Samarbejde og netværksdannelse på tværs af foreninger og etnicitet

Transkript

1 Samarbejde og netværksdannelse på tværs af foreninger og etnicitet Erfaringer fra projekt Frivilligt socialt arbejde i mange farver København, Esbjerg, Aalborg, Odense, Holstebro, Rødovre, Høje Taastrup, Fredensborg, Fredericia, Helsinge, Albertslund, Frederiksberg, Randers, Viborg, Svendborg, Herning, Vejle, Hillerød, Silkeborg, Horsens, Køge, Næstved, Århus, Sønderborg, Ishøj FRIVILLIGRÅDET

2 Indledning Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde (nu Frivilligrådet) besluttede for tre år siden at starte et sam arbejde for at styrke samspillet mellem forenings liv blandt etniske minoriteter og de frivillige sociale organisationer. Begge råd kunne glæde sig over, at der er højt aktivitetsniveau i både de frivillige sociale foreninger og i de etniske minoritets foreninger, men op levelsen var, at mange af aktiviteterne kører parallelt, og at foreningerne ikke drager tilstrækkelig nytte af den viden og de kompetencer, som frivillige på begge sider lægger i indsatsen. Projekt Frivilligt socialt arbejde i mange farver blev sat i gang med støtte fra Integrationsministeriet for at øge samarbejdet mellem frivillige sociale foreninger og etniske minoritetsforeninger og for at skabe øget etnisk mangfoldighed i de frivillige sociale foreninger. De frivillige foreninger er vigtige platforme for integration og samarbejde på tværs. I foreningerne foregår samvær og samarbejde på en ligeværdig og afslappet måde, hvor der gives god plads for engagement, humor og mangfoldighed. Det giver mulighed for at lære om hinandens normer, omgangsformer, sædvaner og sproglige udfordringer. Det er vores indtryk fra projektet, at foreningslivet gerne vil samarbejde og efter bedste evne vil forsøge at afspejle befolkningens sammensætning. I takt med at flere og flere af brugerne i de frivillige sociale foreninger er mennesker med etnisk minoritetsbaggrund, bliver behovet for frivillige med etnisk minoritetsbaggrund også mere påtrængende. Derfor har projektet været rettet mod at inspirere til et styrket samspil med de glæder og den inspiration, der kan ligge i det, og med henblik på at udvikle redskaber til fortsat at udvikle mangfoldighed. De to råd har haft stort udbytte af samarbejdet om dette projekt. Det er vores håb, at denne publikation kan give indtryk af det engagement som de mange aktive har lagt i projektets gennemførelse og inspirere til fortsat brug af de erfaringer og redskaber, som er udviklet i projektperioden. Projektets styregruppe: Terkel Andersen, Frivilligrådet Lise Egholm, Frivilligrådet Adnan Meki, Rådet for Etniske Minoriteter Bayram Yüksel, Rådet for Etniske Minoriteter Pernille Agerbæk, projektleder Projekt Frivilligt socialt arbejde i mange farver Projektet blev sat i gang i januar 2007 og sluttede i april Projektet var et samarbejde mellem Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter og var støttet økonomisk af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Projektets vigtigste formål: 1) At flere etniske minoriteter bliver aktive i de traditionelle frivillige sociale foreninger 2) At styrke samarbejdet mellem etniske minoritetsforeninger og traditionelle foreninger Evaluering Evalueringen af projektet er foregået løbende, hvilket har givet mulighed for at justere og ændre i aktiviteterne undervejs. F.eks. fandt vi ud af, at vi med foreningsmøderne havde svært ved at nå ud til målgruppen af etniske minoriteter, der ikke er foreningsaktive endnu. Samtidig fandt vi ud af, at der ofte er brug for mere opfølgning før foreningerne opstarter samarbejde. Blandt andet derfor tilføjede vi aktiviteterne frivilligmarkeder og opfølgning midtvejs i projektperioden. Evalueringsrapporten kan rekvireres på info@frivilligraadet.dk. 2

3 Denne folder Formålet med denne folder er at videregive vores er faringer til jer, som vil arbejde med at udvikle mangfoldigheden i foreningslivet og det tværetniske lokale sam arbejde mellem foreningerne. Vi håber at folderen kan inspirere andre til at arbejde med samarbejde og netværksdannelse på tværs af foreninger og etnicitet. Projektets aktiviteter Rollemodeller er gode, fordi: De fortæller den gode historie med en personlig og vedkommende vinkel Målgruppen (etniske minoriteter) kan identificere sig med dem De signalerer at de frivillige foreninger er for alle De kender og kan identificere målgruppens behov De har kontakter og viden om målgruppen og taler måske sproget Rollemodelkorps Projektet havde tilknyttet et korps på 19 rollemodeller med erfaringer fra hhv. etniske minoritetsforeninger og frivillige sociale foreninger. Rollemodellernes vigtigste opgave i projektet var at inspirere deltagerne på foreningsmøder og frivilligmarkeder ved at fortælle om deres egne erfaringer med frivilligt arbejde. Rollemodellerne blev fundet gennem opslag i de store organisationers blade og hjemmesider, ved kontakt til integrationsrådene rundt omkring i landet og ved at kontakte nøglepersoner og frivillige ildsjæle i mange forskellige byer. Der blev i udvælgelsen lagt vægt på et bredt sammensat korps mht. etnicitet, alder, køn, bopæl og forening. Der blev også lagt vægt på geografisk spredning, så alle landsdele så vidt muligt blev repræsenteret. Rollemodellerne var på kurser i præsentationsteknik, fortælleteknik og modtog løbende feedback på deres oplæg fra projektets medarbejdere. Foreningsmøder og frivilligmarkeder Projektet arbejdede på at opfylde sine to hovedformål gennem afholdelse af foreningsmøder og frivilligmarkeder. Der blev afholdt 26 foreningsmøder og 10 frivilligmarkeder rundt omkring i landet. Foreningsmøderne blev planlagt og afholdt i samarbejde med lokale arrangører. De lokale arrangører var primært frivilligcentre, men også kommunale frivilligkonsulenter, kultur og kvarters huse og foreninger var med arrangører. På hvert foreningsmøde holdt to af rollemodellerne oplæg og en af pro jektets medarbejdere præsenterede projektet. Den lokale arrangør præsenterede sine tilbud. På nogle af møderne holdt lokale foreninger oplæg, andre gange deltog en repræsentant fra kommunen og fortalte om mulighederne for at søge økonomisk støtte til foreninger hos kommunen. Efter oplæggene var der workshop hvor foreningerne fik mulighed for at fortælle om dem selv og deres aktiviteter, samt at komme med idéer og ønsker til samarbejde på tværs af foreninger. Frivilligmarkederne blev afholdt bl.a. i boligområder med en høj andel af beboere med etnisk minoritetsbaggrund 3

4 eller på sprogskoler. På frivilligmarkederne fik deltagerne mulighed for at høre om hvad frivilligt socialt arbejde er, og møde nogle af de lokale foreninger. Velbesøgt foreningsmøde i Horsens D. 5. november 2008 var frivillige sociale foreninger og etniske minoritetsforeninger inviteret til foreningsmøde i Vestbyens Beboerhus i Horsens. 45 foreningsrepræsentanter fra 20 forskellige foreninger, heraf 8 etniske minoritetsforeninger, havde valgt at tilbringe deres aften med at diskutere, hvordan de kunne samarbejde på tværs. For Horsens Sund By, der sammen med projekt Frivilligt socialt arbejde i mange farver arrangerede mødet, var foreningsmødet startskuddet til at gøre en indsats på området. Sund By havde ikke på forhånd så meget kontakt til etniske minoritetsforeninger, og oplevede at disse foreninger ikke søgte 18-midlerne, som Sund By admini strerer. Forud for det velbesøgte møde lå et stort opsøgende benarbejde i forhold til at få kontakt til og invitere, især blandt de etniske mino ritetsforeninger. Jesper Nielsen fra Sund By fortæller, at de brugte deres netværk til at finde og invitere de etniske minoritetsforeninger igennem. Især beboer råd giverne var nyttige nøgle personer med mange kontakter. Da en række foreninger og nøglepersoner var identi ficeret gik Sund By i gang med at ringe rundt og fortælle om mødet, og sendte efterfølgende en skriftlig invitation. Der blev også sat en annonce i avisen. Mødet var præget af en god stemning og stor fortællelyst blandt deltagerne. Undervejs i programmet var der spisepause, hvor der blev serveret to slags suppe. At der serveres mad kan også have været med til at tiltrække nogle, fortæller Jesper Nielsen, det sender et signal om, at mødet også er socialt og hyggeligt. Efter mødet besluttede Sund By at lægge nogle af 18-midlerne ud til to forskellige beboerrådgivere, der så kan uddele mindre beløb løbende til de foreninger og grupper, de i deres opsøgende arbejde kommer i kontakt med. Sund By har planer om at invitere foreningerne til endnu et fælles møde i foråret 2009, når kommunens integrationspolitik ligger klar. Foreningsmødet d. 5. november har altså på flere måder været en god anledning til komme i gang med det tværetniske samarbejde, og det bliver fulgt op med forskellige initiativer for at inddrage etniske minoritetsforeninger, både i forhold til at søge økonomisk støtte, benytte Sund Bys tilbud og samarbejde med andre foreninger. Informationsmateriale Til projektet blev der udviklet en værktøjskasse. Værktøjskassen indeholder dels vejledning i foreningsdannelse og -arbejde, dels gode råd om hvad man kan gøre for at øge den etniske mangfoldighed i sin egen forening. Værktøjskassen er oversat til arabisk, tyrkisk, bosnisk, somali og urdu. Værktøjskassen kan downloades fra Frivilligrådets hjemmeside: eller Rådet for Etniske Minoriteters hjemmeside: Oversat informationsmateriale Skriftligt materiale, også det oversatte, fungerer bedst som supplement til det personlige møde. Oversat informationsmateriale sender et vigtigt signal til etniske minoriteter, om at foreningen/ projektet også er for dem. Det er essentielt, at der bliver læst korrektur på oversat materiale, helst af nogen der kender projektet godt. 4

5 Horsens Holstebro Holstebro 5

6 Samarbejde Gode grunde til at samarbejde Foreningerne kan bruge hinandens særlige viden og ressour cer. Samarbejde kan være en måde at nå en bestemt målgruppe, enten for at rekruttere til foreningen, eller formidle et bestemt budskab. Indsigt i en anden forenings måde at arbejde på giver nyt perspektiv og nye idéer. Man kan lave større arrangementer ved at samarbejde, end man kan som en enkelt forening. Dels er der flere hænder til at arran gere, dels er der flere deltagere til selve aktiviteten. Man kan f.eks. også låne frivillige af hinanden til større arrangementer. Foreningerne kan søge økonomisk støtte sammen. Samarbejde på tværs: International Forening i Holstebro Torsdag d. 31. januar 2008 afholdt projektet et foreningsmøde og 18. september samme år et frivilligmarked i Holstebro. På foreningsmødet holdt rollemodel Fouad Saleh Karnib oplæg. Fouad er meget aktiv i foreningslivet i Holstebro, og han er blandt andet medlem af bestyrelsen i Arabisk - Dansk Venskabsforening (ADV). Fouad fortæller om det samarbejde, der opstod på baggrund af foreningsmødet: Vi har tidligere haft et fælles netværk, som vi kaldte Multietnisk Netværk. Efter mødet er vi gået i gang med at opstarte International Forening Holstebro, som er en paraplyorganisation for foreninger og privatpersoner, som interesserer sig for integration. Foreningens formål er at fremme medborgerskab og integration. Kulturhuset står som tovholder for foreningen, og de fleste etniske foreninger i Holstebro har meldt sig ind. Medlemmerne er blandt andet kurdisk forening, somalisk forening og repræsentanter for Natteravnene. ADV har også opstartet et samarbejde med den nystartede somaliske forening, hvor ADV støtter den somaliske forening med deres aktiviteter. Blandt andet har ADV udlånt en kvinde lig livredder til den somaliske forening, hvilket giver mulighed for at de kan lave svømning for kvinder. Den somaliske forening får også støtte til at oprette fodboldaktiviteter, en frivilliggruppe og de er desuden kommet med i et samarbejde med SSP i Holstebro. Efter foreningsmødet i Holstebro fik ADV en henvendelse fra Natteravnene. Natteravnene er gået i gang med at oprette en ny lokalafdeling i et boligområde i byen, og her ville de gerne have frivillige med arabisk baggrund. ADV har for første gang i 2008 deltaget i Frivilligdagene i Holstebro. De lavede et arrangement med foredrag om Islam og efterfølgende spisning der kom over 100 mennesker til arrangementet. Og det er første gang vores forening har haft danske gæster, fortæller Fouad. Typer af samarbejde Forskellige typer af samarbejde: Aktivitetssamarbejde, f.eks. foredrag, kursus, udflugt eller fest/event. Længerevarende indsats for bestemte målgrupper, f.eks. unge, ældre, kvinder med diabetes, mv. Rekrutteringssamarbejde: Ved at samarbejde med en anden forening kan man via medlemmernes netværk få adgang til en ny målgruppe, der måske har interesse i 6

7 Kokkedal Kokkedal Natteravne Kokkedal Vesterbro 7

8 at blive medlemmer af ens egen forening. Man kan også blot henvise nye mulige brugere til hinandens foreninger. Samarbejde omkring at udbrede foreningens budskab/ emne, f.eks. viden om en bestemt sygdom eller en bestemt kultur. Samarbejde på tværs: Bazardag i Kokkedal: Sammen og forskellig En række etniske minoritetsforeninger har indledt et samarbejde med Kulturelt Samråd i Fredensborg om at afholde Bazardagen Sammen og Forskellig d. 18. april Kontakten mellem mange af foreningerne bag dette arrangement blev etableret på foreningsmødet i Kokkedal, hvor omkring 40 personer deltog. De foreninger der deltog på foreningsmødet, og som nu i samarbejde med Kulturelt Samråd er med til at arrangere bazar dagen er: Den Spanske Kultur- og Musik forening, Danmark Azerbaijan Venskabsforening, Foreningen for Kulturelle Projekter, Fædregruppen, Kokkedal Kulturforening og Kokkedal Ungdomskulturforening. Mange af disse foreninger har desuden opstartet andre samarbejder med hinanden, f.eks. samarbejder Kokkedal Kulturforening og Kokkedal Ungdomskulturforening om aktiviteter for unge. På Bazardagen vil foreningerne bidrage med musik, underholdning, boder og smagsprøver på mad fra forskellige lande. Foreningernes ønsker til samarbejde I workshoppen på foreningsmøderne fik foreningerne mulighed for at fortælle om deres ønsker og idéer til samarbejde. Ofte førte dette til, at andre foreninger bød ind på at være med til samarbejdet. Foreningernes idéer er en god inspiration til hvad man kan sam arbejde omkring: Samarbejde på tværs: Udveksling af kultur og håndarbejde Vi, FRISM, lavede på mødet (foreningsmøde i Sønderborg) en kontrakt med Grønlænderforeningen ULO. Kontakten mellem de to foreninger er skabt, vi har været sammen en efter middag/aften, til stor glæde for alle parter. Vi havde en personlig præsenta tionsrunde, så på håndarbejde fra de forskellige lande, syede perler, dansede mavedans og spiste god mad. Vi forventer at gentage succesen! Else Plauborg, Frism, Sønderborg. Det lokale samarbejde Formålet med foreningsmøderne har været at skabe kontakt og samarbejde mellem frivillige sociale foreninger og etniske minoritets foreninger. Det blev derfor prioriteret højt, at begge typer foreninger var til stede på mødet. Det er dog ikke alle steder, at det har været lige nemt at rekruttere de etniske minoritets foreninger til at komme til møderne, og i det hele taget er det nok denne del af planlægningen af forenings møderne, der har været den mest udfordrende. De etniske minoritetsforeninger kan være svære at finde, da der ikke findes en landsdækkende liste over etniske minoritets for eninger. Man kan være heldig at frivillig centret, kommunen eller forskellige hjemmesider har lokale fortegnelser. Dog skal man være opmærksom på, at disse hurtigt bliver forældede, da en del lokale forenin 8

9 Ønsker og idéer fra de etniske minoritets foreninger: Ønsker og idéer fra de frivillige sociale foreninger: Viden om hvad der sker i de andre foreninger Netværk Synliggørelse Flere frivillige og brugere med etnisk minoritetsbaggrund Fælles spisning og madlavning Afholde kurser sammen, f.eks. førstehjælp eller konflikthåndtering Kontakt til nøglepersoner med etnisk minoritetsbaggrund Besøgsvenner med etnisk minoritetsbaggrund Inspiration og nye idéer til aktiviteter Lære om andre kulturer / kulturforståelse Samarbejde om at nedbryde tabuer om sindslidelse Kan hjælpe med lokaler Udstilling om indvandringen i lokalområdet Tolkning og oversættelse af informationsmateriale Banko og loppemarked Hjælp og sparring i forhold til rekruttering af etniske minoriteter Sociale aktiviteter Fælles foredrag og udflugter Indsats og aktiviteter for hhv. ældre og unge med etnisk minoritetsbaggrund Frivillige lektiehjælpere Lokaler Motion og kost Mentorordning Cykeltræning for kvinder Flere frivillige og brugere med dansk baggrund Foredrag fra patientforeninger om forskellige sygdomme og sundhed Øget samarbejde med frivilligcentret Svømmehold for kvinder Fælles fest Sprogtræning Finde undervisere til kursus Udvikling af website Ansøgninger om økonomisk støtte Mere struktur i foreningen Reservebedstemødre Tilbyder sparring i forhold til rekruttering af etniske minoriteter Hjælp i konkrete sager, f.eks. i kontakten med kommunen ger ofte skifter kontaktpersoner og telefonnumre. I vores opsøgende arbejde fandt vi mange foreninger på internettet, og tog herefter telefonisk kontakt. Vi brugte i høj grad også vores netværk af andre projekter, der arbejder med foreningsliv og integration, integrationsrådene og frivilligcentrene. Invitationen Personlig kontakt til etniske minoritetsforeninger (møde eller telefon) er essentielt for fremmødet. Den skriftlige invitation er et supplement til samtalen. Skriv konkrete eksempler på hvad der kan komme ud af mødet på invitationen, f.eks. eksempler på samarbejde. Kendt person som foredragsholder, samt mad og underholdning kan være trækplastre. 9

10 Personlig gavn af mødedeltagelse, hvad kan jeg få ud af det? bør stå på invitationen. Træk på flere forskellige lokale nøglepersoner i forhold til, at de inviterer deres netværk. Mødet Det virker godt at bruge personlige beretninger fra f.eks. rollemodeller, eller lokale foreningsaktive. Den personlige for tælling gør emnet vedkommende, spændende og lettere at relatere sig til. En workshop giver foreningerne noget at tage med hjem: Idéer til samarbejde, viden om andre foreninger og nye kontakter. Workshoppen fungerer bedst, når indholdet bliver så konkret som muligt. Det er vores indtryk, at foreningerne har fået mest ud af det, når de har fået mulighed for at tale om deres egne erfaringer og ønsker i forhold til samarbejde, i modsætning til en mere overordnet debat om f.eks. mang foldighed. Foreningernes fortællinger virker inspirerende for de andre deltagere, og ofte kan foreningerne se samarbejdsmuligheder, som de byder ind på. Det er vigtigt med en pause i arrangementet, hvor der serveres noget at spise, og foreningerne kan netværke. Tid og sted har stor betydning i forhold til hvem der kommer til mødet. Det er en god idé at spørge den lokale arrangør, eller lokale nøglepersoner, hvad der ville være det bedste sted og det bedste tidspunkt i forhold til målgruppen. De fleste af vores møder blev afholdt som fyraftensmøder (kl.17-20). Samarbejde på tværs: Tyrkiske eftermiddagsravne skaber tryghed i Kgs. Enghave På projektets første foreningsmøde på Vesterbro deltog en tyrkisk kvindegruppe fra Dybet i Kongens Enghave. På mødet kom gruppen i kontakt med Natteravnenes etniske konsulent. Kvinderne aftalte med konsulenten, at hun skulle komme ud til et møde hos dem. Efterfølgende var kvinderne ude at gå en prøvetur med Natteravnene, hvorefter de dannede en ny lokalafdeling. I dag går fem tyrkiske kvinder nu som eftermiddagsravne i området flere gange om ugen. De har været på førstehjælpskursus og en tur i Folketinget. Kvinderne er stolte af deres indsats i lokalområdet, og områdets børn og unge bruger også de nye natteravne til at få en uforpligtende snak om alt mellem himmel og jord. Natteravnene og kvinderne har i samarbejde med en sprogskole taget initiativ til et intensivt kursus i dansk sprog og samfund, for at kvinderne bedre kan kommunikere med og vejlede de børn og unge, de kommer i kontakt med. Lokale samarbejdspartnere I et landsdækkende projekt er det vigtigt med lokale samarbejdspartnere, der tager ejerskab for projektet eller arrangementet. Det er ofte en god idé at inddrage flere lokale arrangører fra starten, meget gerne nøglepersoner med etnisk minoritetsbaggrund, der kan invitere deres netværk til mødet. Frivilligcentrene Hvis man skal have fat i de frivillige sociale foreninger, er Frivilligcentrene oplagte at inddrage som samarbejdspartnere. De har et godt kendskab til de frivillige sociale foreninger i kommunen, og er vant til at arrangere større møder. Det gode ved at inddrage frivilligcentrene som lokale samarbejdspartnere er, at frivilligcentrene ofte har viljen og ressourcerne til at arbejde videre med området, og f.eks. støtte op omkring foreningernes samarbejde, afholde opfølgende arrangementer og i det hele taget støtte foreningerne i forhold til de ting, de efterspørger. 10

11 århus århus Næstved Frivilligmarked IA 11

12 Den lokale arrangørs udbytte: Den lokale arrangør får styrket eller etableret kontakten til de etniske minoritetsforeninger/de frivillige sociale foreninger. Får inspiration og redskaber til hvordan man kan facilitere samarbejde mellem foreninger. Får kendskab til hvad foreningerne har af ønsker, f.eks. kurser, behov for rådgivning, mv. Integrationsrådene Integrationsrådene kan være nyttige i forhold til at få kontakt til etniske minoritetsforeninger. Ofte er integrationsrådets medlemmer også selv aktive i forskellige etniske minoritetsforeninger. På 90 % af foreningsmøderne var integrationsrådene repræsenteret blandt deltagerne. Vi forsøgte ofte at inddrage dem også som lokale medarrangører, dette lykkedes dog kun i nogle enkelte tilfælde. Et af problemerne i denne sammenhæng er, at mange af integrationsrådene mødes for sjældent internt til at kunne være en aktiv medarrangør. Århus Integrationsråd og REM: En vej til politisk indflydelse Marcus Sabri har siddet i Århus Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter siden Både medlemskabet af integrationsrådet og af REM har stor betydning for Marcus: Det giver mulighed for at få indflydelse i politik. Når vi kommer med ændringsforslag til høringssvar i kommunen, bliver der lyttet til os. Vi fik f.eks. en ændring skrevet ind i integrationspolitikken i Århus Kommune. Hermed kan vi sætte fingeraftryk både lokalt, og på landsplan via REM. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune hvordan integrationsrådene er sammensat, nogle steder er der poli tikere med, andre steder er det udelukkende repræsentanter for de etniske minoritetsgrupper i kommunen. Integrationsrådenes medlemmer er ofte rodfæstet i forskellige etniske minoritetsforeninger; det er her, de holder deres valgmøder og det er med deres bagland i foreningerne, at høringssvarene vendes. Marcus fremhæver, at integrations rådenes nære kontakt til et stort bagland er en af de ting foreninger og projekter, der arbejder med integration og samarbejde, kan have glæde af. Vi kan hver især invitere vores bagland. Desuden kommer vi meget gerne ud og fortæller om vores arbejde, fortæller Marcus Både personligt og fagligt har Marcus fået stort udbytte af sit arbejde i integrationsrådet og REM: Det har givet mig en bedre forståelse af det danske samfund, god træning i kommu nikation, og en unik mulighed for at få indflydelse på øverste niveau, via REM s møder med Integrationsministeren. Som politiker er der normalt en lang vej til toppen, det er unikt at man i REM, som er integrationsrådenes forlængede arm, har denne mulighed for indflydelse. Jeg vil derfor opfordre alle kommuner til at oprette et integrationsråd, fremhæver Marcus Marcus Sabri var en af de 19 rollemodeller i projekt Frivilligt socialt arbejde i mange farver. 12

13 Samarbejde på Tværs: Mellemfolkeligt samarbejde i Hillerød Motiveret af foreningsmødet i Hillerød startede Patientforeningsnetværket og Frivilligcenter Hillerød et mellemfolkeligt samarbejde med Arabiske kvinder og børn/østens kvinder i Hillerød. Patientforeningsnetværket er et tværgående netværk af patientforeninger bestående af Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Psoriasisforeningen og Astma- og Allergiforeningen. Siden hen har foreningen Østens Kvinder inviteret til mad og foredrag. Og der er afholdt et inspirationsmøde om samarbejde, hvor Gigtforeningens konsulent og et par arabiske kvinder kom og fortalte om deres foreningssamarbejde på Nørrebro. Idéer til samarbejde diskuteres stadig, f.eks. er der konkret planlægning i gang om et fælles arrangement ved Østfestivalen i Hillerød i maj Temaet for arrangementet er: Kvinder Trivsel og Samvær - hvor sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til fysisk/ psykisk trivsel, motion og mad er omdrejningspunktet for de aktiviteter, der kommer til at foregå. Arrangementet skal primært bane vejen for et større kendskab foreningerne imellem og inspirere til nye samarbejdsmuligheder. Andre lokale samarbejdspartnere I forhold til at invitere og få kontakt til målgruppen af etniske minoriteter er det ofte nødvendigt at have mange kræfter at trække på. I planlægningen af foreningsmøderne og frivilligmarkederne trak vi ofte på mange forskellige lokale aktører i forhold til at invitere, reklamere og finde de bedste rammer for mødet. Vi havde kontakt til: Frivilligcentre, integrationsråd, frivilligråd, frivillige sociale foreninger, etniske minoritetsforeninger og nøglepersoner, bolig sociale medarbejdere, kvarter og kulturhuse, kommunale integrations- og frivilligkonsulenter, sprog skoler og biblioteker. Ofte fører kontakten med én aktør til kontakt med den næste. F.eks. kan boligsociale medarbejdere ofte henvise til etniske minoritetsforeninger og frivilligcentrene kender de frivillige sociale foreninger og frivilligrådene, mv. Frivilligmarked på Sprogcenter IA, København NV Fredag d. 13. marts 2009 var tre klasser (ca. 40 personer) fra Sprogcenter IA samlet for at høre om frivilligt socialt arbejde. Op til frivilligmarkedet havde klasserne arbejdet med emnet frivilligt arbejde. Rollemodel Rashid Howeidi fortalte om, hvordan hans fri villige arbejde havde været medvirkende til, at han fik sit job, da arbejdsgiveren vægtede Rashids frivillige engagement og erfaringer højt. Rashid har startet sin egen forening, Paljunior, på Nørrebro. Paljunior har forskellige aktiviteter for børn og unge, bl.a. sport, folkedans og spejder. Desuden er han frivillig i Natteravnene, der i deres gule jakker arbejder med at skabe tryghed for unge på gaderne om natten. Mange af tilhørerne kendte ikke så meget til frivillige foreninger på forhånd, og spørgelysten var stor. F.eks. blev der spurgt til mulighederne for at passe børn frivilligt, en erfaring, som kunne være med til at forbedre muligheden for at få arbejde i en daginstitution. Der var også oplæg fra frivilligcentret SR Bistand, Natte ravnene og Alexandrakollegiet. 13

14 Både kursister og foreninger fik meget ud af dagen, både i form af ny viden og ikke mindst kontakter til hinanden. Forankring og opfølgning I kortvarige projekter bør forankring af projektets idéer med tænkes stort set fra starten. I vores projekt har vi primært arbejdet på at forankre projektets idéer lokalt. På foreningsmøderne fik foreningerne kendskab til hinanden og i mange tilfælde blev kimen til et samarbejde plantet her. Et samarbejde starter ofte med et enkelt møde og en enkelt fælles aktivitet. Nogle gange bliver det ikke til mere, men andre gange bliver kontakten mere varig og foreningerne finder flere aktiviteter, de vil lave i fællesskab. Vi har kendskab til ca. 25 samarbejder mellem etniske minoritetsforeninger og frivillige sociale foreninger, der er startet på baggrund af foreningsmøderne. Projektets medarbejdere har fulgt op på forenings møderne ved at ringe rundt til de fleste af de foreninger, der på møderne udtrykte ønske om at samarbejde. Dette har vi gjort dels for at undersøge hvor meget samarbejde der allerede er i gang, dels for at støtte foreningerne i at tage kontakt til hinanden. I mange tilfælde er et enkelt møde ikke nok til at starte et samarbejde. Der er brug for, at man mødes igen, og at der er nogen, der støtter mere op omkring opstarten af samarbejdet. I en del tilfælde har den lokale arrangør taget denne opgave på sig. Projektets idéer forankres på denne måde lokalt. De lokale arrangørers opfølgende aktiviteter: Opfølgende foreningsmøder og frivilligmarkeder Kurser for foreningerne, f.eks. fundraising Støtter samarbejde mellem foreningerne, er f.eks. mødefacilitator Støtter foreningsdannelse blandt etniske minoritets foreninger Herning Frivilligcenter fortæller: Sådan gjorde vi efter mødet D. 23. oktober 2008 afholdt projektet foreningsmøde i Herning i samarbejde med Herning Frivilligcenter. Efterfølgende har Ulrik Larsen fra Herning Frivilligcenter sammen med T. Arulanantharajah (Arul) fra bl.a. Multikulturel Samarbejdsgruppe afholdt møder med forskellige indvandrergrupper i Herning kommune. De har afholdt 5 møder i selve Herning og derudover været rundt i oplandet og holdt møder i; Aulum, Kibæk, Sønder Felding og Hvidbæk. På møderne blev der fortalt om Frivilligcentret og mere generelt om den danske foreningsmodel i forhold til frivilligt arbejde. Ulrik og Arul blev ofte mødt med kommentaren Men vi hjælper jo bare hinanden, det er bare noget vi altid har gjort. I den forbindelse er det vigtigt at formidle ideen med at danne en forening, og blandt andet fremhæve, at man jo så kan søge støtte hos kommunen og nogle ministerier til sine aktiviteter. Værktøjskassen har været til stor nytte i dette arbejde, og Ulrik Larsen fremhæver, at de oversatte udgaver har været rigtig gode at have i forhold til foreningsdannelserne. Der er på baggrund af møderne blevet oprettet i alt seks nye foreninger for borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Herning Kommune. 14

15 Derudover har Herning Frivilligcenter, i samarbejde med Gigtforeningen, Diabetesforeningen og Hjernesagen i Herning, ansøgt om og fået tilsagn om økonomisk støtte til et projekt; Integration af Etniske Foreninger i Projektet har som formål at støtte etniske minoritets borgere i at navigere i sundhedssystemet og at skabe større trivsel gennem mere konkret viden om sygdom. Ideen er at uddanne nogle etniske sundhedsformidlere, som kan formidle denne viden i deres bagland. Endelig har Herning Frivilligcenter i samarbejde med biblioteket, Dansk Flygtningehjælp, sprogskolen Lær Dansk og Social og Sundhedsskolen i Herning opstartet en ny lektie cafe for voksne, som tilbyder hjælp til lektier og råd givning omkring forskellige ting, f.eks. læsning af breve fra det offentlige. Afslutning I denne folder har vi koncentreret os om at beskrive vores erfaringer omkring at skabe samarbejde og netværk, da viden om dette blev efterspurgt af deltagerne på vores møder. Projektet har også arbejdet med andre formål; At øge antallet af frivillige med etnisk minoritetsbaggrund i de frivillige sociale foreninger, tilskynde til foreningsdannelse blandt etniske minoriteter og tilskynde til at etniske minoritetsforeninger søger økonomisk støtte. Disse emner kan man læse om i værktøjskassen, på hjemmesiden og i evalueringsrapporten. Rollemodelseminar Rollemodelseminar 15

16 Frivilligt socialt arbejde i mange farver Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter fik i fællesskab bevilget midler fra Integrationsministeriet til projektet Frivilligt socialt arbejde i mange farver. Projektet løb fra til Rådet for Etniske Minoriteter er et rådgivende organ, der har til opgave at rådgive integrationsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet for Etniske Minoriteter følger udviklingen på integrationsområdet og holder sig orienteret om, hvad der sker i de kommunale integrationsråd. Rådet tager også initiativ til konkrete tiltag på området og udtaler sig om principielle spørgsmål af betydning for etniske minoriteter. Rådet består af 14 medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk, som vælges af et repræsentantskab. Repræsentantskabet består af en repræsentant fra hvert af de kommunale integrationsråd. Integrationsministeriet yder sekretariatsbistand til Rådet. Kontakt: Rådet for Etniske Minoriteter Holbergsgade København K Tlf FRIVILLIGRÅDET Frivilligrådet er nedsat af tidl. velfærdsminister Karen Jespersen d. 1. juli 2008 og drives som en statsinstitution finansieret over finansloven. Rådets 12 medlemmer er udpeget på baggrund af den indsigt og interesse de har i, hvordan den frivillige sektor kan udvikles og integreres i den velfærdspolitiske opgaveløsning. Medlemmerne er udpeget for perioden 1. juli juli Rådet skal rådgive Indenrigs- og Socialministeriet og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Rådets formål er at bidrage til den offentlige debat om den frivillige sektors rolle i udviklingen af velfærdssamfundet, herunder sektorens samspil med den offentlige sektor og erhvervslivet. Kontakt: Frivilligrådet Nytorv 19, 3. sal 1450 København K Tlf Foto: Emile Vinge Madsen, Rie Wellendorff, Hikmat Hussain, Projekt Frivilligt socialt arbejde i mange farver, Grafisk design og illustrationer: Dorte Andersson 16