Bilag ST Forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag ST 29-11. Forskningstræning i speciallægeuddannelsen"

Transkript

1 Forskningstræning i speciallægeuddannelsen

2 1. Hvad var den foreslåede indsats fra Speciallægekommissionen og hvad var formålet? Speciallægekommissionen foreslog, at der skulle indføres et forskningstræningsmodul af 12 ugers varighed. Formålet var at sikre de nyuddannede speciallægers evne til at realisere og udvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen Speciallægekommissionen lægger i betænkningen Fremtidens Speciallæge op til at kommende speciallæger skal være i stand til at realisere og udvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen. Da et vidensbaseret sundhedsvæsen hviler på overførsel af forskningsresultater til sundhedsvæsenets drift, skal der sikres kommende speciallæger en kompetence til at medvirke hertil. Forslaget er med andre ord, at speciallægerne skal kunne oversætte forskningsresultater til brug i den kliniske hverdag til gavn for patienterne, men samtidig med fokus på at udvikle sundhedsvæsenet generelt. Forslaget blev til under overskriften Forskningstræning, hvor tanken var, at allerede etablerede kompetencer inden for forskning skulle være basis for en overbygning med både teoretisk og praktisk viden. Alle kommende speciallæger skulle gennemføre forløbet, men der var dog mulighed for dispensation for kandidater, som havde afsluttet en akademisk uddannelse med en grad ph.d. eller dr.med. Det var kommissionens vurdering, at den forskningsmæssige kompetenceopbygning burde være klinisk orienteret og specialespecifik, dvs. rettet mod klinisk praksis i det speciale, lægen uddannes i. Kommissionen anså, at træningen ville være meget individuel og baseret på forskellige metoder, som for flere specialer kunne være overlappende. 1.1 Ambitionen: Forskning og klinisk arbejde Kommissionen havde en del ambitioner om, at forskningstræning ikke kun var omsætning af viden fra forskningen til praktisk klinik, men at den enkelte kandidat skulle opnå evnen til selvstændigt at kunne opsøge, vurdere og formidle ny viden inden for specialets og tilgrænsende specialers emnekreds gennem: At formulere en problemstilling og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen. At kunne formulere en plan for at supplere viden gennem en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen. At kunne fortolke litteraturens resultater kritisk og omsætte dem til løsningsforslag inden for den givne problemstilling. At kunne sammenfatte resultaterne og formidle disse og problemstillingerne til kolleger og samarbejdspartnere. At kunne vurdere de organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af forskningsresultaterne. Kommissionen fandt, at speciallægen herudover skal kende principperne for at udarbejde en projektprotokol til løsning af et forskningsmæssigt spørgsmål inden for sit speciale, hvilket indebærer, at speciallægen skal have kompetence til: At opsøge relevant baggrundslitteratur. At formulere det forskningsmæssige spørgsmål.

3 At give forslag til design, herunder valg af metoder og materiale for undersøgelse samt kendskab til de typer af fejl, der kan opstå ved en fejlagtig planlægning. At angive forventede resultater af projektet. At angive etiske aspekter af projektet. At angive de organisatoriske, omkostningsmæssige og andre forudsætninger for at gennemføre projektet. Forskningstræningen skulle afsluttes med en rapport, som skulle gennem ekstern bedømmelse, hvor Universiteterne skulle påtage sig et ansvar for kvaliteten af forskningstræningen. Kommissionen anbefalede, at der i løbet af hoveduddannelsen skulle afsættes 12 uger til forskningstræningen, som skulle integreres i det kliniske forløb ugers forskningstræning De 12 uger skulle dække tidsforbruget til deltagelse i færdighedskurser i videnskabelig metode, men ellers hovedsageligt til opstilling af det valgte forskningsprojekt og udarbejdelse af den afsluttende rapport/afhandling, medens indsamling af evt. data o.l. kan ske sideløbende med det kliniske arbejde. Med andre ord skulle der etableres 3 måneders frirum til at opstille et forskningsprojekt, ofte efter teoretisk kursus, men indhentning af data og bearbejdning skulle ske sideløbende med det kliniske arbejde. 2. Er indsatsen implementeret? Der er iværksat forskningstræning i speciallægeuddannelsen, og målene for forskningstræningen er i tråd med anbefalingerne fra betænkningen. Men omfanget er reduceret kraftigt. 2.1 Fra betænkning til Sundhedsstyrelsens retningslinjer Speciallægekommissionens forslag om et 12-ugers forskningstræningsmodul var meget ambitiøst og ville kræve en en ekstraordinær indsats for at alle speciallæger kom i niveau mht kompetencer. Universiteterne skulle sætte ind med bedømmelser på højt fagligt niveau svarende til mindst vurderinger af artikler til internationale tidsskrifter, hvilket samtidig skal ses i relation til at mange specialer/ afdelinger har begrænset videnskabelig aktivitet. Kommissionens forslag kom i tidsmæssig relation til at de akademiske kompetencer blev vurderet lavt ved besættelse af stillinger under den lægelige videreuddannelse, og kompetenceniveauet omkring forskning var faldende i mange specialer. Udmøntningen blev anset for realistisk, på et lavere niveau end i kommissionens forslag, men vejledningen blev modtaget med ønske om at bevare formålet. Umiddelbart efter revision af bekendtgørelser omkring den nye speciallægeuddannelse baseret på Speciallægekommissionens betænkning kom der en diskussion om udmøntning af forskningstræningen. Sundhedsstyrelsen udgav derfor i 2005 en vejledning, hvor målene blev reformuleret, men forskningstræningen var stadig obligatorisk og skulle ses som et bidrag til at sikre de kommende speciallægers deltagelse i specialets faglige udvikling. Forskningstræningen skulle fortsat sikre, at opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet sker med reference til evidensbaseret viden på området.

4 Vejledningen for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen beskriver det overordnede indhold i forskningstræningen inden for den fastlagte ramme, der er til rådighed. Rammen er 20 normale arbejdsdage, fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt, samt vejledning og evaluering. Vejledningen understreger i øvrigt, at der ved kursusplanlægningen bør tages hensyn til voksenpædagogisk teoridannelse og nyere medicinsk-pædagogisk forskning vedrørende effekt af forskellige slag kursusoplæg. Det understreges også, at der ved planlægning af kursernes indhold skal [ ] tages hensyn til, at kursustilbudet bygger videre på de prægraduate forudsætninger. Ansvaret for udmøntningen af retningslinjerne placeredes hos de regionale råd for lægers videreuddannelse 2.2 Fælles forskningstræningskurser I alle tre uddannelsesregioner er der i samarbejde med universiteterne etableret dels et 3-dages fælles grundkursus i forskningstræning, dels 4-7 dages videregående forskningstræningskurser. De videregående kurser kan enten kombineres med eller gøre det ud for specialespecifikke kurser i de specialer, som ikke selv arrangerer specialespecifikke forskningstræningskurser. Overordnet set undervises der i de tre uddannelsesregioner i de samme emner, men kursusformen og den specifikke indholdsmæssige fokus varierer Region Øst I Region Øst består de fælles forskningstræningskurser af et Modul I på 3 dage og et Modul II på op til 7 kursusdage. Læger inden for alle specialer undtagen almen medicin deltager i Modul 1, mens modul II sammensættes på forskellig måde i de forskellige specialer Modul 1 er et introduktionskursus på 3 dage, som udbydes af Københavns Universitet. Kursets indhold varierer grundet forskellige undervisere og dækker såldes ikke samme emner. Overordnet omhandler kurserne protokol-udarbejdelse, administration i forbindelse med forskningsprojekter, basal forskningsmetodologi, kritisk litteraturlæsning, basal statistik samt litteratursøgning. Nogle kurser omhandler også diagnostiske tests, patentansøgninger, artikelskrivning og arbejde med individuelle projekter. Modul 2 er igen inddelt i fem moduler med emner, der spænder fra projektplanlægning over statistik, spørgeskemaer og kvalitativ forskning til artikelskrivning og fremstillingsformer. Der foretages ingen samlet evaluering af Modul 1, men der findes et internt arbejdspapir for de enkelte undervisere. Der foreligger en evaluering af de enkelte blokke i Modul 2, men Region Sjælland har meddelt, at det betragtes som et internt arbejdspapir, der ikke udleveres Region Syd Der udbydes dels et fælles grundkursus, som er for læger i hoveduddannelse indenfor alle specialer (også almen medicin), og et videregående grundkursus, som alene er for læger i de specialer, der ikke selv udbyder videregående, specialespecifikke forskningstræningskurser. Begge kurser udbydes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet efter aftale med Den lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark.

5 Modul 1 har form af et s.k. blended learning-kursus, hvor tilstedeværelsesundervisning kombineres med netbaserede aktiviteter. Kurset har et samlet omfang svarende til 3 kursusdage og omfatter moduler om at stille fokuserede forskningsspørgsmål, at søge litteratur og at læse videnskabelige artikler og vurdere deres troværdighed og relevans for konkrete kliniske problemstillinger. De netbaserede aktiviteter omfatter plenumdiskussioner, individuelt arbejde og gruppearbejde. 1 kursusdag bruges på tilstedeværelsesundervisning, mens de netbaserede aktiviteter svarer til 2 dages arbejde. Modul 2 er ligeledes et kombineret tilstedeværelses- og netbaseret kursus. Kurset har et omfang svarende til 4 kursusdage (1 dags tilstedeværelse og 3 dages netaktiviteter) og omfatter undervisning i statistik, forskningsetik og medicinsk teknologivurdering. Begge moduler evalueres løbende og systematisk gennem indhentning af kursisternes vurdering af de enkelte moduler. Evalueringen er generelt særdeles positiv og med høj svarprocent. Evalueringsresultater er publiceret i Ousager J, Andersen IB, Madsen JS. Netbaseret grundkursus i forskningstræning er lovende, Ugeskr Læger 2011;173(3):201. Der er iværksat en spørgeskemaundersøgelse, som forsøger at samle informationer om deltagernes viden om, holdning til og praktisering af evidensbaseret medicin før og efter deltagelse i kurset. Ønsket er at vurdere kursets egentlige effekt snarere end alene kursisternes tilfredshed med kurset Region Nord I Region Nord består de fælles forskningstræningskurser af et 3-dages grundmodul for alle undtagen almen medicin samt et 4-dages kursus for de specialer, som ikke udbyder specialespecifikke forskningstræningskurser. Modul 1 udgøres af et 3-dages grundkursus med fokus på at lære at anvende forskningsresultater som baggrund for det daglige kliniske virke, herunder formulering af problemstillinger, litteratursøgning, forskelige forskningsdesigns styrker og svagheder, evidensscore samt præsentationsteknik. Der tages udgangspunkt i kursistens egen kliniske hverdag og kursistens eget forskningsspørgsmål, og der veksles mellem foredrag, diskussioner i gruppen og selvstændigt. Kurset afholdes dels i et traditionelt 3-dages format, dels i et mere eksperimenterende 24-timers format. Det står deltagerne frit at vælge hvilket format, de ønsker at deltage i. Modul 2 (4 kursusdage) er en overbygning på grundmodulet, hvor der lægges vægt på at den enkelte kursist tager udgangspunkt i sin egen kliniske hverdag. Der gennemføres "journal club" med vurdering af forskningens kliniske konsekvens, og der gives en mere detaljeret forskningstræning i statistik, epidemiologi, klinisk kontrollerede undersøgelser, kvalitativ forskning samt kvalitetssikring og akkreditering. Den studerende vil også skulle arbejde videre med den obligatoriske opgave i forskningstræning. Forsøget med 24-timers udgaven af grundkurset er beskrevet i Bleken A-L, Andersen B, Eika B, Charles P, Østergård L. 24-timers nonstopkursus i forskningstræning. Ugeskr Læger 2008;170(44):3598 Herudover foreligger der ikke opgørelser over systematiske evalueringer af forskningstræningskurserne. Yderligere oplysninger i Appendix: Grundkurser i forskningstræning i Øst, Nord og Syd

6 2.2.4 Specialespecifikke forskningstræningskurser Der er stor variation i udformningen og omfanget af den specialespecifikke forskningstræning. Den ene yderlighed udgøres af forskningstræningen i almen medicin i region nord og øst, hvor hele forløbet inkl alle kursusdage og projektperioden er specialespecifik og følger et fast program. Den anden yderlighed udgøres af små specialer, hvor det specialespecifikke alene ligger deri, at emnet for uddannelseslægens forskningstræningsprojekt ligger indenfor uddannelseslægens lægelige speciale. Nogle specialer arrangerer deres egne forskningstræningskurser som alternativ eller supplement til de fælles forskningstræningskurser nogle gange, men ikke altid, i et samarbejde på tværs af uddannelsesregionerne. Eksempel: Forskningstræning for otolanryngologer i Region Syddanmark Uddannelseslæger i hoved- og halskirurgi i Region Syddanmark deltager i kurserne Forskningstræning: Grundkursus 1 (3 dage) og Forskningstræning: Grundkursus 2 (4 dage), der udbydes af Syddansk Universitet i samarbejde med det regionale råd for lægers uddannelse. De resterende 3 kursusdage bruges dels på specialespecifikke kurser, der arrangeres af det videnskabelige selskab, dels på deltagelse ved årsmøde i Dansk Selskab for Otolaryngologi, hvor uddannelseslægerne præsenterer deres færdige forksningstræningsprojekter. De specialespecikke forskningstræningskurser for otolaryngologer arrangeres af hver region for sig. Der foreligger enkelte vurderinger af de specialespecifikke kurser, typisk med fokus på deltagernes umiddelbare vurdering af kursets kvalitet. Der foreligger ingen systematiske evalueringer, der fx ville kunne bruges i en sammenligning af kvaliteten af specialernes kurser Projektforløb Projektforløbene tilrettelægges på en række forskellige måder, fra det meget organiserede med gruppefremlæggelser og mundtligt forsvar, til mere individuelle forløb, der tilrettelægges ad hoc. Flere specialer arrangerer afsluttende præsentationsdage, hvor de uddannelsessøgende inden indsender et abstrakt og på selve dagen præsenterer deres projekt. Projektpræsentationer kan også foregå på det videnskabelige selskabs årsmøde. Et speciale meddeler, at deres uddannelseslæger, hvis de har publicereret en artikel i et peer reviewet tidsskrift som førsteforfatter indenfor de sidste fem, år kan få dispensation for det praktiske projekt. De skal dog stadig fremlægge og diskutere deres resultater på præsentationsdagen. Der findes ingen samlet opgørelse over den præcise karakter af projekterne, men eksempler spænder fra journalgennemgange over udarbejdelse eller revision af instruktser, kasuistikker, litteraturreviews, audits eller kvalitetssikringsprojekter til udarbejdelse af fuld protokol og indhentning af samtlige tilladelser, sådan at projektet har været klart til at udføre efter præsentationen. Der findes ingen samlet oversigt over i hvilket omfang projekterne publiceres, eller om projekterne medfører ændringer i uddannelseslægens (og/eller kollegers) kliniske praksis.

7 Eksempel: Projektarbejde i gynækologi og obstetrik Alle kursister indsender et abstract til bedømmelse, som forhåndsgodkendes. Herefter får alle kursisterne 2 af de andres abstracts dette for at træne at vurdere andres forskningsarbejde. Kursisterne evaluerer de tilsendte abstracts ud fra et evalueringsskema og sender evalueringerne retur. Herefter samles alle kursister og de fremlægger mundtligt deres abstract. Yderligere oplysninger i Appendix: Specialespecifik forskningstræning beskrivelser Appendix: Specialespecifik forsknignstræning - oversigt 3. Er formålet opnået? Der savnes præcis viden om den konkrete effekt af forskningstræningen, målt fx på omfanget af projekter, der publiceres, eller på i hvor høj grad forskningstræningen faktisk påvirker uddannelseslægen til at udøve evidensbaseret medicin. Samlet set er der dog indikationer af, at forskningstræningen er relevant, og at den faktisk medvirker til at realisere og udvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen men der er en udfordring i at sikre en bedre kobling mellem indholdet i forskningstræningen og det daglige arbejde. Det lader sig ikke gøre på det foreliggende grundlag at give et entydigt svar på, om målet med forskningstræningen, som det blev beskrevet i speciallægekommissionens betænkning, er blevet nået. Dels fordi formålet ikke er meget præcist beskrevet, dels fordi der mangler præcis viden om effekten af forskningstræningen. Hvis man forstår formålet som at alle uddannelselæger gennem forskningstræningen skal udvikle konkret ny viden, der bringer os nærmere et mål om vidensbaseret sundhedsvæsen, så er ambitionen næpppe indfriet. Hvis man derimod forstår formålet som at forskningstræningen i bred forstand skal være med til at skubbe sundhedsvæsenet i retning af stadig større evidensbasering, så er det rimeligt at antage at det mål nåes. Indikationer af, at formålet med forskningstræningen er nået i større eller mindre omfang er for det første, at nogle forskningstræningsprojekter faktisk munder ud i publikationer og/eller i egentlige forskningsprojekter. For det andet er det et faktum, at forskningstræningen giver alle uddannelseslæger uanset baggrund en lejlighed til at stifte bekendtskab med og/eller at styrke allerede opnåede forskningskompetencer. Der savnes viden om i hvilken udstrækning forskningstræningen når dette mål; men det er rimeligt at antage, at uddannelseslægerne gennem forskningstræningen faktisk får skærpet deres evne til fx at formulere klinisk relevante forskningssspørgsmål, får opfrisket og trænet evnen til at bruge PubMed og lignende værktøjer, og at de får værktøjer til og øvelse i at forholde sig kritisk til videnskabelig litteratur. Resultater fra Sundhedsstyrelsens store spørgeskemaundersøgelse om bl.a. lægers vurdering af elementer i speciallægeuddannelsen indikerer, at uddannelseslægerne opfatter forskningstræningen som relevant, og at forskningstræningen har en god effekt, men at man dog ikke fuldt ud når målet med at lade forskningstræningen påvirke i retning af mere vidensbaseret praksis: Ifølge spørgeskemaundersøgelsen mener 81%, at forskningstræningen i speciallægeuddannelsen er relevant i nogen, høj eller meget høj grad. 87% mener, at forskningstræningen i speciallægeuddannelsen overvejende eller bl.a. skal fokusere på at lære

8 at anvende forskningsresultater i det kliniske arbejde (og altså ikke primært skal fokusere på selve det at lave forskning), og 84% oplever da også, at forskningstræningen faktisk fokuserer på at lære at anvende forskningsresultater i klinisk arbejde. Men der er stadig en relativt stor del, som mener at de slet ikke (9%) eller kun i ringe grad (32%) faktisk bruger viden fra forskningstræningen i det kliniske arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen giver selvsagt ikke noget svar på, om det at 41% ikke mener de bruger forskningstræningens resultater i praksis, om det primært skyldes forskningstræningen, eller om det primært skyldes de muligheder for fx vidensopsporing og vidensbearbejdning der gives eller ikke gives i det kliniske arbejde. 4. Perspektivering 4.1 Fra litteraturen Der findes nogen, men dog sparsom, litteratur om evidens for effekt af postgraduat undervisning i evidensbaseret medicin. En systematisk oversigtsartikel fra 2007 fandt at postgraduate kurser i evidensbaseret medicin forbedrer deltagernes viden og evne til evidensbaseret praksis, men gav ingen entydige svar på i hvilken form undervisningen virker bedst eller om det forbedrer patientrelevante effektmål. Andre, heriblandt nyere studier, har bl. a. undersøgt effekten af forskellige undervisningsformer. Samlet peger studierne på at undervisning i evidensbaseret praksis bør: kombinere didaktisk og interaktiv form overveje undervisning i sessioner med mindre grupper integreres med læring i det kliniske arbejde håndtere lokale barriere for evidensbaseret praksis overveje brug af e-læring tilrettelægges efter specialetype og individuelle læringsbehov Yderligere oplysninger, herunder referencer, i Appendix: Litteraturstudie af tilrettelæggelse af forskningstræningskurser 4.2 Forskningstræning i internationalt perspektiv Forskningstræningen i den danske speciallægeuddannelse, med et generelt og specialespecifikt teoretisk modul og et efterfølgende mindre projekt af videnskabelig karakter, er relativ unik for den danske speciallægeuddannelse. I de fleste lande vi almindeligvis sammenligner os med er forholdene 1. ingen obligatorisk forskningstræning, men mulighed for valgfrit kursus i forskningsmetodologi og statistik 2. Obligatorisk kursus, men intet krav om mindre mundtligt eller skriftligt projekt 3. Forskningstræning finder sted i research fellowships, Ph.D forløb og lign. Disse er i sagens natur ikke obligatoriske. 4. Ingen krav

9 Holland, der ligesom Danmark har adapteret den canadiske model for lægelig videreuddannelse, og som derfor også har specificerede om end mere overordnede mål for rollen som scholar - inddrager ikke obligatorisk forskningstræning. Ikke desto mindre lægger alle curricula i sammenlignelige lande vægt på, at videreuddannelsen ligesom den medicinske grunduddannelse hviler på et biomedicinsk overvejende rationelt og evidensbaseret videnskabssyn, og at det er vigtigt for alle speciallæger at kunne vurdere videnskabelig litteratur og anvende forskningsresultater i realiseringen og udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Sverige har, som det eneste land, obligatorisk en forskningstræning i de speciallægeuddannelser der ikke inddrager et ph.d-forløb, der minder om den danske model. Det indeholder et kortere forskningsmetodologisk grundkursus og stiller krav til skriftlig udarbejdelse af et videnskabeligt eller kvalitetsudviklende projekt. Grundkurset er af 3 dages varighed, og varigheden at projektarbejdet i STblokken er ikke angivet i specialernes curricula, men relaterer sig til konkrete mål og disses godkendelse. Egentlig forskningstræning og videnskabelig skoling og gennemførelse af videnskabelige projekter lægges i de fleste landes speciallægeuddannelse i et parallelt akademisk spor, knyttet til universiteterne og ofte med en ph.d som målet for forløbet. Oftest vil en deltagelse heri medføre, at den egentlige kliniske uddannelse forkortes med 6-12 måneder. Dette er en naturlig udvikling af Indførelsen af Bologna-processens anbefalinger, herunder 3-cyklus modellen, hvor den postgraduate 3. cyklus er gennemførelse af ph.d. Danmark, de nordiske lande og angelsaksiske lande hører overvejende til denne gruppe. Yderligere oplysninger i Appendix: Forskningstræning i internationalt perspektiv 5. Konklusion og anbefalinger Forskningstræningen er et værdifuldt element i speciallægeuddannelsen. Forskningstræningen kan styrkes indenfor de givne rammer ved at 1) der skaffes bedre viden om hvilke kursus- og projektkoncepter, der virker bedst, og om barriererne for at omsætte viden fra forskningstræningen til konkret praksis, 2) ved en større opmærksomhed på evaluering og dokumentation af, hvordan forskningstræningen er tilrettelagt samt 3) ved udvikling af forskningstræningsforløb, som i højere grad kan tilpasses den enkelte uddannelseslæges forudsætninger. Der er gode grunde til at anse forskningstræningen som et relevant og væsentligt element i speciallægeuddannelsen. Det er i høj grad forskningstræningens berettigelse, at den kan kvalificere de kommende speciallægers brug af videnskabelig viden i klinisk praksis. Dog savnes der egentlig evidens for effekten af forskningstræningen. Arbejdsgruppen peger på, at der er en udfordring i at sikre en bedre kobling mellem indholdet i forskningstræningen og det daglige arbejde. Gode kurser og relevante projektarbejder er muligvis en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for, at man kan nå målet om at realisere og udvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen.

10 Derfor anbefaler arbejdsgruppen at: Der iværksættes en forskningsbaseret undersøgelse af hvilke kursus- og projektkoncepter, der bedst understøtter uddannelseslægernes udvikling af forskningskompetencer, som er direkte anvendelige som led i evidensbaseret praksis. Der foretages en kortlægning af de barrierer, der måtte vanskeliggøre uddannelseslægernes overførelse af viden og færdigheder fra forskningstræningen til det kliniske arbejde. Undersøgelsen af den forskningstræning, der foregår i de forskellige regioner og specialer, viser både, at der er stor variation i tilrettelæggelsen af kurser og projektperioder, og at der foreligger få systematiske evalueringer af kurserne og forløbene. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at: Der stilles krav til kursusudbyderne om, at der gennemføres systematiske evalueringer af kurserne, og at evalueringsresultaterne gøres tilgængelige for interessenterne. Der for alle kurser skal foreligge en klar beskrivelse af kursets formål, læringsmål og pædagogiske metoder, fx i form af en kursusmanual. Der stilles krav til kursusudbyderne om dokumentation for, at de enkelte forskningstræningskurser jf Sundhedsstyrelsens vejledning er planlagt med hensyn til voksenpædagogisk teoridannelse og nyere medicinsk-pædagogisk forskning vedrørende effekt af forskellige slag kursusoplæg, herunder at der inddrages it-støttede undervisningsformer, hvor det er relevant. Uddannelseslæger med ph.d.-grad eller lignende er fritaget for forskningstræningen, mens alle andre uddannelseslæger i hvert speciale i princippet får den samme kursuspakke, uanset uddannelseslægens individuelle forskningsmæssige forudsætninger. Disse forudsætninger kan være stærkt varierende, afhængigt af uddannelsessted, kandidatalder og evt. erfaring med mindre forskningsarbejder. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at: Der udvikles forskningstræningsforløb, som i højere udstrækning er tilpasset den enkelte uddannelseslæges forudsætninger. En mulighed kunne være en form for niveau-delt forskningstræning, men kunne også løses ved udnyttelse af kursuskoncepter, som i højere grad tilpasser sig de enkelte kursisters læringsbehov, og i mindre grad forsøger at formidle samme basispakke til alle kursets deltagere.

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord maj 2008 Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin T Region Nord I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

BILAG - DEL I. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG FRA ARBEJDSGRUPPER

BILAG - DEL I. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG FRA ARBEJDSGRUPPER BILAG - DEL I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG FRA ARBEJDSGRUPPER 2012 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Den nordiske overenskomst og EU-direktiv 2005/36/EF 3 Bilag 2. Udvikling i antal

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne???

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne??? Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012 Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse 4. juni 2012 Modul 13: Valgmodul Indhold Fokus og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 13... 3 Prøve... 4 Tilrettelæggelse af modul 13... 4 Valgfagsplan...

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN SPECIALLÆGEUDDANNELSEN status og perspektivering 2012 Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006 Syddansk Universitet Lægeuddannelsens egnede, måske egnede og uegnede Hvordan identificeres de? Udvælgelse, godkendelse og frasortering er temaet for

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Januar 2015 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne den 16.maj 2011 Hermed fremlægger de fem foreninger for dansk

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag.

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer i den kliniske praksis Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer Selvstændigt arbejde Evnen til at analysere en bred vifte af problemstillinger

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Referat af møde i UDDU 2. dec. 2012 1/5. Andreas Balslev-Clausen 3. dec. 2012 Pt.hotel Odense

Referat af møde i UDDU 2. dec. 2012 1/5. Andreas Balslev-Clausen 3. dec. 2012 Pt.hotel Odense Referat af møde i UDDU 2. dec. 2012 1/5 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med tilføjelse af punkt om frivillig eksamen i forb. med speciallægeanerkendelse. 2.0 Velkommen til Naja Bjørslev

Læs mere

Ny specialeuddannelsen

Ny specialeuddannelsen Ny specialeuddannelsen Klinisk uddannelse Teoretisk uddannelse Turnus Medicin/ kirurgi/ praksis Speciales pecifikt teoretisk kursus Generelle kurser Forskningstræning Introduktionsstilling Introduktionsamanuensis,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse

Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse Juli 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Definitioner...4 3. Generelle retningslinier...4 3.1. Formål...4

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere