Markvandring på Forskningscenter Foulum. 10. juni 2004 kl

Transkript

1 Markvandring på Forskningscenter Foulum 10. juni 2004 kl

2 Velkommen til Markvandringen på Forskningscenter Foulum. Vi håber på, at du må få nogle gode og inspirerende timer sammen med andre planteavlsinteresserede. Medarbejderne ved Danmarks JordbrugsForskning vil vise de nyeste resultater og igangværende forsøg frem. Vi planlægger også en spændende markvandring på Foulum til næste år. Den vil lige som i år finde sted den anden torsdag i juni. Du må selv vælge de stande, som du mener er interessante for dig. Hver hele og halve time starter en orientering ved standene. Med en halv times mellemrum vil der være gratis befordring med en bus mellem de afmærkede stoppesteder. Placeringen af de enkelte stande er vist på kortet på næste side. Der er mulighed for at købe forfriskninger og en bid brød i hallen på Foulumgård. I marken på Foulumgård 1. Pløjefri dyrkning i kornsædskifter 2. Pløjefri dyrkning som middel til reduceret udledning af drivhusgasser 3. Det økologisk kvægsædskifte 4. Vårbygsorter til økologisk jordbrug 5. Økologiske sædskifter til kornproduktion 6. Manganmangel: Har husdyrgødningen en kalkvirkning? Burrehøjvej 10. Afgræsningssystemer til malkekvæg I og ved hallen på Foulumgård 11. Teknik til præcisionsgødskning 12. DJFgeodata Jordbundsdata på internettet 13. Pl@nteInfo Semifieldanlæg på Forskningscentret 7. Udnyttelse af N i gylle separeret eller ikke separeret 8. Vanding og gødskning af kartofler 9. Kløvertræthed 2

3 Foulumgård Hobro 2 1 Foulum Forskningscenter Foulum 10 6 Hobro Landevej Blichers Allé Burrehøjvej Randers Randersvej Viborg 3

4 1. Pløjefri dyrkning i kornsædskifter Elly Møller Hansen, Jørgen E. Olesen og Lars Andreasen På standen præsenteres et forsøg anlagt i efteråret 2002 med fire typer pløjefri dyrkning i fire sædskifter, hvor én afgrøde i hvert sædskifte er repræsenteret hvert år. I 2004 dyrkes vinterraps (halm efterladt), vårbyg med udlæg af rajgræs (både med og uden halm efterladt) og ærter (halm efterladt). Afgrøderne gødes med 100 kg ammonium-n/ha i svinegylle suppleret med handelsgødning. I et udvalg af afgrøder måles nitratudvaskning. Derudover er der indlagt forsøg med fem forskellige gødningsniveauer i handelsgødning, tre efterafgrødebehandlinger, hvor der måles eftervirkning i 2004 og forsøg med bekæmpelse af vindaks. Følgende fire jordbearbejdningsstrategier gennemføres i hver afgrøde: 1. Normal pløjning og såning 2. Stubbearbejdning til 8-10 cm dybde + evt. dybere løsning 3. Stubbearbejdning til 3-4 cm dybde 4. Direkte såning I 2003 var der vinterhvede i to af markerne. Der var ingen sikker forskel på udbytterne ved de fire forskellige jordbearbejdningsmetoder i vinterhvede, hvor halmen (havre) blev fjernet. I sædskiftet, hvor havrehalm blev snittet og efterladt på marken før såning, var der mindre udbytte ved direkte såning end ved pløjning og harvning til 8-10 cm. Udbytterne i vårbyg var større end i vinterbyg, som generelt var præget af dårlig plantebestand til trods for god fremspiring og overvintring. I vårbyg var der lavere udbytter ved direkte såning og harvning til 3-4 cm dybde end ved pløjning, selvom fremspiring og plantebestand var tilfredsstillende. 4

5 2. Pløjefri dyrkning som middel til reduceret udledning af drivhusgasser Lars Elsgaard, Elly Møller Hansen og Jørgen E. Olesen Ved pløjefri dyrkning stiger indholdet af kulstof i jorden. Derfor kan teknikken nedbringe udledningen af drivhusgassen kuldioxid (CO 2 ) fra dyrket jord. Derimod er det usikkert, hvordan pløjefri dyrkning påvirker dannelse og afgivelse lattergas (N 2 O) fra jorden. Lattergas har en effekt som drivhusgas, der er 310 gange stærkere end effekten af CO 2. Derfor kan ændringer i emissionen af lattergas bidrage væsentligt til det samlede regnskab for drivhusgasserne. For at vurdere effekten af pløjefri dyrkning på emission af CO 2 og N 2 O under danske forhold er der påbegyndt målinger i forsøget med pløjefri dyrkning på Foulum. Arealet er etableret i Til de første forsøg i efteråret 2003 blev der udvalgt 12 parceller med tre strategier for jordbearbejdning: (1) pløjning, (2) harvning i 8-10 cm dybde og (3) direkte såning. Resultatet af de første målinger bekræfter, at afgivelsen af CO 2 kan nedbringes ved pløjefri dyrkning, mens effekten på afgivelse af lattergas ikke er slået igennem. 5

6 3. Det økologisk kvægsædskifte Margrethe Askegaard og Jørgen Eriksen Det økologiske kvægsædskifte i Foulum blev omlagt i 1987 og er siden drevet i et seks-markskifte. Fra 1994 blev indført forskellige gødningsbehandlinger. Både gødningsplan og sædskifte er justeret nogle gange, bl.a. blev roerne i 2003 erstattet med majs hvilket i højere grad udfordrer den dyrkningsmæssige stabilitet. For at reducere udvaskningen anvendes nu efterafgrøder efter både byg, havre og majs. Sædskifte i tre perioder Byg med udlæg 1. års kløvergræs 2. års kløvergræs Byg/ært helsæd Vinterhvede Foderroer Byg med udlæg 1. års kløvergræs 2. års kløvergræs Byg/ært helsæd, rajgr efterafg. Havre, rajgr. efterafgr. Foderroer Byg med udlæg 1. års kløvergræs 2. års kløvergræs Byg, rajgr. efterafgr. Havre, rajgr. efterafgr. Majs, rajgr.+vi.raps efterafgr. Gødningsbehandlinger i tre perioder Beh Gødningstype total N Gødningstype total N Gødningstype total N Gylle Gylle Dybstrøelse + gylle Dybstrøelse + gylle Gylle Gylle Dybstrøelse Dybstrøelse Gylle Gylle Ingen Dybstrøelse På standen fokuseres på: Sædskiftets produktionsstabilitet Udvaskning af nitrat og kalium fra kvægbrugssædskiftet Dyrkning af majs 6

7 4. Vårbygsorter til økologisk jordbrug Ingrid K. Thomsen og Jørgen Berntsen I et økologisk dyrkningssystem har sorternes konkurrenceevne over for ukrudt, modstandsdygtighed mod sygdomme samt evne til at optage og udnytte næringsstoffer ekstra stor betydning, da der ikke er samme muligheder for kontrol som i det konventionelle landbrug. Vårbyg udgør ca. 50% af det samlede økologiske kornareal til modenhed eller ca. 20% af det samlede økologisk drevne areal. Vårbygsorter varierer mht. udnyttelse af plantenæringsstoffer, bl.a. på grund af forskellig rodudvikling. Således forventes sorter med dyb rodudvikling at have bedre muligheder for udnyttelse af næringsstoffer, som er utilgængelige for sorter med ringe roddybde. I dette forsøg vurderes forskellige vårbygsorter samt blandinger af disse i et økologisk markforsøg. Forsøget fokuserer på vårbygsorternes næringsstofoptagelse og rodvækst. I forsøget indgår fire niveauer af tilførsel af gylle og dybstrøelse. Vårbygsorterne er placeret to steder i et sædskifte, hhv. året efter og fire år efter ompløjning af en kløvergræsmark. Der er desuden mulighed for at se den økologiske sortsafprøvning med ca. 50 vårbygsorter. 7

8 5. Økologiske sædskifter til kornproduktion Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard, Erling Nielsen og Ilse A. Rasmussen Sammensætningen af sædskiftet er derfor af stor betydning i økologisk jordbrug. En øget andel af korn og bælgsæd i økologisk jordbrug vil reducere dyrkningssystemernes stabilitet. Det er svært at skaffe tilstrækkeligt kvælstof, og der er problemer med at kontrollere ukrudtet. På fire danske forsøgsstationer gennemføres et forsøg med forskellige fire-marks sædskifter. Sædskifterne afprøves med og uden fangafgrøde samt med og uden tilførsel af gylle. De gødede parceller tilføres gylle i en mængde svarende til 40 % af sædskiftets behov. Sædskifter med og uden fangafgrøder Afgrøde Fangafgrøde Sædskifte 1 Vårbyg med udlæg Kløvergræs Vinterhvede Alm. rajgræs + cikorie Lupin:byg Alm. rajgræs + cikorie + kløver Sædskifte 2 Vinterhvede Alm. rajgræs + rødkløver + hvidkløver Havre Alm. rajgræs + rødkløver + hvidkløver Vårbyg Alm. rajgræs + cikorie Lupin 8

9 6. Manganmangel: Har husdyrgødningen en kalkvirkning? Jens Petersen, Ole H. Jacobsen og Mette Lægdsmand Manganmangel kædes ofte sammen med anvendelsen af svinegylle, specielt i egne, hvor der udelukkende gødes med gylle og dette har været praksis i de seneste år. I gylle findes flere stoffer, som kan påvirke jordens reaktionstal (Rt): Ammonium (NH 4 + ) som har en forsurende effekt Bikarbonat (HCO 3- ) som har en alkalisk virkning (kalkvirkning) Flygtige fede syrer (eddikesyre, smørsyre, propionsyre og andre ildelugtende syrer) som også kan have en alkalisk virkning. Indholdet af flygtige fede syrer er ofte omvendt proportionalt med indholdet af bikarbonat I markforsøget undersøges hvorledes manganoptagelsen påvirkes af gylletype og udbringningsmetode. Der er anvendt to typer svinegylle med henholdsvis lavt og højt indhold af bikarbonat. De to gylletyper, der havde samme ammoniumindhold, blev udbragt både ved direkte nedfældning og med slæbeslanger. Opløsninger af mineralske handelsgødninger blev udbragt i referenceparcellerne. 9

10 7. Udnyttelse af N i gylle - separeret eller ikke separeret Peter Sørensen De senere år har der været en stigende interesse for separering af gylle. I en del anlæg anvendes centrifugering, hvor gyllen opdeles i en fiberfraktion og en væske-fraktionen. Centrifugering af gylle med dekantercentrifuge kan enten anvendes alene eller som første led før en videre separering af væskefraktionen. Vi har sammenlignet kvælstofvirkning af ikke separeret gylle med virkningen af fraktionerne efter separering. Der er målt udnyttelse af kvælstof i separeringsprodukter efter tilførsel til vintersæd og vårsæd. Efter separering af gylle ved centrifugering kan der opnås en samlet kvælstofvirkning på niveau med nedfældning/nedpløjning af usepareret gylle. Sammenlignet med slangeudlægning af usepareret gylle i afgrøde vil der dog under nogle forhold kunne opnås en højere samlet kvælstofudnyttelse efter centrifugering. Der er stor risiko for kvælstoftab ved anvendelse af fiberfraktion til vintersæd, og hensigtsmæssig håndtering af specielt fiberfraktionen er en vigtig forudsætning for at kunne opnå en høj udnyttelse af den samlede kvælstofmængde. Separering af gylle vil normalt kun være aktuelt, når der er behov for at borttransportere næringsstofferne over større afstande, f.eks. i forbindelse med biogasanlæg. Der fremvises forsøg, hvor udvaskningen af kvælstof og fosfor måles efter tilførsel af fiberfraktion. 10

11 8. Vanding og gødskning af kartofler Finn Plauborg, Bo Vangsø Iversen og Finn Christensen Under danske forhold anvendes i mindre grad husdyrgødning til kartofler. Måske en misforståelse, da anvendelse af f.eks. svinegylle må formodes at være en erstatningsdygtig gødning ved anvendelse i passende mængder og tildeling under gunstige forhold. Dog opstår der problemer med kartoflens kvalitet, såfremt gylle-doseringen er for høj. Ligeledes kan der være en forøget risiko for tab af kvælstof til miljøet. En for lille dosering vil omvendt betyde reduceret udbytte, såfremt der ikke suppleres med anden gødning i vækstperioden. På standen fremvises forsøg med dyrkning af kartofler, der tildeles halvdelen af N- behov i form af svinegylle, mens den resterende del tildeles som mineralsk gødning gennem drypslanger. Anvendelsen af drypslanger muliggør endvidere en optimal vanding, hvor der ved en god vandingsstyring kan opnås en besparelse på vandforbruget, en betydelig reduktion i arbejdskraftforbruget samt en miljøgevinst ved nedsat risiko for udvaskning af kvælstof. 9. Kløvertræthed Jens Bonderup Kjeldsen og Karen Søegaard I de senere år har der vist sig problemer med etablering af kløver på malkekvægsbrug med et kløverrigt sædskifte. Det er især et problem på økologiske brug. I visse tilfælde mislykkes udlægget helt, og der står kun græs tilbage. I andre tilfælde sker der en kraftig reduktion af bestanden. Det er især udtalt, når der etableres kløvergræs umiddelbart efter ompløjning af en ældre kløvergræsmark, hvilket ofte er tilfældet på arealet forholdsvis tæt på malkestalden. Erfaringen er, at kløveren spirer frem, men dør så efter kort tids vækst. Fænomenet er blevet kaldt kløvertræthed, fordi årsagen endnu ikke kendes. Navnet antyder, at jorden er blevet træt af kløver. Formålet med forsøget er at finde årsagen til kløvertræthed, og hvor lang tid det skal gå inden kløvertrætheden er væk. Vi har hentet jord fra 18 landbrug, som alle har haft problemer med kløvertræthed. Der er sået vårbyg og hvidkløver, og når der viser sig vækstproblemer i hvidkløveren, bliver den analyseret for svampeangreb. 11

12 10. Afgræsningssystemer til malkekvæg Karen Søegaard og Peter Lund I afgræsningsmarker kan N-overskuddet være højt. Der er målt et N-overskud op til 400 kg N/ha/år. I fremtiden forventer vi, at der stadigvæk vil være en betydelig afgræsning i praksis, hvis der kan udvikles systemer, hvor N-overskuddet begrænses og afgræsnings-effektiviteten kan højnes. Dette vil kunne gøres ved forskellige tiltag, bl.a. ved at tilbyde køerne et stort og godt kløvergræs så optagelsen maksimeres, nedsætte PBV-indtagelsen på stald og tilpasse kulhydrattypen i suppleringsfoderet og i græsset, så der er nok energi til vommikroberne under afgræsning. Formålet med forsøget er at reducere N- overskuddet ved afgræsning med malkekøer på to niveauer, både i koen og i afgræsningssystemet. Forsøgsbehandlinger Rajgræstype (diploid og tetraploid alm. rajgræs) Kløversorte (små kontra storbladede typer) Høj og lavt tilbud til køerne (afgrødehøjde på 6 kontra 9 cm) PBV-niveau i tilskudsfoder (14 kontra 33 g PBV/FE) Forskellig typer kulhydrater i suppleringsfoderet (morgen kontra aften) I forsøget indgår 64 malkekøer og et kløvergræsareal på 26 ha. 12

13 11. Teknik til præcisionsgødskning Anton Thomsen, Henning Hougaard, Mogens Greve og Henrik Nørgaard De seneste års forskning med præcisionsgødskning har vist, at der ikke kan forventes væsentlige merudbytter ved indførelse af præcisionsprincipper. Også miljøeffekterne skønnes at være små, når der hovedsageligt gødskes med handelsgødning. Der er nu iværksat undersøgelser, hvor målet er at styre kvælstoftildelingen, når der anvendes betydelige mængder gylle som grundgødning. For områder, som nærmer sig fosformætning, er styringen kompliceret af at gyllemængden skal reduceres for at undgå et uønsket stort tab af fosfor til omgivelserne, og mængden af kvælstof og evt. andre næringsstoffer tilført som handelsgødning skal reguleres efter planternes aktuelle behov. Implementeringsprojektet Formålet er at anvende og videreudvikle metoder til optimal gødskning og kalkning. Der arbejdes specielt med den samtidige anvendelse at gylle og handelsgødning. Nye plantesensorer anvendes til at sikre en tilstrækkelig kvælstofforsyning i områder, hvor gyllemængden reduceres på grund af et for højt fosforindhold i jorden. Dynamo Formålet er at fremme implementeringen af ny miljøteknologi og derigennem bidrage til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Den del af projektet, som omhandler præcisionsjordbrug, sigter mod at afprøve og demonstrere forholdsvis enkle og robuste metoder. 13

14 12. DJFgeodata Jordbundsdata på Internettet Mette B. Greve, Mogens H. Greve, René Larsen DJFgeodata ( er et interaktivt digitalt kortværk der omfatter jordbunden for hele Danmark. Via Internettet kan man i DJFgeodata zoome ind på et bestemt geografisk område og se kort over teksturpunkter, jordtyper, arealanvendelse, landskabselementer, underbund mm. Man kan søge efter en markblok vha. bloknummeret og få den vist på skærmen. Det er desuden muligt at få yderligere information om de enkelte objekter på kortet ved at pege og klikke med musen. Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø har udarbejdet systemet, som vil blive demonstreret på standen. På sigt skal DJFgeodata indeholde den del af afdelingens data der er tilgængelige for offentligheden. Det indebærer at abonnenter vil kunne hente udvalgte kortdata ned til brug på egen pc. 13. Pl@nteInfo PlanteInfo ( holder den travle planteavler opdateret via computer og mobiltelefon (SMS og Internet til smartphones). PlanteInfo indeholder bl.a. Lokale vejrdata og vejrprognoser Vejrradar Prognose for græsvækst Dagsaktuel information om udvikling af plantesygdomme Beslutningsstøtte til plantebeskyttelse (Planteværn Online) Beslutningsstøtte til vanding (Vandregnskab) Vejledning til sortsvalg (SortInfo) PlanteInfo udgives af Danmarks JordbrugsForskning og Landbrugets Rådgivningscenter i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut. 14

15 Forskning i økologisk jordbrug De økologiske forsøg på Foulumgård gennemføres i samarbejde med Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO). Dette center er et såkaldt "forskningscenter uden mure", som har til formål at koordinere forskningen inden for økologisk jordbrug. I øjeblikket gennemføres 43 forskellige forskningsprojekter inden for økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Omkring 140 forskere fra 19 forskellige forskningsinstitutioner deltager i større eller mindre grad i projekterne. Ideen med FØJO er, at forskere fra forskellige institutioner arbejder sammen på tværs af faggrænser om at udvikle økologisk jordbrug. Foruden at koordinere forskningen står FØJO også for at samle og formidle information om forskningens resultater. På netstedet kan du f.eks. finde oplysninger om de enkelte forskningsprojekter og de resultater, som forskningen har resulteret i. FØJO's elektroniske nyhedsbrev fortæller bl.a. om nye forskningsresultater, nye publikationer, temadage, workshops, markvandringer osv. Nyhedsbrevet er gratis, og du kan tilmelde dig på De mange forskellige artikler og publikationer, som udgives i forbindelse med forskningen, er samlet i det åbne internetarkiv, Organic Eprints. Arkivet kan findes på adressen Arkivet, som er frit tilgængeligt, har dagligt over besøgende. I regi af FØJO udgives ofte publikationer i forbindelse med temamøder, udredningsarbejder og lignende. Endvidere udgives FØJO-rapporter, som har til formål at perspektivere og sammenfatte forskningen. Alle publikationer kan hentes gratis fra Et af de mere utraditionelle formidlingstiltag er en såkaldt weblog en internet dagbog - der giver mulighed for at følge det praktiske arbejde i de økologiske forsøg. Du kan finde webloggen via Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf Fax foejo@agrsci.dk 15

16 Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) er en sektorforskningsinstitution under Fødevareministeriet. DJF har ca ansatte. Aktiviteterne er fordelt på flere forskningscentre og forsøgsstationer. Forskningscenter Foulum er det største af disse centre med ca. 600 ansatte. Der er i alt 550 ha jord til Forskningscenter Foulum. Heraf bliver 100 ha benyttet til forsøg. 370 ha bliver brugt til foderproduktion til dyrene i staldene. De resterende ca. 80 ha er bebygget areal, uopdyrkede skrænter m.v. Der er ca m 2 under tag på Forskningscenter Foulum. I staldene på forskningscentret er der bl.a. plads til 320 køer og 400 ungdyr, 400 søer og orner, smågrise og slagtesvin. Derudover er der stalde til får, fjerkræ, kaniner, pelsdyr, heste og forsøgsrotter. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks Tjele Tlf Fax djf@djf.dk 16