ILINNIAKKAMIK PILLERSAARUSIAQ Issittumi Takornarissanik Nassuiaassisartutut Ilinniagaqarnermi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ILINNIAKKAMIK PILLERSAARUSIAQ Issittumi Takornarissanik Nassuiaassisartutut Ilinniagaqarnermi"

Transkript

1 ILINNIAKKAMIK PILLERSAARUSIAQ Issittumi Takornarissanik Nassuiaassisartutut Ilinniagaqarnermi Atuuffia 2014 Saqqummigaq1.1 december 2013

2 Arktisk turistguide Uddannelsesplan 2014 v. 1.1 Ujarliut Siulequt Aallarniut Ilinniagaqarnerup siunertaa Ilinniakkap sivisussusaa aamma ilinniagaqarnersiutit Ilinniakkap aqqa Ilinniagaqalernissamut piumasaqaatit Ilinniakkap ilikkagassanut, ilusilersorneranut, aammalu imarisaanut, tunaartaa Ilinniakkap ilikkagassanut tunngatillugu tunaartaa Ilinniakkap ilusaa Soraarummeerutissamik allaaserisaqarneq Soraarummeerutissamik allaaserisaqarnermi anguniagassatut siunniussat Soraarummeerutissatut alaaserisap suliarinissaa Ilinniakkap tunaartarisaanik piareersaatit Atuartitseriaatsit suleriaatsillu Naliliineq Misilitsinnerit aamma nalilerneqarnerit Piginnaasat uppernarsarlugit akuerineqarneri Naliliisartut Ilinniartunik siunnersuisarneq Naammagittaalliorsinnaatitaanerit aamma immikkut ittumik iliuuseqarsinnaaneq Periusissatut atorneqarallarsinnaasut Inatsisitigut toqqammaviit Bilag 1: Ilinniakkanut najoqqutassiaq modulini tamani Modul 1: Kalaallit Nunaat kalaallit nunaannilu kulturi oqaluttuarisaanerlu isigalugit Modul 2: Tamatigoortumik kulturimik paasinninneq Modul 3: Eqqumiitsuliorneq isukkaarlugu Modul 4: Kalaallit Nunaanni inuilaarsuaq aamma nunap pinngoriartornera Kalaallit Nunaanni takornariaqarneq, angalanissanik ilusilersuineq, misigisaqartitsineq, allaanerusumiinneq Sumiiffikkaaartumik sammisamullu tunngalluinnartumik kulturilerineq Bilag 2: Europami oqaatsinik paasinnissinnaanermut atuisinnaanermullu nalilersuut: Bilag 2: AG-mut soraarummeernermi ilitsersuut Bilag 5: Tuluttut misilitsinneq

3 Siulequt Kalaallit Nunaanni takornarissanik sullissineq kunnili, amerikamiut mittarfiliarisimasaat aallaavittut atorlugit, takornarialerisunit nunanit allaneersunit, aallarnerneqarpoq. Takornarialerinermik periusissiani iliuuserisassianilu assigiinngitsuni, kunnili allaaserineqartarsimavoq, kalaallinit akisussaaffigineqartumik takornarissanik sullissinermik ilinniartitaanerup, pisariaqartinneqarnera; tassuuna qulakkeerniarlugu, innuttaasut namminneq takornarialerinermik suliaqalersinnaanerat, ilinniagaqalersinnaanerallu, kisiannili aamma, piffissap ingerlanerani takornarialerinermik sulliviit ingerlannerat, aqunneqarnerallu, akisussaaffigilissagaat. Kalaallit Nunaanni takornarissanik sullissinermik ilinniagaqarneq, siulleq tassaavoq EVUturismeuddannelsen, 1993-mi aallarnerneqartoq. Ilinniagaqarnermik sammivik taanna ullutsinni Serviceøkonomitut ilinniagaqarnermik, taarsersneqareerpoq. Taakku saniatigut aamma INUILI-mi, ilinniakkat assigiingitsut, ingerlanneqarput, neriniartarfinnut unnuisarfinnullu, ilinniagaqarsimasunik sullissisinnaasunik, pilesrsuisut. Ilinniakkamut pilersaarummi matumani, pineqarpoq ilinniagaq nutaaq Arktisk Turistguideuddannelse( Issittumi takornarissanik nassuiaassisartoq), 2013-mi aallarnerneqartoq. Ilinniakkamut pineqartumut qinnuteqarsinnaasut siunnerfigineqarput, ilinniarnertuutut soraarummeersimasut, sivikitsumik qaffisinnerusumik ilinniagallit, imaluunniit qinnuteqaateqartut tulluussinnaasumik inuussutissarsiornikkut, ilinniarsimasut. Ilinniakkamut uunga taassumalu pilersaarusiorneranut atatillugu, takornarialerinermik sullissallit assigiinngitsut amerlasuut, attaveqarfigisimavagut. Annerusumik soqutiginerusimavarput, ilinniakkap matumani pineqartup, pisariaqartinneqarnera pinerullugu, nunatsinnit, nunaniillu allanit takornarialerinermik sullissisunit, atorneqassasoq. Sullissisut paasiniaavigerusullugit, apeqqutinik akiortugassanik nassiussuiffigisimavagut, aammalu takornarialerinermik sullissiviit annerit, oqaloqatigisimallutigit. I højsæsonen er et meget stort antal turistguider på arbejde i Grønland. Vi vurderer at der er ca. 150 guider i arbejde på fuld tid i Grønland i højsæsonen, hvoraf kun ca. 20% er grønlændere. De fleste turismeaktører efterspørger ifølge vores undersøgelser flere grønlandske guider. 3

4 Vores undersøgelser viser dog også, at der i turismebranchen mange steder er en stor fordom mod grønlandsk arbejdskraft. Vores ønske med denne nye arktiske turismeguideuddannelse er derfor at sikre, at vi kun færdiguddanner guider, som både fagligt og personligt er egnede til jobbet. For at garantere at vores guider lever op til de krav, der stilles i den internationale turisme - og især indenfor krydstogtturismen i Arktis - skal de studerende ud over at lære en stor mængde data, også lære at formidle denne viden, og de skal kunne yde den service, som vores turister og turistvirksomheder forventer. Med denne uddannelse håber vi at uddanne unge som kan bestride guidejobbet professionelt, der samtidigt opnår kompetencer, som de kan bruge på mere videregående uddannelser og i deres fremtidige karriere på arbejdsmarkedet. Vi uddannede de første 15 Arktiske guider i maj 2013, og denne uddannelsesplan lavet, efter at vi har evalueret de færdiguddannede guider i de virksomheder, hvor de har arbejdet i denne sommer. 4

5 1. Indledning Uddannelsen til Aktisk Turistguide er en erhvervsrettet uddannelse udbudt i henhold til Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Uddannelsesplanen er udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq og godkendt af Departementet for Uddannelse. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne uddannelsesplans ikrafttræden godkendt til udbud af denne uddannelse: - Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq (NIQAQ) Ved udarbejdelse af denne uddannelsesplan har NIQAQ været i kontakt med aftagerne og øvrige interessenter. Uddannelsesplanen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Uddannelsesplanen har virkning fra 1. januar Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til Arktisk Turistguide er, at den studerende gennem integration af praksis og en udviklingsbaseret tilgang opnår færdigheder inden for oplevelsessektoren generelt, og grønlandsk og arktisk erhvervs- og ferieturisme specifikt samt lystfiskeri, som professionel kulturformidler og oplevelsesdesigner i en interkulturel turistisk kontekst. 3. Uddannelsens varighed og studiestøtte Uddannelsen er normeret til 1/2 studenterårsværk. 1/2 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1/2 år og svarer til 30 ECVET-point (European Credit for Vocational Education and Training). ECVET-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases samt eksaminer og andre bedømmelser. 5

6 Uddannelsen starter primo januar, og afsluttes ultimo maj 1. Denne uddannelse er af typen andre erhvervsuddannelser, som foregår på en brancheskole, og som foregår som teoretisk uddannelse 2. Under uddannelsen har eleverne derfor ret til studiestøtte i henhold til gældende regler, se og Uddannelsen er ikke videregående, og er derfor ikke omfattet af reglerne for klippekortet. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Certificeret Arktisk Turistguide, og den engelske betegnelse er Certified Arctic Tourist Guide. 5. Adgangskrav Adgang til optagelse på uddannelsen til Arktisk Turistguide eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med: En studentereksamen (GU, GUX, HHX, HTX, Stx, eller tilsvarende); En relevant videregående voksenuddannelse (VVU), i Grønland er dette NI-2; En kort videregående uddannelse (KVU) Serviceøkonomuddannelsen; TNI-uddannede med niveau svarende til niveau C i engelsk og virksomhedsøkonomi. Uddannelsesinstitutionen kan også optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. For at blive optaget skal man dog have mindst have niveau svarende til niveau C engelsk. 1 Sluttidspunktet er valgt, så de studerende kan begynde at arbejde fra begyndelsen af juni, som er starten på turismehøjsæsonen i Grønland. 2 Denne uddannelse er ikke en videregående uddannelse, eller en studieforberedende uddannelse eller en erhvervsmæssig grunduddannelse, i henhold til Initsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet. 6

7 Det forventes at de studerende kan læse engelske tekster på minimum B2 niveau i Den Europæiske Sprogportfolio 3. Ansvaret for at opbygge den nødvendige faglige sprogkompetence tilhørende guideerhvervet påhviler primært den studerende, og vil kun i begrænset omfang blive trænet i løbet af studiet. Alle ansøgere, som ikke opfylder de formelle adgangskrav skal bestå en optagelsesprøve, som skal sikre at de kan engelsk på B2-niveau Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Viden Den færdiguddannede Arktiske turistguide har: En udviklingsbaseret teoretisk og praktisk viden om grønlandsk og arktisk historie, kultur, samfund og rumlig forandring samt interkulturel kommunikation og kulturformidling i en turistisk kontekst. En forståelse for praksis, anvendt teori og metode samt en udviklingsbaseret teoretisk viden om refleksion over praksis og anvendelse af teori og metoder inden for erhvervs- og ferieturismen specifikt og oplevelsessektoren generelt. En udviklingsbaseret teoretisk og praktisk viden om fagområdet med særlig fokus på tur-design og oplevelser. Færdigheder Den færdiguddannede Arktiske turistguide kan: Kunne udarbejde en problemformulering. Arbejde systematisk med indsamling af data, informationer og kilder samt anvende relevant teori i forhold til den konkrete problemformulering. 3 Vedlagt som bilag. 4 Denne optagelsesprøve afvikles i størst muligt omfang som en skype-prøve. Vejledning og spørgsmål udsendes i forvejen til lokal Piareersarfik. Ansøgeren får 1 time til at forberede svar på spørgsmålene. Selve optagelsesprøven varer i alt 30 minutter. Bedømmelsen skal afgives umiddelbart efter prøven. Bedømmelsen skal være bestået eller ikke-bestået. Som eksempel vedlægges som Bilag Engelsk Testen fra

8 Analysere og afrapportere inden for rammerne af de krav, som sættes af studieleder/kursusleder. Indgå i konstruktiv og lærende dialog både i produktionen og ved fremlæggelse af resultater samt ved opponering på medstuderendes resultater. Anvende metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til kulturformidling i turistførerprofessionen specifikt og oplevelsessektoren generelt. Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger for samarbejdspartnere og brugere. Vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge strategiske løsningsmodeller i forhold til målgruppen. Kommunikere interkulturelt gennem forskellige personlige præsentationsteknikker. Kompetencer Den færdiguddannede Arktiske turistguide kan: Tilegne sig en udviklingsbaseret tværfaglig viden og videreudvikle denne. Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og arbejdssammenhænge. Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Udvikle egen praksis i en arktisk kontekst. 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Uddannelsen har i alt 30 ECVET-point, som er fordelt på to undervisningsforløb og et afsluttende praktisk afgangsprojekt. Hvert forløb har et selvstændigt overordnet fokus på turistguideprofessionen: A: Viden, B: Planlægning og Formidling og D: Selvstændig planlægning og gennemførelse. 8

9 A-forløb: Viden Modul 1: Grønland og Arktis: Kultur og historie Modul 2: Generel Kulturforståelse Modul 3: Grønlandsk kunst i lange linjer Modul 4: Natur og geologi i Grønland 4 ECVET 3 ECVET 2 ECVET 3 ECVET :: B- forløb: planlægning og Formidling Turisme i Grønland, turdesign, oplevelser og rumlig forandring Stedsspecifik planlægning Kommunikation og praksis 5 ECVET 3 ECVET 9 ECVET C-forløb: Selvstændig planlægning og gennemførelse Afgangsprojekt 1 ECVET Undervisningsmoduler jf. bilag 1 Uddannelsens undervisningsmoduler, der er fælles for alle studerende, omfatter i alt 29 ECVETpoint. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af undervisningsmodulerne henvises til bilag 1. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 1 ECVET-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er at den studerende har bestået samtlige undervisningsmoduler. 9

10 7. Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Formålet med afgangsprojektet er at vise, at den studerende kan kombinere teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer med henblik på løsning af en relevant problemstilling i praksis. I praksis vil dette sige, at den studerende selvstændigt skal kunne planlægge, vidensindsamle, og gennemføre en guided tur på 75 minutters varighed. I det følgende gennemgås de overordnede læringsmål for afgangsprojektet, men der henvises herudover til Bilag 3: Vejledning til hovedopgave for AG Indhold Interkulturel kommunikation. Komparative kulturanalyser. Guiders kommunikations- og interaktionsstrategier. Selvstændig skriftlig refleksion. Selvstændig mundtlig fremlæggelse Afgangsprojektet tager således udgangspunkt i en praksisnær problemstilling i form af den guidede tur, hvor den studerende i praksis skal demonstrere kulturformidling i en interkulturel turistisk kontekst. Afgangsprojektet med følgerapport afspejler såvel uddannelsens erhvervsrettede og ikke akademiske niveau som dens professionssigte i praksis, og dermed at give den studerende: Viden Den studerende skal: Kende til de basale krav til og forudsætninger for metodisk indsamling og vidensproduktion. Have en udviklingsbaseret viden, der dels er relevant for at planlægge og udføre en kvalificeret guidning, dels demonstrere et grundigt kendskab til Grønland og Arktis i almindelighed. Kende et konkret lokalt geografisk område i særdeleshed, med dets kulturinstitutioner i dybden og sætte det ind i både en historisk og en nutidig kulturel, politisk, social, 10

11 miljømæssig og økonomisk kontekst. Færdigheder Den studerende skal: Kunne planlægge og udføre en guidet tur både i en mobil enhed 5 eller til fods på en slentretur med besøgsmål i forhold til en defineret målgruppe og et defineret tema. Kunne anvende en logistisk strategi og i tid og rum håndtere en gruppe turister, optimere disses oplevelser og samtidig indgå konstruktivt i forhold til omgivelserne og samarbejdspartnere. Kunne formidle stoffet flydende og utvunget på det valgte guidesprog. Anvende og reflektere over de formidlingsteknikker, der er knyttet til guideerhvervet, så som mikrofonteknik, storytelling, timing samt øvrige teknikker, der følger erhvervets udvikling. Generelt kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller, herunder udvise den omstillingsparathed, som erhvervet forudsætter. Kompetence Den studerende skal: Kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over turistfører professionens praksis og anvendelse af teori og metode i forhold til turdesign og kulturformidling. Kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- og studiesammenhæng. Selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for turistførerprofessionens etik. Kunne fastholde den professionelle tilgang til erhvervet i pressede og uforudsete situationer. 5 P-godkendt båd eller bus 11

12 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Institutionen skal godkende problemformuleringen inden projektet påbegyndes. Afgangsprojektet udarbejdes individuelt. Projektet kan efter aftale med vejleder skrives på engelsk. Ud over det selvstændige projektarbejde med vejledning indgår følgende projektunderstøttede studieaktiviteter: Værkstedsøvelser med feed-back Praktisk træning i bus- eller bådture med sproglig progression på guidesprog Praktisk træning i museumsrundvisning Praktisk træning i andre praktiske guidediscipliner der følger udviklingen i faget 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen gennemføres som en kombination af holdundervisning, forelæsninger, workshops, værkstedsøvelser on location og mindre projektarbejder. Undervisningen tager i høj grad udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori og herunder eksemplarisk undervisning af professionelle kulturformidlere on location eller i klasserummet. Cirka 75% af den samlede tilrettelagte undervisning på studiet foregår på NIQAQ, og ca. 25% foregår on location på kulturinstitutioner, virksomhedsbesøg, landskaber og mobile studieture med praksisøvelser især i bus, båd, til fods og på kulturinstitutioner. Der vil i undervisningen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og personlige performance samt evne til at skabe fornyelse inden for faget. De studerendes arbejdsformer inkluderer selvstændig informationsindsamling, opgaveløsning og læsning, studiegrupper med selvstændig træning på arbejdssproget og selvstudier on location. 12

13 8.2 Evaluering Der gennemføres midtvejsevaluering og afslutningsevaluering på alle moduler med henblik på at indhente respons om de studerendes oplevelser og udbytte af modulet. Den indhentede respons anvendes til efterfølgende refleksion og til fremtidig planlægning af moduler og uddannelsen som helhed. 9. Prøver og bedømmelse I løbet af uddannelsen stifter den studerende bekendtskab med flere forskellige former for bedømmelse, der alle som omdrejningspunkt har at bringe den anvendte teori i spil med den virkelighed, den studerende er en del af, netop for at fastholde fokus på udviklingen af den personlige handlekompetence. Eksamensform og bedømmelse skal afspejle den tilstræbte kompetenceudvikling i de enkelte modu- ler. Eksamensformerne vil blive videreudviklet i samspil med erhvervets forandringsprocesser. Eksamensformen varierer og kan være en kombination af flere: Præsentation af en skriftlig opgave eller produktion med mundtlig opponering og diskussion. Præsentation af et turistprodukt med mundtlig opponering og diskussion. En performance med efterfølgende feedback. En praktisk gennemførelse af et turprodukt med efterfølgende feedback. Synopsis af turprodukt med efterfølgende gennemførelse. Multiple-choise Personlige refleksioner skriftligt og/eller mundtligt. Online-eksamen ved godkendt internationalt guidekursus. Essay eller anden form for skriftlig aflevering. Hver eksamen eller praktisk prøve skal bestås for at man kan fortsætte på uddannelsen og kan indstilles til afgangsprojektet. For 2014 er der besluttet følgende eksamensplan: 13

14 Fag Karakter / Eksamensform: Varighed Censur Vægt GGS skala Modul 1 / Modul 2: Grønlandsk Kultur, GGS Mdt. 30 min Intern 1 historie og generel Kulturforståelse per elev censur Modul 3: Grønlandsk Kunst GGS Mdt. 30 min Intern 1 per elev censur Modul 3: Grønlandsk Geologi og Fauna GGS Mdt. 30 min Intern 1 per elev censur Modul 3: Grønlandsk Geologi og Fauna GGS Skr. (multiple choice) 60 min I alt Intern censur 1 SRC / VHF Certifikat (Bestået / ikke bestået) 24 timers kursus i Arktisk Førstehjælp (Bestået / ikke bestået) 24 timers kursus i Arktisk Førstehjælp (Bestået / ikke bestået) Praktisk prøve 1: GGS 30 min. Guidning i kendt by Praktisk prøve 2: GGS 30 min. Guidning i fremmed by Praktisk prøve 3: GGS 60 min. Guidning i kendt by Praktisk prøve 4: GGS 60 min. Guidning i fremmed by Afgangsprojektet: GGS 75 min. Guidning efter eget program. Skr. (Multiple choice) Skr. (Multiple choice) Praktisk prøve Praktisk Prøve Praktisk Prøve Praktisk Prøve Praktisk Prøve Praktisk Prøve 75 min per elev 20 min I alt 10 min per elev 30 min per elev 30 min per elev 60 min per elev 60 min per elev 75 min per elev Telestyrelsen laver censur Ekstern censur Ekstern censur Intern censur Intern censur Intern censur Intern censur Ekstern censur Den studerende er automatisk tilmeldt eksamen. Tidspunktet for prøvens afholdelse offentliggøres senest 7 dage forud for eksamen 6. Sidste frist for framelding er 3 dage forud for eksamen. For sen framelding tæller som et eksamensforsøg. Deltagelse i prøver og eksamener kan være betinget af, at den studerende har fået godkendt besvarelser af obligatoriske opgaver. En sådan betingelse for at blive indstillet til eksamen skal 6 Soraarummeernissat ullui, qaqukkullu pissaneri, Lectio aqqutigalugu nalunaarutigineqartartussaapput. Lectio -li aqqutigalugu nalunaarutigineqarsinnaanngippata, atuarfiup aulaani allagarsiivikkut, soraarummeernissat ullui, qaqugukkullu pissaneri, nalunaarutigineqassapput. Allannguuteqartoqassatillugu taakku Lectio imlt. allagarsiivik aqqutigalugu nalunaarutigineqassapput. Soraarummeerneq ulluinnarni atuarfigisami pissanngippat, soorlu assersuutigalugu illoqarfimmi/nunaqarfimmi allami imlt. umiarsuarmi ingerlanneqassatillugu, allannguutillu silap allanngorarneranik pissuteqarpata, allannguutit pineqartut, oqqersuutit aqqutigalugit nalunaarutigineqarsinnaapput. 14

15 fremgå af fagbeskrivelsen. Studerende der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en eksamen, har adgang til at deltage i en sygeeksamen. Med sygdom lige- stilles ulykkestilfælde, samt alvorlig sygdom og dødsfald i den nærmeste familie. Adgang til at deltage i en sygeeksamen omfatter studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve (altså ikke studerende som har frameldt sig eksamen inden frameldingsfristen). Deltagelse i sygeeksamen betragtes ikke som en genindstilling. Studerende, der har deltaget i en ordinær eksamen, og som har opnået karakteren ikke-bestået F (-3) eller Fx (00) har adgang til at deltage i en reeksamination. En studerende kan højst to gange deltage i en reeksamination. Når man har brugt begge reeksaminationsforsøg, og begge gange kun har opnået karakteren ikke-bestået, skal den studerende bortvises fra uddannelsen. Adgang til at deltage i en reeksamination omfatter studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve (altså ikke studerende som har frameldt sig eksamen inden frameldingsfristen). Deltagelse i en reeksamination betragtes som en genindstilling. Studerende som udebliver fra eksamen, og som ikke kan dokumentere sygdom eller lignende, og som ikke har frameldt sig eksamen kan ikke deltage i en reeksamination. Elever som udebliver fra eksamen er ikke studieaktive, og skal bortvises fra uddannelsen. Sygdom skal meddeles til skolens kontor senest kl. 08:00 på eksamensdagen. Sygdom skal kunne dokumenteres med en lægeerklæring. Sygeeksamen/reeksamination afholdes snarest muligt efter den ordinære eksamen. Anden og tredje gang en studerende indstiller sig til reeksamination, der alene bedømmes af eksaminator eller med intern censur, kan den studerende forlange, at den interne censor erstattes af en ekstern censor. 15

16 Institutionen kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgning herom skal være eksamensadministrationen i hænde senest fire uger før eksamen. Andre forhold vedrørende eksamen vil fremgå af uddannelsens eksamensvejledninger Merit Ved ønske om godkendelse af merit fra en anden grønlandsk eller udenlandsk uddannelse, har institusionens bestyrelse bemyndiget institutionens ledelse til i hvert enkelt tilfælde at vurdere meritmuligheden. Grundlaget for vurderingen er gennemførte uddannelseselementer fra en anden grønlandsk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne derom. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer, dvs. hvorvidt de beståede uddannelseselementer kan træde i stedet for dele af uddannelsen til Arktisk Turistguide. 11. Censorkorps Uddannelsen til Arktisk Turistguide benytter interne censorer udpeget af uddannelsesinstitutionen og eksterne censorer udpeget af uddannelsesinstitutionen og godkendt af Undervisningsdepartementet. 12. Studievejledning NIQAQ tilbyder studievejledning før og under studiet. Desuden udarbejdes en skriftlig studievejledning for uddannelsen. Studievejledningen indeholder en bredere redegørelse for uddannelsen, en praktisk vejledning for de studerende samt oplysninger om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium, herunder tidsfrister. Denne studieordning samt andre regler af betydning for de studerende på uddannelsen kan ses på NIQAQ s hjemmeside 7 Suli allanneqanngilaq (17. september 2012) 16

17 13. Klager og dispensation Institutionen kan, når særlige forhold begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i denne studieordning, der ikke er bundet i Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, men alene er fastsat af institutionen. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til institutionen. Fristen for indgivelse af klager er 1 uge fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende med mindre længere klagefrist er hjemlet af anden lovgivning. Institutionens afgørelser efter denne studieordning kan af studerende indbringes for Undervisningsdepartementet, når klagen vedrører retslige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klagen er 1 uge fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende med mindre længere klagefrist er hjemlet af anden lovgivning. Klagen stiles til Undervisningsdepartementet, men afleveres til institutionen. Denne afgiver en udtalelse, som klageren har lejlighed til inden for en frist af én arbejdsuge at kommentere. Institutionen fremsender herefter klagen, skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsdepartementet. 14. Periusissatut atorneqarallarsinnaasut Studerende, der har gennemført et eller flere moduler efter reglerne i eventuelt tidligere gældende bekendtgørelser sikres mulighed for at afslutte uddannelsen til Arktisk turistguide efter reglerne i studieordningen. Herudover kan studerende, der har gennemført et eller flere forløb af uddannelsen til Arktisk turistguide, såfremt uddannelsens forhold tillader det, afslutte uddannelsen efter de tidligere gældende regler. For de studerende, der har gennemført et eller flere forløb af uddannelsen skal institutionen sikre, at de studerende informeres om, at uddannelsen ikke videreføres og vejledes om, hvordan de kan færdiggøre den påbegyndte uddannelse. 15. Inatsisitigut toqqammavigisat Ilinniakkamik maleruagassiap, inatsisitigut toqqammavigisai: Inatsisartut inatsisaat nr. 10, 19. maj 2010-meersoq, inuutissarsiuteqarnikkut 17

18 inuutissarsiutinullu pikkorissartarnerit pillugit, inatsimmi. Ilinniagaqarnermut tapiissutit pillugit, Namminersornerulerlutik oqartussat nalunaaarutaat nr. 8, 27. marts 2008-meersoq. 18

19 Ilanngussaq 1: Ilinniartitsinissamut najoqqutassaq modulini tamani Ilanngusaq 1-imi ingerlanneqarput ilinniartisinissamut najoqqutassat anguniagassallu, imarisaat annertussusaallu modulini tamani. A-mi ingerlatassaq: Ilisimasaqarneq Modul 1: Kalaallit Nunaat issittorlu: Kulturi oqaluttuarisaaneq Modul 2: Tamatigoortumik Kulturimik paasinninneq Modul 3: Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliorneq isukkaarlugu Modul 4: Avatangiiseq nunallu sananeqaataa Kalaallit Nunaanni :: 4 ECTS 3 ECTS 2 ECTS 3 ECTS B- forløb: Pilersaarusiorneq ilisimasanillu ingerlatitseqqinneq Kalaallit Nunaanni takornariaqarneq, angalanissanik ilusilersuineq, misigisaqartitsineq allaanerusumiinneq Piffinnut aalingersimasunut pilersaarusiorneq Attaveqarneq attaveqanerullu atuuffii C-forløb: Selvstændig planlægning og gennemførelse Inaarutaasumik projektiliorneq 5 ECTS 3 ECTS 9 ECTS 1 ECTS 19

20 Ilinniarnerup A -forløbet består af 4 moduler: Modul 1: Kalaallit Nunaat issittorlu: Kulturi oqaluttuarisaaneq Modul 2: Tamatigoortumik Kulturimik paasinninneq Modul 3: Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliorneq isukkaarlugu Modul 4: Avatangiiseq nunallu sananeqaataa Kalaallit Nunaanni :: 4 ECTS 3 ECTS 2 ECTS 3 ECTS Modul 1: Kalaallit Nunaat kalaallit nunnaannilu kulturi oqaluttuarisaanerlu isigalugugit ECTS-point: 4 Imarisaa: Arkæologimut aallarnisarneq oqaluttuarisaanermilu fagip atuagarsornertaa periutsillu kiisalu paasissutissanik atuakkanillu / naqitanillu ujaasineq. Atuagarsornikkut issittoq pillugu oqaluttuarisaanikkut ilisimasassat pingaarnerutillugit nunap inoqqaavisa inooriaasiat ukiut ingerlaneranni. Atuagarsornikkut (fagimi itisiliilluni) kalaallit nunaata oqaluttuassartaa pisoqaanerusoq ilisimasaqarfigilerlugu immikkut 1721-ip tungaanut pisimasut sammillugit, nunasiartortut kulturillu assigiinngitsut. Atuagarsornikkut (fagimi itisiliilluni) paasisaqarfigalugillu kalaallit nunaanni inuiaqatigiit oqaluttuarisaanikkullu ineriartorneq (inuttut, politikkikkut aningaasarsiornikkullu) 1721-ip kingornatigut immikkut sammillugu ineriartorneq nnunasiaataanerup nalaaniit namminersulernerup tungaanut. Kalaallit inuiaqatigiit akornanni ineriartorneq nunanit allanit isigalugu, kiisalu ilinniartut nunanut siunnerfigisaannut sanilliullugu. Kalaallit kulturianni tugussaasut tigussaasuunngitsullu sammillugit. Ulluinnarni inuunermi kulturimut aallarnisarneq qangaanerusoq maannakkullu. Ilinniagassatut anguniakkat: Ilisimasat Ilinniartup piginnaasaqarfigilissavai: Kalaallit nunaanni issittumilu oqaluttuarisaanermut tamatigoortumik ataatsimullu isiginnittumik ilisimasaqalernissaq palæoeskimoiske kultureri aallarnerfigalugu maannamut, taamaalilluni ilisimasanik ineriartornermillu kalaallit nunaata nikerartunik inoqartarsimaneranut tunngasunik ingerlatitseqqiisinnaaneq. Tamatigoortumik immikkuullarissumillu ilisimasanik ilikkagaqarnissaq kiisalu paasisaqarfigalugit kalaallit nunaanni inuiaqatigiit ineriartornerat (inuttut, politikkikkut kulturikkut aningaasarsiornikkullu) 1721-ip kingornatigut immikkut sammillugu nunasiaataanermiit amtinngornermut, namminersornerulernermut namminersulernermullu kiisalu namminiilivinnissamik siunnerferqarneq aallaavigalugit. Oqaluttuarisaanerup qanoq atorsinnaaneranik, periarfigisinnaasaanillu, ilisimaqalerneq. Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit ineriartornerat, nunat tamat isiginneriaasiannik umerorlugu, aammalu atortut, piffiit, pisoqarfiusullu, sullitassatut siunnerfigisimasanut, tulluartumik ilisaritissinnaallugit. Piginnaasat Ilinniartup piginnaasaqarfigissavai: Kalaallit Nunaat ullutsinnut issittuullu oqaluttuarisaaneranut kakkersuussinnaallugu. Tamatigoortumik ilisimariikkat atorlugit, kalaallit nunaata immikkuullarissusaata, nunanit 20

21 allanit, sunngiffimminni suliaminnullu atatillugu takornarissanut, ineriartornikkut oqaluttuarisaaneq 1721 tikillugu, naalakkersuinikkut ineriartorneq 1953 tikillugu aammalu 1953 kingorna ullutsinni pisut tikillugit sukumiisumik, saqqummiussinnaallugit. Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit, naalakkersuinikkut, aningaasarsiornikkut, inooriaatsikkut piorsarsimassutsikkullu 1953 kingorna ineriartorsimanerat nassuiaateqarfigisinnaallugu, aammalu ullutsinni kalaallit nunaanni pisut, sullitanut siunnerfigisimasanut immikkut tulluussarlugit, saqqummiussinnaaneri. Atortut arlaata oqaluttuarineratigut, nunatsinni pisut tamatigoornerusumik, nunanit allanit tikeraartunut, saqqummiussinnaaneri. Isigisat avatangiisip piorsarsimassusaanik ersiutillit, qimatat, oqaluttuat, misigisallu aqqutigalugit saqqummiisinnaaneq. Qangaanerusoq periutsit atorneqartarsimasut atorlugit, nunarput pillugu ilisimasat, tapertalersinnaallugit nutaaliorfigisinnaallugillu. Pisinnaaffiit Ilinniartup sapissanngilaa: Pisimasuni sumiiffinnilu periutsit oqaatsillu assigiinngitsut atorlugit, oqaluttuarisaanikkut piffimmullu malinnaanikkut, najoqqutassiat kiisalu saqqummiusseriaatsit periutsillu qulequttamit aaliangersimaqqinnaartumit, tamatigoortumik nalunaajaasut, atorlugit, oqaluttuarsinnaaneq. Evne at fortolke en begivenhed/lokalitet i forskellige tværfaglige kontekster - tidsmæssigt (historisk) og rumligt samt kunne bygge narrativer fra det specifikke til det generelle. Nittatigaq aqqutigalugu takussaasumik pissusilersuutit pinngortut atuarsinnaaneri, nittartikkallu oqaluttuarisaanermut kakkersaassinnaaneranut, piginnaasaqalerneq. Sullitanut aalajangersimasunut inuppalaassuseqarneq, nammineersinnaanerlu. 21

22 Modul 2: Tamatigoortumik kulturimik paasinninneq. ECTS-point: 3 Imaa: Piorsarsimassutsikkut assigiinngissutit akimorlugit attaveqarneq. Piorsassimassutsikkut aallaaveqarluni sanilliussisinnaaneq. Takornarialerisut attaveqarnermut iliuuseqaqatigiinnermullu periusissaat. Saqqummiussineq saqqummikkamillu illersuineq. Namminersuutigalugu allaaserisaqarneq. Ilikkagassatut anguniakkat: Ilisimasat Ilinniartup sapissanngilai: Kulturimik paasinnittaaseq aallaavigalugu isumaliutersuutinik atorsinnaassusilinnik ilalersorneqarsinnaasunik, nalinginnarmik immikkoortiterisinnaaneq, minnerunngitsumillu piorsarsimassutsikkut assigiinngissutit akimorlugit attaveqartarnerit, pingaartinnerullugit. Takornarialerisut attaveqarnermut iliuuseqaqatigiinnermullu periuserisartagaannik, tunngaviusumik ilisimasaqarneq. Piginnaasat Ilinniartup sapissanngilai: Piorsarsimassutsikkut assigiinngissutit aallaavigalugit aaqqiiniarnermi, isummersuutinik tulluuttunik atuisinnaaneq. Attaveqariaatsinut periusersuutit assigiinngitsut immikkoortissinnaaneri. Pisinnaaffiit Ilinniartup sapissanngilaa: Ilisimatusarnikkut periutsit aallaavigalugit, piorsarsimassutsini assigiinngitsuni attaveqariaatsit, aammalu ilisimatusarneq aallaavigalugu inuiaqatigiilereriaatsit qanoq atorneqarneri paasillugillu nalililiisinnaassuseqarfigissallugit, suliami naapitttakkanut, namminerlu suliffimmut, nallersuullugit. Kulturit assigiinngitsut akimorlugit, takornarialerisarnerup iluani, attaveqariaatsinik piginnaasaqalerneq. Nalorninartumik pisoqartillugu, pisumut paasinnissinnaaneq, missorneq, aaqqiissutissamullu piareersimaneq. Sulinermini avatangiiserisani peqatigalugit kulturit assigiinngitsut akimorlugit attaveqartarneq aammalu takornarialerinermi kulturikkut nittarsaaneq -mi, isumaliutiginnissinnaanerulernermik misissuisinnaanerulernermillu piginnaasaqalerneq, suliami nalorninartoqartillugu, aammali siunissami suliffiutitaarnissamut, tunngatillugu. 22

23 Modul 3: Eqqumiitsuliorneq isukkaarlugu. ECVET-point: 2 Imarisaa: Kalaallit eqqumiitsulioriaasiat aallarniutigalugu, (tamatigoortumik sammillugu), oqaluttuarisaanermullu tunnganera annerusumik pingaarnerutillugu, tamassumalu Kalaallit Nunaanni, qanoq ersernera. Eqqumiitsuliornerup silarsuaani qanoq pisoqarneranik ilisimasaqarneq, taakkulu kalaalerpaluttumik suliarineqarsimanerisa ersiutaat. Eqqumiitsulianik umeruisinnaassuseqarneq atorlugu, sulianut misigisaqartitsineq, umeruineq, oqaluttuarinninnerlu. Ilikkagassatut anguniakkat: Ilisimasat Ilinniartup sapissanngilai: Nunatsinni kulturikkut pikialaarfiit assigiinngitsut tunngaviusumik ilisimasaqarfigilissallugit, sumit aallaaveqarneri, qanorlu assigiinngitsutigut eqqumiitsuliani atorneqarneri. Eqqumiitsuliat nunatsinni saqqumilaartut, oqariartutaannik, tunuliaqutaannik, ilisarnaataannillu, ilisimasaqarnerulerneq, taakkulu aamma eqqumiitsuliani assigiinngitsuni qanoq sunniuteqarsimanerat, ilanngullugu. Oqaluttuarisaanermi pisimasunut, inunnullu immikkut, takornarialerinermut kakkersuunneqarsinnaasunik, ilisimasaqarnerulerneq aammalu taakku oqaluttuarisaanermut tunngatillugit qanoq saqqummiussinnaaneri. Piginnaasat Ilinniartup sapissanngilai: Tamatigoortumik ilisimasani atorlugit, kalaallit eqqumiitsuliaannik, kulturiannillu inunnut aalajangersimasunut avataanit tikittunut, sulinngiffeqarlutik tikeraartunut aammalu inuutissarsiornermik tunuliaqutaqartunut, saqqummiussisinnaaneq. Pingaarnersiuilluni eqqumiitsulianik taakkulu kulturikkut oqaluttuassartaannik ilisimasaqarneq, nassuiaasinnaanerlu sumit, qanga, qanorlu, Kalaallit Nunaannut sutigut ersiuteqarnerannik. Piorsarsimassutsikkut oqaluttuarisaanermi tamatigoortumik, pisunut inunnullu tunngassutilinnik, nassuiaasinnaaneq. Pisinnaaffiit Ilinniartup sapissanngilai: Qangarnisanik/qanga pisimasunik saqqummiussinermi nittartigaq atorlugu, piorsarsimassutsimut oqaluttuarisaanermulluunniit tunngasunik, kakkersuussisinnaaneq. Eqqumiitsulianik inunnillu sunniuteqarsimasunik, taakkulu oqaluttuassartaannik toqqartuisinnaaneq inussiarnersumillu, inunnut aalajangersimasunut saqqummiussisinnaaneq tunngavilersuisinnaanerlu. 23

24 Modul 4: Kalaallit Nunaanni inuilaarsuaq aamma nunap pinngoriartornera ECVET-point: 3 Imarisaa: Kalaallit Nunaata pinngoriartornerata samminera. Sermersuarmut tunngasunik, sermimut, silallu pissusiata allanngoriartorneranik, sammisaqarneq. Nunatsinni naasunik uumasunillu sammisaqarneq. Uumasut naasullu atorneqartarnerat - asimi qaqqami aammalu kalaallisut igariaatsip iluani. Kalaallit Nunaanni avatangiisinut politikki - nunatsinni aamma nunatta avataani. Ilikkagassatut anguniakkat: Ilisimasat Ilinniartup sapissanngilai: Kalaallit nunaanni nunap sananeqaataata ineriartornera ilisimasaqarfigilissallugu pisimasullu assigiinngitsut tassunga tunngassuteqartut. Ilisimaqarfigilissallugillu aatsitassat ujaqqallu ilisimaneqartut pinngoriartorsimanerinut tunngasut pingaarnerit. Ilisimasaqarfigilissallugillu kalaallit nunaanni sermersuup allanngoeriartorneranut tunngasut tamatumalu kingunerisaanik nunamut sunniutai. Kalaallit Nunaanni uumasoqarnermut tunngasumik nassuiaasinnaassuseqarneq. Kalaallit Nunaanni pinngortitalerinermi piujuaannartitsinermik periusissanik nassuiaasinnaaneq. Pinngortitamut nunallu sananeqaataanut tunngasunut inatsisinik nassuiaasinnaaneq. Piginnaasaqarfissat Ilinniartup piginnaasaqarfigissavai: Avatangiisit umerorlugit nassuiaateqarfigisinnaanissaat. Aatsitassat qaqqallu sananeqaataat pingaarnerit suussusaat ilisimassallugit. Naasut uumasullu assigiinngitsut qaqqani aaliangersimasuni suussusaat nassuiarsinnaallugit. Kalaallut Nunaanni naasut uumasullu sumut atorsinnaanerinik ilisimasaqarneq. Inuit pinngortitamik nalinginnarmik atuisinnaanerat inatsisitigut ilisimasaqarfigissallugu soorlu makkunatigut, ujaqqanik naasunillu katersinermi, piniarnermut pisanullu tunngatillugu. Pisinnaaatitaaffiit Ilinniartup pisinnaaffigissavai: Ummasut naasut nunallu sananeqaataasa sinnikui aallaavigalugit malussarsinnaaneq. Kalaallit Nunaanni nioqqutissiat oqaluttuamut atatillugu nassuiaasinnaaneeq. Piujuaannartitassatut illersukkat, naasunut, nunap sananeqaataanut uumasullu assigiinngitut eqqissisimatinneqartarnerinut tunngasut, ilisimassallugit. 24

25 B- forløbet består af 3 forløb: Kalaallit Nunaanni takornariaqarneq, angalanissanik ilusilersuineq, misigisaqartitsineq allaanerusumiinneq Sumiiffik aalajangersimasoq aallaavigalugu pilersaarusiornesq Attaveqatigiinneq aamma suliaq 5 ECVET 3 ECVET 9 ECVET Kalaallit Nunaanni takornariaqarneq, angalanissanik ilusilersuineq, misigisaqartitsineq allaanerusumiinneq. ECVET-point: 5 Imarisaa: Kalaallit nunaanni takornariaqarnerup iluani ilisimasassat, sulissisut aaqqissuussaanerlu. Takornarialerinerup inuiaqatigiinut sunniutai. Avatangiisinut mianerinnittumik imminullu napatittumik takornarialerineq. Misigisaqartitsinermut tunngasunik paasinnittaatsimut, misigisaqartitsinermullu tunngasunik suliarqartunik ilisarititsineq. Ilisimatusarneq aallaavigalugu eqqarsariartaatsit periutsillu ilisaritinneri.. Annertussutsinik pitsaassutsinillu nassuiaanerit periutsillu ilisaritinneri. Kalaallit Nunaanni tunngaviusumik allanngoriartornerit, immikkullu illoqarfinni nunaqarfinnlu pisut pinerullugit. Misigisassanik angallassinernillu ilusilersuineq. Kulturikkut ineriartornerup nassuiarsinnaaneri. Saqqumminneq akioriissaarnerlu. Sillimaniarneq: Ilinniartut tamarmik issittumi ikiueqqaarnissamik aammalu WHF-imik angusiffiusumik pikkorissasapput. Anguniakkatut ilikkagassat: Ilisimasassat Ilinniartup piginnaasaqarfigilissavai: Atuagarsornikkut Kalaallit Nunaanni takornariaqarnermut tunngasut (siammasissumik) inuiaqatigiinnullu sunniutigisinnaasai, kiisalu immikkut kattuffinnut, suliffeqarfinnut, suleqatinullu takornariaqarnerup iluaniittunut, ilisimasaqalerneq. Atuagarsornikkut ilisimasaqarfigilerlugit takornarialerineq piujuaannartitsiffiusoq, immikkut pingaarnerutillugit piffimmi aaliangersimasumi najugallit atukkamikkut pitsanngorsaaviginissaat, inuiaqatigiittut aningaasarsiorneq qaffassassallugu, avatangiisillu allanngutsaaliornissaat piujuaannartitsiffiusumik takornarialerinuut. Immikkut isiginiarneqassapput nunat sanilerisat unammillertitut inissisimasut, ukiuni makkunani piujuaannartitsinissaq pingaarnerutikkamikku unammillertitut ajunnginnerusumik inissisimalersimasut. Misigisassarsiornermik paasinnittaaseq atuagarsornikkut paasisaqarfigissallugu, tassani 25

26 pingaarnerutillugu, atuagarsornikkut paasinnittaatsip kulturikkut nittarsaanermut qanoq takornarialerinermut tunngatillugu, atorsinnaanera. Atuagarsornikkut suliaqarnikkullu piginnaasaqalerneq aallaavigalugit, immikkut takornarissat piumasaat aallaavigalugit iliuusissanik suliaqarsinnaaneq tassungalu atatillugu paasissutisseeriaatsit suleriaatsillu tulluartut atorlugit isumassarsiamiit piviusunngortitsinermut suliaqarsinnaaneq. Atuagarsornikkut piginnaasaqalerneq Kalaallit Nunaanni pisut allanngoriartornerinut tamatigoortumik ilisimasaqalerneq kiisalu aamma immikkut illoaqarfiit anginerusut pingaarnerutillugit. Sumiiffinni assigiingitsuni silallu pissusaani assigiinngisitaarsinnaasuni inooriaatsimi assigiinngisitaarsinnaasuni paasinninneq nassuiaasinnaanermillu ilisimasanik periutsinillu piginnaasaqalerneq, oqaluttuarisaaneq allanngoriartornerlu ilutigalugit. Atuagarsornikkut suliaqarnikkullu piginnaasaqalerneq kulturikkut allanngoriartoqneq aallaavigalugu nassuiaasinnaaneq nalinginnaasumik takornarialerinerup iluani, immikkut takornarissanik nassuiaassisartutut periutsit aallaavigalugit, pisuinnarluni angalanermiit takusallu aallaavigalugit nassuiaasinnaaneq. Periutsinik ilisimasanillu piginnaasaqalerneq aallaavigalugu pisut allanngoriartorneri assigiinngitsut, qanoq ingerlateqqeriarnissaannut eqqarsaasersuutigineqarsinnaanersut, takornarialerinermi periutsit, aallaavigalugit. Piginnaasat Ilinniartup sapissanngilai: Sunngiffimmut inuutissarsiutinullu atatillugu takornarissat tikisinniarlugit aaliangiussat aallaavigalugit eqqarsaasersutigisinnaanissat qanoq misigisaqartitsinikkut kulturilu aallaavigalugit nunatsinni sumiiffimmi aaliangersimasumi angalanissamik ilusilersuisinaaneq. Nunarput pillugu ilisimasat tamatigoortut atornerisigut immikkut Kalaallit Nunaata immikkuullarissausaata saqqummiusinnaanera, angalanissanik ilusilersuinermi - takornarissap tungaanit isigalugu. Pinngortitap qimerloorneratigut takusat aallaavigalugit immikkuualuttunut assigiinngitsunut oqaluttuarisaanermut, inuutissarsiornikkut, kulturikkut inooqatigiinermut tunngasunut assigisaannullu saqqummiussisinnaaneq. Ilisimasat pisut allanngoriartorneranut tunngasut atorlugit piorsarsimassutsimik ilisaritisineq takornarialerisarnerup nalinginnaasup iluani. Angallassinerup iluani immikkuualuttut piffissalersuinerillu nalilersorsinnaallugit isumassarsiamiit siunnerfigisassanik isumaliutersuutiginninnermi, angallavissap nittarterusutallu pilersaarusioqqissarnerat, tamassumalu naammassineqarsinnaaneranut attaveqariaatsinik atuisinnaaneq, kingornatigullu akissutitut oqariartuutinik nalilersuineq. Angallassinermut ilusilersukkap atuaqatigiinni illuatungerisanut saqqummiisinnaaneq, illuatungerisallu saqqummiussaannik nalilersuisinnaaneq takornarialerinermi periutsit naapertorlugit. Pisinnaaffiit Ilinniartup pisinnaasaqarfigissavai: Ilinniarnerup immikkoortuani siullermi ilisimasassatut pigiliussimasat atorlugit sullinniakkatut aaliangiusimasanut saqqummiisinnaaneq ilusilersorsimasallu nassuiaasersorsinnaanera takornarialerinermi periutsit naapertorlugit. Angallassinermi pilersaarusiornikkut tikitassat piffissalersorlugit piviusorsiortumillu 26

27 ineriartortissinnaallugit takornarialerinermi periusiusartut naapertorlugit. Angallassinerup iluani immikkuualuttut nalilersorsinnaallugit isumassarsiamiit siunnerfigisassanik isumaliutersuutiginninnermi, angallavissap nittarterusutallu pilersaarusioqqissarnerat, tamassumalu naammassineqarsinnaaneranut attaveqariaatsinik atuisinnaaneq, kingornatigullu akissutitut oqariartuutinik nalilersuineq. Issittumi ikiueqqarnissamut aammalu VHF-imut angusisimaneq. Nammineerluni suliamik allallu suliaannik nalilersuisinnaaneq. 27

28 Sumiiffikkaartumik sammisamullu tunngalluinnartumik kulturilerineq. ECTS-point: 3 Imarisaa: Piffittut toqqakkap isikkumigut oqaluttuarisaanikkullu nikikkiartorsimanera. Sammisamut tunngalluinnartumik sumiiffikkaartumillu kulturilerineq. Sumiiffikkaartuni takornarialerinermi, peqataasut aammalu aaqqissuussaanera. Ilikkagassatut anguniakkat: Ilisimasat Ilinniartup sapissanngilai: Piffittut toqqakkap allanngoriartuutigisimasaanik, atuagarsornikkut suliaqarnikkullu ilisimasaqalerneq. Sumiiffikkaartumik piorsarsimassutsikkut ersiutit, allaaserisatigut assigiinngitsutigut, pisimasut pisullu aallaavigalugit, paasisimasaqarfigalugit saqqummiussisinnaaneq. Sulinikkut atuagarsornikkullu, takornarialerisarnermik sullissisarneq naapertorlugu, piorsarsimassutsikkut nittarsaasinnaaneq, immikkut sammisaralugit, angallavissat piareersaasiorneri naammassisarnerilu, sumiiffimmut aamma, imaluunniit angallassinernut aalajangersimasunut, ilisimasaqalerneq, ilanngullugu. Piginnaasat Ilinniartup sapissanngilai: Piffinni tikitap periarfigisinnaasai atorlugit, oqaluttuarisaanermik, inuutissarsiornermik, piorsarsimassutsimik susassareqatigiinnermillu saqqummiussani assigiinngitsuni, umeruisinnaallunilu nassuiaasinnaaneq. Pisunut ilisimasatigut piginnaanerilikkani, piffimmi aalajangersimasumut tunngatillugit, imaluunniit piorsarsimassutsikkut nittarsaanermi, takornarialerisarnermik sullisseriaaseq naapertorlugu, atorsinnaalerneri. Nunap piffiani immikkoortumi, takornarissanik angallassinerit immikkuualuttui eqqarsaatigereersinnaallugit, isumassarsiaminngaanniit piareersaasiorneranut tassani ilaatillugit kikkut saaffigineqarneri, attaveqariaaseq, angallavissamik aammalu nittaartigassamik toqqaaneq, piorsarsimassutsimut ataatillugu, taamalu kingornatigut nalilerneqarneq. Pisinnaasat Ilinniartup sapissanngilai: Nunap piffiani immikkoortumi nittaartigassaq/pisorluunniit, ilisimasatigut saqqummiussat assigiinngitsut atorlugit, nassuiaasinnaaneq - sammisamut aalajangersimasumut, oqaluttuarisaanikkut, pisunullu misigisanut tunngatillugu, kiisalu oqaluuserisaqarsinnaaneq immikkuullarissumiit tamatigoornerusumik, imalinnik. Niueqatigissallugit immikkut siunnerfigisimasanik oqaloqatigiinnerni tunngavilersukkamik qulequtsiisinnaallunilu saqqummiisinnaaneq. 28

29 Attaveqartarneq aamma suleriaaseq ECVET-point: 9 Imarisaa: Oqallorissuseq pillugu periutsit eqqarsaasersuutillu, attaveqarneq, aammalu paasissutissalereriaaseq. Sulinermi pissusilersorneq. Piorsarsimassutsikkut suliffeqarfinni angallassineq. Angalaqatigiinnik aqutsineq Mikrofonip atornissaa aamma tamatigoornerusunik qulequttatarsiuineq. Silami pisulluni angallasseriaatsit, pingaarnerutillugu angalaqatigiinnik aqutsineq. Pisunut assigiinngitsunut sungiusaataasumik nittarsaasinnaaneq, pisunnermi, immakkut angallammi, bussiniluunniit. Ilikkagassatut anguniakkat: Ilisimasat Ilinniarftup sapissanngilai: Oqallorissuseq pillugu naleqqat tallimat, oqallorissaarnerlu artorlugu saaffiginneriaatsit. Piorsarsimassutsikkut suliffeqarfinni, angalaqatigiinnik angallassinermi, maleruagassanik allassimasunik, torersumillu ileqqulersorneq malillugu iliuuseqartarnernik, ilisimaarinninneq. Piorsarsimassutsikkut suliffeqarfimmut sungiusarfiusutut atugaq pillugu, immikkuullarissunik ilisimasaqalerneq. Pisulluni angallassinermi, angallasseriaatsinik saqqummiusseriaatsinillu, piginnaasaqarneq. Mikrofonilerinermik oqariartaatsinillu atuisinnaaneq atorlugu, nunatsinni maannakkorpiaq pisut, allanngoriartornerlu, takusat aallaavigalugit saqqummiisinnaaneq, illoqarfinni anginerusuniikkaanni bussip iluani, imaluunniit immakkut asimi angallassinermi. Piginnaasat Ilinniartup sapissanngilai: Takusat isigisallu aallaavigalugit, ilinniarsimasanik atuillunilu nassuiaasinnaaneq. Takusat aallaaviginerisigut, tigussaasumiit naqitatigut saqqummiussanik atuisinnaaneq. Pisoq tulleriittumik naafferarnilersorlugu, ataqatigiissumik saqqummiineq. Inuttut qanoq saqqummerneq atorlugu, uppernartumik, assuarnaatsumillu, misigititsisinnaaneq. Saqqummiussinermi atortunik periaatsinillu, saqqummiunniakkani assigiinngissinnaasuni atuisinnaaneq. Illumi piffimmilunniit piorsarsimassutsikkut nittarsaaviusumi, qulequttat aalajangtersimatillugit, angallassanut misigisaqarluartitsinissaq annertusarniarlugu, 29

30 tulleriiaarisinnaanermik atuisinnaaneq. Pisinnaasat Ilinniartup sapissanngilai: Nipip atornissaanik ussersuutinillu aalajangersimasunik sungiussaqarneq, uppernartumik saqqummersinnaaneq anguniarlugu. Nammineq qanoq saqqummeriaatsimik ilisimaarinninneq, pitsaaninngorsaanerlu. Illumi piffimmiluunniit piorsarsimassutsikkut nittarsaaviusumi, maleruagassat, namminerlu sulinermi malitassat atuuttut, malillugit, takornarialerinermi ileqqulersuutit torersut naapertorlugit, angallassisinnaaneq. Pisoq aallaavigalugu misigisaqartitsinnaaneq. 30

31 Ilanngussaq 2: Europami oqaatsinik paasinnissinnaanermut nalilersuut: Namminiivissinnaalluni atuisoq C2 Tusaasani atuakkaniluunniit tamangajaasa ajornartorsiutiginagit paasisinnaavai. Paasissutissanik akissutissanillu, oqaluttariarsornikkut allakkatigullu katersisinnaaneq taakkulu najoqqutaralugit ataqatigiissumik saqqummiisinnaaneq. Eqqorluinnartumik kuttaatsumillu sukkulluunniit oqaaseqarsinnaaneq, oqaatsit isumaasa assigiinngissutaannik, pisuni paatsoornarsinnaasuniuunniit, ilisimasaqarnermik, piginnaasaqarneq. C1 Atuagassianngorlugit qaqitanik atuaruminaassinnaasunik piareersaqqaagassanilu, qulequttat arlariit paasisinnaallugit naatsorsorsinnaallugillu. Torrutiinnarlugu nattaqqallisaarpallaarnani oqaatsinik atuisinnaaneq. Oqaatsinik pitsaasumik allanngorartumillu oqaloqatigiinnermi, ilinniakkanut atasuni, suliamulluunniit tunngasuni, atuisinnaaneq. Ersarissumik paasinartumillu, qulequttanik mersernarsinnaasunik saqqummiussisinnaaneq, kiisalu aamma oqaasilerinermi atortut aqqutigalugit, ataqatigiissumik saqqummiussaqarsinnaaneq. Nammineersinnaalluni atuisoq Nalinginnaasumik atuisoq B2 Allakkiap imarisamigut paasiuminaassinnaasup imarisai pingaarnersiorlugit paasisinnaallugit, namminerlu nalunngisat aallaavigineqartillugit, oqaloqatigiinnermi peqataasinnaaneq. Nunat allamiumik oqaloqateqartilluni tamanut ippinnaateqanngitsumik angusaqarsinnaaneq. Ersarissumik sukumiisumillu qulequttanik arlariinnik oqaluuseqarsinnaaneq, ullormut eqqartussallugit soqutiginaatitalinni isummamik saqqummiisinnaaneq, kiisalu aalajangigassanut tunngasuni pitsaasumik immikkoortiterinikkut nalilsersuisinnaaneq. B1 Ulluinnarni pisut pillugit allaaserisami qulequtarisat pingaarnerit paasisinnaallugit, soorlu suliffimmi, atuarfimmi, sungiffimmilu naapittakkat, assigisaallu. Nunami oqaatsit atorneqartut atorlugit pisunut amerlanernut pakkinnissinnaaneq. Ulluinnarni pisut, namminerlu soqutiginerusat qulequtarineqartillugit ataqatigiissumik allaaserinnissinnaaneq. Misigisimasamik, pisimasumik, namminerluunniit inuttut anguniakkamik saqqummiussisinnaaneq, kiisalu tassunga atatillugu naatsumik nasuiaasinnaaneq tunngavilersuisinnaanerlu, nammineq inuttut sammisani. A2 Oqaaseqatgiinni, oqariartaatsinillu atorneqarnerusunik, paasinnissinnaaneq. Ulluinnarni inuunermi pingaarutilinnik atuisinnaaneq soorlu assersuutigalugit, imminik ilaquttanillu paasissutissat, niuerniarnerit, avatangiisinut aamma suliffimmut tunngasut. Ulluinnarni pisunut tunngasunik annikitsumik eqqartuisinnaaneq, paasissutissanik paarlaassuinerinnartut, ittunik. Oqaatsit ajornanngitsut atorlugit imminut avatangiiserisanillu ilisarititsisinnaaneq, kiisaslu aamma pisariaqartitamik ersersitsinnaaneq. 31

32 A1 Attaveqartarnermi pisariaqartinneqarnerit ulluinnarnut tunngassuteqartut ajornannginnerit paasisinnaallugillu atorsinnaavai. Imminut allanillu ilisaritissinnaavoq, immut tunngasunik apeqqutinik akiortuisinnaavoq, soorlu sumi najugaqarnermik, nammineq inuit nalunngisani suulluunniit, pigisani pillugit. Oqaloqatigiinnermi peqataasinnaavoq, oqaloqatigineqartoq kigaatsumik ersarissumik, ikiuukkusussuseqarlunilu, pippat. Ilanngussaq 2: AG-mut soraarummeernermi ilitsersuut 2014 Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq-mi, Arktisk Guide-mut ilinniarnermik soraarummeerut, tassaavoq ilinniakkamut atatillugu naggasiutaasumik suliaqarneq. Ilinniakkap naammassilernerani, sapaatip akunnerata kingulliup tulliani, Arktisk Guidetut ilinniagaqartut tamarmik, namminersuutigalugu nassuiaassilluni angallassinissamik pilersaarusiussapput, pilersaarusiarlu piviusunngortinneqassaaq sapaatip akunnerani kingullermi soraarummeersitsisoq censorilu peqatigalugit. Piffissalersuineq Tallimanngornermi suliassiissutip suliarilinnginnerani ilitsersuut una ilinniartunut agguaanneqassaaq. Imarisaalu ulloq taanna nassuiarneqassaaq. Suliassiissutigineqartoq sap. ak. Ataatsimi suliarineqassaaq. Ilitsersorneqarneq sapaatip akunnera una pissaaq. Sapaatsip akunnera qiterpaarpat apeqaarissaarnissamut piffissaliussisoqassaaq. Ilinniartut Synopsis suliarisartik misilitsinnissaq ullunik pingasunik siuqqullugu tunniutissavaat. Tunniussinissamik soraarummeernissamullu piffissarititat tamarmik Lectio -ukkut imaluunniit aulami allagarsiinikkut nalunaarutigineqassapput. Karakteriliineq angusinissamullu piumasaqaatit GGS-skala malillugu karakteriliisoqassaaq. Karakteriliineq pissaaq nassuiaalluni angallassinerup naammassineqarnerata kinguninnguatigut. Soraarummeerutaasumik projekti naliliinermi marloriaammik naleqartinneqassaaq inaarutaasumik angusat naatsorsorneranni. 32

33 Soraarummeernermi allagartartaarniaraanni inaarutaasumik projekti angusiffigineqarsimassaaq. Ilinniagaqarnermi misilitsinnerit soraaummeernerillu tamarmik angusiffigineqassapput, soraarummeernermi allagartartaassagaanni. Misilitseqqinneq Karakeri F-imik nalilertinnermi misilitseqqittoqarsinnaanngilaq. FX-imik nalilertinneqarnermi misilitseqqittoqarsinnaavoq, piaartumik pisussamik. Misilitseqqinneq kisimi piffissalerneqassaaq. Misilitseqqinnermi angusinngitsoorsimagaanni periarfissiisoqaqqissinnaaanngilaq. Ilitsersuut Ilinniartut angallassinissamik pilersaarusiornerminni akunneq ataaseq ilinniartitsisumit ilitsersorneqarnissamik pisinnaatitaaffeqarput. Allaganngorlugu Synopsisiliaq Nassuiaassilluni angallassinnginnermi allaganngorlugu synopsisiliaq tunniunneqassaaq. Synopsis assammik allagaassanngilaq. Synopsis kingusinnerpaamik tunniunneqareersimassaaq ullut 3-ut sioqqullugit. Synopsisip tulleriiaarinermi ersersissavai makkua: Nassuiaassilluni angallassinerup aallartiffissaa. Aallartinnermi sumiiffik. Angallassassatut siunnerfiit (ukiui, suiaassuseq, kal. Nun. misilittakkat, nunami suminngaanneersuuneq, pittorissuseq, ilinniagaq) Oqaatsit (angallassinermi atorneqartussat: qallunaatut imal. tuluttut) Aqqutissap nalunaarsornera. Angallassinerup sivisussusissaa (minutsit 75-it eqqoqqissaarlugit!) Nassuiaassiffissat pingaarnerit, Kalaallit nunaata kulturianik oqaluttuarisaaneranillu imaqartut nassuiaassinerullu sivisussusissaa. Nassuiaassiffissat pingaarnerit Kalaallit nunaanni eqqumiitsuliat nassuiarnerinik imaqartoq. Nassuiaassiffissat pingaarnerit Kalaallit nunaanni pinngortitaq uumasullu. Nassuiaassiffissat pingaarnerit immikkut alutornarsinnaasunik misigisaqarfiusut. Nassuiaassiffissat pingaarnerit immikkut pisut assigiinngitsut qimalaarlugit misigisaqarfiusoq. Nassuiaassilluni angallassinerup naammassiffissaa. Angallassinerup sivisussusaa: Nassuiaassilluni angallassineq 1 time 15 minutsi eqqoqqissaarlugu sivisussuseqassaaq, tassa katillugu minutsit 75-it eqqoqqissaarlugu. Angallassineq minutsinit 60-iniit sivikinneruppat ingerlaannartumik angusinngitsoortoqassaaq. Angallassinneq minutsinik inut sivisussuseqarpat karakterimut ajortumik sunniuteqassaaq. 33

34 Oqaatsit Angallassineq oqaatsit qallunaatut tuluttulluunniit aotrneqassapput. Angallassat qallunaajuppata angallassineq qallunaatut ingerlanneqassaq. Angallassalli nunanit allaneersuuppata nassuiaassaineq tuluttut ingerlanneqassaaq. Karakteriliinermi sunniuteqarluassaaq angallassinermi nassuiaassineq tuluttut ingerlanneqarpat. Nassuiaassisup tuluit oqaasiinik atuinera paasissaanngippat imaluunniit kukkuneqarpallaarpat karakterimut ajortumik sunniuteqassaaq. Angallassinerup imarisaa: Angallassinermi nassuiaassineq imaqartinneqassaaq ilinniakkami pisassiissutigineqartunik tamanik: Kalaallit Nunaanni Kulturi oqaluttuarisaanerlu pisassiissutigineqartut naapertorlugit. Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliorneq pisassiissutigineqartut naapertorlugit. Kalaallit Nunaanni pinngortitaq aamma uumasut pisassiissutigineqartut naapertorlugit. Taakku pingasut arlaat pingaarnerutillugu sammineqarsinnaavoq, taamaakkaluartorli taakkua pingasut imarisaannik sammisaq ilaqartinneqassaaq. Ataatsimik marlunnilluunniit minitaqaraanni nassuiaalluni angallassinermut ajortumik sunniuteqassaaq. Taamaattumik Synopsisimi ersarissumik nalunaarneqassapput sumi qaqugulu immikkut qulequttat ilanngunneqassanersut, nassuiaassilluni angallassinermut tulluuttutut taaneqarsinnaanngikkaluartut. Pisassiissutinut ilaanngikkaluartut eqqortumillu aallaavillit ilanngunnerisigut karakterimut pitsaasumik sunniuteqassapput. Angassinerup imarisaa / nassuiaassisutullu periaatsit Nassuiaassilluni angallassinermi ilinniartup qularnaarlugu takutittariaqarpaa, nassuiaassisartutut periutsinik ilinniarsimaneq. Tassa imaappoq ilinniartup angallassinermini makkua takutissagai: Angallassassanut paatsoorneqarsinnaanngitsumik tikilluaqqusisinnaaneq Qassarissumik ersarissumillu oqalussinnaaneq Sila naapertorlugu atisalersorsimaneq Silap allanngorarnera naapertorlugu nuannersumik misigisaqartitsisinnaaneq Pisuutigaluni nassuiaasinneq walk and talk. Angallavissamik alanngaarinnissinnaaneq allattukkat atornagit. (Soorunami nassuiaassisartutut qupparsagaq nassaqattarneqarsinnaavoq, qiviallaavallaarnerli karakterimut ajortumik sunniuteqassaaq). Angallassisoqarsinnaasoq naammattumik ilikkagaqaataasumik, aliikkusersuiffiusumik, alutornarsinnaasunik sammisaqarnermik, aammalu pikialaarfittut pisut qimalaarsinnaallugit. Ukiut eqqortut allallu eqqortumik taasariallit, ilisimaarineri. 34

35 Nammineq pilersaarusiap (synopsis) tunniuteriikkap malillugu ingerlassinnaanera. Sullissilluarsinnaanermik piginnaasaqarneq, tassa imaappoq tikeraat pisariaqartitaannut qaammaasaqarneq. Nassuiaassilluni angallassineq torersumik naammassisinnaallugu. Isumassarsiorfik: Aka Høegh-ip silarsuaa nassuiaassilluni angallassineq Aka Høegh illoqarfimmilu suliai pingaarnerutillugit, kalaallit kulturiannut tunngatillugu eqqumiitsuliortarneq nutarpasissoq - aammali pinngortitaq uumasullu ilannguttarlugit. Ujarak aamma inuk eqqumiitsuliorneq piorsarsimassuserlu pingaarnerutillugit aammali kalaallit nunaata oqaluttuarisaanera, kiisalu aamma pinngortitaq uumasullu ilaatillugit. Illoqarfimmi pisuttuarneq nunasiaanerup oqaluttuassartaa pingaarnerutillugu kisiannili aamma eqqumiitsuliorneq piorsarsimassuserlu ilaatillugit aamma pinngortitaq uumasullu. Tasersuarmut pisuttuarneq pinngortitaq uumasullu pingaarnerutillugit kisiannili aamma oqaluttuarisaaneq piorsarsimassuserlu ilaatillugit aamma eqqumiitsuliorneq. Ilanngussaq 5: Tuluttut misilitsinneq 2013 Arktisk Guide Engelsk test Vedlagt en engelsk tekst med spørgsmål. Eksaminanden har 60 minutters forberedelse Eksaminationen varer 30 minutter Eksaminationen gennemføres via Skype eller telefon og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminator: Ulla Erup 35

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del

Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College Generel del 1. Indledning Studievejledningen angiver retningslinjer og rammer for Diplomuddannelsen i

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Najoqqutassaagallartoq Tentativt program Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Kalaallit Nunaanni Inuttut pisinnaatitaaffiit Nunallu inoqqaavisa pisinnaatitaaffii Seminar

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD)

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD) Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD) Hovedbekendtgørelse (EUD) nr. 1010 af 22.09.2014 og bekendtgørelse om prøver og eksamen nr. 41 af 16.01.14 og bekendtgørelse om karakterskala nr. 262 af 20.03.07

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015 GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Kommunomuddannelsen... 3

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Generelle indlæringsvanskeligheder

Generelle indlæringsvanskeligheder PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere