Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: klasse

Transkript

1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 1

2 Tema om rodfrugter Gulerødder Delemne 1: Plantekendskab 4 Delemne 2: Guleroden 18 Delemne 3: Sundhed 35 Delemne 4: Gulerodens historie 39 Delemne 5: kulturhistorie 48

3 Delemne 1: Plantekendskab Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 3

4 En køn plante En plante består af rod, stængel, blade og blomst og frø. Alle delene har forskellige opgaver. Roden får planten til at stå fast i jorden. Der er sammenhæng mellem plantens størrelse og rodens størrelse. Et træ udvikler et kraftigt rodnet for at stå fast, når det blæser, fordi planten er høj og har en stiv stængel (træstammen), der ikke kan bøje ret meget. Roden optager vand og mineralske gødningsstoffer fra jorden og transporterer det opad til planten over jorden. Roden oplagrer næring (mad) i form af sukker, stivelse og fibre, som også kaldes kulhydrat. Dette skal planten bruge til at skyde nye blade, blomstre og sætte frø året efter. Når vi spiser rødder, spiser vi netop denne næring, som også er god for os (mere om det i kapitlet om sundhed). For at vide, hvor denne næring, som roden oplagrer, kommer fra, er det en god idé at forstå hele planten. På en måde er en plante en kemisk fabrik. Den laver kulhydrater (og lidt protein): Bladene danner sukker ved hjælp af vand, lys og varme (solens energi) samt ilt og CO² (luft). Dette kaldes fotosyntese. Ud af sukkeret og de mineraler, som er optaget gennem roden, laves stivelse og fibre. Planten bruger selv af næringen for at vokse sig stor, men gemmer altså også noget i roden til næste år. Fotosyntese er den vigtigste proces for alt planteliv. Stænglen har to opgaver: Den skal få planten til at stå oprejst. Derudover er den en transportvej af sukker, stivelse, mineraler og vand mellem blade og rod. I blomsten udvikles frø og frugt, så planten kan formere sig og skabe nyt liv. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 4

5 En køn plante Opgave: sæt x i skemaet ud fra plantedelenes funktioner. Optager vand fra jorden og sender det videre rod stængel blad blomst Får planten til at stå fast Optager mineraler fra jorden og sender videre Opbevarer sukker og stivelse Holder planten oprejst Transportvej mellem blade og rod Laver fotosyntese Udvikler frø og frugt, så planten kan formere sig Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 5

6 En rigtig rod Her kan du se forskellige rødder Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår. Rødderne kan være lange eller korte. Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens overflade. Der findes to forskellige måder, hvordan planter udvikler rod. De kan enten danne pælerod eller trævlerod. Her kan du se forskellen. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 6

7 En pælerod vokser lodret ned i jorden. Den er cylindrisk og spidser ofte til i enden ligesom en pæl. Fra pæleroden dannes siderødder, som vokser vandret eller skråt gennem jorden. Overalt på pæleroden og siderødder vokser små, fine, tynde tråde rodhår. Pælerødder kan nå dybt ned i jorden og suge vand op langt nede fra jorden. Roden svulmer op og samler masser af næring. Rodfrugter har pælerødder. Andre planter danner et bundt af rødder, der udvikles lige under jordoverfladen. Alle rødderne i bundtet er ens og har samme funktioner. De danner ligesom pæleroden siderødder. Trævlerødderne breder sig som et filter under planten. Når planterne opbevarer næring i rødderne, bliver rødderne interessante som føde for både dyr og mennesker det er nemlig også næring for dem, der spiser rødderne. Vilde planter med særlige lækre næringslagre, som f.eks. den vilde gulerod, har mennesker samlet i naturen og spist. De har sået frøene og dyrket dem, dér hvor de boede. De bedste rødder er udvalgt gennem århundreder, og i dag er efterkommere af vilde gulerødder sat i produktion som en almindelig fødevare. Vi kalder de rødder, som vi spiser for rodfrugter, og for alle rodfrugterne gælder det, at det er planterodens næringslager, som vi spiser. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 7

8 Hvor er frugten? Nu ved du noget om rødder. Men hvad så med frugten, kan du spørge. Måske tænker du på frugt som noget sødt og dejligt. Det kan være æble, pære, blomme eller andre frugter. Så tænker du som en kok. En botaniker tænker anderledes. En plante har frø, for at formere sig. Frugt betyder frø-gemme. Altså betyder frugt et sted, hvor planten kan gemme frø En rodfrugt har små bitte frugter, hvor frøet gemmes. Men vi spiser altså ikke frugterne. Når vi spiser rodfrugter, spiser vi altså en rod, men vi spiser ikke frugt. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 8

9 Formering At formere sig betyder at skabe nyt liv. Når mennesker formerer sig smelter en ægcelle fra kvinden og en sædcelle fra manden sammen og udvikler sig til et lille barn. Hos planter findes der også en han og en hun. Før de mødes skal planten i blomst. Støvfang Støvknap Frugtknude Kronblade Griffel Bægerblade I blomsten mødes han og hun og sørger for, at der kommer nye planter næste år. Hancellerne kaldes pollenkorn. De produceres i støvknappen på blomsten. Når pollen er modent åbner knappen sig og pollenkornet indfanges af støvfanget og sender herfra sine hanlige kønsceller ned i de hunlige kønsceller, som sidder i frugtknuden (frø-gemme). Frugterne på guleroden har små torne og hagebørster. Når man køber gulerodsfrø, er torne og børster fjernet. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 9

10 Plantefamilier Når man snakker om forskellige rodfrugter, snakker man om arter. Gulerødder, pastinak, rødbede osv. er forskellige arter. Nogle arter er i samme plantefamilie, andre kommer fra andre familier. Det kan være fornuftigt at kende noget til planternes familie. Når man står i grøntafdelingen og skal købe rodfrugter til aftensmaden, er det ikke nødvendigt at kende til familie-forhold. Står man i haven og skal så sine grøntsager, kan det være en god idé. Hvis man planlægger hvordan haven skal sås til, får man nemlig et bedre resultat. En del af planlægningen er sædskifte. Sæd er de frø, man putter i jorden. Skifte betyder at grøntsagerne må skifte plads fra år til år. Altså skal man ikke så eksempelvis gulerødder det samme sted hvert år. Det bedste er dog, at lade være med overhovedet at så noget fra gulerodens familie. Det er altså hele familier, der skal skifte plads hvert år. På denne måde kan man lettere undgå svampe, sygdomme og insekter, der elsker én bestemt familie. Hvis man hvert år sår arter inden for samme plantefamilie på det samme sted, kommer jorden også lettere til at mangle mineraler og andre næringsstoffer, fordi planter fra samme familie har samme slags rødder og derfor spiser de samme ting. Så siger man, at jorden bliver træt eller ligefrem udpint. Når man en dag bliver rigtig dygtig køkkenhave-dyrker, lærer man også at nogle familier er bedre venner en andre. For eksempel er det godt at så løg ved siden af gulerødder, fordi løglugten skræmmer gulerodsfluen væk. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 10

11 Ikke alle rødder er i familie med Gulle. Men hans kusine pastinakken er med i banden. De bærer begge det fornemme familienavn Apiaceae, men kaldes også Skærmplanter. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 11

12 Plantefamiler Her er nogle planter fra forskellige familier: Bælgplantefamilien: ært, hestebønne, havebønne, sojabønne, jordnød Korsblomstfamilien (kål-familien): hovedkål, kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli, grønkål, kålrabi, majroe, knudekål, ræddike, karse Natskyggefamilien: kartofler, tomat, peberfrugt, aubergine Skærmplantefamilien: gulerod, pastinak, bladselleri, knoldselleri, persillerod, fennikel, persille, kørvel, dild Liljefamilien: løg, porre, asparges, forårsløg, purløg Salturtfamilien: rødbede, spinat, sølvbede, bladbede Agurkfamilien: agurk, græskar, squash, melon Kurvblomstfamilien: hovedsalat, pluksalat, julesalat, havrerod, skorzonerrod, endivie Græsfamilien: majs Nu skal du så frø i din have. Du vil gerne lave sædskifte. Derfor deler du din have op i fire bede. Du har købt frø fra i alt 8 plante familier. Der skal altså være grøntsager fra to plantefamilier i hvert bed. De frø du har købt, er dem med streg under. Placer dem i din have. Bed 1 Bed 4 Bed 2 Bed 3 Hvad betyder pilene? Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 12

13 Den videnskabelige klassifikation Alle verdens planter er ordnet på en helt bestemt måde den videnskabelige klassifikation kalder man det. Den opdeler planterne i grupper og undergrupper. Her ser du den videnskabelige klassifikation på gulerod. Måske bemærker du, at der ud for familie ikke står skærmplante. Det er fordi, det står på latin i stedet for dansk. Når botanikere fra hele verden lærer de latinske navne, kan de bedre forstå hinanden. Rige: Plantae (planter) Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter) Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede) Orden: Apiales Familie: Apiaceae Slægt: Daucus Art: Daucus Carota Måden at ordne alverdens planter på blev udtænkt af svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til Han var optaget af at finde og indsamle planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Han ville finde ud af naturens system. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Mange planter lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. Det betød at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. For at holde styr på planterne var det nødvendigt at give dem navn. Mange af planterne havde et navn kornblomst, morgenfrue og så videre. Planternes navne var forskellige fra land til land, og Linné ville finde navne, som alle i hele verden brugte de videnskabelige navne. Linné besluttede, at de videnskabelige navne skulle være latinske, og at de bestod af et slægtsnavn og et artsnavn. Linné navngav også dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Det var genialt. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation som Linné grundlagde, ser du ovenfor. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 13

14 Gulle og de andre rødder - arter af rodfrugter Du har en dejlig køkkenhave med grøntsager fra mange familier. I hver familie er der forskellige arter. Der er især mange forskellige arter af rodfrugter. Opgave: Du skal i din have finde forskellige arter af rodfrugter til din aftensmad. Her er de grøntsager du har sået hvilke mon er rodfrugter? Husk rodfrugter er grøntsager, hvor man spiser roden. Find alle rodfrugterne. Bælgplantefamilien: ært, havebønne, Korsblomstfamilien (kål-familien): kinakål, kålrabi, majroe, ræddike Natskyggefamilien: kartofler Skærmplantefamilien: gulerod, pastinak, knoldselleri, persillerod Liljefamilien: løg, porre Salturtfamilien: rødbede Kurvblomstfamilien: hovedsalat, havrerod, skorzonerrod Græsfamilien: majs ært havebønne savojkål havrerod kålrabi majroe ræddike Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 14

15 kartoffel gulerod pastinak knoldselleri persillerod løg porre rødbede hovedsalat havrerod skorzonerrod majs Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 15

16 Rodfrugter i butikken Du skal nu en tur i supermarkedet, hos grønthandleren eller den lokale købmand for at finde rodfrugter. 1. Undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i supermarkedet. Notér navn og tag billede. Kig i grøntafdelingen med friske grøntsager og kig i fryseren med frostvarer. 2. Gulerodsjagt. Se hvor mange udgaver af gulerødder, der er. Skriv ind i skemaet. Aftal med din lærer, hvilke produkter I skal købe med hjem til klassen til gulerodslaboratorium. elev navn: kl.: dato: Gulerodsprodukt Tilstand (frisk, frossen eller konserves) Dyrkningsform (økologisk eller konventionel) Pris pr. kg Dyrkningsland (hvis det er noteret Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 16

17 Gulerodslaboratorium Giv point er det højeste. Vurdér: Rå gulerødder Produkt Sødme Knase-effekt Farve Vurdér: Kogte gulerødder Produkt Sødme Knase-effekt Farve Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 17

18 Delemne 2: Guleroden Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 18

19 En gulerods liv Under afsnittet om frugten hørte du om formering. Formering er: Når mennesker får børn; når dyr får dyrebørn og når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro. Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er levende, vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år, før den dør. FORÅR starten på nyt liv Om foråret begynder frøet at spire. Inden i frøet er en lille pakke af liv. Det hedder en kim. Kimen er det levende punkt det, der er i stand til at vokse. Vand, varme og ilt sætter gang i kimen, og frøet begynder at spire. Kimen har brug for næring for at vokse det første stykke tid. Sammen med kimen findes et lager af næring i frøet det kaldes frøhviden og kan bestå af kulhydrat, protein eller olie. Det er kimens madpakke. Generelt kan man sige, at et frø skal have følgende for at kunne spire: Vand: De fleste frø skal optage vand, og svulme op, før de kan spire. Vandet bliver optaget gennem frøskallen. Ilt: Frø spirer ikke, hvis de ikke får nok ilt til deres ånding. Det kan ske, hvis frøet ligger for fugtigt, eller for dybt i jorden. Varme. Temperaturen for frøspiringen er forskellig fra planteart til planteart. Nogle plantearter kræver mere varme end andre for at spire. Det er netop grunden til, at nogle planter bedst trives i varmere egne og andre i køligere egne. Klimaet og planternes udbredelse hænger sammen. Jord, som både er god at spire og gro i, det vil sige, at der skal være næring nok. Nogle planter kræver mere end andre. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 19

20 Frøet Frø er levende, og plantens eneste mulighed for at overleve. Derfor er det vigtigt for planten, at frøet er kodet til at spire på det helt rigtige tidspunkt. Så længe forholdene ikke er i orden til spiring, ligger frøet i dvale frøhvile, kan man kalde det. Nogle frø er også indkodet til først at spire, når det i en periode har været udsat for kulde. Det er praktisk i lande som Danmark, der har vinter. Den lille kimplante er meget sart. Den er sprød og meget saftig. Kimplanten vokser, og efter et stykke tid begynder de første ægte blade at vokse frem, roden bliver også større og vokser nedad. Gulerodsplantens ægte blade kommer frem fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver bladene ved med at vokse i lang tid, og gulerodens top bliver større og større. Sommer Planten vokser. Hele sommeren og efteråret vokser guleroden både over og under jorden. Roden får planten til at stå fast i jorden. Den suger vand og næring fra jorden op til planten. Gulerodsplantens rod vokser nedad og bliver tykkere og tykkere. Du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op af jorden og spise dem. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 20

21 Oven over jorden vokser stænglen og planten får flere blade. Stænglen, er som en vej. Næring fra jorden kommer igennem stænglen op til bladene. Når bladene får lys, luft og vand, laver de sukker. Sukker kommer igennem stænglen tilbage til roden. Guleroden gemmer sukkeret og energien i roden. Det skal den bruge som mad til at lave blomst. Men vi får det også, når vi spiser guleroden. Efterår/Vinter Når det bliver vinter, holder guleroden op med at gro. Gulerodens grønne top begynder at visne. Planten dør ikke den hviler sig gennem vinteren. I roden har guleroden et lager af energi, som den skal bruge, når det bliver forår igen. Forår igen Når jorden bliver varmere, gror guleroden igen. Den sender en ny top op fra roden. Denne gang ser toppen anderledes ud. Den vokser med en stængel, der bliver lang og hvor der sidder blade på. Gulerodsplanten strækker sig den vil være høj nu. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 21

22 Sommer Planten skal blomstre. Det er godt for planten at være høj, for så opdager bier og blomsterfluer de mange små blomster. Bierne og blomsterfluerne suger sød blomstersaft, som hedder nektar. Samtidig hjælper de blomsten med at blive bestøvet. Det betyder, at bierne og blomsterfluerne flytter rundt med små bitte støvkorn i blomsten. På den måde bliver blomsten til massevis af frø. Guleroden formerer sig! Det hele kan starte forfra frøet falder ned på jorden spirer og bliver til en ny plante. Eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme, hvor der skal komme nye planter næste år. De fleste af de gulerødder, som vi dyrker, kommer ikke til at blomstre. Vi høster nemlig roden, når planten er halvvejs gennem livet - inden det bliver vinter. Den to-årige plante kommer kun til at vokse i to år, hvis vi i stedet for roden er interesseret i gulerodsplantens frø. I plantens 2. vækstår sætter den en stængel med sidegrene og blade, og planten begynder at blomstre. De mange tusinde små blomster i skærmene bestøves og tusindvis af nye frø dannes. Fra blomsten er bestøvet til frøet er dannet, går der tid. Frøet udvikles og modnes. Det modne frø kan blive en ny plante, hvis det får lige præcist dét, det har brug for. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 22

23 En gulerods liv Lav en tegneserie over gulerodens liv. Hvad kan du gøre i din køkkenhave for at sørge for de 4 ting, som frøet kræver for at blive en plante: Vand Jeg kan: Ilt Jeg kan: Varme Jeg kan: Jord Jeg kan: Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 23

24 Dyrkning af gulerødder: før, nu og i fremtiden FØR: Tip-oldefar Hvis du skulle dyrke have, ville du gøre som din tip-oldefar gjorde. Der vil ikke være stor forskel. En forskel er dog, at han ikke kunne købe friske gule rødder i et supermarked hele året rundt, som du kan. Din tip-oldefar syntes godt om den søde orange gulerod. Den var let at dyrke i haven. Den var flot og lækker at bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak dem op af jorden. Det var en gave at dyrke gulerødder, fordi de også kunne gemmes og spises hele vinteren igennem. De brune eller farveløse kødsupper, sulevællinger eller mælkeretter, som havde været lavet i generationer, blev frisket op af guleroden. Når gulerødderne stod friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tipoldemor) Ruskomsnusk. Håndbog for husmødre, Odense 1865 Opskrift: Gulerødder og rå kartofler skæres i små stykker og koges sammen med udpillede grønærter og valske bønner, lige meget af hver del. Man kommer ikke mere vand derpå, end det netop står over grøntsagerne; det koges under dække, til det er mørt, da sætter man jævning på og lader det få et godt opkog; en del hakket persille kommes heri tilligemed lidt smør og salt, hermed er det færdigt. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 24

25 Gulerøddernes søde smag blev udnyttet. Det var almindeligt at rive gulerødderne, presse saften ud og koge den ind til en slags sirup. Gulerods-siruppen blev enten brugt til at smøre på brød som marmelade, eller til at komme i mad, brød eller kager. Guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. Dengang havde man ikke biler. Man brugte heste. Når hesten skulle forkæles, fik den gulerødder. Bonden har altid været afhængig af vejr og vind og årstidernes skiften, men frygtede særlige hændelser, som sygdomme og angreb af skadedyr. Derfor har bonden nøje holdt øje med naturen og taget varsler for at forudsige fremtiden. Også bondens arbejde var forbundet med ritualer og traditioner for at sikre sig det bedste resultat. Det bedste resultat var i sidste ende en god høst. Gulerødderne skulle helst sås Kristi Himmelfartsdag eller i månens næ det vil sige, når månen er aftagende. Man såede med hånden i jordriller, som oftest var lavet med enden af et riveskaft. Frøene blev blandet med klid og drysset i rillen. Fortyndingen med klid betød, at gulerodsfrøene ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev lukket og jævnet, og bagefter blev jorden tromlet. Din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen. Den lagde æg, som der kom larver ud af. Derfor lærte han at så sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. Så snød han gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af sine løg. Gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg. Når guleroden voksede, skulle man med hånden eller hakkejern fjerne ukrudt. Ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om den dejlige næring i jorden. Gulerødderne trækkes op af jorden i september inden Mikkelsdag d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne og man skærer toppen af. De gulerødder, der skal sælges på marked bliver vasket og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse og dækket med sand og stillet i kælderen. Så var der gulerødder hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø. November og decemberaftenerne gik i mange bondehjem med at gnide gulerodsfrø. Gulerodsfrøene har små pigge og hænger derfor let sammen, man gned dem så med bygavner, og de små pigge faldt af. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 25

26 Ordforklaringer: Sulevællinger Sulevælling er en slags tyk suppe. I vællingen er der byggryn, hvilket gør, at den bliver tyk. I vællingen kan der også være forskellige grønsager og nogle gange også tørret frugt. Mælkeretter Mælkeretter er retter lavet på mælk. Det kan fx være vælling, suppe eller grød. Risengrød er en mælkeret, du kender. Kærnede Når man kærnede smør brugte man en kærne. Man hælder fløde i kærnen og tager så stagen med brættet og presser den flere gange gennem fløden indtil fløden deler sig i smør og kærnemælk. Tage varsler I gamle dage var folk meget overtroiske, og mange ting havde en dobbelt betydning. Man kunne derfor tage varsler og derved lære noget om, hvad der ville ske i fremtiden, blandt andet om der ville komme en god høst. I dag siger nogle: Uh, det bliver en uheldig dag, for jeg så en sort kat gå over vejen. Det er også et varsel. Månen er aftagende Når månen er aftagende, går den fra at være fuldmåne til nymåne. Månens lys skinner kraftigst, når det er fuldmåne, og mindst, når det er nymåne. Klid Klid er den yderste hårde skal, som sidder på en kerne (korn). Bygavner Avner er det lille blad som lukker sig om kernerne på bygplanten. Når man tærsker kornet efter høst, slår man kornet ud af avnerne. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 26

27 NU: Gulerodsproducenten Gulerødder kan du dyrke i din have. Du kan også købe gulerødder, som er dyrket hos en gulerods-producent. Han har marker fyldt med gulerødder. Han sår gulerodsfrøene med en maskine i april eller maj måned. Guleroden vokser godt i jord med meget sand. Det er fordi vandet nemmere kan løbe væk. Gulerødder kan ikke lide at stå i jord med meget vand, så rådner de. Gulerødder tages op af jorden om vinteren. Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri. Gule vinte bille Før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at visne. Så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter på at lave skræl i stedet. Store gulerødder er ikke så lette at sælge. Derfor vil avleren få guleroden til at stoppe med at vokse. Skal han det, må toppen visne. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger gift, eller hvis man dækker den med halm, så den ikke får lys. Nogle høster alle gulerødderne i sommeren og efteråret. Andre lader gulerødderne blive i jorden, for der holder de sig mest friske. De kan holde varmen, når de er dækket af halm. Gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får dem op af jorden. Så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og fyldt i poser. Producenten skal tjene penge på sine gulerødder, derfor vil han gerne have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge eller der kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem. Derfor kan avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget gift, der slår sygdom eller insekter ihjel. Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive så store. De skal nemlig deles med ukrudtet om den gode næring i jorden. Derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel. Sprøjtegifte hedder med et andet ord pesticider. Pesticider kan være Herbicider: gift mod ukrudt Fungicider: gift mod svamp Insecticider: gift mod skadedyr Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 27

28 En gulerodsavler, der må bruge gifte, dyrker konventionelt. En gulerodsavler, der ikke må bruge gifte, dyrker økologisk. En økologisk planteavler må ikke bruge pesticider. Ukrudt fjerner han med hænderne og med maskiner. For at undgå sygdom, skal han vælge en gulerod, der selv er god til at kæmpe mod svamp og andre sygdomme. Derudover sørger den økologisk planteavler for et godt sædskifte. På den måde kan han bedre undgå sygdom, og jorden bliver ikke så let træt det kan du måske huske fra din opgave med at lave en have. Når jorden bliver træt eller udpint, kan den konventionelle avler give kunstgødning. En økolog må ikke bruge kunstgødning, som er lavet af kemikalier. Alligevel kan han gøde sin jord. Han bruger kompost. Når gulerodsproducenten skal købe frø, han vil putte i jorden, skal han altså tænke sig godt om. Der findes nemlig ikke kun én slags gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt rå. Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Han skal vælge mellem sorter. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 28

29 Dyrkning af gulerødder: før, nu og i fremtiden Du skal lave en historie om dyrkning af gulerødder. Den skal foregå i fremtiden. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 29

30 Sorter Se på dine klassekammerater. Nogle er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til matematik, nogle er gode til at synge alle sammen er I gode til et eller andet. Det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt. Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er gode som store. Nogle smager godt til madpakken. Andre smager godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. Andre kalder vi vinter-gulerødder. - Og nogle er slet ikke orange! Måske troede du, at gulerødder altid er orange. Det er de ikke. Der findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder. Det er gulerødderne selv, der har valgt at skifte farve. Det kaldes: mutation. De første dyrkede gulerødder i Mellemøsten (for mindst 3000 år siden) var lilla. Frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til Sydeuropa, og blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla gulerødder. Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i stedet for lilla. Menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til Nordeuropa, hvor de også blev dyrket. For 300 år siden skete det så igen pludselig kom der hvide gulerødder fra de gules frø. Frø fra hvide gulerødder blev til gengæld orange. Mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den, vi kender bedst. Måske tryller gulerodsfrøet en dag igen? Måske er der et frø, der skulle blive til en orange gulerod, der hellere vil være pink! Måske kan du selv trylle? Så kan du måske fremavle den farve, du ønsker, eller gøre den ternet. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 30

31 Hej jeg hedder Eskimo Hej jeg hedder Napoli Hej jeg hedder Dodogne Hej jeg hedder Tempo Hej jeg hedder Nandera Nye sorter kan fremkomme af sig selv, men det tager lang tid. Mennesket har lært at forædle. Forædling er, når man krydser de bedste, største eller flotteste af en bestemt art med hinanden for at få en plante, der er endnu bedre, større eller flottere, eller som passer lige til det, man skal bruge den til. Resultatet af forædling er en ny sort. Der er gode grunde til at lave nye sorter. Måske er der en gulerodssort som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. Så kan man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle kulde. Lykkes det, får man en gulerod, der smager godt og kan tåle kulde. Men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man udvikler nye? Der kan også være gode grunde til at beholde dem, og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere og der er nogen ganske få farver, alligevel kan man finde nogle frø fra disse gulerødder. De ligger i en slags bank. Den hedder en genbank. Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 31

32 Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny. På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg hvad sker der så? Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 32

33 Gulerodens orange farve Du ved, at gulerødder kan have forskellige farver. Men den mest almindelige er den orange. Når vi taler om gulerodsfarve, vil det for de fleste mennesker være den orange farve, de tænker på. Når du drikker et glas mælk eller spiser noget smør om sommeren, er det mere gult end den mælk og smør, du får om vinteren. Det er fordi, der er forskel på det foder dyrene får sommer og vinter. Om vinteren er køerne i stalden og får ikke frisk græs. Om sommeren er de ude og spiser meget frisk græs. Græs indeholder caroten. Caroten er et plante-farvestof. Caroten findes også i rodfrugter, især gulerødder. Caroten giver den gule farve. Derfor er smør mere gult om sommeren end om vinteren. Engang var der ikke var store butikker. Der var ikke mejerier, som lavede smør. Bondekonen skulle selv lave smør hjemme i sit køkken. Hvis bondekonen havde mere smør, end de kunne spise derhjemme, solgte hun det på markedet. Fordi farve og smag var bedre på sommer-smørret kunne bonde-konen sælge det til flere penge end vinter-smørret. Bare jeg kunne få vinter-smørret til at se ud som sommer-smørret, tænkte konen. Fordi hun var dygtig, fik hun en god idé! Hun brugte gulerodssaft til at farve smørret med. Derfor var hendes smør lidt dyrere end de andre koners! I dag bruger man også gulerodsfarve i visse madvarer. Man kan lige som i gamle dage bruge ægte gulerodssaft, men man kan også på et laboratorium efterligne gulerodens farve. Det kaldes naturidentiske farvestoffer og hedder E160 (carotenoider) eller E160a (betacaroten). Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 33

34 Gulerodens orange farve Nedenfor ses eksempler på varedeklarationer. Se om du kan finde gulerod eller efterligninger. Flødeis med overtræk af appelsin frugtis. INGREDIENSER Ingredienser i flødeis: Vand, fløde 36% (25%), sukker, mælkesukker, glukosesirup, mælkeprotein, emulgator (E471 - vegetabilsk), stabilisatorer (E466, E412, E407) vanillearoma samt ægte vanille. Ingredienser i frugtis: Vand, sukker, appelsinsaft (15%), gulerodsekstrakt, aroma samt surhedsregulerende middel (E330, E300). RASMUS KLUMP ISLAGKAGE 1,0 L med vanille-, jordbær- og banansmag, pyntet med chokoladelinser. INGREDIENSER Vand, fløde 36% (23%), sukker, chokoladelinser (5%): (Sukker, sødmælkspulver, kakaosmør, kakaomasse, farve (E171, E172, E120, E160a, E133), fortykningsmiddel (E414), glukosesirup, emulgator (E322), aroma, salt), mælkesukker, glukosesirup, mælkeprotein, emulgator (E471), stabilisatorer (E466, E412, E407), vanille-, jordbær- og bananaroma, farve (E160a, E162) samt ægte vanille. Kan indeholde spor af nødder og mandler. Kilde: Polar-is.dk Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 34

35 Delemne 3: Sundhed Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 35

36 Derfor er gulerødder sunde! Roden på en gulerod samler alt, hvad planten har brug for; vand, kulhydrater (sukker), vitaminer, mineraler, fibre og andre plantestoffer. Alt det, gulerodsplanten gemmer i roden, er også sundt for os. Alt i din krop har brug for vitaminer. Hud, hår og negle kan ikke vokse, dine tænder falder ud og du bliver hele tiden syg, hvis du mangler vitaminer. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. I en gulerod er der meget Betacaroten. Når du spiser det omdanner din krop det til A-vitaminer. A-vitamin er godt for hud og hår. Det er godt for dine øjne og det er godt til at beskytte dig mod solen. Din krops forsvar bliver stærkere, så det kan kæmpe mod sygdom. Ved at spise gulerødder, kan vi hjælpe kroppen med at beskytte huden mod solens stråler. Man må ikke få for meget A-vitamin. Men du skal spise rigtig mange gule rødder, for at få for meget, så de fleste har ingen grund til at tro, de får for meget. Hvis man spiser rigtig mange gulerødder, bliver ens hud lidt gullig. Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange sjove navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink. De hjælper alle sammen din krop. Kalk gør for eksempel dine knogler og tænder stærke og jern sørger for ilt til dit blod, så du ikke bliver for træt. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 36

37 Kulhydrater er ligesom benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os uden kulhydrater, for de giver os energi. Når du spiser grøntsager, får du ikke ret meget fedt og protein, men du får mange kulhydrater - af de langsomme slags. Man kan også få hurtige kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i lang tid, og de hurtige giver dig meget energi, som ikke holder længe. Det er fibre, der bestemmer om kulhydrater er langsomme eller hurtige. Mange fibre giver langsomme kulhydrater og få fibre giver hurtige kulhydrater. Så fibre betyder noget for, hvor lang tid du har benzin på motoren. Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort! Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor skal man have dem alle. De kan også godt lide at arbejde sammen med de andre ting kroppen har brug for: Fedt, protein og kulhydrater. Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Blandt andet A-vitamin. Hjernen kan heller ikke undvære fedt. Protein skal vi have for at muskler og alt andet i vores krop kan vokse. Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have næring for at have energi til at røre os, og til at tænke og for at vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule. Når vi bevæger os meget, bruger kroppen flere kalorier end hvis vi sidder stille. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 37

38 Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule, altså hvis vi spiser mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får nok, bliver vi magre. Nogle kalorier eller kilo-joule, kalder vi tomme kalorier eller tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du får kalorier, men du får ikke nogle vitaminer og mineraler. Måske bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Derfor er slik kun for sjov en gang i mellem. Gulerødder og andre rodfrugter indeholder meget lidt fedt og protein, men mange vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre. I rodfrugterne er der også nogle særlige plantestoffer, som planterne laver for at beskytte deres lager af næring i roden. Disse stoffer findes i meget, meget små mængder, men de er effektive forsvarsstoffer for planten. De samme stoffer, som planten bruger til at undgå sygdomme, kan også hjælpe mennesker mod sygdomme. Rodfrugterne er derfor vigtige at have med, når vi vælger den sunde mad. Der er mange ting, at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men en god huske-regel er: Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting af de sunde selvfølgelig. En anden god huskeregel er derfor: spis frugt eller grøntsager seks gange om dagen men spis forskellige slags. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 38

39 Delemne 4: Gulerodens historie Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 39

40 Jernalderen i Danmark I Danmark kalder vi perioden fra ca. år 500 f.kr. til ca. år 800 e.kr. for jernalderen. Det kalder vi den, fordi man omkring år 500 begynder at få redskaber af jern i stedet for bronze. I jernalderens Danmark var næsten alle bønder, og de troede på Odin, Thor og de andre nordiske guder. De dyrkede jorden og havde dyr til at malke og spise, men de fik også meget mad fra de store skove, hvor man kunne samle spiselige planter og gå på jagt. Guleroden fandtes ikke i Danmark endnu. Lepro så sig omkring i skoven, solen stod lavt på himlen, og det var snart på tide at komme hjem. Hans far var ikke glad for at vente på nogen, når aftensmåltidet skulle på bordet. Lepro vendte om og bevægede sig næsten lydløst gennem skoven. Læderposerne, der var bundet fast til hans bælte, vejede godt til, for det havde været en god dag. Lepro havde fundet et sted med nogen af de rigtigt gode spiserødder, og havde en hel pose fuld, men han havde også en pose med nødder og en med vilde æbler. I dag havde han hverken bær eller plantefrø med hjem, men måske kunne han finde nogen i morgen. Med en blanding af byg, plantefrø og bær lavede hans mor den lækreste grød. Han kunne næsten smage grøden, og besluttede sig for at lede efter ingredienserne i morgen. Lepro var ude hver dag for at samle mad i skoven, når hans arbejde på markerne og med husdyrene på gården Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 40

41 var overstået. Han elskede at gå i skoven, og han blev altid så glad, når han kunne komme hjem med fulde poser til sin mor. Lepro var dygtig til at finde planter i naturen, som de kunne spise. Han havde lært af sin mor, hvordan han kunne kende de planter, der kunne spises, og han havde også lært, at der var planter, han skulle passe på, fordi de var giftige. Det var en vigtig del af familiens mad, der kom fra Lepros ture i skoven. Pludselig blev Lepro revet ud af sine tanker af en raslen i skovbunden. Han stod helt stille, og først nu gik det op for ham, at fuglestemmerne var forstummet, som om de pludselig havde fornemmet en fare. Hurtigt kravlede Lepro op i et træ for at være i sikkerhed. Der var mange dyr, der kunne være farlige, når man gik i skoven, og det værste var, hvis man mødte en bjørn Lepro hold vejret, men pludselig mærkede han, hvordan posen med æbler gled ud af bæltet, og ned på jorden under træet. Lepro sagde et par ord, som hans mor i hvert tilfælde ikke vidste, at han kendte, og begyndte at kravle ned efter den. Det var det tidspunkt, vildsvinet benyttede sig af til at bryde ud af buskadset, og Lepro skyndte sig tilbage på sin plads i træet. Vildsvin var ikke så farlige som bjørne, men alligevel kunne de store tænder gøre stor skade. Fuld af skuffelse måtte Lepro se til, mens svinet fortærede hans æbler og luntede videre. Lepro kravlede ned fra træet og gik hjemad. Han var ikke så glad mere, for nu var der ingen æbler at glæde dem derhjemme med Snart kunne han mærke, hvordan duften af røg fra ildstedet blandede sig med lugten af dyrene. Det var en lille gård, men alligevel havde de både får, geder og høns, og på markerne dyrkede Lepros far byg, rug og havre. Når alt det blev lagt sammen med, det Lepro fandt i skoven, og det hans far kunne nedlægge, når mændene gik på jagt, så levede de ret godt det meste af tiden, men det kævede også hårdt arbejde fra morgen til aften. Nu var solen næsten gået ned, og Lepro listede ind i huset, hvor aftensmaden ventede. Hans mor havde kogt suppe på nogle af de rødder, Lepro havde samlet på en tidligere tur i skoven. Rødderne var hvide og smagte lidt bittert og jordagtigt, men når de kom i en suppe med fårekød og nødder, var de rigtigt gode. Mens Lepro kastede sig over den dampende varme suppe, tænkte han på, hvad andre mennesker fik at spise. Måske var der et sted, hvor de havde rødder, der var saftige og søde, og som kunne spises uden at blive kogt Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 41

42 Langt, langt fra Lepro og Danmark i landene i Mellem østen; Ægypten, Tyrkiet, Iran og Irak boede også folk, der var gode samlere. De var især glade for nogen saftige knasende rødder, de fandt i jorden. Det var gulerødder, men dengang var de var ikke så tykke, og farven var ikke orange, som guleroden er i dag, men lilla og gul. Menneskene her var dygtige bønder, og de fandt snart ud af, at de kunne dyrke de lilla rødder, så de blev tykkere, og de kunne få flere af dem. Lepro kendte ikke til de lilla og gule gulerødder, for dengang var de slet ikke kommet til Danmark her var der ingen, der kendte den saftige knasende rod. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 42

43 Roden vandrer Middelalderen i Danmark Guleroden vandrede fra Mellemøsten og rundt i Europa. Takket være korstog og pilgrimsrejser til Jerusalem kom europæerne til lande, hvor der groede gulerødder. Frøene fra de lilla og gule gulerødder blev taget med tilbage til Europa af haveinteresserede munke og blev dyrket i klosterhaverne. Det var dog kun munke, der spiste gulerødder. Pisken smældede over okserne, og med et dumpt brøl lagde de sig igen i selen og trak vognen op af det mudderhul, den havde sat sig fast i. De var 60 mand i følget, og havde 15 vogne. Ingen af mændene red på vognen, den var forbeholdt de vigtige ting, de havde med sig. Alle i selskabet havde en groft vævet kutte på, men selv i den tykke uld mærkede de kulden. De var munke, og levede hele deres liv for at tjene Gud og Jesus. De byggede store huse med mure omkring, som man kaldte klostre, og de kaldte hinanden for brødre, for inde i klostret var de én stor familie. Broder Augustin kiggede på vognen med de dyrebare frø og plantestiklinger, der netop var blevet trukket op af et særligt dybt mudderhul. De var på vej til et koldt og mørkt land mod nord, og han bekymrede sig konstant om de planter og urter, der skulle blive det nye klosters spisekammer. Danmark! Hvad mon man spiste i det barbariske land, tænkte Augustin for 117. gang. Han havde alle de vigtigste urter og planter med sig for en sikkerheds skyld, men var det mon nok, og kunne de vokse i det her kolde og ugæstfrie land? Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 43

44 Det er ikke så underligt, sagde han til sin lærling Bernhard, at de nordiske barbarer er så forstokkede i deres hedenske tro. Det er svært at finde Gud i et land, der er så mørkt og koldt. Men vi bringer lyset med os, min dreng. Augustin vidste godt, at Bernhard ikke var glad for denne rejse. Han var kun 14 år gammel, og havde lige vænnet sig til det rolige klosterliv i Mont-Saint-Michel i Frankrig, da de var blevet udvalgt til at sprede Guds ord. Det var altid svært for de yngste i klostret, når de skulle forlade de sikre rammer og drage ud for at omvende hedninge, for der ville gå lang tid, før de fik bygget et nyt kloster og kunne komme ind i deres faste rutiner med bøn og arbejde. De var munke, og selvom det meste af deres liv gik ud på at bede til Gud, var deres vigtigste opgave, at fortælle alle andre om Gud og Jesus. Derfor var det også munkene, der rejste til verdens fjerneste egne, og Augustin selv havde været i selveste Jerusalem, da han var ung. Han havde set alle de hellige steder, men han havde også lært mange nye planter at kende. Alle klostre havde en have, hvor de dyrkede planter til at spise, til at helbrede, eller til at kigge på, og haven var Augustins område. Hans yndlingsplanter var de lilla og de gule rødder, han selv havde haft med hjem fra Jerusalem. De havde den perfekte blanding af saftig sprødhed, når de var rå, og lækker sødme, når de var kogt. Disse rødder havde spredt sig til alle de mange klostre, der fandtes i Europa, og hver gang de drog ud for at åbne et nyt kloster, tog de frøene med sig og dyrkede dem i klostret. Det var indtil videre kun munkene, der kendte til de lilla og gule rødder, Gulerødder kaldte Augustin dem, men han håbede, at de en dag ville være på ethvert middagsbord. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 44

45 Amagerrod 1500-tallet i Danmark I 1500-tallet var bønder fra Nederlandene Europas dygtigste gartnere, og de dyrkede både LILLA, GULE, HVIDE og ORANGE gulerødder. Den danske konge Christian II smagte gulerødder hos sin svigerfamilie, og syntes så godt om rødderne og de andre urter og grøntsager, han fik der, at han hentede gartnere til Danmark og satte dem til at opdyrke Amager, der blev kongens egen køkkenhave. Derfor kaldte man også guleroden for Amagerrod. Gulerødder var på mode, men det var kun for adelen og de rigeste. Stop råbet gjaldede ud gennem slottets korridorer, og Hans gled på det glatte marmorgulv, da han forsøgte at stoppe sit vilde løb. Stop når jeg siger det, vrissede den gamle tjener, da han forpustet nåede op på siden af Hans. Kokken skal bruge dig. Der er kommet en sending nye grøntsager fra Amager, og de skal gøres klar til middagen i aften. Javel svarede Hans hurtigt, jeg skal nok gå derned med det samme. Hans havde bestemt ikke lyst til at arbejde lige nu, hvor han lige var igang med at lege, men der var ikke noget at gøre. Det var kokken, der bestemte over køkkendrengene. Hans var køkkendreng på Københavns slot, og det havde været en svær tid, siden den nye dronning kom til. Dengang var Hans kun seks år gammel, men han var lige begyndt at arbejde i køkkenet. Den nye dronning, Elizabeth hed hun, var fra Nederlandene, og der var hun vant til mange forskellige friske grøntsager, som man Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 45

46 slet ikke havde i København. Hun havde klaget og klaget over maden, og tit havde den sure kok ladet sin ærgrelse gå ud over Hans, når dronningen havde sendt maden urørt tilbage. Nu var Hans 13 og var ikke længere så lille, at han var boksebold for de andre i køkkenet, og han havde godt hørt om, at kongen havde hentet gartnere fra dronningens hjemland og sat dem til at dyrke jorden på Amager. Gad vide hvad det er for nogen grøntsager?, tænkte han, da trådte ind i det varme køkken. Køkkenet var et virvar af dufte og lyde. Kokke, køkkendrenge, tjenestepiger og bagere hvirvlede ud og ind mellem hinanden, så man næsten skulle tro, at de ville støde sammen. Luften var fuld af maddufte. Der var bagende brød, stegende kød, og lækre supper til de Kongelige. Meget kan man sige om Kong Christian II, sagde kokken tit, men han har et godt køkken. Der er du, knægt, råbte han, da Hans kom ind i køkkenet. Kom her! Hans gik over til ham og så, at der lå en bunke beskidte grønne planter med mærkelige, orangefarvede rødder på gulvet. De her skal vaskes straks, sagde kokken og vendte sig for at råbe af nogle andre. Hans gik i gang med arbejdet og fik hurtigt smidt alle rødderne væk og renset toppene så de var rene og pæne. Så er jeg færdig, råbte han, og kokken kom hen til ham. Hvad Fanden er det, du laver, knægt, skreg kokken, helt rød i hovedet. Det er rødderne, jeg skal bruge ikke de dvaske duske, du har der. Kan du straks finde de rødder og få dem rene. Hans gik hurtigt hen til spanden, hvor han havde smidt rødderne og kiggede på dem. Nå ja, tænkte han. Det er vel til suppen eller noget, og gik i gang med at vaske rødderne. Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 46

47 Da han var færdig, prøvede han at tage en bid af en af rødderne for, at se hvordan den smagte. Den orange rod gulerod havde kokken kaldt den var så saftig og sød, at han havde spist det hele, før han tænkte sig om, og pludselig sortnede det for hans øjne. Da han kom til sig selv, stod kokken bøjet over ham, og var igen helt rød i hovedet af raseri. Hans blødte fra næsen, hvor kokken havde slået ham, og havde svært ved at tænke klart, men han hørte kokken skrige. Hvad tror du, du laver, knægt. Det her er kongens gulerødder! Det er kun ordentlige folk, der må spise den slags, og det er ikke dig. Hvis jeg nogensinde ser dig spise af kongens mad igen, slår jeg dig til plukfisk. Er det forstået? Forvirret og forslået kom Hans på benene og nikkede til kokken, der uden at sige mere tog rødderne og vendte sig mod komfuret. En dag, tænkte Hans, vil jeg måske smage den lækre rod igen Hans smagte aldrig gulerødder igen, men efterhånden begyndte almindelige mennesker, og ikke kun de rige, at dyrke dem. Det fantastiske med gulerødderne var, at de var lækre at bruge helt friske om sommeren, til retten ruskomsnusk, og at de kunne gemmes hele vinteren igennem og friske hverdagens mad op med deres orange farve og søde smag. Om vinteren kom gulerødderne derfor i supper, og de blev revet og æltet ind i brødet. Der blev dyrket massevis af gulerødder, så de blev billige. Store marker så langt man kunne se, var der gulerødder, så nu fik også køer og svin gulerødder at spise. Det der engang var Kongens særlige fine, orange gulerod var blevet helt almindeligt svinefoder. Men guleroden er stadig knasende lækker at sætte tænderne i! Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: klasse 47