Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt Indledning Resultater Struktur i rapporten 6 3 Forudsætninger og trafik Tilgang og forudsætninger Scenarier Vejtransport Banetransport 10 4 Staten Anlægsomkostninger, EU-tilskud samt drift og reinvesteringer Indtægter, faste forbindelser Operatøromkostninger til tog Afgifter og afgiftskorrektioner 15 5 Brugere Gevinster for vejtrafikken Gevinster for banetrafikken 18 6 Andre effekter Eksterne omkostninger (miljø, klima, støj og uheld) Arbejdsudbudseffekt Korrektion for indtjening på færger 21 7 Følsomhedsanalyser og ikke værdisatte effekter 22 8 Referencer 24 Forfattere Kontakt Dato Thomas Odgaard, direktør og partner Kristian Kolstrup, manager og partner Incentive 5. januar 2015 Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte T: (+45) E: W: incentive.dk 2

3 1 Sammenfatning Den faste forbindelse over Femern Bælt er et af de største enkeltstående anlægsprojekter i Danmark. På samme måde som Storebæltsforbindelsen og Øresundsbroen markant forkortede rejsetiden og bragte to landsdele og to lande tættere sammen, vil en Femern Bælt-forbindelse bringe Danmark og Skandinavien tættere på Tyskland og resten af Europa. Hurtigere og nemmere over Femern Bælt Tunnelen under Femern Bælt gør det hurtigere at rejse mellem det østlige Danmark og resten af Europa syd for grænsen. Hvor det i dag tager 45 minutter at krydse bæltet med færge, vil turen med den faste forbindelse tage 10 minutter i personbil, når forbindelsen åbner i slutningen af Det er i sig selv en væsentlig tidsbesparelse. Men lige så vigtigt er det, at man ikke skal bruge tid på at vente på færgen eller køre på et bestemt tidspunkt for at nå en færgeafgang. I analysen har vi forudsat, at prisen for at passere Femern Bælt-forbindelsen i bil eller med lastbil er på niveau med færgen. Det betyder, at de rejsende får alle gevinsterne ved at komme hurtigere frem uden at skulle betale mere, end de gør i dag. Store opgraderinger af jernbanen giver gevinster for rejsende, der ikke krydser grænsen Det samlede projekt består ikke alene af en tunnel under Femern Bælt. Både i Danmark og i Tyskland bliver infrastrukturen, der leder hen til forbindelsen, opgraderet. Det er mindre opgraderinger af veje og store opgraderinger af jernbanen. I Danmark bliver jernbanen fra Vordingborg til Rødby dobbeltsporet i stedet for enkeltsporet som i dag. Det sker samtidig med, at jernbanen fra Ringsted til Rødby bliver elektrificeret, og hastigheden bliver hævet til 200 km/t. I Tyskland bliver jernbanen ligeledes opgraderet på strækningen fra Lübeck til Puttgarden. Alt i alt bliver det i fremtiden, når de tyske landanlæg er opgraderet, muligt at rejse med tog mellem København og Hamborg på 2½ time. Samtidig giver opgraderingen af den danske jernbane en hurtigere togforbindelse for alle pendlerne og de andre togrejsende på Sydsjælland og Lolland-Falster. Mange internationalt rejsende Femern Bælt-forbindelsen er i høj grad en international forbindelse. En tredjedel af dem, der forventer at benytte Femern Bælt-forbindelsen, er danskere, mens resten er udlændinge. Udlændingene fordeler sig nogenlunde ligeligt på transitrejser igennem Danmark, og rejser, der har udgangspunkt eller destination i Danmark. For godstrafikken på bane er forbindelsen i endnu højere grad international. Trafikprognosen for Femern Bælt-forbindelsen estimerer således, at 90% af godstrafikken på bane er transittrafik til og fra Sverige. De internationalt rejsende får alle gevinster af forbindelsen, men de er også med til at betale for den. Forbindelsen reducerer transportens miljø- og klimapåvirkning Femern Bælt-forbindelsen ændrer trafikstrømmene. Mest markant er det for godstrafikken på bane, som i dag kører via Storebælt. For denne trafik bliver rejsen 160 km. kortere. Det giver mindre luftforurening. Samtidig bruger tog og biler alt andet lige mindre energi, når de selv kører over Femern Bælt, end når en færge skal sejle den forholdsvis korte afstand. Forbindelsen betyder til gengæld også, at flere vil rejse, og deraf følger mere luftforurening og CO 2-udledning. Samlet betyder det, at Femern Bælt-forbindelsen medfører mindre luftforurening og CO 2-udledning. 3

4 En gevinst for Europa Anlægget af Femern Bælt-forbindelsen og opgraderingen af landanlæggene er en stor investering. Anlægsomkostningerne for forbindelsen og landanlæg i Danmark og Tyskland er i analysen opgjort til 60 mia. kr. Alligevel er forbindelsen samlet set en gevinst. Over 50 år giver Femern Bælt-forbindelsen en brugerbetalt nettogevinst på 26 mia. kr., når vi tæller alle omkostninger og gevinster for alle lande med. Det svarer til et samfundsøkonomisk afkast på 5,0%. Et projekt, der opnår over 4%, betragtes som et projekt, der gør samfundet rigere. Nettogevinsten skyldes, at de europæere, der bruger forbindelsen, sparer tid og får mulighed for at rejse, når de vil. En gevinst for Danmark og den danske stat Ser vi alene på Danmark, er forbindelsen også en gevinst. Hvis vi alene tæller alle gevinster og omkostninger med for Danmark, giver forbindelsen og de tilhørende landanlæg i Danmark en samlet samfundsøkonomisk nettogevinst på 28 mia. kr. over 50 år. Det svarer til et samfundsøkonomisk afkast på 5,4%. Men den faste forbindelse er også en god forretning for den danske stat, når vi tæller alle effekter med. Tunnelen og landanlæggene bliver betalt af brugerne, når de benytter den faste forbindelse. Dertil kommer en række afledte effekter for statskassen. Fx bliver indtægterne på Storebælts- og Øresundsforbindelsen påvirket, når færre tager vejen over Storebælt, og flere kører til og fra Sverige. Den ekstra trafik giver også staten indtægter fra afgifter på biler. Og endelig forventes Danmark at få betydelige tilskud fra EU til tunnelen og landanlæggene. Der er således både gevinster for brugerne, den danske stat og samfundet. En god investering Den samfundsøkonomiske analyse er lavet ud fra den bedste viden, vi har haft adgang til. Der er dog altid usikkerheder, når man vurderer afkastet ved store infrastrukturprojekter. Vi har derfor foretaget en række følsomhedsanalyser, der viser, hvor meget de forskellige forudsætninger og beregninger betyder for resultatet. I alle følsomhedsanalyserne er Femern Bælt-forbindelsen samfundsøkonomisk rentabel. Samlet set peger analysen altså på, at Femern Bælt-forbindelsen er en god investering for Europa og for det danske samfund. 4

5 2 Oversigt 2.1 Indledning Transportministeriet har bedt Incentive om at vurdere de samfundsøkonomiske effekter af at etablere en fast forbindelse over Femern Bælt forud for fremsættelsen af anlægsloven i Folketinget. I denne rapport præsenterer vi resultaterne af analysen. Alle steder i rapporten angiver negative tal en omkostning og positive tal en gevinst. 2.2 Resultater Den faste forbindelse over Femern Bælt giver et samfundsøkonomisk afkast på 5,0%, når vi medregner gevinster og omkostninger for alle lande. Det svarer til en samlet nettogevinst over 50 år på 26 mia. kr. i nutidsværdi, jf. tabel 1. Gevinsterne for alle lande, består af nettogevinster for brugerne på 39 mia. kr. i alt. Brugerne betaler langt den største del af omkostningerne ved projektet, men netto er der en omkostning for staten på -7 mia. kr. Forbindelsen medfører desuden positive gevinster i form af bedre miljø og øget arbejdsudbud, mens der er en omkostning i form af mindre indtjening på færgerne. Opgør vi alene gevinster og omkostninger for Danmark, er det samfundsøkonomiske afkast 5,4%, mens den samlede nettogevinst over 50 år er 28 mia. kr. I de efterfølgende afsnit beskriver vi de enkelte elementer i den samfundsøkonomiske analyse i detaljer. Tabel 1: Samfundsøkonomiske resultater, mia. kr. (2014-priser, nutidsværdi i 2014, markedspriser) Afsnit Alle lande Danmark Staten Anlægsomkostninger inkl. restværdi EU-støtte Drift, vedligehold og reinvesteringer Indtægter fra brugerbetaling, faste forbindelser Togoperatør (passagertog) Afgifter og afgiftskorrektioner Brugere Vejtrafik - personer Vejtrafik - gods Jernbane - personer Jernbane - gods Andre effekter Eksterne omkostninger (miljø, klima, støj, uheld) Arbejdsudbudseffekt Korrektion, indtjening færger I alt Intern rente 5,0% 5,4% Note: Negativt fortegn angiver en omkostning. 5

6 Kort om forskellen mellem den finansielle og den samfundsøkonomiske analyse En finansiel analyse opgør alene udgifter og indtægter for en aktør. En samfundsøkonomisk analyse opgør alle gevinster og omkostninger, dvs. den tilføjer dermed en række andre effekter. For Femern Bælt-forbindelsen er det bl.a.: anlægsomkostninger, der ikke afholdes af Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg. Fx de tyske landanlæg. tidsgevinster og kørselsomkostninger for brugerne. eksterne effekter i form af miljø, klima, støj og uheld. arbejdsudbudseffekter. effekter på Scandlines A/S indtjening. effekter på statens (eller statslige selskabers) indtægter fra fx bilafgifter, Storebælt, Øresund, DSB, Banedanmark samt andre afgifter. En positiv finansiel analyse betyder, at brugernes betalinger overstiger omkostningerne. Det betyder imidlertid ikke automatisk, at den faste forbindelse giver et positivt samfundsøkonomisk afkast. Det kommer an på størrelsen af de effekter, der ikke er med i den finansielle analyse. Den opdaterede finansielle analyse viser, at Femern Bælt-forbindelsen har en tilbagebetalingstid på 32 år ved 13,6% reserver indeholdt i anlægsoverslaget og 37 år ved 30% reserver, jf. Femern A/S (2014a). Femern Bælt-forbindelsen er således både rentabel set fra den offentliggjorte finansielle analyse og denne samfundsøkonomiske analyse. 2.3 Struktur i rapporten I afsnit 1 gav vi en kort sammenfatning af analysen. Efter denne oversigt beskriver vi i afsnit 3 de scenarier, vi ser nærmere på i den samfundsøkonomiske analyse. Og vi beskriver, hvordan trafikprognosen, som Femern A/S har fremlagt i november 2014, estimerer, at trafikken udvikler sig med og uden en fast forbindelse. I afsnit 4, 5 og 6 uddyber vi de enkelte delelementer i analysen. Og i afsnit 7 beskriver vi følsomhedsanalyser og ikke-værdisatte effekter. 6

7 3 Forudsætninger og trafik 3.1 Tilgang og forudsætninger Analysen følger de retningslinjer for samfundsøkonomiske analyser, der er udstukket af Transportministeriet og Finansministeriet 1. Vi anvender de officielle og anerkendte redskaber til at beregne og kvantificere den faste forbindelses samfundsøkonomiske effekter: Regnearksværktøjet TERESA og nøgletalskataloget Transportøkonomiske Enhedspriser 2. Forudsætninger Vi har opsummeret de centrale forudsætninger for analysen i tabel 2. Tabel 2: Overblik over centrale forudsætninger Emne Forudsætning Beregningsår og prisniveau 2014 Diskonteringsrente 4% de første 35 år, herefter 3%. Nettoafgiftsfaktor 1,325 Første hele driftsår for fast forbindelse 2022 Kalkulationsperiode 50 år fra åbning, dvs. til og med 2071 Note: Femern A/S forventer, at forbindelsen åbner i slutningen af Geografisk afgrænsning Vi har lavet en samfundsøkonomisk analyse for to forskellige geografiske afgrænsninger: Alle lande: Her medregner vi gevinster og omkostninger for alle lande. Danmark: Her medregner vi alene gevinster og omkostninger for Danmark. Da den danske stat bliver ejer af den faste forbindelse 3, har vi medregnet alle omkostninger til at anlægge og drive den faste forbindelse for den danske afgrænsning. Tilsvarende er alle billetindtægter medregnet for den danske afgrænsning Scenarier I analysen sammenligner vi to scenarier: Et basisscenarie med fortsat færgedrift og et projektscenarie, hvor der etableres en tunnel under Femern Bælt (benævnes herefter fast forbindelse ). 1 Finansministeriet (1999): Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, Finansministeriet (2013): Ny og lavere samfundsøkonomisk diskonteringsrente og Transportministeriet (2003): Manual for samfundsøkonomisk analyse. 2 Vi har anvendt TERESA v og Transportøkonomiske Enhedspriser v Se for en nærmere beskrivelse af, hvordan projektet er organiseret. 4 Ekskl. tysk moms. 7

8 1.000 køretøjer pr. år køretøjer pr. år køretøjer pr. år Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt I scenariet med en fast forbindelse forudsætter vi, som det er vanlig praksis, at færgedriften på ruten Rødby-Puttgarden ophører. Det svarer til, hvad der skete med færgetrafikken over Storebælt, da Storebæltsforbindelsen åbnede, og med færgetrafikken Dragør-Limhamn da Øresundsbroen åbnede. I en følsomhedsanalyse (se afsnit 7) ser vi på konsekvenserne af fortsat færgedrift. For at opgøre omkostninger og gevinster korrekt må man forholde sig til, hvordan infrastrukturen vil se ud i fremtiden uden en fast forbindelse, dvs. med fortsat færgedrift. Det gør vi rede for i afsnit 4.1. De trafikale effekter, som vi beskriver i afsnit 3.3 og 3.4, er baseret på trafikdata leveret af Femern A/S på baggrund af FTC-modellen, jf. Intraplan og BVU (2014) (benævnt trafikprognosen i resten af rapporten). Trafikprognosen er opsummeret i Femern A/S (2014b). 3.3 Vejtransport Trafik i åbningsåret Trafikprognosen estimerer, at etableringen af en fast forbindelse medfører en stigning i trafikken i åbningsåret over Femern Bælt på 47% for personbiler, 26% for busser og 9% for lastbiler, jf. figur 1. Hovedparten af stigningen i trafikken skyldes overflytning fra andre ruter. Der er regnet med en indsvingsperiode de første år efter åbningen, jf. figur 2. Figur 1. Vejtrafik i det første hele driftssår 2022 (1.000 køretøjer pr. år) Personbiler Busser Lastbiler Basis Projekt 15 Overflyttet fra Storebælt 10 5 Nye rejsende 0 Basis Projekt 40 Overflyttet fra direkte 35 færger Sverige- 30 Tyskland Overflyttet 25 fra Gedser-Rostock Overflyttet fra direkte 500 færger Sverige- Tyskland 400 Overflyttet fra Gedser-Rostock 300 Overflyttet 200 fra Storebælt 100 Nye rejsende 0 Basis Projekt Overflyttet fra direkte færger Sverige-Tyskland Overflyttet fra Gedser-Rostock Overflyttet fra Storebælt Nye rejsende på Femern Bæltforbindelsen Eksisterende rejsende Rødby- Putggarden Kilde: Femern A/S på baggrund af Intraplan og BVU (2014) Trafikvækst Efter åbning stiger antallet af personbiler med i gennemsnit 1,9% om året frem til 2047 inkl. indsvingsperiode, jf. tabel 3 og figur 2. De tilsvarende tal for busser og lastbiler er henholdsvis 0,6% og 1,3%. I den samfundsøkonomiske analyse er der ikke indregnet trafikvækst efter

9 køretøjer pr. år Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Tabel 3: Gennemsnitlig årlig vækst, vejtrafik Køretøj Personbiler 1,9% 0% Busser 0,6% 0% Lastbiler 1,3% 0% Kilde: Femern A/S på baggrund af Intraplan og BVU (2014) Figur 2. Udvikling i trafikken med en fast forbindelse Lastbiler Busser Personbiler Kilde: Femern A/S på baggrund af Intraplan og BVU (2014) Analysen er baseret på en forudsætning om, at trafikvæksten i % er den samme i basis- og projektscenariet. Med andre ord, er det forudsat, at den faste forbindelse over Femern Bælt ikke vil medføre en højere årlig trafikvækst efter åbningen og indsvingsperioden end ved fortsat færgedrift. Da denne antagelse er behæftet med usikkerhed, belyser vi betydningen for resultatet i en følsomhedsanalyse (se afsnit 7). Turformål Langt hovedparten af turene (ekskl. lastbiler) vil være ferietrafik, jf. tabel 4. Tabel 4: Fordeling af ture på turformål (ekskl. lastbiler) Formål Bolig-arbejde 5% Erhverv 15% Andet (herunder ferietrafik) 80% I alt 100% Kilde: Femern A/S på baggrund af Intraplan og BVU (2014) 9

10 Nationalitet Ifølge trafikprognosen står danskere for 31% af vejtrafikken på Femern Bælt-forbindelsen, jf. figur 3. Det har betydning for resultatet, når analysen afgrænses til Danmark. Figur 3. Fordeling af trafik på nationalitet og type af trafik Øvrige nationaliteter, transit-trafik 34% Dansk, international trafik 31% Øvrige nationaliteter, international trafik 34% Kilde: Femern A/S på baggrund af Intraplan og BVU (2014) 3.4 Banetransport Passagertrafik Ifølge trafikprognosen stiger antallet af togpassagerer fra ca. 0,6 mio. pr. år i basisscenariet til ca. 1,1 mio. passagerer i åbningsåret, når der etableres en fast forbindelse over Femern Bælt. Fremgangen skyldes, at rejsetiden forkortes markant, og at frekvensen øges fra ca. 10 tog pr. dag (begge retninger) til ca. 32 tog pr. dag (begge retninger). Herefter vurderer trafikprognosen, at antallet af togpassagerer falder marginalt frem til 2035 som følge af øget konkurrence fra bil. For 2035 til 2047 forudsætter vi, at antallet af passagerer vokser med 1% om året, jf. tabel 5. Herefter er der ikke indregnet passagervækst. Tabel 5: Gennemsnitlig årlig vækst, passagertrafik på bane Togpassagerer -0,8% 1,0% 0% Kilde: Vækst er leveret af Femern A/S, vækst for er en beregningsforudsætning. Godstransport Analysen for godstransport på bane er ligeledes baseret på trafikprognosen. 10

11 Ifølge trafikprognosen vil 61 godstog krydse den faste forbindelse hver dag 255 dage om året i det første hele åbningsår (begge retninger). Det svarer til knap godstog årligt. Heraf er ca. 85% overflyttet fra Storebælt, jf. tabel 6. Tabel 6: Sammensætning af godstransporter på bane Fordeling Storebælt 85% Direkte færger Sverige-Tyskland 5% Ny trafik 10% I alt 100% Kilde: Femern A/S på baggrund af Intraplan og BVU (2014) Trafikprognosen estimerer, at 90% af godstransporterne vil være transittrafik, jf. tabel 7. Tabel 7: Sammensætning af godstransporter på bane Fordeling Andel Transit 90% International til/fra Danmark 10% I alt 100% Kilde: Femern A/S på baggrund af Intraplan og BVU (2014) Trafikprognosen estimerer, at antallet af godstog stiger med ca. 1,4% om året fra 2022 til 2047, jf. tabel 8. Herefter er der ikke indregnet vækst i godstrafikken på bane. Tabel 8: Gennemsnitlig årlig vækst, antal godstog på bane Gods på bane 1,4% 0% Kilde: Vækst er leveret af Femern A/S på baggrund af Intraplan og BVU (2014), vækst for er en beregningsforudsætning. Note: Vi har forudsat en gennemsnitlig godsvægt pr. godstog på 590 ton. 11

12 4 Staten 4.1 Anlægsomkostninger, EU-tilskud samt drift og reinvesteringer Anlægsomkostninger og EU-tilskud Vi har opgjort alle omkostningerne, der ville være afholdt i basisscenariet med fortsat færgedrift og i projektscenariet med den faste forbindelse. Forskellen mellem omkostningerne i projektscenariet og basisscenariet er indregnet som meromkostningen ved at etablere den faste forbindelse, jf. tabel 9. Femern A/S har oplyst, at de samlede anlægsomkostninger for kyst-til-kyst-anlægget til brug for analysen udgør 49,4 mia. kr. I anlægsoverslaget er omkostninger afholdt før 2015 ikke inkluderet. Dertil kommer, at anlægsoverslaget er korrigeret, så det inkluderer 30% reserver jf. den samfundsøkonomiske metode. Når man medregner alle landanlæg for alle lande udgør de samlede anlægsomkostninger 60,4 mia. kr. I analysen for Danmark har vi ikke medregnet omkostninger til tyske landanlæg. Her udgør de samlede anlægsomkostninger derfor 53,9 mia. kr. EU forudsættes at yde et tilskud på 8,7 mia. kr. til de danske landanlæg og den faste forbindelse. EU-tilskuddet medregnes ikke for alle lande, da der med denne geografiske afgrænsning alene er tale om en omfordeling mellem lande, der alle indgår i analysen. Tabel 9: Anlægsomkostninger og EU-tilskud, mia. kr. (2014-priser, ej diskonteret, faktorpriser) Basis Projekt Projekt Basis Femern Bælt-tunnelen 0-49,4-49,4 Danske landanlæg Elektrificering af de eksisterende spor og nye broer Ringsted-Rødby 1) -4,1-4,1 0 Hastighedsopgradering til 160 km/t Vordingborg-Rødby -1,1-1,1 0 Dobbeltspor og elektrificering m.m. Vordingborg-Rødby 0-2,7-2,7 Hastighedsopgradering fra km/t Ringsted-Rødby 0-1,0-1,0 Forberedelse til godstog 0-0,3-0,3 Storstrømsbro (andet spor i projekt ) -3,5-4,1-0,6 Tyske landanlæg Elektrificering og dobbeltspor Puttgarden-Lübeck m.m. 0-8,3-8,3 Opgradering til 4-sporet vej Heiligenhafen-Puttgarden 0-0,7-0,7 Elektrificering og dobbeltspor Neumünster-Bad Oldesloe -2,4 0 2,4 I alt, Alle lande -11,2-71,6-60,4 I alt, Danmark -8,7-62,6-53,9 EU-tilskud. Alene relevant for Danmark 2) 0 8,7 8,7 Kilde: Banedanmark, Femern A/S og Vejdirektoratet. Note: Anlægsomkostninger afholdt før 2015 er ikke inkluderet. Note: 1) Elektrificeringen medfører behov for at hæve en række af de eksisterende broer på strækningen m.m. Note: 2) For EU-tilskuddet har vi fraregnet Danmarks andel af bidraget til EU, jf. den standard-samfundsøkonomiske metode. Ovenstående skøn for anlægsomkostninger er baseret på følgende forudsætninger: 12

13 Vi har korrigeret anlægsoverslaget for kyst-til-kyst-anlægget, så det inkluderer 30% reserver. Reserverne, der regnes med her, matcher således kravene til Ny anlægsbudgettering på trods af, at Femern Bælt-forbindelsen formelt ikke er omfattet af Ny anlægsbudgettering. De danske landanlæg er omfattet af Ny Anlægsbudgettering og omfatter derfor 30% reserver. Budgettet for de tyske landanlæg er baseret på offentligt tilgængelige tal. Vi har ikke foretaget nogen korrektioner til disse anlægsoverslag. Uden en fast forbindelse vil det være nødvendigt at opgradere jernbanen i Nordtyskland mellem Neumünster og Bad Oldesloe for at være i stand til at håndtere den fremtidige stigning i godstrafikken med samme serviceniveau som i dag. Denne udbygning er ikke nødvendig i projektscenariet, da godstrafikken i Tyskland med den faste forbindelse i stedet anvender den opgraderede banestrækning fra Lübeck til Puttgarden. Omkostningerne til de danske jernbanelandanlæg i projektscenariet inkluderer følgende: Opgradering til dobbeltspor mellem Vordingborg og Rødby. Elektrificering af det ekstra spor mellem Vordingborg og Rødby. Et ekstra spor på Storstrømsbroen. Hastighedsopgradering fra 160 til 200 km/t. mellem Ringsted og Rødby. Forberedelse til godstog, bl.a. inkl. støjskærme. Driftsomkostninger og reinvesteringer De samlede omkostninger til drift og reinvesteringer udgør knap 46 mia. kr. i løbet af 50 år, når man medregner alle omkostninger for alle lande, jf. tabel 10. I analysen for Danmark medregnes omkostninger relateret til de tyske landanlæg ikke. Dermed reduceres omkostningerne til ca. 34 mia. kr. Tabel 10: Driftsomkostninger og reinvesteringer, mia. kr. (2014-priser, ej diskonteret, faktorpriser) Alle lande Danmark Femern Bælt-tunnelen -28,1-28,1 Danske landanlæg -6,0-6,0 Tyske landanlæg -11,8 Ikke relevant I alt -45,9-34,1 Kilde: Femern A/S, Banedanmark og Vejdirektoratet. Omkostningerne til den faste forbindelse er opgjort af Femern A/S, der også har oplyst, hvordan omkostninger fordeler sig over de første 50 år af den faste forbindelses levetid. For landanlæggene udgør drift og vedligeholdelsesomkostningerne 1% årligt af anlægsomkostningerne, mens reinvesteringerne udgør 2% årligt. 4.2 Indtægter, faste forbindelser Billetindtægterne fra vejtrafikken på den faste forbindelse er beregnet ud fra den trafikprognose, der er beskrevet i afsnit 3, og de billetpriser, der fremgår af tabel

14 Tabel 11: Forudsatte billetpriser, enkeltbillet, kr. (2014-priser) Fast forbindelse Færge Personbiler, gennemsnit inkl. moms Busser, ekskl. moms og rabatter Lastbiler, ekskl. moms og rabatter Kilde: Femern A/S på baggrund af Intraplan og BVU (2014). Note: 1 Inkl. moms for den faste forbindelse. Der afregnes i praksis ikke moms af færgebillet for personbiler. Femern A/S har oplyst et forudsat provenu fra baneafgifter. I 2022 udgør det 394 mio. kr. ekskl. moms. I analysen er der endvidere taget højde for, at provenuet på Storebæltsbroen falder, og at provenuet på Øresundsbroen stiger. Samlet opgør vi de samlede indtægter på de faste forbindelser til knap 71 mia. kr. over de første 50 år af den faste forbindelses levetid (nutidsværdi), jf. tabel 12. Tabel 12: Indtægter, faste forbindelser, mia. kr. (2014-priser, nutidsværdi i 2014, markedspriser) Alle lande Danmark Vejtrafik 62,0 59,7 Femern Bælt 64,7 62,8 Storebælt -3,6-3,6 Øresund 0,9 0,4 Baneafgifter i alt 8,7 8,7 I alt 70,7 68,4 Note: Provenu er inkl. moms. For Danmark er der fraregnet tysk moms på Femern Bælt-forbindelsen. Halvdelen af ændringen i billetindtægter på Øresund er medregnet for Danmark. 4.3 Operatøromkostninger til tog Statens omkostninger og indtægter ved at drive passagertog ændrer sig, når den faste forbindelse åbner. Vi har i beregningerne forudsat, at passagertogstrafikken over Femern Bælt-forbindelsen er drevet af det offentlige. Det giver stort set samme resultat, som en forudsætning om at trafikken bliver kørt som fri trafik på markedsvilkår uden statslig støtte. Billetindtægterne for togoperatørerne er baseret på trafikprognosens vurdering af antallet af passagertog, jf. afsnit 3.4. Og en forudsætning om en gennemsnitlig billetpris på 400 kr. for en enkeltrejse på strækningen København-Hamborg. Skønnet er baseret på de nuværende billettyper og -priser. Omkostningerne for togoperatøren består af to komponenter: driftsomkostninger og infrastrukturafgifter. Vi har beregnet ændringen på baggrund af standard-enhedspriser. Flere passagerer og dermed flere tog øger omkostningerne. Samtidig bliver omkostningerne reduceret, fordi den kortere køretid giver en bedre udnyttelse af materiellet. Banedanmark har oplyst, hvor stor del af rejsetidsbesparelsen ved den faste forbindelse der skyldes de landanlæg, der er medtaget i projektscenariet, jf. afsnit 4.1. På den baggrund har vi regnet med en gennemsnitlig tidsbesparelse på en time og et kvarter mellem København og Hamborg. 14

15 Vi har desuden medregnet, at etableringen af den faste forbindelse og elektrificering af landanlæggene giver mulighed for at køre med eltog i stedet for dieseltog. Det giver en besparelse på anskaffelses- og driftsomkostningerne på ca. 10%. Samlet opgør vi de samlede nettoindtægter for operatørerne af passagertog til ca. 1 mia. kr. over de første 50 år af den faste forbindelses levetid (nutidsværdi), jf. tabel 13. Tabel 13: Operatøromkostninger passagertog mia. kr. (2014-priser, nutidsværdi i 2014, markedspriser) Alle lande Danmark Billetindtægter 4,7 2,3 Driftsomkostninger 1-1,3-0,7 Infrastrukturafgifter -2,0-1,0 I alt 1,4 0,7 Note: For Danmark har vi forudsat at gevinster for operatøren fordeles ligeligt mellem en dansk og tysk togoperatør. Note: 1 inkluderer togoperatørens sparede omkostninger til drift. Vi har ikke medregnet lavere togoperatøromkostninger som følge af investeringer i landanlæg for de lokale tog i Danmark og Tyskland, der ikke passerer Femern Bælt. Da opgørelsen af effekterne for passagertog er behæftet med større usikkerhed end de andre poster i analysen, gennemfører vi en følsomhedsanalyse, der viser effekterne af mindre passagertrafik på bane (se afsnit 7). Godstog køres i dag udelukkende af private operatører. Deres gevinster medtager vi i afsnit Afgifter og afgiftskorrektioner I tråd med vanlig praksis for samfundsøkonomiske analyser, har vi korrigeret for de direkte og indirekte effekter (såkaldte afgiftskorrektioner) på afgiftsprovenuet. I analysen med en dansk geografisk afgrænsning er man nødt til at lave visse forudsætninger for at beregne disse korrektioner. Vi har opgjort effekterne ud fra følgende principper: Ændringen i km-afgifter og afgiftskorrektioner for km-afgifter er estimeret ud fra, hvor kørslen finder sted. Afgiftskorrektioner for brugerbetaling på den faste forbindelse og billetindtægter for kollektiv trafik er opgjort ud fra de rejsendes nationalitet. Samlet opgør vi de samlede indtægter fra afgifter og afgiftskorrektioner til ca. -1 mia. kr. over de første 50 år af den faste forbindelses levetid (nutidsværdi), jf. tabel 14. Det består af øgede statslige indtægter fra afgifter på vejtrafik, fx benzinafgifter, pga. stigende trafik. Samtidig betaler brugerne samlet set mere for broafgifter og togbilletter, hvilket betyder, at de bruger færre penge på andre varer. Da de andre varer er belagt med moms og afgifter, giver det staten et tab. 15

16 Tabel 14: Afgifter og afgiftskorrektioner, mia. kr. (2014-priser, nutidsværdi i 2014, markedspriser) Alle lande Danmark Vejtrafik 1,9 0,3 Brugerbetaling -2,8-1,1 Eksterne omkostninger 0,0 0,0 I alt -0,9-0,9 Note: Ekskl. momsindtægter for Danmark og Tyskland fra den faste forbindelse. 16

17 5 Brugere 5.1 Gevinster for vejtrafikken Nedenfor redegør vi for, hvordan vi har opgjort gevinsterne for vejtrafikken. Gevinsterne for de nye og overflyttede rejsende har vi beregnet vha. rule-of-half, som det er standard i den samfundsøkonomiske metode. Tidsgevinster for vej, fast forbindelse Den væsentligste gevinst ved at etablere en fast forbindelse er, at den samlede rejsetid reduceres med ca. 1 time for personbiler og lidt mindre for busser og lastbiler, jf. tabel 15. Tabel 15: Tidsforbrug med en fast forbindelse (tunnel) og med fortsat færgedrift, minutter pr. tur Tunnel Færge Sparet Køretid 1 Check-in Sejltid Check-in 2 Skjult Ventetid 3 Udkørsel I alt tid ventetid 3 Personbiler (110 km/t) Busser (100 km/t) Lastbiler (80 km/t) Note: 1 Køretid i tunnel er beregnet ud fra de tilladte hastigheder, og at tunnelen er 19 km lang. 2 Standard er 15 min. for personbiler, FLEX-eller Autobizz/EasyGo-kunder kan tjekke ind 5 min. før. Kilde: oktober Opgjort ud fra retningslinjer i Transportøkonomiske enhedspriser: Ved tidsintervaller over 12 min. regnes ventetid lig 6 min., mens skjult ventetid regnes som halvdelen af intervallet minus 6 min. (så ventetid og skjult ventetid i alt udgør halvdelen af tidsintervallet). For busser er der ikke medtaget værdien af mindre skjult ventetid, da den er behæftet med betydelig usikkerhed. For personbiler er der desuden en sparet rejsetid på 1 minut som følge af opgraderingen af den tyske vejforbindelse mellem Puttgarden og Heiligenhafen. Opgørelsen af tidsforbruget følger den samfundsøkonomiske metode. Vi har i beregningerne taget højde for, at tidsværdien er forskellig for de enkelte komponenter i den samlede rejsetid, jf. Transportøkonomiske enhedspriser. Trafikprognosen forudsætter en kørselshastighed på 70 km/t gennem tunnelen, hvilket er lavere end den reelt forventede hastighed, jf. Femern A/S (2014b). Vi har derfor foretaget en følsomhedsanalysen med det samme tidsforbrug som i trafikprognosen (se afsnit 7). For en række elementer i ovenstående tabel findes der dog ingen tidsværdier i Transportøkonomiske enhedspriser. Vi har værdisat disse elementer som følger: Skjult ventetid for lastbiler og personbiler: I analysen har vi værdisat skjult ventetid for lastbiler og personbiler til 80% af tidsværdien for rejsetid. Samme forhold anvendes for kollektiv trafik i Transportøkonomiske enhedspriser. Ventetid for lastbiler og personbiler: Værdisættes som forsinkelsestid. Samme forhold anvendes for kollektiv trafik i Transportøkonomiske enhedspriser. 17

18 Vi skønner, at de samlede tidsgevinster for vejtrafikken udgør 34 mia. kr. over de første 50 år af den faste forbindelses levetid (nutidsværdi), jf. tabel 16. Knap en tredjedel af gevinsterne tilfalder Danmark. Tabel 16: Tidsgevinster for vejtrafikken, mia. kr. (2014-priser, nutidsværdi i 2014, markedspriser) Alle lande Danmark Personbiler og busser 1 28,1 8,8 Lastbiler 6,2 2,0 I alt 34,3 10,8 Note: 1 Heraf udgør pendling 2%, erhverv 41% og andre rejseformål, fx fritid, 57%. Kørselsomkostninger for vej Brugernes kørselsomkostninger ændrer sig, når den faste forbindelse etableres. Vi har opgjort den samlede effekt på kørselsomkostningerne ud fra nøgletal fra Transportøkonomiske Enhedspriser og den samlede ændring i antal kørte km. Dvs. vi har opgjort effekten af, at eksisterende rejsende på Rødby- Puttgarden, samt rejsende der overflyttes fra Gedser-Rostock og direkte færger mellem Sverige og Tyskland, vil få forlænget køreturen målt i km. Rejsende, der overflyttes fra Storebælt, får afkortet længden på køreturen. Samlet opgør vi ændringerne i kørselsomkostningerne til en meromkostning på ca. -3 mia. kr. over de første 50 år af den faste forbindelses levetid (nutidsværdi), jf. tabel 17. Hvis man alene medregner omkostningerne for Danmark, er meromkostningen -1 mia. kr. Tabel 17: Kørselsomkostninger, mia. kr. (2014-priser, nutidsværdi i 2014, markedspriser) Alle lande Danmark Personbiler og busser 1-2,2-0,7 Lastbiler -0,9-0,3 I alt -3,1-1,0 Note: For turistbusser har vi anvendt en gennemsnitlig kørselsomkostning, der i 2014 er 347 kr. Note: 1 Heraf udgør pendling 6%, erhverv 11% og andre rejseformål, fx fritid, 83%. Kørselsomkostningerne påvirkes ikke af billetpriserne i analysen, da priserne på den faste forbindelse er forudsat at være de samme som på færgerne. 5.2 Gevinster for banetrafikken Nedenfor har vi kort beskrevet, hvordan vi opgør gevinsterne for de togrejsende og godstransport på bane. Passagertrafik på bane Passagererne med jernbane opnår gevinster, fordi rejsetiden reduceres som følge af den faste forbindelse og de landanlæg, der etableres som følge af den faste forbindelse, jf. tabel 1. Banedanmark har oplyst, hvor stor del af rejsetidsbesparelsen ved den faste forbindelse, der skyldes de landanlæg, der er medtaget med en fast forbindelse, jf. afsnit 4.1. På den baggrund har vi regnet med en gennemsnitlig tidsbesparelse på en time og et kvarter mellem København og Hamborg. Den gennemsnitlige ventetid på tog for de internationale rejsende reduceres markant, når den faste forbindelse står klar. Samlet set udgør den højere frekvens 45% af tidsgevinsterne for de internationalt 18

19 rejsende, mens de resterende 55% er sparet rejsetid. For de nationalt rejsende har vi alene medtaget sparet rejsetid. Vi har forudsat, at den gennemsnitlige billetpris er uændret. Gevinsten for passagererne består derfor udelukkende af sparet tid. For de internationalt rejsende har vi forudsat, at 50% af de rejsende er danskere. Tabel 18: Tidsgevinster for passagertrafikken på bane, mia. kr. (2014-priser, nutidsværdi i 2014, markedspriser) Alle lande Danmark Internationale passagerer 5,4 2,7 Nationalt rejsende Danmark 2,0 2,0 Nationalt rejsende Tyskland 0,2 0 I alt 7,6 4,7 Godstransport på bane Vi har opgjort gevinsterne for de private jernbaneoperatører, der transporterer gods på baggrund af enhedspriser fra Transportøkonomiske Enhedspriser. Gevinsterne består af sparede driftsomkostninger, fordi afstanden via Femern Bælt-forbindelsen er ca. 160 km kortere end via Storebælt. Til gengæld er omkostningerne ved at benytte Femern Bæltforbindelsen højere end de sparede infrastrukturafgifter og betaling for passage af Storebælt. Dertil kommer en gevinst, fordi godset kommer hurtigere frem. Til at værdisætte den sparede rejsetid har vi anvendt en gennemsnitlig tidsværdi for jernbanegodset på 1,2 kr./time pr. ton baseret på svenske studier jf. Trafikverket (2014) 5. Samlet set medfører det en gevinst på ca. 1 mia. kr. for alle lande, jf. tabel 19. For Danmark er der en minimal gevinst. Det skyldes, at 90% af godstrafikken på bane er transittrafik mellem Sverige og Tyskland, jf. trafikprognosen, og at vi har forudsat, at 50% af gevinsterne for den internationale godstrafik til og fra Danmark tilfalder Danmark. Tabel 19: Gevinster for godstrafikken på bane, mia. kr. (2014-priser, nutidsværdi i 2014, markedspriser) Alle lande Danmark Infrastrukturafgifter -3,6-0,2 Driftsomkostninger 3,6 0,2 Tidsgevinst gods 0,6 0,0 I alt 0,6 0,0 5 Da 90% af godset på bane er transittrafik til Sverige, har vi vurderet, at de svenske tidsværdier er mere retvisende. 19

20 6 Andre effekter 6.1 Eksterne omkostninger (miljø, klima, støj og uheld) Etableringen af en fast forbindelse påvirker de eksterne omkostninger (miljø, klima, støj og uheld) på tre måder: Ophør af færgedrift reducerer miljø- og klimabelastningen. Øget kørsel for personbiler, lastbiler og busser øger miljø- og klimabelastningen (jf. afsnit 5.1). Øget kørsel med passager- og godstog øger miljø- og klimabelastningen. Samlet reducerer etableringen af den faste forbindelse de eksterne omkostninger svarende til en gevinst på ca. 2 mia. kr. over de første 50 år af den faste forbindelses levetid, jf. tabel 20. Hvis man alene medregner gevinsterne for Danmark, er gevinsten ca. 1 mia. kr. Tabel 20: Eksterne omkostninger, mia. kr. (2014-priser, nutidsværdi i 2014, markedspriser) Alle lande Danmark Uheld -1,0-0,4 Støj 0,0 0,0 Luftforurening 2,7 1,4 Klima 0,4 0,2 I alt 2,2 1,2 Vi har opgjort den gennemsnitlige udledning af emissioner pr. personbil pr. overfart med færge, jf. tabel 21. I disse tal har vi taget højde for, at færgernes miljøbelastning reduceres, når der indføres SECA-miljøzone i Østersøen. De eksterne omkostninger for vej og bane har vi opgjort ved hjælp af enhedspriser for landområder fra Transportøkonomiske enhedspriser. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af miljø- og klimapåvirkningerne fra færgerne. Vi har derfor lavet to følsomhedsanalyser med henholdsvis ingen og halvt så store miljø- og klimapåvirkninger (se afsnit 7). Tabel 21: Emissionsfaktorer for færger Rødby-Puttgarden (kg/personbil/overfart) CO2 SO2 NOx HC CO Partikler 20,63 0,01 0,38 0,02 0,04 0,01 Kilde: Incentive på baggrund af Transportministeriet (2010), og MARPOL Annex VI regulation Arbejdsudbudseffekt I tråd med vanlig praksis for samfundsøkonomiske analyser har vi værdisat effekten på arbejdsudbuddet ved at opgøre følgende to delkomponenter: Arbejdsudbudsforvridning (tidligere benævnt skatteforvridning ): Opgøres som 20% af nettoeffekten på statskassen. Arbejdsudbudsgevinst: Opgøres som 20% af brugergevinsterne for pendlere og erhvervsmæssig transport. 20

21 Samlet opgør vi den samlede effekt på arbejdsudbuddet til en gevinst på ca. 1 mia. kr. over de første 50 år af den faste forbindelses levetid (nutidsværdi), jf. tabel 22. Hvis man alene medregner gevinsterne for Danmark, er gevinsten ca. 2 mia. kr. Tabel 22: Arbejdsudbud, mia. kr. (2014-priser, nutidsværdi i 2014, markedspriser) Alle lande Danmark Arbejdsudbudsforvridning -3,5 0,2 Arbejdsudbudsgevinst 4,3 1,6 I alt 0,8 1,8 6.3 Korrektion for indtjening på færger Analysen er baseret på en forudsætning om, at færgedriften på ruten Rødby-Puttgarden ophører, når der etableres en fast forbindelse. I den tidligere analyse, COWI (2004), blev det forudsat, at billetindtægterne på Rødby-Puttgarden modsvarer omkostningerne ved færgedrift. Dvs., at man kan opnå en besparelse på færgedriften svarende til billetindtægterne på færgerne, når man etablerer den faste forbindelse. Her har vi korrigeret for, at driftsomkostningerne (inkl. et normalt afkast på egenkapitalen) er lavere end billetindtægterne på ruten. Denne korrektion gør alt andet lige den samlede samfundsøkonomiske nettogevinst ved Femern Bælt-forbindelsen mindre. Ud fra offentligt tilgængeligt materiale kan vi ikke præcist fastslå, hvor stor forskellen er mellem omkostninger og indtægter på ruten Rødby-Puttgarden. Overordnede offentligt tilgængelige regnskabstal indikerer, at forskellen mellem indtægter og omkostninger er omtrent 15% af omkostningerne. Hovedanalysen er baseret på dette skøn. Da skønnet er behæftet med stor usikkerhed, har vi gennemført to følsomhedsanalyser, der afdækker konsekvenserne for resultatet af alternative forudsætninger, jf. afsnit 7. Mere konkret har vi undersøgt konsekvenserne af en forudsætning på 0% (svarende til antagelserne i COWI, 2004) og 30%. Effekten er udelukkende medregnet for alle lande, da Scandlines er udenlandsk ejet. Vi har opgjort den samlede effekt til 9 mia. kr. set over de første 50 år af den faste forbindelses levetid (nutidsværdi). 21

22 7 Følsomhedsanalyser og ikke værdisatte effekter Følsomhedsanalyser Skønnene for en række af elementerne i den samfundsøkonomiske analyse er behæftet med betydelig usikkerhed. Vi har derfor gennemført en række følsomhedsanalyser, der viser, i hvilken grad resultatet afhænger af forudsætningerne. Resultatet af følsomhedsanalyserne fremgår af tabel 23. For alle de undersøgte følsomhedsanalyser giver etableringen af den faste forbindelse et samfundsøkonomisk overskud både når man alene medregner effekter for Danmark, og når man medregner gevinster for alle lande. Tabel 23: Resultater af følsomhedsanalyser, intern rente Alle lande Danmark Hovedanalysen 5,0% 5,4% Anlæg 1. Omkostninger til tunnel og landanlæg afholdt før 2015 er med 4,7% 5,0% 2. +/- 10% for anlæg af kyst-kyst 4,7% / 5,4% 5,0% / 6,0% 3. +/- 10% for anlæg af danske landanlæg 5,0% / 5,0% 5,4% / 5,5% 4. +/- 25% for anlæg af tyske landanlæg 4,9% / 5,1% Ikke relevant 5. +/- 2 mia. kr. i EU-støtte Ikke relevant 5,6% / 5,2 % Trafik over Femern Bælt 6. Trafikvækst er 1% (i stedet for 0%) for vej- og banetrafik 5,1% 5,5% 7. +/- 10% for trafikvækst for vej- og banetrafik 5,2% / 4,8% 5,6 % / 5,3% 8. 25% trafikspring for vejtrafik 1 4,6% 5,0% 9. 40% trafikspring for vejtrafik 1 4,8% 5,2% % trafikspring i 2022 for international persontrafik på bane 2 4,8% 5,3% % trafikspring i 2022 for international persontrafik på bane 2 4,8% 5,3% Andre forudsætninger 12. +/- 10% for trafikindtægter på vejdelen 5,1% / 5,0% 5,7% / 5,1% 13. Tidsforbrug færge og tunnel som i trafikprognose 4,9% 5,4% 14. Ventetid og skjult ventetid for vejtrafik er udeladt 4,4% 5,2% 15. Klima- og miljøeffekter af færger er halvt så store 4,9% 5,4% 16. Ingen klima- og miljøeffekter fra færger 4,9% 5,3% 17. Ingen korrektion for indtjening på færger 5,4% Ikke relevant 18. Dobbelt korrektion for indtjening på færger 4,6% Ikke relevant times færgedrift efter åbning af den faste forbindelse 4,1% 4,7% Note: 1 Trafikspringet i den finansielle analyse inkluderer indsvingsperioden. Vi har her anvendt samme fortolkning. I følsomhedsanalyse 19 har vi vurderet effekten af, at færgedriften fortsætter mellem Rødby og Puttgarden, efter at den faste forbindelse åbner. I følsomhedsanalysen reducerer færgerne frekvensen til en afgang i timen, og billetprisen på færgerne sættes ned med 25%, når den faste forbindelse åbner. Trafikprognosen estimerer, at det betyder 14% færre personbiler på den faste forbindelsen i 2022, jf. Femern A/S (2014b). Vi har i følsomhedsanalysen forudsat, at genen ved at frekvensen halveres opvejes af den lavere billetpris, for de trafikanter, der vælger fortsat at benytte færgerne. Ligeledes har vi forudsat, at færgernes omkostninger svarer til deres indtægter, når frekvensen reduceres til 1-times 22

23 drift. Følsomhedsanalysen viser, at selv med fortsat færgedrift er Femern Bælt-forbindelsen samfundsøkonomisk rentabel. Ikke-værdisatte effekter Den samfundsøkonomiske analyse, der her er afrapporteret, følger vanlig praksis for samfundsøkonomiske analyser og de retningslinjer, som Finansministeriet og Transportministeriet har udstukket. Som altid er der effekter, der ikke er værdisat i den samfundsøkonomiske analyse. Vi har opsummeret de væsentligste i nedenstående tabel. Som det fremgår, har vi fx ikke indregnet effekten af, at den faste forbindelse aflaster det øvrige vejog banenet (fx over Storebælt). Hvis man havde indregnet denne effekt, ville resultatet af den samfundsøkonomiske analyse være blevet bedre. Vi har ligeledes ikke medregnet de bredere økonomiske effekter af Femern Bælt-forbindelsen i form af øget agglomeration og effekter på vare- og servicemarkeder, da det ikke er standard at medtage dem i samfundsøkonomiske analyser. I den samfundsøkonomiske ex post-analyse af Storebæltsforbindelsen opgjorde vi disse to effekter med stor usikkerhed til 17% af brugergevinsterne, jf. Incentive (2014). Tabel 24: Ikke-værdisatte effekter (udvalgte eksempler) Ikke-værdisat effekt Effekt på resultat 1. Aflastning af det øvrige vej- og banenet 2. Gener i anlægsperioden 3. Lavere togoperatøromkostninger internt i Danmark pga. investeringer i landanlæg 4. Effekt af overflytning af rejsende fra fly? 5. Lavere frekvens på færgeruterne Gedser-Rostock og Sverige-Tyskland 6. Mindre luftforurening og CO2-udledning pga. pkt Regularitet på jernbanenettet 8. Bredere økonomiske effekter Femern Bælt-forbindelsen har også andre effekter, fx i form af øget aktivitet i byggeriet, der kan have positive beskæftigelseseffekter på kort sigt. Sådanne kortsigtede konjunktureffekter medregnes ikke i samfundsøkonomiske analyser, jf. Transportministeriet (2003). 23

24 8 Referencer COWI (2004): Samfundsøkonomisk vurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt. Rapport. Femern A/S (2014a): Finansiel analyse af Femern Bælt-forbindelsen inkl. danske landanlæg. Rapport. Femern A/S (2014b): Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt. Rapport. Finansministeriet (1999): Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Rapport. Finansministeriet (2013): Faktaark. Ny og lavere samfundsøkonomisk diskonteringsrente. Rapport. Incentive (2014): Ex post samfundsøkonomisk analyse af Storebæltsforbindelsen. Rapport. Intraplan og BVU (2014): Fehmarnbelt Forecast Update of the FTC-Study of Rapport. Trafikverket (2014): ASEK 5.2. Rapport. Transportministeriet (2003): Manual for samfundsøkonomis analyse. Rapport. Transportministeriet (2010): TEMA Rapport. 24

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Aspekter ved hastigheder over 200 km/t -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-70-5 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1 FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi 23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi Femern A/S Aftale mellem Danmark og Tyskland fra 2008 som grundlag for Femernprojektets økonomiske model Claus Baunkjær 2 Teknisk grundlag: Sænketunnel med

Læs mere

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE 9. oktober 2007 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE Resumé: Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske analyse af en ny station

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-76-7 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund TRANSPORTMINISTERIET SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Sammenfatning 1 1.1 Baggrund

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL BAGGRUND OG INDHOLD Kattegat-komitéen spørger: Transport- og Bygningsministeriets strategiske analyse

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Opdatering af TERESA version 4.0

Opdatering af TERESA version 4.0 Opdatering af TERESA version 4.0 Dokumentationsnotat Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Elementerne i opdateringen 3 2.1 Eksterne omkostninger for fly og færge 3 2.2

Læs mere

Debatoplæg til idéfase

Debatoplæg til idéfase Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Udarbejdet af Femern Bælt A/S for Transportministeriet Finansiel analyse September 2008 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse September 2008 Transportministeriet

Læs mere

Valg af trafikmodel hvorfor FTC?

Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Trafikprognosen Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Landstrafikmodellen: ikke opdateret med den internationale trafik, men data fra LTM indgår i FTC-prognosen. Trans-Tools modellen: Ikke tilpasset korridoren.

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-75-0 Banedanmark

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Samfundsøkonomisk analyse -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-138-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Storstrømsbroen

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:

Læs mere

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Rapport Ingeniørforeningen, IDA Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Introduktion 4 3 Metode 6 3.1 Justering af de tre samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Trafik-, Bygge- og Boligministeriet, Tyskland Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling Sammenfatningsrapport Maj 2003

Læs mere

1 SAMMENFATNING 7 2 INDLEDNING 11 3 TILGANG OG METODE 12. 3.1 Samfundsøkonomisk tilgang efter anerkendte retningslinjer 12

1 SAMMENFATNING 7 2 INDLEDNING 11 3 TILGANG OG METODE 12. 3.1 Samfundsøkonomisk tilgang efter anerkendte retningslinjer 12 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 SAMMENFATNING 7 2 INDLEDNING 11 3 TILGANG OG METODE 12 3.1 Samfundsøkonomisk tilgang efter anerkendte retningslinjer 12 3.2 Centrale forudsætninger og antagelser 12 3.3

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag

Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag Samfundsøkonomisk analyse Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag September 2009 København-Ringsted projektet Samfundsøkonomisk analyse Forord Forord I denne rapport

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Ex post samfundsøkonomisk analyse af Storebæltsforbindelsen Rapport

Ex post samfundsøkonomisk analyse af Storebæltsforbindelsen Rapport Ex post samfundsøkonomisk analyse af Storebæltsforbindelsen Rapport Transportministeriet og Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Kort om analysen 3 1 Sammenfatning 4 2 Indledning 6 2.1 Oversigt over scenarier

Læs mere

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet TERESA 3.0 Dokumentation Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Cykler i TERESA 4 2.1 Brugergevinster (tid og kørselsomkostninger) 4 2.2 Interne sundhedseffekter 4 2.3 Eksterne sundhedseffekter

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren

Læs mere

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

' (! #!# )*)'+,! )!!*) #! ( ' (! #!# + -!! #!#!!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %! $ #! #!# % &!! #!#!! '(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse. Teknisk notat. Østlig og vestlig niveaufri udfletning i Ringsted samt hastighedsopgradering gennem Ringsted Station

Samfundsøkonomisk analyse. Teknisk notat. Østlig og vestlig niveaufri udfletning i Ringsted samt hastighedsopgradering gennem Ringsted Station Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat og vestlig niveaufri udfletning i Ringsted samt hastighedsopgradering gennem Ringsted Station Samfundsøkonomi Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Michael Knørr Skov Afdelingschef, COWI A/S 1 AD 2200? 2 Mythbuster Vi er langt fra færdige med at udvikle Danmarks transportinfrastruktur

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland Region Sjælland Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Den faste forbindelse under Femern Bælt. Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker

Den faste forbindelse under Femern Bælt. Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker Den faste forbindelse under Femern Bælt Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker Den korteste vej mellem Nordeuropa og Skandinavien En del af det europæiske transportnetværk Den faste forbindelse

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE INDHOLD 1. SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Notat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger

Notat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger Notat Januar 2015 Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger Knud Erik Andersen har i januar 2015 publiceret endnu en debatbog om Femern-projektet - Analyse af nye trafikprognoser for Femern-forbindelsen,

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Juni 2015 Alternative finansieringsformer Notat 15 2015 Af Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Copyright: Forsidefoto: Udgivet af: Rekvireres: ISSN: ISBN: Hel eller delvis

Læs mere

TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN

TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN Til Kattegat-Komiteen Dato Juni 2016 TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN Revision 2 Dato 2016-06-30 Udarbejdet

Læs mere

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Februar 2017 Hovedkonklusioner Der er ikke tradition for at indregne forventede teknologiske fremskridt, når der foretages cost-benefitanalyser.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen

Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen CVR 48233511 Marts 2015 Udgivelsesdato : 24. marts 2015 Vores reference : 22.2794.01 Udarbejdet : Martin Elmegaard Mortensen, Ute Stemmann,

Læs mere

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt November 2014 Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt INDHOLD 0. RESUME AF TRAFIKPROGNOSENS GRUNDLAG OG HOVEDKONKLUSIONER... 3 0.1. Grundlaget for trafikprognosen... 3 0.2. Trafikprognosens

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om trafikale beregninger og brugerfinansieringsanalyse

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om trafikale beregninger og brugerfinansieringsanalyse Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om trafikale beregninger og brugerfinansieringsanalyse Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for trafikmodelberegninger...

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Stigende opbakning til Femern Tunnel Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere