Det er længe siden, at nogen har talt om den lærende organisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er længe siden, at nogen har talt om den lærende organisation"

Transkript

1 Tidsskrift for arbejdsliv nr. 4, 1999, s Bente Elkjær Det er længe siden, at nogen har talt om den lærende organisation I artiklen fortæller jeg historien om en offentlig dansk virksomhed, der ville være en lærende organisation. Virksomheden er imidlertid ikke kendt som en lærende organisation i dag, selvom det ikke skortede på den gode vilje og opbakning, da den nye organisation blev lanceret i midten af 1990 erne. I artiklen foreslår jeg, at årsagen til den lærende organisations korte liv skal findes i den pressede situation, organisationen dengang befandt sig i. En trussel om at privatisere virksomheden havde medført, at man tænkte en del i effektiviserings og legitimeringstiltag. Jeg viser også, at selve metoden til at gennemføre den lærende organisation ved at sende alle medarbejdere på kursus ikke automatisk fører til ændring af en virksomhed. Organisationsændringer er ikke en naturlig følge af de personrettede læreprocesser, kursusundervisning repræsenterer. Det er desuden vanskeligt at ændre individer, hvis der samtidig indføres nye kontrolforanstaltninger over for medarbejderne, og at der i øvrigt ikke sker nogen ændringer af organisationens arbejde. Indledning Det følgende er en historie om indførelsen af den lærende organisation i en dansk offentlig administration jeg kalder den Offad. Det er historien om et projekt, der var båret af en god idé forestillingen om en levende og dynamisk organisation, en lærende organisation og en fremsynet og moderne ledelse. Historien indeholder tillige positive og interesserede medarbejdere og der var tilmed økonomiske midler at gøre godt med. Hvorfor er denne offentlige virksomhed så ikke i dag kendt som en lærende organisation? I det følgende viser jeg, at årsagen hertil var, at den lærende organisation i Offad blev indført i en offentlig virksomhed, der i den borgerlige regeringstid havde været tæt på at blive privatiseret. Det havde ført til en række aktiviteter, der alle havde til formål at effektivisere arbejdsprocesserne og dermed legitimere Offad s status som offentlig virksomhed. Det betød, at indførelsen af den lærende organisation fandt sted i et organisatorisk univers præget af rationalisering. Det viste sig i den måde, hvorpå den lærende organisation blev gennemført i Offad, nemlig ved at sende alle medarbejdere på et nøje tilrettelagt kursus, der skulle fuldføres inden for en given tid. Følgen var, at den lærende organisation i Offad blev præget af en dobbelthed mellem, på den ene side, rationalisering af arbejdsprocesserne i virksomheden og, på

2 den anden side, udvikling af medarbejderne på et kursus. Det er et velkendt middel at sende medarbejdere på kursus for at ændre organisationer, men organisationer forandres ikke automatisk gennem personrettet kursusundervisning. Man skal finde baggrunden for dobbeltheden mellem en rationaliseringslogik rettet mod arbejdsprocesserne og et lærings og udviklingsfokus på medarbejderne i den teori om den lærende organisation, der blev fulgt i Offad. Det uddyber jeg i det følgende afsnit om Offad og dens kurs mod en lærende organisation. Mit fokus på Offad s indførelse af den lærende organisation var rettet mod at forstå, hvad det var medarbejderne skulle lære på et kursus for at blive medlemmer af en lærende organisation. Det er baggrunden for at lade empiri indsamlingen og bearbejdningen styres af læringsteoretiske overvejelser. I litteraturen om organisatorisk læring og især i litteraturen om den lærende organisation kan man finde argumenter for, at den lærende organisation skabes gennem udvikling af individer. Det kalder jeg i det følgende et kognitivt perspektiv på læring. Der findes imidlertid også argumenter imod at anlægge denne læringsteori på organisatorisk læring og den lærende organisation. Det er baggrunden for at introducere et såkaldt socialt kulturelt perspektiv på læring. Det er spændingen mellem de to læringsteoretiske perspektiver, jeg anvender til at disponere analysen, der udgør det tredje og sidste afsnit i artiklen. Offad med kurs mod den lærende organisation Offad er en offentlig institution inden for det sociale område. Organisationens primære arbejdsopgave er at behandle sager om enkeltpersoners eventuelle krav på økonomisk støtte. I midten af 1990 erne var der lidt under 300 ansatte, hvoraf langt hovedparten var AC ere (hovedsageligt jurister) og kontormedarbejdere. Offad var organiseret som en traditionel hierarkisk offentlig institution med en ledelse bestående af en direktør og en vicedirektør foruden et antal kontorer med hver sin kontorchef. Foruden kontorerne for behandling af enkeltsager var der et par kontorer, hvor der blev udført såkaldt generel sagsbehandling samt en edb afdeling. Generel sagsbehandling var fortolkninger af lovstof, forespørgsler fra offentligheden og ministeren, personaleforhold, oversættelse samt udvikling af edb systemer. Privatiseringstruslen havde i Offad ført til indførelse af en teknologi, der havde gjort en del af kontorpersonalet overflødigt. De var dog ikke blevet fyret, men i stedet tilbudt et kursus og deltagelse i en tutorordning, hvor hver enkelt kontormedarbejder var blevet parret med en akademisk medarbejder (AC er). Formålet med tutorordningen var, at AC eren skulle oplære kontormedarbejderen til at tage mere aktiv del i selve sagsbehandlingen af enkeltsager og dermed på sigt frigøre AC erne til andre opgaver. I bestræbelserne på at effektivisere sagsbehandlingen og samtidig højne kvaliteten heraf tog Offad s ledelse senere initiativ til at gennemføre et Total Quality Management (TQM) projekt assisteret af et konsulentfirma. Da den lærende organisation blev lanceret i Offad, betød det, at også AC erne måtte igennem et længere kursusforløb. Formålet med at udvikle en lærende organisation i Offad var at give alle et kompetencemæssigt løft, så de kunne udføre opgaver på et tilsvarende højere niveau. AC erne skulle i den lærende organisation påtage sig opgaver rettet mod omverdenen i stedet for udelukkende at beskæftige sig med behandling af enkeltsager og desuden tage mere aktivt del i organisationsudviklingen. AC erne skulle tillige påtage sig ansvaret for at kvalificere 2

3 kontormedarbejderne til at udføre sagsbehandling, de skulle holde foredrag internt i organisation og for eksterne rekvirenter samt deltage i plejen af Offad s internationale kontakter. Det var TQM konsulenterne, der havde inspireret Offad s ledelse til at udvide TQM projektet til også at omfatte den lærende organisation. Derfor var det i konsulentfirmaets opfattelse af en lærende organisation, udviklingen af den lærende organisation i Offad spejlede sig. Konsulenterne definerede en lærende organisation som en organisation, der har gjort det til sit væsentligste kulturtræk at lære af erfaring (van Hauen, Strandgaard & Kastberg 1995, 39). De anviste desuden en metode for at udvikle en lærende organisation, der netop fordrede, at alle ansatte skulle deltage i et kursus. Det var et kursus i personlig kvalitet, hvis formål var at give den enkelte mulighed for at opleve sine egne evner til at lære nyt, styrke den enkeltes selvværd og udfordre den enkeltes antagelser (op. cit.). Et kursus som dette ville bidrage til at udvide den enkeltes læringskompetence, og altså, ifølge konsulenterne, føre til en lærende organisation. Kursusdeltagelse som en metode til at udvikle organisationer var et kendt middel i Offad. Det var den metode, ledelsen i Offad selv havde anvist til at omstille kontorpersonalet til at udføre sagsbehandling. Indholdet i AC ernes kursus var forskelligt fra kontormedarbejdernes, men selve organiseringen af kurset var lig kontormedarbejdernes. Det var tvungent for AC erne at deltage i kurset, og indholdet var det samme for alle uanset deres konkrete arbejde i Offad. AC ernes kursus bestod af 5 moduler og varede 13 dage og ind imellem aftener, eftersom en del af kurset fandt sted i internat. Kurset forløb over en periode på ca. 2 måneder. Der var desuden sat tid af til at lave problemorienteret projektarbejde, i alt 4,5 dage, hvilket et fåtal dog nøjedes med. Projektarbejdet blev udført i grupper à 4 7 deltagere og handlede om specifikke emner, som ledelsen havde godkendt som relevante. Eksempler på projekttitler var: Bedre kontakt til klienter, Fremtiden for AC erne i Offad og Tutor tanker og ideer om tutor arrangementet. Offad havde i alt afsat et år til at føre alle AC erne gennem deres kursus. Titlerne på modulerne i AC ernes kursus var følgende: Total kvalitet og personlig kvalitet ; Organisations- og ledelsesteori ; Præsentations- og forhandlingsteknik og Skriftlig kommunikation. Heri var indeholdt to jurafaglige dage om henholdsvis EU-ret og Forvaltningsloven. I det sidste modul, afslutningsmodulet, fremlagde kursisterne deres projekter, hvorpå repræsentanter fra ledelsen kommenterede dem. Idéen med projektarbejdet var, at AC erne skulle lære at samarbejde i grupper og anvende nogle af de færdigheder, de havde lært i de andre moduler. De skulle ligeledes anvende præsentationsteknik, når de skulle fremlægge projekterne. TQM konsulenterne i Offad anså TQM og den lærende organisation for at være to sider af samme sag. De betragtede TQM som en metode til at effektivisere sagsbehandlingen i Offad, og den lærende organisation var med sit fokus på udvikling af medarbejdere, ifølge konsulenterne, en naturlig pendant til TQM. Medarbejderne i en lærende organisation skulle således lære at tænke og handle anderledes i forhold til deres arbejde og organisationen som helhed. De skulle se sig selv som medspillere frem for modparter i en organisatorisk udvikling hen imod en lærende organisation. Konsekvensen af at betragte TQM og den lærende organisation som rettet mod hver sin del af organisationen, sagsbehandling og medarbejdere, var imidlertid, at den lærende organisation blev fanget i et dilemma mellem effektivisering og læring. Det uddyber jeg i analyseafsnittet først introduceres forskningsmetoden. 3

4 Forskningsmetoden Jeg fulgte det tredje ud af fire hold AC ere før, under og efter deres kursus. Fra maj juni 1995 lavede jeg før interviews med deltagerne med det formål at danne mig et billede af AC erne i Offad. Jeg var især interesseret i deres beskrivelser og vurderinger af, hvordan organisationen havde forberedt dem på den lærende organisation, samt hvordan de betragtede denne nye organisationsform og deres parathed til at deltage i den. Derefter var jeg deltagende observatør på AC ernes kursus. Det løb fra midten af august til midten af oktober Formålet med observationerne var at undersøge, hvilket indhold, der blev formidlet til AC erne og hvilken pædagogik, der blev anvendt, samt AC ernes reaktion herpå. I januar 1996 vendte jeg tilbage for at lave efter interviews. Her var jeg interesseret i at få AC erne til at beskrive og vurdere, om den lærende organisation var blevet mere synlig i Offad, og om de nu følte sig mere parate til at deltage i den nye organisation. I november 1996 afleverede jeg min rapport til Offad i form af et foredrag for alle, der ønskede at lytte. Jeg anvendte den samme interview guide i alle mine interviews. Et interview varede normalt mellem minutter, hvor jeg tog noter. Dem renskrev jeg og sendte til de interviewede AC ere for at lade dem være med producenter af interview teksten. Jeg tolkede materialet (også mine observations noter) som tekster, dvs. som beskrivelser af den del af personens livsverden, der var mit fokus, og jeg anvendte en fænomenologisk metode i teksttolkningerne (Giorgi 1975, Kvale 1996). Det betød, at jeg tolkede teksten adskillige gange. I første runde var jeg mere interesseret i det faktiske indhold af interviewpersonens svar end i at passe svarene ind i et skema eller i at besvare forskningsspørgsmål. Formålet var, helt i tråd med den fænomenologiske metodologi, at reducere teksterne til en mere håndterlig størrelse. I anden tolkningsrunde, der var baseret på den første, stillede jeg følgende spørgsmål til empirien: Hvad lærte AC erne? Blev deres arbejdserfaringer inddraget i læreprocessen? Hvordan ændrede organisationen og dens arbejde sig? Førend jeg præsenterer resultatet af analysen, vil det læringsteoretiske grundlag herfor blive uddybet i det følgende afsnit. Organisatorisk læring og den lærende organisation Der har i tidens løb været gjort adskillige forsøg på at skabe overblik over forskningsfeltet om organisatorisk læring og den lærende organisation. Det er sket ved at skelne mellem et fokus på selve læreprocessen og på læreprocessens produkt eller resultat (Dodgson 1993, Elkjær 1994). Det sidstnævnte vil ofte være hægtet op på en vurdering af kvaliteten af de organisatoriske beslutninger som resultat af læreprocessen (Huber 1991, Levitt & March 1988, Shrivastava 1983). Et overblik over litteraturen om organisatorisk læring og den lærende organisation er også blevet til ved at studere forskellige faglige discipliners behandling af forskningsfeltet, fx organisatorisk læring fra et psykologisk og organisationsudviklingsperspektiv versus organisatorisk læring set fra et sociologisk og organisationsteoretisk univers (Easterby Smith 1997). Andre har hæftet sig ved, hvordan forskellige forskningsfællesskaber er opstået i kølvandet af interessen for organisatorisk læring (Easterby Smith, Snell & Gherardi 1998). Der er også blevet skrevet om organisatorisk læring i et politisk perspektiv som et spørgsmål om 4

5 demokratisk inddragelse af medarbejdere frem for at trække et færdigt organisatorisk design ned over hovedet på dem (Elkjær & Lysgaard 1998, Hvenegaard & Trolle 1996). Endelig har der været anlagt et læringsteoretisk perspektiv på forskningsfeltet (Cook & Yanow 1993, Elkjaer 1999, Østerlund 1996). Det er det sidstnævnte, der er udgangspunktet i denne artikel. Relationen mellem organisatorisk læring og den lærende organisation findes, men hvor organisatorisk læring først og fremmest har interesseret forskere, der er optaget af organisationsændringer af den ene eller den anden art, så er litteraturen om den lærende organisation skrevet direkte til praktiserende ledere (Argyris & Schön 1996, c. 1978, Easterby Smith op. cit.). Det er karakteristisk for litteraturen om den lærende organisation, at udviklingen af en lærende organisation ofte tillægges overordentlig stor betydning for virksomhedens overlevelse (Pedler & Aspinwall 1998, Senge 1990, van Hauen, Strandgaard & Kastberg 1995). Der hersker her ingen tvivl om, at endemålet, den lærende organisation omend ofte beskrevet i abstrakte og generelle termer er idealet. Den lærende organisation betragtes i litteraturen herom som den bedste ramme for at udvikle medarbejdernes engagement og læring. Når man betragter organisatorisk læring og den lærende organisation med et læringsteoretisk blik kan man skelne mellem at betragte læring ud fra et kognitivt eller et socialt kulturelt perspektiv (Cook & Yanow op. cit., Elkjaer 1999, Østerlund op. cit.). 1 Inden for det førstnævnte perspektiv lægges vægten på læring som et epistemologisk projekt, hvor læring er lig med videnstilegnelse. En kognitivt inspireret læringsteori fokuserer på læring som overførsel af viden fra ekspert (lærer) til novice (elev). Viden anskues som en afgrænset enhed ( a body of knowledge ), der kan lagres i hjerner, bøger og computere. Den pædagogiske metode består i at inddele viden i passende doser og præsentere den for målgruppen. I den kognitivt inspirerede læringsteori arbejder man normalt med, at vidensoverførsel og tilegnelse kan adskilles fra vidensanvendelse i rum (skole versus arbejde) og tid (forskellige tids og livsfaser). 2 Validiteten af den kognitivt inspirerede læringsteori er i de senere år blevet anfægtet fra flere sider. Det gælder specielt den kognitive læringsteoris mangelfulde løsning af transferproblemet, dvs. at det er muligt at overføre viden fra bog eller person til person og fra sted til sted (Detterman & Sternberg 1993, Salomon 1993). Det er baggrunden for at tale om læring som situeret (Lave & Wenger 1991). Det betyder, at læring er relateret til den kontekst, hvori den finder sted, og at den ikke uproblematisk eller ucensureret kan overføres fra ét sted til ét andet eller fra person til person. 3 Diskussionen om læreprocessens situering har ikke i så høj grad vundet indpas i teorier om organisatorisk læring og den lærende organisation omend der er undtagelser (Brown & Duguid 1991, Gherardi, Nicolini & Odella 1998, Wenger 1998). Den kognitive læringsteori passer imidlertid fint med at udvikle en lærende organisation ved at lade medarbejdere deltage i et kursus. Her kan deltagerne introduceres til den viden, andre har bestemt skal overføres til dem, så de kan kvalificere sig til at arbejde i en lærende organisation. Derved kommer den lærende organisation mere til at handle om at ændre individer end om at ændre de organisatoriske rammer for læreprocesserne. Når man anlægger et socialt kulturelt perspektiv på læring, er læring på én og samme tid en socialiseringsproces samt en udviklings og læreproces. Viden bliver til gennem løsning af de problemfyldte situationer, der møder én i arbejdet og i hverdagslivet. Det betyder, at læring opstår i relationen mellem individets (og gruppens) interaktion med et praksisfelt (der godt kan 5

6 være forsøget på at forstå en teori) og det sociale rum, der favner denne relation (som ikke nødvendigvis er et konkret og fysisk rum, men godt kan være et rum skabt i fantasien eller i forestillingen). Et socialt kulturelt perspektiv på læring præsenterer ikke sig selv som en fuldt og færdig teori, som man kan læse i en bog. I stedet har jeg sammensat den ved at lytte til de problemer, det giver at arbejde ud fra et kognitivt perspektiv på læring (Bamberger 1991, Lave 1988, Miller 1995, Orr 1996, Schön 1983, 1987, Sfard 1998, Østerlund op. cit.). Udgangspunktet er, at der overføres andet end viden i læreprocessen, og at det i øvrigt er tvivlsomt, om viden er en afgrænset størrelse. Kritikken går også på, om mennesker lærer noget, de kan anvende fx i en arbejdssituation ved at få præsenteret viden i en skole og kursussammenhæng. Det sidstnævnte handler om den før nævnte transferproblematik. Forsøg på at forstå, hvad og hvordan mennesker lærer, er imidlertid langt fra noget nyt. Det forsøgte den amerikanske pragmatiske filosof og uddannelsestænker, John Dewey ( ), allerede for over 100 år siden. Dewey s teorier om læring og viden kan på mange måder kaste et forklarelsens lys på nyere forsøg på at definere læring som et socialt kulturelt fænomen (Dewey 1916, c. 1966, 1933, 1938, c. 1963, 1938). Det er baggrunden for at inddrage Dewey s begreber i den følgende problematisering af grundpillerne i et kognitivt syn på læring. Læring som vidensoverførsel fra ekspert til novice blev allerede for en del år siden problematiseret med introduktionen af begrebet den skjulte læreplan (Bauer & Borg 1976, c. 1986, Broady 1981). Den skjulte læreplan er alt dét, der overføres sammen med den åbne læreplan gennem de institutionelle rammer for uddannelse og den kulturelle arv, den repræsenterer. Denne medlæring, der er en følge af den skjulte læreplan, kan kaldes læreprocessens socialisering (Rasmussen 1999). Den skjulte læreplan kan også rummes i Bourdieu s (1990) begreb, praksislogik (the logic of practice). Det betyder, at aktører (fx lærere og elever) handler inden for en given praksislogik og i overensstemmelse med deres relationer til denne praksis. Problematiseringen af læring som vidensoverførsel betyder, at når en lærende organisation udvikles gennem kursusvirksomhed, så følger det levede liv i organisationen og organisationens arbejdspraksis med over i kurset som en skjult læreplan. Det er med organisationen som baggrund, at kursisterne vurderer kursusforløb og indhold. Viden som en veldefineret størrelse, der let kan opbevares i diverse beholdere herunder hjernen er blevet udfordret af hele den post moderne æra og den social konstruktivistiske bevægelse i dens mange varianter (se fx Berger & Luckmann 1990, c. 1966). Dewey afviste imidlertid helt begrebet viden og foreslog termen berettigede udsagn (eng.: warranted assertibilities) for at indikere, at viden både er kontekstuel og kontinuerlig (Dewey 1938, 7ff). Dewey opponerede imod forestillingen om, at viden kan udvikles gennem abstrakte propositioner således som formallogikken foreskriver. I stedet hævdede han, at viden altid skabes gennem udforskning (eng.: inquiry) i og af problematiske situationer. Dewey beskriver udforskning som en proces, der begynder med en fornemmelse af, at et eller andet er galt. Man kan intuitivt ane, at der er et problem. Denne fornemmelse opstår ikke nødvendigvis på baggrund af et intellektuelt vid. Først i det øjeblik udforsker(ne) begynder at definere og formulere problemet, bevæger udforskningen sig ind i et intellektuelt felt ved, at der gøres brug af den menneskelige evne til at ræsonnere og tænke. Udforsker(ne) gør med andre ord 6

7 brug af deres hidtidige erfaringer med lignende situationer. Derefter vil udforsker(ne), ifølge Dewey, forsøge at løse problemet ved at prøve sig frem ( trial and error ) og afslutte med at teste en løsningsmodel. For at problemet skal være løst, må den indledende fornemmelse af usikkerhed den usikkerhed, der førte til, at udforskningsprocessen gik i gang, imidlertid være forsvundet. For at udforskning skal resultere i nye erfaringer, må tænkningen eller refleksionen over relationen mellem problemets definition og formulering samt løsningen heraf imidlertid i spil. Det er først, når relationen mellem handlingen og handlingens konsekvens(er) etableres via refleksionen, at læring har fundet sted. Når viden bliver til via udforskning af de konkrete problemer, man møder på sin vej, og når løsningen af problemet afhænger af, at man er i stand til både at handle (for at løse problemet) og at tænke (for at forstå relationen mellem problemets formulering og dets løsning), så bliver det afgørende at inddrage de erfaringer, deltagerne møder op med på fx et kursus. Erfaringer er dog ikke det samme som oplevelser, og læringserfaringer adskiller sig fra de erfaringer, der socialiserer os til fx at arbejde i en bestemt virksomhed. Jeg beskriver i det følgende Dewey s erfaringsbegreb, fordi det kan anvendes til at præcisere forskellen mellem læring og socialisering. 4 Resultatet af udforskninger af problematiske situationer er, at vi gør os nogle nye erfaringer. Vi konstruerer med andre ord nye berettigede udsagn eller viden for nu at forblive i den velkendte terminologi. Den viden, vi kan skabe, afhænger dels af vores evne til at reflektere over relationen mellem vore handlinger og de konsekvenser, de afføder, dels afhænger det af de relationer, vi er i stand til at etablere til de erfaringer, vi tidligere har gjort os. Der er dog forskel på at gøre sig erfaringer og bare at opleve noget. Det er ikke erfaring, når et barn blot stikker sin finger ind i en flamme; det er først erfaring, når bevægelsen forbindes med den smerte, som barnet oplever som en konsekvens heraf. Det medfører, at det at stikke en finger ind i en flamme for altid fremover vil betyde en smerte. At brænde sig er blot en fysisk ændring, der minder om at brænde et stykke træ, hvis det ikke erkendes som en konsekvens af en handling. (Dewey 1916, c. 1966, , hans understregning, min oversættelse). Det er gennem en opmærksomhed på betydningen af vores omgang med verden, at vi kan skabe erfaringer. Der er imidlertid også forskel på at gøre sig erfaringer og at gøre sig læringserfaringer eller såkaldte refleksive erfaringer. 5 Vi gør os erfaringer som et resultat af, hvordan vi lever vores liv, og hvordan vi omgås andre mennesker. Det er igen afhængigt af, hvem vi er som personer, og hvordan vi indgår i disse relationer, men det er svært at undgå at gøre sig erfaringer. Men hvis vi skal lære af de erfaringer, vi gør os, er vi nødt til at anvende vore evner til ikke blot at tænke på relationen mellem vore handlinger og deres konsekvenser, men også at relatere dem til vore nuværende erfaringer. Først da bliver erfaringer til refleksive erfaringer til læringserfaringer. Differentieringen i erfaringsbegrebet kan rummes inden for forskellen mellem socialisering og læring. Det betyder naturligvis ikke, at man nødvendigvis kan eller skal adskille socialisering og læring. Det er to sider af samme sag. Men det betyder, at læringserfaringer ikke bare er noget, 7

8 man gives. Læringserfaringer kræver en aktiv indsats i form af refleksion og tænkning samt at hidtidige erfaringer kan bringes i spil med de erfaringer, man kontinuerligt gør sig. Det er forudsætningen for, at man kan bruge sine gjorte erfaringer til at handle stadigt mere informeret i de nye problematiske situationer, man møder på sin vej. 6 Skellet mellem erfaringer og læringserfaringer understreger nødvendigheden af at arbejde med deltagernes erfaringer i fx Offad s kursus for AC erne. Det understreger tillige læring som en aktiv og intenderet proces, der går ud over socialisering. Det er iført disse læringsteoretiske briller, at jeg i det følgende besvarer spørgsmålet om, hvad AC erne lærte på deres kursus og om AC erne s arbejdserfaringer blev inddraget. Først er det dog nødvendigt at uddybe, hvad sagsbehandling var i Offad, fordi det rummer kimen til at forstå den dobbelthed mellem rationalisering og udvikling, der udspillede sig i Offad s bestræbelser på at blive en lærende organisation. AC erne og arbejdets dobbeltkarakter Der var 26 AC ere på det hold, jeg fulgte på deres kursus. De var jævnt fordelt på alle de forskellige kontorer i Offad. De fleste af dem var sagsbehandlere af enkeltsager, enkelte var generelle sagsbehandlere, mens et par af AC erne ikke arbejdede som sagsbehandlere, men udførte andre akademiske funktioner i Offad (så som edb og oversættelse). Aldersspredningen på holdet var stor, omend hovedparten var unge. For mange var det deres første job som jurist, og halvdelen af dem havde kun arbejdet i Offad i et år eller mindre. Denne holdsammensætning svarede i øvrigt til sammensætningen af AC ere i hele Offad. Sagsbehandling af enkeltsager fulgte en bestemt rutine i Offad samtidig med, at det blev udført af højtuddannede akademikere, idet det krævede en uddannelse som jurist eller tilsvarende for at blive ansat som juridisk sagsbehandler. Rutiniseringen af arbejdet betød, at sagsbehandling af enkeltsager kunne minde om industriel masseproduktion. Arbejdet kunne nemt måles og tælles, og det kvantitative aspekt af sagsbehandling var da også meget tydelig i Offad. Det gjaldt lige fra distributionen af sager til organisationens ansigt udadtil. Det sidstnævnte blev publiceret i Offad s Årsberetning, der var fyldt med tal. I Årsberetningen kunne man fx læse, at der havde været en konstant forøgelse af sager, og at produktionsstatistikken havde været for opadgående i en årrække. Antallet af sager var ligeledes meget synlig, når man trådte ind på kontoret hos en sagsbehandler af enkeltsager. Han eller hun havde bunker af sager liggende på borde og reoler. Retorikken omkring sagsbehandling af enkeltsager reflekterede arbejdets kvantitative karakter, idet sagsbehandlere af enkeltsager beskrev deres arbejde som akkordarbejde. Kontorerne for enkeltsager blev desuden betegnet som Offad s produktion. På trods af denne sprogbrug lånt fra industrien lagde AC erne dog også meget vægt på det kvalitative aspekt ved behandlingen af enkeltsager. AC erne beskrev deres arbejde som fagligt udfordrende pga. dets kombination af juridiske, sociale og andre fagligheder. En anden kvalitet ved arbejdet var værdien og nødvendigheden af det. Sagsbehandling i Offad var nødvendig, så længe mennesker havde brug for den form for økonomisk støtte, Offad ydede. Så selvom det var muligt at referere til arbejdet som masseproduktion, var det en produktion, der involverede menneskeskæbner. Hver sag handlede om et medmenneskes liv, som AC erne følte sig ansvarlige for fik den økonomiske kompensation, de ifølge loven havde krav på. 8

9 Det var denne dobbelthed i karakteren af AC ernes arbejde med sagsbehandling, der banede vejen for at tænke indførelsen af de to organisatoriske omstillinger, TQM og den lærende organisation, som to sider af samme sag. På den ene side kunne arbejdet beskrives i kvantitative og målbare termer og håndteres i et rationaliseringsprojekt (TQM). På den anden side havde det også karakter af at være højt kvalificeret arbejde, der var fagligt udfordrende. Det var det kvalitative aspekt ved arbejdet, der lå til grund for at udvikle en lærende organisation i Offad. Det var baggrunden for at tænke i udvikling af medarbejdere som det væsentligste element i udviklingen af en lærende organisation. Det er muligt at spore arbejdets dobbeltkarakter i kursets vidensoverførsel til AC erne, eftersom den både reflekterede en kvalitativ, udviklingsorienteret og en kvantitativ, målbar stemme. Stemmerne havde imidlertid ikke samme styrke faktisk var den sidstnævnte temmelig stille i kursets udtalte budskaber og begrundelser for at udvikle en lærende organisation. Det dobbelte budskab til AC erne Det udtalte budskab til AC erne var, at organisationen ønskede at gøre bedre brug af deres færdigheder og viden ved at sende dem på et kursus. Formålet med dette var at forberede AC erne til at påtage sig mere generelle opgaver i den lærende organisation. Offad s ledelse ønskede, at AC erne i en lærende organisation skulle påtage sig et større ansvar for udviklingen af organisationen. AC erne skulle fx påtage sig et ansvar for en succesfyldt indførelse af TQM projektet, den lærende organisation og omstillingen af kontorpersonalet til sagsbehandlere. Det er oplagt, at ledelsen ønsker at gøre os til mere motiverede, mere samarbejdende og glade medarbejdere, som så til gengæld vil bidrage til at forbedre kvaliteten af arbejdet i Offad, sagde én AC er i mine før interviews. Det tavse eller mere tyste budskab var mere forvirrende og modsætningsfyldt end det udtalte, men det kan læses ud af den måde, hvorpå den lærende organisation skulle materialisere sig nemlig ved at kræve, at alle AC ere uanset arbejdspraksis skulle deltage i det samme kursus. Indholdet i kurset var det samme for alle, selvom det primært var designet til at omstille sagsbehandlere af enkeltsager til at påtage sig de mere generelle opgaver. Har alle virkelig det samme behov for uddannelse?, spurgte én af de generelle sagsbehandlere i mine før interviews. Derudover medførte den tidspressede organisering af kurset et stort pres på AC erne. Næsten alle var positive over for at deltage i uddannelse, men tidspresset mindskede glæden. De fleste af AC erne havde desuden det samme antal sager, mens de deltog i kurset, hvilket yderligere bidrog til at skabe stress omkring kurset. Skal man virkelig ofre så meget for at blive en lærende organisation?, var en undren hos en generel sagsbehandler i mine efter interviews. Organiseringen af kurset på denne stressende måde bidrog til at overføre den forståelse, AC erne havde af sig selv som en stor, grå masseproducerende gruppe. Kurset bidrog ikke éntydigt til at sende AC erne et andet signal på trods af den megen læggen vægt på udvikling og læring i det åbne og udviklingsorienterede budskab på kurset. Det betød, at AC erne havde svært ved at se sig selv som fuldgyldige og ansvarlige medspillere i Offad s udvikling hen imod en lærende organisation. 9

10 Budskabet til AC erne var tvetydigt, eftersom organiseringen af kurset overførte et andet budskab end det udtalte og udviklingsorienterede i selve kursets indhold. Der var med andre ord et skjult og modsatrettet budskab, der blev overført sammen med det åbne. Det var en refleksion af arbejdets dobbelte karakter og den form for lærende organisation, man indførte i Offad. Her blev arbejdets rationalisering tænkt ind i et kvantitativt og målbart projekt, TQM, mens udviklingen af den lærende organisation blev tænkt som en udvikling af medarbejdernes holdninger og adfærd til arbejdets rationalisering. Den viden, som AC erne tilegnede sig i omstillingsprojektet, reflekterede dette dobbelte budskab. Mere social samhørighed og effektivitetstænkning AC ernes hold var sammensat på tværs af kontorer, hvilket betød, at AC erne lærte kollegaer fra andre kontorer at kende. Det skabte efterfølgende en større social samhørighed og en følelse af at være en del af en fælles kultur. AC erne beskrev, hvorledes omstillingskurset havde betydet en forbedret korpsånd og en større følelse af solidaritet i hele huset. Kurset resulterede også i bedre relationer til ledelsen og især til kontorcheferne, som tidligere havde været temmelig usynlige. Det skyldtes især ledelsens tilstedeværelse på det afsluttende seminar. En del af AC ernes videnstilegnelse igennem omstillingsprojektets organisering var således, at social samhørighed og gensidig synlighed var positivt ladede værdier i Offad. En anden side af videnstilegnelsen var en konsekvens af den måde den arbejdsmæssige praksis blev integreret eller rettere sagt ikke integreret i kurset. For eksempel var undervisningen i principperne om TQM én lang gruppearbejdsproces, som varede 1 hel dag og noget af en aften. Resultatet var, at ingen tilegnede sig egentlige færdigheder i at håndtere metoderne i TQM konceptet. Undervisningen formåede blot at give AC erne en idé om, hvad indførelsen af TQM i Offad betød for sagsbehandlingen. Men det havde sin effekt, idet AC erne efterfølgende tænkte mere i effektivitet, når de udførte sagsbehandling. Det betød, at AC erne tænkte i TQM tal, når de skulle foretage sagsafgørelser: Hvis jeg anerkender eller afviser dette som en sag, hvilken indflydelse vil det så have for den efterfølgende sagsbehandling og tidsfaktoren (dvs. på kvalitetstallene)? Kravet om en større effektivitet efterlod sit mærke på AC ernes holdninger til deres arbejdspraksis og til den måde, hvorpå de udførte sagsbehandlingen. Det var viden om den positive værdi af social sammenhæng og effektivitet, AC erne tilegnede sig gennem deres kursus og dets organisering. Det var imidlertid ikke en viden hos AC erne om, at de som mere eller mindre erfarne sagsbehandlere kunne eller skulle deltage i udviklingen af sagsbehandlingen. Det var lagt i hænderne på konsulenterne og blev håndteret i TQM projektet, der var rettet mod at rationalisere arbejdsprocessen. Denne grænse mellem de to områder organisationens arbejdspraksis og medarbejdernes læring og udvikling blev yderligere forstærket ved ikke at involvere AC ernes arbejdserfaringer med sagsbehandling. AC ernes erfaringer fremstod ganske enkelt ikke som nødvendige for at udvikle en lærende organisation i Offad. De unødvendige arbejdserfaringer Bortset fra modulet om Total kvalitet og personlig kvalitet, der konkret tog udgangspunkt i TQM projektet i Offad, var der ingen reel forbindelse til Offad som en organisation eller som en offentlig virksomhed. Modulerne, Præsentations og forhandlingsteknik samt Skriftlig 10

11 kommunikation, var begge ideelt set rettet mod at træne nyttige færdigheder. Men eksemplerne, der blev anvendt i førstnævnte modul relaterede sig ikke til AC ernes erfaringer i Offad. Angående det sidstnævnte modul, så stillede AC erne spørgsmål ved, om det var muligt at skrive sagsafgørelser i et andet og mere læsevenligt sprog: Vil kontorchefen ikke blot ville stoppe denne sprogbrug ved at referere til nødvendigheden af at anvende det traditionelle juridiske fagsprog i breve til klienter?, spurgte sagsbehandlerne på kurset. Denne manglende relation til det daglige arbejde betød også en mangel på muligheder for i fællesskab at diskutere og lære af de forbehold, AC erne havde mod forandringerne af deres arbejdspraksis i Offad. For eksempel blev den tvivl, som mange af AC erne havde om konsekvenserne for deres arbejde af TQM projektet, ikke diskuteret i fællesskab. Denne tvivl blev afsløret over for mig i mine interviews med AC erne og gennem mere uformelle samtaler under observationerne. Fx sagde en sagsbehandler i et efter interview: Jeg synes, at kvalitet lig med tid er noget ævl. Konsekvenserne af at tale om kvalitet, når det mest handlede om kvantitet, fik AC erne til at protestere: Er kvalitet lig med større produktivitet og effektivitet? ; Hvad sker der med den fagligt kvalificerede og retfærdige sagsbehandling?, spurgte sagsbehandlere i efter interviewene. Nogle af AC erne var ligefrem begyndt at tvivle på, om god sagsbehandling stadig blev betragtet som et vigtigt kriterium for at arbejde i Offad. Er sagsbehandling blevet et nødvendigt onde i Offad?, spurgte en AC er i mine efter interviews. Projektarbejdet var den eneste forbindelse til hverdagens arbejdsliv i Offad. Projektarbejdet forløb imidlertid som en parallel aktivitet til kurset og blev udført under det samme tidspres som resten af omstillingskurset. Derudover blev projektarbejdet taget meget alvorligt af AC erne, og en hel del mere arbejde end de anviste 4,5 dage blev lagt i projekterne. Nogle af projekterne blev fulgt op ved at nedsætte permanente og ad hoc arbejdsgrupper for at fortsætte arbejdet her. Ved at gøre det kom arbejdsgrupperne til at være en slags forbindelse mellem omstillingskurset og den lærende organisation. Projektarbejdet og arbejdsgrupperne var dermed en måde at gøre bedre kvalitativ brug af AC ernes erfaringer. Der var imidlertid meget stress omkring projektarbejdet, fordi ledelsen skulle kommentere på de færdige projekter på afslutningseminaret. Derved fik præsentationerne karakter af at være eksamenssituationer. Det var ligeledes ledelsens vurdering af projekterne, der afgjorde, om AC erne skulle videreføre arbejdet i arbejdsgrupper. Fx fortæller en AC er i mine efter interviews, at projektgruppen ikke har været samlet efter projektfremlæggelsen og at motivationen for at arbejde videre ned projektet heller ikke var så stor, fordi kontorchefen fra X kontor var uenig med gruppens konklusion. Den faldt vist ikke i så god jord. Det betød, at projektarbejdet ikke kan betragtes som en mulighed for at inddrage AC ernes erfaringer i forsøget på at skabe en lærende organisation i Offad. Projektarbejdet blev mere en socialisering til, hvor grænserne var for AC ernes virke i Offad. Overførslen af AC ernes videnstilegnelse fra det uddannelsesmæssige rum til arbejdsorganisationen blev yderligere forhindret af, at arbejdet i det organisatoriske rum ikke forandrede sig under indførelsen af den lærende organisation. Fx siger en AC er i et efter interview: Jeg er glad for mit arbejde, men jeg laver stadig sager, der hverken er værre eller bedre end før. Derimod ændrede de organisatoriske strukturer sig, så AC erne oplevede at blive udsat for mere kontrol i løbet af den fase, hvor de deltog i kurser. Oplevelsen af mere kontrol 11

12 forstærkede fornemmelsen af, at arbejdsorganisationen og rummet for uddannelse repræsenterede to modsatrettede logikker. De to læringsrum Uddannelsesrummet efterlod AC erne med en fornemmelse af ændring og udvikling. De skulle påtage sig rollen som ledere af kontorpersonalets omstillingsprojekt, og de skulle være ansvarlige udviklere af organisationen især for den lærende organisations succesfyldte indførelse. Det skabte nye forventninger til at arbejde i Offad. Det betød, at når fx en gruppe løst ansatte medarbejdere ikke blev genansat, så rystede det organisationens medarbejdere mere, end hvis organisationen ikke havde kaldt sig lærende. I en lærende organisation er der nogle forventninger om mere demokrati, og det er meget vanskeligere at modtage en ordre, sagde en AC er i mine efter interviews. Indførelsen af den lærende organisation i Offad ændrede imidlertid ikke de organisatoriske strukturer i nævneværdig grad. Kontorerne (læs: kontorcheferne) fortsatte deres indbyrdes rivalisering om allokeringen af ressourcer og spændende opgaver. Og på trods af budskabet om, at AC erne skulle være ledere af omstillingen af kontorpersonalet, så var kontorcheferne stadig ledere af både kontorpersonalet og AC erne. Der er skabt mudder i kompetencen. På den ene side udviskes nogle formelle magtstrukturer, fordi vi skal være så lige, lære af hinanden osv. Men der er stadig hierarkier både uformelt indbyrdes og formelt, fortæller en AC er i mine efter interviews. Denne mangel på ændringer i det organisatoriske hierarki bidrog til oplevelsen af tvetydighed blandt AC erne om formålet med at udvikle en lærende organisation i Offad. Tvetydigheden blev yderligere forstærket af indførelsen af mere kontrol i Offad ved at introducere et stempelur og præstationsbaseret aflønning. Det var som om følgende ambivalente holdning til at udvikle en lærende organisation i Offad lå til grund for hele projektet: Vi vil gerne bruge jeres akademiske kompetencer noget mere til at løse de mange nye opgaver, som vi forventer at skulle løse i Offad, men på samme tid vil vi også gerne udøve en større ledelseskontrol med jeres arbejde og tidsforbrug. Det får en AC er til at udtale følgende i mine efter interviews: På mange måder er Offad blevet en bedre arbejdsplads. Men på den negative front er der også sket noget, fx er der kommet meget mere kontrol med vores arbejde. Man kan næsten tale om Big Brother tilstande. Det virker på mig som i modstrid med skabelsen af en lærende organisation. Kontrollen handler om den øgede edb kontrol. Det virker som en mistillid til medarbejderne. Og det er faktisk unødvendigt, fordi folks arbejdsmoral er rimelig høj. Den store vægt på kvalitetsmåling er jo også kontrol. Her illustreres dobbeltheden i udviklingen af den lærende organisation i forlængelse af et TQM projekt. Ændringer af strukturer og arbejdspraksis fandt sted langs en kvantitativ og let målbar logik i TQM projektet, mens det var ændring og udvikling af medarbejdere, der skulle bære den lærende organisation igennem. Vi ser her den kognitive læringsteori for fuld udblæsning med dens påstand om, at viden kan overføres fra uddannelsesstedet til anvendelsesstedet uden hensyn til de to rums forskellige logikker. Det var troen på, at viden kunne overføres til AC erne på et kursus ved at fortælle dem om deres nye og mere ansvarlige rolle i en lærende organisation. De historiske individuelle og kollektive erfaringer fra arbejdsorganisationen og fraværet af ændringer i de organisatoriske strukturer, blev ikke betragtet som væsentlige elementer i udviklingen af den lærende organisation i Offad. 12

13 Konklusion Jeg indledte artiklen med at påpege ledelsens fremsynethed og medarbejdernes interesse i at bidrage til at udvikle Offad til en lærende organisation. Det giver heller ingen mening at lægge skylden på projektets udfald på konsulenternes skuldre. Det handler ikke om at udpege helte og skurke, når man skal vurdere udfaldet af et organisationsudviklingsprojekt som den lærende organisation i Offad. Der er heller ikke noget grundlæggende forkert i at rationalisere og effektivisere nogle arbejdsprocesser, der ikke er hensigtsmæssige. Sagsbehandlingen i Offad havde netop også karakter af at være rutiniseret arbejde, hvor rutinerne kunne gøres til genstand for et TQM projekt. Anklagen mod projektets udfald, der viser sig ved, at Offad ikke i dag er kendt som en lærende organisation, skal rettes mod den grundlæggende dobbelthed, der omgav hele projektet, og som afspejler organisationens arbejdsmæssige praksis. Det vil sige troen på, at en lærende organisation kan udvikles gennem kursusvirksomhed, hvor indholdet er bestemt af andre, og hvor formålet er at udvikle og ændre på medarbejdere. Dette skete samtidig med gennemførelsen af et andet projekt (TQM), hvis formål var at rationalisere sagsbehandlingen i organisationen alt imens kontrollen med medarbejdernes arbejde blev forstærket i organisationen. Det anvendte kognitive perspektiv på læring rummer ingen relation mellem medarbejderes erfaringsudvikling og udviklingen af eksempelvis sagsbehandling gennem udforskning. Man kan dog ikke reducere udfaldet af forsøget på at skabe en lærende organisation i Offad til at være udelukkende et spørgsmål om at følge en bestemt læringsteori. Karakteren af arbejdet i Offad indeholdt en grundlæggende dobbelthed, der repræsenterede denne dobbelte appel til henholdsvis et TQM rationaliseringsprojekt og en lærende organisation med et udviklingsorienteret syn på medarbejdere. Arbejdet i Offad havde både karakter af industriel masseproduktion og blev udført af højt uddannede medarbejdere. Det var denne modsatrettede dobbelthed, der viste sig i det dobbelte budskab til AC erne i Offad. Kursets indhold signalerede læring og udvikling, mens kursets afvikling mest mindede om masseuddannelse. Udbyttet for AC erne afspejlede dobbeltheden, idet de både oplevede en større social samhørighed oven på kurset og samtidig i højere grad arbejdede med effektivitet i sagsbehandlingen for øje. Dobbeltheden viste sig også i relation til inddragelsen af AC ernes arbejdserfaringer, hvor det på den ene side ikke var muligt åbent at diskutere eventuelle forbehold over for udviklingen af den lærende organisation og indførelsen af TQM. På den anden side var projektarbejdet et sted, hvor det var muligt for AC erne at udfolde sine arbejdsmæssige erfaringer. Projektarbejdet kom dog qua dets karakter af eksamen i højere grad til at fungere som en socialisation til, hvad man kunne og hvad man ikke kunne sige og gøre i Offad, end det blev elementer i AC ernes lærings og udviklingsproces. Dobbeltheden i Offad s projekt om at indføre en lærende organisation viste sig dog allermest i de to læringsrums to forskellige logikker. For det første var der det uddannelsesmæssige rum, der var præget af læring og udvikling, og for det andet var der det organisatoriske rum, der var præget af inerti kombineret med gennemførelsen af mere kontrol. 13

14 Inspirationen fra en social kulturel læringsteori ville have krævet, at den situerede karakter af den organisatoriske læreproces var blevet taget alvorligt ved at satse på at udvikle organisationen til at rumme ét eller flere rum for udforskning problemformulering, trial and error, problemløsning og refleksion. Det kunne relativt nemt være sket i Offad ved fx at inddrage tutorarrangementet som gensidige læreprocesser frem for at lægge vægten på, at AC erne skulle være ledere og ansvarlige for kontorpersonalets kompetenceudvikling. Det ville dog have krævet, at de organisatoriske strukturer ikke var blevet friholdt for ændringer. I Offad ændrede organisationen sig kun lidt, men til gengæld pegede disse strukturelle ændringer i en modsat retning end den lærende organisation. Projektet om udviklingen af en lærende organisation i Offad viser, at udviklingen af en lærende organisation eller organisatorisk læring ikke kun kan ske som et medarbejderudviklingsprojekt. Troen på, at den lærende organisation kan udvikles ved at overføre den rigtige viden til medarbejdere gennem kursusvirksomhed og så forvente, at den efterfølgende videnstilegnelse for alvor vil rykke hele organisationen når de organisatoriske kontrolstrukturer tilmed skærpes har sine rødder i en kognitiv læringsteori. Denne teori og praksis er yderst vedholdende, men fremmer ikke organisatoriske læreprocesser. Den fremmer allerhøjest en socialisering til at arbejde i en organisation, hvori der skal arbejdes mere effektivt. 14

15 Litteratur Anderson, John R., Reder, Lynne M. & Simon, Herbert A. (1996): Situated Learning and Education, i Educational Researcher 25(4), Anderson, John R., Reder, Lynne M. & Simon, Herbert A. (1997): Situative Versus Cognitive Perspectives: Form Versus Substance, i Educational Researcher 26(1), Argyris, Chris & Schön, Donald A. (1996, c. 1978): Organizational Learning II. Theory, Method, and Practice, Reading, Addison-Wesley Publishing Company. Bamberger, Jeanne (1991): The Mind Behind the Musical Ear, Cambridge, Harvard University Press. Bauer, Mette & Borg, Karin (1976, s. 1986): Den skjulte læreplan, København, Unge Pædagoger. Berger, Peter L. & Luckmann, Thomas (1990, c. 1966): Den samfundsskabte virkelighed. En videnssociologisk afhandling, København, Lindhardt & Ringhof. Bourdieu, Pierre (1990): The Logic of Practice, Cambridge, Polity Press. Broady, Donald (1981): Den dolda Lärorplan, Stockholm. Brown, John S. & Duguid, Paul (1991): Organizational Learning and Communities of Practice: Toward a Unified View of Working, Learning, and Innovation, i Organization Science, 2(1), Brown, John S., Collins, Allan & Duguid, Paul (1989a): Situated Cognition and the Culture of Learning, i Educational Researcher 18(1), Brown, John S., Collins, Allan & Duguid, Paul (1989b): Debating the Situation. A rejoinder to Palincsar and Wineburg, i Educational Researcher 18(4), Cook, Scott D. N. & Yanow, Dvora (1993): Culture and Organizational Learning, i Journal of Management Inquiry, 2(4), Detterman, Douglas K. & Sternberg, Robert J. (eds.) (1993): Transfer on Trial: Intelligence, Cognition, and Instruction, Norwood, Ablex Publishing Corporation. Dewey, John (1905, c. 1981): The Postulate of Immediate Empiricism, i J. J. McDermott (ed.) The Philosophy of John Dewey. The Structure of Experience (Vol. 1); The Lived Experience (Vol. 2), Chicago and London, The University of Chicago Press. 15

16 Dewey, John (1916, c. 1966): Democracy and Education. An Introduction to the Philosophy of Education, New York, The Free Press. Dewey, John (1933): How We Think: A Restatement of the Relation of Reflective Thinking to the Educative Process, Boston, D. C. Heath and Company. Dewey, John (1938): Logic. The Theory of Inquiry, New York, Henry Holt and Company. Dewey, John (1938, c. 1963): Experience and Education, New York, Collier Books. Dodgson, Mark (1993): Organisational Learning: A Review of Some Literatures, i Organization Studies 14(3), Easterby Smith, Mark (1997): Disciplines of Organizational Learning: Contributions and Critiques, i Human Relations 50(9), Easterby-Smith, Mark, Snell, Robin & Gherardi, Silvia (1998): Organizational Learning: Diverging Communities of Practice?, i Management Learning 29(3), Elkjaer, Bente (1999): In search of a social learning theory, i M. Easterby-Smith, L. Araujo & J. Burgoyne (eds.) Organizational Learning and the Learning Organisation. Developments in Theory and Practice, London, Sage. Elkjær, Bente & Lysgaard, Anne Grete (1998): Med læreprocessens blik. En undersøgelse af konsulentprojekter i mindre virksomheder, København, Samfundslitteratur. Elkjær, Bente (1994), Arbejde som kontinuerlig læreproces?, i LOKE. Om arbejdsmiljø, teknologi, samfund, uddannelse 12, 3-5. Gherardi, Silvia, Nicolini, Davide & Odella, Francesca (1998): Toward a Social Understanding of How People Learn in Organizations. The Notion of Situated Curriculum, i Management Learning 29(3): Giorgi, Amadeo (1975): An Application of Phenomenological Method in Psychology, i A. Giorgi, C. Fischer & E. Murray (eds.) Duquesne Studies in Phenomenological Psychology, II, Pittsburgh, Duquesne University. Greeno, James G. (1997): On Claims That Answer the Wrong Questions, i Educational Researcher 26(1), Huber, George P. (1991): Organizational Learning: the contributing processes and the literatures, i Organization Science 2(1): Hvenegaard, Hans & Trolle, Herluf (1996): Den lærende organisation. Fra udbrændthed til udvikling, København, Arbejdsmiljøfondet. 16

17 Kvale, Steinar (1996): InterViews. An introduction to qualitative research interviewing, Thousand Oaks, Sage. Lave, Jean & Wenger, Etienne (1991): Situated Learning. Legitimate Peripheral Participation, Cambridge, Cambridge University Press. Lave, Jean (1988): Cognition in Practice. Mind, Mathematics and Culture in Everyday Life, Cambridge, Cambridge University Press. Levitt, Barbara & March, James G. (1988): Organizational Learning, i Annual Review of Sociology 14, Miller, Crispin M. (1995): So can you build one? Learning through designing connecting theory with hardware in engineering education, Massachusetts, Massachusetts Institute of Technology, Dept. of Mechanical Engineering. Orr, Julian E. (1996): Talking about machines. An ethnography of a modern job, Ithaca, ILR Press. Palincsar, Annemarie S. (1989): Less Charted Waters, i Educational Researcher 18(4), 5 7. Pedler, Mike & Aspinwall, Kath (1998): A Concise Guide to the Learning Organization, London, Lemos&Crane. Philips, D. C. (1995): The Good, the Bad, and the Ugly: The Many Faces of Constructivism, i Educational Researcher, 24(7), Piaget, Jean (1973): Psykologi og erkendelse. København, Hans Reitzel. Prawat, Richard S. (1995): Misreading Dewey: Reform, Projects, and the Language Game, i Educational Researcher, 24(7), Rasmussen, Jens (1999): Mesterlære og den almene pædagogik, i K. Nielsen & S. Kvale (eds.) Mesterlære. Læring som social praksis, København, Hans Reitzels Forlag. Salomon, Gavriel (ed.) (1993): Distributed Cognitions. Psychological and educational considerations, Cambridge, Cambridge University Press. Schön, Donald A. (1983): The Reflective Practitioner. How Professionals Think in Action, New York, Basic Books. Schön, Donald A. (1987): Educating the reflective practitioner: toward a new design for teaching and learning in the professions, New York, Basic Books. Senge, Peter M. (1990): The Fifth Discipline. The Art & Practice of the Learning Organization, New York, Doubleday Currency. 17

18 Sfard, Anna (1998): On Two Metaphors for Learning and the Dangers of Choosing Just One, i Educational Researcher (27)2: Shrivastava, Paul (1983): A Typology of Organizational Learning Systems, i Journal of Management Studies 20(1), van Hauen, Finn, Strandgaard, Vagn & Kastberg, Bjarne (1995): Den lærende organisation - om evnen til at skabe kollektiv forandring, København, Industriens Forlag. Wenger, Etienne (1998): Communities of Practice. Learning, Meaning, and Identity, Cambridge, Cambridge University Press. Wineburg, Samuel S. (1989), Remembrance of Theories Past, i Educational Researcher 18(4), Østerlund, Carsten S. (1996): Learning Across Contexts. A field study of salespeople s learning at work, i Psykologisk Skriftserie (21)1, Aarhus, Aarhus Universitet. Noter 1 Jeg har i denne gennemgang ikke nævnt klassikeren om organisatorisk læring, Argyris & Schön (1996, c. 1978). Årsagen er, at Argyris & Schön s perspektiv på organisatorisk læring er en blanding af et organisationsudviklingsperspektiv, hvor man kan hævde, at de har et kognitivt syn på læring qua deres begreb om mentale modeller, eller omvendt påstå at de har et socialt kulturelt syn på læring, fordi de selv betegner deres teori som et handlingsteoretisk bud på en teori om organisatorisk læring, og at de i øvrigt i deres læringsteoretiske modeller trækker på Dewey (se senere). 2 Karakteristikken af et kognitivt perspektiv på læring er ud over de nævnte forfattere inspireret af Jean Lave s arbejde med at definere læring ud fra en antropologisk teori og metode (Lave 1988, 1997). Et kognitivt perspektiv på læring har sin oprindelse i udvikling af læringsteorier på et individualt psykologisk grundlag, hvor begrebet livsfaser (barndom, ungdom, voksenalder) og udviklingstrin er af afgørende betydning for læreprocessens forløb og udfald. Piaget (1973) er en væsentlig bidragsyder til et kognitivt perspektiv på læring, omend dette også kan gøres til genstand for diskussion, se fx Philips 1995, Prawat Se også diskussionen mellem på den ene side Brown, Collins & Duguid (1989a, 1989b) og på den anden side Palincsar (1989) og Wineburg (1989). Den senere diskussion mellem Anderson, Reder & Simon (1996, 1997) og Greeno (1996) er ligeledes interessant for belysning af spørgsmålet om transfer versus situated læring. 4 Når der i denne artikel lægges så meget vægt på deltagernes erfaringer, så er der måske en og anden, der gerne ville spørge mig, om det er er genopliven af den såkaldte erfaringspædagogik (for en udmærket opsummering af denne tradition inden for uddannelsesforskningen, se Christensen, Frederiksen & Roth 1985). Dertil vil jeg svare, at der er 18

19 den betydelige forskel på den kritiske teori s erfaringsbegreb, således som den repræsenteres i erfaringspædagogikken og Dewey s erfaringsbegreb, at Dewey afviser referencen til grand theories (først og fremmest marxismen), som foruden psykoanalysen er en af grundpillerne i erfaringspædagogikken. Dewey anser ganske enkelt teorier, som er så abstraherede fra det levede hverdagsliv, som han anså marxismen for at være, for ikke at have nogen forklaringsværdi for mennesker i deres forsøg på at forstå verden. Denne holdning forhindrede dog ikke Dewey i at blive anklaget for at være socialist og venstreorienteret eller det, der er værre! Det forhindrer heller ikke nutidige Dewey forskere for at kalde sig demokratiske venstresocialister, der dog ikke helt kan sammenlignes med vort hjemlige VS. 5 Dewey udviklede sit begreb om erfaring igennem hele sit liv, og det er ikke helt klart, hvordan han definerede begrebet. For interesserede læsere, så har jeg især anvendt hans 1905 (c. 1981) essay, The Postulate of Immediate Empericism og hans hovedværk om uddannelse (1916, c. 1966) for at spore forskellene i hans begreb om erfaring. 6 Dewey ville vende sig adskillige gange i sin grav på Burlington kirkegård, hvis han læste noget, der bare kunne give associationer om, at man overhovedet kan gøre sig erfaringer uden at tænke. For erfaringer gøres netop ved at etablere relationen mellem handlinger og konsekvenser ved hjælp af tænkningen. Men jeg betragter forskellen mellem erfaringer og læringserfaringer som gradsforskelle mellem i hvor høj grad, man kan etablere forbindelser til sine tidligere erfaringer, eller om erfaringer udelukkende er bundet til situationen. Forudsætningen for at lære, for at vokse og udvikle sig er netop, at man kan lave denne forbindelse til sine tidligere erfaringer. Bente Elkjær, Lektor ved Institut for Informatik, Handelshøjskolen i København, 19

Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer. Bente Elkjær Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer. Bente Elkjær Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Læring i professioner: Skrig fra flere retninger! 2 1 Forholdet mellem

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

STOP! Ka vi ik lige ta den igen?

STOP! Ka vi ik lige ta den igen? STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være!

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

E-læring i organisationer:

E-læring i organisationer: E-læring i organisationer: Mellem specialisering og fælles forståelse Christian Dalsgaard Center for It og Læring, Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Med betegnelser som videnssamfundet,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Udviklingen indeni eller udenfor?

Udviklingen indeni eller udenfor? 90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer

MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer Undervisere: Mette Wichmand, ekstern lektor, Roskilde Universitet Ditte Kolbæk, adjunkt, Aalborg Universitet Jørgen Lerche Nielsen, lektor,

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya BA 1. Semester Eksamen synopsis Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya 2013 BA 1. Semester Econcept development Præsentation og Motivation Til eksamen har min gruppe og jeg arbejdet med 3 rapporter indenfor

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere