Magasinet for Den jydske Haandværkerskole

Transkript

1 DjH Nyt Magasinet for Den jydske Haandværkerskole september 2007 Bertel Haarder på besøg Undervisningsminister Bertel Haarder besøgte den 6. september DjH, hvor han på en rundvisning kom i god dialog med eleverne Hvis man kun har en hammer ligner alle problemer søm Teknisk Akademi havde en formiddag med kreativ ideudvikling da firmaet Alt4kreativ var på besøg Johnson Controls International Et firmaspecifikt kursus På opfordring fra Johnson Control International har køleafdelingen gennemført 1. del af et specielt designet træningsprogram for nye serviceteknikere

2 Indhold Siden sidst S-MUS Bertel Haarder på besøg Hvis man kun har en hammer ligner de fleste problemer søm Ideku ISO 9001 Byggeri Johson Controls International (JCI) - Et firmaspecifikt kursus Bosat i Danmark Studietur Siemens Berlin Et lille hjørne af Berlin Mie er eneste pige i klassen Intranettet Robotprojektet blev belønnet Nyt fra afdelingerne Skolehjemmet Navne Så er det tid til at kridte badmintonskoene igen Marselisløbet Studietur Siemens Berlin Administrationen har besøgt Siemensskolen i Berlin. Her er 50% af eleverne Siemens egne lærlinge. 19 S-MUS Plastafdelingen har som den første afdeling på DjH gennemført medarbejdersamtaler med brug af det nye værktøj; S-MUS (Stragetisk medarbejdersamtaler) ISO 9001 Ifølge ny lovgivning skal alle nye kølevirksomheder ISO 9001certificeres. Det betyder travlhed i køleafdelingen, der blandt andet er i gang med at udvikle en ny AMU-efteruddannelse om administrativlovgivning. 16 Mie er eneste pige i klassen Mie Jepsen er pige i et mandefag. Hun har valgt at uddanne sig til plastmager fordi hun gerne ville have et job, hvor hun kan kombinere det tekniske med det praktiske.

3 af Henrik Øelund Siden sidst På bygningsområdet går det støt fremad, så der nu har været afholdt rejsegilde på tilbygningen til el-afdelingen. Selv om vejret ikke har været alt for stabilt (for at sige det mildt), er tidsplanen ikke rykket mere, end at der stadig regnes med ibrugtagning ved årsskiftet. De ekstra 50 P-pladser ved skolehjemmet er også færdige, så der i forbindelse med etableringen af torvet kan etableres P-forhindringer langs Akademiet. Planen er stadig, at torvet kan færdiggøres inden jul. Vinduesudskiftningen på A-fløjen skulle have været afsluttet på nuværende tidspunkt, men her viste det sig, at rammerne var blevet malet i en forkert farve, og dernæst at der var længere bestillingstid på stillads, end leverandøren forventede. Det berører ikke den aftalte pris for arbejdet, men rykker jo noget i planlægningen i forhold til rømning af de respektive lokaler. Udskiftningen vil foregå i hele oktober måned og montering af solafskærmning vil række ind i november. Tidsplanen opdateres løbende på intranettet. Udvidelsen af antallet af grundforløbsindgange er nu faldet på plads, så der fra august 2008 er 12 indgange i stedet for 6. Valg og beskrivelse af kompetencemål for de enkelte indgange og krav til optagelse på de tilhørende hovedforløb er dog ikke færdiggjort endnu, så her er det ikke muligt at være konkret. Men der vil komme ændringer, om ikke andet så fordi beskrivelsessystemet bliver ændret. 12. november 2007 er der ansøgningsfrist for udbud af erhvervsuddannelser gældende fra 1. august DjHs bestyrelse besluttede på sit septembermøde at ansøge om de uddannelser (hovedforløb), vi for nuværende er godkendt til: Træfagenes byggeuddannelse Plastmageruddannelsen Køleteknikeruddannelsen Elektrikeruddannelsen Endvidere ansøges om udbud af de grundforløb, hvor ovenstående uddannelser er indplaceret. Produktion og udvikling (plastmager, køletekniker) Vi designer, udvikler, konstruerer og fremstiller håndværks- og industriprodukter Strøm, styring og it (elektriker) Vi leverer løsninger, opbygger, installerer og reparerer tekniske installationer og itsystemer inden for byggeri, bolig og erhverv Bygge og anlæg (træfagenes byggeuddannelse) Vi designer, bygger, installerer, reparerer og rådgiver om bygninger og anlæg På erhvervsakademiområdet har det været spændende at være med i og følge processen efter udmeldingen om rammerne herfor, som kom i juni (og er beskrevet i juninummeret af DjH-Nyt). Der foreligger nu et lovudkast for strukturen af uddannelsesområdet, der loyalt følger rammeaftalen. Lovudkastet var i høring til 28. september, og forventes fremsat i folketinget i løbet af oktober. Dermed må vi forvente allerede inden jul at kunne begynde bearbejdningen i forhold til installatøruddannelsen. Her håber jeg, at noget af arbejdet kan foregå i netværket af installatørskoler, da en del af udfordringerne er af generel karakter. DjH Nyt september

4 af Henrik Øelund Bertel Haarder på besøg Undervisningsminister Bertel Haarder blev vist rundt på skolen da han den 6. september var på besøg. Han mødte både medarbejdere og elever, og der opstod en god dialog, hvor han kom rundt. Torsdag den 6. september havde DjH besøg af undervisningsminister Bertel Haarder. Tidsmæssigt var der afsat det dobbelte af, hvad der normalt anvendes på et skolevirksomhedsbesøg, så der var mulighed for at få et nuanceret indtryk af aktiviteterne på DjH. Første punkt på dagsorden var en introduktion til DjH og en god snak om nogle af de mere overordnede temaer, der rører sig på uddannelsesområdet, såsom akademistruktur, fastholdelse af elever, kvalitetsniveauer, internationalisering, praktikpladssituationen, den mindre skoles og kostskolens fordele. Herefter var der lavet rundvisning på skolen, hvor det primært var lærlinge og elever, der havde ordet, og var i fokus. Thomas Sigaard og Daniel Jensen fra 4. semester på akademiet fortalte om deres robotprojekt og det at være mentorer i elafdelingen. På skolehjemmet viste Jesper Storebjerg Jensen fra H4, eluddannelsen, sit værelse frem, og fortalte hvordan han oplevede det at bo på skolen. I styrings- og reguleringsværkstedet præsenterede Brian Sørensen, EUD-repræsentant i bestyrelsen, hvorledes man her arbejder med projektorienteret undervisning og bruger 24- timers skolen. Der udspandt sig her og efterfølgende i køleafdelingen en spændende samtale om det at nå længere og dybere med sit stof, end minimumskravene foreskriver. I køleafdelingen mødte ministeren det internationale hold kursister fra JCI og så på svendeprøveopgaver. I plastafdelingen blev der set nærmere på de forskellige produktionsformer, og der blev givet en orientering om det at være brancheskole. Så var det tid at gå til cafeen, hvor lærlinge fra alle uddannelser ventede til en god dialog over en kop kaffe. Der blev spurgt og kommenteret ivrigt, blandt andet om det at være voksenlærling, være mentor, at gå på DjH i forhold til andre skoler, oplevelser i praktiktiden og meget mere. Vores fornemmelse er, at Bertel Haarder var glad for besøget, herunder at det var lærlinge og studerende, der fortalte om deres oplevelser. Midtvejs i besøget var der et kort møde med den lokale presse, og her udtalte ministeren sig i hvert fald meget anerkendende om DjH. Ved afslutningen på besøget blev skolens fysiske rammer og udstyrsniveau positivt kommenteret, ligesom de åbne og tillidsfulde rammer, og dermed uddannelsesmiljøet, for eleverne blev bemærket. Dagen efter talte ministeren ved en større uddannelseskonference, hvor besøget på DjH også blev kommenteret særdeles positivt. 4 DjH Nyt september 2007

5 af Allan Rasmussen S-MUS Første runde med strategiske medarbejdersamtaler (S-MUS) blev gennemført umiddelbart inden sommerferien i plastafdelingen Medarbejderne blev evalueret på de faglige kompetencer, som er aktuelle i forhold til bredden på de undervisningsområder, den enkelte faglærer dækker. Det betød, at én i plastafdelingen blev bedømt på fire faglige kompetencer mens en anden blev bedømt på ni områder. Foruden faglige kompetencer var der udvalgt 11 personlige kompetencer, som vi på DjH og i plastafdelingen anser for væsentlige at være i besiddelse af for en medarbejder ansat hos os. Endelig blev der givet en helhedsvurdering af de resultater, som præsteres i forhold til det potentiale, jeg anser den enkelte for at være i besiddelse af. Vurderingen blev sendt til medarbejderen, som foretog en selvevaluering på samme områder og returnerede til mig. Derefter kunne han se mine vurderinger og det eventuelle gab ved en kompetence, som fremkom mellem et vurderet og et ønsket niveau. Samtidig blev medarbejderens og mine vurderinger af kompetencerne opstillet ved siden af hinanden, og dette totalt dannede grund for den efterfølgende samtale. Under samtalen drøftede vi en eventuel kompetence-udviklingsplan, og vi skulle komme frem til én fælles helhedsvurdering i forholdet mellem medarbejderens potentiale og de resultater, som opleves leveret. Medarbejderen dokumenterede samtalen, og sendte det efterfølgende til mig, som godkendte, at dette var, hvad vi var blevet enige om, og en eventuel kompetenceudviklingsplan blev ligeledes godkendt. Hele den forudgående proces, hvor alle havde været med til at definere faglige kompetencer, og ligeledes foretaget en prioritering af de personlige kompetencer, har været meget givtig. Positiv oplevelse Med et nyt system kan det ikke undgås, at der vil være områder, som efterfølgende skal ændres eller tilrettes. Der blev også under udfyldelse af forberedelsesmaterialet, og senere dokumentationen, oplevet, at noget decideret ikke virkede. Et efterfølgende møde med XAFIR, som står for udvikling af systemet, har dog fået klarlagt disse områder, og vil forhåbentlig være rettet til inden den videre udbredelse af systemet på DjH. Alt i alt er vi i plastafdelingen meget positive over for den nye S-MUS. Det er et rigtigt godt redskab til at forberede, gennemføre og dokumentere en medarbejdersamtale, og fremadrettet vil det for alle parter være mere synligt, hvad leder og medarbejder tidligere er blevet enige om. Det sikres samtidig, at man komme ind på nogle områder, som måske ellers kan være lidt vanskeligt at få taget hul på, da man kommer meget tæt på den enkelte medarbejder i vurderingerne omkring samarbejde, engagement og stolthed. Det at skulle helhedsvurdere sig selv i forhold til potentiale og resultater, er heller ikke helt let. Men det har været med til at danne baggrund for nogle gode drøftelser. Alle skal bruge S-MUS Optimeringen af programmet og systemet forventes, at være foretaget inden uge 42. Herefter er det planen, at de øvrige afdelinger skal kunne anvende S-MUS i løbet af efteråret og vinteren. Alle afdelinger skal inden da have defineret og beskrevet faglige kompetencer som er nødvendige, og skal ligeledes have drøftet og gerne prioriteret personlige kompetencer. DjH Nyt september

6 af Anne Hansen Aamand Hvis man kun har en ha problemer søm De studerende var medspillere, da installatørafdelingen inviterede til kreativ idéudvikling en formiddag i september. Firmaet Alt4kreativ ledte aktiviteten, og formålet var, at få ideer til hvordan skolen kan trække nye studerende til installatøruddannelsen. Det blev en dag med fart over feltet og gode ideer på bordet Hvordan kan vi gøre elinstallatøruddannelsen super attraktiv? På hvilke måder kan vi udvikle 24-timers skolen, så hele verden kommer til at tale om den? Hvordan gør vi kandidater fra DjH til de mest anerkendte i hele branchen? - Blot tre at i alt 10 spørgsmål, der skulle udfordre de studerende på det kreative område til at komme med et bud på, hvordan vi får fat i næste generation af installatørstuderende. Og hvem kan bedre svare på, hvad en kommende installatør drømmer om end målgruppen selv. 6 DjH Nyt september 2007

7 mmer ligner de fleste Fortsættes næste side DjH Nyt september

8 En udfordrende dag For studerende indenfor et teknisk fag med to streger under facit var dagen uden tvivl en udfordring. Et spændende oplæg fra Finn Kollerup, Alt4kreativ, blev modtaget positivt, og der blev arbejdet koncentreret i alle grupper med interessante værktøjer som ideku, mindstafet, super smukke ideer og elevatortale. Finn Kollerup skubbede til fastlåste principper, og slog fast, at alle ideer er værdifulde. Jo vildere des bedre. I en idéudviklingsfase er der ingen begrænsninger. Hvis man kun har en hammer ligner de fleste problemer søm, sagde han og lagde op til at se udover det sædvanlige og få øje på de muligheder, der nok er lidt skæve, men ikke desto mindre særdeles brugbare, når først de kommer under nærmere øjesyn. Dagen vekslede mellem oplæg i plenum og gruppearbejde i forskelligt sammensatte grupper, og den kulminerede med en præsentation af gruppernes super smukke ideer ved en elevatortale på 1½ min. De studerende arbejdede seriøst med opgaven, og flere og flere ideer kom på bordet i løbet af formiddagen. Efterfølgende samler Alt4kreativ ideerne i et bilag, som bliver omdrejningspunktet i den videre planlægning af rekruttering af nye studerende. Realisering af ideer Jesper Kofoed, inspektør i el- og vvs-afdelingen er godt tilfreds med dagens forløb. Jeg tror, at mange havde glæde af at opleve processen, som er meget anderledes fra måden de som studerende ellers arbejder på. Det var en god formiddag med en god stemning og engagerede deltagere hele vejen igennem. Jeg havde valgt at får Alt4kreativ til at stå for processen som en neutral sparringspartner, og jeg tror det lykkedes at få nogle spændende ideer på bordet, siger han. Når Alt4kreativ har samlet forslagene, er det Jesper Kofoeds plan at invitere klasserepræsentanter fra de enkelte klasser til at være med til at prioritere forslagene. Han håber, at nogle af ideerne allerede kan blive realiseret inden jul, andre var tydeligt mere egnede til langtidsprojekter. 8 DjH Nyt september 2007

9 Ideku Ideku ligner sudoku og går i al sin enkelthed ud på at udvikle ideer til løsning af et problem. Ideen er at formulere ideerne som et spørgsmål og flytte dem ud, hvorefter processen gentages. Super smukke ideer Dogmeregler for super smukke ideer: Formuler yndlingsidéen i 15 ord Illustrer med en tegning Brug tre farver Mindstafet Tager udgangspunkt i den super smukke ide. Ideen skrives i midterfeltet af arket, og det roterer blandt gruppemedlemmerne, der hver især skriver forbedringer til ideen på arket. Elevatortale Havner du tilfældigvis i en elevator sammen med den person, der administrerer firmaets pengepung, kan en elevatortale være effektiv. 1. Få en krog i lytteren: Hvad handler ideen om, og hvorfor er den god. 2. Passion vis det: Tal til følelserne ikke logikken 3. Opfordring til handling: Opfordre til at gøre noget ved ideen, så lytteren selv får noget ud af det. Dagens super smukke ideer præsenteret i elevatortaler handlede om: Ølsmagning Iværksætteri 24-timersskole Oprah Winfrey show Internationalisering Fleksibilitet Mere specialisering med flere valgfag Alternativ energi obs. på miljøet DjH Nyt september

10 af Anne Hansen Aamand og Eigil Nielsen ISO 9001 Efter en ny bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet er trådt i kraft skal alle nye kølevirksomheder ISO 9001 certificeres. Det betyder travlhed i køleafdelingen, der er i gang med at udvikle en ny AMU-efteruddannelse og samtidig er del i et projekt, hvor tre pilotvirksomheder bliver certificeret inden jul To nye bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet om køleanlæg har givet travlhed i køleafdelingen. Bekendtgørelserne gør op med den hidtil gældende lovgivning om autorisation af virksomheder der arbejder med køleanlæg med over 2,5 kg kølemiddelfyldning. Det nye er, at virksomhederne nu skal certificeres i henhold til DS/EN ISO 9001:2000 standarden. For køleafdelingen betød det, at AMUuddannelserne skulle efterses i sømmene og justeres i forhold til den nye lovgivning. Køleafdelingen fik lov til at udvikle en ny AMU-efteruddannelse om administrativ lovgivning, og første forløb er planlagt til uge 4/2008. Eigil Nielsen fra køleafdelingen er primus motor på projektet. For at kunne lave en god AMU-efteruddannelse ønskede vi i afdelingen et ISO 9001 kvalitetsledelsessystem passende til en kølevirksomhed, og vi holdt derfor et møde med Det Norske Veritas om certificeringen. Det af Anton Jensen To murere sad på toppen af den næsten færdige skorsten og spiste deres medbragte, da Sigvard kom til at se på tegningen: Svend, lokummet brænder!! Vi har vendt tegningen på hovedet det sku ha været en brønd! Så galt gik det ikke med vore håndværkere, men til tider føler man næsten som.. 10 DjH Nyt september 2007

11 endte ud med, at der blev igangsat et projekt, som går ud på, at tre pilotvirksomheder bliver certificeret inden jul i år med hjælp fra køleafdelingen. Når pilotvirksomhederne er endeligt certificeret, er det udviklede ISO 9001 kvalitetsledelsessystem så afprøvet og klar til brug for AMU-efteruddannelsen., fortæller han. Alle virksomheder skal certificeres Ifølge loven skal alle nye virksomheder certificeres og alle eksisterende virksomheder har en tidsfrist på 3-5 år til certificering, afhængig af hvornår de er autoriseret, og hvilken type autorisation de har. Der bliver desuden behov for ISO 9001 certificering af virksomheder, hvor autorisationsbæreren af en eller anden årsag forlader virksomheden, da der ikke kan skiftes til en ny person som ansvarlig. For at få certificeringen til at glide lettest muligt, har vi i køleafdelingen besluttet at tilbyde konsulenthjælp til de virksomheder der ønsker det, men på forhånd ved vi ikke, hvor mange det bliver, siger Eigil, der imødeser en travl periode i afdelingen. Køleafdelingen kan ikke selv udføre certificeringen, så derfor er der indledt et samarbejde med Bureau Veritas Certification Denmark A/S om den officielle certificering. Det er så køleafdelingens opgave at hjælpe med at klargøre virksomhederne og deres medarbejdere både til at blive certificeret og til at arbejde i en certificeret virksomhed. På DjH er køleteknikerlærlingene på 3. hovedforløb blevet præsenteret for kvalitetsledelsessystemet, og skal bruge alle de relevante dokumenter fra systemet i deres projektarbejde med køleanlæggene. Konference Som afslutning på projektet med de første ISO 9001 certificerede virksomheder planlægges to konferencer til februar 2008 i henholdsvis Slagelse og Hadsten omkring certificering og lovgivning på køleområdet. Det er desuden planen at fortælle om emnet på Danske Køledage i Odense til marts Der er link til yderligere materiale om emnet på - under ISO 9001 certificering. Siden bliver løbende opdateret med sidste nyt. Byggeri Tilbygning værksteder Så begynder det at ligne den model, der gennem processen er skitseret for det indre øje. Byggeri er altid en interessant proces, hvor det begynder med skitser, der går over i egentlige arbejdstegninger, som ligger til grund for den praktiske udførelse, for til sidst at ende med det færdige byggeri. Det er alt for lille er en almindelig kommentar indtil skillerum og lofter er på plads så med et kan de fleste nikke genkendende til den model, man har opbygget i sit hoved. Vi er nu så langt i byggeriet, at de fleste nu kan forestille sig det færdige resultat, og byggeriet forventes færdig i uge 51 torvet påbegyndes i uge 42. Udskiftning af facadeelementer Administrations-/undervisningsfløjen vil gennemgå en ansigtsopløftning, så den vil opnå visuel samhørighed med øvrigt byggeri omkring torvet. Det er nu heller ikke luksus, idet mange vinduer ikke kan åbnes, grundet begyndende råd. Renoveringen udføres i perioden uge Stålhal Jo, det er ganske vist! Tømrerne mangler plads. Til afhjælpning af dette afhændes 24 m af den eksisterende pavillon, og der vil på pladsen blive opført en stålhal. Når el-grundforløbsholdet på Industrivej flytter til ny tilbygning på Ellemosevej overtager tømrerne de rømmede lokaler. Bygning af stålhal er planlagt til uge 1 5. DjH Nyt september

12 af Peter Korsgaard Johson Controls Interna - Et firmaspecifikt kursu Først i september havde køleafdelingen besøg af 14 udenlandske Controls International, og skulle følge et træningsprogram speciel afdelingens vinkel var kurset samlet en meget positiv oplevelse, o velkommen til 2. del af kurset til maj 2008 I foråret 2007 fik køleafdelingen ved DjH den første forespørgsel fra JCI om, hvorvidt det ville være muligt at gennemføre et periodeopdelt træningsprogram for nye serviceteknikere i JCI. Opgaven lød på at tilbyde et kursusforløb for de udvalgte deltagere. Kurset skal, sammen med den on the job træning de modtager hos JCI, kunne munde ud i en form for kølecertificat, der har en europæisk anerkendelse fra for eksempel en institution som TUV. Uden kendskab til deltagernes baggrund og viden tog vi derfor i det første forslag til JCI udgangspunkt i den række AMU kurser, vi normalt gennemfører i afdelingen, og som ender med at de deltagere, der gennemfører, alle får et A certifikat. Kurset blev foreslået gennemført som to 3-ugers kurser ved DjH. I august fik vi efter møder og samtaler med Per Schou-Nielsen fra JCI besked på, at det første kursus var blevet godkendt til gennemførelse i september måned, og at man regnede med, der ville komme mellem 12 og 16 deltagere fra forskellige europæiske lande. Nu tog planlægningen derfor for alvor fart med udarbejdelsen af et 3-ugers program, der delte den første skoleperiode op i to dele med en mekanisk og en elektrisk del. Dette program blev godkendt af JCI. Med udgangspunkt i programmet var det nu tid at lave detailplanen for kurset og fremskaffe det nødvendige kursusmateriale på 12 DjH Nyt september 2007

13 tional (JCI) s kursister. De var sendt af Johnson t designet til kurset. Fra køleg man glæder sig nu til at byde engelsk, her kom det derfor meget belejligt, at Eigil Nielsens bog var i færd med at blive oversat til engelsk, og at nogle af de grundlæggende kapitler var klar til brug. Desuden blev visse afsnit fra det fælles europæiske Leonadoprojekt også fundet frem og gjort klar til brug i undervisningen. Danfoss og andre leverandørers hjemmesider blev også anvendt i planlægningen, ligesom Kurt Hilbrecht fra JCI stod for leveringen af kompressormateriale og materialet om ammoniak sikkerhed. Detailplanen for kurset var derfor klar i tide til, at kursisterne kunne bydes velkommen til DjH. mærke alle ledninger med de rette numre. I sidste ende havde vi dog følelsen af, at de alle accepterede forløbet og indholdet, og alligevel følte, det var en god ekstra viden at rejse hjem med. Nogle af kursisternes holdning skyldtes måske også, at det nu var tredje uge de var her, og alle var begyndt at længes hjem. Alt i alt et spændende kursus at planlægge og gennemføre, og vi ser allerede nu frem til planlægningen og gennemførelsen af den næste skoleperiode af to ugers varighed i maj 2008, nu hvor vi kender hinandens faglige og personlige egenskaber. Kursister fra syv lande Den 2. september ankom der 14 kursister, fra syv forskellige europæiske lande med UK som den største bidragsyder med i alt seks deltagere. Mandag den 3. tog undervisningen sin begyndelse. Det stod hurtigt klart, at de fleste af deltagerne havde et ganske godt kendskab til især den mekaniske side af køleteknik, og det var derfor nødvendigt løbende at tilpasse programmet til den højere hastighed, hvormed deltagerne absorberede de planlagte emner. Der var hele vejen igennem en særdeles positiv holdning til kurset, og deltagernes generelle viden afstedkom adskillige meget frugtbare diskussioner. Under afviklingen af den elektriske del af kurset oplevede vi nogle begrænsninger i det generelle vidensniveau. Især bygning af styretavler gav anledning til mange spørgsmål om relevansen heraf set i lyset af, at de alle skulle fungere som serviceteknikere, og derfor mente, det var mere relevant med fejlfinding på styreskabe fremfor at bygge dem og 14 kursister fra syv forskellige europæiske lande besøgte i begyndelsen af september DjH. De kom alle fra Johson Controls International, der havde henvendt sig til skolen for at få lavet et træningsprogram til nye serviceteknikere. DjH Nyt september

14 Bosat i Da af Anne Hansen Aamand Ian Gordon Fudge, elafdelingen og Peter Korsgaard, køleafdeling Det meste af deres liv har de hver især tilbragt rundt omkring i v Ian For godt et år siden, 1. august 2007, blev Ian Gordon Fudge, 49 år ansat i elafdelingen. Selvom han er ½-tids ansat, ser vi han sjældent på DjH. Han er her, på en kort visit, en gang hver anden uge sidst på eftermiddagen, når vi andre er gået hjem. Ellers farter han land og rige rundt, og holder lyslederkurser ude i virksomheder, der har behov for det. Et par gange om året underviser han elektrikerelever her på skolen. Lysledere transporterer uanede store mængder signaler, der gør, at vi kan se tv, gå på internettet, tale i telefon o.s.v. For eksempel transporteres samtidige telefonsamtaler gennem en 1/8mm tynd lysleder. Ian er uddannet elektriker, og har suppleret sin uddannelse med fibercertificeringer fra forskellige firmaer verden over. Det gør ham til specialist på området, og han er i dag en eftertragtet underviser. Den tid Ian ikke arbejder for DjH udbyder han firmatilrettede kurser rundt omkring i verden. Blandt andet har han undervist i Island, Grønland, Sverige og Uganda, og Tyskland er næste mål. Han underviser på dansk, engelsk og har holdt de første kurser på tysk. Seminarer og kurser, han deltager i for at søge ny viden, har desuden bragt ham til Californien, Berlin, Barcelona, San Francisco, Los Angeles og Sydkorea. Alene i år har han været i lande. Når han er ude og rejse, sørger han altid for at have tid til seværdigheder, som han tager mange billeder af omkring om året. Især fotografering af tekniske installationer er interessante. Ian er englænder, og flyttede i 1976 til Danmark sammen med sine forældre. Hans far var militærmand, og det bragte ham i barndommen rundt i Europa, hvor han levede 15 år på militærbaser, og blandt andet gik i en militærkostskole i Tyskland i 3½ år. I dag betegner han sig som en meget kontant underviser, der ikke accepterer uro og forstyrrelser i klassen. Virker en henstilling ikke første gang, handler han, og har bortvist forstyrrende elever. Ian har et hus i Vejle og et sommerhus i Virksund, men opholder sig ikke særlig meget nogen af stederne. For det meste bor han i en kuffert, og har det egentligt fint med det. Eneste ærgrelse er, at det kniber med økologiske måltider, som han foretrækker både ad hensyn til sig selv og miljøet. Under mottoet: Viden giver vækst (citat, elfagets uddannelsesnævn) trives Ian godt. Som eftertragtet underviser mærker han større rift om sin viden, efterhånden som han erhverver den. Ian ses igen på DjH i uge 50. Ian Gordon Fudge 14 DjH Nyt september 2007

15 nmark en har det til fælles, at de begge for tiden har adresse i Danmark. erden med spændende gøremål af den ene eller anden slags Peter Peter Korsgaard er 62, år og har været ansat i køleafdelingen siden januar Han er uddannet akademi- og civilingeniør fra DTH i Lyngby tilbage i halvfjerdserne, og har tilbragt store dele at sit arbejdsaktive liv rundt omkring i verden. Især har det afrikanske kontinent og fjernøsten været mål for hans rejseaktivitet. Sidst har Peter arbejdet dels på Danida projekter, dels på et privat projekt i Ghana og Botswana. Igennem 10 år havde han et kølefirma i Zimbabwe, men med Mugabe ved magten blev inflationen så stor, at enhver mulighed for at drive et erhverv blev ødelagt, og Peters kølefirma gik konkurs. Peter har to gange fortalt sin historie til TV2. Både mens forretningen levede og senere, da den var gået under. Det er historier, der rummer beretninger om projekter med køletanke til eksport af slikærter og babymajs og tanke til nedkøling af roser dyrket ved foden af Kilimanjaro. Men også dystre beretninger om en virksomhed, der mistede en medarbejder hver 4-5. måned på grund af aids. Til den mere muntre periode af Peters arbejdsliv hører tiden hos Simon Spies, hvor Peter i tre år var ansat i Spies s tænketank. Her blev der tænkt store tanker om fremtidens rejsemarked og turisternes tendenser. Nu arbejder Peter som underviser i køleafdelingen, hvor han især tager sig af kursister indenfor området køleteknik. Det er også ham, der tager sig af naturfag på 1. hovedforløb. Aflønningen fra projektarbejdet i udlandet blev for tvivlsom, så Peter valgte at bosætte sig i Ugelbølle sammen med sin kone Vera fra Ghana. En kontakt med Jørn Eriksen, som han kendte fra Ghana, var et godt incitament til at søge et job i køleafdelingen. Peter har to døtre og fire børnebørn, som han sjældent ser, fordi familien slægter faderen på, og har bosat sig i henholdsvis Zimbabwe og Seattle. Som en åben bagdør til det kontinent, der har fyldt meget i Peters liv, står et lille afrikansk hus i Zimbabwes højland i udkanten af byen Bulawayo. Det er for tiden lejet ud, men måske engang er det igen ham, der bebor det. Peter er en lun fyr. På spørgsmålet om han har et råd til sine medmennesker, siger han med glimt i øjet, at hvis man bare takler modgang med godt humør og klør på igen efter et nederlag, så går det alt sammen. Selv er han et levende bevis på en mand, der har taget sin egen medicin og rejst sig efter en konkurs og en rejse hjem uden en krone på lommen. Peter Korsgaard DjH Nyt september

16 af Anne Hansen Aamand Studietur Siemens Berlin Administrationen var i begyndelsen af september på studietur til Siemens i Berlin. En rundvisning på Siemensskolen gav en lille indblik i, hvad det kræver at blive en god Siemensmedarbejder. Kun de bedste elever kommer ind på drømmeuddannelsen Røde firkantede murstensblokke side om side så langt øjet rækker danner Siemens kompleset i Berlin. En hel bydel er opkaldt efter virksomheden: Siemensstadt. Vi har en aftale med Thomas Bruse, uddannelsesleder og Siemens profil udadtil i forhold til promovering af uddannelserne, om at vise os rundt på Siemensskolen. Før vi kommer så langt, skal vi dog lige visiteres, og tankerne kredser unægtelig lidt omkring passersedler, som da Berlin var delt i øst og vest, da vi skal ind af døren ved skiltet Anmeldung. Nogle meget alvorlige mænd i uniformer ser os an. Vi vejer åbenbart passende på vægtskålen, og får lov at komme videre efter at have skrevet os på en liste og fået udleveret hvert et gæsteskilt. Thomas Bruse leder os over i Siemensskolen, men først undskylder han, at skolen er noget affolket, da det er fredag,. På den første lange Administrationen på besøg hos Siemens Berlin bliver vist rundt af Thomas Bruse, der fortæller om Siemensskolen. Skolen har 1000 elever fordelt på tre årgange og 50% af eleverne er Siemens egne. 16 DjH Nyt september 2007

17 gang, vi bevæger os henad, møder vi en gruppe unge mennesker, der høfligt svarer Thomas Bruse på spørgsmål om, hvor de bor, hvordan de kommer til skolen og hvor lang transporttid de har. Påfaldende er det i hvert fald for en dansker, at tiltaleformen er De, også til eleverne. Siemens uddanner egne elever Siemensskolen uddanner primært egne elever, men fylder skolen op med elever fra eksterne firmaer så resultatet nærmer sig en fifty/fifty fordeling. Der går 1000 elever på skolen fordelt på tre årgange, og en uddannelsesplads koster Siemens mellem 50 og Euro. Uddannelsesforløbet er bygget op således, at eleverne er tre uger i praktik og en uge på skolen. Efter hver skoleuge er der mundtlig evaluering i klassen, hvor elever og to lærere, en teoretiker og en praktiker, gennemgår ugen. Thomas Bruse lægger i sin præsentation af skolen meget vægt på nødvendigheden af, at eleverne arbejder i grupper og med projekter, hvor de skal snakke sammen og hjælpe hinanden. Samtidig er der meget opmærksomhed på, at det er dyre anlæg, der er i brug på skolen, og at det er elevernes ansvar at passe på udstyret og behandle det ordentligt unge mennesker søger hvert år om at blive elev hos Siemens, men adskillige test i ansøgningsforløbet sørger for en sortering, så kun de bedste kommer ind. Af de 5000 kommer 300 gennem nåleøjet, og ikke engang her kan de føle sig sikre på at få ønskeuddannelsen. Lever de ikke op til forventningerne, er dovne eller fraværende, ryger de ud. Også en bistro Vi tager afsked med Thomas Bruse i elevkantinen før han iler videre til næste rundvisning. Det er næsten ligesom at være hjemme, når vi står i kø ved skranken, og får udleveret en varm ret suppleret med salat fra salatbaren, så vi sender en tanke til DjHs bistro. Besøget på Siemens er slut, fyldt op med indtryk og information, mætte og tilfredse må vi igen igennem bygningen med skiltet Anmeldung og aflevere passersedlen alias gæsteskiltene, så vagterne kan tjekke, at alle, der er lukket ind, også er kommet ud. DjH Nyt september

18 af Anne Hansen Aamand Et lille hjørne af Berlin Administrationens studietur til Siemens Berlin gav også plads til lidt sightseeing På sightseeing i Berlins gader dukker rester af muren flere gange op. Hele skillelinien mellem det gamle Øst- og Vestberlin er markeret med brosten i veje og fortove. Den samlede administration (næsten) har her en fod i hver lejr. Selvom Siemens fabrikkerne fylder meget i Berlin, er der også andet at se på. Berlin er en storby med 4½ millioner indbyggere, så et par dages besøg giver kun indblik i et ganske lille hjørne af den. Henriette er dansk og bosiddende i Berlin. Hun begiver sig blandt andet af med at vise folk rundt i den by, hun tydeligvis i de sidste ti år har kastet sin kærlighed på. Henriette stiger på vores bus og tager os på en tur gennem byen, hvor vi bliver fyldt op med en masse informationer tilsat en passende portion humor. Som det er de fleste bekendt, blev Berlin under anden verdenskrig ilde tilredt, og den efterfølgende kolde krig med en deling af byen i øst og vest har unægtelig også fyldt meget i byens seneste historie og sat sit tydelige præg. Trods murens fald for 18 år siden, føler store dele af befolkningen sig stadig som øst- eller vestberlinere, og følger gamle tradi- tioner som for eksempel ikke at gifte sig med hinanden. Ifølge Henriette vil det sikkert først ændre sig med et generationsskifte. Muren kan stadig findes Hvor muren stod, er nu markeret en linie gennem byen med to rækker brosten lagt ned i veje og fortove. Forskellige steder står der stadig rester af muren, og minder os om den fortid, der var og stadig er i manges bevidsthed. Arkitekturen, vi møder på turen gennem byen, er meget blandet. Høje moderne bygninger i glas, stål, skæve vinkler og bløde buer skyder op mellem de historiske bygninger, der overlevede krigen og grå betonblokke af senere dato. Flere af de nye byggerier har afsæt i en økologisk tankegang, hvor regnvand opsamles og bruges til toiletskyldning, og solfangere bidrager positivt til energiforbruget. Langs floden Spree, der går gennem bymidten, er der en målsætning om grønne områder og stier, der er åbne for alle, der har lyst til en hyggelig gåtur. Mange høje træer og store parker præger bybilledet, og gør Berlin til en grøn by. Under det mere eller mindre organiserede bybillede finder man spor af en subkultur, der leder tankerne hen på Christiania, og som især blomstrede op efter murens fald, hvor mange huse ejet af staten pludselig ikke tilhørte nogen. Besættere mere eller mindre flyttede, ind og var på sin vis med til at bevare huse, der ellers ville forfalde. At Berlin er en by i rivende udvikling sideløbende med en spændende historie, er der ingen tvivl om. Det kan kun anbefales en gang ved lejlighed at bruge et par dage til udforskning af den der er noget for enhver. 18 DjH Nyt september 2007

19 Ude godt hjemme bedst Når Mie ikke er på skole, bor hun sammen med sin kæreste i Brande, og det at være væk fra hjemmet i skoleperioderne hører i hendes verden med til en uddannelse man selv har valgt. De sidste fem uger er altid længere end de første fem. Der har klassen ikke set hinaf Anne Hansen Aamand Mie er eneste pige i klassen Ingen, en eller få piger i klassen er intet særsyn på DjH. Plastafdelingen er den afdeling, der ser ud til at tiltrække flest, og for Mie er det ikke en ting, hun bruger meget tid til at tænke over Som 24-årig plastelev er Mie Jepsen lidt ældre og mere moden end mange af sine mandlige klassekammerater. Men det ser ud til an anfægte hende lige så lidt som det faktum, at hun er ved at tage en uddannelse indenfor et fag, mange vil betegne som et mandefag. Jo, jeg tænkte da lidt over det, men var egentligt mere optaget af at finde en uddannelse, hvor jeg kunne kombinere det tekniske med det praktiske, så der lå en tankegang bag det, jeg skulle lave, svarer Mie på spørgsmålet om hvilke tanker hun havde om at være pige i en mandeverden, og så kommer tilføjelsen: Men jeg er jo ansat på LEGO og der er fordelingen nogenlunde fifty/fifty. Det er den derimod ikke, når hun er på skole og bor på DjHs skolehjem, men Mies udstråling og positive holdning til tingene levner ingen tvivl om, at det klarer hun sagtens. Selvfølgelig kigger drengene efter de få piger, der er her, når man kommer over i bistroen, og de kommer med bemærkninger, men enten svarer jeg igen eller også ignorerer jeg det, siger Mie, der er alenepige i sin klasse. Kan man ikke tage mandehørmen, skal man ikke vælge at blive håndværker og uddanne sig på en teknisk skole, fortsætter hun. anden i lang tid, så der er meget at snakke om, så ebber det ligesom lidt ud, så kan jeg godt savne det lidt derhjemme. Men det er nu lige så meget virksomheden, hvor jeg har det rigtig godt socialt, jeg savner, fortæller Mie. Når man er ansat på LEGO er man forpligtet til at tjekke sin virksomhedsmail, så man kan holde sig ajour med hvad der sker hjemme i virksomheden, både af mere generelle ting og rent socialt. Det hjælper til at kunne vende tilbage efter skoleperioden og ikke føle sig helt bag ud. Mie er mentor Plastafdelingen har en mentorordning, hvor GUP-værkstedet (glasfiber) to aftener om Fortsættes næste side Mie er plastelev og eneste pige i klassen. I virksomheden er det anderledes, der er fordelingen nogenlunde lige mellem mænd og kvinder, selvom Mie har valgt at uddanne sig indenfor et fag, der i almindelighed bliver betragtet som et mandefag. DjH Nyt september

20 ugen er åbent for alle elever på skolen. Her kan de af mentorer få svar på spørgsmål og hjælp til at løse nogle opgaver i værkstedet. Mie blev spurgt af sin lærer, om det ikke var noget for hende at være mentor, og de blev enige om, at det var det. Det er dejligt at kunne lære fra sig og hjælpe andre, og jeg får lige vendt min viden en omgang, når jeg skal fortælle om det jeg ved til andre. Det giver en god bred erfaring, og det er sjovt, når der også er nogle, der kommer til mig i skoletiden for at få hjælp, fordi jeg har hjulpet dem om aftenen i GUP værkstedet, fortæller Mie, der ellers har valgt at specialisere sig indenfor en anden retning af plastfaget, nemlig sprøjtestøbning. Til jul skal Mie op til svendeprøve, og når hun er færdiguddannet plastmager er hun sikret et job på LEGO. Jeg skal have noget virksomhedserfaring, og senere vil jer gerne arbejde med udvikling indenfor faget måske som ingeniør, siger Mie, der så med både en Højere Handelseksamen og en plastmageruddannelse i rygsækken tænker på at søge ind på studiet til produktionsgeniør i Herning. Her vil hun lære at styre produktionen i en plastvirksomhed. af Anne Hansen Aamand Intranettet Intranettet har nu været tilgængeligt for medarbejdere og elever i omkring et års tid, og jeg vil stadig betragte det som værende under indkøring i hvert fald i en konstant udviklingsfase. Når man starter noget nyt, vil man altid opdage, at noget kunne fungere bedre på en anden måde børnesygdommene bliver synlige. Der opstår også jævnligt nogle fejl af uforklarlige årsager, som vi i samarbejde med Adapt forsøger at løse hen ad vejen. Men det sker, at det er svært at se fejlene fra en redaktørvinkel, fordi vi er koblet op på siden på en anden måde end brugerne. Derfor kan jeg ikke opfordre tit nok til at du henvender dig, enten til mig eller til din lokalredaktør, når du som bruger støder på noget, der ikke fungerer. Eller hvis du får en god ide, til noget der kunne være anderledes eller forbedre siden. Nye ønsker og ideer tages op til vurdering i gruppen af lokalredaktører eller intranetgruppen, der teknisk står for sidens funktion. Ændringer på intranettet I sommerens løb fik vi sat et felt på bookingmodulet, så man kan afkrydse, hvis man ønsker bookingen med i kalenderen. Her er det op til den enkelte at overveje, om emnet er relevant for skolen at have med i kalenderen. Arrangementsbestillingen er også blevet ændret, så der er nogle felter, der skal være udfyldt, før den kan sendes. Det mindsker antallet af fejludfyldte arrangementsbestillinger i køkkenets postkasse. Et par af menupunkterne, der løber øverst på siden, har fået nyt navn, og der er blevet ryddet op i indholdet, så det virker mere logisk, hvor man skal søge efter hvad. Punktet DjH-reol indeholder alt, hvad man kan forestille sig ellers kunne stå i en mappe på reolen: Hvem er hvem, rejseafregning, booking m.m. Under organisation finder du alt om udvalg og referater af udvalgsmøder. Der er i ledelsesgruppen taget en beslutning om, at alle mødereferater skal ud på intranettet. Det, der er relevant for alle, ligger under punktet organisation, som bliver redigeret af Malene i administrationen. Det, der relaterer til de enkelte afdelinger, finder du på afdelingssiderne, hvor lokalredaktørerne lægger det ud. 20 DjH Nyt september 2007

21 af Anne Hansen Aamand Robotprojektet blev belønnet I sidste nummer af DjH Nyt bragte vi en historie om tre unge installatørstuderendes robotprojekt på Teknisk Akademi. Programmering af robotten til at finde og sortere bestemte emner var Ulrik Schjødtz, Jacob Sørensen og Erik Baks afgangsprojekt, og de er alle tre nu ude at prøve kræfter i det virkelige liv. Som et lille supplement til historien i sidste nr. og som en happy ending synes vi, læserne skal vide, at projektet blev belønnet med et 13-tal og to 11-taller i karakter. Vi har også en lille fortsættelse: Erik Bak er nu ansat som projektmanager i en virksomhed i Randers. Hans tilbagemelding til installatørafdelingen er, at han føler sig godt modtaget i sit nye job, og er kommet godt i gang. Rejsegilde - ny værkstedstilbygning Den 28. september var der rejsegilde på skolens sidste nye værkstedstilbygning på m 2, der fra nytår skal huse grundforløbseleverne på elektrikeruddannelsen. Bestyrelsesformand Ove Dyrmose bød velkommen til rejsegildet og Direktør Henrik Øelund takkede håndværkere, arkitekter og andre implicerede for en god og professionel indsats. Bjarne Andersen fra Sahls Tegnestue lage op til et trefoldigt leve for bygningen. Værkstedsbygningen afslutter en fireårig periode med byggerier på DjH. I uge 42 begyndes etableringen af et torv på Ellemosevej, der skal samle bygningerne på begge sider af vejen til en campus. DjH Nyt september

22 Nyt fra afdelingerne Tømrerafdelingen af Finn Døssing Grundforløbene De nye grundforløbselever blev modtaget i Bistroen tirsdag morgen i uge 31. Modtagelsen af nye elever er altid omgivet af spænding, om alle eleverne på listerne nu også møder, denne gang var fremmødet tilfredsstillende. Grundforløbet er i god gænge, og der er etableret et velfungerende elevråd, der holder møde hver anden uge. I uge 42 er der ingen undervisning, og elever der ikke har uddannelsesaftale er anbefalet at bruge ugen på et praktikophold i en relevant virksomhed. Det fører som regel til, at der bliver indgået en del praktikaftaler. Elever der har uddannelsesaftaler skal være i deres virksomhed. Fra uge 44 påbegynder eleverne det fagspecifikke forløb, og de fleste af eleverne vil kunne afslutte grundforløbet i uge 51. dræbte elevs medelever. Til berørte elever var der tilbud om at tale med en psykolog, og der var mange, der tog imod tilbuddet. Tirsdag uge 31påbegyndte svendeprøveholdet deres skoleophold. Svendeprøven blev afholdt med teori mandag uge 37 og praktik fra fredag uge 37. Dimissionsfesten blev afholdt fredag uge 38. I den resterende del af efteråret 2007 gennemføres der følgende hovedforløb: 1. hold H.2; 1. hold H.3; 2 hold H.4; og 1.hold H.4 tækkemand. I uge 42 forventes det, at der er 2 hold praktikvejselever, der påbegynder deres grundforløb. Disse elever slutter den første del af grundforløbet uge 51. Tækkemandsafdelingen I uge 38 var der svendeprøve for tækkemandsspecialet. Prøven blev bedømt fredag uge 38, og samme dag var der dimissionsfest. I uge 43 begynder det næste hold H.4. på tækkespecialet; dette hold kommer igen i januar og afslutter med den teoretiske svendeprøve fredag uge Lærebogen om tækkematerialer er ifølge Leif Tarp, der er forfatter på bogen, ved at være færdig til aflevering. Det forventes, at bogen kan anvendes af det tækkehold H.4, der begynder uge 43. Tømrerafdelingen Mandag uge 31 bød afdelingen velkommen til underviser Hans Jørgen Andersen. Vi ser frem til at samarbejde om at uddanne de kommende tømrersvende. Det nye skoleår var lige kommet i gang, da vi modtog besked om, at en af tømrereleverne var blevet dræbt ved en trafikulykke. Der er ingen ord, der er dækkede for det savn og den sorg, der rammer familien. I begravelsen deltog der repræsentanter for skolen samt den Plastafdelingen af Allan Rasmussen Det er efterhånden ved at være 20 år siden plastmageruddannelsen blev etableret, og flere af maskinerne fra dengang er ved at være udtjente og forældede. Maskinerne bliver ikke slidt op rent produktionsmæssigt, som de gør det på virksomhederne. Derimod kan slidtagen sammenlignes med køreskolebiler, som har mange starter og stop. Det, at de hele tiden bliver betjent af mere eller mindre rutinerede elever, betyder, at maskinerne rent timemæssigt ikke holder så længe. Selv om vore maskiner systematisk bliver vedligeholdt efter forskrifterne, er der efterhånden så mange utilsigtede stop på flere af dem, at de af økonomiske og pædagogiske årsager ikke længere kan indgå i undervisningen. Derfor begynder vi på en udskiftning, og i september er to nye sprøjtestøbemaskiner blevet installeret. 22 DjH Nyt september 2007

23 Vi har indgået en aftale med maskinleverandøren Arburg, hvor vi på fordelagtige vilkår får skiftet to maskiner ud hvert år - de næste fire år. Der sker ligeledes en fornyelse på ekstruderingssiden, hvor vi har bestilt en ny mindre fladdyseekstruder, der er beregnet til at lave tynde plastplader med. Det betyder, at vi efter planen kan blive selvforsynende med en del plader til termoformning. Købet af ekstruderen er et resultat af vores besøg på plastmessen i Chicago sidste sommer, men vi må dog vente til nytår, før vi kan få maskinen leveret. Medarbejdere i afdelingen Søren Durup Mellergaard har besluttet at opsige jobbet som underviser i plastafdelingen pr. 1. oktober for at tiltræde en stilling på en plastvirksomhed i Silkeborg. Selv om det giver lidt omrokering af skemaerne og lidt turbulens, har jeg forståelse for Sørens valg. Evalueringerne har vist, at der altid har været stor tilfredshed for den undervisning Søren leverer, og vi kommer til at mangle en mand med de kvalifikationer, han er i besiddelse af. Jeg vil dog ønske Søren alt mulig held og lykke fremover. Samtidig er Jakob Lykke Jensen begyndt på uddannelsen som linielærer i matematik på Hjørring Seminarium, hvor studiet gennemføres ved fjernundervisning. Troels Nymark Pedersen er i Århus startet på Pædagogisk Diplomuddannelsen. På sigt vil vi herefter i afdelingen selv kunne varetage matematikundervisningen på plastmageruddannelsen, og Troels vil formelt have kompetencerne til at undervise på HTX. Som erstatning for Søren går vi nu i gang med at finde en ny underviser til afdelingen, og vi håber, at dette er på plads med en nyansættelse ved årsskiftet. kan opleve en plastvirksomhed indefra. Vi håber herigennem, at kunne give UUvejlederne et godt billede af hvad plastuddannelsen omhandler, og samtidig få skabt et netværk, som vil være gavnligt for alle parter fremover. At vejlederne i folkeskolerne er vigtige, når eleverne skal foretage valg af uddannelse, viser den seneste undersøgelse blandt vores nuværende 20 grundforløbselever. De områder hvor folkeskolen har været involveret med direkte vejledning, elev i praktik, uddannelsesmesser, erhvervspraktik og plastens uddannelsesavis, er alle nævnt som medvirkende til valg af uddannelse. Ligeledes er oplysninger fra internettet vigtige - især plastmager.dk. Derimod har markedsføring via plakatkampagner, radiospot, avis- og tv-reklamer og jobannoncer ingen eller meget ringe indvirkning på de unge. Dette er en væsentlig oplysning og information for os, når vi skal planlægge, hvor vi vil lægge vores markedsføringsmidler. Vejledning Der er i efteråret aftalt møder på flere UUcentre med vejledere fordelt rundt i landet. Vi har kortlagt, hvor der er koncentrationer af plastvirksomheder, og der ud fra kontaktet de pågældende uddannelsesansvarlige på virksomhederne for at spørge, om ikke de har behov for en ekstra lærling. Herefter er de lokale UU-centre blevet kontaktet med tilbud om et møde, hvor vi informerer om plastmageruddannelsen, og samtidig har ledige lærerpladser for lokalområdet med i tasken. Flere har taget imod tilbudet, og i Holstebro bliver mødet holdt på en virksomhed, så de deltagende vejledere efterfølgende DjH Nyt september

24 af Frank Gotfredsen Skolehjemmet DjH fritid og sport og 24-timersskolen er kommet godt fra start efter sommerferien med en række gode tilbud til vores elever. Mentorordning På elafdelingen kører vi videre med mentorordningen i aftentimerne, hvor elelever kan få hjælp til løsning af problemer af studerende fra installatørafdelingen, og der er fundet afløsere for Erik og Ulrik, der var færdiguddannet til sommerferien. Mentorideen er taget op i plastafdelingen, hvor et af vores fritidstilbud er at få kendskab til produktion i glasfiber. Der har vi lavet aftale med nogle af vores plastmagerelever, der arbejder med glasfiber dagligt, om at være støttepædagoger for øvrige elever, der vil afprøve deres færdigheder indenfor området. I termoplastværkstedet er der åben for plastmagerelever onsdag og torsdag aften, så har de mulighed for at arbejde med maskinerne. Der er lavet aftaler med to af de ældre elever om at hjælpe til i værkstedet. Tilbuddet benyttes af elever, der gerne vil have lidt mere træning i en produktionsmetode, de ikke dagligt arbejder med, ligesom det giver vores grundforløbselever lidt mere maskintid, end de ellers ville få. Det er generelt meget motiverende, og gør uddannelsen mere nærværende for grundforløbseleverne. Mads er ivrig lystfisker og benytter sig gerne af mulighederne for at fiske i Lilleåen, når han er på skole. Men da de store fisk puttede sig for godt, tog han en tur til put and take og fangede denne krabat. Fritidsaktiviteter Endelig lykkedes det at få ændret lidt på vores haltider i kommunen. Tidligere havde vi kun mandag, men til gengæld omfattede det både gymnastiksal, gymnasiehal og Voldumhallen. Det er nu ændret til, at vi mandag har gymnastiksal på Hadsten Skole og gymnasiehallen fra kl Tirsdag har vi Voldumhallen til indendørsfodbold, der altid er en sikker aktivitet. Med bustransport fra skolen er der altid en flok ivrige elever, der er klar til lidt konkurrence og med udsigt til en præmie til vinderholdet i form af en T-shirt med logo på, er der altid kamp til stregen. Et af de seneste tiltag er udlånsfiskekort til Lilleåen, der er et af landets bedste fiskevande. Skolehjemmet er blevet medlem af Hadsten Lystfiskerforening så vi nu har mulighed for at udlåne fiskekort til vores elever, der har den interesse, og der er flere der har benyttet sig af det - med held og dygtighed. 24 DjH Nyt september 2007

25 DjH Fritid & sport Mandag Kl Favrskov gymnasiehal Hallen kan bruges til badminton volley basket håndbold hockey eller? Udstyr lånes på tilsynet Skovvej, der åbner kl Tirsdag Fodboldbane ved Hadsten Skole Fodbold. Der kan være andre brugere, der har fortrinsret, så respekter dette. Kl Mentorordning i elafdelingen. Se intranettet! Efterår 2007 Onsdag Kl i lokale A204 Åbent værksted - matematik Fodboldbane ved Hadsten Skole Fodbold. Der kan være andre brugere, der har fortrinsret, så respekter dette. Torsdag UNF - Ungdommens naturvidenskabelige forening. Spændende oplevelser for den nysgerrige. Ideværksted: Se opslag Tilmelding hos Frank senest onsdag Husk: Overhold ordensregler for hallen.brug indendørs fodtøj, der ikke laver sorte streger Ryd op inden næste bruger skal starte Kl Hadsten Skole Gymnastiksal MI: Badminton Fodboldbane ved Hadsten Skole Fodbold Der kan være andre brugere, der har fortrinsret, så respekter dette. Ideværksted: Se opslag Tilmelding hos Frank senest fredag Kl Mentorordning i elafdelingen. Se intranettet! Kl Spansk for alle elever i lokale A102 Kl Nyjægerskydning Skydebanen Vissingvej (kun september) Glasfiberkursus kl i plastafdelingen for alle Kl Indendørsfodbold i Voldumhallen. Bus afgår fra torvet kl Tilmeldingsseddel på opslagstavle. Der er præmier til vinderholdet. Fritidskort Et medlemsskab af DjH Fritid koster 30 kr. hvis du er her 6 uger og 50 kr. hvis du er her i en længere periode. Du får et fritidskort, der giver dig fordele ved forskellige arrangementer. Alle dage Multibanen ved Teknisk Akademi kan bruges til håndbold, volley, basket, tennis og fodbold. Bookingseddel og nøgle er i tilsynet på Skovvej. Udstyr kan lånes i tilsynet på Skovvej. NB! Tennisketchere og -bolde er meget dyre. Ketcherne kan lånes, men boldene skal købes for 20 kr. pr. stk. Musik med Troels - se opslag Kl Mentorordning i elafdelingen. Se intranettet! Kl Mentorordning i plastafdelingen, termoplastværksted. Prøv vores nye Forhindringsbane ved gymnasiehallen. Cafeen Skovvej er åben mandag - torsdag kl Alle elever er velkomne Beachvolleybane ved siden af multibanen kan bruges alle dage. Kl Spansk for alle elever i lokale A102 Glasfiberkursus kl i plastafdelingen for alle Kl Mentorordning i plastafdelingen, termoplastværksted. Har du Gode ide er til nye aktiviteter Spørgsmål så kontakt Frank Receptionen kan hjælpe DjH Nyt september

26 Navne Velkommen til Annette Mathiasen. Medhjælper i køkkenet, tiltrådt 18. juni Hans Jørgen Andersen. Underviser i tømrerafdelingen, tiltrådt 30. juli Per Schreiber Brixensen. Underviser Teknisk Akademi, tiltrådt 1. august Flemming Hovgaard. Underviser el afdelingen, tiltrådt 1. august Heidi Lorenzen. Receptionist, administrationen, tiltrådt 1. august Rita Nissen. Underviser elafdelingen, tiltrådt 1. august Rikke Vernegreen Schmidt. Kontorelev, administrationen, tiltrådt 1. august Tillykke til Grethe Silkjær, køkkenet. Med 40 år den 24. oktober Poul Henning Nielsen, tømrerafdelingen. Med 60 år den 10. november Jacob Lindkvist Nielsen, elafdelingen. Med 40 år den 19. december Børge Olsen Med 25 års jubilæet den 1. november Flemming Christiansen. Kok i køkkenet, tiltrådt 28. august Influenzavaccination Torsdag den 1. november kl Find mere information på intranettet. 26 DjH Nyt september 2007

27 af Kim Topp Så er det tid til at kridte badmintonskoene igen Hvis du ikke er klar over det, så har vi en badmintonforening på DjH. Alle ansatte og pensionerede fra skolen kan deltage i den ugentlige mandagstræning. Vi spiller på mange niveauer, både single og double. I øjeblikket er vi 8-10 faste spillere og 2-4 løse, men der er selvfølgelig plads til mange flere. Vi træner hver mandag kl i Voldumhallen, så det passer lige efter arbejdstid. Når vi møder op, finder vi ud af hvem der vil spille hvad og med hvem. Vi har ikke nogen faste makkere, så man kan nå at spille med og mod mange. Vi tilpasser os selvfølgelig i niveau, efter hvor dygtige vi er. Det eneste du skal medbringe er din egen ketcher og passende sko og tøj. Igennem sæsonen har vi et par hyggelige sammenkomster, en lille julefrokost og et lille klubmesterskab med spisning. Hvis du vil høre mere og vores badmintonforening, eller er parat til at gå i gang med det samme, kan du kontakte Kim Topp (El-afd), Djuka Kaufmann (værkstedet) eller Kaj Jensen fra seniorklubben. DjH Nyt september

28 ADRESSE Den jydske Haandværkerskole Skovvej Hadsten tlf Fax: REDAKTION Henrik Øelund (Ans.) Anne Hansen Aamand PRODUKTION Concept tryk Aps tlf Deadline for næste nummer: Den 28. november 2007 af Anne Hansen Aamand Marselisløbet 2007 marselis Løbet Lørdag kl DjH stand klar til at tage imod. Vejret tegnede til en fin dag med gode oplevelser. Igen i år deltog DjH i Marselisløbet med masser af motion i naturskønne omgivelser. Omkring 50 DjH ere stillede op fordelt på lørdagens cykelløb og søndagens løb eller walk. Her i blandt et antal entusiastiske heppere, som også er meget velkomne. Da weekenden oprandt, viste vejrguderne sig fra deres allerbedste side med dejligt lunt og solrigt vejr om lørdagen. Søndagen så mere tvivlsom ud. Der kredsede nogle faretruende sorte skyer omkring området, men der gik ikke hul på dem før hen mod aften, så alle nåede nogenlunde tørre i mål afhængigt af deres fysiske aktivitet. Køkkenet havde sørget for den allerbedste forplejning til deltagere og gæster på DjH s stand. Der blev grillet og hygget nogle timer efter den fysiske udøvelse, så alle kunne gå hjem mætte og med en god fornemmelse i kroppen efter god motion. Som deltager i Marselisløbet kan alle være med uanset form og figur. Der er intet krav om bestemte tider, og mange vælger at gå løberuten eller holde lange hyggelige pauser på cykelruten. Det åbner også en mulighed for at have forholdsvis små børn med og lave en hyggelig familiedag ud af det. Vi tager af sted igen til næste år, og håber mange DjH erer vil være med. Hold øje med intranettet, hvor datoerne bliver meldt ud før sommerferien 2008.