Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk"

Transkript

1 Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i biomedicinsk teknik Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 18 og bekendtgørelsens bilag 1, 5.9. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. redigerede udgave, oktober juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 23. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid,

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient.med. Master of Science (MSc) in Biomedical Engineering Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Side 2/3 Danmarks Statistik: UDD 7195 AUDD 7195 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne - elektro. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav diplomingeniører inden for elektronik, informationsteknologi eller maskinteknik bachelorer i medicin, bachelorer i odontologi samt lægevidenskabelige eller naturvidenskabelige bachelorer. perfusionister med eksamen fra Den Skandinaviske Skole for Kardiovaskulær Teknologi. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus.

3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Kandidatuddannelse i biomedicinsk teknik Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Akkrediteringspanelets begrundelse Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for biomedicinsk teknik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for biomedicinsk teknik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik består af: Kernefaglig ekspert Professor Per Ask, tekn.dr. i medicinsk teknik, Institutionen för medicinsk teknik, Linköpings Universitet Aftagerrepræsentant Specialist Ernst Broberg Hansen, phd., Novo Nordisk A/S Studerende Lasse Klarlund Jensen, civilingeniør, kemiteknik, Aalborg Universitet Esbjerg Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 12. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 17. juni 2010 Bemærkninger I forbindelse med akkrediteringen af bachelor- og kandidatuddannelsen i odontologi har ACE Denmark 11. marts 2010 modtaget supplerende dokumentation angående det overordnede kvalitetssikringssystem på Aarhus Universitet. Universitet har i en mail 3. maj 2010 bekræftet, at denne supplerende dokumentation også kan indgå i dokumentationsmaterialet for kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik. 17. marts 2010 indhentet supplerende dokumentation vedrørende tilrettelæggeres cv er og publikationslister, uddannelsens valgfag og uddannelsens struktur. 23. marts 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende tilrettelæggeres cv er og publikationslister, uddannelsens valgfag og uddannelsens struktur 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 1 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet dialogen med aftagerpanelet, andre aftagere og dimittender er etableret og løbende, men at det er uklart, hvordan denne dialog konkret er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 6 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet panelet vurderer, at frafaldet er højere end på hovedområdet på landsplan og at studeprogressionen er er langsommere end på hovedområdet på landsplan, og at det er uklart, om tiltagene til nedbringelse af frafaldet og til forøgelse af studieprogressionen relaterer sig til årsagerne til frafaldet og den langsamme studieprogression panelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, at niveauet på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene, at der er en sammenhæng og progression fra uddannelsens første til sidste semester, og at der er en sammenhæng på de enkelte år på uddannelsen. at inddragelsen af praksis understøtter uddannelsens kompetenceprofil. at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 8 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet institutionen har en kvalitetssikringspolitik, at politikken har klare procedurer og klare ansvarsfordelinger. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at systemet ikke er fuldt implementeret, og at det derfor ikke tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen, derunder højt frafald og langsom studieprogression, med henblik på sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 7 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 9 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 10 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

10 Grundoplysninger Udbudssted Aarhus Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det sundhedsvidenskabelige hovedområde (Dokumentationsrapport, s. 43) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ingen. 7

11 Uddannelsens kompetenceprofil I sundhedsvæsnet og ved de sundhedsvidenskabelige institutter vil kandidaterne eksempelvis kunne løse følgende opgaver: - Indgå i et tværfagligt samarbejde med sundhedspersonalet omkring forskning og udvikling af nye metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter. - Samarbejde med den medicotekniske industri om udnyttelsen af forskningsresultater til udvikling af nye apparater. - Udøve sagkyndig medicoteknisk rådgivning ved indkøb af nyt udstyr. - Undervisning i brugen af nye teknikker - Medvirke ved visse patientbehandlinger og undersøgelser. I den medicotekniske industri vil kandidaterne eksempelvis kunne varetage følgende funktioner: - Udvikling og konstruktion af højteknologiske medicotekniske apparater. - Salg og markedsføring af disse. - Rådgivning af kunder med hensyn til indkøb af det mest hensigtsmæssige apparatur til løsning af specificerede opgaver. - Deltage interaktivt med læger i klinisk afprøvning af nye produkter. - Undervisning af kunder og agenter i brugen og funktionen af apparaterne. (Studieordning, s. 1, Bilag 6, s. 18) 8

12 Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik optager bachelorer fra både det ingeniør-naturvidenskabelige fagområde og bachelorer fra fx medicin, odontologi og idræt. Afhængig af den optagene bachelors baggrund, skal den studerende følge ét af to forskellige studieforløb. 20 ECTS af uddannelsen er henlagt til disse to forløbs specifikke kurser (se desuden kriterium 3). Studieforløbet for optagne bachelorer fra det ingeniør- og naturvidenskabelige fagområde. Studieforløbet for optagne bachelorer fra medicin, odontologi og idræt. (Studieordning, s. 4) (Studieordning, s. 7) 9

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Uddannelsen blev oprettet i 1998, og i udviklingen af uddannelsen har man haft kontakt til relevante aftagere i form af hospitaler og producenter af medicinsk udstyr, fx Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Oticon, Coloplast, Nordisk Røntgen Teknik m. fl (Dokumentationsrapport, s 3f). Disse aftagere har bredt set vurderet, at der var behov for en uddannelse med både læge- og ingeniørfaglige elementer (Bilag 1). Universitetet skriver videre: Det bredt favnende netværk af relevante aftagere ( ) som bidrog ved oprettelsen af uddannelsen deltager fortsat med enkelte personudskiftninger i udviklingen af uddannelsen. Studieleder varetager således personligt kontakt med netværket bl.a. ved væsentlige ændringer af uddannelsen. Et eksempel herpå er oprettelsen af civilingeniørprogrammet i Dialogen er ikke formaliseret til årlige møder, men foregår ved løbende kontakt, samfinansierede ph.d.-studier, videnskabelige eller faglige kongresser i ud og indland og ved årsmødet i Dansk Medicoteknisk Selskab. (Dokumentationsrapporten, s. 3) Således er der oprettet et aftagerpanel bestående af relevante aftagere for uddannelsen. Dialogen er løbende, men uformel, og det er ud fra dokumentationsrapporten uklart, hvordan akkrediteringspanelet konkret har medvirket til udviklingen af uddannelsen. Det konkrete eksempel i dokumentationsrapporten på en sådan udvikling angår oprettelsen af en anden uddannelse. Ud fra mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen er det sandsynliggjort, at den løbende og uformelle kontakt til aftagerpanelet muliggør, at uddannelsen ville kunne få informationer om behovene på arbejdsmarkedet, men det er uklart, hvordan denne dialog konkret er blevet anvendt i udviklingen og sikringen af uddannelsens kvalitet Det bemærkes desuden, at den uformelle kontakt til aftagerpanelet er personafhængig og dermed sårbar over for ændringer i de personlige relationer mellem de ansatte bag uddannelsen og aftagerpanelet. Aftagere Som eksempel på uddannelsens kontakt med andre aftagere nævner universitetet censorinstitutionen. På mødet mellem akkrediteringspanelet og underviserne nævntes desuden de virksomheder, visse kandidatspecialer udarbejdes i samarbejde med som eksempel på aftagerkontakt. Desuden blev det på mødet mellem akkrediteringspanelet og underviserne nævnt, at størsteparten af fagmiljøerne bag uddannelsen placeret på Skejby Sygehus, der aftager en del af dimittenderne. Dette kan også aflæses i bilag 6, der beskriver dimittendernes afgangsår, jobfunktion og ansættelsessted. Censorinstitutionen anvendes i udviklingen af uddannelsen på den måde, at censorernes tilbagemeldinger efter eksamen gennemgås af studielederen, der tager kritikpunkter op i studienævnet. (Dokumentationsrapport, s. 4) Det er dog uklart, om der er konkrete eksempler på, at censorernes tilbagemeldinger er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Kontakten til de virksomheder, som visse af kandidatspecialerne skrives i samarbejde med, og kontakten til resten af Skejby Sygehus, hvor størsteparten af fagmiljøerne bag uddannelsen er placeret, foregår i den løbende, men uformelle kontakt gennem det daglige samarbejde mellem underviserne på uddannelsen og de afdelinger af Skejby Sygehus, der aftager en del af dimittenderne. 10

14 På grund af den tætte kontakt mellem uddannelsen og aftagere på Skejby Sygehus, finder akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at kontakten er etableret, at den er løbende og at den muliggør, at resultaterne af konktakten med disse aftagere kan anvendes i en sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan denne kontakt konkret er blevet anvendt i udviklingen og sikringen af uddannelsens kvalitet Dimittender/alumner Universitetets kontakt med alumner/dimittender sker dels gennem et netbaseret kommunikationsforum, dels gennem årlige sammenkomster (Bilag 2) dels gennem årlige møder i Dansk Medicoteknisk Selskab og temamøder i Dansk Ingeniørforening og dels gennem Aarhus Universitets dimittendundersøgelser. I det netbaserede kommunikationsforum er 64 ud af de i alt 88 dimittender medlem, og i dimittendundersøgelsen 2008 deltog 10 dimittender fra kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik. (Dokumentationsrapport, s. 4) På mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende blev det desuden nævnt, at studielederen hvert år inviterer dimittenderne til en privat, uformel sammenkomst. Ledelsen skønner, at ca. 50 dimittender deltager i disse sammenkomster. Ved sammenkomsterne har ledelsen og dimittenderne mulighed for at udveksle erfaringer. Da svarprocenten i den gennemførte dimittendundersøgelse dækker over 10 ud af i alt 88 dimittender, foregår kontakten til dimittenderne således hovedsagelig gennem det netbaserede kommunikationsforum og ved de årlige sammenkomster. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens dimittender er etableret, og at den er løbende. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at dialogen har en sådan karakter, at resultaterne af dialogen med dimittenderne kan anvendes i en sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, men det vurderes at være uklart, i hvor høj grad kontakten til dimittenderne konkret er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Det bemærkes desuden, at den uformelle kontakt til dimittenderne er personafhængig og dermed sårbar over for ændringer i de personlige relationer mellem de ansatte bag uddannelsen og dimittenderne. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet dialogen med aftagerpanelet, andre aftagere og dimittender er etableret og løbende, men at det er uklart, hvordan denne dialog konkret er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-4 Bilag 1: Anbefalinger fra aftagere ved oprettelsen af BMT Bilag 2: Invitation og dagsorden for netværksmøde med tidligere kandidater BMT Bilag 6: BMT kandidaters beskæftigelse

15 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens dimittenders ledighed er sammenlignet med hovedområdet på landsplan: År Ledighed, kandidater i biomedicinsk teknik 8 % 0 % 7 % Ledighed, hovedområdet på landsplan 1 % 1 % 1 % (Dokumentationsrapport, s. 5) (Tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen) I tabellen fremgår det, at ledigheden i 2005, 2006 og 2007 har været højere end eller på niveau med niveauet på hovedområdet på landsplan. Det fremgår dog af dokumentationsrapporten, at antallet af dimittender er henholdsvis 13, 10 og 7 i årene 2006, 2007 og En ledighed på 8 % i 2005 dækker ifølge universitetet over én person uden for arbejdsmarkedet. (Dokumentationsrapport, s. 5) Således dækker procenttallet over en lille population, der gør procenttallet vanskeligt at anvende i en vurdering af ledigheden. Omsættes procenttallet til enkeltpersoner, har dimittenderne en ledighed på 0-1 person. Akkrediteringspanelet vurderer således, at dimittenderne finder beskæftigelse i et omfang, der er på niveau med de øvrige dimittender fra samme hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender opnår relevant beskæftigelse. Siden uddannelsens start er 88 studerende dimitteret. Universitetet beskriver ved hjælp af egen opgørelse og eget kendskab 76 af de 88 dimittenders jobfunktioner således: - 32 er ansat i private firmaer de fleste inden for medicoindustrien - 21 er ansat i sundhedssektoren hovedsageligt i medicotekniske afdelinger - 11 er ansat i forskerstillinger i DK heraf 7 ph.d. - studerende - 8 er ansat i forskerstillinger i udlandet heraf 4 ph.d. studerende - 4 har eget firma (ibid.) Desuden består dokumentationsrapportens Bilag 6 ( BMT kandidaters beskæftigelse ) der er en liste over dimittender og deres beskæftigelse belyst ved angivelse af ansættelsessted og den jobfunktion de varetager. Da de angivne stillinger kræver færdigheder på højeste niveau, og stillingerne hovedsageligt er inden for medicoindustrien, vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender opnår relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 5-6 Bilag 6: BMT kandidaters beskæftigelse

16 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Undervisningen på kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik varetages af Aarhus Universitet (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) og Aarhus School of Engineering. Under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet er det følgende institutter og centre, der varetager undervisningen: - Anatomisk Institut - Institut for Fysiologi og Biofysik, Afdeling for Fysiologi - Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Biostatistik - Klinisk Insitut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og derunder miljøerne - T-Forskning, Århus Universitetshospital, Skejby - Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN), Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital Aarhus School of Engineering (ASE) er etableret i 2008 gennem et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA) og Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (NAT). (Dokumentationsrapport, s. 7) ASE er således relativt nyetableret, hvorfor det er et forskningsmiljø, der stadig er under udvikling. (Dokumentationsrapport, s. 19 og 23) Nedenfor følger en oversigt over blandt andet uddannelsens obligatoriske fag, den fagansvarlige VIP og dennes institutionelle tilknytning. 13

17 (Dokumentationsrapport, s. 7f) Denne opgørelse viser, hvordan de enkelte fagelementer relateres til forskningsområder, der er til stede på de nævnte institutter under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Aarhus School of Engineering. Således vurderer panelet, at de fagområder, der undervises i, er dækket af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Universitetet beskriver sammenhængen mellem uddannelsens overordnede kompetenceprofil og de enkelte fagelementers læringsmål i følgende tekst og tabel, hvor kompetenceprofilen nævnes først, hvorefter det opregnes, hvilke punkter i kompetenceprofilen de enkelte modulers læringsmål relateres til. Universitetets kompetenceprofil er endnu ikke udarbejdet efter kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser, men er i stedet kendetegnet ved at eksemplificere de funktioner, kandidaten kan udføre efter endt uddannelse i henholdsvis sundhedsvæsenet, ved de sundhedsvidenskabelige institutter og i erhvervslivet: I sundhedsvæsenet og ved de sundhedsvidenskabelige institutter vil kandidaterne eksempelvis kunne udføre følgende opgaver: 1. Indgå i et tværfagligt samarbejde omkring forskning og udvikling af medicotekniske metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter 2. Samarbejde med den medicotekniske industri om udnyttelsen af forskningsresultater til udvikling af nye apparater 3. Udøve sagkyndig medicoteknisk rådgivning ved indkøb af nyt udstyr 4. Undervise i brugen af nye teknikker 5. Medvirke ved visse patientbehandlinger og undersøgelser I erhvervslivet vil kandidaterne eksempelvis kunne varetage følgende funktioner: 6. Udvikling og konstruktion af højteknologiske medicotekniske apparater og hjælpemidler 7. Salg og markedsføring af disse 8. Rådgivning af kunder med hensyn til indkøb af det mest hensigtsmæssige apparatur til løsning af specifikke opgaver 9. Deltage interaktivt med læger i klinisk afprøvning af nye produkter 10. Undervisning af kunder og produktspecialister i brugen og virkemåden af apparaterne (Dokumentationsrapport, s. 9) I et skema har universitetet redegjort for uddannelsens obligatoriske fag, og sammenholdt fagenes formål og læringsmål med uddannelsens kompetenceprofil. Nedenfor gengives to eksempler på denne fremstilling: 14

18 (Dokumentationsrapport, s. 9ff) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af den fuldstændige udgave af dette skema i dokumentationsrapporten, at de enkelte fagelementers læringsmål understøtter uddannelsens samlede kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker, at grundlaget for at udføre funktionen salg og markedsføring af højteknologiske medicotekniske apparater og hjælpemidler kan være til stede gennem den tværfaglige profil, kompetenceprofilen består af, men bemærker kritisk, at det er uklart, hvordan fagelementerne Anatomi, Fysiologi, Medicoteknik, Magnetisk Resonans Billeddannelse, og Medicinsk Billeddannelse konkret understøtter dette punkt i kompetenceprofilen. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Universitetet skriver: Tre elementer har særligt fokus på at udvikle de forskningsmetodiske kompetencer. På 3. semester har de studerende således faget Medicinsk forskning og præsentationsteknik, som har til formål at give den studerende det teoretiske og praktiske grundlag for gennemførelse og præsentation af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Gennem faget lærer den studerende at: - Redegøre for videnskabsteori - Redegøre for forsøgsplanlægning - Udfærdige forsøgsprotokol - Udarbejde fondsansøgninger - Redegøre for etik i klinisk forskning. - Redegøre for principper for dyreforsøg. - Udfærdige datadokumentation. - Udarbejde manuskript. 15

19 - Udarbejde abstract, poster, artikel på engelsk. - Udfærdige og afholde et mundtligt kongresforedrag på engelsk. På 3. semester har den studerende desuden faget specialeforberedelse, som giver den studerende mulighed for at arbejde selvstændig med tilrettelæggelsen af et videnskabeligt baseret speciale. Den studerende skal således kunne: - Identificere og afgrænse en sundhedsvidenskabelig eller medicoteknisk problemstilling. - Foretage den fornødne litteratursøgning. - Planlægge de enkelte projektfaser tidsmæssigt. - Vælge hensigtsmæssige måle - og analysemetoder. - Skrive en projektbeskrivelse. - Udføre eventuelle pilotforsøg. Det afsluttende speciale giver den studerende mulighed for at arbejde selvstændig med en specifik, afgrænset, sundhedsvidenskabelig eller medicoteknisk problemstilling ved udførelsen af et videnskabeligt baseret speciale. Den studerende skal således kunne: - Argumentere og begrunde valg af materialer / dyr / patienter og metoder. - Udføre et videnskabeligt projekt i alle faser på selvstændig vis. - Analysere og fortolke data og måleresultater. - Formidle og kritisk vurdere resultaterne af et videnskabeligt arbejde. (Dokumentationsrapport, s. 11f) På baggrund af universitetets redegørelse for dette punkt og på baggrund af læringsmålene for de enkelte kurser vurderer panelet, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier. Desuden vurderer panelet, at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer forstået som erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt udviklede metoder og teorier samt færdigheder i at anvende dem til at løse en faglig problemstilling inden for uddannelsens område Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Studieordning for kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik 16

20 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, og at de er placeret i de relevante forskningsmiljøer. Denne vurdering er foretaget på baggrund af cv erne for studieleder professor Hans Nygaard og de tre VIP-medlemmer i studienævnet John Michael Hasenkam, Lektor Peter Vestergaard-Poulsen og professor Leif Østergaard. (Bilag 7, Bilag 8, Bilag 9 og Bilag 10) Forskningsmiljøet på Aarhus School of Engineering (ASE) er som omtalt under kriterium 3 under udvikling. Derfor har ACE Denmark rekvireret cv er og publikationslister for de undervisere, der varetager undervisningen i kurserne Signalanalyse og Signalbehandling, der hører under netop ASE. (cv er og publikationslister for Henrik Karstoft og Peter Johansen, supplerende dokumentation modtaget 23. marts 2010) Denne supplerende dokumentation underbygger vurderingen, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, og at de er placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer. Antal studerende pr. VIP På kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik er der 41 VIP er, der har undervist på uddannelsens obligatoriske fag i løbet af året 08/09. (Dokumentationsrapport, s. 13. Da studenterbestanden er henholdsvis 57, 38 og 32 for årene 2006, 2007 og 2008 (Dokumentationsrapport, s. 43), vurderer akkrediteringspanelet således, at forholdet mellem antal VIP er og studerende gør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. VIP/DVIP-ratio Universitetet opgør forholdet mellem VIP og DVIP på uddannelsen i følgende tabel: (Dokumentationsrapport, s. 13) Skemaets tal for VIP/DVIP-ratioen er udregnet på baggrund af tallene for VIP-årsværk i løbet af det akademiske år 08/09. Universitetet skriver om disse tal: Årsværk er udtryk for med hvilken vægt de pågældende er ansat ved de respektive institutioner, og er ikke udtryk for, hvor stor en andel af deres tid, de har anvendt på undervisning og vejledning på kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik. (Dokumentationsrapport, s. 13, note 1) Således er tallet ikke retvisende for uddannelsens VIP/DVIP-ratio. ACE Denmarks egne udregninger af VIP/DVIP-ratioen baserer sig i stedet på tallene for Timer pr. semester, nemlig 746 timer (VIP) over for 93 timer (DVIP). Ud fra disse tal beregnes VIP/DVIP-ratioen til 8,02. Således er andelen af VIP ikke 25 % lavere end på hovedområdet på landsplan. 17

21 Om forskningsdækningen af de fagelementer, der ikke varetages af VIP, skriver universitetet: I det omfang, der anvendes eksterne lektorer, ph.d.-studerende og studenterundervisere, sker dette i tæt samarbejde med de kursusansvarlige VIP ere, som ofte har et godt kendskab til de pågældende underviseres faglige og pædagogiske kompetencer. (Dokumentationsrapport, s. 14) Da disse fagelementer gennemføres i samarbejde med de kursusansvarlige VIP ere, og da VIP/DVIP-ratioen er højere end på hovedområdet på landsplan, vurderer panelet, at en væsentlig andel af underviser er VIP er, og at forskningsdækningen sikres på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af VIP er. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 4-5 Bilag 7: Hans Nygaard CV og publikationsliste Bilag 8: John Michael Hasenkam CV og publikationsliste Bilag 9: Leif Østergaard CV og publikationsliste Bilag Bilag 10: Peter Vestergaard-Poulsen CV og publikationsliste Supplerende dokumentation modtaget 23. marts

22 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Universitetet redegør for forskningsmiljøerness publikationer i følgende tabel: (Dokumentationsrapport, s. 19) Universitetet skriver i tillæg til ovenstående tabel: Det lave antal publikationer for Aarhus School of Engineering (ASE) skyldes, at skolen først blev etableret i 2008 som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen, Århus. (ibid.) På baggrund af ovenstående og bilagene 11, 12, 13, 14, 15 og 16, der beskriver miljøernes publikationer, vurderer panelet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at ASE har et lavt antal publikationer, og at den del af fagmiljøet, der er placeret på Aarhus School of Engineering ikke fremstår med samme kvalitet som resten af fagmiljøet bag uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at det fremgik af mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, at man var opmærksomme på dette, og at man opfattede forskningsmiljøet på Aarhus School of Engineering som et område for fremtidig udvikling. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Forskningsmiljøets internationale samarbejde dækker over forskningssamarbejder med forskere på følgende institutioner: - Georgia Institute of Technology, USA - Penn State University, USA - Prince of Wales Hospital, Hong Kong - Bad Oeynhausen, Herzcentrum NRW, Tyskland - Stanford University, USA - Linköpings Universitet, Sverige - Great Ormond Street Hospital for Children, England / Hospital for Sick Kids, Canada - Harvard University, USA 19

23 - University of Münster, Tyskland (Dokumentationsrapport, s. 19ff) Universitetet opgør antal medlemskab af udvalg, råd og nævn, redaktører af forskningstidsskrifter og forskere på ophold i udlandet i følgende tabel: (Dokumentationsrapport, s. 22f) På baggrund af universitetets dokumentation vurderer panelet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at den del af fagmiljøet, der er placeret på Aarhus School of Engineering ikke fremstår med samme kvalitet som resten af fagmiljøet bag uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at det fremgik af mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, at man var opmærksomme på dette, og at man opfattede forskningsmiljøet på Aarhus School of Engineering som et område for fremtidig udvikling. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 11: Publikationer Afd. Biostatistik (PURE) Bilag 12: Publikationer Anatomi (PURE) Bilag 13: Publikationer CFIN (PURE) Bilag 14: Publikationer Fysiologi (PURE) Bilag 15: Publikationer T-forskning, Afd. T (PURE) Bilag 16: Danske Universiteters Nøgletal ASE 20

24 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik har to studieprogrammer. Et for studerende med en overvejende teknisk-naturvidenskabelig baggrund, og et for studerende med en overvejende medicinsk-fysiologisk baggrund. Det to studieprogrammer har følgende struktur, hvor felterne med grå er de moduler, der adskiller det ene studieprogram fra det andet: (Dokumentationsrapport, s. 24) Studieprogrammerne er altså adskilt af i alt 20 ECTS-point, og universitetet skriver: Hensigten er, at de studerende samlet opnår den samme sammensætning af medicinske og tekniske fag, som er kernen i uddannelsens kompetenceprofil. (Dokumentationsrapport, s. 24) Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik består således af en række obligatoriske fag, hvor alle studerende læser sammen (i alt 40 ECTS), nogle obligatoriske fag, der afhænger af den bacheloruddannelser, de studerende er blevet optaget på baggrund af (i alt 20 ECTS), nogle valgfag, der bygger oven på de obligatoriske fag (i alt 30 ECTS) og et afsluttende kandidatspeciale (30 ECTS). Universitetet skriver om uddannelsens progression, at den ligger ( ) ofte i muligheden for at uddybe et obligatorisk fag med valg af valgfag. (Dokumentationsrapport, s. 25) 21

25 De studerende anbefales at tage bestemte valgfag alt efter hvilket område, de ønsker at specialisere sig inden for. Universitetet skriver: Hvis f.eks. en studerende ønsker at dygtiggøre sig specielt inden for medicinsk billeddannelse anbefales følgende tilvalgskurser: Magnetisk Resonans Billeddannelse 2 og 3 og Digital Billed Processering. Hvis den studerende interesser sig specielt for neuroscience anbefales valgfagene Funktionel Neuroanatomi og sygdomslære, Neurotransmission, Psykiatri og Neurofarmakologi og Statistisk analyse af data fra hjerneskanninger. For ingeniørerne og de naturvidenskabelige bachelorer anbefales kurset i sygdomslære, patologi, som en naturlig fortsættelse af kurset i normal fysiologi. (ibid.) Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for de obligatoriske fags progression i sammenhæng med relaterede valgfag. Som et eksempel på dette kan universitetets beskrivelse af kurserne inden for områderne medicinsk billeddannelse gengives: Medicinsk billeddannelse: Medicinsk Billeddannelse MBD er et grundlæggende, obligatorisk kursus, der giver den studerende den fornødne baggrund for at kunne forstå den principielle virkemåde og de begrænsninger, som knytter sig til de mest anvendte billeddiagnostiske systemer. Desuden introduceres de mest anvendte metoder til medicinsk billedbehandling og analyse. Magnetisk Resonans Billeddannelse 1 - MRB1 er også obligatorisk og giver de studerende kendskab til de fundamentale tekniske principper for MR billeddannelse. Der gives eksempler på praktiske anvendelser i klinikken og forskningen. Magnetisk resonans billeddannelse 2 - MRB2 er et valgfag, hvor principperne for mere avancerede MR teknikker gennemgås. Magnetisk resonans billeddannelse 3 - MRB3 er også et valgfag, hvor bl.a. funktionel MR og spektroskopiske teknikker introduceres. Digital Billed Processering 1 DIP1 er et valgfag der sætter de studerende i stand til at udføre 2Dsignalbehandling til forbedring af kvaliteten af digitale billeder, samt at fjerne støj og foretage segmentering af digitale billeder. (Dokumentationsrapport, s. 26) Den studerendes valg af valgfag sker på basis af anbefalinger og vejledning fra studieledelsen og underviserne. Det blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelse, undervisere og studerende, at det er sandsynliggjort, at vejledningen fungerer. Dermed vurderes det, at vejledningen giver de studerende informationer om, hvilke studieforløb, de kan vælge i henhold til de specialiseringer, de studerende ønsker at vælge. På baggrund af universitetets redegørelse og besøget på universitetet vurderer akkrediteringspanelet således, at det er sandsynliggjort, at der opnås en progression i uddannelsen gennem kombinationen obligatoriske fag og valgfag, der bygger oven på de obligatoriske fag. Således vurderer panelet, at det er sandsynliggjort, at der er sammenhæng og progression fra uddannelsens første til sidste semester. De studerendes adgangsgivende bacheloruddannelser er fra henholdsvis det sundhedsvidenskabelige og det teknisk-naturvidenskabelige hovedområde. Som skrevet ovenfor suppleres de to studieprogrammer af fag fra det andet hovedområde bestående af 20 ECTS. Uddannelsen har ifølge titelparagraffen ( 60 i uddannelsesbekendtgørelsen) og uddannelsens kompetenceprofil et tværfagligt sigte, og på baggrund af kursernes læringsmål, uddannelsens kompetenceprofil og universitetets samlede redegørelse for uddannelsens struktur, vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil. 22

26 Akkrediteringspanelet bemærker dog, at kurset Biofysik efter panelets vurdering forudsætter matematikkundskaber, der ikke kan forudsættes som opnået af studerende på studieprogrammet for bachelorer fra området medicin og idræt. Disse matematikkundskaber kan ifølge panelets vurdering i store træk opnås i kurset Matematik 1, men akkrediteringspanelet bemærker, at dette fag er et valgfag. Universitetet skriver, at studielederen vejleder de studerende ud fra deres niveau i matematik før valg af valgfag (Supplerende dokumentation modtaget 23. marts 2010), hvilket akkrediteringspanelet bemærker positivt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Denne vurdering er foretaget på baggrund af universitetets redegørelse for dette: På de to første semestre sikres, at den studerende bliver præsenteret for og får de grundlæggende kompetencer inden for det sundhedsfaglige og medicotekniske fagområde. På hvert semester sikres således at de forskellige faglige vinkler inddrages. En grundstamme som magnetisk resonans (1. sem.) og medicinsk billeddannelse (2. semester) suppleres med en faglig vinkel afhængigt af studieprogram, så semestrene samlet giver det tværfaglige fokus. På 3. semester sættes fokus på sundhedsvidenskabelige og forskningsmetodiske kompetencer vha. kurserne Medicinsk forskning og præsentationsteknik, Biostatistik og Specialeforberedelse, samtidig med at den studerende fortsat, gennem valgfagene, opnår nye kompetencer på forskellige fagområder indenfor biomedicinske teknik bl.a. til inspiration for det afsluttende speciale. (Dokumentationsrapport, s. 29) Da uddannelsen således har et tværfagligt sigte både på det enkelte semester og på uddannelsen som helhed, vurderer panelet, at der er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer på de enkelte år. Følgende uddannelser er adgangsgivende til uddannelsen: - afsluttet uddannelse som diplomingeniør inden for retningsområderne elektronik, informationsteknologi eller maskinteknik - medicinstuderende, som har bestået de første 6 semestre af medicinstudiet svarende til en bachelorgrad i medicin eller lægevidenskabelige bachelorer. - studerende, der har bestået 1. del af et af de naturvidenskabelige studier - svarende til en bachelorgrad. - perfusionister med eksamen fra Den Skandinaviske Skole for Kardiovaskulær Teknologi. - tandlægestuderende, som har bestået de første 6 semestre af tandlægestudiet svarende til en bachelorgrad i odontologi eller bachelorer i odontologi. (Dokumentationsrapport, s. 44) Desuden fremgik det af besøget på uddannelsen, at der også er optaget studerende med en professionsbacheloruddannelse inden for sundhedsområdet som baggrund. Således har de studerende, der er optaget på uddannelsen, forskellige forudsætninger og baggrunde. Som beskrevet ovenfor, adresserer uddannelsen dette gennem de to parallelle studieprogrammer, hvor studerende fra henholdsvis det teknisk-naturvidenskabelige og det medicinsk-fysiologiske fagområde har en række obligatoriske fag fra det andet fagområde. Af dokumentationsrapporten fremgår det desuden, at ledelsen har planer om at indføre studiesamtaler med ansøgere før optagelse på uddannelsen ( ) med henblik på forventningsafstemning og refleksion over studievalg (Dokumentationsrapport, s. 30). Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen. Formålet med samtalen er ud over det foroven citerede at afklare ansøgerens niveau i udvalgte fag, således at progressionen i de enkelte fag ikke i særlig grad påvirkes af det niveau, de studerende har opnået på deres adgangsgivende uddannelse. Samtalen er ikke en del af optagelsesproceduren, men akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort at ledelsen gennem dette tiltag kan have yderligere mulighed for at rådgive de studerende om uddannelsens niveau, arbejdsmængde og struktur forud for optagelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at studerende, der er optaget på baggrund af en professionsbacheloruddannelse, ikke kan forudsættes at have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for uddannelsens fagområde, jf kvalifikationsrammens typebeskrivelse for professionsbacheloruddannelser. Således bemærker panelet, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester for denne gruppe studerende i mindre grad er tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at de ovenfor nævnte, planlagte studiesamtaler forud for optagelsen vil kunne vejlede de studerende om uddannelsens niveau. 23

27 Frafald Uddannelsens frafald beskrives i følgende tabel: (Dokumentationsrapport, s. 29) I ovenstående tabel kan det ses, at frafaldsprocenten i 2007 og 2008 har været mere end 25 % procent højere end på hovedområdet på landsplan. Universitetet redegør for mulige forklaringer på frafaldet på følgende vis, der kan deles op i to numeriske forklaringer, en studiestrukturmæssig forklaring og andre forklaringer: - Studenterbestanden var henholdsvis 38 og 32 i 2007 og 2008, hvilket betyder at frafaldet disse år på henholdsvis 8 og ll studerende udgør en høj procentdel frafaldne. (Dokumentationsrapport, s. 29) - De dominerende uddannelser på hovedområdet er odontologi og medicin, der traditionelt har et lavt frafald på kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 29) - Uddannelsen optager bachelorer med både medicinsk-fysiologisk baggrund og teknisknaturvidenskabelig baggrund. Om dette skriver universitetet: Lige som på en bacheloruddannelse er der helt nye og grundlæggende discipliner at skulle sætte sig ind i på starten af uddannelsen, før de studerende kan introduceres til de mere tværfaglige discipliner, hvor deres grundlæggende viden inden for det tekniske og det medicinsk område kan sættes i spil ( ). Netop i denne fase af uddannelsen ses, at enkelte studerende falder fra, hvilket indikerer, at studieretningen ikke passede til de studerendes faglige ønsker og formåen. (Dokumentationsrapport, s. 28) Og videre: Fx faldt en bachelor i medicin og én i odontologi fra med den begrundelse, at fagene på 1. semester er for svære mht. matematik og elektronik. (Dokumentationsrapport, s. 29) - Nogle diplomingeniører er optaget på uddannelsen, men er faldet fra, når de har kunnet finde et passende arbejde. (Dokumentationsrapport, s. 30) Akkrediteringspanelet vurderer i forhold til de numeriske forklaringer, at frafaldet, trods den relativt lave studenterbestand, er højt sammenlignet med hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik er sammenlignelig med de to nævnte uddannelser inden for hovedområdet, medicin og odontologi. Akkrediteringspanelet vurderer som et positivt tiltag i forhold til forklaringerne angående de studerendes forskellige baggrunde, at ledelsen har planer om at indføre studiesamtaler med ansøgere forud for optagelsen på uddannelsen (se ovenfor s. 26). Denne planlagte forventningsafstemning kan være med til at nedbringe frafaldet på uddannelsen. Samtalerne er dog ikke indført endnu, hvorfor det kun i nogen grad er sandsynliggjort, at dette tiltag relaterer til denne forklaring på årsagerne til frafaldet. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at det kun i nogen grad er sandsynliggjort, at de planlagte studiesamtaler forstået som et tiltag til nedbringelse af frafaldet vil kunne forholde sig til et eventuelt frafald relateret til uddannelsens adgangskrav og derunder et optag, der dækker over både bachelorer og professionsbachelorer. Studieprogression Universitetet dokumenterer de studerendes studieprogression i følgende tabel: (Dokumentationsrapport, s. 30) 24

28 Således vurderes det, at studieprogressionen er noget langsommere end på hovedområdet på landsplan. Universitetets tiltag i forhold til at forøge studieprogressionen er beskrevet således: - Overvejelser vedrørende en eventuel anbefaling af brush up-kurser - En strategi og et koncept for vejledning af forsinkede studerende - Ansættelse af en AC-vejleder 1. januar 2008 med ansvar for procedurerne for vejledning af forsinkede studerende - Spørgeskema udsendt til forsinkede studerende - Oprettelsen af et studiebarometer, der skal måle omfanget af forsinkelse (oprettes tidligst i løbet af 2010) (Dokumentationsrapport, s. 30f) Idet tiltagene for forøgelse af studieprogressionen er under planlægning, og idet der endnu ikke er gennemført en egentlig årsagsanalyse, vurderer panelet, at det er uklart, om tiltagene til forøgelse af studieprogressionen relaterer sig til årsagerne til den langsomme studieprogression. Inddragelse af praksis På uddannelsen inddrages praksis i form af kurset Klinisk Praktik og i form af uddannelsens placering på Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital. Universitetet skriver: En stor del af underviserne er forskere og/eller klinikere på én af afdelingerne ved Århus Universitetshospital, hvor de ofte tager de studerende med for at vise dem, hvordan diagnostik og behandling foregår i klinisk praksis, eller hvordan en ultralydsscanning, en MR CT eller PET - scanning foretages. (Dokumentationsrapport, s. 31) Således vurderer panelet, at inddragelsen af praksis understøtter dele af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at idet biomedicinsk teknik har en kompetenceprofil, der i udstrakt grad er kendetegnet ved de erhvervsmæssige funktioner, uddannelsens dimittender kan udføre efter endt uddannelse, ville inddragelsen af praksis kunne understøtte kompetenceprofilen i større grad, end det er tilfældet vurderet ud fra dokumentationsrapporten og tilhørende bilag. Internationalt studiemiljø Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Universitetet skriver: I forårssemesteret skal to af vores studerende til Georgia Tech for at udføre deres projekt sammen med en ph.d. studerende, som skal medvirke ved projektvejledningen. I øjeblikket afvikler 3 kandidatstuderende deres 3. semester ved henholdsvis University of Washington, Seattle, USA og University of Toronto, Canada, hvor de tager relevante kurser inden for Biomedical Engineering. Kursernes indhold og omfang er på forhånd godkendt af Studienævnet og meriteres til deres uddannelse, når de er bestået. (Dokumentationsrapport, s. 32) Det blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen og mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø gennem vejledning og meritprocedurer. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet: panelet vurderer, at frafaldet er højere end på hovedområdet på landsplan og at studeprogressionen er er langsommere end på hovedområdet på landsplan, og at det er uklart, om tiltagene til nedbringelse af frafaldet og til forøgelse af studieprogressionen relaterer sig til årsagerne til frafaldet og den langsamme studieprogression panelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, at niveauet på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene, at der er en sammenhæng og progression fra uddannelsens første til sidste semester, og at der er en sammenhæng på de enkelte år på uddannelsen. at inddragelsen af praksis understøtter uddannelsens kompetenceprofil. at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. 25

29 Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Studieordning for kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik Bilag 24: Studiemæssige nøgletal vedrørende akkreditering 26

30 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Universitetet skriver om de pædagogiske og didaktiske metoder: Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forelæsninger, holdundervisning, laboratorieøvelser og klinisk praktik. Der lægges vægt på læsning af originallitteratur og den studerende må beherske engelsk. Forelæsninger og demonstrationer skal understøtte de studerendes videnstilegnelse, præsentere dem for de forelæsende forskeres egen forskning samt den fremmeste internationale forskning indenfor biomedicinsk teknologi. Øvelser og gruppearbejde understøtter de studerendes træning i at anvende den tilegnede viden. Derudover giver øvelser og gruppearbejde de studerende mulighed for under kontrollerede forhold at øve senere deltagelse i patientbehandling og undersøgelser, klinisk afprøvning samt salg og markedsføring af højteknologiske medicoteknologiske apparater og hjælpemidler. Praktikophold giver de studerende mulighed for at få erfaringer med samarbejde om forskning og udvikling af medicoteknologiske metoder og apparater under realistiske forhold. Derudover giver praktikophold de studerende mulighed for under supervision at formidle og undervise i forskningsresultater og brug af teknikker og apparater. (Dokumentationsrapport, s. 33). Således vurderer akkrediteringspanelet på baggrund af universitetets redegørelse og besøget på uddannelsen, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at de valgte pædagogiske didaktiske metoder i mindre grad tager højde for, at studenterbestanden består af studerende med både sundhedsfaglige, naturvidenskabelige og professionsorienterede bacheloruddannelser, som beskrevet under kriterium 6. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at det fremgik af besøget, at man har praktiseret holdopdeling i visse kurser for at imødekomme de studerendes forskellige baggrunde. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at det er uklart, hvordan øvelser og gruppearbejde specifikt understøtter kompetenceprofilens punkt om salg og markedsføring af medicoteknologiske apparater og hjælpemidler. Prøveformer Universitetet beskriver de valgte prøveformers relation til kompetenceprofilen i en tabel (Dokumentationsrapporten, s. 33ff) Fra denne tabel kan to eksempler fremdrages: 27

31 Ud over de to ovenfor nævnte eksempler anvendes prøveformerne: - Specialeafhandling + mundtligt forsvar af specialeafhandlingen af 1 times varighed - Skriftlig prøve, 3 uger - Logbog (ved praktik) (Dokumentationsrapport, s. 33ff) På baggrund af universitetets redegørelse vurderer panelet, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Undervisernes pædagogiske kompetencer Alle adjunkter skal gennemgå et universitetspædagogisk kursus som en del af deres ansættelsesforløb. Udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer foregår derudover gennem følgende tilbud: - Hvert år udbydes 3-dages kursus for ph.d.-studerende - Hvert semester udbydes for adjunkter/forskere et kursus med 3 dages internat, 3 dages undervisning, kollegial supervision samt undervisningsportofolio - Hvert år udbydes et 2-dages internatkursus for ph.d.vejledere. (Dokumentationsrapport, s. 35) Lektorater på fakultetet sker efter en tilfredsstillende faglig vurdering af ansøgernes undervisningsportofolio (Bilag 26). På mødet mellem akkrediteringspanelet og underviserne blev det nævnt, at underviserne derudover afholder 1-2 pædagogiske dage pr semester, hvor pædagogik og didaktik drøftes. Således vurderer panelet, at der er både en strategi og en konkret praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at underviserne ikke i særskilt grad understøttes i udviklingen af deres pædagogiske kompetencer relateret til uddannelsens særlige pædagogiske udfordringer angående den ovenfor nævnte forskelligartede studenterbestand. 28

32 Fysiske forhold Universitetet skriver om uddannelsens fysiske forhold: De studerende har adgang til topmoderne laboratorier i forbindelse med undervisnings og specialeskrivning ( ). Ingeniørhøjskolen råder over en række speciallaboratorier, som f.eks. Biomedical Engineering Lab., Cardiovaskular Fluid Dynamics Lab., Medical Ultrasound Lab. og Pervasive Healthcare Lab. Her findes et stort udvalg medicotekniske måleapparatur, samt to ultralydsscannere. Århus Universitetshospital, Skejby, er Danmarks nyeste og mest moderne højteknologiske hospital. Her har man en række afdelingsbaserede forskningsenheder, bl.a. Kardiologisk afdelings B-forskning og Hjertelunge-karkirurgisk afdelings T-forskning, hvor grupperne er tværfagligt sammensat af bl.a. læger, fysikere, kemikere og ingeniører. Disse enheder råder over det mest avancerede udstyr til diagnose og behandling af patienter. (Dokumentationsrapport, s. 35) På besøget på uddannelsen og derunder panelets møder med ledelse, undervisere og de studerende samt en efterfølgende rundvisning på Skejby Sygehus blev dette bekræftet. Således vurderer panelet, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 26: Bilag 26 Undervisningsportofolio ved ansættelse i videnskabelige stillinger ved Aarhus Universitet,

33 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Af dokumentationen fremgår det, at universitetet i 2008 vedtog en overordnet kvalitetspolitik (Bilag 27), og at et samlet kvalitetssikringssystem er under udarbejdelse (Dokumentationsrapport, s. 36). Kvalitetspolitikken består af følgende seks delpolitikker: 1. Rekruttering og optagelse 2. Struktur og forløb 3. Udvikling af undervisning 4. Studiemiljø 5. Udvikling af uddannelse 6. Uddannelsens relation til arbejdsmarkedet (Supplerende dokumentation modtaget 11. marts 2010) Det fremgår af dokumentationsrapporten og den supplerende dokumentation, at universitetets kvalitetssikringssystem er under udarbejdelse. Visse procedurer er implementeret, mens andre skal implementeres. (Dokumentationsrapport, s. 36) (Supplerende dokumentation modtaget 11. marts 2010) Den supplerende dokumentation udgør et udkast til et forslag til et kvalitetssystem på uddannelsesområdet på universitetet. Forslaget indeholder blandt andet en beskrivelse af mål, praksis, udførelse, evaluering samt analyse og opfølgning for hver af de ovennævnte 6 delpolitikker og en plan for projektets næste fase. Beskrivelserne for delpolitikkerne indeholder: delpolitikkens mål et antal aktiviteter/tiltag med tilhørende placering af ansvaret for udførelsen procedurer for evalueringen af aktiviteterne/tiltagene placering af ansvar for analyse og opfølgning på aktiviteterne/tiltagene I forhold til projektets næste fase, foreslås en plan, der betyder, at universitetets studieudvalg vil behandle et færdigt udkast til kvalitetssystemet inklusive en plan for implementering i maj 2010, og at universitetsledelsen derefter tager stilling til udkastet. Det er således i nogen grad uklart, hvordan kvalitetspolitikken konkret bliver implementeret, det vil sige mål, praksis, udførelse, evaluering samt analyse og opfølgning på aktiviteter. Af den supplerende dokumentation fremgår det, at kvalitetspolitikken indeholder implementerede procedurer for overvågning af frafald og langsom studieprogression. Disse procedurer er blevet indført i foråret Akkrediteringspanelet vurderer, at disse procedurer vil kunne give studieledelsen og uddannelsen information om frafald og studieprogression, men at procedurerne er nyetablerede, og at procedurerne derfor ikke har kunnet anvendes til overvågning af uddannelsens høje frafald og langsomme studieprogression (jf. kriterium 6) med henblik på sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Således vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen har en kvalitetssikringspolitik, at politikken har klare procedurer og klare ansvarsfordelinger. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at systemet ikke er fuldt implementeret, og at det derfor ikke tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen, derunder højt frafald og langsom studieprogression, med henblik på sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. 30

34 Studenterevalueringer Studenterevalueringerne på uddannelsen gennemføres i henhold til universitetets retningslinjer for studenterevaluering af undervisningen (Bilag 30). Der foretages midtvejsevalueringer og slutevalueringer af kurserne. Evalueringerne omfatter blandt andet parametrene Undervisningens form, placering og indhold, Underviserens håndtering og formidling af stoffet og De studerendes udbytte. Retningslinjerne for opfølgning er som følger: Midtvejsevaluering Konklusionsskema fra midtvejsevalueringen opbevares af underviseren Slutevaluering Underviser noterer gennemgående bemærkninger fra slutevalueringen og sammenfatter disse sammen med statistik for besvarelser i et konklusionsskema for slutevaluering. Som udgangspunkt benyttes evalueringsskema for slutevaluering som grundlag for udfærdigelse af konklusionsskemaet. Sammenfatningen forelægges for de studerende senest på kursets sidste undervisningsdag. Konklusionsskemaet underskrives af underviser og en repræsentant for de studerende og sendes til studielederen. Studieleder afholder om fornødent samtale med underviser, på baggrund af konklusionsskemaer fra midtvejsevaluering og slutevaluering. Samtalens emner er kursusindhold, metode, didaktik o. lign. Studieleder afrapporterer (sammendrag) til Prorektor. (Bilag 30, s. 2, Bilagssamling, s. 161) På møderne mellem akkrediteringspanelet og de studerende, akkrediteringspanelet og underviserne og akkrediteringspanelet og ledelsen blev det bekræftet, at der udvikles på baggrund af studenterevalueringer. Som eksempler blev det nævnt, at man har indført øvelser i et fag, ændret formidlingen af et fag og ændret den måde, hvorpå et fag blev eksamineret. Således vurderer panelet, at resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet institutionen har en kvalitetssikringspolitik, at politikken har klare procedurer og klare ansvarsfordelinger. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at systemet ikke er fuldt implementeret, og at det derfor ikke tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen, derunder højt frafald og langsom studieprogression, med henblik på sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 30: Retningslinjer for studenterevalueringer Supplerende dokumentation modtaget 11. marts

35 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Universitetet skriver: Biomedicinsk Teknik er oprindelig godkendt efter Bekendtgørelse nr. 677 af 23. august Aktuelt er den godkendt i BEK nr. 338 af 6. maj 2004, herunder 60. Uddannelsesbekendtgørelsens 60, som kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik er reguleret af, angiver at: Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik har til formål at kvalificere den studerende til at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring forskning og udvikling af medicotekniske metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter både i sundhedsvæsnet og den medicotekniske industri. Om uddannelsens formål og kompetenceprofil skriver universitetet: Formålet med Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik er, jf. studieordningen, at bibringe den studerende akademiske kompetencer, således at den studerende opnår videnskabelige og metodiske færdigheder i relation til udvikling, forskning og anvendelse af biomedicinsk teknikker. Den studerende kvalificeres derigennem til bl.a. at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring forskning og udvikling af medicotekniske metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter både i sundhedsvæsnet og den medicotekniske industri. (Dokumentationsrapport, s. 38) Således vurderer panelet, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel. Niveau Universitetet beskriver uddannelsens kompetenceprofil således: I sundhedsvæsnet og ved de sundhedsvidenskabelige institutter vil kandidaterne eksempelvis kunne løse følgende opgaver: - Indgå i et tværfagligt samarbejde med sundhedspersonalet omkring forskning og udvikling af nye metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter. - Samarbejde med den medicotekniske industri om udnyttelsen af forskningsresultater til udvikling af nye apparater. - Udøve sagkyndig medicoteknisk rådgivning ved indkøb af nyt udstyr. - Undervisning i brugen af nye teknikker - Medvirke ved visse patientbehandlinger og undersøgelser. I den medicotekniske industri vil kandidaterne eksempelvis kunne varetage følgende funktioner: - Udvikling og konstruktion af højteknologiske medicotekniske apparater. - Salg og markedsføring af disse. - Rådgivning af kunder med hensyn til indkøb af det mest hensigtsmæssige apparatur til løsning af specificerede opgaver. - Deltage interaktivt med læger i klinisk afprøvning af nye produkter. - Undervisning af kunder og agenter i brugen og funktionen af apparaterne. (Studieordning, s. 1, Bilag 6, s. 18) Universitetet beskriver uddannelsens kompetenceprofil i forhold til typebeskrivelsen for kandidatuddannelser således: 32

36 (Dokumentationsrapport, s. 39f) På baggrund af ovenstående og en vurdering af de enkelte fagelementers læringsmål sammenholdt med kompetenceprofilen vurderer panelet, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det ikke ud fra kompetenceprofilen alene kan aflæses, at den lever op til typebeskrivelsen for kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3). Akkrediteringspanelet bemærker dog (jf. kriterium 3), at grundlaget for at udføre funktionen salg og markedsføring af højteknologiske medicotekniske apparater og hjælpemidler kan være til stede gennem den tværfaglige profil, kompetenceprofilen består af, men bemærker kritisk, at det er uklart, hvordan fagelementerne Anatomi, Fysiologi, Medicoteknik, Magnetisk Resonans Billeddannelse, og Medicinsk Billeddannelse konkret understøtter dette punkt i kompetenceprofilen. 33

37 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af uddannelsens struktur (jf. kriterium 6). Akkrediteringspanelet bemærker dog (jf. kriterium 6 angående adgangskrav), at studerende, der er optaget på baggrund af en professionsbacheloruddannelse, ikke kan forudsættes at have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for uddannelsens fagområde, jf kvalifikationsrammens typebeskrivelse for professionsbacheloruddannelser. Således bemærker panelet, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester for denne gruppe studerende i mindre grad er tilpasset adgangskravene. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Studieordning for kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik 34

38 Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Universitetet redegør for de studerendes realiserede læringsudbytte gennem en beskæftigelsesundersøgelse foretaget af Aarhus Universitet og en redegørelse for jobfunktioner. Redegørelsen for jobfunktioner er beskrevet under kriterium 2. Beskæftigelsesundersøgelsen dækker kun 9 respondenter, hvorfor den kun i mindre grad kan inddrages i vurderingen af de studerendes læringsudbytte relateret til uddannelsens mål for læringsudbytte. Som beskrevet under kriterium 2, får dimittenderne relevante jobfunktioner. Da uddannelsens kompetenceprofil er rettet ind mod de erhvervsmæssige funktioner, dimittenderne kan indgå i efter endt uddannelse, vurderer panelet, at en opgørelse af, hvilke jobfunktioner, dimittenderne får, er relevant i en sammenligning af de studerendes læringsudbytte og uddannelsens kompetenceprofil. Da dimittenderne får relevante jobfunktioner, og jobfunktionerne relaterer sig til de i kompetenceprofilen nævnte erhvervsmæssige funktioner, vurderer akkrediteringspanelet at de studerendes realiserede læringsudbytte stemmer overens med uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at den på centralt niveau udførte beskæftigelsesundersøgelse viser, at dimittenderne kun i nogen grad har opnået læringsmålene for uddannelsen. Universitetet angiver selv, at 9 ud af de i alt dimittender fra biomedicinsk teknik fra årgangene for henholdsvis 1 og 5 år siden har responderet. På trods af det lave antal respondenter, svarer de således til mellem 36 % og 45 % af de mulige respondenter. Universitetet opsummerer undersøgelsen i følgende tabel: (Dokumentationsrapport, s. 42) Akkrediteringspanelet bemærker til de ovenfor citerede resultater, at hhv 6, 5 og 5 ud af 9 respondenter kun i nogen grad mener at have opnået praktiske anvendelig viden inden for området, evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper og evnen til at håndtere komplekse problemstillinger, og at hhv. 1, 3 og 2 ud af respondenter i mindre grad har opnået disse kompetencer. Akkrediteringspanelet bemærker, at disse kompetencer må vurderes som centrale i en tværfaglig uddannelse. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA.

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forhistorisk arkæologi

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Akkrediteringsrådet

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i odontologi. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i drama-og teaterpædagogik Masteruddannelsen i drama-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i it-ledelse Kandidatuddannelsen i it-ledelse (herefter uddannelsen)

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Bacheloruddannelsen i historie (herefter

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og matematik. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i japanstudier (revideret

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kinastudier. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi,

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i japanstudier (revideret

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og matematik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i religionshistorie Kandidatuddannelsen

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt per e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt per e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt per e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi-erhvervsret Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-erhvervsret

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, spansk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Københavns Universitetet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik og administration.

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: auu@auu.dk rektor@adm.auu.dk ml@adm.auu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og projektledelse.

Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og projektledelse. Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FINDES PÅ WWW.ACEDENMARK.DK

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i odontologi.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.dtu.dk dtu@dtu.dk

Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.dtu.dk dtu@dtu.dk Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.dtu.dk dtu@dtu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab,

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab. Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i ledelse af byggeri

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i ledelse af byggeri Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Sendt pr. e-mail: dtu@dtu.dk rektor@adm.dtu.dk lkr@adm.dtu.dk, chtra@adm.dtu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i antropologi - engelsk

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 11. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 11. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Revideret brev: Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i moms og afgifter

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Kandidatuddannelsen

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

bache- Oddershedee Nisrin Adel Rektor Jens Hamad Sendt pr. e-mail: februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Slagelse School.

bache- Oddershedee Nisrin Adel Rektor Jens Hamad Sendt pr. e-mail: februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Slagelse School. Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershedee Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bache- loruddannelse i erhvervsøkonomi, HA.

Læs mere

Akkrediteringsperioden gælder til: 1. juli 2015

Akkrediteringsperioden gælder til: 1. juli 2015 Roskilde Universitet Rektor Hanne Leth Andersen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i byggeledelse Kandidatuddannelsen

Læs mere

Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten.

Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA (engelsk) Akkrediteringsrådet har

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelser i erhvervsøkonomi-erhvervsret og erhvervsøkonomi-erhvervsret

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i sygepleje Kandidatuddannelsen

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD KØBENHAVNS UNIVERSITET Masteruddannelsen i idræt og velfærd, Københavns

Læs mere

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i humanbiologi. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering 2013-2

Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering 2013-2 Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet Turnusakkreditering 2013-2 Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse Master of Business Administration Masteruddannelsen Master of

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i fysioterapi Kandidatuddannelsen

Læs mere

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2013-2 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk ACE Denmark Professionshøjskolen Via Att.: Mette Lyager Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk Akkreditering af nyt udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i bæredytig byudvikling. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 5. marts 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 5. marts 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen TEC Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Per Buron Sendt pr. e.mail: pb@tec.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration, executive (EMBA)

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration, executive (EMBA) Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i litteraturvidenskab

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse Roskilde Universitet Rektor Hanne Leth Andersen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

kandi- Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: og mak- Normeret studietid: se (vedlagt) simumramme:

kandi- Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: og mak- Normeret studietid: se (vedlagt) simumramme: Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi- datuddannelse i pædagogisk antropologi

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse Roskilde Universitet Rektor Hanne Leth Andersen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

kandi- Revideret versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: medierr Udbudssted: Aarhus og mak-

kandi- Revideret versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: medierr Udbudssted: Aarhus og mak- Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Revideret Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi- datuddannelse i it-didaktisk

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i retorik og formidling. Masteruddannelsen i retorik og formidling

Læs mere

kandi- ologier. Christa Tranum Sendt pr. e-mail: den vedlagte akkredi- februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Lyngby versiteter.

kandi- ologier. Christa Tranum Sendt pr. e-mail: den vedlagte akkredi- februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Lyngby versiteter. Danmarks Tekniske Universitet Rektor Anders O. Bjarklev Christa Tranum Sendt pr. e-mail: dtu@dtu.dk, dtu-rektor@ @adm.dtu.dk, chtra@adm.dtu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 14. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 14. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi-jura, cand.merc.(jur.). Kandidatuddannelsen

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt pr. e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt pr. e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt pr. e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi

Læs mere

Bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation Copenhagen Business School

Bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation Copenhagen Business School Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i humanfysiologi. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration (MBA)

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration (MBA) Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere