Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter."

Transkript

1 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

2 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

3 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

4 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

5 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

6 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

7 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

8 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

9 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

10 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

11 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

12 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

13 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

14 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

15 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

16 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

17 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

18 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

19 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

20 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

21 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

22 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

23 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

24 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

25 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

26 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

27 Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år Mad til spædbørn & småbørn - fra ske til familiemad Introduktion af skemad ved behov: Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Al hjemmelavet mad bør tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og tilsættes 1 tsk. fedtstof, fortrinsvist vegetabilsk, til barnet er 1 år. Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan gives, samt melon og bær i små mængder. en kan gives frisk eller kogt. Gives gerne på grød og/eller som afslutning efter et grønsagsmåltid. Ingen salt i barnets mad det første år. Ukogt vand af kop til måltiderne fremover. Grønsager Alle slags grøntsager kan gives. Selleri, spinat, rødbeder og fennikel bør dog kun gives hver 14.dag. Brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder. Al slags frisk frugt kan nu gives, frisk eller kogt. Kød, fisk og æg Idéer til hakket kød: Kylling, kalkun, svin, lam, kalv og oksekød. Idéer til fisk: Rødspætte, laks, sej, makrel, sild, torskerogn og torsk. Æg kan gives indimellem. Indmad kan gives af og til. Undgå de store rovfisk, herunder alle former for tun. Brød, ris og pasta Sidst i perioden kan gives tungt brød uden hele kerner f.eks. grahams, sigte, bonde-og landbrød. Ris og pasta kan gives ind imellem. Maden gøres gradvist mindre findelt.

28 9 12 måneder 1 3 år Giv max.1 dl sødmælk i maden. Surmælksprodukter ½ dl stigende til 1 dl sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 kan gives. Surmælksprodukter må max indeholde 3,5 g protein pr.100 g Brød Dit barn kan nu begynde at bide af et stykke rugbrød. Fuldkornsrugbrød, uden hele kerner anbefales. Idéer til pålæg: Smøreost, leverpostej, torskerogn, avocado, humus og banan. Tilbehør af f.eks. kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt. Når dit barn kan bide af brødet og tygge hårdere mad kan tilbydes: Kød-og fiskepålæg, hårdkogt æg, ost i skiver, agurk, kartoffelmad, æblemad og rester fra aftensmaden. og grøntsager Kogt og friskrevet frugt uden skræl. Når dit barn kan tygge, må det få skrællet frugt i små stykker. Grøntsager revet eller i synkevenlige tern der passer til barnets evne til at tygge. Fortsætte med familiens mad med sunde valgmuligheder. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mælk Fra 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra 2 år fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold må gives efter 2 år, f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette. Mængde af mælkeprodukter min.3,5 dl ca.5 dl. Maden skal være varieret og indeholde fødevarer fra alle fire kostgrupper: - Brød, gryn og kartofler, ris og pasta. - og grøntsager. - Kød, fisk, mælk, ost, æg. - Lidt fedtstof., helst vegetabilsk.. Mad og drikkevarer skal ikke indeholde for meget sukker, da det hurtig vil dække barnets kaloriebehov og dermed optage pladsen for ernæringsrigtig mad. Sluk tørsten i vand. Kød Barnet kan nu få familiens kød afpasset barnets evne til at tygge. Ris og pasta Giv gerne dit barn ris og pasta sammen med grøntsager og kød. Det anbefales at stoppe med modermælkserstatning på flaske ved 1 års-alderen. Ingen hele nødder, peanuts (jordnødder), popcorn, gulerødder og andre hårde grøntsager eller lignende, før barnet er mindst 3 år afhængigt af barnets tyggeevne. Dit barn vil nu gerne hjælpe til med at putte maden i munden med fingrene. Dit barns mad kan nu for en stor dels vedkommende tage udgangspunkt i familiens mad. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og rare.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

KOSTPJECE. Overgangsmad

KOSTPJECE. Overgangsmad KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Den første skemad Dansk

Den første skemad Dansk Den første skemad Dansk Egedal Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt: At vælge friske råvarer At skære renset frugt i mindre stykker At

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

DAGPLEJEBOGEN. Kostpolitik i dagplejen. Målsætning. Mælk. Generelt

DAGPLEJEBOGEN. Kostpolitik i dagplejen. Målsætning. Mælk. Generelt DAGPLEJEBOGEN Dato: 18. april 2016 Kostpolitik i dagplejen Målsætning For at danne grundlag for børns trivsel, udvikling og fremtidige gode kostvaner, er målsætningen for dagplejens kostpolitik, at alle

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost

Læs mere

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kostplan 2. Trimester, Dag 1

Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:

Læs mere

Grøntsager og kostfibre

Grøntsager og kostfibre Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune

Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune...3 Formål med madpolitikken...5 Måltidet og dets opbygning...6 Måltider i dagplejen...9 Hvad får

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

Forældreinformation. Kost til spædbørn

Forældreinformation. Kost til spædbørn Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide

mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide kære forælder På de følgende sider prøver vi at give korte svar på nogle af de spørgsmål, som du og tusindvis af andre forældre stiller hver

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag

Læs mere

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune

Læs mere

Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune

Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune Grafik:07-255.2.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk SUNDHEDSTJENESTEN FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kostplan til spædbørn

Læs mere

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær

Læs mere

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Sundhedsplejen. Kostpjece

Sundhedsplejen. Kostpjece Sundhedsplejen Kostpjece Mælkeperioden: Barnet er 0-6 måneder gammelt Udvikling: Barnet har primitive sutte og søgereflekser. Overgangsperiode: Barnet er 6 måneder (4) gammelt Bryst / amning Modermælkserstatning

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

Kostvejledning ved Bulimi

Kostvejledning ved Bulimi Kostvejledning ved Bulimi Indledning Denne pjece indeholder et dagskostforslag, som du bør spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af bulimi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 16. udgave, 1. oplag, 2015 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Diætiske retningslinjer

Diætiske retningslinjer Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 10. udgave, 1. oplag, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn

Mad til spædbørn & småbørn Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Dvd indlagt Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 13. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Bagt sej i tomatsovs og grøntsager med ris

Bagt sej i tomatsovs og grøntsager med ris Bagt sej i tomatsovs og grøntsager med ris 22+20+58 22+17+61 58% 22% 20% 61% 22% 1457 kj 1111 kj Stil grøntsagsgullasch til optøning i køleskabet natten over. Fiskefad: Læg den frosne fisk i den optøede

Læs mere

Kylling i karry og ris

Kylling i karry og ris Kylling i karry og ris 15+28+57 15+28+57 57% 15% 57% 15% 1852 kj 1457 kj Stil kylling i karry til optøning i køleskabet natten over. Prik hul i folien på de varme retter og opvarm i ovnen ved 175 c i ca.

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 15. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Dagplejen Skovvangen Dagtilbud 606 I DAGPLEJEN SKOVVANGEN MAD & MÅLTIDER

Dagplejen Skovvangen Dagtilbud 606 I DAGPLEJEN SKOVVANGEN MAD & MÅLTIDER Dagplejen Skovvangen Dagtilbud 606 Kornbakke Allé 58 8200 Århus N Tlf. 29 20 83 78 I DAGPLEJEN SKOVVANGEN MAD & MÅLTIDER INDHOLDSFORTEGNELSE Gode råd...4 Dagens måltider...5 Morgenmad...5 Formiddagsmad...5

Læs mere

Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag

Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag Idrætsbørnehaven Motalagades Madpakkeforslag Denne bog er lavet for at give nogle idéer til, at børn kan få nogle gode og sunde madpakker med i børnehave. Alle salater og brød er hjemmelavet og opskrifterne

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble.

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble. Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget som din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Hirsegrød med ingefær og granatæble

Læs mere

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Lille portion (1800-2100 kj)

Lille portion (1800-2100 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Bolognese med pasta kj kj

Bolognese med pasta kj kj Bolognese med pasta 22+20+58 21+20+59 58% 22% 20% 59% 21% 20% 1821 kj 1516 kj Stil bolognesen til optøning i køleskabet natten over. Prik hul i folien på de varme retter og opvarm i ovnen ved 175 c i ca.

Læs mere

DAGPLEJENS MADPOLITIK... 1

DAGPLEJENS MADPOLITIK... 1 I denne del af kogebogen beskrives dagplejens Mad - og Måltidspolitik. Madpolitikken har afsæt i de officielle anbefalinger om kost, og denne del indeholder vores valgte politik og forholdsregler, samt

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre

Læs mere

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse.

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Angrebsfasen Oksekød Hakket Okse Kalvekød Hestekød Lever Tunge Fisk Skalddyr Fjerkræ Skinke Æg Fedtfattige Drikkevarer som er tilladt Coca Cola Zero Coca Cola

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere