50+ i Europa opsummering af de første resultater

Transkript

1 share_dn.indd :03:53 Uhr

3 I Europa er andelen af ældre mennesker i forhold til den samlede befolkning større end på noget andet kontinent og fænomenet med en aldrende befolkning vil fortsætte langt ind i dette århundrede. 50+ i Europa er den første undersøgelse af, hvordan folk på 50 år og derover lever på forskellig måde i elleve europæiske lande; - fra Skandinavien til Middelhavslandene. Undersøgelsen, som foregik i 2004 og omfattede mere end mennesker, fokuserede især på spørgsmål vedrørende familiemæssige strukturer og relationer, arbejde, pension, økonomisk sikkerhed samt helbred. Resultaterne af denne undersøgelse giver nyttige fingerpeg til en fremtidig ældrepolitik. Herunder giver vi et uddrag af de første undersøgelsesresultater: 100% 80% Tætte familiemæssige bånd finder man specielt sydpå 60% 40% Familien spiller en afgørende rolle for ældre mennesker i hele Europa. Ikke desto mindre viser studiet, at der på dette område er afgørende forskelle mellem det sydlige og det nordlige Europa. I Danmark er det for eksempel kun 13 procent af de 50+-årige deltagere, der bor sammen med deres børn, mens Spanien ligger i den anden ende med 52 procent samboende med børn. Medregnes også de børn der bor meget tæt på (mindre end 1 km), bliver andelen igen meget høj i Spanien med 80 procent, i modsætning til Danmark og Sverige med cirka 30 procent hver (se graf). Der er en lignende nord-syd kontrast, når man ser på hvor hyppigt børn har kontakt til deres ældre forældre. Således ser 42 procent af danskerne deres forældre hver dag, mens tallet for de adspurgte i Middelhavslandene er nær ved 86 procent. 20% 0% S DK D NL F CH A I ES GR < 1 km 1-25 km > 25 km Graf: Afstand til nærmeste barn I Skandinavien flytter børnene længere væk fra deres forældre end i Middelhavslandene. 4 5 share_dn.indd :03:54 Uhr

4 En hjælpende hånd støtte inden for familien Der er store ressourcer at trække på, når det gælder om at yde støtte til hinanden inden for familien i hele Europa, og i det sydlige Europa i særdeleshed. For eksempel yder bedsteforældre en stor indsats i forbindelse med børnepasning (se graf). En tredjedel af de adspurgte på 65 år og derover rapporterede, at de dagligt hjalp til med børnepasning i gennemsnit 4,6 timer om dagen. Gensidig økonomisk hjælp spiller ligeledes en stor rolle. Data fra undersøgelsen viser at i Nordeuropa kommer den økonomiske hjælp fra forældrene, mens det i Sydeuropa er den yngre generation, som yder økonomisk støtte til den ældre 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% S DK D NL F CH A I ES GR Graf: Andelen af bedstemødre, som har passet deres børnebørn inden for de seneste 12 måneder. Bedstemødre, der tager sig af pasningen af deres børnebørn, har en meget stor indflydelse på børneopdragelsen i hele Europa. 6 7 share_dn.indd :03:55 Uhr

5 Folk, der er glade for deres arbejde, går senere på pension Pensionsalderen varierer kraftigt i Europa (se graf). Helbredet synes at betyde mindre i denne forbindelse, end hvad man almindeligvis har troet, hvorimod forskelle i folkepension og det sociale sikkerhedsnet har større betydning. Arbejdsgivere og arbejdstagere har særlig fordel af førtidspension i lande som Østrig og Frankrig, hvor førtidspension fremmes ved økonomisk støtte. Resultaterne fra 50+ i Europa viser også, hvor vigtig arbejdsglæden er. Tilfredse medarbejdere arbejder længere. Personligt ansvar og faglig anerkendelse er med til at fremme udsættelse af pensionstidspunktet. Dårlige arbejdsforhold derimod er ofte forbundet med helbredsproblemer og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% S DK D NL F CH A I E GR Graf: Den arbejdende befolkning: år Store forskelle i alder ved pensionering 8 9 share_dn.indd :03:57 Uhr

6 Relativt få har privat pensionsopsparing i Europa Næsten alle ældre borgere i Europa får folkepension. Mere end halvdelen af dem supplerer denne pension med andre former for indtægt i deres pensionisttilværelse. Især lande som Sverige og Holland supplerer med en arbejdsmarkedspension (næsten to tredjedele af pensionisterne). I de fleste øvrige lande udgør arbejdsmarkedspensionen en betydelig mindre del af pensionisternes husstandsindkomst i forhold til folkepensionen. En endnu mindre del af indkomsten kommer fra private opsparinger, herunder livsforsikringer, hvor Sverige har den højeste andel af pensionister, næsten 20 procent, der supplerer med sådanne private tillægsydelser. I modsætning hertil er dette tal kun 10 procent i gennemsnit for hele Europa. Pensionsydelserne er mindst for de lavtuddannede og især hvis man trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet % 9-14 % 2-7 % Frivilligt arbejde Ældre borgere påtager sig meget frivilligt arbejde i Europa: I alt yder omkring 10 procent af alle europæere over 50 år ubetalt frivilligt arbejde. I Nordeuropa er en betydeligt større andel af ældre mennesker involveret i frivilligt arbejde end i Sydeuropa (se graf), således mere end 20 procent i Holland og færre end fire procent i Spanien og Grækenland. To tredjedele af deltagerne svarede, at grunden til at de påtog sig frivilligt arbejde var, at de ønskede at gøre noget nyttigt i deres alderdom. Men helbredet spiller en stor rolle i denne sammenhæng, og ældre borgere med svigtende helbred er mindre tilbøjelige til at påtage sig frivilligt arbejde end andre på samme alder, som føler sig friske og raske. Graf: Frivilligt arbejde i Europa Frivilligt arbejde er mere almindeligt i Nordeuropa and i Sydeuropa share_dn.indd :03:58 Uhr

7 Familien som værn mod fattigdom i alderdommen Fattigdom i alderdommen er fortsat et alvorligt problem i visse europæiske lande. Generelt skal de ældre i Sydeuropa klare sig for en lavere indkomst end ældre i Nordeuropa (se graf). Men billedet bliver pænere når man medregner det at eje sin egen bolig. Studiet 50+ i Europa viser også, at i mange tilfælde bliver økonomiske trængsler mildnet, hvis man bor i nærheden af familien. Det at bo sammen med sine børn, ikke kun i samme husholdning, men også i separate boliger under samme tag, yder en høj grad af beskyttelse mod fattigdom. Dette gælder ikke kun for ældre borgere i Sydeuropa, men også for ældre i Tyskland og Østrig S DK D NL F CH A I ES GR Graf: Gennemsnitlig årlig indkomst i euro Forskellen på ældre menneskers økonomiske situation i Sydeuropa i forhold til Nordeuropa share_dn.indd :03:59 Uhr

8 Mindre forbrug i Nordeuropa Når det gælder forbrug er uligheden mindre udtalt, end uligheden i økonomi i de europæiske lande. Alligevel viser data fra 50+ i Europa -undersøgelsen en tydelig og uventet forskel i forbrug. Udgifterne til mad i nordiske lande som Sverige og Danmark er betydeligt lavere end i resten af Europa. Dette er overraskende i betragtning af, at indkomstniveauet er højere i de nordeuropæiske lande end i de sydeuropæiske. Forskellen skyldes i nogen grad fødevarepriserne. På grund af høje priser i de nordeuropæiske lande, lader mindre velhavende pensionister sig nøje med det allermest nødvendige, hvad fødevarer angår. 60% 50% 40% Sydeuropa: Længere levetid på trods af sygdom 30% Nordeuropæere er sundere og rigere, men folk i Sydeuropa lever længst. Danskerne, efterfulgt af svenskerne og schweizerne, er de mennesker, der er mest tilfredse med deres helbred (se graf), med omtrent 40 procent der mener, at deres helbred er det bedst tænkelige. Helbredsproblemer er nært knyttet til alder i hele Europa. Sygdomme, som for eksempel grå stær, optræder mere end fem gange så ofte hos folk over 80 år som hos folk i aldersgruppen år. Kvinder lider betydeligt oftere af flere forskellige sygdomme end mænd, men det er det stærke køn som hovedsageligt får de mere livstruende sygdomme såsom sukkersyge, hjerte-karsygdomme og lungesygdomme. Eksperter mener, at en af grundene til, at mænds helbred er mere truet end kvinders, er at mænd har større tendens til at leve et mere risikofyldt liv ved for eksempel at ryge mere og drikke mere alkohol. 20% 10% 0% S DK D NL F CH A I ES GR Graf: Procentdel af befolkningen med godt eller meget godt helbred Tilfredshed med eget helbred varierer stærkt i hele Europa share_dn.indd :04:00 Uhr

9 Uddannelse er godt for helbredet Hvad skal der videre ske? Hvis man afstår fra at ryge, drikker moderate mængder af vin og øl, er regelmæssigt fysisk aktiv, samt undgår at tage for meget på i vægt, vil det have en gavnlig effekt på helbredet og føre til et længere liv. I alle europæiske lande spiller indkomst og uddannelse en stor rolle for mænds og kvinders helbred og livsstil. 50+ i Europa -deltagere med et lavt uddannelsesniveau dyrker meget mindre motion og lider oftere af fedme end folk på samme alder med et højere uddannelsesniveau. I alle lande er mænd betydeligt mere overvægtige end kvinder. 50+ i Europa -studiet er ikke fuldført endnu det er faktisk kun lige begyndt. I løbet af de sidste 12 måneder er projektet blevet præsenteret for forskere og medlemmer af Europakommissionen i forbindelse med en række pressekonferencer i Bruxelles og andre byer. Indtil nu har reaktionerne på studiet været meget positive og mange, og de afspejler den store og voksende interesse for disse emner, herunder aldring generelt. Da antallet af ældre mennesker i Europa forventes at stige ekstra kraftigt fra år 2010 og fremefter, er det planen at udvide studiet til at dække flere europæiske lande og gentage vores undersøgelser med 2 års mellemrum. Vi håber, at du fortsat vil være interesseret i 50+ i Europa -studiet. God faglig karriereudvikling holder gang i åndsevnerne Det er ikke kun den fysiske sundhedstilstand som forringes med stigende alder. Åndsevnerne blandt andet hukommelsen bliver også ringere, efterhånden som folk bliver ældre, uanset hvilket land, de bor i. Det skyldes påvirkning fra demens-sygdomme, som for eksempel Alzheimers sygdom. Gode åndsevner afhænger dog også af påvirkninger i barndommen samt af faglig uddannelse og karrieremæssig udvikling. Det kan muligvis forklare hvorfor der er markante forskelle i mellem landene. For eksempel synes deltagere fra Middelhavslandene at have en meget større mental svækkelse med stigende alder. En årsag hertil kan være at disse lande ikke har så gode muligheder for faglig uddannelse og karrieremæssig udvikling som de nordiske lande share_dn.indd :04:00 Uhr

10 Published by Mannheim Research Institute for the Economics of Aging (MEA) L 13, Mannheim Phone: Fax: Design/ Layout by Jennifer Kröger, Johannes Bayer Printed by BB Druck+Service GmbH Danziger Platz Ludwigshafen Internet: Mannheim Research Institute for the Economics of Aging, 2006 share_dn.indd :04:00 Uhr