Lægdsruller. 2 Overskrift

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægdsruller. 2 Overskrift"

Transkript

1 2 Overskrift Tekst spalte SE OGSÅ... emnearket om værnepligt. På arket er kort beskrevet, hvordan du bruger lægdsrullerne i selvbetjeningsmagasinet Lægdsruller Indhold Lægdsruller - hvad er det? s. 2 Hvor finder du lægdsrullerne? s. 4 De forskellige typer lægdsruller. s. 5 Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne? s. 6 Hvornår blev man indskrevet i lægdsrullen? s. 8 Hvilket bogstav har lægdsrulleåret? s. 9 Hvad kan du finde i lægdsrullerne? s. 10 Hvordan finder du ruller til selvbetjening? s. 12 Sådan bestiller du ruller fra lukket magasin. s 15 Følg en person i samme lægd. s. 16 Følg en persons flytninger i samme amt. s. 18 Flytning på tværs af amt eller udskrivningskreds. s. 20 Hvordan bruger jeg de københavnske ruller. s. 22 Læs mere og forkortelser. bagsiden

2 Lægdsruller - hvad er det? Lægdsruller er fortegnelser over de mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Anvendelsesmulighederne er mange. Til slægtsforskning bruges rullerne især til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst, ved hvilken enhed i militæret værnepligten blev aftjent. I Landsarkivets selvbetjeningsmagasin er lægdsrullerne fra de centrale udskrivingsmyndigheder opstillet. Disse lægdsruller dækker hele landet og er stort set bevaret i deres helhed. Rullerne stod oprindeligt på Rigsarkivet. I selvbetjeningsmagasinet står desuden lægdsruller fra de regionale udskrivningsmyndigheder i København med tilhørende navneregister. Ud over de nævnte lægdsruller findes en mængde ruller fra de regionale og lokale udskrivningsmyndigheder. Disse ruller står i almindeligt lukket magasin og kan bestilles på en hvid bestillingsseddel. Baggrunden for lægdsrullerne I 1788 blev stavnsbåndet ophævet og grundstenen lagt til en civil værnepligt. Det skete ved forordningen af 20. juni Tidligere havde private godsejere sørget for at finde mandskab til hæren. Efter stavnsbåndets ophævelse blev dette ansvar flyttet over på kongens og statens hænder. Der blev nu skabt et direkte forhold mellem stat og den værnepligtige. I de efterfølgende år blev der udbygget et statsligt lægdsvæsen, som skulle holde opsyn med landets værnepligtige. Det var vigtigt for regeringen at vide, hvor stor en styrke man i tilfælde af krig rådede over. Derfor så staten det som sin opgave at føre nøje optegnelser over den mandlige befolkning i lægdsruller. Lægdet Ordet "lægd" kommer af ordet "sammenlægning". Det har siden 1600-tallet været brugt som betegnelse for det antal gårde, der i fællesskab skulle stille én soldat. Siden 1701, hvor landmilitsen blev oprettet, var landet inddelt i lægder af 20 tønder hartkorn. Hvert lægd skulle som udgangspunkt stille én soldat til rådighed. I 1788 blev landets udskrivningsvæsen ændret, og landet inddelt i 1656 lægder. Hvert lægd blev på landet stort set identisk med et sogn og fra 1843 i byerne identisk med en købstad. Lægderne blev fortløbende nummerede inden for hvert amt. Det vil sige, at det første lægd i hvert amt fik lægdsnummer 1 og så fremdeles. Soldater skulle ikke længere udskrives på baggrund af lægdets antal hartkorn men ud fra lægdets folkemængde. Ved værnepligtsloven af 6. marts 1869 indførtes 6 udskrivningskredse i stedet for amtsinddelingen. Herefter blev lægderne fortløbende nummereret i hvert af de 6 udskrivningskredse. Efter genforeningen i 1920 kom 7. udskrivningsdistrikt (Sønderjylland) til. Du kan se et kort over udskriftskredsene på modsatte side > Det finder du i selvbetjeningsmagasinet Lægdsruller dækkende hele landet fra de centrale udskrivningsmyndigheder Lægdsruller dækkende København med navneregister fra de regionale udskrivningsmyndigheder 2

3 Udskrivningskredse efter 1870 indtegnet på kort over herreder og amter ca udskrivningskreds Amtsnavne med bogstaver Følgende bogstaver blev brugt for amter i Landsarkivets område (1., 2. og 6. udskr.kreds) K = Københavns Amt F = Frederiksborg Amt P = Præstø Amt S = Sorø Amt H = Holbæk Amt M = Maribo Amt B = Bornholms Amt 4. udskrivningskreds 1. udskrivningskreds 3. udskrivningskreds 4. udskrivningskreds 2. udskrivningskreds 7. udskrivningskreds Efter 1920 blev den genforenede del af Sønderjylland 7. udskrivningskreds og der skete mindre ændringer af de eksisterende udskrivningskredses grænser Forordningen af 20. juni 1788 "at fremstille det til Krigshærens Vedligeholdelse fornødne Mandskab [...] skal fordres umiddelbar, som en almindelig og personlig Pligt imod Kongen og Fædrenelandet". 6. udskrivningskreds 3

4 Hvor finder du lægdsrullerne? Lægdsvæsenets administrative opbygning Administrationen af udskrivningsvæsenet bestod af fire trin. Øverst sad generalkrigskommissæren i danske kancelli. Under ham fandtes en krigskommissær for lægderne i flere amter. Dernæst en lægdsforstander for et eller flere lægder. Nederst i hierarkiet fandtes en lægdsmand for hvert lægd. Lægdsmanden var en lokal bonde og oftest identisk med sognefogeden. Han foretog indberetninger til lægdsforstanderen, der oftest var lægdets herremand. Fra 1843, da købstæderne fik eget lægdsnummer, fik byfogeden også hvervet som lægdsmand. Det var lægdsmanden, som havde den direkte kontakt til befolkningen og som, sammen med lægdsforstanderen, førte de lokale ruller. De sendte oplysninger op i systemet til krigskommissæren, som igen sendte dem videre til generalkrigskommissæren i København. Her foregik den overordnede revision og kontrol af lægdsrullerne. De samme oplysninger findes derfor ofte på flere adminstrative niveauer. I midten af 1800-tallet forandrede administrationen sig. Lægdsforstandernes ansvar blev i 1850 overdraget til retsbetjentene og i stedet for en krigskommissær udnævntes en udskrivningscher for hver udskrivningskreds. Generalkommissærens stilling blev nedlagt og forretningerne overgik til Justitsministeriet og senere i 1914 til Indenrigsministeriet. 1. Gene ral- krigskom- missæren 2. Krigskommissær 3. Lægdsforstander 4. Lægdsmand Adminstrativt niveau I hvilket arkiv findes rullerne Hvordan ser jeg rullerne 1. Justits / Indenrigsministeriet 2. Udskrivningschef 3. Lægdsforstander 4. Lægdsmand Oversigt over lægdsruller Landsarkivet har ruller fra de centrale udskrivningsmyndigheder dækkende hele landet samt fra regionale og lokale udskrivningsmyndigheder for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Ruller fra de regionale og lokale udskrivningsmyndigheder for det øvrige land skal du finde på et af de tre andre landsarkiver. 1 Centrale udskrivningsmyndigheder 2 Regionale udskrivningsmyndigheder 3 Lokale udskrivningsmyndigheder 4 Lokale udskrivningsmyndigheder Generalkommissærens arkiv Justitsministeriets arkiv Indenrigsministeriets arkiv Udskrivningsdistriktsarkiver Udskrivningskredsarkiver Retsbetjentarkiver (afdeling M) Politimesterarkiver (afdeling X) Indtil 1850 også amtsstuearkiver og private godsarkiver. Ruller hele landet fra 1789 Selvbetjeningsmagasinet Ruller København fra 1847 Selvbetjeningsmagasinet Ruller øvrige Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Udfyld bestillingsseddel Ruller for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Udfyld bestillingsseddel Arkiverne er i almindelighed gået tabt. Arkiverne er i almindelighed gået tabt. 4

5 De forskellige typer lægdsruller Lægdsvæsenet førte flere forskellige typer lægdsruller, nemlig hovedruller, tilgangsruller og fra 1871 omskrevne ruller. Hovedruller Hovedruller er fortegnelser over samtlige værnepligtige i et lægd i et givet år. I 1861 blev det bestemt, at hele rulleføringen skulle omlægges. Det betød, at man reelt afskaffede de hidtidige hovedruller, så der fremover kun skulle føres tilgangsruller og omskrevne ruller. Herunder ses en oversigt over brugen af hovedruller: * Hovedruller (også kaldet ekstrasessionsruller) blev ført hvert år Hovedrullerne blev ført hvert 3. år. I de mellemliggende år førtes kun tilgangsruller Hovedrullerne blev ført hvert 6. år. I de mellemliggende år førtes kun tilgangsruller Overgangsperiode. Hovedrullerne skulle kun udarbejdes hvert 10. år, og disse skulle ikke indeholde de sidste fem årgange Den sidste hovedrulle * Dog ofte først fra begyndelsen af 1790erne. SLETTET FRA RULLEN Når en person blev slettet (afgik) fra rullen, blev det noteret i den rulle, hvor den værnepligtige senest var indført. Nogle ruller bliver kaldt afgangsruller, men der findes ikke selvstændige ruller til dette formål. En person slettes typisk af rullen, når han nåede ud over den værnepligtige alder, flyttede, blev kasseret, blev fritaget af andre årsager eller døde. Sletning af rullen er typisk markeret med udstregning eller stempel såsom slettet eller afsked. Tilgangsruller Tilgangsruller indeholder dem, der blev optaget i rullen i et givet år, enten fordi de nåede den registreringspligtige alder eller fordi de flyttede til lægdet, og i forvejen stod indskreven i rullen i det lægd, de fraflyttede. Herunder ses en oversigt over brugen af tilgangsruller: Tilgangsrullerne blev ført i de år, hvor hovedrullen ikke blev ført En overgangsperiode, hvor der principielt hvert år blev ført tilgangsruller Tilgangsrullerne blev ført hvert år. Omskrevne ruller Alle tilgangsruller blev omskrevet 11 år efter deres tilblivelse. De omskrevne ruller indeholder oplysninger om de værnepligtige, som havde boet i lægdet i samtlige 11 år og som stadig var værnepligtige. F.eks. vil en tilgangsrulle fra året 1897 være omskrevet i Omskrevne ruller hvert år. Efter 1956 føres lægdsrullerne på kort. SØRULLER De personer, som blev udset til at gøre tjeneste i flåden, blev optaget i sørullerne. Udskrivningen skete fra de såkaldte sølimitter, d.v.s. de landsogne og købstæder (incl. København), der lå ud til havet. Flådens værnepligtige kom fra de befolk*- ningsgrupper, hvis erhverv var knyttet til søen, d.v.s. sømænd, fiskere og lign. Man skal dog være opmærksom på, at der fra sølimitter også blev udskrevet mandskab til hæren, hvis deres arbejde ikke var knyttet til søen. Frem til 1860 blev de værnepligtige indført enten i lægdsrullen eller i sørullen. Fra 1861 blev alle først indført i lægdsrullen. Arkivalierne befinder sig på Rigsarkivet > 5

6 Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne? Det har altid været sådan, at kun drenge eller mænd er værnepligtige. Hvilke drenge og mænd der blev optaget i lægdsrullen varierer dog over tid Før 1848 var det forældrenes stilling i samfundet, som var afgørende for, om man kom til at stå i lægdsrullen. I forordningen af 20. juni 1788 blev det fastslået, at kun bondestanden skulle være værnepligtig. Selv hvis en person flyttede fra land til by, blev han normalt ikke slettet af rullen. Omvendt blev en bybo, der flyttede på landet, heller ikke automatisk værnepligtig. Det blev til gengæld hans sønner. Herkomsten var således afgørende. Ud over byboer fandtes en række andre undtagelser fra værnepligten - også på landet. På trods af, at forordningen 1788 i adskillige paragraffer definerede, hvem der skulle og ikke skulle være værnepligtige, var der dog en del usikkerhed omkring disse undtagelser. Derfor udsendtes den 8. maj 1829 en forordning, der søgte at løse problemet. Den var dog heller ikke helt klar i sin formulering. Det blev bestemt, at møllere, kromænd og håndværkere på landet skulle sidestilles med den øvrige bondestand,og altså derfor også henregnes til de værnepligtige I 1848 kom Danmark i krig med Preussen. Det blev derfor meget aktuelt, hvem der skulle udskrives. Ved en anordning af 23. september 1848 blev den ikke værnepligtige del af den mandlige befolkning indkaldt. Det blev desuden bestemt, at alle født , skulle på session. Få måneder senere, den 12. februar 1849, kom loven om den almindelige værnepligt. Samtidig blev alle mænd, som var født i 1826 eller senere, indkaldt til session. Præster og skolelærere var dog stadig fritaget. De sidste fritagelser forsvandt ved værnepligtsloven af 8. juni Hvem var værnepligtige? Herunder ser du to skemaer over, hvem der var værnepligtige. Skemaet er dog langt fra udtømmende, da der var mange finurligheder og især før 1829 ofte også usikkerhed om de præcise regler Sønner var værnepligtige, hvis faderen var Født på landet af bondestand. Flyttet til byen fra landet. Som ovenfor samt... Møller, kromand eller håndværker, som bestred en næring, der kan sidestilles med bondestandens. Sønner var undtaget fra værnepligt, hvis faderen var Gårdbruger, men ikke selv af bondestand. Adelig Gejstlig Civil embedsmand Bybo, men ikke bondefødt. Degn / skoleholder Substitut* Som ovenfor samt... Godsforvalter Kontorbetjent Skovridder * En person, der mod betaling stillede som soldat på andres vegne Værnepligtige personer 1848 Alle mænd blev ekstraordinært indkaldt Alle ustraffede mænd med dansk indfødsret med fast ophold i det egentlige Danmark Som ovenfor Undtaget fra værnepligt Præster Skolelærere Præster Som ovenfor Ingen 6

7 FRIHEDSBREV Personer med frihedsbrev var undtaget fra værnepligten. Fritagelsen skete ved kongelig resolution. I lægdsrullerne anvendes følgende forkortelser for frihedsbreve: BØRN UDENFOR ÆGTESKAB Børn uden for ægteskab skulle aftjene værnepligt efter moderens stand, hvis moderen var ugift. Hvis moderen blev gift eller var enke, var det hendes mands stand, som var afgørende. Hvis en ugift kvinde fødte en dreng i en købstad, var han værnepligtig, GMS - gammel(gård)mands eneste søn SMS - syg (gård)mands eneste søn GBES - gårdbrugerens enkes eneste søn Desuden kunne følgende få frihedsbrev: - Gifte husmænd med børn - Gårdmænd, der havde købt eller fæstet en gård - Bondestandens sønner, der studerede eller havde taget en akademisk uddannnelse Oplysninger om frihedsbrev finder du i Danske Kancellis arkiv, 4. Departement, Brevbogen. Arkivalierne befinder sig på Rigsarkivet > SESSION Du kan også være heldig at finde arkivalier fra de årlige sessionssamlinger. Hertil blev indkaldt alle, som stod opført i lægdsrullen, og som havde en bestemt alder. Pointen var - som ved sessionerne i dag - at udvælge de værnepligtige, som skulle gøre tjeneste i militæret. Normalt kom man på session omkring sin 20 års fødselsdag I udskrivningsdistrikternes eller udskrivningskredsenes arkiver kan du være heldig at finde: - sessionsforhandlingsprotokoller (med behandling af ansøgninger om fritagelse osv.) - visitationsprotokoller (lægens bedømmelse af sundhedstilstand og tjenestedygtighed) - sessionsekspeditionsprotokoller (oplysninger om den enkelte værnepligtige, sundhedstilstand, tjenestedygtighed). Du skal dog være opmærksom på, at mange arkivalier vedrørende sessioner er gået tabt. Arkivalierne befinder sig på Landsarkivet, og skal bestilles frem på en hvid bestillingsseddel > 7

8 Hvornår blev man indskrevet i lægdsrullen? Oversigten til højre viser, hvornår man blev optaget i lægdsrullen, og hvornår man senest blev slettet. Optagelse i rullen blev regnet efter den såkaldte "lægdsrullealder", dvs. den alder den værnepligtige havde ved året begyndelse. Frem til 1862 var konfirmationen kriteriet for optagelse i lægdsrullen, og derfor kan den nedre grænse for optagelsen svinge en smule. Den øvre grænse viser, hvornår man senest blev slettet. I mange tilfælde blev mændende dog slettet tidligere, eksempelvis når de var i slutningen af 20erne. Hvis man blev erklæret uegnet til militærtjeneste, eller hvis man af andre grunde blev fritaget, kunne man slettes af rullen, før den øvre grænse var nået. Husmænd og gårdmænd blev ofte stående i rullen, men kunne mod forelæggelse af fæstebrev eller skøde undgå at blive indkaldt til militærtjeneste. Sidst i 1800-tallet er mønstret for de fleste værnepligtige følgende: Blev optaget i rullen som 18 årig Kom på session som 20-årig Aftjente sin militærtjeneste som 22-årig Den alder, hvor man stod i rullen Nedre grænse år 36 år år 45 år /15* år 38 år /18** år 38 år år 26 år * Det år, hvor drengen blev konfirmeret. ** Det år, hvor drengen fyldte 18 år. Øvre grænse SÆRLIGT FOR KØBSTÆDER Købstæderne var oprindeligt udenfor lægdsinddelingen. Men eftersom mange værnepligtige fra landet flyttede til byen, blev købstæderne i 1843 selvstændige lægd. Før dette år blev tilflyttere registreret i det tilgrænsende landlægd. Eks. blev værnepligtige i København indtil 1833 registreret i Københavns Amts 1. lægd (Hvidovre) og fra hos krigskommissæren for 1. sjællandske distrikt. År der driller - ændring af indskrivningsalderen I 1849 blev der ændret radikalt på indskrivningsalderen. Før 1849 blev alle drenge indskrevet i rullen, når de blev født. Efter 1849 blev drengene optaget i rullen i det indskrivningsår, hvor de blev konfirmeret. Dette skete i reglen i 14/15 års alderen. Samtidig blev det indført, at hvis drengen var af en anden tro og derfor ikke blev konfirmeret, skulle han indskrives i sit 15. år. Ændringen i indskrivningsalderen betyder, at en masse drenge forsvinder ud af rullerne efter Det skyldes, at alle ikke-konfirmerede blev slettet af rullen. Disse drenge blev så genoptaget efter deres konfirmation eller senest i deres 15ende år. Eksempel En dreng født i 1840 er at finde i rullen indtil I 1849 mangler han.det skyldes, at han kun er 8 år, da ændringen af indskrivningsalderen træder i kraft. Han genoptages i rullen i 1854/55 ved sin konfirmation. Et godt tip! Forsvinder din forfader fra rullen i 1849, så prøv rullen det år, hvor han bliver konfirmeret. Finder du ham ikke - prøv så at følge en far eller en bror, da familien kan være flyttet i mellemtiden. 8

9 Hvilket bogstav har lægdsrulleåret? I lægdsrullerne er benyttet bogstaver i stedet for årstal. Når du skal bruge lægdsruller, skal du derfor vide, hvilket bogstav, der står for det lægdsrulleår, som du er interesseret i. Bogstaverne blev genbrugt. Eksempelvis kan bogstavet Q stå for årene 1841, 1866, 1892, 1918 og Oversigten viser litreringen. A B C D E F G H J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Lægdsrulleår - ikke kalenderår PAS PÅ - for indtil 1843 (bogstav T) er et lægdsrulleår ikke det samme som et kalenderår : november - oktober, gælder alle ruller : november - oktober, gælder til- og afgang : maj - april, gælder hovedruller : maj - april, gælder alle ruller Ex: Lægdsrulle J: 1812 = maj april 1812 Det betyder, at hovedparten af lægdsrulleåret med litreringen J = årstallet 1812 rent faktisk dækker over 9 måneder i 1811!!! Lægsåret R: 1842 = maj april Lægdsåret S: 1842 = maj december : januar - december, gælder alle ruller Bemærk desuden, at kalenderåret 1952 fik både bogstavbetegnelsen Z og Æ. To årstal efter 1871 Efter 1871 er der på ryggen af lægdsrullebindene fra de centrale udskrivningsmyndigheder påført to årstal, eksempelvis 1872 og Det første årstal (1872) oplyser fødeåret for dem, der er optages i rullen, fordi de har nået den registreringspligtige alder. Det andet (1890) fortæller, hvilket år rullen er ført. Det sidste årstal har betydning, når du skal følge flytninger, da det er dette år, der med bogstavsbetegnelse krydshenvises til. Læs mere om flytninger i eksempel 5 og 6 > 9

10 Hvad kan du finde i lægdsrullerne? Lægdsrullerne blev ført på fortrykte sider. De øverste fortrykte felter viser, hvilke oplysninger du stort set altid kan finde i lægdsrullerne. Ud over disse standardoplysninger kan du være heldig at finde oplysninger om flytning, hvilken militær enhed vedkommende har været indkaldt til samt en række andre oplysninger om helbred, lovovertrædelser osv. Du kan se flere eksempler længere fremme i folderen. Eksempel 1. Standardoplysninger i rullen A. Hovedrulle fra Holbæk Amt, 1793, lægd 19 Allerede i de tidligste ruller er anvendt fortrykte skemaer Gamle løbenummer fra tidligere rulle Navn på fader samt på den værnepligtige Fødested Alder Opholdssted Anmærkningsfelt, hvor en række forskellige oplysninger kan stå, varierer over tid Nyt løbenummer i denne rulle Lægdets nr. Højde Indførslen handler om Niels, søn af Lars Larsen. Faderens navn står øverst. Født i Nr. Jernløse 29 år 66 Opholder Recrut K: R: 87. Formentligt tommer sig i Nørup indkaldt til Kongens eller Kronens regiment i

11 B. Tilgangsrulle Frederiksborg og Holbæk Amt, 1842, lægd 10 Herunder ses et eksempel på en tilgangsrulle fra Kolonnernes overskrifter svarer stort set til de tilsvarende i Der er dog enkelte ændringer. Rullens litra står her, litra R for 1842 (se oversigt over litreringer side 9) I en del ældre ruller står fødselsdagen i vedtegningsfeltet Indførslen er for Jens, søn af Ole Nielsen Jens er født den 4. juli 1841 og således optaget i rullen fra fødslen C. Omskrevet rulle. 2. udskrivningskreds, 1897 (fødte 1868, omskrevet 1886), lægd 249 I de nyere ruller er den værnepligtiges navn og faderen eller moderens navn skilt ud i to kolonner. Fødselsår og fødselsdag erstatter kolonnen med alder. Der er tilføjet en kolonne med afdeling, en om hvornår den værnepligtige er mødt til samt om, hvornår han er hjemsendt fra militærtjeneste. Den værnepligtige og feltet med faderen / forældre er blevet adskilt Peder har været indkaldt til 24. batallion Her kan vi se, at Peder mødte til militærtjeneste den og blev hjemsendt d Vedtegningsfeltet er blevet flyttet i forhold til de tidligere skemaer Vedtegningen viser, at Peder er taget til USA uden at have fået flyttegodkendelse. Vedtegningen betyder, at Peder bør tiltales efter 28 og 51, hvis han møder igen. 11

12 Hvordan finder du ruller til selvbetjening SE OGSÅ... emnearket om værnepligt. På arket er kort beskrevet, hvordan du bruger lægdsrullerne i selvbetjeningsmagasinet For at finde en person i lægdsrullen er du nødt til at kende personens navn, opholdssted og cirka år for hans optagelse i lægdsrullen. Når du har de oplysninger, afhænger den videre fremgangsmåde af, om du er interesseret i oplysninger før eller efter og om du vil se i ruller fra de centrale eller regionale myndigheder. Skal du bruge lægdsruller fra de centrale udskrivningsmyndigheder før ) Start med at finde ud af, hvilket sogn du er interesseret i. Udfra stednavnet kan du finde sognets navn i Postadressebogen i vejledningsområdet. 2) Når du har fundet sognenavnet, slår du op i oversigten "Lægdsruller - sognefortegnelse og forkortelser". Den står i vejledningsområdet under overskriften Lægdsruller og i selvbetjeningsmagasinets, reol E. Oversigten er ordnet alfabetisk efter sognenavn. 3) Find dit sogn i oversigten. Noter hvilket amt og hvilket lægd dit sogn hører under på det tidspunkt, som interesserer dig. 4) Slå herefter op på side 5-6 i registraturen: "Lægdsruller - Gruppefortegnelse og forkortelser". Her finder du en oversigt over amterne, hvilke opstillingsgrupper rullerne fra det enkelte amt tilhører samt sidehenvisninger til detaljerede oversigter over de enkelte lægdsrullebind længere fremme i registraturen. 4 ) Noter opstillingsgruppe, lægdsnummer og bindnummer for den rulle du er interesseret i. 5) Gå ud i selvbetjeningsmagasinet og find den rulle, du skal bruge. Rullerne er opstillet efter gruppe og under hver gruppe kronologisk efter registraturen. Skal du bruge lægdsruller fra de centrale udskrivningsmyndigheder efter ) Start med at finde ud af, hvilket sogn du er interesseret i. Udfra stednavnet kan du finde sognets navn i Postadressebogen, som står i vejledningsområdet. 2) Når du har fundet sognenavnet, slår du op i oversigten "Lægdsruller - sognefortegnelse og forkortelser". Den står i vejledningsområdet under overskriften Lægdsruller og i selvbetjeningsmagasinets, reol E. Oversigten er ordnet alfabetisk efter sognenavn. 3) Find dit sogn i oversigten. Noter hvilken udskrivningskreds og hvilket lægd dit sogn hører under på det tidspunkt, som interesserer dig. 4) Der er ikke udarbejdet en egentlig lægdsrulleregistratur for tiden efter ca Gå derfor direkte ud i selvbetjeningsmagasinet og find den rulle på hylden, som du er interesseret i. Rullerne er opstillet efter udskrivningskreds, og inden for hver udskrivningskreds står rullerne kronologisk. Skal du bruge københavnske ruller fra de regionale udskrivningsdistrikter 1) Slå den person du ønsker at finde op i de navneregistre fra , som står i reol E. Der er et registerbind for hvert år. Indtil 1902 er personer født udenfor København indført i første halvdel af bindet under deres fødested og personer født i København opført i sidste halvdel af bindet efter efternavn. Fra 1903 og frem er hele navneregistret opdelt efter navn på personen. 2) Når du har fundet den person du søger, noterer du det løbenummer, som står ud for personen. Herefter går du i de tilhørende lægdsruller for det pågældende år. Her vil personerne være opført i løbenummerrækkefølge. 12

13 DE BRUNE KASSER HJÆLPEMIDLER LÆGDSRULLER Du kan i vejledningsområdet og i selvbetjeningsmagasinet finde følgende hjælpemidler til lægdsrullerne: SOGN TIL LÆGD > Sognefortegnelser og forkortelser Sogneordnet oversigt over de enkelte sognes lægdsnumre og deres amt eller udskrivningskreds. SOGN TIL LÆGD > De brune kasser Dækker kun sognene i landsarkivets område! LÆGD TIL SOGN > Lægdsrullenøgle 1870 Oversigt over ændringerne i den administrative opdeling af udskrivningsvæsenet på det pågældende tidspunkt. REGISTRATUR > Lægdsruller - Gruppefortegnelse og forkortelser Fortegnelse over lægdsruller ca Registratur over ruller fra de centrale udskrivningsmyndigheder før ændringen i udskrivningskredsene i REGISTRATUR > Lægdsruller Registratur over lægdsrullerne for de regionale udskrivningskredse i Landsarkivets område. Indeholder både de københavnske lægdsruller, som står i selvbetjeningsmagasinet samt lægdsruller, som skal bestilles på bestillingsseddel. Se eksempler på brugen af hjælpemidler næste side > 13

14 Eksempel 2. Hjælpemidler til lægdsrullerne Du har navnet på en person (Peder Jensen), som du ved er født i 1838 i Rorup sogn Start med at gå ind i Sognefortegnelser og forkortelser og find Rorup > Af oversigten kan du se, at Rorup sogn i 1838 hørte til Roskilde Amt og havde lægsnummer 44. Gå nu i Lægdsruller - Gruppefortegnelse og forkortelser side 4-5 og find ud af, hvilken opstillingsgruppe Roskilde Amt hører til > Amt Gruppe Side Her fremgår det at Roskilde var gruppe 1 og detaljeret registratur skal findes på siderne Slår du op på side 21, finder du nedenstående rulle > Årstalsbogstav N = 1838 hvd. = hovedrulle, tilg. tilgangsrulle Bindnummer Du kan nu gå ud i selvbetjeningsmagasinet og finde rullen. Guppe 1 står i reol A. HUSK at tage et gult skilt med dit pladsnummer på læsesalen med og sæt på rullens plads! Se hvordan lægdsrullen ser ud i eksempel 4 side 16 > A Lægdsruller fra de centrale udskrivningsmyndigheder (1861) Gruppe 1-3 Hvilke ruller må du se? Lægdsruller er først tilgængelige, når de er 75 år gamle - regnet fra det år, den sidste notering blev foretaget i rullen. Det betyder i praksis, at de fleste ruller er tilgængelige 90 år efter det år, hvor de er påbegyndt. Det skyldes, at de fleste ruller er blevet benyttet i minimum 11 år fra de er påbegyndt. Ønsker du at se en rulle, som ikke er umiddelbart tilgængelig, kan du søge om adgang. Spørg i vejledningen eller læs om Adgang til arkiverne på > 14

15 Sådan bestiller du ruller fra lukket magasin Lægdsrullerne fra de regionale udskrivningsmyndigheder for Staden København (1. udskr. kreds, 1. lægd) står i selvbetjeningsmagasinet med navneregister (se eksempel 7 side 22-23). Alle øvrige ruller fra de regionale udskrivningsmyndigheder fra Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm står i lukket magasin. De skal bestilles på en hvid bestillingsseddel som vist i eksemplet herunder. Eksempel 3. Bestilling fra magasin Hans Olsen blev konfirmeret i Vråby kirke, den 30. marts I konfirmationsindførslen står, at han er søn af gårdmand Ole Pedersen og hustru Maren Hansdatter af Vråby og født 13. marts Vi ved fra side 8 i vejledningen, at man på dette tidspunkt blev optaget i lægdsrullen ved sin konfirmation. Vi bør derfor kunne finde ham i lægdsrullen for Vråby omkring forudsat, at han ikke havde forladt sognet, før han blev optaget. For at finde Hans i lægdsrullen, er vi dog først nødt til at finde frem til, hvilket lægdsnummer Vråby sogn havde i Du kan finde lægdsnumrene i oversigten Sognefortegnelse og forkortelser eller i de brune kasser. Slår du op i oversigten under Vråby, kan du se, at sognet er lægd 10 under Præstø Amt. Efter 1864 ændres det til lægd 83 i 2. udskrivningskreds. Vi er interesseret i 1856, og skal derfor finde en lægsrulle fra dette år fra lægd 10 i Præstø Amt. Næste skridt er at finde lægsrulleregistraturen - en tynd blå bog - som står i vejledningsbiblioteket under L med rygteksten Lægdsrl Vi slår op i registraturen under Præstø amt. Ud for Hans konfirmationsår, 1856, står: Tilgangsliste F, nr Disse oplysninger skal skrives på bestillingssedlen under Titel og År. Som Arkivskaber skrives Præstø amt, da det jo er herfra lægdsrullen stammer. Herefter lægger du bestillingssedlen til ekspedition i vejledningsskranken. Husk at gemme den røde fløj af bestillingssedlen så du kan se, hvad du har bestilt. Lægdsrullen vil så blive bragt til din plads på læsesalen. TIP Finder du ikke Hans i rullen, så prøv året efter, da lægsrulleåret let kan drille - se mere side 9 > HUSK ALTID AT SKRIVE BESTILLINGSNUMMER PÅ. NUMMERET FINDER DU I REGISTRATUREN < Sådan kan bestillingssedlen se ud 15

16 Følg en person i samme lægd De personer, som er nemmest at finde og følge i lægdsrullerne, er naturligvis de hjemmefødninge, som aldrig forlader hjemsognet. De bliver stående i rullerne for det lægd, hvor de de oprindeligt er indskrevet, indtil de slettes af rullen. Herunder er vist et eksempel på, hvordan du kan følge en person i samme lægd. Eksempel 4. Samme person i samme lægd før Vi søger en Peder Jensen, som vi ved er født i 1838 i Rorup sogn. Ved at bruge hjælpemidlerne (se eksempel 2) har vi fundet frem til en tilgangsliste, litra N (1838), gruppe 1 (bind 151), Roskilde Amt (landsogne). Slår vi op i listen under lægd 44 finder vi Peder Jensen. Faderens navn, Jens Nielsen, står øverst. Peter er ikke slettet af rullen (sker typisk ved overstregning) og der er ingen krydshenvisning til en anden rulle. Han bør derfor være at finde i den næste hovedrulle for samme lægd. Går du tilbage i registraturen, vil du se, at den næste hovedrulle fra Roskilde Amt er hovedrulle, litra O (1839), gruppe 1 (bind 158), Roskilde Amt. Du henter rullen i selvbetjeningsmagasinet og slår spændt op under lægd 44, gl. no. 124 og finder Peter. Lille Peder er født den 20. oktober. Længere oppe på siden fremgår det, at han er født i Når han er opført i tilgangsrullen for 1838 skyldes det, at lædsrulleåret ikke er identisk med kalenderåret (se side 9). Således dækker lægdsrulleåret N (1838) over kalendermånederne maj 1837 til april Lægdsnummeret står ofte øverst på siden som her Se i eksempel 2 på side 1 hvordan vi v.h.a. hjælpemidlerne fandt den første rulle Krydshenvisning mellem de to ruller 16

17 Systemet når du skal følge en person i samme lægd er således meget enkelt. I hovedrullerne er der to kolonner med Gl. No. og Nyt No.. Nyt No. er det nye løbenummer, som personen har fået i rullen. Gl. No. henviser til det (nye) nummer, som personen havde i den foregående hovedrulle. Ser du i en tilgangsrulle, vil der derimod IKKE være en kolonne til gammelt nummer, da personerne i tilgangsrullerne enten er flyttet til lægdet eller optaget i rullen for første gang og derfor IKKE har et gammelt nummer i den foregående hovedrulle. Vi vil gerne følge lille Peder videre. Vi kigger derfor i registraturen igen. Næste relevante rulle er hovedrulle, litra Q (1842), gruppe 1 (bind 167), Roskilde Amt (landsogne. Vi ved, at Peder i sidste hovedrulle havde løbenummer 89, så vi leder under lægd 44 efter gl. no. 89 i den nye rulle. Her finder vi igen Peder. Peder har i rullen fået nyt no. 65. Der er desuden henvisning til Peders nummer i den forrige hovedrulle - nr. 89. Vi vil ikke forlade Peder endnu, men eftersøger den næste relevante rulle. Det er hovedrulle, litra U, 1844, gruppe 1 (bind 178), lægd 44. Vi finder Peder under gammelt no. 65 og nyt no. 56. Og her forlader vi Peder, som nu er blevet 7 år og stadig bør i Høiby, hvor han er født. 17

18 Følg en persons flytninger i samme amt Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger blev noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt at følge en person fra rulle til rulle. Herunde er vist eksempler på, hvordan sådanne krydshenvisninger ser ud, når en person flytter indenfor samme amt / udskrivnignskreds. På side 22 kan du se et eksempel på flytning mellem to forskellige udskrivningskredse. Eksempel 5. Følg en person fra amt til amt før Vi er interesseret i at finde en Jens, søn af Niels Pedersen, som er født i 1786 i Nørre Jernløse sogn. Ham vil vi gerne følge i lægdsrullen, da vi gerne vil vide, hvor han har gjort militærtjeneste. I oversigten Sognefortegnelse og forkortelser finder vi ud af, at Nørre Jernløse sogn ligger i Holbæk Amt og har lægdsnummer 19. Vi går i Lægdsruller - Gruppefortegnelse og forkortelser og finder den tidligste rulle fra Holbæk Amt, nemlig hovedrulle, gruppe 1 (bind 6), Holbæk Amt (1792). Her finder vi lægd 19 og finder lille Jens. Jens har fået løbenummer 137 i lægdsrullen og opholder sig i Reistrup - moderne Regstrup. Når der ikke er noget gammelt nummer på Jens skyldes det, at der er tale om den første hovedrulle for Holbæk Amt. Lægdssystemet er derfor i sin vorden. Vi går til den næste hovedrulle fra Holbæk Amt, nemlig hovedrulle, litra A (1793), gruppe 1, bind 15, Holbæk Amt. Her finder vi igen Jens under lægd 19 på gammelt no. 137, nyt no. 92. Vi vil prøve at følge Jens videre og tager fat i den næste hovedrulle for lægd 19, nemlig hovedrulle, litra D (1796), gruppe 1, bind 28, Holbæk Amt. 18

19 Vi finder her Jens, som nu er blevet 13 år. Vi kan her se at Jens flytter til et andet lægd. Det fremgår tydeligt ved at Jens navn er streget ud og der er tilføjet en krydssignatur efter navnet - nemlig 11 h 130. Flyttehenvisningen skal læses på følgende måde: 11 = flytter til lægd 11 i Holbæk Amt h = årstalsbogstav, som står for = Jens nummer i den pågældende lægdsrulle Vi kan med de oplysninger gå i Lægdsnøgle 1870 og se, at lægd 11 er Søstrup sogn ligeledes i Holbæk Amt. Faktisk ligger Søstrup lige ved siden af Regstrup. HENVISNINGER Krydshenvisninger mellem ruller fra forskellige lægd læses altid således - ciffer for ciffer: 1. Amt / udskrivningskreds 2. Lægd 3. Årstal 4. Løbenummer. Flyttes indenfor det samme amt - udelades amtsbetegnelsen som det ses i eksemplet på denne side. Se eksempel på henvisning ved flytning mellem udskrivningskredse på side 22. Med disse oplysninger kan vi eftersøge Jens i rullerne fra Søstrup. Vi finder ham i tilgangsrulle, litra h (1800), gruppe 1, bd. 38, Holbæk Amt. Her slår vi op under lægd 11. Vi finder ganske rigtigt Jens i rullen under det forventede løbenummer 130. Der er i tilgangsrullen henvisning til den rulle, som Jens kom fra. Under vedtegningerne fremgår det ganske rigtigt, at Jens er kommet til Søstrup fra lægd 19 og her havde nummer 69. I rullen finder vi endnu en krydshenvisning - nemlig 19 j 300. Fra tidligere ved vi, at denne krydshenvisning skal læses på følgende måde: 19 = lægd nr. 19 (i samme amt, altså Holbæk) J = litra J = = løbenummer 300. Det ses også af rullen, at Jens opholder sig i selve Søstrup Jens har fået hjemve og er flyttet tilbage til sit hjemlægd i Nørre Jernløse. Vi finder straks hovedrulle, litra J (1801), gruppe 1 (bd. 39), Holbæk Amt og slår op under lægd 19. Og her finder vi ganske rigtigt Jens som nummer 300. På ordenligste vis fremgår det af vedtegningerne at han kommer fra lægd 11 nummer 130. Og vi finder også den oplysning, som vi søgte. I 1804 er Jens blevet indkaldt som husar i en alder af cirka

20 Flytning på tværs af amt eller udskrivningskreds Det er altid nemt at se, hvis en person flytter på tværs af amts- eller (efter 1861) kredsgrænser. I sådanne tilfælde har krydshenvisningen som forreste del fået tilføjet navnet på det amt eller den udskrivningskreds, som der flyttes til. Hvordan det ser ud i lægdsrullerne er vist i dette eksempel. Eksempel 6. Følg en person på tværs af udskrivningskreds efter 1861 I tilgangsrulle for 3. udskrivningskreds, bd. 206, litra G (1909), lægd 222a, finder vi Anders Jørgen Petersen. Han optages i rullen i forbindelse med, at han når lægdsrullealderen. Den er på dettte tidspunkt 18 år, hvilket også passer fint med, at Anders er født i I rullen ser vi nederst under vedtegningerne følgende signatur: g Signaturen er 4-leddet. Det betyder, at der er tale om flytning på tværs af amt eller udskrivningskreds. Anders er derfor flyttet til en anden udskrivningskreds og derved også et andet lægd. Krydshenvisningen skal læses på følgende måde: 2 = Anders er flyttet til 2. udskrivningskreds 35 = Anders er i 2. udskrivningskreds blevet optaget i rullen for lægd 35 g = litra G = Anders er blevet optaget i den nye rulle i lægdsrulleåret = Anders nye løbenummer i den nye rulle Rulle fra 3. udskrivnignskreds Udskrivningskreds (før 1861 amt) Lægd Årstalslitrering Løbenummer 20

21 Vi ved nu, at vi skal finde Anders i en tilgangsrulle fra 2. udskrivningskreds fra 1909, som indeholder lægd 35. Vi går derfor ud i selvbetjeningsmagasinet og leder på hylderne. Her finder vi følgende: Tilgangsrulle, 2. udskrivningskreds, bd.204, litra G (1909), lægd 35 Fra krydshenvisningen ved vi desuden, at vi Anders gerne skal være indført med nyt løbenummer 44 i rullen. Kigger vi under løbenummer 44 genfinder vi ganske rigtigt Anders Jørgen Petersen. Og rulleføreren har været grundig, for under Anders ses der både en tilbagevisning til den rulle han kom fra - men også en fremvisning til endnu en rulle. Tilbagevisning til den tidligere rulle Rulle fra 2. udskrivnignskreds Rulle fra 3. udskrivningskreds, lægd 222a, 1912 Fremvisning til ny rulle: 3 = 3. udskrivningskreds 222a = lægd 222a K = litra K = = løbenummer Tilbagevisning til den tidligere rulle Vi finder også den nye rulle i selvbetjeningsmagasinet: Hovedrulle, 3. udskrivningskreds, bd. 215, litra K (1912), lægd222a. Og ganske rigtigt. Anders er flyttet tilbage til hjemsognet. PERIODEN I rullerne fra cirka 1861 til 1870 skete der en dobbeltnummerering af lægderne. Det skyldes, at man ved inddelingen af hele Danmark i seks udskrivningskredse i 1869/70, valgte at lade rullerne ordne efter den nye inddeling allerede fra ca Derfor er der på hvert folioark i lægdsrullerne påført to lægdsnumre. Det ene er skrevet i hånden og er lig med det gamle nummer fra lægderne var nummereret inden for hvert amt. Det andet er påført med stempel på et senere tidspunkt og er lig med det nye nummer under udskrivningskredsen. Ved hjælp af Justitsministeriets "Lægdsnøgle 1870" kan man gå fra det gamle lægdsnummer til det nye og omvendt. En fotokopieret udgave af denne er opstillet i vejledningsområdet under overskriften "Lægdsruller" og i selvbetjeningsmagasinet i reol E. 21

22 Hvordan bruger jeg de københavnske ruller? I selvbetjeningsmagasinet findes også en række af lægdsruller fra Staden København (1. lægd 1. udskrivningskreds) fra de regionale udskrivningsmyndigheder. Disse ruller er opstillet til selvbetjening, fordi der findes et detaljeret navneregister til rullerne og fordi de ofte indeholder flere detaljer end de tilsvarende ruller fra de centrale udskrivningsmyndigheder. Her er vist et eksempel på, hvordan du slår op i navneregistret og finder den tilhørende rulle. Til slut prøver vi at sammenligne med den tilsvarende rulle fra de centrale udskrivningsmyndigheder. Eksempel 7. De københavnske ruller Vi er på udkig fra en Jens Peter Olsen fra Gjershøj. Vi starter derfor med at slå op i navneregistret fra 1883 og finder Jens Peter Olsen. Vi kan af midterkolonnen se, at han har løbenummer Fødested Navn Løbenummer Indtil 1902 er personer født udenfor København indført i første halvdel af navneregistret under deres fødested. Personer født i København er indført i sidste halvdel. Efter 1902 er alle indført alfabetisk efter navn. Vi går nu i de tilhørende lægdsruller for 1883 og finder løbenummer Det drejer sig om lægdsrullerne for 1. udskrivningskreds, 1. lægd fra de regionale udskrivningsmyndigheder, som står til venstre for navneregistret. Her finder vi Jens Peter Olsen. Her finder vi et væld af oplysninger om Jens Peter Olsen. Til venstre under vedtegninger står hans forskellige adresser i København og i midten en notering omkring en bevilget navneændring. Der er desuden detaljerede oplysninger om hans militærtjenste. 22

23 Eftersom nummereringen går igen på tværs af rullerne på det regionale og det centrale niveau, kan vi uden problemer finde Jens som nr i den tilsvarende rulle fra de centrale udskrivningsmyndigheder. Vi forlader reol E i selvbetjeningsmagasinet med de københavnske ruller og går ned til reol C. Her finder vi de tilsvarende ruller fra 1. udskrivningskreds, 1. lægd, litra G (1883) fra det overordnede adminstrative niveau. Et hurtigt opslag leder under løbenummer 1537 leder frem til Jens Peter Olsen. Vi ser også tydeligt, at vi kan finde langt flere oplysninger i de regionale københavnske ruller end i rullerne fra de centrale udskrivningsmyndigheder. Vi kan af krydshenvisningen se, at Jens er flyttet til 2. lægd i lægdsrulleår R, som er lig med Her har han fået løbenummer 765. I lægdsrullen fra Staden København står også noteret datoen for hans sletning af rullen, nemlig Vil du følge Jens videre, skal du bestille rullen for 1. udskrivningskreds, 2. lægd frem fra magasin på en hvid bestillingsseddel. Læs på side 15 hvordan du gør > SE OGSÅ... købefolderen Lægdsrulleforkortelser Her kan du finde nogle af de mange forkortelser, som anvendes i lægdsrullerne

24 Læs mere Anton Blaabjerg og Birgit Øskov: Lad os stå vagt og værne. Tillæg til Slægten - Forum for Slægts-historie Holger Hjelholt: Lægdsrullerne og deres betydning for slægtshistorisk forskning. (Fortid & Nutid, bd. 11, Kbh , s. 1-24). Oversigt over udskrivningsarkivalier i Landsarkivet for Nørre-jylland. Viborg Knud Rasmussen: Lægdsvæsenet (Arkiv, bd. 1, Kbh , s ). Knud Rasmussen: Lægdsruller og deres tilblivelse. (Forordet i "Lægdsruller ca ca af-leveret af 1. og 2. udskrivningskreds" udgivet af Landsarkivet for Sjælland m.m., Kbh. 1965). Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Kbh Rudi Thomsen: Den almindelige værnepligts gennembrud i Danmark. Kbh Hjalmar Thorsteinsson: Sessionen i historisk perspektiv. Kbh Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster & Bornholm Jagtvej København N Telefon: Telefax: Hjemmeside: kr/2005

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller SVOO-Vordingborg 11/10-2016 Kom godt i gang med Lægdsruller Hvordan begynder vi? Statens Arkivers Værktøjer: https://www.sa.dk/ https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller Hvornår blev man optaget

Læs mere

Lægdsruller - Kom godt i gang!

Lægdsruller - Kom godt i gang! Lægdsruller - Kom godt i gang! En lægdsrulle er en fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne? Hvornår blev man indskrevet i lægdsrullen?

Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne? Hvornår blev man indskrevet i lægdsrullen? DIS-Danmark seminar 1246 i Helsinge 4. november 2006 Lægdsrulle foredrag / Workshop Ved Bodil og Niels www.bodilogniels.dk Udgangspunkt taget i Landsarkivets foldere og egne studier, samt hentet inspiration

Læs mere

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt

Læs mere

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller 7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører

Læs mere

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Lægdsruller Hvad er lægdsruller? Fortegnelser over de mænd, der skulle udskrives til militærtjeneste i hæren Fortæller hvor og hvornår en værnepligtig opholder sig Lægdsruller

Læs mere

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen Lægdsrulle manus Lægdsrullerne er et meget spændende arkivmateriale, ligesom kirkebøgerne. Dette foredrag

Læs mere

Lægdsruller og Søruller

Lægdsruller og Søruller Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives

Læs mere

Lær at bruge lægdsruller!

Lær at bruge lægdsruller! Lær at bruge lægdsruller! Foredrag af Erik Kann Seniorkonsulent ved Kennedy Centret under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet Onsdag den 19. marts 2014 kl. 19.00 på Lindegaarden i Lyngby Disposition

Læs mere

Læ gdsruller - Kom godt i gang!

Læ gdsruller - Kom godt i gang! Læ gdsruller - Kom godt i gang! En lægdsrulle er en fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen Lægdsrullerne er et meget spændende arkivmateriale, ligesom kirkebøgerne. Dette foredrag er lavet ud fra,

Læs mere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere ved Michael Dupont Hvad kan vi nå? Generel intro til AO Udvalgte arkivalier: Lægdsruller Faderskabssager Ejendomshistorie Hvad er AO? AO er en

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Jeg indsætter de oplysninger jeg finder i et Excel ark med følgende udseende:

Jeg indsætter de oplysninger jeg finder i et Excel ark med følgende udseende: Lægdsruller for begyndere Mange nystartede i slægtsforskning viger tilbage for at give sig i kast med lægdsrullerne. Det er synd, da de er en værdifuld kilde til at følge de mandlige slægtninge. Lægsrulle

Læs mere

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder Når du har fundet en person i lægdsrullerne, så kan det være en fordel at se hvad der er muligt at finde i Retsbetjentens arkiv under Afd. M. Udskrivningsvæsen Her er det muligt at finde flere oplysninger,

Læs mere

Rejsende til lands og til vands i 18- og 1900-tallet

Rejsende til lands og til vands i 18- og 1900-tallet Rejsende til lands og til vands i 18- og 1900-tallet Michael Dupont Mercurius, datidens Storebæltsfærge, sejlede mellem Nyborg og Korsør 1828-1857 Hvad kan vi nå? Arkivalier om rejsende Lægdsruller Københavns

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Testamenter Folder nr.

Testamenter Folder nr. Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.

Læs mere

Kom godt i gang med lægdsruller

Kom godt i gang med lægdsruller Kom godt i gang med lægdsruller En lægdsrulle er en fortegnelse over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE

Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres og vedligeholdes.

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

Lidt om skifteprotokoller

Lidt om skifteprotokoller Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede

Læs mere

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY.

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY. Arkivdatabasen DAISY Hvad er DAISY? DAISY står for Dansk Arkivalie Informations System, og startede i 2001 som et redskab til brug for arkiverne. Siden 2007 har vi kunnet bestille arkivalierne gennem DAISY,

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - Især om kirkebøger Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Trolovelse og vielse

Trolovelse og vielse Trolovelse og vielse Trolovelsen var en kirkelig ceremoni, der fandt sted forud for vielsen, altså kirkens velsignelse af ægteskabet. Den var juridisk bindende og kunne kun ophæves ved dom, hvis den var

Læs mere

Fæste- og aftægtsarkivalier

Fæste- og aftægtsarkivalier Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Slægtsforskning i Sønderjylland

Slægtsforskning i Sønderjylland Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

www.ao.salldata.dk Kirkebøger, Folketællinger, Borgerlige vielser Sønderjyske personregistre, Fødselsstiftelsen Skifter, Bygningshistorie, Brandforsikringer Lægdsruller, Erindringsmedaljer 1848-1850,1864

Læs mere

Sådan finder du. Skifter fra provinsen før 1919 på Arkivalieronline

Sådan finder du. Skifter fra provinsen før 1919 på Arkivalieronline Sådan finder du Skifter fra provinsen før 1919 på Arkivalieronline RIGSARKIVET SIDE 2 TRIN 1: Vælg Find din slægt for at finde skifter På Arkivalieronline kan du finde skifter fra forskellige myndigheder

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især om folketællinger Hvorfor nyt Arkivalieronline (AO)? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug Slægtsforskning med EDB 2 Kompendium Ulrich Alster Klug Nørgårds Højskole - uge 39 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 LIDT OM SLÆGTSFORSKNING 5 1.2 ARKIVERNE 5 1.2.1 Arkiverne 5 1.2.2 Tilgængelighedsfrister

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk:

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk: Slægtsforskning Kilder Der er mange muligheder for at finde information om slægten. En vigtig og spændende kilde er fortællinger og oplysninger fra ældre familiemedlemmer. Kirkebøger og folketællinger

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Uden hverken Kirkebøger eller Folketællinger er det =? Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet

Læs mere

Faderskabssager (indtil 1919)

Faderskabssager (indtil 1919) Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler 1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -

Læs mere

Michael Dupont. Daisy og AO

Michael Dupont. Daisy og AO Michael Dupont Daisy og AO Hvad kan vi nå? Hvordan du finder det rigtige arkivalie AO Daisy Lidt om Arkivloven Andre gode steder på nettet Hvordan du finder det rigtige arkivalie Vigtigt, før du søger

Læs mere

Om at finde personer i 1900-tallet

Om at finde personer i 1900-tallet Om at finde personer i 1900-tallet PER ANDERSEN WWW.FAMILIESOGNING.DK Tiden går med.. Arbejder i DIS-Danmarks bibliotek i Albertslund (bibliotek.dis-danmark.dk) Med-redaktør på Slægt & Data Moderator for

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

No. 17 Nielssine Christine Jensen

No. 17 Nielssine Christine Jensen Nielssine Christine Jensen Forældre Børn : nr. 34 Jens Andreas Knudsen og nr. 35 Maren Johansen : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Grønholtvej 12 Skovfogeden hus

Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Matrikelnummer Matr.nr. 10 a, tidligere hus no 1, nr. 21, se Stendalhus, arvefæste. Ejendommen er på 11910m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde lyst den 30.8.1983

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvilke opgaver havde godserne Hvordan finder man det rigtige arkivalie Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Skatteudskrivning

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Observationer

1 Bilag. 1.1 Observationer 1 Bilag 1.1 Observationer Workshoppene havde ofte en ensformig rutine. Derfor er det fravalgt, at gentage de forskellige handlinger og fremgangsmåder, som de øvede slægtsforskere tog i brug, når de skulle

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN DISPOSITION 1. Indledning 2. Begravelser i kirker og på kirkegårde 3. Landet: eksempel fra Gelsted sogn

Læs mere

1 Københavns Skiftekommission

1 Københavns Skiftekommission 1 Københavns Skiftekommission Ulrich Alster Klug 2013 ulrich@dannebrog.biz, www.dannebrog.biz, www.dannebrog.biz/skifter/skifter_kbh.pdf På www.sa.dk => ArkivalierOnline under andre københavnske skifter

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Fraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark)

Fraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark) Referat fra Brugerrådsmøde på Landsarkivet for Fyn 13.3.2015 Til stede: Kenneth Jørgensen (brugerrådsrepræsentant), Finn Hannesborg (brugerrådsrep.), Johnny Wøllekær (Historiens Hus, Odense), Ellen Warring

Læs mere

Vejledning til indtastning af Mindeblade

Vejledning til indtastning af Mindeblade 1 Vejledning til indtastning af Mindeblade Mindebladene er standardiserede mindeskrifter over sønderjyder, der faldt under Første Verdenskrig, indsamlet af Vælgerforeningen for Nordslesvig. Mindebladene

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Om at finde personer i 1900-tallet

Om at finde personer i 1900-tallet Om at finde personer i 1900-tallet PER ANDERSEN WWW.FAMILIESOGNING.DK Tiden går med.. Bestyrelsesmedlem, DIS-Danmark DIS-Danmarks bibliotek i Albertslund (bibliotek.dis-danmark.dk) Medredaktør på Slægtsforskeren

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Personnummeret i CPR-systemet

Personnummeret i CPR-systemet CPR-KONTORET Dato: 1. juli 2008 Sagsbeh.: jøm/ Personnummeret i CPR-systemet Holmens Kanal 22 Telefon: +45 72 26 97 35 Internet: cpr@cpr.dk DK - 1060 København K Telefax: +45 72 26 97 42 Hjemmeside: http://www.cpr.dk

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer Grønholtvej 21 Kollerisgård Matrikelnummer Matr. Nr. 5a, og 31 Grønholt by, Grønholt sogn. Gården var oprindelig gård nr. 9. Matr.nr. 5 a er på 273.316 m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

WORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015

WORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 WORKSHOP SKIFTER Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 Hvordan finder du det rigtige skifte? Er skiftet behandlet i København eller i provinsen? Dødsfald bliver registreret i dødsanmeldelsesprotokollen

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Øksendrup Kirke , opslag

Øksendrup Kirke , opslag Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor

Læs mere

Grønholtvej 60A Lollandsgården eller Laalandsgården

Grønholtvej 60A Lollandsgården eller Laalandsgården Grønholtvej 60A Lollandsgården eller Laalandsgården Matrikelnummer: Matr.nr. 8 a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård. Matr.nr. 8g blev frasolgt i 1887. Matr.nr. 8a er på 311599 m2, heraf vej 6368

Læs mere

Lille butiksløsning: Wordit.dk

Lille butiksløsning: Wordit.dk Lille butiksløsning: Wordit.dk Denne løsning er lavet til den økologiske gård Troldgården mellem Horsens og Århus. Den er lavet i PHP- Fusion version 7 (seneste underversion). Opgaven var at lave en bestillingsløsning,

Læs mere

Vejledning til private arkivskabere

Vejledning til private arkivskabere Rigsarkivet Vejledning til private arkivskabere Sådan gør du et arkiv klar til aflevering til Rigsarkivet Allan Lyngs Kjærgaard 20-11-2015 Indledning Når man skal aflevere et arkiv til Rigsarkivet, skal

Læs mere