Forskersupport på Roskilde Universitetsbibliotek. Afrapportering Arbejdsgruppen for forskningsservice November 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskersupport på Roskilde Universitetsbibliotek. Afrapportering Arbejdsgruppen for forskningsservice November 2011"

Transkript

1 Forskersupport på Roskilde Universitetsbibliotek Afrapportering Arbejdsgruppen for forskningsservice November 2011

2 Indhold Formål og proces... 3 Baggrund... 4 Definition... 5 Vurdering... 6 Problemtype... 6 Serviceformat (betingelser for differentiering)... 6 Forretningsmodeller... 7 Alignment i forskningsmiljøerne Relation til andre services Implementeringsgrundlag Hovedelementer i forskersupport Organisering af forskersupport Pilot-projekter Anbefalinger opsummeret Referencer Bilag Bilag: Vurderingsmatrice

3 Formål og proces Med udgangspunkt i fokusområderne: Forskning, formidling og samarbejde i RUC s strategiplan 2015 (RUC, 2010), blev der i foråret 2011 nedsat en intern arbejdsgruppe på RUb, der målrettet skulle arbejde for kvalificering og præcisering af bibliotekets forskersupport-services. 1 Undervejs er udarbejdet en statusrapport, jf. bilag 1. Arbejdsgruppen har skiftevis afholdt orienteringsmøder, diskussionsmøder og produktionsmøder med ca. en måneds interval gennem hele projektperioden. Som forsøg har Videografen/Media-lab og tilhørende IKT været anvendt aktivt i mødeprocesserne. Forud for arbejdsgruppens virke har der, på baggrund af henvendelser fra forskningsmiljøerne, været igangsat en række pilotprojektlignende initiativer der har indgået som inspiration til mulige services. For redegørelse af omfang og udbytte af disse pilotprojekter jf. bilag 2. Arbejdsgruppen har via RUb s intranet Kommissorium Arbejdsgruppen skal gennemgå RUbs og andre danske og udenlandske bibliotekers portefølje om forskningsservice. Man skal i samme forbindelse undersøge eventuelle forretningsmodeller knyttet til forskningsservice Arbejdsgruppen skal invitere til samarbejde med RUCs forskerservice med det formål at koordinere serviceporteføljen Arbejdsgruppen skal på den baggrund og med udgangspunkt i eksisterende forskningsservice på RUb beskrive hvordan man sammen med forskningsmiljøerne kan lave et udbygget og sammenhængende tilbud om forskningsservice Arbejdsgruppen skal undersøge hvordan man systematiserer erfaringer med tilbud og efterspørgsel om forskningsservice, f.eks. gennem pilotforsøg Arbejdsgruppen skal undersøge hvordan tilbud om forskerservice kan bemandes med interesserede og kompetente medarbejdere. I lyset heraf skal arbejdsgruppen vurdere om der kan tilføres RUb nødvendige kompetencer. åbnet op for medinddragelse og engagering af bibliotekets øvrige ansatte. Endvidere har arbejdsgruppen været vært for en åben event for RUb-ansatte, hvor Lektor Ida Willig fra Journalistik, CBIT og Professor Hanne M. Dahl fra Socialvidenskab, ISG holdt oplæg om deres forskerhverdag. 1 Gruppen er sammensat af: Mikkel Hvidtfeldt Andersen (Projektleder), Tonie Asp (Projektleder), Karin Englev, Lars Jørgensen, Liselotte Nielsen, Lene Stampe og Sacha Zurcher. Alle arbejdsgruppens medlemmer har været involveret i undersøgelse, analyse samt udarbejdelse af denne rapport. 3

4 Baggrund Forud for arbejdsgruppens anbefalinger belyses, hvorledes praksiserfaringer og undersøgelser, internationalt, nationalt og lokalt kan benyttes, som forståelsesramme for en samlet strategi for forskningsunderstøttende tjenesters udformning, udvikling og organisation. Nyere undersøgelser af forskningssupport-services (RIN, 2009; RIN, 2011;Larsen, 2010) i forskningsbiblioteksregi peger entydigt i retning af, at den altafgørende faktor for succesfuld understøttelse af forskning er alignment, altså coherence between the library s identified roles and the prevailing or emergement needs of the academy and the institutional context (Lougee, 2009: 1). Dette illustreres når der fx på Utrecht University Library arbejdes med visionen om at, gøre forskningsbiblioteket til partner in science (Larsen, 2010:17). Det præciseres samtidig, at universitetsbiblioteker ikke længere kan rely on their value as stake-holder (Oakleaf, 2010:11), men i højere grad bør inkorporere et brugerparadigme som erstatning for det bibliocentriske arkivsyn. Flere af undersøgelserne har derfor forskerens præferencer for forskningsunderstøttende tjenester i fokus. Fælles for disse er konklusioner der agiterer for lokal forankring og differentiering af udbud (Feijken, 2011; RIN, 2011). Forskere går tilsyneladende ind for en cafeterie-model, hvor de kan håndplukke det de har brug for, når de har brug for det. Denne form for praksis stiller store krav til, at bibliotekerne synliggør deres services samtidig med at relevansen tydeliggøres. Med udgangspunkt i et litteraturstudie af nationale såvel som internationale erfaringer med forskningssupportservices fra forskningsbiblioteker i Danmark, Sverige, Holland og Australien (jf. bilag 5), samt evaluering af hidtidig praksis på RUb, placerer arbejdsgruppen sit perspektiv. I tråd med ovenstående, vil betegnelsen forskersupport blive anvendt frem for forskningsservice og lignende. Dette er af to grunde. For det første retter terminologien sig mod individuelle behov (undersøgelser viser at det skræddersyede foretrækkes og generisk service forkastes (jf. Carpenter, 2010;Drachen, 2011), og begrebet anerkender derfor den subjektive variation i forskningspraksis. For det andet kommunikeres det, at forskningsunderstøttende virksomhed ikke er et administrativt greb for at accelerere forskningsproduktionen, men en supportering med rødder i det enkelte forskningsmiljø og med den enkelte forsker for øje. 4

5 Forskningens cyklus Med et receptionsanalytisk perspektiv (Schrøder et al, 2003;Sepstrup, 2010), hvor modtageren er omdrejningspunkt for produkt- og formidlingsplanlægning og udvikling, tages der udgangspunkt i en cyklisk model for forskningsprocessens liv. Modellen har sin svaghed i og med forskningsprocessen sjældent fremstår ren og afgrænset, med definerbar påbegyndelse og afslutning, samt uden relation til andre forskningsprocesser. Til gengæld tillader det kobling af biblioteksfunktioner direkte til generelle aspekter ved forskning, hvorved det bliver et arbejdsredskab til, at positionere biblioteket som strategisk element for Figur 1 Forskningscyklus Lougee (2009) og (RIN, 2010) Formidling Publiceringsstrategi og registrering Ide Afdækning af forskningsfelt og ajourføring Forskning Håndtering af materialer, referencer og skriveproces forskningen. Modellen giver derfor blik for relationen mellem forskningsgrundelementer (afsøgning, indsamling, produktion og deling) og lader bibliotekets kompetencer og serviceområder kobles dertil. Definition Få universitetsbiblioteker arbejder med en definition af forskersupport - givetvis fordi disse synes vokset organisk frem som en del af det naturlige biblioteksvirke. Det er dog arbejdsgruppens opfattelse at en præcisering, om end værende rummelig, giver retning og fokus i prioriteringsøjemed. Hvor andre biblioteker (fx KUBIS) skelner mellem primære services, der sigter på at understøtte forskeren specifikt i rollen som forsker, og sekundære, der er services forbeholdt alle bibliotekets brugere inklusiv forskeren, advokerer arbejdsgruppen for, at forskersupport baseret på en definition der involverer tid og kompetencer er mere frugtbar. Jf. bilag 3 for uddybende argumentation. Forskersupport defineres som; Forskningsunderstøttende tjenester, der tillader forskeren at bruge mere tid på forskning og som befinder sig indenfor eller tangerende forskningsbibliotekets arbejdskompetencer (områder). 5

6 Vurdering Med udgangspunkt i kommissorium samt afsøgning af internationale og nationale erfaringer, opstilles parametre for udvælgelsen af konkrete services i en forskersupport-portefølje. Endvidere præsenteres en vurderingsmatrice der giver overblik over enkelte services i et prioriteringsøjemed. Hvor der ikke kan træffes en kvalificeret entydig vurdering fremføres en uddybning af konkrete forhold og potentielle afklaringsmuligheder. Følgelig uddybes de forskellige parametre som de enkelte services sammenlignes og vurderes i forhold til. For den samlede vurdering af samtlige services jf. bilag 4. Problemtype Den problemorienterede tilgang er et nyttigt redskab i den første prioritering af forskersupport-services, da man derved sikrer relevans for modtagerne af servicen og samtidig blotlægger mulige indsatsområder. Endvidere arbejdes således også i forlængelse af en inddragende og lokal forankring, da det er afgørende for den konkrete udformning af bibliotekets services, at der er et grundigt kendskab til problemets karakter set fra forskernes side. Hver enkelt service relateres derfor til en eller flere af følgende problemtypologier: Kommunikationsproblemer der mangler viden Ressourceproblemer der mangler tid eller midler Kompetenceproblemer der mangler kundskab Værdiproblemer der mangler vilje Relevansproblemer der mangler identifikation Serviceformat (betingelser for differentiering) En række af de eksisterende forskersupport-services på RUb antager allerede nu forskellige former. Dette er værd at fastholde. Således sikres fleksibilitet i forhold til efterspørgsel og forandringer i institutionelle betingelser, og det bliver samtidig muligt at adressere flere problemtypologier. Det ville være ideelt, men i praksis besværligt og omkostningsfuldt, at konstruere en portefølje der tager højde for forskelle i serviceringsbehov ved, at den enkelte forskersupport-service kan udbydes formet efter situation og behov. Derfor kan det overvejes at udarbejde formatstandarder for hver service. Disse bør ikke præsenteres som et egentligt menukort over for forskerne, men bør fungere som interne procedurer for inden for hvilke 6

7 rammer servicen kan skræddersys. Graden af differentieringen og tilpasning af servicen vil således hvile på valg af kommunikation i relation til det faglige indhold. Er der tale om en generisk service, der egner sig til massekommunikation (én til mange) i kurser eller workshops, eller er servicen mere ad-hoc- og kontekstafhængig, hvilket fordrer mere individuel og dialogbaseret kommunikation (én til én). Det er af stor betydning, at disse formater udspringer af målgruppernes behov og efterspørgsel, og at der organisatorisk er et indlejret fokus på dette perspektiv. Endvidere, og som følge af fokus på målgruppebehov, er et væsentligt succeskriterium hvorvidt serviceformatet formår at være i evig udvikling og tilgodese forskellige arbejdsformer, fagtraditioner, institutionelle rammer, personlige præferencer og uforudsigelige trendskift i forskningspraksis. For en yderligere operationalisering af service-formaterne, har arbejdsgruppen valgt at gruppere dem i følgende formater; 1) Instruktion, 2) undervisning og vejledning, eller 3) udførelse af opgave (jf. bilag 4). Forretningsmodeller Forbehold for prissætning Rapporten indeholder ikke konkret prissætning af forskersupport. Det vurderes nødvendigt med en grundig dataindsamling før eventuel prissætning af forskersupportservices kan foretages. Eksempelvis kunne costbenefit- eller Willingness-to-pay-analyser skabe øget klarhed, men de kan ikke stå alene. Det står ikke klart i hvilken udstrækning betaling for forskningsunderstøttende biblioteksservices generelt er en succes. Det Kongelige Bibliotek tager som det eneste danske forskningsbibliotek betaling for en række forskningsservices (jf. bilag 5). Andre steder som på Aalborg Universitetsbibliotek er man gået væk fra en sådan forretningsmodel, da man oplevede at det distancerede forskningsmiljøerne. I stedet finansieres forskersupport-enheden via tildeling af ressourcer i form af årsværk, hvilket har vist sig som en effektiv og succesfuld forretningsmodel. Denne form for ressourcefordeling mellem universitet og bibliotek tilgodeser ønsket om øget integration, da samarbejdet ikke blokeres af tilbagevendende diskussioner om finansiering, men i stedet baseres på præmisser om forskningskvalitet. Internationalt er betaling mere udbredt, men dette skal ses i relation til helt anderledes universitetskulturer og offentlige finansieringssystemer. Inspirationsværdien må her vurderes som begrænset såfremt den ikke knyttes til policy transfer analyser. Det er ikke tilrådeligt at adoptere forretningsmodeller direkte fra udenlandske forskningsbiblioteker, da deres institutionelle tilblivelse ikke er gennemskuelig samt at konkrete prissætninger fremstår arbitrære. 7

8 Værdisætning af tid som alternativ Arbejdsgruppen advokerer for at anvendt tid er en valid kategori at benytte, når man ønsker at estimere den opnåede virkning af en given forskersupport indsats. Effekten kunne opgøres således at; Udføres en service for forskeren, er anvendt forskersupport-servicetid = vunden tid til forskning. Undervises en forsker, er anvendt forskersupport-servicetid = mindst ½ x vunden tid til forskning. Værdisætningen af tid kan og bør suppleres med en kontinuerlig kvalitativ evaluering for, at give et helstøbt portræt af effekt, samt få blik for utilsigtede konsekvenser. Denne logik medfører eksempelvis at et totimers kursus i referencehåndtering for 10 forskere, frigiver mindst 10 forskningstimer. På baggrund af denne værdisætning anbefales det samtidigt, at der ikke initieres effektmålinger af forskersupport i relation til publikationsomfang og -kvalitet. En sådan korrelation kan betragtes som spekulativ. Differentieret forretningsmodel Dilemmaet som forsøges tilgodeset med en differentieret model, består i på den ene side, at opkræve betaling for services som forskere i dag ikke umiddelbart oplever som værende væsentlig for deres forskning, og som de givetvis må formodes at kunne leve uden og på den anden side at undgå ikke at kunne leve op til et eventuelt stigende efterspørgselspres. Sidstnævnte forekommer dog kun som et problem, såfremt biblioteket formår at opnå status i forskningsmiljøerne som en strategisk forskningsressource. Det understreges, at opkrævning af betaling for enkelte services formentlig ikke vil fremme denne kontaktskabelsesproces hvorfor biblioteket risikerer, at opfattes som varetagende egne økonomiske interesser, frem for at agere en egentlig partner in science. Det frarådes derfor entydigt at satse på betalingsordninger, og i stedet først og fremmest fokusere på en samlet finansiering af forskersupport. Det er arbejdsgruppens opfattelse at tre forskellige forretningsmodeller kan sameksistere, såfremt det er en prioritet at forskersupport skal kunne generere indtægt til biblioteket. Her følger opsummering af disse; 8

9 En differentieret forretningsmodel for forskersupport Model Fordele Udfordringer Eksempel Free-of-charge basissupport Grundydelse Lav tærskel for anvendelse Stærk branding Mulighed for tættere relationer til forskningsmiljøer Kan skabe behov Risiko for ressourceknaphed at sejre sig ihjel Kræver udvikling af kvalitetskriterier for minimumsydelser Crash-course i specifik database på 40 min Skitsering af litteratursøgningsstrategi Frikøb Skræddersyet support på timebasis Sikrer aktualitet og relevans Kan skabe behov Akkommoderer lokale behov for fleksibilitet Fremstår mere som leje end køb Bedste mulighed for indtægtsgivende konstruktion Kræver udvikling af kvalitetskriterier og standarder for betalingsservices Grænsen for hvornår RUb må opkræve betaling skal undersøges i hvert enkelt tilfælde. Support i forbindelse med opstart af forskningsprojekt. Udførelse af litteratursøgning og tilretning PhD.-on-demand; workshop + forberedelse Pay-per-session Fast pris for prædefineret opgaveløsning Genererer indtægter Gennemskuelighed Strømligning af support Kunne introduceres med gratis trial Kunne udbydes som klippekort en slags abonnement der sikrer fastholdelse af service Stor risiko at institutterne ikke vil betale for services som tidligere var gratis eller kan undværes. For nogle services kan der muligvis ikke opkræves betaling da de bliver betragtet som elementer af bibliotekets almindelige virksomhed. Kræver udvikling af kvalitetskriterier og standarder for betalingsservices Litteratursøgning; 2-3 databaser, 3 timer, 1 møde. Det årlige kursusprogram - med adgang for eksterne mod betaling Hver enkelt forskersupportservice bør vurderes nøje i forhold til ovenstående model. Ved valg af forretningsmodeltype(r) for de enkelte services bør der tages hensyn til medarbejderes kompetencer i at udføre opgaven og i forbindelse med standardisering af procedure og kvalitetssikring på produkt. Frikøb og pay-per-session har desuden de begrænsninger at de er administrativt tunge og kræver forskellig organisering alt efter institutternes forretningsgange. En free-of-charge grundydelse vil for flere forskere givetvis være utilstrækkelig i omfang og indhold og man vil derfor ikke opnå den optimale support. Derfor er det arbejdsgruppens anbefaling at der i stedet arbejdes med nedenstående forretningsmodel, hvor ressourcer allokeres fra universitetet til bibliotekets forskersupport. 9

10 Forretningsmodel: årsværk Model Fordele Udfordringer Eksempel Tildeling af årsværk Nem adgang for alle Stærk branding Bedste mulighed for tættere relationer til forskningsmiljøer Kan skabe nye behov Gennemskuelighed Strømligning af support Kræver udvikling af kvalitetskriterier for minimumsydelser Dokumentation af effekt Anbefalede pilotprojekter for forskersupport (jf. side 14) Estimeret ressourceforbrug 1 årsværk Alignment i forskningsmiljøerne Her vurderes det hvorvidt forskersupportservice lader sig placere i forlængelse af forskningsmiljøernes praksis. Det vurderes som enten: ja, noget, nej eller vides ikke og er baseret på arbejdsgruppens estimat. Det bør være en kommende arbejdsopgave at gå mere i dybden med forskelle i forskningsmiljøer på RUb. Jf. bilag 6 for oversigt over forskningsgrupper og -miljøer. Alignment fordrer en proaktiv tilstedeværelse i de fysiske miljøer og synlighed i de fora hvor forskerne befinder sig, da support needs to be based upon a close understanding of the researchers work ( Feijen, 2011:22). For at sikre udbredelse og anerkendelse af bibliotekets serviceydelser, er der endvidere behov for en diskussion af (og samlet strategi for) bibliotekets brand. Branding by doing (service), suppleret med information i nærmiljøerne og på institutwebsider er en mulighed. Kompetencer der understøtter alignment Biblioteket bør i forskersupport-øjemed have fokus på at rekruttere og udbygge eksisterende kompetencer med fagdisciplinære kompetencer. For at forskersupport skal have et fundament der anerkendes på de enkelte uddannelser, må biblioteket opbygge sine services rundt om et fagligt fællesskab med uddannelserne. Dette betyder at biblioteket nærmer sig forskningsmiljøerne kulturelt og organisatorisk. Forskersupports organisation kan imitere forskeren og dennes fleksible arbejdsorganisering. Hermed låner forskersupport så at sige autencitet fra fagmiljøerne og vil have nemmere ved at opnå accept i blandt forskerne. Imitationen bør ikke kun foregå tidsmæssigt, men også kulturelt og indholdsmæssigt. 10

11 Partnerskab, ikke konsulentvirksomhed Afventen eller envejskommunikation i form af enkeltstående kurser, forstærker ikke konceptet om et partnerskab, men snarere forståelsen af biblioteksservices som et spørgsmål om konsulentbistand og en konsulent kan undværes. Partnerskabsmetaforen bygger på gensidig afhængighed og en intention om ligeværd, hvor forskeren bliver uløselig afhængig af bibliotekets services (abstrakt vision), men også at biblioteket i sin organisering af forskerservices lader sig underkaste fagmiljøernes interne logik og forskningsmiljøernes foranderlighed. En sådan formalisering skaber institutionel forankring og dermed legitimitet. Bibliotekets fagmedarbejdere indgå i arbejdet med at styrke alignment, indgå i forskningsmiljøerne, ved nogle gange noget så simpelt som at befinde sig der fysisk, andre gange mere formelt ved at indgå med en formel rolle i forhold til forskningsskolerne, undervisningsplanlægning/udførelse eller som ressource på forskningsprojekter 2. Det må i denne sammenhæng pointeres, at alignment på undervisningsunderstøttende services (og ikke direkte forskningssupporterende) også kan have en særdeles positiv spin off på attituden over for biblioteksinvolvering i forskningshenseende. Relation til andre services Det er grundantagelsen, at jo flere berøringsflader en service har til andre, jo nemmere lader den sig indordne bibliotekets eksisterende serviceopgaver. Når dette er tilfældet har biblioteket større forudsætninger for, at yde den pågældende service og des nemmere har den ved, at blive anerkendt internt som en fornuftig biblioteksopgave. Det anses derfor som ønskeligt at en service knytter sig til andre ved enten, at være delelement af eller overbygning for andre. I effektiviseringsøjemed må dette endvidere antages at være en gevinst. Implementeringsgrundlag Dette parameter belyser bibliotekets organisatoriske og kontekstafhængige forudsætninger for implementering af den enkelte service. Endvidere tilknyttes mulige pilotprojektidéer. Det vurderes hvorvidt den enkelte service timing-mæssigt bør være et fokus for forskersupport på RUb eller, hvor det på baggrund af nationalpolitiske direktiver, ikke vil være rationelt på nuværende tidspunkt at igangsætte lokale initiativer. Herunder indtænkes DEFF-programgruppernes fokusområder såfremt muligt jf. bilag 7. 2 Som eksempelvis forskningsprojektet Kollaboratorier på Roskilde Universitet V. Simon Heilesen. Et projekt der også involverer bibliotekets MediaLab og informationsspecialister. 11

12 Hovedelementer i forskersupport På baggrund af vurderinger af de enkelte services opstilles her en prioriteret liste over anbefalede indsatsområder/hovedelementer i forskersupport-services, organiseret i relation til modellen for forskningscyklus (s. 5) og prioriteret i forhold til vurderingsparametre (s. 6-11). Inddelingen skal ses som anbefalinger til tre hovedsatsningsområder, hvor de respektive underpunkter udgør mulige elementer i en sådan portefølje. Listens indholdselementer har gensidige berøringsflader, hvorfor de kan og bør sammentænkes i forskellige formater. Figur 2 Forskersupport services Forslag til indsatsområder på RUb 1. Søgningsservice a. Litteratursøgninger 2. Workflowservice a. Systemer og værktøjer i. Referencehåndtering ii. Databasebrug iii. Alertservices iv. Analytiske værktøjer 3. Publiceringsservice a. Publicering i. Rettighedsorientering ii. Author-workshops iii. Artikelplaceringshjælp b. Forskningsformidling i. Professionel kommunikation ii. Præsentationsteknik iii. Nye kommunikationskanaler * Servicebetegnelser er vejledende og ikke gensidigt udelukkende. De må læses som oplæg til konkrete serviceområder snarere end præcise terminologier i en portefølje. 12

13 De to første hovedelementer i forskersupport-services: Søgningsservice og Workflowservice er udvalgt da de scorer højest på vurderingsparametrene (jf. Bilag 4), og på baggrund af arbejdsgruppens oplevede efterspørgsel fra forskerne, samt ud fra andre bibliotekers undersøgelsesresultater af målgruppens behov (Drachen, 2011; Carpenter, 2010). Det er services som biblioteket allerede tilbyder i forskellige formater, men som bør kvalificeres yderligere og gøres mere målrettede gennem analyse og samarbejde med RUC s forskningsmiljøer. Det tredje indsatsområde: Publiceringsservice er valgt fordi der her er tale om et vækstområde, som flere undersøgelser påpeger, at det kunne være givtigt at styrke og udvikle yderligere. Blandt andet angiver mange forskere, at de er usikre på artikelgenrens karakter, og forvirrede over hvordan de bedst kommunikerer deres resultater (Butterworth, 2009; RIN, 2011). Lige som der er en øget bevidsthed blandt forskere, videnskabsjournalister og andre formidlere om, at udbrede forskningsresultater til nye målgrupper, og publicere via alternative kommunikationskanaler 3. Set i lyset af denne udvikling anbefales det, at biblioteker i højere grad udnytter deres viden om citationspraksis, authorguidelines, impact factor, Open Access og digitale medier til at fremme videnskabelig kommunikation. Dette fokus understøttes også i DEFF-regi, hvor der netop pt. iværksættes projekter med fokus på bl.a. forskningspublicering og rettighedsinformation (jf. bilag7, bilag 8), som RUb sideløbende kan drage nytte af. Denne tværfaglige og tværinstitutionelle interesse for området, gør det til en oplagt case for at påbegynde pilotprojekter med øget samarbejde, inddragelse og koordinering med eksterne samarbejdspartnere på (fx Akademisk IT) og uden for universitetet (fx forlagsrepræsentanter, eksterne konsulenter, eller lektorer fra andre universiteter). Da det ikke har været muligt inden for arbejdsgruppens afsatte tidsramme, at foretage lokale systematiske undersøgelser i forskningsmiljøerne af arbejdsprocesser, målgruppebehov og ønsker, anbefales det, at de netop skitserede indsatsområder og organiseringen af forsker-support knytter an til at indgå i egentlige pilotprojekter. Dette understøtter samtidig kommissoriets formulering om, systematisering af erfaringer med tilbud og efterspørgsel. Organisering af forskersupport Den nuværende organisering af faglig support, hvor enkeltpersoner ud fra deres faglige kompetencer har et individuelt ansvar for indkøb af materiale, kontakt, markedsføring og udførelse af bibliotekets services over 3 Konferencen When science meets the headlines, Okt Experimentariet. 13

14 for de enkelte fag/institutters forskningsmiljøer, kan virke uhensigtsmæssig, når visionen er, at biblioteket skal arbejde innovativt og kunne tilbyde en hel portefølje af services samt systematisk samtænke erfaringerne fra disse projekter. I stedet bør organiseringen af dette arbejde tage et mere kollaborativt udgangspunkt, hvor der tages højde for at udviklingsarbejde og innovationsprocesser kræver bredere rammer og tværfaglig organisering, der kan håndtere uventede problemer og i højere grad imødekomme de nye muligheder der måtte opstå. Team-organisering har store fordele (Lantz, 2011). I forhold til forsker-support mener vi også, at der kan identificeres mange umiddelbare fordele ved denne arbejdsform: Bedre platform for generering af viden, udvikling og videndeling Bedre backup muligheder i de enkelte teams, da flere varetager kontakt og undervisning. Gør det lettere at differentiere services, idet flere kompetencer er repræsenteret. Opnår en bedre og bredere udnyttelse af medarbejdernes kompetencer Mulighed for større indflydelse på arbejdets indhold og dermed en højere grad af ejerskab blandt de involverede medarbejdere. På den baggrund og med udgangspunkt i definitionen af forskersupport, der har fokus på kompetencer, er det arbejdsgruppens anbefaling, at man arbejder væk fra en mere hierarkisk organisering med skarpe skel mellem faggruppernes ansvarsområder og arbejde, og frem mod en model, der søger at inddrage så mange medarbejderes kompetencer som muligt. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der sammensættes 1-2 teams på forsøgsbasis i tilknytning til de to skitserede pilotprojekter, der vil have ansvaret for at organisere og supportere forskerne i forhold til udvalgte institutter (CBIT og ISG). Disse teams bør sammensættes på tværs af faggrupper og eksisterende afdelinger - ud fra et ønske om at dække så mange af de efterspurgte kompetencer og aspekter af forskersupport som muligt. Som minimum bør én repræsentant (gerne flere) for alle processer være deltagende; proces-, udlån-, vejledning-, undervisning- samt fagreferent/informationsspecialist. 4 Det er ligeledes arbejdsgruppens anbefaling, at der nedsættes et udvalg hvis opgave i første omgang er, at sammensætte teams og koordinere pilotprojekter. De oprettede teams referer til forskersupport-udvalget, der også bør være repræsenteret ved KOU. Det anbefales samtidigt, at forskersupport-udvalget i hele projektfasen indtænker muligheder for at tiltrække universitets kandidatstuderende som samarbejdspartnere. Biblioteket kan drage stor nytte af de 4 Hvor vidt teamorganisering også bør eksperimentere med ændringer i den fysiske indretning internt på biblioteket, afhænger nok af hvorvidt teamdeltagernes øvrige arbejdsopgaver kan indplaceres i teamstrukturen. Det er imidlertid velkendt, at effektive og innovative læringsmiljøer er baseret på muligheder for daglig social interaktion, idéudveksling og sparring mellem teamets deltagere. (Lantz, 2011:79) 14

15 studerendes analytiske evner og opdateret viden, og omvendt kan de studerende få adgang til gode cases og velvillige empiri-deltagere. Udvalget bør derfor udarbejde materiale og oplæg til undersøgelser, der kan formidles via RUC s projekt forum, studentervæksthuset SHEIK 5 og via faglige kontakter til vejledere. Pilot-projekter Det vurderes, at de skitserede projekter vil kræve tilførsel af et årsværk til biblioteket. Denne vurdering skal ses på baggrund af de to projektdesign, der dels har fokus på integrering, synliggørelse og tilstedeværelse i miljøerne, og dels på koordinering af udviklingsopgaver, intern organisation samt samarbejde med forskere og administrative enheder på RUC. Målrettet indsats for PhD forskerskolerne (Pilotprojekt på CBIT, ISG og evt. ENSPAC) Arbejdsgruppen anerkender, ligesom flere biblioteksundersøgelser (Drachen, 2011; Carpenter, 2010), vigtigheden af at der etableres et stærkt og proaktivt samarbejde mellem bibliotek og universitets fremtidige forskere - PhD erne. En målrettet indsats mod denne gruppe, vil samtidig have afsmittende effekt blandt de studerende, som PhD erne vejleder (Stube, 2011). I løbet af arbejdsgruppens virke er der allerede etableret en god kontakt til forskerskolerne på CBIT og ISG og der er opnået mange gode erfaringer i forbindelse med afholdelse af kurser og workshops. Disse kurser har fået gode evalueringer og efterspørgelsen fra forskerskolerne vokser (bilag 9, bilag 10). Det er værd at bemærke, at på RUb rekvireres kurserne på forskerskolernes eget initiativ på baggrund af en peer-to-peereffekt, hvor bibliotekets services anbefales internt hvilket samtidig sikrer, at behov for og ønsker til indhold af kurser og workshops er lokalt forankret i forskningsmiljøerne. Denne succes bør biblioteket udnytte og udbygge derfor anbefaler vi et pilotprojekt, der søger at udvikle og målrette forsker-support i forhold til PhD-skolerne. Udover udgangspunktet i de tre indsatsområder, anbefaler vi at pilotprojektet samtidig omfatter: Udbyggelse og forbedringer af workshops. Et oplagt fokusområde bør være at søge at implementere kurserne i de kursusrækker som allerede eksisterer for PhD er, samt arbejde for at kurserne som standard udløser ECTS-point. Eksperimentere med bedre markedsføring af bibliotekets eksisterende ressourcer og tilbud, samt gøre organiseringen og præsentation af relevante databaser, samarbejdsværktøjer og softwareprogrammer, mere kontekstnær og fleksibel. 5 Se 15

16 Udbyggelse af Partners in science tankegangen, hvor biblioteket i højere grad bliver en integreret enhed på institutterne evt. med faste mødedage. Udarbejdelse af nye services der supporterer PhD er. Som eksempelvis Københavns Universitets nye tiltag om obligatorisk kursus i forskningsetik for PhD-studerende. De fagansvarlige bør i højere grad deltage i de øvrige PhD er arrangementer og kurser. Indtænke erfaringer fra DEFF projekter. Blandt andet AUB samarbejde med Oslo s Unibib om E- læringskurser for PhD er og digitale evalueringsværktøjer. Deltagelse i EU-forskningsprojekt på CBIT Flere institutter på RUC ansætter sine egne forskersupportmedarbejdere, der skal understøtte fundraising, budgettering og profilering af instituttets forskningsprojekter. I arbejdsgruppens statusrapport opridses det, hvorledes der ikke er sammenfald mellem bibliotekets og universiteters services på dette område, ligesom der opstilles en model for et integreret samarbejde. (jf. bilag 2 ). Der anbefales på baggrund af arbejdsgruppens kontakt til CBITs forskersupportenhed at opstarte et pilotprojekt med fokus på integration mellem RUbs forskersupport, CBITs forskersupport og en forskergruppe - i relation et kommende EU-forskningsprojekt der løber fra 2012 og 3 år frem. Et sådan pilotprojekt vil give bibliotekets forskersupport-enhed en unik mulighed for på nært hold og i gennem en længere tidsperiode, at følge et helt forskningsprojekt, og afprøve potentialet af bibliotekets workflow-services (jf. figur 2) i tæt kobling til grundprocesserne i forskningen på universitetet. Ligesom især relationen mellem søgnings-service (jf. figur 2) og fundraising vil kunne skabe nye indsigter og synergier. Et sådan pilotprojekt vil sikre, at vi får fremtidssikret indhold og substans i det videre arbejde med bibliotekets forskersupport, med fokus på at afprøve forskellige typer af organisering, formater og services i vores portefølje. Ligeledes vil de deltagende forskere og instituttet forpligte sig på, at bidrage til bibliotekets vidensindsamling og løbende evaluering af et sådan pilotprojekt. 16

17 Anbefalinger opsummeret Tre indsatsområder Søgningsservice, workflowservice, publiceringsservice anbefales som satsningsområder. Disse kan optræde uafhængigt eller i sammenhæng og kan derfor vægtes forskelligt hvad angår ressourcespørgsmål. Etablering af permanent forskersupport-udvalg at der nedsættes et udvalg hvis opgave i første omgang er, at sammensætte og koordinere pilotprojekter, indsamle data om forskerbehov. Brug af 2012 som test- og implementeringsår Primo 2012 bør biblioteket være klar til at opstarte og afprøve services inden for satsningsområderne. Ved udgangen af 2012 bør foretages en omfattende evaluering af pilotprojekter, status på satsningsområder, organisering og forbrug af ressourcer, samt forskernes brugerinput. Og på den baggrund udarbejdes en samlet forskersupport-portefølje. Organisation i teams Forskersupport bør organiseres i teams med specifik tilknytning til de enkelte institutter, der arbejder på tværs af bibliotekets øvrige organisation. Dette sikrer fleksibilitet, ejerskab, lokal forankring, troværdighed og øger potentialet for adoption af services i forskningsmiljøerne. Igangsætning af to pilotprojekter 1) PhD-skolerne: samarbejde med forskerskolerne. CBIT, ENSPAC og ISG har vist interesse. 2) EU-forskningsprojekt: integration mellem RUbs forskersupport, CBITs forskersupport og en forskergruppe. EU-projektet løber fra 2012 og 3 år frem. Forretningsmodel for forskersupport Det anbefales at der arbejdes med en forretningsmodel, hvor ressourcer i form af årsværk allokeres fra universitetet til bibliotekets forskersupport. Alignment med forskningsmiljøerne Bibliotekets kompetencer bør være strategisk element i forskningen partners in science. Proaktiv tilstedeværelse og synlighed er nøgleord. For at sikre udbredelse og anerkendelse af bibliotekets serviceydelser, er der er generelt brug for en diskussion af (og samlet strategi for) bibliotekets brand. 17

18 Referencer Carpenter, J., et al (2010). Researchers of Tomorrow: Annual report JISC. Drachen, T. M., et al. (2011). Information behaviour and practices of PhD students. KUBIS. EDUCAUSE. (2011) Horizon Report. The New Media Consortium Feijen, M. (2011). What researchers want. SURFfoundation. Larsen, A. V., et al. (2010). Analysis of Research Support Services at international Best Practice Institutions. KUBIS. Lantz, A. (2011). Teamwork on the line can pay off down the line. Journal of Workplace Learning, 23(2) Lougee, W. (2009). The diffuse library revisited: aligning the library as strategic asset. Library Hi Tech, 27(4), Oakleaf, M. (2010). The value of Academic Libraries: a comprehensive research review and report. Association of College & Research Libraries (ACRL). Politiken. (2011). Om jeg skal forske i dag? Debatsektion, , S. 6 Research Information Network (RIN). (2007). Researchers use of academic libraries and their services. CURL. Research Information Network (RIN). (2009). Communicating knowledge: How & why UK researchers publish & disseminate their findings. JISC. Research Information Network (RIN). (2011). The value of libraries for research and researchers. RLUK. Roskilde Universitet. (2010). Strategi 2015: RUC under forandring. Scrøder et al. (2003). Researching audiences. Arnold Press. Sepstrup, P. (2010). Tilrettelæggelse af information: kommunikations- og kampagneplanlægning. 4.udg. Academica. Stube, H. & Winther Johannsen, T. (2011). Biblioteket og basisuddannelsen: et afgangsprojekt om informationssøgningskompetence. 18

19 Bilag 19

20 Status ud fra vurderingsparametre Bilag 4. De enkelte services i henhold til parametre (Vurderingsmatrice) Service (a-z) Problemtype Serviceformat Økonomi Alignment Relation til andre services Implementeringsgrundlag Alertservices Ajourførsel via fx RefAware - Relevans - udføres for - Lav driftsomkostning - Evt. betalingsservice: pr session, pr abonnement noget Publiceringsservice, Litteratursøgning, Bog og artikelbestilling Godt: RefAware er allerede tilgængeligt. Efterspørgsel kendes ikke og kan være et problem. Artikelplacering Servicepakke med citationsanalyse, Stola, BFI og rapportering mfl. - udføres for - Lav driftsomkostning - Evt. betalingsservice: pr session, ja Bibliometrisk analyse og impactservice Godt. Biblioteket besidder kompetencer og værktøjer. Kan indtænkes under samlet publiceringsservice. Author-workshops Bibliotek, forlag og redaktør: om udgivelse. - undervisning - Lav etableringsomk. - Evt. betalingsservice: åbent arrangement, rabat til RUC ere ja Publiceringsservice, Forskningskommunikation Godt. Fungerer allerede. Kunne koordineres med PhD skolerne som ECTS-givende kursus. Bibliometrisk analyse og impactanalyse evt som de laf artikelplacering-service - udføres for - Lav driftsomkostning - ingen etableringsomkostning - Evt. betalingsservice: pr session, noget Artikelplaceringshjælp Godt: Kræver formalisering i pakker af eksisterende services. Smal service. Efterspørgsel kendes ikke og kan være et problem. Bog og artikelbestilling Proaktiv kontakt til forskningsmiljøer og phdskoler (formalisering af fagref/inf.spec opgave) - Lav driftsomkostning. - Ingen etableringsomkostning ja Forskerkontaktperson. Præsenssamling. Godt. Kræver tilknytning til forskningsmiljjøerne. Kan tillige anvendes som indgang til disse. Effektivisering af indkøb via brugerkvalificering. Data management / data storage Opbevaring mv af. primær- / metadata - relevans - værdi? - kommunikation - udføres for - Høj driftsomkostning - Høj etableringsomk. - Evt. betalingsservice: pr session, Nej E-research Mindre godt: Der mangler endnu viden om form, indhold og effekt. Bør koordineres i DEFF regi. Databasesupport Specialiseret hjælp til den enkelte bibl.-database - Lav driftsomkostning er. - Evt. betalingsservice: pr session, noget Litteratursøgning, Artikelplaceringshjælp, Publiceringsservice, Forskningskommunikation Godt. I forlængelse af allerede etablerede servicering. Efterspørgsel kendes ikke og kan være et problem. E-research-support Promovering af online forskningsmiljøer (VRE) og andre forskningsværktøjer (som Nvivo 9 og Atlas 10) - Relevans - Lave til høje etableringsomkostninger, alt efter software. - Lav til høje driftsomkostning alt efter abonnementer - Evt. betalingsservice: pr session noget Forskningsformidling, ITsystemhjælp, Work flow generelt, referencehåndtering, Open Access Middel godt. Mangler kompetencer. Bør som udgangspunkt varetages i DEFF regi først. Efterspørgsel er kraftig stigende. Vil udgøre nyt arbejdsområde. Der kan evt. satses på opensource løsninger.

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter Hvem er Crevato Crevato er et professionelt konsulenthus der bistår danske og internationale virksomheder i forbindelse med: Strategi Portefølje

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Styregruppen for National Data Management Diskussionsoplæg vedr. strategiske indsatsområder

Styregruppen for National Data Management Diskussionsoplæg vedr. strategiske indsatsområder Styregruppen for National Data Management Diskussionsoplæg vedr. strategiske indsatsområder Af kommissoriet fremgår, at Styregruppen skal levere et udkast til en National strategi med handlingsplaner og

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Peter Flodin Bibliotekschef Side 1 Lancering af DEFF-strategi 2011-2016 8. Marts 2012 Programgruppens

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

2. Semesterlitteratursamling kviklån, brugerannotationer i katalogen (tags/ sociale teknologier)

2. Semesterlitteratursamling kviklån, brugerannotationer i katalogen (tags/ sociale teknologier) Københavns Universitets Biblioteks- Informationsservice KUBIS KUBIS Samf - Tina Pipa, fakultetsbibliotekar Årsberetning KUBIS Samf 2010. 2010 har været et år hvor Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere

Strategi. for bibzoom.dk. BibZoom.dk. Herning Bibliotekerne Odense Centralbibliotek Statsbiblioteket

Strategi. for bibzoom.dk. BibZoom.dk. Herning Bibliotekerne Odense Centralbibliotek Statsbiblioteket Strategi for bibzoom.dk 2011 - strategi 2011 side 2 Strategi for bibzoom.dk 2011 godkendt af ledelsen den 8. december 2010. Indhold Mission... 3 Vision... 3 Overordnet strategi... 3 Organisering... 3 Ledelsen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Danida Fellowship Centres interne strategi 2013-16

Danida Fellowship Centres interne strategi 2013-16 Danida Fellowship Centres interne strategi 2013-16 Danida Fellowship Centres vision: Vi sikrer udvikling gennem forskning og uddannelse Danida Fellowship Centres mission: 1. DFC sikrer, at uddannelsesaktiviteterne

Læs mere

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring?

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring? Porteføljestyring Julie Becher 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus Hvad er porteføljestyring? At få overblik over den samlede portefølje af projekter At sikre at projekterne understøtter de

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere