Bilag ST Forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag ST 29-11. Forskningstræning i speciallægeuddannelsen"

Transkript

1 Forskningstræning i speciallægeuddannelsen

2 1. Hvad var den foreslåede indsats fra Speciallægekommissionen og hvad var formålet? Speciallægekommissionen foreslog, at der skulle indføres et forskningstræningsmodul af 12 ugers varighed. Formålet var at sikre de nyuddannede speciallægers evne til at realisere og udvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen Speciallægekommissionen lægger i betænkningen Fremtidens Speciallæge op til at kommende speciallæger skal være i stand til at realisere og udvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen. Da et vidensbaseret sundhedsvæsen hviler på overførsel af forskningsresultater til sundhedsvæsenets drift, skal der sikres kommende speciallæger en kompetence til at medvirke hertil. Forslaget er med andre ord, at speciallægerne skal kunne oversætte forskningsresultater til brug i den kliniske hverdag til gavn for patienterne, men samtidig med fokus på at udvikle sundhedsvæsenet generelt. Forslaget blev til under overskriften Forskningstræning, hvor tanken var, at allerede etablerede kompetencer inden for forskning skulle være basis for en overbygning med både teoretisk og praktisk viden. Alle kommende speciallæger skulle gennemføre forløbet, men der var dog mulighed for dispensation for kandidater, som havde afsluttet en akademisk uddannelse med en grad ph.d. eller dr.med. Det var kommissionens vurdering, at den forskningsmæssige kompetenceopbygning burde være klinisk orienteret og specialespecifik, dvs. rettet mod klinisk praksis i det speciale, lægen uddannes i. Kommissionen anså, at træningen ville være meget individuel og baseret på forskellige metoder, som for flere specialer kunne være overlappende. 1.1 Ambitionen: Forskning og klinisk arbejde Kommissionen havde en del ambitioner om, at forskningstræning ikke kun var omsætning af viden fra forskningen til praktisk klinik, men at den enkelte kandidat skulle opnå evnen til selvstændigt at kunne opsøge, vurdere og formidle ny viden inden for specialets og tilgrænsende specialers emnekreds gennem: At formulere en problemstilling og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen. At kunne formulere en plan for at supplere viden gennem en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen. At kunne fortolke litteraturens resultater kritisk og omsætte dem til løsningsforslag inden for den givne problemstilling. At kunne sammenfatte resultaterne og formidle disse og problemstillingerne til kolleger og samarbejdspartnere. At kunne vurdere de organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af forskningsresultaterne. Kommissionen fandt, at speciallægen herudover skal kende principperne for at udarbejde en projektprotokol til løsning af et forskningsmæssigt spørgsmål inden for sit speciale, hvilket indebærer, at speciallægen skal have kompetence til: At opsøge relevant baggrundslitteratur. At formulere det forskningsmæssige spørgsmål.

3 At give forslag til design, herunder valg af metoder og materiale for undersøgelse samt kendskab til de typer af fejl, der kan opstå ved en fejlagtig planlægning. At angive forventede resultater af projektet. At angive etiske aspekter af projektet. At angive de organisatoriske, omkostningsmæssige og andre forudsætninger for at gennemføre projektet. Forskningstræningen skulle afsluttes med en rapport, som skulle gennem ekstern bedømmelse, hvor Universiteterne skulle påtage sig et ansvar for kvaliteten af forskningstræningen. Kommissionen anbefalede, at der i løbet af hoveduddannelsen skulle afsættes 12 uger til forskningstræningen, som skulle integreres i det kliniske forløb ugers forskningstræning De 12 uger skulle dække tidsforbruget til deltagelse i færdighedskurser i videnskabelig metode, men ellers hovedsageligt til opstilling af det valgte forskningsprojekt og udarbejdelse af den afsluttende rapport/afhandling, medens indsamling af evt. data o.l. kan ske sideløbende med det kliniske arbejde. Med andre ord skulle der etableres 3 måneders frirum til at opstille et forskningsprojekt, ofte efter teoretisk kursus, men indhentning af data og bearbejdning skulle ske sideløbende med det kliniske arbejde. 2. Er indsatsen implementeret? Der er iværksat forskningstræning i speciallægeuddannelsen, og målene for forskningstræningen er i tråd med anbefalingerne fra betænkningen. Men omfanget er reduceret kraftigt. 2.1 Fra betænkning til Sundhedsstyrelsens retningslinjer Speciallægekommissionens forslag om et 12-ugers forskningstræningsmodul var meget ambitiøst og ville kræve en en ekstraordinær indsats for at alle speciallæger kom i niveau mht kompetencer. Universiteterne skulle sætte ind med bedømmelser på højt fagligt niveau svarende til mindst vurderinger af artikler til internationale tidsskrifter, hvilket samtidig skal ses i relation til at mange specialer/ afdelinger har begrænset videnskabelig aktivitet. Kommissionens forslag kom i tidsmæssig relation til at de akademiske kompetencer blev vurderet lavt ved besættelse af stillinger under den lægelige videreuddannelse, og kompetenceniveauet omkring forskning var faldende i mange specialer. Udmøntningen blev anset for realistisk, på et lavere niveau end i kommissionens forslag, men vejledningen blev modtaget med ønske om at bevare formålet. Umiddelbart efter revision af bekendtgørelser omkring den nye speciallægeuddannelse baseret på Speciallægekommissionens betænkning kom der en diskussion om udmøntning af forskningstræningen. Sundhedsstyrelsen udgav derfor i 2005 en vejledning, hvor målene blev reformuleret, men forskningstræningen var stadig obligatorisk og skulle ses som et bidrag til at sikre de kommende speciallægers deltagelse i specialets faglige udvikling. Forskningstræningen skulle fortsat sikre, at opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet sker med reference til evidensbaseret viden på området.

4 Vejledningen for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen beskriver det overordnede indhold i forskningstræningen inden for den fastlagte ramme, der er til rådighed. Rammen er 20 normale arbejdsdage, fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt, samt vejledning og evaluering. Vejledningen understreger i øvrigt, at der ved kursusplanlægningen bør tages hensyn til voksenpædagogisk teoridannelse og nyere medicinsk-pædagogisk forskning vedrørende effekt af forskellige slag kursusoplæg. Det understreges også, at der ved planlægning af kursernes indhold skal [ ] tages hensyn til, at kursustilbudet bygger videre på de prægraduate forudsætninger. Ansvaret for udmøntningen af retningslinjerne placeredes hos de regionale råd for lægers videreuddannelse 2.2 Fælles forskningstræningskurser I alle tre uddannelsesregioner er der i samarbejde med universiteterne etableret dels et 3-dages fælles grundkursus i forskningstræning, dels 4-7 dages videregående forskningstræningskurser. De videregående kurser kan enten kombineres med eller gøre det ud for specialespecifikke kurser i de specialer, som ikke selv arrangerer specialespecifikke forskningstræningskurser. Overordnet set undervises der i de tre uddannelsesregioner i de samme emner, men kursusformen og den specifikke indholdsmæssige fokus varierer Region Øst I Region Øst består de fælles forskningstræningskurser af et Modul I på 3 dage og et Modul II på op til 7 kursusdage. Læger inden for alle specialer undtagen almen medicin deltager i Modul 1, mens modul II sammensættes på forskellig måde i de forskellige specialer Modul 1 er et introduktionskursus på 3 dage, som udbydes af Københavns Universitet. Kursets indhold varierer grundet forskellige undervisere og dækker såldes ikke samme emner. Overordnet omhandler kurserne protokol-udarbejdelse, administration i forbindelse med forskningsprojekter, basal forskningsmetodologi, kritisk litteraturlæsning, basal statistik samt litteratursøgning. Nogle kurser omhandler også diagnostiske tests, patentansøgninger, artikelskrivning og arbejde med individuelle projekter. Modul 2 er igen inddelt i fem moduler med emner, der spænder fra projektplanlægning over statistik, spørgeskemaer og kvalitativ forskning til artikelskrivning og fremstillingsformer. Der foretages ingen samlet evaluering af Modul 1, men der findes et internt arbejdspapir for de enkelte undervisere. Der foreligger en evaluering af de enkelte blokke i Modul 2, men Region Sjælland har meddelt, at det betragtes som et internt arbejdspapir, der ikke udleveres Region Syd Der udbydes dels et fælles grundkursus, som er for læger i hoveduddannelse indenfor alle specialer (også almen medicin), og et videregående grundkursus, som alene er for læger i de specialer, der ikke selv udbyder videregående, specialespecifikke forskningstræningskurser. Begge kurser udbydes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet efter aftale med Den lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark.

5 Modul 1 har form af et s.k. blended learning-kursus, hvor tilstedeværelsesundervisning kombineres med netbaserede aktiviteter. Kurset har et samlet omfang svarende til 3 kursusdage og omfatter moduler om at stille fokuserede forskningsspørgsmål, at søge litteratur og at læse videnskabelige artikler og vurdere deres troværdighed og relevans for konkrete kliniske problemstillinger. De netbaserede aktiviteter omfatter plenumdiskussioner, individuelt arbejde og gruppearbejde. 1 kursusdag bruges på tilstedeværelsesundervisning, mens de netbaserede aktiviteter svarer til 2 dages arbejde. Modul 2 er ligeledes et kombineret tilstedeværelses- og netbaseret kursus. Kurset har et omfang svarende til 4 kursusdage (1 dags tilstedeværelse og 3 dages netaktiviteter) og omfatter undervisning i statistik, forskningsetik og medicinsk teknologivurdering. Begge moduler evalueres løbende og systematisk gennem indhentning af kursisternes vurdering af de enkelte moduler. Evalueringen er generelt særdeles positiv og med høj svarprocent. Evalueringsresultater er publiceret i Ousager J, Andersen IB, Madsen JS. Netbaseret grundkursus i forskningstræning er lovende, Ugeskr Læger 2011;173(3):201. Der er iværksat en spørgeskemaundersøgelse, som forsøger at samle informationer om deltagernes viden om, holdning til og praktisering af evidensbaseret medicin før og efter deltagelse i kurset. Ønsket er at vurdere kursets egentlige effekt snarere end alene kursisternes tilfredshed med kurset Region Nord I Region Nord består de fælles forskningstræningskurser af et 3-dages grundmodul for alle undtagen almen medicin samt et 4-dages kursus for de specialer, som ikke udbyder specialespecifikke forskningstræningskurser. Modul 1 udgøres af et 3-dages grundkursus med fokus på at lære at anvende forskningsresultater som baggrund for det daglige kliniske virke, herunder formulering af problemstillinger, litteratursøgning, forskelige forskningsdesigns styrker og svagheder, evidensscore samt præsentationsteknik. Der tages udgangspunkt i kursistens egen kliniske hverdag og kursistens eget forskningsspørgsmål, og der veksles mellem foredrag, diskussioner i gruppen og selvstændigt. Kurset afholdes dels i et traditionelt 3-dages format, dels i et mere eksperimenterende 24-timers format. Det står deltagerne frit at vælge hvilket format, de ønsker at deltage i. Modul 2 (4 kursusdage) er en overbygning på grundmodulet, hvor der lægges vægt på at den enkelte kursist tager udgangspunkt i sin egen kliniske hverdag. Der gennemføres "journal club" med vurdering af forskningens kliniske konsekvens, og der gives en mere detaljeret forskningstræning i statistik, epidemiologi, klinisk kontrollerede undersøgelser, kvalitativ forskning samt kvalitetssikring og akkreditering. Den studerende vil også skulle arbejde videre med den obligatoriske opgave i forskningstræning. Forsøget med 24-timers udgaven af grundkurset er beskrevet i Bleken A-L, Andersen B, Eika B, Charles P, Østergård L. 24-timers nonstopkursus i forskningstræning. Ugeskr Læger 2008;170(44):3598 Herudover foreligger der ikke opgørelser over systematiske evalueringer af forskningstræningskurserne. Yderligere oplysninger i Appendix: Grundkurser i forskningstræning i Øst, Nord og Syd

6 2.2.4 Specialespecifikke forskningstræningskurser Der er stor variation i udformningen og omfanget af den specialespecifikke forskningstræning. Den ene yderlighed udgøres af forskningstræningen i almen medicin i region nord og øst, hvor hele forløbet inkl alle kursusdage og projektperioden er specialespecifik og følger et fast program. Den anden yderlighed udgøres af små specialer, hvor det specialespecifikke alene ligger deri, at emnet for uddannelseslægens forskningstræningsprojekt ligger indenfor uddannelseslægens lægelige speciale. Nogle specialer arrangerer deres egne forskningstræningskurser som alternativ eller supplement til de fælles forskningstræningskurser nogle gange, men ikke altid, i et samarbejde på tværs af uddannelsesregionerne. Eksempel: Forskningstræning for otolanryngologer i Region Syddanmark Uddannelseslæger i hoved- og halskirurgi i Region Syddanmark deltager i kurserne Forskningstræning: Grundkursus 1 (3 dage) og Forskningstræning: Grundkursus 2 (4 dage), der udbydes af Syddansk Universitet i samarbejde med det regionale råd for lægers uddannelse. De resterende 3 kursusdage bruges dels på specialespecifikke kurser, der arrangeres af det videnskabelige selskab, dels på deltagelse ved årsmøde i Dansk Selskab for Otolaryngologi, hvor uddannelseslægerne præsenterer deres færdige forksningstræningsprojekter. De specialespecikke forskningstræningskurser for otolaryngologer arrangeres af hver region for sig. Der foreligger enkelte vurderinger af de specialespecifikke kurser, typisk med fokus på deltagernes umiddelbare vurdering af kursets kvalitet. Der foreligger ingen systematiske evalueringer, der fx ville kunne bruges i en sammenligning af kvaliteten af specialernes kurser Projektforløb Projektforløbene tilrettelægges på en række forskellige måder, fra det meget organiserede med gruppefremlæggelser og mundtligt forsvar, til mere individuelle forløb, der tilrettelægges ad hoc. Flere specialer arrangerer afsluttende præsentationsdage, hvor de uddannelsessøgende inden indsender et abstrakt og på selve dagen præsenterer deres projekt. Projektpræsentationer kan også foregå på det videnskabelige selskabs årsmøde. Et speciale meddeler, at deres uddannelseslæger, hvis de har publicereret en artikel i et peer reviewet tidsskrift som førsteforfatter indenfor de sidste fem, år kan få dispensation for det praktiske projekt. De skal dog stadig fremlægge og diskutere deres resultater på præsentationsdagen. Der findes ingen samlet opgørelse over den præcise karakter af projekterne, men eksempler spænder fra journalgennemgange over udarbejdelse eller revision af instruktser, kasuistikker, litteraturreviews, audits eller kvalitetssikringsprojekter til udarbejdelse af fuld protokol og indhentning af samtlige tilladelser, sådan at projektet har været klart til at udføre efter præsentationen. Der findes ingen samlet oversigt over i hvilket omfang projekterne publiceres, eller om projekterne medfører ændringer i uddannelseslægens (og/eller kollegers) kliniske praksis.

7 Eksempel: Projektarbejde i gynækologi og obstetrik Alle kursister indsender et abstract til bedømmelse, som forhåndsgodkendes. Herefter får alle kursisterne 2 af de andres abstracts dette for at træne at vurdere andres forskningsarbejde. Kursisterne evaluerer de tilsendte abstracts ud fra et evalueringsskema og sender evalueringerne retur. Herefter samles alle kursister og de fremlægger mundtligt deres abstract. Yderligere oplysninger i Appendix: Specialespecifik forskningstræning beskrivelser Appendix: Specialespecifik forsknignstræning - oversigt 3. Er formålet opnået? Der savnes præcis viden om den konkrete effekt af forskningstræningen, målt fx på omfanget af projekter, der publiceres, eller på i hvor høj grad forskningstræningen faktisk påvirker uddannelseslægen til at udøve evidensbaseret medicin. Samlet set er der dog indikationer af, at forskningstræningen er relevant, og at den faktisk medvirker til at realisere og udvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen men der er en udfordring i at sikre en bedre kobling mellem indholdet i forskningstræningen og det daglige arbejde. Det lader sig ikke gøre på det foreliggende grundlag at give et entydigt svar på, om målet med forskningstræningen, som det blev beskrevet i speciallægekommissionens betænkning, er blevet nået. Dels fordi formålet ikke er meget præcist beskrevet, dels fordi der mangler præcis viden om effekten af forskningstræningen. Hvis man forstår formålet som at alle uddannelselæger gennem forskningstræningen skal udvikle konkret ny viden, der bringer os nærmere et mål om vidensbaseret sundhedsvæsen, så er ambitionen næpppe indfriet. Hvis man derimod forstår formålet som at forskningstræningen i bred forstand skal være med til at skubbe sundhedsvæsenet i retning af stadig større evidensbasering, så er det rimeligt at antage at det mål nåes. Indikationer af, at formålet med forskningstræningen er nået i større eller mindre omfang er for det første, at nogle forskningstræningsprojekter faktisk munder ud i publikationer og/eller i egentlige forskningsprojekter. For det andet er det et faktum, at forskningstræningen giver alle uddannelseslæger uanset baggrund en lejlighed til at stifte bekendtskab med og/eller at styrke allerede opnåede forskningskompetencer. Der savnes viden om i hvilken udstrækning forskningstræningen når dette mål; men det er rimeligt at antage, at uddannelseslægerne gennem forskningstræningen faktisk får skærpet deres evne til fx at formulere klinisk relevante forskningssspørgsmål, får opfrisket og trænet evnen til at bruge PubMed og lignende værktøjer, og at de får værktøjer til og øvelse i at forholde sig kritisk til videnskabelig litteratur. Resultater fra Sundhedsstyrelsens store spørgeskemaundersøgelse om bl.a. lægers vurdering af elementer i speciallægeuddannelsen indikerer, at uddannelseslægerne opfatter forskningstræningen som relevant, og at forskningstræningen har en god effekt, men at man dog ikke fuldt ud når målet med at lade forskningstræningen påvirke i retning af mere vidensbaseret praksis: Ifølge spørgeskemaundersøgelsen mener 81%, at forskningstræningen i speciallægeuddannelsen er relevant i nogen, høj eller meget høj grad. 87% mener, at forskningstræningen i speciallægeuddannelsen overvejende eller bl.a. skal fokusere på at lære

8 at anvende forskningsresultater i det kliniske arbejde (og altså ikke primært skal fokusere på selve det at lave forskning), og 84% oplever da også, at forskningstræningen faktisk fokuserer på at lære at anvende forskningsresultater i klinisk arbejde. Men der er stadig en relativt stor del, som mener at de slet ikke (9%) eller kun i ringe grad (32%) faktisk bruger viden fra forskningstræningen i det kliniske arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen giver selvsagt ikke noget svar på, om det at 41% ikke mener de bruger forskningstræningens resultater i praksis, om det primært skyldes forskningstræningen, eller om det primært skyldes de muligheder for fx vidensopsporing og vidensbearbejdning der gives eller ikke gives i det kliniske arbejde. 4. Perspektivering 4.1 Fra litteraturen Der findes nogen, men dog sparsom, litteratur om evidens for effekt af postgraduat undervisning i evidensbaseret medicin. En systematisk oversigtsartikel fra 2007 fandt at postgraduate kurser i evidensbaseret medicin forbedrer deltagernes viden og evne til evidensbaseret praksis, men gav ingen entydige svar på i hvilken form undervisningen virker bedst eller om det forbedrer patientrelevante effektmål. Andre, heriblandt nyere studier, har bl. a. undersøgt effekten af forskellige undervisningsformer. Samlet peger studierne på at undervisning i evidensbaseret praksis bør: kombinere didaktisk og interaktiv form overveje undervisning i sessioner med mindre grupper integreres med læring i det kliniske arbejde håndtere lokale barriere for evidensbaseret praksis overveje brug af e-læring tilrettelægges efter specialetype og individuelle læringsbehov Yderligere oplysninger, herunder referencer, i Appendix: Litteraturstudie af tilrettelæggelse af forskningstræningskurser 4.2 Forskningstræning i internationalt perspektiv Forskningstræningen i den danske speciallægeuddannelse, med et generelt og specialespecifikt teoretisk modul og et efterfølgende mindre projekt af videnskabelig karakter, er relativ unik for den danske speciallægeuddannelse. I de fleste lande vi almindeligvis sammenligner os med er forholdene 1. ingen obligatorisk forskningstræning, men mulighed for valgfrit kursus i forskningsmetodologi og statistik 2. Obligatorisk kursus, men intet krav om mindre mundtligt eller skriftligt projekt 3. Forskningstræning finder sted i research fellowships, Ph.D forløb og lign. Disse er i sagens natur ikke obligatoriske. 4. Ingen krav

9 Holland, der ligesom Danmark har adapteret den canadiske model for lægelig videreuddannelse, og som derfor også har specificerede om end mere overordnede mål for rollen som scholar - inddrager ikke obligatorisk forskningstræning. Ikke desto mindre lægger alle curricula i sammenlignelige lande vægt på, at videreuddannelsen ligesom den medicinske grunduddannelse hviler på et biomedicinsk overvejende rationelt og evidensbaseret videnskabssyn, og at det er vigtigt for alle speciallæger at kunne vurdere videnskabelig litteratur og anvende forskningsresultater i realiseringen og udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Sverige har, som det eneste land, obligatorisk en forskningstræning i de speciallægeuddannelser der ikke inddrager et ph.d-forløb, der minder om den danske model. Det indeholder et kortere forskningsmetodologisk grundkursus og stiller krav til skriftlig udarbejdelse af et videnskabeligt eller kvalitetsudviklende projekt. Grundkurset er af 3 dages varighed, og varigheden at projektarbejdet i STblokken er ikke angivet i specialernes curricula, men relaterer sig til konkrete mål og disses godkendelse. Egentlig forskningstræning og videnskabelig skoling og gennemførelse af videnskabelige projekter lægges i de fleste landes speciallægeuddannelse i et parallelt akademisk spor, knyttet til universiteterne og ofte med en ph.d som målet for forløbet. Oftest vil en deltagelse heri medføre, at den egentlige kliniske uddannelse forkortes med 6-12 måneder. Dette er en naturlig udvikling af Indførelsen af Bologna-processens anbefalinger, herunder 3-cyklus modellen, hvor den postgraduate 3. cyklus er gennemførelse af ph.d. Danmark, de nordiske lande og angelsaksiske lande hører overvejende til denne gruppe. Yderligere oplysninger i Appendix: Forskningstræning i internationalt perspektiv 5. Konklusion og anbefalinger Forskningstræningen er et værdifuldt element i speciallægeuddannelsen. Forskningstræningen kan styrkes indenfor de givne rammer ved at 1) der skaffes bedre viden om hvilke kursus- og projektkoncepter, der virker bedst, og om barriererne for at omsætte viden fra forskningstræningen til konkret praksis, 2) ved en større opmærksomhed på evaluering og dokumentation af, hvordan forskningstræningen er tilrettelagt samt 3) ved udvikling af forskningstræningsforløb, som i højere grad kan tilpasses den enkelte uddannelseslæges forudsætninger. Der er gode grunde til at anse forskningstræningen som et relevant og væsentligt element i speciallægeuddannelsen. Det er i høj grad forskningstræningens berettigelse, at den kan kvalificere de kommende speciallægers brug af videnskabelig viden i klinisk praksis. Dog savnes der egentlig evidens for effekten af forskningstræningen. Arbejdsgruppen peger på, at der er en udfordring i at sikre en bedre kobling mellem indholdet i forskningstræningen og det daglige arbejde. Gode kurser og relevante projektarbejder er muligvis en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for, at man kan nå målet om at realisere og udvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen.

10 Derfor anbefaler arbejdsgruppen at: Der iværksættes en forskningsbaseret undersøgelse af hvilke kursus- og projektkoncepter, der bedst understøtter uddannelseslægernes udvikling af forskningskompetencer, som er direkte anvendelige som led i evidensbaseret praksis. Der foretages en kortlægning af de barrierer, der måtte vanskeliggøre uddannelseslægernes overførelse af viden og færdigheder fra forskningstræningen til det kliniske arbejde. Undersøgelsen af den forskningstræning, der foregår i de forskellige regioner og specialer, viser både, at der er stor variation i tilrettelæggelsen af kurser og projektperioder, og at der foreligger få systematiske evalueringer af kurserne og forløbene. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at: Der stilles krav til kursusudbyderne om, at der gennemføres systematiske evalueringer af kurserne, og at evalueringsresultaterne gøres tilgængelige for interessenterne. Der for alle kurser skal foreligge en klar beskrivelse af kursets formål, læringsmål og pædagogiske metoder, fx i form af en kursusmanual. Der stilles krav til kursusudbyderne om dokumentation for, at de enkelte forskningstræningskurser jf Sundhedsstyrelsens vejledning er planlagt med hensyn til voksenpædagogisk teoridannelse og nyere medicinsk-pædagogisk forskning vedrørende effekt af forskellige slag kursusoplæg, herunder at der inddrages it-støttede undervisningsformer, hvor det er relevant. Uddannelseslæger med ph.d.-grad eller lignende er fritaget for forskningstræningen, mens alle andre uddannelseslæger i hvert speciale i princippet får den samme kursuspakke, uanset uddannelseslægens individuelle forskningsmæssige forudsætninger. Disse forudsætninger kan være stærkt varierende, afhængigt af uddannelsessted, kandidatalder og evt. erfaring med mindre forskningsarbejder. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at: Der udvikles forskningstræningsforløb, som i højere udstrækning er tilpasset den enkelte uddannelseslæges forudsætninger. En mulighed kunne være en form for niveau-delt forskningstræning, men kunne også løses ved udnyttelse af kursuskoncepter, som i højere grad tilpasser sig de enkelte kursisters læringsbehov, og i mindre grad forsøger at formidle samme basispakke til alle kursets deltagere.

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer.

Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer. Kursusbeskrivelse Nærværende beskrivelse vedrører et obligatorisk nationalt klinisk forskningstræningsprogram for læger i kirurgisk hoveduddannelsesforløb eller som et tilbud til læger i hoveduddannelsesforløb

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Specialeuddannelsen i Almen Medicin Region Syd John Larsen Kursusleder Baggrund Organisering Formål Placering og indhold Vejledere Tutorlægen

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II Om denne kursusbeskrivelse... 2 Grundkurserne i forskningstræningen... 2 Grundkursus I og II kort... 2 Læringsmål og indhold...

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord maj 2008 Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin T Region Nord I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2

Læs mere

BILAG - DEL I. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG FRA ARBEJDSGRUPPER

BILAG - DEL I. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG FRA ARBEJDSGRUPPER BILAG - DEL I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG FRA ARBEJDSGRUPPER 2012 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Den nordiske overenskomst og EU-direktiv 2005/36/EF 3 Bilag 2. Udvikling i antal

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd Koncern HR, Sundhedsuddannelser Den Lægelige Videreuddannelse Kontaktperson: Tine Boesen Larsen Tine.Boesen.Larsen@rsyd.dk Direkte tlf. 24600487 13. juli 2016 Side 1 / 5 Pædagogisk Udviklende Funktion

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession Modul 13 - Tema og læringsudbytte Tema: Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

5. Obligatoriske teoretiske kurser

5. Obligatoriske teoretiske kurser 5. Obligatoriske teoretiske kurser 5.. Tværfaglige kurser 5... Kursus i pædagogik Det overordnede formål med dette kursuselement er at medvirke til at den uddannelsessøgende kan opnå de opstillede pædagogiske

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Dato: 10-03-2015 Revideret: 29-09-2015 Journalnr.: U0251-4-04-1-14 Ref.: ktho/tiht Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Jf. uddannelsens procedurebeskrivelse

Læs mere

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer

Læs mere

Forskningstræningskursus II 2017 Otorhinolaryngologi og Hoved-Halssygdomme

Forskningstræningskursus II 2017 Otorhinolaryngologi og Hoved-Halssygdomme Information til tilmeldte kursister til Forskningstræningskursus II Kære kursist Du er tilmeldt Forskningstræningskursus II i 2017 på følgende dage: Del 1: Mandag d. 23. oktober onsdag d. 25. oktober 2017

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne???

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne??? Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Håndbog vedrørende forskningstræningen for uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger i karkirurgi

Håndbog vedrørende forskningstræningen for uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger i karkirurgi Håndbog vedrørende forskningstræningen for uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger i karkirurgi Styregruppe og redaktion 1. res. læge Marie-Louise Grønholdt, dr.med., phd 1. res.

Læs mere

Forskningstræning i den gynækologisk-obstetriske speciallægeuddannelse i Region Øst, Nord og Syd.

Forskningstræning i den gynækologisk-obstetriske speciallægeuddannelse i Region Øst, Nord og Syd. D. 18. juli 2007 - redigeret april 2009 Forskningstræning i den gynækologisk-obstetriske speciallægeuddannelse i Region Øst, Nord og Syd. Udarbejdet på baggrund af materialer fra en undergruppe under Undervisningsudvalget

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling. Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere