18. januar Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Gitte Knudsen, Lars Ellehøj, Jakob Vejlø, Ulrik Hedegard og Marianne Aagaard

Transkript

1 18. januar 2010 Undervisning af anbragte børn. Det har været et ønske fra skolerne, FagU, BUR og Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier, at der blev udarbejdet en procedure for undervisning af anbragte børn. Første møde blev afholdt med følgende deltagere: Børnehusleder Lars Ellehøj, børnehusleder Gitte Knudsen, Konsulent Helle Kjærhus, PPR-leder Jakob Vejlø, fagchef Tonni Jørgensen, fagchef Jørgen Kyed, centerleder Åse Reck og skoleleder Marianne Aagaard. Der var afbud fra skoleleder Ulrik Hedegaard. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Gitte Knudsen, Lars Ellehøj, Jakob Vejlø, Ulrik Hedegard og Marianne Aagaard Opgaven for arbejdsgruppen blev således: At beskrive, hvordan det gode samarbejde sker mellem Fag U BUR Skole anbringelsessted når et barn/ung er matchet til døgnanbringelse fx et opholdssted, døgninstitution, familiepleje eller Børnehus. forløbet herefter når den unge skal videre At beskrive de gensidige forventninger Samarbejdet med forældrene Plan for den unge Den unges inddragelse Hvem kontakter hvem Hvem gør hvad Hvordan skabes det bedst mulige undervisningstilbud og hvordan samarbejdes der efterfølgende Kan det være hjælpsomt også, at holde forældremøde på opholdsstedet/børnehuset. Indledning: Den sande opdagelsesrejse består ikke i at udforske nye lande, men i at se verden med nye øjne. Marcel Proust 1

2 Et bærende element i den sammenhængende børne- ungepolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune er, at flest mulige af de opgaver, der kan løses i nærmiljøet rent faktisk også løses her. Blandt andet derfor er et stadigt stigende antal af Faaborg-Midtfyn Kommunes anbragte børn og unge anbragt i nærmiljøet. Den sammenhængende børne- ungepolitik beskæftiger sig endvidere med uddannelse som en afgørende faktor for at klare sig godt i livet. Børn og unge er forskellige. De vanskeligheder og problemstillinger, der gør at børn og unge er anbragte betinger derfor en differentieret tilgang til den måde, som opgaven med at sikre det enkelte barn/ den enkelte unge det bedst mulige undervisningstilbud søges løst på. Det er derfor en vigtig pointe, at tilgangen til denne opgave, der ligger imellem alle aftaleholdere, er præget af dialog, kreativitet og gensidig nysgerrighed. Fælles for anbragte børn og unge i al deres forskellighed er, at de, om nogen, har brug for at tilegne sig redskaber til at kunne klare sig godt igennem tilværelsen. Det er derfor helt afgørende, at disse børn og unge fuldfører deres skolegang og kommer videre i uddannelsessystemet. Formålet med nærværende notat er at skitsere vigtige opmærksomhedspunkter omkring undervisningen af anbragte børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune samt at skabe grundlag for en rolle- og forventningsafstemning på tværs af de aftaleholdere, der vil være blandt de vigtigste aktører i dette felt. Endvidere er det formålet at beskrive en fælles guideline til Den Gode Sag i bestræbelserne på at samle alle kræfter på tværs af sektoransvarlighed for, i fællesskab, at give kommunens mest sårbare børn og unge det bedst mulige undervisningstilbud. Arbejdet med og omkring den unge tager udgangspunkt i en anerkendende pædagogik. Samarbejdet mellem bosted og skole tager afsæt i barnets udfordringer. Beslutning vedrørende iværksættelse og ophør af en foranstaltning træffes i Matchmødet. I det følgende skitseres en procedure for, hvordan parterne omkring et barn /ungt menneske samarbejder for at give den bedst mulige skolegang. Før møde i Matchteam: FagU og BUR kan foretage indledende overvejelser og kontakter til skole inden matchmødet. FagU s forberedelse af Matchmødet: FagU tager kontakt til potentielle skoler med henblik på at kvalificere endelig beslutning om skoleplacering. Tilbud og økonomi er afklaret inden eleven begynder på skolen. BUR s forberedelse: Socialrådgiver afdækker barnets/forældrenes tidligere relationer til potentiel skoletilbud. I det følgende er udfærdiget et skema, hvor det fremgår hvilke mødetyper samt deres formål der kan komme i spil. Ligeledes fremgår det også af skemaet, hvem deltagergruppen er og hvem der er ansvarlig for aftaler og det videre forløb. 2

3 Møde Formål Deltagere Præmisser Ansvarlige Matchteam At afklare barnets bosted og skolegang Professionelt møde på skolen At planlægge elevens opstart på skolen samt aftale dato for følgende møder: skolestartsmødet, opfølgningsmøde og statusmøde. Aftale sparringsforløb med PPR. Souschef for BUR, Anbringelseskonsulent fra BUR Leder af Center for opholdssteder og konsulent fra FagU Lederen fra bostedet, socialrådgiveren, skoleledelsen og skolens kontaktperson Evt. SFO PPR-medarbejder Deltagerne er ansvarlige for at give forældre, skole, bosted samt det faglige bagland besked vedr. beslutningen Skolelederen indkalder Skolestartsmøde - At tilrettelægge skolestarten, så den bliver bedst mulig for eleven - at afklare forventninger til hinanden. - at aftale plan for de første 3 måneder - at aftale opfølgningsmøder - at klarlægge fokuspunkter - at afklare hvordan den nye klasse skal tage imod eleven samt om kontaktpædagogen fra bostedet deltager i de første skoledage. Forældre informeres om de forskellige typer af samarbejdsmøder Eleven, forældre, skolens ledelse, klasselærer, skolens kontaktperson, evt. SFO, PPRmedarbejder og repræsentant fra bostedet. Et barn kan ikke begynde på skolen, før dette møde har fundet sted. Der udfærdiges en tydelig og gensidig forpligtende plan for skolegangen med afsæt i den unges kvalifikationer og kompetencer. indkalder. Lederen fra bostedet har referatpligten til forældrene, hvis de ikke deltager i mødet. Skolen tager referat fra mødet. Referatet sendes til alle mødedeltagere, herunder også eleven. Den unge skal være engageret i og ansvarlig for planen for skolegangen 3

4 Hjemmebesøg Samtaler Opfølgningsmø de Efter behov Statusmøde efter 3 måneder At give klasselæreren kendskab til den unges bosted samt, at den unge mærker, at klasselæreren interesserer sig for hans baggrund og bosted Et udvidet skolehjemsamarbejdet At følge op på planen for skolegang At alle parter bliver informeret om og får mulighed for at drøfte skoleudtalelsen og de tre første måneder på bostedet, samt det videre forløb. Der er tale om et helhedssyn på barnet/den unge. Skoleudtalelsen er skrevet med en anerkendende tilgang. Hvad er lykkedes og hvad er udfordringerne? kontaktpædagogen, evt. SFO og klasselæreren forældrene, bostedets kontaktpædagog og skolen forældrene, skolens ledelse, klasselærer, skolens kontaktperson, PPRmedarbejderen, kontaktpædagog fra bostedet, UUvejleder, socialrådgiver forældre, ledelse og/eller kontaktpædagog fra bostedet, skolens ledelse, klasselærer og kontaktperson og socialrådgiveren. PPR-medarbejderen, hvis det er relevant. Besøget afvikles inden for de første 14 dage Fokus på det der er lykkedes Mødet foregår på bostedet. Skolen udfærdiger en skoleudtalelse, som sendes til samtlige deltagere inden mødet. Inden mødet har skolen på forhånd gennemgået udtalelsen med den unge. Sendes desuden til FagU hvis der er behov deres deltagelse i skoleopfølgnings -møde Klasselæreren og lederen fra bostedet Bostedets leder 4

5 Opfølgning på skoledelen efter 3 måneder. Fagligt skolemøde En fremadrettet anskuelse på undervisningens tilrettelæggelse på basis af de erfaringer og den viden, der er opnået. FagU, PPR, skoleledelsen, klasselærer, skolen, kontaktpædagog fra bostedet. FagU konsulent deltager ad hoc. Hvis det er mest hensigtmæssigt foregår dette møde på bostedet i forlængelse af statusmødet. Ellers foregår mødet på skolen Samarbejdet mellem skole og bosted: Ud fra de aftalte mål for eleven forventes det, at der foregår en vedvarende dialog og erfaringsudveksling mellem skole og bosted. Logbogen på skoleintra er et oplagt hjælpemiddel i dette samarbejde. Et lærerteam kan på skolelederens foranledning modtage råd og vejledning fra PPR på strategien ved en bestemt problematik i skoledelen. Møde Formål Deltagere Præmisser Ansvarlig Samarbejdsmøder/fagfaglige Skolelemøder delsen Praktisk pædagogisk, lærerfaglig og PPR-faglig tilgange bringes i spil - at skabe et refleksivt rum for de fagfaglige personer. Lærerteam, kontaktpædagog fra bostedet, kontaktperson fra skolen, PPRmedarbejder, FagU Driftsorienterede og målrettet arbejdet i hverdagen. PPR eller FagU kan inddrages som mediator. Udslusning En videreformidling af erfaring og viden omkring den unge er af stor betydning for det videre forløb. Dette gælder både overgangen fra 9. klasse til 10. klasse og ved almindelig udslusning efter endt skolegang. Møde Formål Deltagere Præmisser Ansvarlig Udslusningsmøde Finder sted 2 måneder før planlagt udslusning At videregive viden og erfaring socialrådgiver, skolen, bosted, UUvejleder, PPRmedarbejder, forældre, det udvidede netværk En forberedelse af en planlagt udslusning Socialrådgiveren 5

6 Ændring af tilbud (qua sammenbrud i bo- eller skoledel) Forud for nedenstående forløb informeres FagU og socialrådgiver med korte mellemrum. Møde Formål Deltagere Præmisser Ansvarlig Revedering af skole/uddannelsestil bud Drøfte det videre forløb med henblik på den unges skole og uddannelsestilbud forældre, FagU, PPR, ledelse/kontaktperso n fra bostedet, skolen, skolens ledelse, UUvejleder. Socialrådgiver deltager, da alternativt skoletilbud kan udløse foranstaltninger inden for serviceloven, herunder skift af bosted Af hensyn til den unge forventes det, at FagU kan træffe beslutning om andet skoletilbud hurtigst muligt. Der kan aftales hjemmeundervisnin g i en aftalt tidsramme. I denne periode findes en alternativ skoleplacering eller en anden foranstaltning igangsættes. Socialrådgiver indstiller til rematch, hvis der skal ske skift i boeller skolested Skoleledelse og socialrådgi -ver Læreren/skolens kontaktperson tager ud til bostedet for på denne måde at vise interesse for den unge, medbringe lektier eller undervisningsmateriale. Såfremt problematikken vedr. ophør af undervisning ikke relaterer til klassekammerater, kunne en eller flere kammerater komme på besøg. Til videre refleksion og overvejelser: Skal der oprettes centrer på de skoler, der ligger i nærhed af børnehusene? Fordele og ulemper drøftes således, at der fortsat er mulighed for at tilbyde barnet/den unge undervisning, der er målrettet barnets profil. 6