PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: CSU Slagelse Center for Specialundervisning i Slagelse Afd.: Ungdom, ASK og Klub Sverigesvej 15, 4200 Slagelse csu-slagelse@slagelse.dk Åbningstider: Kontor: mandag torsdag Fredag Ungdom/ASK: mandag torsdag Fredag Klub: Mandag torsdag Tirsdag Fredag Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Centerleder Troels Jensen CSU Slagelse ligger i Slagelse med gode trafik forbindelser, indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud. Tilgængeligheden til alle gruppelokaler og faglokaler er god. Skoven ligger ca. 10 min. Væk i gåafstand. Der er IT udstyr i alle grupperum, gode faglokaler, som: sløjd, billedkunst, køkken, musik, sanserum og gymnastik. Der er cafe, bålplads og gode grønne ude arealer. Skiftende fra år til år. Men der er ca. 60 unge fordelt på vores STU - Linjer Mellem 16 og 25 år. 1

2 Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet Unge med særlige behov. Unge, som ikke har mulighed for at gennemfører en ordinær Ungdomsuddannelse jfr. STU loven og Lov om Specialundervisning for voksne. Skiftede projekter. Se på CSU tager afsæt i det humanistiske menneskesyn, hvor det enkelte individ er unikt. CSU-Ungdoms overordnede mål, er: at de unge opnår selvstændighed og socialforståelse, så de kan få et aktivt og meningsfuldt liv. CSU-ASK overordnede mål er, at: Udvikle og modne. Styrke og videreudvikle den enkeltes kommunikationsform. Giver forudsætninger og muligheder for at træffe egne valg. Forbereder den unge til et kommende voksenliv. Tilfører den unge livskompetencer. Udvikle og modne til videre forløb i uddannelsessystemet. CSU Klub: Klubben forbereder til et aktivt fritidsliv. Vi har mange forskellige aktiviteter. Aktiviteter er planlagt efter de forskellige behov og ressourcer. De pædagogiske redskaber er dialog, medbestemmelse, motivation, ansvar og billedkommunikation. Forældre, pårørende, plejefamilier, institutionspersonale, UU- vejledere (Ungdomsuddannelsesvejledere), Kommunale sagsbehandlere, børneskoler, andre skoler, På CSU Slagelse -Ungdom/ASK/Klub er der ansat lærere, konsulenter, pædagoger og pædagog medhjælpere. Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale problemer X Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) X 2

3 kvalifikationer. Andet/andre uddannelser Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan og målformuleringen Den studerendes mødeplan Forbesøg: Vi tilbyder og forventer et forbesøg i god tid før opstart. Vi giver mundtlig og skriftlig introduktion. Her vil blive udleveret relevant materiale. Det forventes a du selv har søgt relevant information på hjemmesiden. Det vil være praktikstedsbeskrivelsen, tilbudskataloger, hvad man gør hvis man bliver syg, de pjecer vi har omkring vores organisation o.l. Du medbringer 1 del af dit praktikdokument. Kort tid efter for besøg vil du modtage din arbejdsplan. Introduktion: Når den studerende starter, vil det første stykke tid være mesterlærer/føl og dermed praktisk. Mesterlæren foregår kun de første par dage, alt afhængig af den studerende. Da vi arbejder, inden for det felt vi gør, er der mange opgaver som skal læres på denne måde, gennem efterligning. Men da det er vigtigt at vide, hvornår man er færdig med sin mesterlærer, vil vi have fokus på dette til vejledning. Udarbejdelse af praktikdokumentet: Vi vil allerede på forbesøget snakke læringsmål, så hvis den studerende ikke har lavet nogle, har han/hun i hvert fald fået et par ideer med hjem, så der er forberedt nogle læringsmål, når den studerende starter op. Det er det den studerende opgave, at læringsmålene er klar til indsendelse senest 3 uger inde i forløbet. Vedligeholdelse af læringsmål og praktikdokument: Til vejledning laves en fælles dagsorden. Denne skal vi følge hver gang vi har vejledning. Den skal også være en del af vores referat. Der vil altid være et punkt på dagsordenen som hedder Undring. Dette dokument vil gøre os begge ansvarlige. Vi vil klargøre vores forventninger, så der ikke er tvivl om, hvad der forventes af en studerende og kommende pædagog hos os. Gennem praksisfortællinger, logbog og vejledning drøftes og inddrages læringsmålene. 3

4 Vejledning: Vejledningstimerne vil tage udgangspunkt i den studerendes logbog, praksisfortælling og egne refleksioner. Forventninger til den studerende: At du er stabil, nysgerrig, undrende, spørgende, og reflekterende i forhold til dig selv, kollegaerne og til de unge, som benytter tilbuddet. Det forventes at den studerende foretager daglige observationer, som opsamles og evalueres løbende. På CSU Slagelse tager vi din praktik seriøst. For at du kan få et uddannelsesmæssigt udbytte af din praktik, er det vigtigt du er til stede. Kvantitet og kvalitet hænger, hos os, sammen. Derfor er det besluttet på et MED udvalgsmøde, at du, som studerende, max. må have 20 % fravær. For en 1. års studerende ser regnestykket således ud: Du er i praktik 47 dage. 20 % er 9,4 dag. Vi runder op og siger 10 dages fravær kan udløse en indstilling til betænkelig. Logbog: En log er ikke en dagbog. Men en metode, hvor du som studerende kan reflekterer over din praksis. Vi kræver, at du skriver en sådan. Logbogen kan eksempelvis indeholde ting du undre dig over, gode oplevelser, overraskende oplevelser, eller hvad som helst i forhold til den daglige praksis. Skriftlig opgave: Vi forventer, at den studerende skriver mindst tre praksisfortælling. Desuden forventes at den opgave som UCSJ kræver, der skrives kan læses og godkendes af vejleder, inden indsendelse til UCSJ. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling Hvordan og hvornår finder det sted? Evaluering og afslutning af praktikken: Der gives løbende evaluering til den studerende af praktikvejleder og kollegaer. Midtvejs i praktikken afholdes der midtvejsevaluering med deltagelse af den studerende og vejleder. Her ses på den studerendes læringsmål og om de har 4

5 Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet sammenhæng med praksis og om de har sammenhæng med praksis og om den studerende er i stand til at opfylde og nå sine mål. Praktikken vil blive bedømt til bestået eller betænkelig. Vi følger UCSJ tidslinje for indlevering af læringsmål, midtvejsevaluering og slutevaluering. Dato for sidste revidering: Det vil være vejlederen, som har kontakten til Uddannelsesinstitutionen. B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. 5

6 Du vil i din første praktik have din daglige gang i klubben, men tre dage om ugen vil du også være med i undervisningstilbuddet på ASK linjen. I undervisningen vil du følge vejleder på valghold. I klub vil du følge vejleder og andet personale. Dagligdagen følges for at få udbytte af samvær med de unge. Vi tilbyder og forventer * aktiv i alle hverdagens opgaver med de unge. * aktiv i alle mødesammenhænge (teammøder, personalemøder, klubmøder, Sparringsmøder, planlægningsmøder og konferencer). *ansvar og medansvar. a)deltager i tilrettelagte strukturerede og i ikke strukturerede situationer i dagligdagen. Herunder vil der bl.a. blive mulighed for at se på sproglig formulering, sprogudveksling, støttende kommunikation, billedkommunikation og sanseintegration. Vi prioriterer ligeværdig dialog og med fokus på udvikling, ris/ros, samarbejde b) i hverdagens samarbejde, samtaler og evaluering i konferencetimer, i teamsamarbejde, gennem sparring og erfaringsudvikling. Vi forventer at den studerende er: nysgerrig, åben, tager medansvar, har og viser lyst til at lære og prøve af, Tager ansvar for sig selv. c) vi prioriterer ansvar og læring gennem refleksion og evaluering. Evt. misforståelser tages i situationen og mellem parterne, alt løses via kommunikation, åbenhed, ærlighed, Gensidig tillid og respekt. d) vi forventer at den studerende er et positivt voksenspejl for de unge. Vi forventer og giver gensidig respekt og samarbejde mellem os i personalegruppen. Desuden vil vi drøfte disse begreber i konkrete situationer. Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Du skal arbejde i tidsrummet: til 16.30, fredag til Tirsdag vil der være et klubmøde, hvor du skal deltage til kl Du vil ikke arbejde alene, da du er tilknyttet et team. Efter din intro vil der være forventning om at du selvstændigt kan nogle ting, som aktivering af vores studerende og tilbyde den hjælp de har behov for, herunder hjælp med mad og skift. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Du vil, som udgangspunkt, være tilknyttet ASK linjen og klubben. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Der vil en gang ugentlig være en times vejledning. Her bruger vi dine læringsmål og 6

7 praktikdokumentet som arbejdsredskaber. Anbefaling af relevant faglitteratur Med afsæt i den litteratur som den studerende er blevet præsenteret for på UCSJ, foreslår vi yderligere: Børn der er anderledes af Anegen Trillingegård, Morgens A. Dalby og John R. Østergård. Handicapbogen af Steen Christensen Dansk handicapspolitiks grundprincipper af Det centrale handicapråd - sep Desuden vil vi I ASK arbejde ud fra Per Lorentzens bøger: fra tilskuer til deltager og Dialog med usædvanlige børn Du kan også søge information på Epilepsi.dk omkring epilepsi C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Du vil i din anden praktik have din daglige gang i undervisningstilbuddet på ASK -linjen, men tre dage om ugen vil du også være med i klubben. I undervisningen vil du følge vejleder på valghold. I klub vil du følge vejleder og andet personale. Dagligdagen følges for at få udbytte af samvær med de unge. 7

8 Vi tilbyder og forventer * aktiv i alle hverdagens opgaver med de unge. * aktiv i alle mødesammenhænge (teammøder, personalemøder, klubmøder, Sparringsmøder, planlægningsmøder og konferencer). *ansvar og medansvar. A)Den studerende får i praktikken kendskab til unge med specielle behov og hvordan vi arbejder med at støtte dem i deres forløb mod en voksenidentitet. Dette vil ske i både klub og Ask. B)Den studerende vil få kendskab til vores arbejde med at skabe en hverdag med tryghed, medbestemmelse og selvbestemmelse. Vi arbejde på at skabe den struktur som giver tryghed gennem skemaer, billeder, Tegn til tale og Mytalk. C)Ask betydning for, at give de unge et sprog og en mulighed for at kommunikere sine valg og ønsker. Klubben giver mulighed for venskaber og aktiviteter på tværs af grupper og med ligestillede. D)Afdelingsleder vil efter aftale vejlede den studerende i den overordnede organisation og struktur i forhold til Slagelse kommune. E)Internt vil den studerende arbejde sammen med diverse faste personale. Der skrives dagligt hjem til pårørende, bosteder eller andre primære personer. I klub vil der også være samarbejde med pårørende. F) Vi forventer den studerende løbende reflekterer over magt og etik i samværet med de unge. Refleksioner tales der om i vejledningen. Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Du skal arbejde i tidsrummet: til 16.30, fredag til Tirsdag vil der være et klubmøde, hvor du skal deltage til kl Du vil ikke arbejde alene, da du er tilknyttet et team. Efter din intro vil der være forventning om at du selvstændigt kan nogle ting, som aktivering af vores studerende og tilbyde den hjælp de har behov for, herunder hjælp med mad og skift. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Du vil, som udgangspunkt, være tilknyttet ASK linjen og klubben. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der vil en gang ugentlig være en times vejledning. Her bruger vi dine læringsmål og praktikdokumentet som arbejdsredskaber. 8

9 Anbefaling af relevant faglitteratur Med afsæt i den litteratur som den studerende er blevet præsenteret for på UCSJ, foreslår vi yderligere: Lov og bekendtgørelser STU lov og Social og service loven Børn der er anderledes af Anegen Trillingegård, Morgens A. Dalby og John R. Østergård. Handicapbogen af Steen Christensen Desuden vil vi I ASK arbejde ud fra Per Lorentzens bøger: fra tilskuer til deltager og Dialog med usædvanlige børn Du kan også søge information på Epilepsi.dk omkring epilepsi. D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens videns former, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Du vil i din tredje praktik have din daglige gang i ASK, men nogle dage om ugen vil du også være 9

10 med i klubben. I undervisningen vil du følge vejleder på valghold. I klub vil du følge vejleder og andet personale. Dagligdagen følges for at få udbytte af samvær med de unge. Vi tilbyder og forventer * aktiv i alle hverdagens opgaver med de unge. * aktiv i alle mødesammenhænge (teammøder, personalemøder, klubmøder, Sparringsmøder, planlægningsmøder og konferencer). *ansvar og medansvar. A)Som pædagog profession på CSU er det vores overordnede arbejdsområde og opgavefelt, at forberede de unge på deres voksentilværelse, hvor de bl.a. skal ud på arbejdsmarked og måske flytte hjemmefra. Vi skal kunne motivere valg og fravalg, selvbestemmelse, medbestemmelse og konsekvenser af valg. B)Som studerende på CSU vil du opleve at de pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder er forskellige og vekslende, bl.a. grundet at det er et tre årigt tilbud, hvor der gerne skulle være progression hos den enkelte, men grupperne den unge bevæger sig i skifter fra år til år. De metoder du vil møde i den pædagogiske praksis er f.eks. Tegn til tale, adfærdsmodifikation, anderkende pædagogik, relations pædagogik og konsekvenspædagogik. C) Undersvejs i praktikken vil vi tale om de forskellig kernebegeber og terminologien på CSU. Det er vigtigt, at den studerende selv har for øje hvilke begreber og metoder der anvendes. Den studerende skal ud fra eget valg af specialisering planlægge og gennemfører et pædagogisk forløb og ud fra et videnskabeligt udgangspunkt redegøre og evaluere dette. D)Det er vigtigt, at du som studerende holder dig ajour med den nyeste viden indenfor faget og de forskellige lovkrav, som løbende etableres indenfor specialundervisningen. Der sker hele tiden en udvikling og dermed et paradigmeskift er det vigtigt at følge denne udvikling løbende. For eksempel er dine opgaver og krav som profession pædagog blevet ændret flere gange gennem de sidste år. E)I løbet af praktikken skal den studerende udarbejde mindst én skriftlig opgave med udgangspunkt i praksis. Opgaven skal indeholde en diskussion dels videnskabsteoretisk og praktisk Derudover skal analyse samt refleksion udmunde i en redegørelse for den studerendes egen rolle som professionsidentitet beskrive handlegrundlag og udvikling. Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Du skal arbejde i tidsrummet: til 16.30, fredag til Tirsdag vil der være et klubmøde, hvor du skal deltage til kl Du vil ikke arbejde alene, da du er tilknyttet et team. Efter din intro vil der være forventning om at du 10

11 selvstændigt kan nogle ting, som aktivering af vores studerende og tilbyde den hjælp de har behov for, herunder hjælp med mad og skift. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Du vil, som udgangspunkt, være tilknyttet ASK linjen og klubben. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Der vil en gang ugentlig være en times vejledning. Her bruger vi dine læringsmål og praktikdokumentet som arbejdsredskaber. Anbefaling af relevant faglitteratur Med afsæt i den litteratur som den studerende er blevet præsenteret for på UCSJ, foreslår vi yderligere: Lov og bekendtgørelser STU lov og Social og service loven Børn der er anderledes af Anegen Trillingegård, Morgens A. Dalby og John R. Østergård. Handicapbogen af Steen Christensen Desuden vil vi I ASK arbejde ud fra Per Lorentzens bøger: fra tilskuer til deltager og Dialog med usædvanlige børn Du kan også søge information på Epilepsi.dk omkring epilepsi. D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og 11

12 samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder? D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser 12

13 Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder? D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser 13

14 Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder? 14