsen hos malkekøer og ungdyr. I: Hvelplund, T. og Nørgaard, P. (red.), Kvægets ernæring og fysiologi, bind 1, Næringsstofomsætning og fodervurdering. DJF rapport, Husdyr nr Kristensen, V. F., Weisbjerg, M. R., Børsting, C. F., Aaes, O., Nørgaard, P., Malkekoens energiforsyning og produktion. I: Strudsholm, F. og Sejrsen, K. (red.), Kvægets ernæring og fysiologi, bind 2, Fodring og produktion. DJF rapport, Husdyr nr Østergaard, S., Kristensen, T., Aaes, O., Kristensen, V. F., Jensen, M., Clausen, S., Planlægning af økonomisk optimal fodring af malkekøer. I: Strudsholm, F. og Sejrsen, K. (red.), Kvægets ernæring og fysiologi, bind 2, Fodring og produktion. DJF rapport, Husdyr nr Østergaard S., Model for økonomisk optimalt foderniveau udviklet i FE-systemet. I: Østergaard, S., Weisbjerg, M., Aaes, O., Friggins, N., Kristensen, T. Kristensen, A. R., Nielsen, L. R.& Bossen, D.., Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan. Intern rapport, DJF Husdyrbrug nr. 14. Side 7-12.

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på

Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder 7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

Målet om kg mælk i Danmark Hur får vi det att hande?

Målet om kg mælk i Danmark Hur får vi det att hande? Sida 1 av 6 Et ambiøst, men ikke urealissk, mål i danske kvægbrugeres Strategi 2018 er en væsentlig sgning i ydelsen pr. ko. Det skal øge lønsomheden og sænke klimaog miljøpåvirkningen Landbrug & Fødevarer,

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og til en effektiv

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

DJF rapport. Malkekøernes foderudnyttelse. Danmarks JordbrugsForskning. Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug

DJF rapport. Malkekøernes foderudnyttelse. Danmarks JordbrugsForskning. Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug Husdyrbrug nr. 58 Maj 2004 DJF rapport Malkekøernes foderudnyttelse Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug Troels Kristensen & Anne-Sofie Kjærgaard Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER

KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER LMO, Søften 19. maj 2016 Arne Munk, SEGES Økologi KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden DAGSORDEN 1. Velkomst og

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om

nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om Generalforsamling og områdemøder 2013 Kan det betale sig at producere den sidste liter mælk? Nyhed! Danish Agro tilbyder nu melfoder Læg låg på

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Niels Bastian Kristensen Fodringsdagen 2/9 2014 Herning Kongrescenter Kompakt fuldfoder + KMP-fuldfoder Det store loop Foder Reelt indtaget

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Bilag 2 Fodring - mål

Bilag 2 Fodring - mål Bilag 2 Fodring - mål Praktikmål, husdyr: 2 Eleven kan efter instruktion forestå den praktiske fodring. 3 Eleven kan efter instruktion bedømme fodermidlernes kvalitet og sikre en formålstjenlig opbevaring.

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen 1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Få mere tid - og skær ned på omkostningerne

Få mere tid - og skær ned på omkostningerne Få mere tid - og skær ned på omkostningerne DeLaval Optimat TM Din løsning - hver dag Se fodring som en mulighed Automatisk fodring DeLaval Optimat system er et fodringssystem, der mindsker din arbejdsbyrde

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere