DSIM. Nyhedsbrev nr DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN BL.A. I DETTE NUMMER:

Transkript

1 DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN DSIM BL.A. I DETTE NUMMER: 3 Strukturreformen bedre medicinske patientforløb i de kommende regioner 4 Det Dysmetaboliske Syndrom 6 Mødekalenderen 2005/ Hagedorn-Prisen Foredragskonkurrence Emergency Medicine Kursus i Alicante, Spanien 11 Referat af møde i Møde- og Efteruddannelsesudvalget (MEFU) 12 Koordineringsudvalget 16 Sundhedsstyrelsen: Vurdering af den akut medicinske indsats Nyhedsbrev nr

2 Indhold Nyhedsbrev nr. 41 Maj 2005 Udgives af DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN (DSIM) Bestyrelse Thomas Gjørup (formand) Mette Worsøe Peter Jacobsen Ejler Ejlersen Peter Gjersøe Else Marie Damsgaard Arne Cyron Birte Hansen Kasserer Ejler Ejlersen Sekretariat Charlotte Stryhn Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. th København K Tlf Fax cs@dadl.dk Leder: Strukturreformen bedre medicinske patientforløb i de kommende regioner 3 Det Dysmetaboliske Syndrom referat fra møde den 11. november Mødekalenderen 2005/ Onkologi på den internmedicinske afdeling 1-dags-kursus for yngre læger, 13. juni Hagedorn-Prisen 2005 til Henning Beck-Nielsen 8 Hvem skal modtage Hagedorn-Prisen 2006? 9 Foredragskonkurrence European School of Internal Medicine 10 Møde- og Efteruddannelsesudvalget (MEFU) Referat af møde den 20. april Koordineringsudvalg: Referat af møde den 26. oktober Sundhedsstyrelsen: Vurdering af den akut medicinske indsats 16 Nedsættelse af referencegruppe i forbindelse med vurdering af den akut medicinske indsats 17 Indmeldelsesblanket til optagelse i DSIM 18 Nyhedsbrevets redaktion Peter Gjersøe Hagedorn-Pris modtagere 19 Postadresse Fællessekretariatet, se ovenfor Adresseændring Meddeles Lægeforeningens Registreringsafdeling, hvis du vil være sikker på at modtage alle numre af Nyhedsbrevet Sats: Lægeforeningens forlag, København Tryk: Scanprint a/s, Viby J. ISSN: Oplag:

3 Strukturreformen bedre medicinske patientforløb i de kommende regioner Der er vigtigt at opnå en overordnet politisk og administrativ forståelse for de medicinske afdelingers forhold. Den nye Sundhedslov og Strukturreformen vil fokusere på opgavefordeling og arbejdsgange imellem kommuner og hospitaler, men det er i sig selv ikke nok til at forbedre kvaliteten af de medicinske patientforløb. Der er behov for at udvikle samarbejdet imellem hospitalsafdelinger med henblik på at undgå unødig ventetid på undersøgelse og der er næppe tvivl om at nye arbejdsgange på de medicinske afdelinger, bl.a. i afdelingernes akutte områder, kan være med til at løfte kvaliteten for patienterne. Meget tyder på, at de medicinske afdelinger med Strukturreformen i højere og højere grad vil få til opgave at give patienterne en koncentreret, tværfaglig, højteknologisk ekspertbehandling. Kommunerne vil samtidig få et større ansvar for behandlingen end tidligere. Det gælder blandt andet ansvar for genoptræningen. Af hensyn til samarbejdet imellem hospitaler og kommuner vil det være vigtigt, at behandlingstilbudet i kommunerne er aftalt og tilpasset de ydelser der gives på regionens sygehuse således at behandlingen kan tilrettelægges uafhængigt af patienternes bopæl og således at behandlingen for alle patienter bliver af ensartet høj kvalitet. De medicinske afdelinger står overfor en stor udfordring med at bidrage til denne udvikling. Dansk Selskab for Intern Medicin har nu nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at styrke den organisatoriske udvikling på de medicinske afdelinger. Arbejdsgruppen skal formulere visioner i lyset af de krav som samfund, patienter, pårørende og samarbejdspartnere forventes at stille. Der har ved gruppens første møder været en god diskussion, og rammen for gruppens arbejde vil fremgå af en kronik i Ugeskriftet i løbet af kort tid. Repræsentanter for alle 9 internmedicinske specialer, onkologi, neurologi, almen praksis, terapeut- og plejegruppe deltager i arbejdet. Arbejdsgruppens anbefalinger skulle derfor gerne blive bredt funderet. Samtidig er selskabet sammen med bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og H:S gået i gang med at planlægge en temadag om de medicinske afdelingers forhold, primært fra en organisatorisk synsvinkel. Temadagen forventes afholdt i efteråret og det er selskabets håb, at den vil føre til en større og vedvarende politisk opmærksomhed omkring de medicinske patienters forhold. L E D E R Thomas Gjørup 3

4 Det Dysmetaboliske Syndrom Dansk Selskab for Intern Medicin & Dansk Endokrinologisk Selskab, 11. november 2004, Amtssygehuset i Herlev Referent: Henning Beck-Nielsen Programmet er sammensat af professor Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital og fungerende afdelingslæge Nina Weis, H:S Hvidovre Hospital. Henning Beck-Nielsen indledte mødet med en definition af det metaboliske syndrom. Syndromet har endnu ikke fundet en endelig anerkendt definition, idet der opereres med flere definitioner. Henning Beck-Nielsen anbefalede, at man forholder sig til den af WHO udarbejdede definition for at få ensartethed. Endvidere blev det fremhævet, at det dysmetaboliske syndrom endnu ikke har fået en diagnosekode og som derfor ikke kan opfattes som en sygdomsenhed. Syndromets kliniske betydning ligger i, at personer med metabolisk syndrom, som omfatter omkring 20-30% af voksne har en stor risiko for udviklingen af type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme. Syndromet kan således opfattes som en clustring af kardiovaskulære risikofaktorer omkring insulinresistens. Insulinresistens måles bedst ved en euglykæmisk hyperinsulinæmisk clamp, men dette kan ikke anvendes i klinikken, hvorfor Henning Beck-Nielsen anbefalede hos ikke-diabetikere at anvende fasteinsulin, som et mål for graden af insulinresistens og HOMA-modellen som et mål hos diabetikere. Hos ikke-diabetikere vil et fasteinsulin større end 55 pmol/l indikere insulinresistens. Syndromet bør således indgå i den kliniske hverdag i den medicinske afdeling mhp. overordnet risikovurdering. Professor Oluf Pedersen, Steno Diabetes Center, omtalte det multifarmakologiske approach til det dysmetaboliske syndrom og fremhævede værdien af at behandle de enkelte komponenter som det er sket i Steno 2-studiet, som har vist, at multifarmakologisk intervention er i stand til at reducere kardiovaskulære komplikationer som myokardieinfarkt og stroke hos type 2-diabetikere med dysmetabolisk syndrom og mikroalbuminuri. Oluf Pedersen fremhævede specielt værdien af at behandle dyslipidæmien. Erfaringer med livsstilsændringer har været skuffende, idet kun få har øget deres fysiske aktivitet og stoppet tobaksrygning. Dette ændrer dog ikke ved, at livsstilsændringer stadig må være basis for behandling af patienter med dysmetabolisk syndrom. Professor Bjørn Richelsen, Århus Sygehus, redegjorde for sammenhængen mellem fedme og dysmetabolisk syndrom, idet intraabdominal fedme synes at være en af hovedårsagerne til udviklingen af insulinresistens og dermed dysmetabolisk syndrom. Fedme er stigende i Danmark og omkring 10% har BMI over 30. Dette er dog langt lavere end i de lande, vi ofte sammenligner os med. Der er ingen undersøgelser, der viser at man kan forbedre livslængden ved at reducere BMI hos fede, men en reduktion på bare 5-10% vil forbedre en række af de risikofaktorer, man kender for udvikling af dysmetabolisk syndrom og kardiovaskulær sygdom. Målet må derfor være at ændre specielt kost og motion i retning af en reduktion af BMI i denne størrelsesorden. Der findes p.t. kun enkelte farmaka, som kan reducere BMI og effekten her ligger i størrelsesorden 5-6 kg på et år. Bjørn Richelsen anførte, at Sibutramin må anses for at være det mest effektive med færrest bivirkninger af de stoffer, der er tilgængelige p.t. Bjørn Richelsen understregnede endvidere at specielt forebyggelse af fedme i skolealderen må være et vigtigt interventionsområde også for klinikeren. 4 DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ 2005

5 Afdelingslæge Klaus Levin, H:S Bispebjerg Hospital, omtalte behandling af dysmetabolisk syndrom med glitazoner. Glitazoner er de eneste lægemidler, der indtil videre er markedsført, som kan forbedre den perifere insulinfølsomhed. Det er vist, at man ved behandling med glitazoner kan hæmme udviklingen af type 2-diabetes hos personer med insulinresistens. Glitazonerne reducerer ikke legemsvægten, men omfordeler fedtmængden, således reduceres mængden af intraabdominalt fedt, hvilket synes at være afgørende. Pioglitazoner og rosiglitazoner er to velafprøvede lægemidler, som ikke har troglitazons levertoksiske effekter. Præparaterne er velegnede til behandling af type 2-diabetes, hvor der er dokumenteret effekt, men der mangler stadigvæk langtidsundersøgelser mhp. behandling med dysmetabolisme i den prædiabetiske tilstand. Overlæge Mogens Lytken-Larsen, Århus Sygehus, gennemgik dyslipidæmi i forbindelse med dysmetabolisk syndrom og understregede, at ikke al behandling skal koncentrere sig som statiner. Imidlertid er der dokumenteret ved store interventionsundersøgelser og nyligt specifikt overfor type 2-diabetes (CARDS-studiet), at statiner kan reducere dødeligheden og risikoen for kardiovaskulær sygdom. Imidlertid har mange personer med dysmetabolisk syndrom en blandet dyslipidæmi med både forhøjet kolesterol og triglycerid. Dette kan skyldes alkohol, for stort fedtindtagelse, men også i enkelte tilfælde mutation i lipoproteinlipasen. En kombineret dyslipidæmi bør altid føre til en nærmere udredning af årsagen og behandlingen er diæt, alkoholabstinens og behandling med fibrater. En nypubliceret studie har vist, at fibrater er i stand til at reducere kardiovaskulære events hos personer med dysmetabolisk syndrom. 80% af personer med dysmetabolisk syndrom har behandlingskrævende hypertension. Behandlingsmålene ligger omkring 130/80 og ved albuminuri endnu lavere. Per Løgstrup-Poulsen understregede, at betablokker ikke synes at være specielt velegnede og at man må opfatte blokkere af angiotensinsystemet som førstevalgspræparater til denne gruppe af patienter. De fleste patienter med dysmetabolisk syndrom har endvidere også behov for diuretika, hvor thiracider er første valgspræparat. Til sidst talte professor Hans Henrik Parving, Steno Diabetes Center, om nyrens rolle i udvikling af kardiovaskulære sygdomme. Det er kendt fra både type 1- og type 2-diabetes, at mikroalbuminuri kan prediktere udviklingen af diabetisk nefropati og hos type 2-diabetikere også for tidligt død. Der er nu kommet holdepunkter for at nedsat GFR, specielt under 60 ml/min, også er en signifikant risikofaktor. Hans Henrik Parving plæderede derfor for, at man hos denne patientgruppe ikke længere måler albuminudskillelse men også estimeret GFR. Det synes at være bevist, at nyreprotektion også beskytter mod udviklingen af kardiovaskulær sygdom. Mødet blev overværet af 115 deltagere. Overlæge Per Løgstrup-Poulsen, Århus Sygehus, gennemgik hypertension og metabolisk syndrom og lagde specielt vægt på at vælge den rigtige antihypertensive behandling. Omkring DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ

6 Mødekalender juni DSIM Bestyrelsesinternat. Afholdes i Odense. 13. juni Onkologi på den internmedicinske afdeling. 1-dags-kursus for yngre læger. Afholdes hos Novartis, København (se næste side). 31. august-3. september 5 th EFIM-Congress of the European Federation of Internal Medicine. Tilmelding og program via hjemmeside: september DSIM bestyrelsesmøde. Afholdes i Domus Medica, København oktober EFIM og European School of Internal Medicine med titlen»emergency Medicine«, Alicante, Spanien. Der er plads til 60 deltagere og prisen er 998 Euro for kursus og ophold (ekskl. transport) (se annoncering på side 10). Der opfordres til at indsende forslag til navne på kursusdeltagere inden udgangen af juni måned til DSIM s sekretariat v/charlotte Stryhn på cs@dadl.dk Nærmere information vil blive udsendt senere samt annonceret på November Generalforsamling Nærmere information om dato og sted følger senere marts Årsmøde og Hagedorn-møde. Afholdes på Steno Diabetes Center, Gentofte. 6 DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ 2005

7 1-dags-kursus for yngre læger, mandag 13. juni 2005, kl Onkologi på den internmedicinske afdeling Baggrund: Behandling af kræftsygdomme udvikler sig hurtigt, og nye behandlingsformer kommer hele tiden til. Det er oftest de medicinske specialafdelinger, der udreder patienterne og stiller den onkologiske diagnose. Da der er ventetid på at komme til at tale med en speciallæge i onkologi, ligger ansvaret for sober information om diagnose, mulige behandlingtilbud og prognose således i hænderne på»ikke-onkologen«. Flere og flere onkologiske patienter bliver indlagt på en medicinsk afdeling imellem behandlinger med cytostatika og efter endt onkologisk behandling. Formål og indhold: At opdatere ikke-onkologens viden om de behandlingsmuligheder, der eksisterer for palliativ og kurativ kemo- og strålebehandling af de»store cancersygdomme«. Andre emner, som bliver berørt, er udredningsprogrammer for cancersygdom, akutte onkologiske tilstande, som skal kunne håndteres på den medicinske afdeling, samt eksperimentel behandling og second opinion. Sted: Novartis, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø. Målgruppe og deltagerantal: 25 yngre læger. Kursusledelse: Anders Mellemgaard (andmel01@herlevhosp.kbhamt.dk) og Pernille Ravn (pravn@dadlnet.dk). Arrangør: Møde- og Efteruddannelsesudvalget under Dansk Selskab for Intern Medicin. Undervisere: Peter Michael Vestlev, Ulrik Lassen og Anders Mellemgaard. Program: : Kaffe : Velkomst. Epidemiologi og cancerbiologi : Brystcancer : Kaffe : Gastroentestinal cancer : Nye behandlingsmuligheder: tyrosinkinasehæmmere og antistoffer : Frokost : Udredning af cancerpatienter, screening og akutte onkologiske tilstande : Lungecancer : Kaffe : Eksperimentel behandling og second opinion Pris: 100 kr. pr. deltager inklusiv forplejning. Tilmelding: Benedikte Brinck-Lund, Lægeforeningens Uddannelsessekretariat, telefon , bbl@dadl.dk DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ

8 Hagedorn-Prisen 2005 til Henning Beck-Nielsen Årets modtager af Hagedorn-Prisen er ledende overlæge, professor Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital. Prisen uddeles af Dansk Selskab for Intern Medicin for fremragende indsats inden for et område af dansk intern medicin. Den 59-årige Henning Beck-Nielsen er såvel professor i medicinsk endokrinologi ved Syddansk Universitet som ledende overlæge ved Endokrinologisk Afdeling M på Odense Universitetshospital. Her leder han også afdelingens Endokrinologiske Forskningsenhed. Forskerkarrieren blev indledt allerede i 1974, og siden har hans forskning især omhandlet patofysiologien til type 2-diabetes. Henning-BeckNielsen var blandt de første forskere i verden, der beskrev begrebet insulinresistens hos mennesker og dets betydning for udviklingen af type 2-diabetes. At forskningen på universitetshospitalet fortsat er i front kan ses af, at Henning Beck-Nielsen i de kommende år skal stå i spidsen for arbejdet med at opbygge et laboratorium til stamcelleforskning og stamcelletransplantation. Et andet af prismodtagerens forskningsresultater har været at vise, at en tidlig indsats mod diabetes kan reducere sundhedsudgifterne og øge kvaliteten af behandlingen. Den indsigt omsætter han i praksis på Endokrinologisk Afdelings diabetesskole, hvor fynske diabetikere får tilbud om oplæring med henblik på egenkontrol af sygdommen. Dertil kommer, at Henning Beck-Nielsen i årenes løb har varetaget en lang række tillidshverv som eksempelvis formand for Dansk Endokrinologisk Selskab og for Diabetesforeningens Lægeråd samt som medlem af styregruppen for den Nationale Handlingsplan for Diabetes Mellitus. Prisen blev uddelt på Hagedorn-møde, fredag den 4. marts 2005, på Steno Diabetes Center, Gentofte. Prismodtager, ledende overlæge, professor Henning BeckNielsen, modtager Hagedorn-Prisen Overrækkes af selskabets formand, centerchef, dr.med. Thomas Gjørup. 8 DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ 2005

9 Hvem skal modtage Hagedorn-Prisen 2006? Bestyrelsen for DSIM anmoder hermed medlemmerne om at indsende navne på personer, der findes værdige til at modtage næste års Hagedorn-Pris. Forslagene bør naturligvis være velbegrundede. I følge vedtægterne uddeles Hagedorn-Prisen som belønning for fremragende indsats inden for et område af dansk internmedicin. Det bør være en regel, men ingen absolut betingelse, at til grund herfor liggende videnskabelige arbejder har været fremlagt i Dansk Selskab for Intern Medicin. Tillige bør det være reglen, at prisen uddeles til en enkeltperson, dog med den undtagelse at den kan deles imellem en forskergruppes medlemmer, når særlige forhold taler herfor. Prisens størrelse er på kr. Midlerne hidrører fra en gave fra Nordisk Insulinlaboratorium til Dansk Selskab for Intern Medicin, som i anledning af sit 50-års-jubilæum den 7. januar 1966 oprettede Hagedorn-Prisen i erkendelse af den indsats, dr.med Hans Christian Hagedorn udøvede inden for lægevidenskaben. Det er Bestyrelsen for Dansk Selskab for Intern Medicin, der hvert år udvælger modtageren af Hagedorn-Prisen. Bestyrelsen lægger vægt på, at der er foretaget en grundig vurdering og at der foreligger en god motivation for valg af årets prismodtager. Vi er i bestyrelsen lidt bekymrede for, at der måske findes værdige kandidater, som vi ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på. Det er på denne baggrund, at vi anmoder medlemmerne om at indsende forslag. Eventuelle forslag om kommende prismodtagere bedes tilsendt selskabets sekretariat hvis adresse fremgår af nedenstående, så forslaget er os i hænde senest den 31. oktober Thomas Gjørup Foredragskonkurrence 2006 I forbindelse med Hagedorn-prisoverrækkelsen fredag den 3. marts 2006 udskriver Dansk Selskab for Intern Medicin, traditionen tro, en foredragskonkurrence Betingelse for deltagelse er: Deltagere skal være medlem af DSIM og højst 10-års-kandidat. Foredraget må ikke tidligere være publiceret. Abstract skal være på dansk eller engelsk og have almen internmedicinsk interesse. Abstract indsendes til DSIM s sekretariat, hvis adresse fremgår nedenfor, under mærke sammen med en lukket kuvert påført mærket, og indeholdende foredragsholderens og medforfatteres navn og adresse, samt separat ark med adresse, hvortil korrespondance kan stiles. Deadline for aflevering af abstracts følger. Vil formentlig være november Af de indsendte abstracts vil bestyrelsen for DSIM udvælge maksimalt 4 til deltagelse i konkurrencen. Hvert foredrag må vare 10 minutter, og der vil være 5 minutter til diskussion. DSIM s sekretariat: Fællessekretariatet, Esplanaden 8 C, 3. th., 1263 København K Tlf Fax cs@dadl.dk DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ

10 Til Ledende læger på medicinske afdelinger på alle landets sygehuse Tillidsmænd på medicinske afdelinger på alle landets sygehuse Medlemmer af Dansk Selskab for Intern Medicin 27. april 2005 EUROPEAN SCHOOL OF INTERNAL MEDICINE Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) vil gerne gøre opmærksom på, at den europæiske sammenslutning af internmedicinske selskaber, European Federation of Internal Medicine (EFIM), igen i år afholder europæisk skole for juniore læger. Tidligere års sommerskoler i intern medicin har været succesfulde (1). Syv danske kursusdeltagere og én underviser var af sted i I år finder kurset med titlen»emergency Medicine«sted i Alicante, Spanien, fra den oktober Der er plads til 60 deltagere og prisen er 998 Euro for kursus og ophold (ekskl. transport). Kursisterne/afdelingerne dækker selv udgifterne, dog kan DSIM dække halvdelen af kursusgebyret for op til 10 kursister efter særlig ansøgning og hvis de pågældende er medlem af DSIM. I opfordres hermed til at stille forslag om kursusdeltagere og også gerne undervisere. For undervisere kan nærmere oplysninger indhentes i DSIM s sekretariat. DSIM anser det for gavnligt at vi deltager i det internationale samarbejde også på dette område. Forslag til navne på kursusdeltagere og undervisere kan meddeles DSIM s sekretariat v/charlotte Stryhn på: cs@dadl.dk inden udgangen af juni måned. Med venlig hilsen Thomas Gjørup Formand 1. Pina PR. Once upon a time in Alicante. Eur J Intern Med 2003;14: Formand: Sekretariat: Thomas Gjørup Fællessekretariatet Centerchef, dr.med. Esplanaden 8 C, 3. th. Medicinsk Center 1263 København K H:S Amager Hospital Tlf Italiensvej 1, 2300 København S Fax Tlf cs@dadl.dk thomas.gjoerup@ah.hosp.dk 10 DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ 2005

11 Møde- og Efteruddannelsesudvalget (MEFU) Referat af ordinært MEFU-møde, 20. april 2005, Domus Medica Mødedeltagere: Thomas Benfield, Ejler Ejlersen Birte Hansen Anders Mellemgaard og Pernille Ravn. Afbud: Nina Weis. Fraværende: Mette Rye Clausen. Referent: Birte Hansen. Dagsorden: 1. Prioritering og godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra den 14. april Meddelelser: Hagedorn-Pris Hvordan går det med de nye arbejdsgrupper (organisatorisk udvikling og koordineringsgruppen) Ændring i bestyrelsen Nyhedsbrev Porteføljer 4. Status 2004: Neurologi juniorkursus Metabolisk syndrom, 11. november 2004 økonomi 5. Planer i 2005: Hæmatologi på den internmedicinske afdeling juniorkursus forår 2005 Akut og intensiv medicin juniorkursus forår 2005 Klaringsrapport»Medicinsk behandling af kræftsygdomme«forår Eventuelt Evt. Hagedorn-møde som heldags årsmøde i MEFU-regi vil/kan vi det? Ad 1: Dagsorden godkendt. Ad 2: Referat fra den 14. april 2004 godkendt. Ad 3: Hagedorn-prisoverrækkelse den 4. marts 2005, hvor prisen gik til professor, overlæge, dr.med. Henning Bech-Nielsen, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital. Gruppen vedr. organisatorisk udvikling har afholdt to møder. Der er nedsat arbejdsgrupper under ledelse af hver sin formand. På sidste møde fremlagde grupperne vedrørende»indretning/opbygning af medicinske afdelinger (strukturel/logistik)«,»behandling af kroniske sygdomme«samt»medicinske afdelinger i de nye regioner«de foreløbige oplæg og modtog kommentarer på det fremlagte. På kommende møder fremlægger andre grupper deres oplæg til diskussion. I sidste ende vil alle oplæg blive samlet i en rapport, der vil blive søgt publiceret. Koordineringsgruppen, der skal tage sig af revision af målbeskrivelserne, har afholdt ét møde. Næste møde er berammet til juni Bestyrelsen er ændret. Nina Weis og Jørn Herrstedt er efter eget ønske udtrådt. I stedet er indvalgt Mette Worsøe og Peter Jacobsen begge yngre læger. Næste DSIM-nyhedsbrev udkommer ultimo maj Vi vil sikre annoncering af vort onkologikursus i dette. Udmelding fra Sundhedsstyrelsen, at arbejdet med at færdiggøre portefølje til brug ved speciallægeuddannelsen, nu er afsluttet. Ad 4: 2004 Neurologi-kurset (juniorkursus) ikke gennemført udskydes til senere. Heldagsmødet vedrørende dysmetabolisk syndrom afholdt den 11. november Det var en stor succes. Referat fra mødet bringes i nyhedsbrevet. Økonomisk gav mødet et lille overskud. Flot klaret af Nina og Thomas. 2005»Onkologi på den internmedicinske afdeling«(juniorkursus) afholdes den 13. juni 2005 i Herlev. Er annonceret i Ugeskriftet og annonceres i nyhedsbrevet. Sponsorerne er næsten på plads. Anders og Pernille er arrangører. Klaringsrapport vedrørende»medicinsk behandling af kræftsygdomme«præsenteres i forbindelse med generalforsamlingen. Mulige datoer er den 2. eller den 16. november Vender tilbage snarest omkring dette. Der planlægges juniorkursus i lungemedicin efteråret 2005 Pernille er arrangør med personlig coaching af Anders. DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ

12 MEFU (fortsat fra side 11) Koordineringsudvalget Der planlægges heldagsmøde i»hæmatologi for ikke-hæmatologer«i efteråret 2005 eller foråret Arrangører er Nina og Thomas. Der planlægges juniorkursus i»akut og intensiv medicin«i efteråret 2005 eller foråret Birte og Ejler arrangerer Efter forespørgsel fra DSIM s bestyrelse arrangerer MEFU årsmøde i forbindelse med Hagedorn-prisoverrækkelse. Formen på mødet vil være fagligt møde fra kl Frokost fra kl og herefter det traditionelle Hagedorn-møde med prisoverrækkelse og foredragskonkurrence. Hagedorn-mødet ligger normalt den første fredag i marts. Peter Gjersøe fra bestyrelsen har tilbudt at være med i arbejdet omkring tilrettelæggelsen af årsmødet Peter vil blive indkaldt ad hoc til arbejdet. Charlotte Stryhn undersøger muligheden for at afholde hele årsmødet på Steno og vender tilbage omkring dette. Der planlægges juniorkursus i»misbrug og forgiftning«i foråret Arrangør er Pernille. Der planlægges heldagsmøde om»intensiv medicin for ikke-intensivister«i efteråret Arrangører er Ejler og Anders Der arbejdes på at arrangere heldagsmøde vedrørende»risikostyring/patientsikkerhed«. Eventuelt faglig del af Hagedorn-mødet eller optakt til generalforsamlingen kunne handle om»frontiers inden for den medicinske behandling«eller»importerede sygdomme hos vore emigranter (flygtninge/indvandrere) og hvor går de hen, når de skal dø?«. Ad 6: Næste møde er foreslået lagt i forbindelse med generalforsamlingen, men dette kan ikke lade sig gøre, da der skal afholdes bestyrelsesmøde. Jeg foreslår derfor, at næste MEFU-møde bliver onsdag den 5. oktober 2005 kl Referat af møde i Koordineringsudvalget, nedsat af Dansk Selskab for Intern Medicin, tirsdag den 26. oktober 2004 kl i Domus Medica, København Referent: Henrik Ancher Sørensen Forud for mødet var der fremsendt dagsorden samt forslag til kommissorium medmere. 1. Velkomst og præsentation af alle deltagere Ved mødet deltog overlæge Henrik Steen Hansen (Dansk Cardiologisk Selskab), overlæge Svend Stenvang Pedersen (Dansk Selskab for Infektionsmedicin), overlæge Ellen Holm (Dansk Selskab for Geriatri), overlæge Birgitte Nybo (Dansk Lungemedicinsk Selskab), afdelingslæge Jens Kjeldsen (Dansk Gastroenterologisk Selskab), afdelingslæge Gina Kollerup på vegne af overlæge Karen Lisbeth Faarvang (Dansk Reumatologisk Selskab), overlæge Ejler Ejlersen (Dansk Selskab for Intern Medicin), overlæge Birte Hansen (Dansk Selskab for Intern Medicin), overlæge, sekretariatschef Lise Møller (De Regionale Råd), overlæge Henrik Ancher Sørensen (Dansk Selskab for Intern Medicin). Selskabet har udpeget Henrik Ancher Sørensen som formand. Afbud fra: Professor Knut Aspegren (Dansk Selskab for Intern medicin), 1. reservelæge Thomas Benfield (hovedkursusleder ved Dansk Selskab for Intern medicin), overlæge Peder Charles (Dansk Endokrinologisk Selskab) samt repræsentanter fra Dansk Hæmatologisk Selskab og Dansk Nefrologisk Selskab. 12 DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ 2005

13 2. Baggrund for udvalgets arbejde Henrik Ancher Sørensen orienterede om baggrund for udvalgets arbejde med reference til opfordring og mandat givet ved Sundhedsstyrelsen, jævnfør tidligere korrespondance. Der var blandt de fremmøde tilslutning til Koordineringsudvalgets opgaver således som præsenteret. Det blev foreslået, at Koordineringsudvalget skulle foreslå Sundhedsstyrelsen at udvalgets arbejde tillige fremover kunne tegne det faglige grundlag for den medicinske del af turnusuddannelsen. Formanden for udvalget vil rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen desangående. Synspunkter vedrørende de økonomiske forhold for så vidt angår rejseomkostninger og eventuelt frikøb til større arbejdsopgaver blev drøftet blandt udvalgets medlemmer. Det var den generelle holdning, at det arbejde Sundhedsstyrelsen har anmodet DSIM om at varetage bør ledsages af en passende økonomisk ramme til dækning af ovenstående udgifter. Formanden vil kontakte Sundhedsstyrelsen tillige vedrørende dette punkt. 3. Præsentation og diskussion af udvalgets kommissorium og forretningsorden Forretningsorden og kommissorium for Koordineringsudvalget blev gennemgået. For så vidt angår baggrund for udvalgets arbejde blev det foreslået, at det skal præciseres, at udvalgets opgave vil være at tegne og kvalitetssikre det faglige grundlag for den fælles introduktionsuddannelse i de interne medicinske specialer samt det interne medicinske element af de nye medicinske hoveduddannelser. Der var nogen skepsis vedrørende formulering af, at DSIM s bestyrelse måske kunne overtrumfe Koordineringsudvalgets afgørelser, hvorfor vi vil bede selskabets bestyrelse om at klargøre formuleringer herom. Der var tilfredshed med, at udvalget kan supplere sig permanent eller ad hoc efter aftale med DSIM s bestyrelse og på denne baggrund er således allerede professor Knut Aspegren anmodet om at indtræde i udvalget ligesom vi vil bede Foreningen af Yngre Læger om at indstille et medlem samt suppleant herfor til udvalget. Birgitte Nybo påpegede, at specifikation af udvalgets opgaver for så vidt angår løbende justering af logbøger er implicit i det arbejde udvalget skal foretage med justering og vedligeholdelse af målbeskrivelserne, idet logbøger i aktuelle formulering overvejende udgør de tjeklister der er knyttet til målbeskrivelserne. Der var herefter en generel diskussion om udvalget i stedet skulle prøve at udforme en fælles skabelon for porteføljer. Dette arbejde synes imidlertid overvejende at ligge i De Regionale Uddannelsesråd, idet tilpasningen vil være bestemt af regionale og lokale forhold inden for mindre enheder. Vi vil derfor tilrette kommissoriet på disse punkter. For så vidt angår inspektorordningen og DSIM s rolle i forbindelse hermed, vil det netop være hensigtsmæssigt at specificere i vores forretningsorden og kommissorium at udvalgets opgave er at kvalitetssikre og overvåge den løbende udvikling af det faglige grundlag. Der pågår for indeværende revision af baggrundsdokumenter og oplæg til inspektorernes arbejde. Vi vil kontakte Sundhedsstyrelsen vedrørende vores synspunkter herom. 4. Generelle overvejelser samt forslag til tids- og handleplaner for revision af målbeskrivelser Vi diskuterede forslag til tids- og handleplaner for revision af målbeskrivelserne. Flere modeller blev overvejet. Det udmærkede arbejde, der er foretaget af den forrige arbejdsgruppe, der har set på det aktuelt foreliggende målbeskrivelser, har udarbejdet disse efter forslag fra de enkelte specialeselskaber. Der er ingen grund til at gentage dette udmærkede arbejde. På den anden side var der i aktuelle Koordinationsudvalg enighed om, at de foreliggende målbeskrivelser med fordel kan gøres mere operationelle og specielt vil forslag til kompetencekort, der samler flere af de forslåede kompetencer under et repræsentativt DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ

14 udvalg, der kan anvendes til læringsskabelon og evaluering, kunne anbefales. Svend Stenvang Pedersen og Henrik Steen Hansen foreslog, at indhold af målbeskrivelser med fordel kunne gennemføres som en Delphi-proces. Processens overordnede princip vil være, at vi således f.eks. indhenter stillingtagen til hvilke endokrinologiske kompetencer der skal repræsenteres ved at spørge alle ikke-endokrinologer og så fremdeles. Dette forslag vandt enstemmig tilslutning og formanden vil snarest muligt fremsende supplerende materiale herom samt forslag til hvorledes vi griber processen an. Processen har den fordel at den involverer relevante interessenter og ikke blot refererer til højt specialiserede faglige specialisters synspunkter. Der var enighed om at vi kan påbegynde processen allerede i indeværende efterår før jul. 5. Orientering om DSIM s opgaver ved de fælles tværfaglige kurser samt ved»forskningstræning«henrik Ancher Sørensen orienterede og præsenterede oplæg fra Thomas Benfield vedrørende DSIM s opgaver ved de fælles tværfaglige kurser. Der er seks obligatoriske kurser: Klinisk beslutningsteori Rationel farmakoterapi og medikamentel iatrogenese Psykiatri og neurologi Den ældre patient Akut medicin og intensiv terapi Onkologi. (november). Kurserne vil fortrinsvis blive afholdt i slutningen af maj og november, et i øst og et i vest. Dette er meddelt de interne medicinske selskabers hovedkursusledere så de kan planlægge udenom. Det vil sige med de netop startende som eksempel (efter 2004): Kursus 1: f 2005 Kursus 2: e2005 Kursus 3: f 2006 Kursus 4: e2006 Kursus 5: f 2007 Kursus 6: f 2008 Vores opgaver er at sikre kurserne udformes i henhold til SST s betænkning, at de bliver afholdt, evalueret, opfulgt, budgetteret etc. For 2005 har Thomas Benfield søgt om midler til at holde 4 kliniske farmakologi og 2 akut medicin kurser. Henrik Ancher Sørensen foreslog, at selskabet kunne bidrage med kurser som moduler til den kommende forskningstræning. Således har selskabet og selskabets medlemmer tidligere med stor succes bidraget til kurser i forskningsmetodologi. Lise Møller oplyste, at der er nyt forslag til indhold af forskningstræningen på vej fra Sundhedsstyrelsen. Dansk Medicinsk Selskab vil formentlig komme til at tegne grundlaget for kursusaktiviteten i relation til forskningstræningen og det anbefales af DSIM og DSIM s medlemmer retter henvendelse til formanden for Dansk Medicinsk Selskab for at tilbyde sin assistance. Koordineringsudvalget vil meddele DSIM s formand ovenstående. I alt 14 kursusdage. Thomas Benfield har over sommeren taget kontakt til de respektive specialeselskaber mhp. at planlægge kurserne i fællesskab, dog bortset fra kurset i akut medicin (intet selskab). Thomas har engageret de tidligere kursusledere fra København og Århus og forventer, at der i 2005 afholdes»rationel farmakoterapi«(maj) og kursus i»akut medicin«6. Regionsvise introduktionskurser for nyansatte læger i hoveduddannelsesforløb? Birte Hansen orienterede om uddannelse af overlæger til 14-vurdering. Sundhedsstyrelsen udbyder et 1-dags kursus der træner overlæger i de regelret og standarder der fremover vil være gældende for 14-vurderinger. Koordineringsudvalgets medlemmer og øvrige af DSIM s 14 DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ 2005

15 medlemmer opfordres til at tilmelde sig kurserne. Birte Hansen oplyser, at der ved udpegning af fremtidige vurderingsudvalg til 14-vurdering obligatorisk skal være mindst 1 medlem af vurderingsudvalget som har gennemført det godkendte kursus. Gitte Wienholtz fra Sundhedsstyrelsen er kontaktperson. Nærmere oplysninger på: Ansaettelse_i_overlaegestilling.aspx?lang=da 7. Orientering om uddannelse af overlæger til 14-vurdering Henrik Ancher Sørensen oplyste supplerende til forretningsorden og kommissorium at DSIM fremtidigt er blevet bedt om at supplerende Sundhedsstyrelsens liste over inspektorer. Ved kommende inspektorbesøg på medicinske centre eller brede medicinske afdelinger vil der fremover være en repræsentant fra DSIM og en inspektor udpeget af et af øvrige interne medicinske specialeselskaber. Henrik Ancher Sørensen foreslår, at Koordineringsudvalgets medlemmer hver peger på 1-2 repræsentanter fra hver geografisk region til at indgå i listen over de af DSIM foreslåede inspektorer. Det vil sige, at hver af Koordineringsudvalgets medlemmer snarest belejligt til formanden bør give meddelelse om 3-6 personer til listen. 9. Udpegning af»inspektorer«via DSIM Henrik Ancher Sørensen oplyste, at han sammen med formanden for selskabets bestyrelse overlæge Thomas Gjørup ønskede at høre udvalgets tilkendegivelse vedrørende afvikling af regionsvise introduktionskurser for nyansatte læger i hoveduddannelsesforløb. Flere internmedicinske specialer har allerede taget initiativ til at afvikle sådanne kurser indenfor den givne hoveduddannelse med deltagelse af såvel den uddannelsessøgende som dennes hovedvejleder. Der synes ikke at være tilslutning til regionsvise møder på tværs af specialerne arrangeret af DSIM. Region Syd afvikler hvert år en generel bred introduktionsdag hvor samtlige specialer præsenterer indhold og uddannelse. Dette afvikles i samarbejde med Odense Universitet/Syddansk Universitet. Der synes således ikke at være behov for landsdækkende kurser i DA s hjemmeregi på denne baggrund. Man kunne derimod nok ønske at der blandt andet i Region Øst lokalt blev arrangeret tilsvarende tiltag. 10. Eventuelt Ingen supplerende forslag. 11. Næste mødedato Næste mødedato foreslåes af formanden snarest muligt sammen med fremsendelse af supplerende materiale som ovenfor anført. 8. Orientering om opgaver og DSIM s rolle ved udpegning af»tilforordnede«ejler Ejlersen orienterede om de opgaver der påhviler DSIM s tilforordnede ved Sundhedsstyrelsen. Opgaven omfatter blandet andet at varetage vurdering af det faglige grundlag for godkendelse af atypiske uddannelsesforløb. Det kan f.eks. dreje sig om læger der har en del af deres uddannelse ved udenlandske universiteter og kliniske afdelinger eller læger der på anden vis har sammensat en uddannelse i intern medicin der falder lidt uden for de aktuelt gældende rammer. DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ

16 KORRESPONDANCER Vurdering af den akut medicinske indsats Baggrund Indenrigs- og sundhedsministeren gav i Folketinget den 14. april 2004 tilsagn om, at ministeren efter beslutning om gennemførelse af en strukturreform ville bede Sundhedsstyrelsen komme med en samlet vurdering af den akut medicinske indsats, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 21. januar 2005 anmodet Sundhedsstyrelsen om at gennemføre vurderingen. I 1999 udgav Sundhedsministeriet Rapport fra udvalget om alarmering og akut medicinsk indsats. En del af anbefalingerne fra udvalget er i dag implementeret herunder indførelsen af en forbedret uddannelse for ambulancepersonale. Vurderingen vil på flere områder give en status for implementeringen af anbefalingerne. I 2005 har Sundhedsstyrelsen desuden iværksat revision af Håndbog for Sundhedsberedskabet, som på flere områder vil kunne supplere vurderingen af den akut medicinske indsats. Formål Formålet med vurderingen er at tilvejebringe et grundlag for de kommende regioners planlægning af den akut medicinske indsats. Ved akut medicinsk indsats forstås forløbet fra alarmering over akut præhospital indsats til og med den akutte modtagelse på sygehus. Vurderingen skal desuden kunne indgå i den regionale forberedelse af udbud af ambulancekørsel. Indhold Vurderingen skal omfatte: En beskrivelse og en analyse af rammer og vilkår for den akut medicinske indsats. Konkrete anbefalinger til den fremtidige organisering af den akut medicinske indsats. Vurderingen skal herunder omfatte følgende områder: Alarmering og disponering. Der udarbejdes en statusoversigt for forløbet fra alarmering via 112-alarmcentraler til vagtcentralerne og den efterfølgende disponering. Herunder vurderes behovet for en sundhedsfaglig styrkelse af alarmeringsfasen og relationerne til sygehusenes akutfunktioner. Ambulancepersonalets og øvrige sundhedsfaglige personers indsats på skadested samt visitation af patienter. Visitationsretningslinier og telemedicinske løsninger behandles. Ambulancer, akutbiler og lægeambulancer, herunder også helikoptertransport. Der gives en status over dækningen på landsplan og behovet på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering. Arbejdet med revision af»håndbog om Sundhedsberedskabet«vil desuden kunne supplere dette. Modtagelse på sygehuse. Der udarbejdes en oversigt over eksisterende akutmodtagelser på sygehusene, herunder traumecentre, skadestuer mv. samt specialiseringsgrad. Status for implementeringen af bekendtgørelsen om den præhospitale indsats i forhold til uddannelsen af ambulancebehandlere og for uddannelsen af læger og sygeplejersker, der har en akut medicinsk funktion præhospitalt og på modtagelsen på sygehuse. Hjertestop uden for hospital. Der foretages en beskrivelse af de danske resultater for overlevelse efter hjertestop uden for hospital og specielt med henblik på at identificere mulighederne for at forbedre indsatsen ved lægmand. Vurderingen vil bygge på følgende: Et eller flere spørgeskemaer til amterne og H:S. Amternes/H:S planer for den præhospital indsats og andre relevante dele af de amtslige sundhedsplaner i øvrigt. Informationer fra ambulancetjenesterne. Information fra Dansk Hjertestopregister. Den internationale udvikling på området. 16 DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ 2005

17 Organisering og tidsplan Vurderingen gennemføres af Sundhedsstyrelsen. Der nedsættes en referencegruppe med deltagelse af de centrale parter på området. Referencegruppen har til opgave løbende at drøfte og kvalificere vurderingen. Referencegruppen sammensættes som følger: Sundhedsstyrelsen (formandskab og sekretariat). Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Amtsrådsforeningen. H:S Hovedstadens Sygehusfælleskab. Den Almindelige Danske Lægeforening. Dansk Sygeplejeråd. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Dansk Ortopædkirurgisk Selskab. Dansk selskab for almen medicin. Dansk Selskab for Intern Medicin. Ambulancetjenesterne. Rigspolitiet. Sundhedsstyrelsen kan derudover nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper eller uddelegere analyser til udvalgte eksperter om delelementer af vurderingen. Vurderingen skal være gennemført inden udgangen af Nedsættelse af referencegruppe i forbindelse med vurdering af den akut medicinske indsats Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Dansk Selskab for Intern Medicin Dansk selskab for almen medicin H:S Hovedstadens Sygehusfællesskab H:S Rigshospitalet Dansk Ortopædisk Selskab Amtsrådsforeningen Den Almindelige Danske Lægeforening Dansk Sygeplejeråd Indenrigs- og sundhedsministeren har anmodet Sundhedsstyrelsen om at gennemføre en vurdering af den akut medicinske indsats. Formålet med vurderingen er at tilvejebringe et grundlag for de kommende regioners planlægning af den akut medicinske indsats, ligesom vurderingen skal kunne indgå i den regionale forberedelse af udbud af ambulancekørsel. Kommissorium for vurderingen vedlægges. Vurderingen skal være gennemført inden udgangen af Som led i arbejdet nedsætter Sundhedsstyrelsen en referencegruppe, der har til opgave løbende at drøfte og kvalificere vurderingen. Sundhedsstyrelsen skal anmode parterne om at udpege en repræsentant til referencegruppen og skal bede om, at navn, stilling og kontaktoplysninger (post- og -adresse) er styrelsen i hænde senest fredag den 15. april Udpegningen bedes meddelt kontorfuldmægtig Dorthe Bødker (telefon eller dob@sst.dk). Der planlægges afholdt to møder i referencegruppen før sommerferien: tirsdag den 10. maj 2005 kl onsdag den 15. juni 2005 kl Møderne vil blive afholdt i Sundhedsstyrelsen, og møderækken for efteråret 2005 forventes fastlagt på første møde i referencegruppen. DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ

18 Indmeldelsesblanket Undertegnede anmoder hermed om optagelse i Dansk Selskab for Intern Medicin Navn: Stilling: Institution: Adresse: Telefon: Telefax: Privat: Adresse: Telefon: Telefax: Medicinsk speciale: (nuværende eller kommende) Faglige interesser: Erfaring i intern medicin: (der kræves mindst 1 års ansættelse på en medicinsk afd., jf. vedtægterne)* Dato: Underskrift: Ansøgning sendes til selskabets sekretariat: Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3. th., 1263 København K. Fax cs@dadl.dk *) DSIM s bestyrelse har besluttet, at dispensere for denne regel. Det vil blive taget op på selskabets generalforsamling, i november 2005, til endelig godkendelse og ændring i selskabets vedtæger. 18 DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ 2005

19 Hagedorn-Pris modtagere Hagedorn-prisen blev indstiftet i anledning af DSIM s 50-års jubilæum i 1966 ved en gave fra Nordisk Insulinlaboratorium 1966 Overlæge, dr.med. Tage Hilden 1967 Professor, dr.med. Laurids Korsgaard Christensen 1968 Professor, dr.med. Villy Posborg Petersen 1969 Overlæge, dr.med. Michael Schwartz 1970 Professor, dr.med. Viggo Faber og professor, dr.med. Gunnar Bendixen 1971 Professor, dr.med. Sven-Aage Kiilmann 1972 Professor, dr.med. Knud Lundbæk 1973 Overlæge, dr.med. Mogens Bjørneboe 1974 Overlæge, dr.med. Stig Jarnum 1975 Overlæge, dr.med. Jørgen Pedersen 1976 Overlæge, dr.med. Jørgen Hess Thaysen 1977 Professor, dr.med. Ib Lorenzen 1978 Overlæge, dr.med. Knud Olesen 1979 Overlæge, dr.med. Henrik R. Wulff 1980 Overlæge, dr.med. Kurt Iversen 1981 Overlæge, dr.med. Niels Juel Christensen 1982 Professor, dr.med. Niels Tygstrup 1983 Professor, dr.med. Povl Riis 1984 Overlæge, dr.med. Jørn Nerup 1985 Overlæge, dr.med. Kresten Mellemgaard 1986 Generaldirektør Halfdan Mahler, WHO 1987 Professor, dr.med. Bent Harvald 1988 Professor, dr.med. Carl Erik Mogensen 1989 Overlæge, dr.med. Marianne Schroll og overlæge, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen 1990 Overlæge, dr.med. Leif Mosekilde 1991 Dr.phil. Tage Astrup og professor Allan Erslev 1992 Overlæge Jens Mølholm 1993 Overlæge, dr.med. Anders Frøland 1994 Overlæge, dr.med. Vibeke Binder 1995 Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen 1996 Overlæge Vagn Andersen 1997 Overlæge, dr.med. Jørgen Fischer Hansen 1998 Overlæge, dr.med. Jens Kampmann 1999 Professor, dr.med. Hans Ørskov 2000 Professor, dr.med. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell 2001 Overlæge Hans Ibsen 2002 Professor, overlæge, dr.med. Hans Henrik Parving 2003 Professor, overlæge, dr.med. Heine Høi Hansen 2004 Professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersen 2005 Professor, overlæge, dr.med. Henning Beck-Nielsen DSIM NYHEDSBREV NR. 41, MAJ