Bilag 1: Mig og mig selv Bilag 2: Mig og mig selv Logbog - Mig og mig selv... 17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Mig og mig selv... 15 Bilag 2: Mig og mig selv... 16 Logbog - Mig og mig selv... 17"

Transkript

1

2 Indhold Leder i mit liv moduler med fokus på at blive Leder i mit liv... 3 Lærerig weekend med frivillige fra KFUM og KFUK... 3 Kort præsentation af folkene bag Leder i mit liv... 4 Didaktiske overvejelser... 5 Cooperative learing som inspirationskilde... 5 Logbogen... 6 Facebook... 6 Om KFUM og KFUK i Danmark... 7 Verdens største ungdomsbevægelse... 7 KFUM og KFUK er for alle uanset tro og overbevisning... 7 Modulrækkefølge... 8 Mig og mig selv... 9 Bilag 1: Mig og mig selv Bilag 2: Mig og mig selv Logbog - Mig og mig selv Mig og konflikterne Bilag 1: Hvordan håndteres en konflikt Bilag 2: Konflikttrappen Bilag 1 Mig og min præsentation Logbog: Mig og min præsentation Happy Spot Logbog: Mig og min præsentation Mig og mit lederskab Bilag 1: Mig og mit lederskab Bilag 2: Mig og mit lederskab Bilag 3: Våbenskjold

3 Mig og dem jeg leder Logbog: Mig og dem jeg leder Mig og mit team Bilag 1: Mig og mit team Bilag 2: Mig og mit team Logbog: Mig og mit team Mig og min tro KFUM og KFUK s kristendomsprofil. Læs evt. mere på 86 Mig og det gode liv Bilag 1: Mig og det gode liv Logbog: Mig og det gode liv Mig og alle forventningerne Bilag 1A: Interessentanalyse, del Bilag 1B: Interessantanalyse, del Bilag 2 og logbog Bilag 3: P1 lydklip Mig og min sundhed Logbog: Mig og min sundhed, del Logbog: Mig og min sundhed, del Mig og samfundet Bilag 1: Værdier/elementer i et demokratisk samfund Bilag 2/logbog: Logbogsøvelse Logbog: Mig og samfundet Mig og min fremtid Bilag 1: Mig og min fremtid Bilag 2: Mig og min fremtid Logbog 1: Mig og min fremtid - sortering af drømme Logbog 2- Målbeskrivelse

4 Leder i mit liv Ideen til valgfaget Leder i mit liv er et resultat af en dialog mellem en gruppe frivillige i KFUM og KFUK og efterskolerne. Det viste sig, at der på flere efterskoler var et ønske om en slags lederuddannelse, som kunne udbydes på skolerne. Igennem denne uddannelse skulle de unge klædes på til at fungere som ledere både i deres liv generelt og i et frivilligt engagement. Dette førte til, at en række frivillige udviklede dette valgfagsmateriale, som vi håber, I vil tage godt i mod. Materialet kan forhåbentlig virke som inspiration til valgfagsmoduler eller indspark i relevante fag på skolen. Efterskolelivet er for mange unge en skelsættende begivenhed. En periode hvor der sker meget i de unges liv og personlige dannelse. En tid hvor store spørgsmål omkring identitet, interesser, holdninger og følelser bobler i de unges hverdag og fylder meget. På efterskoler har lærerne en unik mulighed for at følge de unge et stykke livsvej og give de unge med- og modspil på rejsen. 12 moduler med fokus på at blive Leder i mit liv Igennem 12 moduler af halvanden time får lærere og elever en mulighed for at vende og dreje livets mange sider og ikke mindst skabe rum for samtale og refleksion. Alle modulerne kredser om at være Leder i mit liv og med fokus på et aktivt medborgerskab. Valgfaget Leder i mit liv skal forstås meget bredt, og som en proces for eleverne. I valgfaget bliver der skabt rum, hvor de unge kan dvæle ved sig selv, og måske blive hjulpet på vej til at blive den de er og ønsker at være. I valgfaget bliver der fokuseret på det hele menneske. De unge vil komme omkring deres fremtid, sociale liv, frivillige engagement, sundhed, lederkompetencer, det gode liv hvad er det for mig? Hvad tror jeg på, og hvorfor? Hvordan kan jeg klare de mange forventninger, jeg bliver mødt af og meget mere. At være efterskolelærer betyder, at man ofte får en særlig plads i de unges liv. En plads som man i dette forløb kan bruge konstruktivt til at stille nysgerrige spørgsmål til de unge. Man kan være et menneske, de unge kan spejle sig i og spille bold op af. Skal udbyttet af faget blive konstruktivt for den unge, kræver det, at læreren er med på at sætte sig selv i spil. Måske det også vil give stof til eftertanke til underviseren. Lærerig weekend med frivillige fra KFUM og KFUK Udover valgfagene vil KFUM og KFUK gerne invitere valgfagseleverne på en weekend, hvor der forhåbentlig bliver mulighed for at møde elever fra andre skoler, som også arbejder med valgfaget. 3

5 Weekenden vil give mulighed for at gå i dybden med nogle af de redskaber og teknikker, som eleverne lærer i forløbet. Det kunne eksempelvis være at træne præsentationsteknik for hinanden, formidlingsøvelser, debatter om tro og eksistens, socialt samvær og introduktion til, hvad den frivillige verden i bred forstand kan give af kompetencer. Til valgfaget er der udarbejdet nogle arbejdspapirer og bilag, som ligger færdigt som materiale. Disse skal printes af underviseren. Når valgfaget afsluttes, har eleverne opnået kompetencer, som åbner muligheder for at være aktiv leder i frivillige foreninger. Samtidig har eleven opnået viden om sin egen væren, kompetencer og verden, hvilket gør dem til leder i eget liv. Vi håber, at I vil tage godt imod valgfaget, og at det vil inspirere eleverne til refleksion og personlig udvikling. På vegne af KFUM og KFUK i Danmark Bessie Rauff, Lasse Nyhus, Jesper Lunau, Helle Cæsar og Maria Klogborg Jensen Kort præsentation af folkene bag Leder i mit liv Bessie Rauff, 36 år ansat som udviklingskonsulent hos KFUM og KFUK med ansvar for foreningsudvikling og uddannelse. Uddannet sygeplejerske, journalist og diplom i ledelse. Er vokset op hos KFUM-Spejderne og har en lang frivillig fortid der, både som kursusleder på forskellige ungdomslederkurser, spejderleder, udvalgsmedlem og bestyrelsesmedlem. Det frivillige fokus har især været på uddannelse, motivation, kommunikation og ledelse. (Facebook Bessie Rauff og LinkedIn) Lasse Nyhus, 25 år ansat som Projekt/cafe konsulent i KFUM og KFUK s Hovedforening i København. Har læst det det samfundsvidenskabelige basis år på Aalborg Universitet, startet café i Aarhus, arbejdet som Global iværksætter, og er nu ved at afslutte læreruddannelsen. Har været medlem af KFUM og KFUK s kursusudvalg i seks år, og har været kursusleder for forskellige kurser i KFUM og KFUK. (Facebook Lasse Nyhus) Jesper Lunau, 29 år, ansat som kommunikationskonsulent for Spejdernes Lejr 2012 med ansvar for intern og eksten kommunikation, samt rådgivning og strategi. Uddannet bachelor i filosofi og retorik, samt journalist. Har i over tyve år været medlem af KFUM-spejderne, hvor han har udviklet evner inden for ledelse, coaching, undervisning og kommunikation. (LinkedIn: Jesper Lunau) Helle Cæsar, 24 år. Lærerstuderende i Aarhus med dansk og historie som linjefag. Opvokset i KFUM og KFUK, hvor tiden er brugt på børne- og teenklubber, Blåkilde Efterskole, disko og bestyrelsesarbejde. Har et hjerte der brænder for Afrika, og har i den forbindelse arbejdet og været frivillig i Afrika InTouch. Udover 4

6 det frivillige arbejde, er Helle ansat som mentor for 2 unge piger med dansk som 2. sprog gennem Aarhus Kommune og Mercuri Urval. (Facebook: Helle Cæsar Trend). Maria Klogborg Jensen, 24 år. Lærerstuderende i Aarhus med dansk, samfundsfag og biologi som linjefag. Sidder med i Kursusudvalget i KFUM og KFUK, og er opvokset i Midt- og Vestjylland med KFUM og KFUK som bagland, været leder på diverse konfirmandlejre og aktiv i unge voksne. Har gået 2 år på Nørre Nissum Efterskole, og været volontør i Afrika i fire måneder. Maria er også mentor for to unge piger med dansk som 2. sprog. Brænder for at få lov til at gøre en forskel i unges liv og være med til at åbne verden for andre. (Facebook: Maria Klogborg Jensen) Didaktiske overvejelser Som underviser af materialet til Leder i mit liv må man meget gerne have gjort sig nogle overvejelser omkring KFUM og KFUK s arbejde og værdier. Materialet er udarbejdet, så det er tro mod værdierne i KFUM og KFUK, som vi håber og tror er ret samstemmende med de værdier, som I gerne vil udleve på efterskolerne. Vil I vide mere om KFUM og KFUK kan I besøge vores hjemmeside på og måske også beskrivelsen af vores kristendomsprofil på Man skal som lærer være klar til at sætte sig selv i spil, da mange moduler går tæt på eleverne, hvilket medfører, at eleverne skal mærke lærerens engagement i faget. Man skal turde standse op og tage diskussionerne og gribe boldene, mens de er i luften. Det er vigtigt, at eleverne oplever nærvær, accept og respekt af forskellige holdninger, da læreren vil fungere som et forbillede på en ideel leder. Til alle modulerne er der indlagt debat/diskussion, hvor eleverne kommer til orde. Undervisningen vil veksle mellem plenum, gruppearbejde, og makkerdiskussioner. På forsiden til hvert modul kan man læse hvilke yderligere undervisningsformer, som vil blive benyttet i undervisningen. Eksempelvis skuespil, cases, CLstrukturer osv. Leder i mit liv er bygget op om 12 moduler, á 2 x 45 minutter, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forhold til omverdenen, andre, sig selv og Gud, som beskrevet i forordet. Cooperative learing som inspirationskilde Metodeovervejelserne har taget udgangspunkt i en undervisning, hvor eleverne selv er aktive, og hvor et læreroplæg ikke må vare længere end 10 minutter. Tanken bag dette er, at eleverne skal stimuleres og selv tage del, føle ejerskab og ansvar for dette valgfag, og dermed blive Leder i mit liv. Klassen vil blive inddelt i faste arbejdsteams á fire elever. Antallet af elever i de forskellige teams er fastlagt efter inspiration fra Cooperative Learning. Ideen med teamarbejdet er, at eleverne bliver fortrolige med hinanden i teamet 5

7 gennem de 12 moduler, og at de kan bruge hinandens ressourcer. Hvis det er muligt at lave en lige fordeling af køn i de enkelte teams, er dette den ideelle sammensætning. Læs mere om Cooperative learning på Vi har ladet os inspirere af og brugt strukturer fra Cooperative Learning af Spencer Kagan og Jette Stenlev fra forlaget Alinea. Logbogen Eleverne skal i forbindelse med hvert modul bruge deres logbog, hvilket skal sikre, at eleverne oplever en rød tråd gennem forløbet. Logbogen vil blive brugt på forskellige måder, men vil være gavnlig ift. at sikre opsamling og refleksion løbende. Derudover bruges logbogen som en synliggørelse af elevernes egen udvikling gennem faget. I reglen vil de sidste 10 minutter af undervisningen være helliget en opgave, som er beskrevet i logbogen. Da der ikke eksamineres i faget, er logbogen et godt redskab til eleverne, så de har et produkt efter undervisningen, som de forhåbentlig også kan bruge fremadrettet. Logbogen er personlig og elevernes frirum. Læreren skal derfor ikke tjekke eller have adgang til logbogen. Det er elevernes eget ansvar at tage logbogens muligheder seriøst. Rent praktisk tænkes logbogen som en mappe, eleverne løbende kan sætte ark og noter i, efterhånden som undervisningen skrider frem og materiale udleveres. Facebook Facebook bruges som element i valgfaget, da Facebook er et socialt medie, som er en del af elevernes hverdag, og megen kommunikation foregår herover. Til de fleste moduler stilles en opgave, som skal udføres, og det færdige resultat lægges på Facebook af eleverne. Vi har lavet en lukket gruppe på Facebook, som hedder Leder i mit liv, som I kan benytte. Og derved både komme i dialog med os bag materialet, samt følge med i, hvordan andre efterskoler løser de valgte opgaver. Ved brug af Facebook synliggøres valgfaget, og elevernes engagement og motivation iscenesættes. Det, der lægges op på Facebook, kan lige så vel ligge på skolens hjemmeside, og derved gøre skolens tiltag for lederuddannelse synlig. Der vil i undervisningen ofte være brug for projekter, adgang til computer, højtalere og internet. En udførlig materialeliste vil være at finde i beskrivelsen af de enkelte moduler. Vi anbefaler, at man skimmer alle disse inden valgfagets start, da der undertiden er materialer som skal skaffes, som det er rart at være opmærksom på nogle dage inden undervisningen. 6

8 Om KFUM og KFUK i Danmark Om KFUM og KFUK KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud og at Gud tror på dem. Vi arbejder med børneklubber, teenklubber, konfirmandklubber, festivals, musik- og dramagrupper, stævner og sommerlejre. KFUM og KFUK i Danmark er en kristen organisation for børn og unge. Det præger de aktiviteter, vi laver, og den måde, vi er sammen på. Verdens største ungdomsbevægelse KFUM og KFUK er en del af en verdensomspændende bevægelse. Over hele verden findes foreninger med samme navn og formål. KFUM (YMCA) og KFUK (YWCA) findes i ca. 125 forskellige lande. KFUM regnes for at være verdens største ungdomsbevægelse med 45 mio. medlemmer. I alt har KFUM og KFUK ca medlemmer i Danmark. KFUM og KFUK er for alle uanset tro og overbevisning KFUM og KFUK definerer sig med en positiv kristendomsprofil, hvor der er plads til alle, og hvor man tror på potentialet i den enkelte. Hos KFUM og KFUK er dialog og rummelighed i centrum, og det præger den måde, man er sammen med hinanden på i bevægelsen. Målgrupperne vil både være børn, der i forvejen kommer fra en kristen baggrund, og alle børn, der måske/måske ikke er døbte, men ikke har nogen aktiv kristen tradition med hjemmefra. Blandt nydanskere er det mest oplagt for KFUM og KFUK at henvende sig til kristne indvandrergrupper. KFUM og KFUK har åbent medlemskab, så mennesker af alle trosretninger kan deltage i aktiviteterne. KFUM og KFUK ønsker, at markere sig som en organisation, der er kendt for at kunne tilbyde elementær indføring og gode oplevelser med kristendom og gøre det godt, sobert og sjovt. Lokalt, på det nære plan, gennem klubber og andre tilbud til børn og teenagere, og på distrikts- og landsplan gennem tilbud om festivals, lejre, kurser og internationale oplevelser. 7

9 Modulrækkefølge Der er gjort didaktiske overvejelser ift. rækkefølgen af modulerne, således de bygger videre på læring fra tidligere moduler. Vi foreslår nedenstående modulrækkefølge: 1. Mig og mig selv 2. Mig og konflikterne 3. Mig og min præsentation 4. Mig og mit lederskab 5. Mig og dem jeg leder 6. Mig og mit team 7. Mig og min tro 8. Mig og det gode liv 9. Mig og alle forventningerne 10. Mig og min sundhed 11. Mig og samfundet 12. Mig og min fremtid 8

10 Mig og mig selv Mål med valgfaget Elevernes motivation for valgfaget Efterskolens motivation for valgfaget KFUM og KFUK s tilbud De vigtigste pointer med undervisningen Undervisningsformer Materialer Kilder Gennem modulet får eleven skabt større bevidsthed om sig selv. Dette sker ved egenrefleksion og ved at spejle sig i andre. Eleven bliver bevidst om sit eget potentiale, kvaliteter og kompetencer. Eleverne befinder sig midt i en forvirrende tid, hvor der er fokus på identitetsdannelsen, og hele hvem er jeg-problematikken. Igennem modulet får eleven mulighed for at blive mere opmærksomme og bevidste om sig selv. Ved at give rum for, at de unge reflekterer over deres identitet og hvem de er, kan efterskolen være med til at sikre de unge menneskers dannelse. Provokatour dannelsesrejse for unge mellem år i Berlin, med fokus på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed for at blive udfordret på egne og andres holdninger. 1. Lær dig selv at kende det er individuelt, hvad der er vigtigt for den enkeltes liv og identitet. 2. Omgivelsernes reaktioner og opførsel har stor betydning for ens selvværd og selvtillid. 3. Alle er gode til noget, og alle har værdi. Forventningsafstemningsøvelse (hånd) Skriveøvelse Collage A4 papir Hjertebreve + konvolutter En bunke magasiner/blade Sakse Limstifter Karton Tønnesvang; Selvet i pædagogikken, og Skolen som vitaliseringsmiljø. 9

11 Sociale medier (Facebook) For dannelse, identitet og fællesskab Lektien, hvor de skal finde en video, uploades på Facebook-siden. Lektier Hvert CL-team skal finde en video eller sang på YouTube, som viser en (eller flere) personer, der virker til at have selvværd. Upload den på Facebook og skriv i kommentarfeltet, hvorfor netop denne sang/video er valgt. Logbog Efter snak om identitetsdannelse, skal de i logbogen reflektere over deres styrkesider m.m. Bilag Bilag 1: forhåndsøvelsen Bilag 2: integritetsøvelse 10

12 Intro til modulet At være ung er en turbulent tid, hvor der bliver brugt mange ressourcer og tanker på at finde ud af, hvem man selv er, og hvad man står for som menneske. Identiteten er ved at blive skabt. Igennem dette modul bliver eleven bevidst om sig selv igennem andre og sig selv. Desuden bliver eleven bevidst om sit eget potentiale, kompetencer og kvaliteter. Intro v. lærer Startteaser: Det er vigtigt at være bevidst om, hvem du er og hvilke kvaliteter, du besidder. Når du først kender dig selv, har du mulighed for at give andre meget mere af dig selv og dette er vigtigt som leder. Modulet mig og mig selv er med til, at du lærer dig selv bedre at kende! Og hvem vil ikke gerne det? HUSK at du er vigtig og har mange kvaliteter! Forventningsafstemning (10 min.) Lærer Øvelse Som introduktion til valgfaget skal eleverne gøre sig nogle tanker om faget og deres rolle i det. Læreren introducerer første øvelse i valgfaget, som er en forventninger på forhånd -øvelse. Hver elev får uddelt et A4 papir (bilag 1), hvor de hver især skal tegne deres hånd på. Hver elev skal skrive fem ting, som de forventer af valgfaget. En forventning for hver finger. Læreren skriver nogle hjælpelinjer op på tavlen, som eleverne kan støtte sig op af: Hvad forventer jeg af Leder i mit liv? Hvad får jeg ud af det? Hvad lærer jeg? Hvorfor er jeg her? Forventnings-hånden sættes ind i mappen og trækkes frem igen som en senere evaluering, og man kan også trække den frem i modulet Mig og fremtiden, som afslutter valgfaget. Visionsboard hvad drømmer du om? (30 min) 11

13 Øvelse Du kan visualisere dine ønsker og drømme i et visionboard (også kaldet drømmekort, collage osv.). Sådan gør du: Teamet for collagen er Mig og mig selv hvad har værdi for mig, og hvad drømmer jeg om. o o o o o Materiale du skal bruge: En bunke blade, saks, limstift, et stykke karton eller ramme, evt. pynt (glimmertuscher og lign.) o o o o Sæt god tid af til collagen, sæt dig et behageligt sted, evt. med en kop the og god musik Brug tid på at klippe ting ud der inspirerer dig (overskrifter, stemningsbilleder, ting, rollemodeller) Derefter sætter du de udklip du stadig vil beholde på din collage Hæng din personlige collage et sted hvor du ser det dagligt og mærk inspirationen. Identitet (20 min.) 12

14 Lærer Kort oplæg om identitet, integritet, selvværd og selvtillid, jf. Tønnesvang. Identisk = det samme som. Ifølge Eriksson er identitet et relationelt fænomen, af indre og ydre betingelser. Indre betingelser: Medfødte dispositioner, opvækstbetingelser og erfaringer. Ydre betingelser: De aktuelle sociokulturelle betingelser (hvordan ser samfundet på ungdommen?), præget af venner, familie og samfund. Dannelsen af ens identitet sker gennem de ydre og indre betingelser og foregår hele livet, men særligt i ungdomsårene, sker der en stor udvikling. Tønnesvang taler om Jeg et og Mig et. Jeg et udgør selvtilliden, hvor det jeg gør er en vigtig faktor. For at denne styrkes kan der fx være tale om at få ros. Mig et udgør selvværdet, hvor det jeg er er en vigtig faktor. Hos Tønnesvang findes begreberne identitet og integritet også. Integriteten: er vores platform, de normer og værdier jeg altid har med mig noget der ligger dybt tilbage fra vores opdragelse. Identiteten: er de enkelte rør vi lægger ovenpå vores integritet. Dette kan både være en fritids-identitet, kønsidentitet, venne-identitet osv. Er der forbindelse mellem rørene, er man et integreret menneske ifl. Tønnesvang. (Se illustration på bilag 2), og vil nemmere kunne begå sig mellem mennesker. Øvelse På bilag 2 skal eleverne skrive ned, hvad de mener, deres integritet og identiteter er. Spidsrodsøvelse (10 min) Øvelse Teamet skriver på et stort stykke papir 10 negative udsagn/ord. Deltagerne stiller op i to rækker med front mod hinanden. En vælges til at gå spidsrod op imellem de to rækker. Fra de to rækker bliver der udelukkende sagt de negative ord/sætninger fra papiret til personen, som også får et skub engang imellem. Alle går spidsrod. Snak bagefter om hvordan det føltes. 13

15 Lav øvelsen igen med samme opstilling som før og samme fremgangsmåde. Fra de to rækker bliver der udelukkende sagt positive ord til personen, som også får et par skulderklap. Tal bagefter om hvordan det føltes og om forskellen på de to runder. Hvordan påvirkede øvelsen jeres tanker om jer selv? Humør? Forhold til de andre? Logbog (10 min.) Hvad er jeg god til? Eleverne skal reflektere over, hvad deres styrkesider er. Hvad de er gode til, og hvad og hvordan de kan styrke deres selvværd og selvtillid. Dernæst skal eleverne skrive ned, hvor de ser, at de kan bruge deres styrkesider. Er der nogen situationer på efterskolen, hvor de kan komme i spil? Eller er der steder i den frivillige verden, hvor de ser sig at de kan gøre en forskel og bruge deres kompetencer, eller måske få lov til at træne de evner, som de gerne vil styrke? Dette udfyldes i deres logbog. Hjertebreve (10 min.) Øvelse Der er på forhånd klippet røde hjerter ud. Hver elev skal skrive en kompliment til hver af de andre elever. Komplimenter er kun rosende ord, men kan være alt fra, at man har et dejligt smil, er god at snakke med, er god til fodbold. I klassen ligger der en konvolut til hver elev, hvor hjerterne med komplimenter lægges i. Eleverne får konvolutten med efter endt modul. Læreren må gerne sætte lidt stille musik på, der fordrer refleksion og stilhed. Lektier/Facebook Hvert CL-team skal finde en video eller sang på YouTube, som viser en (eller flere) personer, der virker til at have selvværd. Upload den på Facebook og skriv i kommentarfeltet, hvorfor netop denne sang/video er valgt. 14

16 Bilag 1: Mig og mig selv Forhåndsøvelsen Tegn din hånd på den ene halvdel af papiret. Skriv i hver finger, hvad dine forventninger til valgfaget er. Hvad forventer jeg af Leder i mit liv? Hvad får jeg ud af det? Hvad vil jeg gerne lære? Hvorfor er jeg her? 15

17 Integritet og identitet, jf. Tønnesvang Bilag 2: Mig og mig selv Hvad er min identitet? Hvad er min integritet? 16

18 Logbog - Mig og mig selv I dette modul har vi kredset om mig og mig selv, hvor du er blevet bevidst om, hvad dine styrkesider er. Skriv i din logbog, hvad dine styrkesider er, og hvor du kan bruge dem og husk! Der kommer ikke nogen og tjekker, om det er rigtigt Hvad er jeg god til? Hvordan kan jeg bruge mine styrkesider her på efterskolen? Hvilke af mine kompetencer vil være en styrke i frivilligt arbejde? 17

19 Mig og konflikterne Mål med valgfaget At eleverne får bevidsthed om, at konflikter er uundgåelige og ikke problemer, som skal undgås. Modulet tager udgangspunkt i elevernes egen verden og deres forhistorier, som de kan bruge i sociale, faglige og frivillige relationer. Elevernes motivation for valgfaget Eleverne får nogle værktøjer til at håndtere konflikter, som fx kan opstå på efterskolen. Efterskolens motivation for valgfaget Efterskolen får en gruppe unge mennesker, som har fået værktøjer til at kunne håndtere en konflikt hensigtsmæssigt. KFUM og KFUK s tilbud Provokatour dannelsesrejse for unge mellem år i Berlin, med fokus på personlig udvikling, forskellige roller, meningsdannelse. En mulighed for at blive udfordret på egne og andres holdninger. De vigtigste pointer med undervisningen Undervisningsformer Materialer 1. Det tager 20 minutter før mange mennesker kan konflikthåndtere. 2. Konflikter er en uundgåelig del af livet. 3. Ikke alle konflikter kan og skal løses, men de skal håndteres 4. Konflikter er nødvendige for at skabe forandring. 5. Alle har et medansvar for, hvordan en konflikt håndteres. PowerPoint med musik (visuelle indtryk) CL-øvelser Konflikttrappen Storyline A4-papir Tusser Kilder Rosenberg Marshall B. Ikke voldelig kommunikation. Girafsprog" Sociale medier (facebook) Eleverne skal i CL-teamet lave en afstemning på Facebook, som de andre i Facebook-gruppen kan svare på. Fx en situation, der beskriver en konflikttype og som man kan svare a., b. eller c. til. 18

20 Lektier Logbog Bilag Ind til næste modul skal eleverne finde eksempler på konflikter og sætte dem ind i skemaet i logbogen, hvor de kategoriseres. Eleverne skal lave lektier i logbogen, hvor de kategoriserer de konflikter, som de møder i deres dagligdag. Bilag 1: Hvordan håndteres en konflikt Bilag 2: Konflikttrappen Bilag 3: Konflikttyper 19

21 Intro til modulet Alle mennesker er dagligt i konflikt. Mange konflikter er så små, at vi ikke vil italesætte dem som konflikter, men blot som uoverensstemmelser. Som ung skal man lære at håndtere sine konflikter, kunne skelne mellem personlige, interesse, værdi og instrumentelle konflikter og kunne løse disse på en passende måde. Intro Når eleverne kommer ind, så er der slideshow med konfliktagtige billeder og høj musik. Fx Prodigy s Smack my bitch up eller lignende voldsomt musik. (de første 27 slides, alle billederne) Hurtigskrivning Hvad tænker I, når jeg skriver Mig og konflikthåndtering op på (5 min.) tavlen? Udlever papir til eleverne. Hvad er en konflikt? (30 min.) Lærer Hvad tænkte I, da I så billederne? Konflikthåndtering er en proces og handler ikke om konfliktløsning. Der er ikke noget facit, men derimod en række værktøjer til bedre at sætte os i stand til at håndtere konflikter (konflikter er ikke dårlige, men skaber udvikling). Konflikter er en uundgåelig del af livet. Konflikter er nødvendige for at skabe forandring. Kunsten er at håndtere dem kompetent. Fakta Ordet mobning stammer fra det engelske ord mob, som betyder hob, pøbel og kan føres tilbage til de energier, aktiviteter som mennesker lader sig rive med i f.eks. ved masse demonstrationer, fodboldkampe. Øvelse Eleverne laver i CL-teams deres egen definition af en konflikt. Instruktøren beder CL-teams fortælle deres definition i plenum. Lærer En konflikt kan defineres som (findes også på PowerPoint): Konflikter handler om en bestemt sag, som to parter er uenige om. Sagen 20

22 medfører nogle bestemte følelser i konfliktens parter, og de følelser bevirker, at parterne har svært ved at tale sammen. Eller: En uoverensstemmelse mellem en eller flere parter, der fremkalder spændinger hos den enkelte. Lærer Få eleverne til at komme med eksempler på konflikter og skriv dem op på tavlen. Eksempler på konflikter: Kæresteproblemer Stridigheder mellem piger og pigegrupper Uenighed om fodboldregler Provokerende opførsel overfor hinanden i klassen Opsamling Det vil altså sige, at en konflikt for eksempel kan være brud på regler og parterne kan føle sig kede af det, usikre, vrede, utilfredse eller irriterede på hinanden. På grund af følelserne kan parterne ikke tale sammen på almindelig vis, måske fordi de råber, siger grimme ting og glemmer at lytte til hinanden. Nogen mennesker har brug for 20 minutter til at falde ned, før de kan konflikthåndtere. Hvordan håndteres en konflikt? (20 min.) Erfaringsudveksling Øvelse Alle teams får udleveret noget papir og nogle tusser. Hver person skriver stikord om en situation, hvor han/hun blev vred/ såret / ked af det eller noget andet (konflikt). Få et par af eleverne til at fortælle om deres situationer: Hvordan var deres rolle i konflikten? Var de mobbere eller var de den som mobbede? Hvordan føltes det at hhv. mobbe og blive mobbet? 21

23 Var det en positiv/negativ, oplevelse som gav dig selv noget fik du mere selvværd. Opnåede du status hos dine venner? Lærer Gennemgå planchen sammen med klassen (er vedlagt som bilag 1 til print, samt findes på PowerPoint). Når vi hører/modtager et negativt budskab, står vi overfor at vælge hvad vil jeg gøre ved budskabet? 1. Rette bebrejdelser mod os selv. Når vi vælger denne mulighed her det store omkostninger for vores selvværd, fordi vi føler os skyldige. 2. Rette bebrejdelsen mod andre. Når vi vælger denne mulighed er det ofte fordi, vi er vrede. 3. Fornemme vore egne følelser og behov. Når vi vælger denne mulighed bliver vi klar over, at vores følelse af at være såret kommer fra vores eget behov for at blive påskønnet. 4. Fornemme andres følelser og behov. Når vi vælger denne mulighed, ser vi den anden og den andens behov. 22

24 Øvelse Brug elevernes konflikter fra før og spørg ind til deres konflikt - Hvad gjorde de ved budskabet? 1. Bebrejder mig selv. 2. Bebrejder andre. 3. Fornemmer mine egne følelser og behov. 4. Fornemmer andres følelser og behov Hvad kunne du have undgået? Hvad burde du have gjort? Prøv at få eleverne til at forstå, at det er vigtigt at fornemme: hvad føler jeg, og hvad føler den anden? Konflikttrappen (25 min.) Lærer: Vi skal nu se på et værktøj, som man kan bruge, når man står i en konflikt. (se PowerPoint) Når vi er vi er i en konflikt, kan vi vælge: At slå er det samme som at angribe modparten enten sprogligt eller fysisk. At gå er at gå bort fra konflikten for at undgå den. At stå betyder at man forsøger at løse konflikten på en god måde. Det hjælper aldrig at slå, at gå kan være løsningen hvis konflikten er en interessekonflikt, hvor der er begrænsede midler (der er en bil, og i er to mennesker). Vi står nu tilbage med den sidste - nemlig at stå. Hvis vi bliver stående, kan vi benytte os af Konflikttrappen (se bilag 2). Vis eleverne konflikttrappen på PowerPoint-showet og gennemgå punkterne på trappen, samt de tre nedenstående Op, ned og hjælp fra andre Op ad trappen Vi siger, at konflikter trapper op, når de bevæger sig et trin op ad trappen. Samtidig bevæger de sig væk fra en fredelig løsning. Ned ad trappen 23

25 Omvendt kan konflikten trappes ned, hvis begge parter samarbejder om at finde en løsning på konflikten. Hjælp fra andre Konfliktens parter kan behøve hjælp fra andre, for at kunne komme ned af konflikttrappen. Lærer Løs problemet trin for trin Trin 1: Hvad er problemet? Trin 2: Hvilke løsninger findes der? Som er god for mig? Og som er god for de andre? Hvad kan der ske? Trin 3: Lav en plan for løsningen. Afprøv planen i hovedet. Virker den? Vælg den bedste løsning. Hvis ikke, så lav en anden. Er den sidste løsning åben krig, så brug lidt mere tid på den næstsidste løsning. Citat: Dalai Lama Lærer I Undervisningsmiljøloven står der, at alle elever skal have det godt i skolen. Skolen skal ikke kun lære jer at læse, skrive, regne og alt det andet, I har i timerne. Skolen skal faktisk også gøre dig glad, tryg og veltilpas. Men du som elev i skolen har også pligt til at medvirke til at gøre skolen til et rart sted at være det er ikke kun de voksnes ansvar. Du har pligt til at: Tage ansvar for dig selv og dine kammeraters trivsel. 24

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? I dette materiale finder I en række øvelser, som I kan bruge

Læs mere

Modstand, involvering, facilitering. Faglige Forårsdage Tirsdag, d Keld Kunze

Modstand, involvering, facilitering. Faglige Forårsdage Tirsdag, d Keld Kunze Modstand, involvering, facilitering Faglige Forårsdage Tirsdag, d. 27.5.2014 Keld Kunze Aftaler for samvær Fortrolighed om personlige oplysninger Deltag men det er OK at sige pas Værdsættende fokus Ingen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Velkommen dag 3. Teammøde

Velkommen dag 3. Teammøde Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

DER ER BRUG FOR ALLE

DER ER BRUG FOR ALLE Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

Uenigheder i personalegrupper

Uenigheder i personalegrupper Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere