Vores måltider. Måltidsråd og Måltidstænketankens ambitioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores måltider. Måltidsråd og Måltidstænketankens ambitioner"

Transkript

1 Vores måltider Måltidsråd og Måltidstænketankens ambitioner Måltidstænketanken April 2015

2 2 Forord Det gode måltid er mere end den mad, vi spiser det kan være en oplevelse, der skærper sanserne og vækker vores følelser. Måltider samler mennesker, udvikler relationer og styrker vores fællesskaber. Gode måltider er livskvalitet. Sådan lyder det i Måltidstænketankens ambitioner. Måltidstænketanken blev nedsat med det formål, at foreslå en række måltidsråd og komme med ideer til at styrke den danske madog måltidskultur, hvor smag, sanselighed og fællesskaber er i fokus. Jeg har været meget glad og stolt over at være formand for Måltidstænketanken, fordi jeg synes, at der gennem dette arbejde er blevet rejst en meget væsentlig og vedrørende debat. Jeg vil sige stor tak til alle medlemmerne af Måltidstænketanken, som har arbejdet frem mod målet med al deres faglige viden og ikke mindst store engagement. Gennem de tre møder, der er blevet afholdt i Måltidstænketanken, har der været spændende diskussioner og gode drøftelser. Der har været bred enighed om vigtigheden af at styrke den danske mad- og måltidskultur. Måltidstænketankens medlemmer er et bredt udsnit af madiværksættere, forbrugere, forskere, erhvervsfolk, interesseorganisationer og måltidsmeningsdannere. Diskussionerne har gået højt og der har været forskellige tilgange til, hvordan mad og måltider kan få en større prioritering i vores samfund, og hvordan det bør ske. Alligevel er det lykkedes at lande tre vigtige og velovervejede måltidsråd, der har høje ambitioner for, hvordan måltidet kan komme mere i fokus. Det er mit håb, at måltidsrådene og ambitionerne kommer ud og lever alle steder. Derfor er der brug for, at vi alle tager et ansvar. Det er Måltidstænketankens håb, at måltidsrådene og ideerne kan inspirere og motivere til, at vi alle bliver mere bevidste om den mad vi spiser og de måltider vi nyder i fællesskab. Mette Touborg formand for Måltidstænketanken Mette Touborg, borgmester i Lejre Kommune, formand for Måltidstænketanken.

3 3 Indhold Måltidsråd og ambitioner Måltidstænketanken 5 Måltidsråd 6 Måltidstænketankens ambitioner 7 Folkehøringerne Hjælp forældrene til at gøre det overskueligt at involvere børnene i madlavningen. Lav madplaner, hvor det synliggøres, at tid og penge kan spares på den smarte måde. Folkehøringer 11 Ideer til inspiration Ideer til inspiration 14 Inspiration Danmark rundt 15 Vi skal kunne lave enkel hverdagsmad det starter med børnene 16 Vi skal bruge råvarer og være nysgerrige på vores spisekammer 18 Vi skal købe mad med omtanke for mennesker, dyr og klode 20 Vi skal styrke livskvalitet og livsglæde gennem sanselighed og nydelse 22 Vi skal vise omsorg og dyrke fællesskaber med vores måltider 24 Opret en madrute i Danmark, som løber gennem hele landet og er markeret med små skilte i stil med Margueritruten. Ruten skal føre folk gennem det danske spisekammer og opfordre til sanselighed, nysgerrighed og inspiration. Benyt de offentlige køkkener til at afholde fællesspisning og folkekøkkener om aftenen og opret folkekøkkener med hverdagsmad i alle små byer. Måltidsråd & Kostråd Måltidsråd & Kostråd 27

4 4 Måltidstænketankens medlemmer Mette Touborg Adam Price Anne-Birgitte Agger Arne Astrup Borgmester i Lejre Kommune (formand for Måltidstænketanken) Manuskriptforfatter, dramatiker, madanmelder og restauratør Direktør for Københavns Madhus Professor i ernæring, Københavns Universitet Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff Forfatter og kommunikatør Bjarne Hastrup Cathrine Frederiksen Charlotte Fredborg Jensen Christian Bitz Claus Egeris Nielsen Claus Meyer Ghita Parry Helle Brønnum Carlsen Jacob Grønlykke Jesper Uggerhøj Jonas Vigkilde Jørgen Dirksen Lone Fløe Lotte Holm Ole G. Mouritsen Ole Wehlast Per Kølster Søren Ejlersen Tine Gudrun Petersen Torben Hansen Administrerende direktør i Ældre Sagen Måltidsidemager og -iværksætter Landmandskone fra Sæby Foredragsholder, forskningschef og TV-vært Sekretariatschef for Måltidspartnerskabet Kogebogsforfatter, iværksætter og foredragsholder Formand for Kost & Ernæringsforbundet Lektor, Zahles Seminarium og madanmelder Bestyrelsesformand for Løgismose A/S Administrerende direktør for Irma Kok, folkeskolelærer og projektleder for Fars Køkkenskole Administrerende direktør for Rynkeby Foods A/S Cheføkonoma i Ringkøbing-Skjern Kommune Professor i madsociologi, Københavns Universitet Professor i fysik, Syddansk Universitet Leder af Smag for livet Formand for Fødevareforbundet - NNF Formand for Økologisk Landsforening Kok og medstifter af Aarstiderne og Haver til Maver Historiestuderende og medstifter af Odense Fødevarefællesskab Professor i forbrugeradfærd, Copenhagen Business School

5 5 Måltidstænketanken Måltidstænketanken blev nedsat i september 2014 af fødevareminister Dan Jørgensen. Formålet med Måltidstænketanken var at skabe debat om den danske mad- og måltidskultur, samt foreslå måltidsråd, der supplerer de eksisterende kostråd. Derudover skulle Måltidstænketanken komme med ideer til, hvordan mad- og måltidskulturen i Danmark kan styrkes. Måltidstænketanken er sammensat af 25 madpraktikere, måltidseksperter og meningsdannere. Måltidstænketankens arbejde har fundet sted i perioden fra oktober 2014 til april Der er afholdt tre heldagsmøder, hvor medlemmerne har drøftet ambitioner og anbefalinger for en stærk måltidskultur. Denne publikation samler Måltidstænketankens arbejde med offentliggørelse af måltidsråd, ambitioner for madkulturen i Danmark, samt en række konkrete ideer til inspiration for mad- og måltidsarbejdet landet over. Måltidsrådene er udarbejdet af medlemmerne i fællesskab. Måltidsrådene har alle danskere som målgruppe. Det er gode råd, som kan bruges til inspiration i de private hjem, i de professionelle køkkener, i lokalsamfundet, i frivillige foreninger, i erhvervet og af politiske beslutningstagere. Målsætningen med måltidsrådene er at styrke den danske madkultur. Ideer til inspiration er et sammendrag af de enkelte medlemmers forslag og ideer fra folkehøringerne. I januar 2015 blev måltider sat til debat landet over til fem folkehøringer, hvor mere end 600 personer deltog. Budskaber og ideer fra folkehøringerne indgik efterfølgende i Måltidstænketankens arbejde. De 25 medlemmer af Måltidstænketanken repræsenterer hver især forskellige ståsteder og inspiration og ønsker at bidrage til den fortsatte debat og udvikling af vores måltider.

6 6 Måltidsråd Lær at lave mad og lær det fra dig Brug råvarer og køb ind med ansvar for mennesker, dyr og klode Spis sammen med andre og nyd samværet og måltidet

7 7 Måltidstænketankens ambitioner Det gode måltid er mere end den mad, vi spiser det kan være en oplevelse, der skærper sanserne og vækker vores følelser. Det samler mennesker, udvikler relationer og styrker vores fællesskaber. Gode måltider er livskvalitet. Men får vi nok ud af vores måltider? Hvad vil der mon ske, hvis vi giver os bedre tid til at lære håndværket, hvis vi kaster os over nye råvarer og retter, hvis vi smager mere på maden og bliver bedre til at lade os inspirere af hinanden? Lad os gå til måltidet med større opmærksomhed og mere kærlighed hvad enten det er aftensmaden i børnefamilien, måltidet på plejehjemmet, den fine middag på gourmetrestauranten, en hotdog ved pølsevognen, eller det hurtige måltid på kollegiet. Det gode måltid løser ikke alle problemer. Men tænk, hvis vi kan være med til at bekæmpe problemer som livsstilsygdomme, depression og ensomhed ved at have et positivt fokus på at bruge råvarer, give os tid og rum til at nyde maden og skabe flere fællesskaber om måltidet. Her har vi et fælles ansvar. Måske er det gode måltid en enkel vej til sundhed og livskvalitet. Ambitionerne Maden og måltidet har så meget at give os. Derfor er vores ambitioner for måltidet høje. Vi skal alle kunne lave enkel hverdagsmad, råvarerne skal i centrum, vi skal købe mad med omtanke, nydelsen skal i højsædet, og vi skal dyrke fællesskabet omkring måltidet. Alle kan være med til at skabe gode måltider for dem selv og andre. Alle har dog ikke lige gode muligheder for at bruge tid, penge og opmærksomhed på mad. Lad os sammen arbejde for, at alle får mulighed for at spise gode måltider. Det er politikernes ansvar at sætte de overordnede rammer, men i dagligdagen kan vi alle bidrage med de ressourcer, vi hver især har til rådighed. Landbruget, fødevareindustrien, dagligvarehandelen, de offentlige køkkener, restauranterne, skolerne og du og jeg har alle en rolle at spille i udviklingen af en rig måltidskultur. Vi skal kunne lave enkel hverdagsmad det starter med børnene Børn og unge skal have mulighed for at lære at lave mad. Det er en vigtig del af børns udvikling, at de er aktivt med i køkkenet, for det gælder for de fleste, at vi først lærer maden at kende, når vi selv laver den. Vi forstår maden, når vi får fingre i råvarerne og ser, hvordan de opfører sig, og når vi oplever duftene i køkkenet. Håndelag for og lyst til at lave mad kan man tage med sig hele livet igennem. Vi har forskellige ressourcer, og vi behøver ikke at lave mad fra bunden hver dag. Men når vi ved, hvordan man laver god, enkel mad, bliver vi også bedre til at sætte pris på smag og kvalitet, når vi køber det halv- og helfærdige måltid. I de professionelle køkkener er det et håndværk at lave mad. Her er viden, vilje og erfaring kernen i at kunne skabe gode måltider til alle dem, der ikke selv bestemmer, hvad de skal spise. Ambitionen er, at vores børn bliver markant bedre til at lave mad, end deres forældre er i dag. Alle danskere skal udvikle deres madkundskaber, så de kan købe og lave enkel og god hverdagsmad.

8 8 Vi skal bruge råvarer og være nysgerrige på vores spisekammer Råvarerne er kernen i maden. Når vi kan se og smage, hvad maden er lavet af, kan det give os en større oplevelse, og vi bliver mere bevidste om, hvad der er godt for os, og hvad der har en god smag. Vi skal styrke livskvalitet og livsglæde gennem sanselighed og nydelse Vi skal smage mere på maden, så måltidet kan blive en større oplevelse. Det kræver en indsats at give sanserne tid og rum til at folde sig ud. Både når man spiser hjemme, på skolen, på plejehjemmet eller et sted, hvor maden kommer udefra. Der kommer en naturlig variation i vores måltider, når vi bruger sæsonens friske råvarer, og det kan være med til at gøre os nysgerrige på naturens spisekammer. Mad, der skærper sanserne og nysgerrigheden, giver større måltidsoplevelser. Når vi giver os tid til at smage på maden, kan det være, at vi mærker efter, hvad der er godt for os, og hvad der har en god smag. Måske bliver vi fristet til at eksperimentere og til at spise mere varieret. Ambitionen er, at vi skal bruge den rigdom af råvarer, der findes rundt omkring os. Vi skal spise rigtig mad, som er til at forstå, men vi skal også være nysgerrige uanset om vi selv står i køkkenet eller får maden serveret i en kantine, på en restaurant eller i en institution. Vi skal købe mad med omtanke for mennesker, dyr og klode Det er ikke lige meget, hvordan vi producerer vores mad og bruger den. Vores mad påvirker os selv, miljøet omkring os, dyrene og de mennesker, der producerer maden. Det er vi nødt til at forholde os aktivt til både som producenter og forbrugere. Og vi må gøre, hvad vi hver især kan. Producenter, dagligvarehandel og de offentlige køkkener skal hjælpe os på vej ved at give os adgang til højere kvalitet, større mangfoldighed og flere sanseindtryk. Ambitionen er, at sanseligheden får en langt større plads i vores madkultur. Vi skal åbne vore sanser, så maden kan ramme os i hjertet ikke kun i maven og hjernen. Vi skal vise omsorg og dyrke fællesskaber med vores måltider Vi har det godt, når rammen for et måltid er på plads. En god vært, godt selskab og tid og ro til at nyde maden giver livskvalitet. Ambitionen er, at vi skal købe ind og bruge mad med omtanke for, hvordan det påvirker mennesker, dyr og klode. Det kan vi gøre ved for eksempel at have fokus på økologi, dyrevelfærd, madspild og transport. Det er et ansvar for den enkelte borger, virksomhed og institution. Men opgaven er uoverstigelig, hvis ikke dem, vi køber maden af, er klare og troværdige i deres kommunikation. Måltidet er den perfekte ramme til at styrke fællesskaber, men nogen må yde for at andre kan nyde. Her har vi et ansvar for også at inkludere dem, der ikke har ressourcerne til at tage initiativet, eksempelvis ensomme ældre. Når vi spiser sammen, yder vi omsorg og forebygger ensomhed. Vi kan mødes generationer imellem og nedbryde skel og forskelle. Fællesskabet om måltidet er en mulighed for at mødes også med mennesker, vi ikke kender. Ambitionen er, at vi skal prioritere samværet om måltidet. Vi skal gøre os umage for at være gode værter og invitere hinanden med til bords. Vi skal skabe nye former for fællesskaber om måltidet, så alle får mulighed for at spise sammen med andre.

9 9 Måltidsråd Det er høje ambitioner, som kommer til at kræve udvikling og fokus fra alle, der har med vores mad og måltider at gøre. Men i virkeligheden er det måske ikke så svært. Hvis du har lyst til at gøre lidt mere ud af dine måltider, kan du overveje disse tre råd: Lær at lave mad og lær det fra dig Brug råvarer og køb ind med ansvar for mennesker, dyr og klode Spis sammen med andre og nyd samværet og måltidet

10 10

11 11 Folkehøringer Folkehøringerne foregik i Vendsyssel, Sønderborg, Odense, Roskilde og Ringkøbing i slutningen af januar og starten af februar Mere end 600 deltog i debatterne landet over. Folkehøringerne blev afholdt som led i ambitionen om at styrke dansk madkultur. Undervejs i debatterne udfyldte deltagerne debatkort med ideer og forslag til handlinger, som Måltidstænketanken tog med i deres arbejde. Måltidstænketanken stillede spørgsmålene: Hvordan kan vi købe mere ansvarligt ind? Hvordan bliver vi bedre til at lave mad? Hvordan kan vi bruge flere friske råvarer? Hvordan bliver vi bedre til at smage på maden? Hvordan får vi færre, der spiser alene? Hovedpointer fra folkehøringerne Madlavning skal prioriteres i både offentligt og privat regi især for børn. Daginstitutioner og skoler skal generelt have styrket fokus på madlavning, men også forældre har et ansvar og bør opfordres til at inddrage børnene i familiens madlavning. Der skal skabes flere muligheder for at spise sammen med andre. Af mulige initiativer nævnes madlavning og fællesspisning, eksempelvis på tværs af generationer og kulturer, samt folkekøkkener. Der er særligt behov for fællesspisningstiltag målrettet ældre. Lokale og små producenter skal støttes det kan være i form af fødevarefællesskaber. Viden om fødevarer i sæson skal udbredes. Flere lokale råvarer bør være tilgængelige i detailhandlen og på lokale madmarkeder. Offentlige fødevareindkøbsaftaler skal være bedre og mere fleksible med mulighed for at indkøbe lokale råvarer til de offentlige køkkener. Køkkenhaver og nyttehaver bør etableres i tilknytning til offentlige børneinstitutioner, grønne byområder og virksomheder. Madspild skal mindskes gennem øget ansvarlighed, mere løsvægtssalg i detailhandlen og madplaner i hjemmet samt øget synlighed og viden om fødevarer.

12

13 Ideer til inspiration

14 14 Ideer til inspiration Her følger en række ideer som inspiration til at styrke vores mad- og måltidskultur. Det er ideer til, hvordan Måltidstænketankens ambitioner kan indfries. Ideerne er et udpluk af drøftelserne fra Måltidstænketankens møder, måltidstænketanksmedlemmernes forslag samt ideer fra folkehøringerne. Det har været en vigtig del af Måltidstænketankens arbejde, at alle i samfundet kan være med til at bidrage med de ressourcer, som vi hver især har. Derfor er der behov for initiativer og fokus i alle samfundets forskellige arenaer: Derhjemme, i det offentlige og hos erhvervet.

15 15 Inspiration Danmark rundt Dalum Madklub for børn og unge På Dalumskolen i Odense fyldes skolekøkkenet med børn fra år hver torsdag aften. Børnene er både fra Danmark og fra andre lande, og nogle af dem skal lære at tale dansk. Madlavningen er det hyggelige samlingspunkt for børnene, hvor frivillige medarbejdere har sørget for at købe mad ind til dagens ret. Mens børnene laver mad, fortæller nogle af dem om, hvordan de plejer at lave mad der, hvor de kommer fra. De smager på maden, afprøver nye ingredienser og snakker om sundhed. Madklubbens frivillige fra Ungdommens Røde Kors sørger for, at vejledningen er både sjov og lærerig, så der skabes gode oplevelser i uformelle rammer. København Butikspersonale bliver kulinariske guider I alle Irmas butikker er der kulinariske guider, som kan vejlede kunderne om smag, madlavning og råvarer. Butikspersonalet har fået et kulinarisk kørekort. De har været på et tre-dages kursusforløb samt praktisk køreprøve i egen butik. De kulinariske guider har lært om råvarer, grundsmage, tilberedningsmetoder og ikke mindst fået et solidt boost madglæde. De kulinariske guider er nu tovholdere for kulinariske aktiviteter og events i butikkerne. Sønderborg Spiseklub for ældre En gang om måneden mødes syv ældre mennesker sammen med to frivillige for at spise og snakke sammen. De har alle mødt hinanden, fordi de to frivillige opdagede, at der var flere ældre, som var meget ensomme, og trængte til at mødes med andre i et fællesskab. Derfor tog de initiativ til at invitere ensomme ældre til at mødes omkring et måltid mad én gang om måneden. De låner et lokale med et lille køkken af kommunen. De frivillige køber ind, og udgifterne til maden deles mellem alle. Der snakkes, dækkes bord, laves mad og spises i fællesskab. Gundsø Ud at spise Restaurant Bondestuen i Jyllinge dækker hver torsdag op til middag for en gruppe ældre og deres spisevenner. Der serveres god gammeldags mad lige fra stegt rødspætte med persillesovs til koteletter med tilbehør. De ældre har mulighed for både at blive hentet og bragt til restauranten. Målgruppen er ensomme ældre, som har brug for at komme ud og danne nye netværk. Det er Ældre Sagen i Gundsø, der står for initiativet, som sker i et samarbejde mellem hjemmeplejen og Roskilde Brandvæsen, som har handicapbusser. Aarhus Madrouletten Unge entreprenørskabsstuderende fra Aarhus ville udvikle et initiativ, som kunne skabe relationer mellem folk, som ikke kender hinanden endnu. Derfor fandt de på Madrouletten.com, som er en simpel og uformel måde at møde nye mennesker på. På hjemmesiden kan man melde sig som middagsvært eller gæst. Værten vælger datoen, adressen og aldersgruppen. Gæsterne søger efter middage i lokalområdet og bliver inddelt i par, der mødes og sammen handler ind og laver et ret sammen, som de medbringer til middagen med de andre. Madrouletten har allerede skabt nye relationer mellem 500 nye mennesker.

16 16 Vi skal kunne lave enkel hverdagsmad det starter med børnene DERHJEMME Børn skal have mulighed for at deltage i daglig madlavning og indkøb. Vi skal skabe rammer, som virker motiverende og giver børn og unge ejerskab og håndelag, f.eks. fast maddag, kagedag med vennerne eller madklub. ERHVERVET Dagligvarehandlen kan være med til at gøre det lettere for forbrugerne at lave mad og bidrage til at flere børn får lyst til at lave mad. Det kan være udvikling af nemme måltidskoncepter eller kokkeskoler. I DET OFFENTLIGE Der skal laves mad i alle børneinstitutioner. Det offentlige skal understøtte flere attraktive muligheder for at børn og unge laver mad og spiser sammen. Ideer til inspiration Gør det hipt at have børnene med i køkkenet. Gør brug af de sociale medier. Igangsæt projekter, hvor børn og unge i fattige familier lærer at lave god mad fra bunden. Hjælp forældrene til at gøre det overskueligt at involvere børnene i madlavningen. Lav madplaner, hvor det synliggøres, at tid og penge kan spares på den smarte måde. Inspirer børnene direkte uden om forældrene, eksempelvis som 'MIT kokkeri', som har uddelt en kogebog til en hel årgang af børn. Mad og madlavning tager tid fokuser på, at det er en oplevelse både at tilberede og at spise mad. #delditmåltid opret et hashtag til dit hverdagsmåltid, så danskerne kan inspirere hinanden med nemme hverdagsretter. Udgiv kogebog med max fem ingredienser, så det er nemt og overskueligt at lave maden. Flere opskrifter med matchende infographics for at gøre madlavningsprocessen visuel. Kampagneide: Få stoltheden tilbage i køkkenet at lave mad er omsorg. Kampagne målrettet voksne, hvor det er tydeligt, at det ikke kun er en sur pligt, men faktisk en kærlighedserklæring at lave mad til sin familie. Unge laver fællesmad sammen i foreningslivet, på uddannelsesinstitutioner mv.

17 17 Måltidskørekort til alle skolebørn svarende til symaskinekørekortet. Madskoler skolekantiner, hvor eleverne deltager i madlavningen. Madkundskab skal prioriteres højere i folkeskolen udvid madkundskab med skolehaver i andre fag. Vores madkundskaber skal være så gode, at vi ikke lader os begrænse af kun at kunne lave mad efter opskrifter. Madlavning er ikke en begrænsning, men en begejstring. Mad og måltider bør bruges som pædagogisk værktøj i børneinstitutioner. Det er et redskab til at mindske ulighed i sundhed. Etabler madordninger i børneinstitutioner det giver madmod, og fælles mad kan modvirke social ulighed. Flere kommunale initiativer om mad, f.eks. aftenskoler, Fars køkkenskole eller madlavningsaften i ungdomsklubben. Arbejdspladskantinerne kan inspirere til madlavningen derhjemme. Måltidskasser til ældre ready to cook, så ældre bevarer evnen til selv at lave mad og være vært. Indkøbshjælp til ældre, f.eks. madshoppingture i fællesskab. Personale og beboere på sociale og psykiatriske bosteder har behov for støtte og vejledning til madlavning. Mad på tværs af generationer inviter ældre til at deltage i madkundskabsundervisningen og lav lokale samarbejder mellem de lokale ældreboliger og skolen. Madaftener i supermarkederne, hvor kokke laver mad med kunderne. Ideer fra folkehøringerne Hvordan bliver vi bedre til at lave mad? Vi skal turde være mere eksperimenterende og følge opskriften mindre. Skolekøkkenerne skal bruges af alle i samfundet (mødregrupper, arbejdsløse, hjemløse mv.). Børnene skal inddrages i madlavning, uddannelse og viden om mad. I vuggestue og børnehaver får børnene god mad, men når de kommer i skole, taber vi dem. Fælles madlavning og måltider mellem naboer, så vi kan inspirere hinanden. Kogebøger, hvor opgaverne er delt ud mellem dem, der skal lave maden eksempelvis i aftenskoleregi. Fokus på madlavning i alle aldre. Børn og voksne kan lave mad sammen i folkekøkkener. Ældre vil gerne spise sammen med andre, men ikke i for store forsamlinger. Madhuse, madlejre, madferiekurser, nyttehaver, madklubber og restauranter for børn. Madkonsulenter i bolig- og idrætsforeninger, samt kurser om, hvordan man bruger rester i madlavningen. Grønthandlere som tovholdere for workshops. Land-sharing: Mere lejet jord til nyttehaver, eksempelvis kirkejord og frijord fra kommunen.

18 18 Vi skal bruge råvarer og være nysgerrige på vores spisekammer DERHJEMME Lav mad fra bunden og få mere viden om råvarerne. Afprøv selv hands on -eksperimenter, f.eks. dyrk grøntsager, prøv nye retter, eller prøv én gang i dit liv at lave en leverpostej fra bunden. ERHVERVET Fødevareproducenter og fødevareindustrien bør i højere grad åbne op og invitere forbrugerne indenfor på besøg i produktionen. I DET OFFENTLIGE De offentlige køkkener skal være forbilleder for god hverdagsmad. Der skal eksperimenteres mere med råvarerne, og de offentlige køkkener skal være nysgerrige og kreative. Det offentlige bør indgå partnerskaber med lokale producenter. Ideer til inspiration Inspirer til brug af råvarer i sæson. Skab overblik over udbuddet af danske råvarer i sæson plakat eller app. Afhold en spis dansk-uge, eventuelt om vinteren, hvor flest danskere savner inspiration til at købe og spise lokale råvarer. Opret en madrute i Danmark, som løber gennem hele landet og er markeret med små skilte i stil med Margueritruten. Ruten skal føre folk gennem det danske spisekammer og opfordre til sanselighed, nysgerrighed og inspiration. Tag på madvandringer i naturen. Besøg landmanden og gartneren og lær om årstidens sæsoner. Et idekatalog med forslag til mulige besøgssteder i kommunen kan inspirere. Inddrag børn og unge i madlavningen fra jord til bord. Giv børnene sanselig erfaring og madmod gennem de offentlige institutioner. Gør det obligatorisk at undervise i råvarer i sæson som del af madkundskabsundervisningen. Flere haver. Støt op om og udbred køkkenhaver i tilknytning til skole- og fritidsinstitutioner, virksomheder og private hjem i byen og på landet.

19 19 Udbred nyttehaver i tilknytning til storkøkkener. Ansæt madkultur-vejledere i alle kommuner. Madkultur-vejlederne har som funktion at dyrke sæsonens råvarer og fortæller om råvarer, natur og madkultur på lokale skoler. Krav til høj faglighed i de professionelle køkkener. Styrk fagligheden, så personale får viden om ernæring, hygiejne og kulinariske kvaliteter i mad til køkkenerne. Sæt fokus på fødevarefællesskaberne, deres vidensdeling og inspiration. Støt op om initiativer, hvor detailhandlen samarbejder med lokale leverandører mv. Del historien, når detailhandlen indgår samarbejde med lokale leverandører, således at detailhandlen forstår, at sådanne tiltag værdsættes. Uddan butikspersonalet i detailhandlen i mad, kvalitet og sæson. Det offentlige fødevareindkøb og indkøbsaftaler skal give mulighed for at købe råvarer i god kvalitet og flere lokale råvarer. Supermarkeder kan indrette et område med sæsonvarer. Ideer fra folkehøringerne Hvordan kan vi bruge flere friske råvarer? Mere og bedre samarbejde mellem økologisk og konventionel produktion. Udbredelse af nethandel i form af webbutikker med opskrifter. Mere fokus på at dyrke egne fødevarer i fælles køkkkenhaver og byhaver samt flere fødevarefællesskaber, hvilket øger tilgængeligheden af råvarer. Grossister skal være villige til at distribuere de små aktørers produkter. Flere ernæringsassistenter i børnehaverne, som skal lære børnene om friske råvarer, vise dem råvarer i sæson og lade dem smage. Der skal være større tilgængelighed til og færre regler for gårdbutikker. Informationstavler i kommunerne til markedsførelse af de lokale gårdbutikker. Nationaldag for mindre madspild. Nye teknologier omkring emballage, opbevaring og distribution af frisk grønt, eksempelvis grønsager på is ligesom med fisk. Mad kan anvendes som en del af sygdomsbehandling, hvilket også sparer penge. Indkøbsaftaler skal fjernes eller forbedres, så der gives bedre mulighed for at handle hos små leverandører.

20 20 Vi skal købe mad med omtanke for mennesker, dyr og klode DERHJEMME Tag stilling til den mad, du køber og spiser. Viden og vidensdeling skal understøttes. Vi skal snakke sammen, tage stilling og stille krav til vores mad. I DET OFFENTLIGE Det offentlige bør gå foran og indkøbe mad med omtanke for mennesker, dyr og klode. ERHVERVET Dagligvarehandlen bør sætte en underlægger for kvalitet og dyrevelfærd. Dagligvarehandlen skal blive bedre til at inspirere og hjælpe forbrugerne med at træffe bedre valg for klima og dyrevelfærd. Ideer til inspiration Tag ansvar og stil krav som forbruger både til dit supermarked og til dit spisested. Ønsk bedre varer og bæredygtige måltider. Ethvert barn i Danmark skal prøve at have dyrket deres egen grønsag og opnå forståelse for økologisk fødevareproduktion. Oplys forbrugerne om, hvorfor økologiske varer koster mere end konventionelle. Behov for bedre information om, hvordan daginstitutioner kan bruge private råvarer, eksempelvis æbler fra træer på daginstitutionens grund. Sæt fokus på mindre madspild. Mere løsvægtssalg frem for mængdesalg og tilbud på udløbsvarer i dagligvarehandlen for at minimere madspild. Giv folk mulighed for at følge råvarernes tilblivelse gennem storytelling. Omlægning til økologi i de offentlige køkkener forudsætter stor faglighed og kræver opmærksomhed og uddannelse. Grimme grønsager lav forbrugerkampagner, som fremmer brug af grønsager med skønhedsfejl. Mere miljøvenlig brug af emballage til mad. Tænk i nye baner i detailhandlen og på muligheden for politiske initiativer i forhold til emballageregler.

21 21 Indfør et CO2-mærke, som viser det samlede miljø- og klimamæssige fodaftryk for en given vare. Øg gennemskueligheden ved at uddanne butikspersonale til at vejlede interesserede kunder i forskellen på de forskellige varer. Etablér økologiske supermarkeder og indkøbskoncepter og sørg for, at alle varer i detailhandlen også findes i en økologisk version. Ideer fra folkehøringerne Hvordan kan vi købe mere ansvarligt ind? Vi skal ikke købe mere ind, end vi har brug for. Vi skal lave mindre portionsanretninger og blive bedre til at bruge rester. Vi skal planlægge bedre ved hjælp af madplaner og indkøbsfællesskaber. Vi skal bruge flere vegetariske og færre animalske fødevarer. Vi skal kende producenterne og leverandørerne. De kan for eksempel rates i forhold til deres ansvarlighed. TV-madprogrammer skal have mere fokus på ansvarlighed. Stjernekokke skal vise de friske råvarer frem. Ny indkøbskultur i detailhandlen. Smagseksperimentarium og dansk sæsonvareafdeling i butikkerne. Mere stykpris og løsvægt, mindre portionsstørrelser og mængderabatter. Differentieret moms. Forskel i afgift på sunde og usunde varer. Storkøkkenerne er i øjeblikket forbeholdt industrivarer, hvor der ikke er plads til det skæve. Der er for meget sygdomsforskrækkelse og fokus på hygiejne. Udenlandske økologiske producenter skal støttes med mere ulandsbistand. Fast pris til landmanden. Lav en mærkning, som viser, at landmanden får det, han skal have.

22 22 Vi skal styrke vores livskvalitet og livsglæde gennem sanselighed og nydelse DERHJEMME Vi kan øge livskvaliteten ved at give maden og måltidet mere opmærksomhed. Der er meget at hente ved at sætte fokus på sanselighed og nydelse, når vi alligevel spiser sammen, f.eks. i klassen, i frokoststuen eller i idrætsklubben. Det handler om at gøre måltidet og fællesspisningen til en oplevelse. I DET OFFENTLIGE I de offentlige institutioner skal der mere fokus på madens kvalitet og måltidsoplevelsen. På alle plejecentre bør der være produktionskøkkener for at sikre duft, god madkvalitet og mere dialog mellem køkken, personale og ikke mindst borgerne, der spiser maden. Værtsskabet er vigtigt og uddannelse af professionelle plejepersonale og pædagoger er nødvendigt. ERHVERVET Dagligvarehandlen opfordres til at gøre butikkerne mere sanselige og æstetiske samt skabe mulighed for, at kunderne bringes tættere på råvarerne og producenten. Ideer til inspiration Afhold sanseture for folkeskoleklasser, hvor de skal smage og dufte til forskellige råvarer og spiselige planter. Lad børn og unge blive omgivet af rollemodeller i deres hverdag, som kan smitte dem med begejstring for mad, sanselighed og nydelse. Lav madklubber og giv skolebørn en madfredag om måneden, hvor eleverne på skift laver sin livret til resten af klassen sammen med en lærer eller forældre. Lær at lytte til, arbejde med, imødekomme og udfordre børnenes smag. Med længere spisepauser opprioriteres maden. Udnyt madlavningen til at få fædrene op af stolen og mødes med børnene i en fælles referenceramme og trygge omgivelser. På den måde oplever man sammen vigtigheden af at nyde et godt fælles måltid, eksempelvis gennem madlavning til mennesker, som ikke har så meget. Sanselige supermarkeder lav et supermarked uden emballage. Sørg for at måltider i offentlige institutioner, eksempelvis psykiatriske afdelinger og plejehjem, er solide, velsmagende og lavet på stedet.

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København og Bornholm hvad kan vi sammen? København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner!

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE April 2015 Fars køkkenskole har fået vokseværk Med 3,5 millioner i støtte fra Nordea-fonden, er Fars køkkenskole klar til at hjælpe andre kommuner i gang, så flere fædre

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Velkommen til pressemøde

Velkommen til pressemøde Velkommen til pressemøde Tivoli, tirsdag 3. juni 2014 Coop / Jens Visholm Klik Mad for ligger at redigere i vores DNA i masteren 1866: H. C. Sonne - fødevarer til folket 1976: FDB s madpyramide - billig,

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin. Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Velkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012

Velkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012 Velkommen Nye aktive på nye måder 27. Oktober 2012 Program for dagen 11.40-13.00 Velkommen og siden sidst med gæst i den varme stol Oplæg og diskussion om målgrupper 13.00-14.00 Frokost 14.00-15.50 Oplæg

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Emne: Sund mad i familien Gruppes nr. 5

Emne: Sund mad i familien Gruppes nr. 5 Emne: Sund mad i familien Gruppes nr. 5 Undervisning/støtte til, at leve ernæringsrigtigt i en familie. Det skal være forebyggelse af fedme, livsstilssygdom, arv/miljø, og undgå operation. Kommunen, sundhedsplejen

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

Nominerede til Køkkenløft Diplomer

Nominerede til Køkkenløft Diplomer Nominerede til Køkkenløft Diplomer 9. nov. 2011 Uddeles til diplomfesten d.9. november Det fuldendte måltid Diplomet for høj kvalitet i måltidet. Råvarerne, den kulinariske kvalitet, de fysiske og sociale

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 Over 100 fædre i fuld gang på Fars køkkenskole Lige efter skolernes sommerferie gik startskuddet til Fars køkkenskole for alvor, og over 100 fædre og 115

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE April 2014 Fars køkkenskole i DR ULTRA NYT Fars køkkenskole sprang ind i det nye år med et sjovt besøg af journalisterne Rikke og Christian fra DR ULTRA NYT. Energiske og

Læs mere

Tværkulturel Innovation

Tværkulturel Innovation Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen Offentlige fødevareindkøb En løftestang for bedre måltidskvalitet og lokal fødevarevækst Judith Kyst, direktør, Madkulturen Oplægget vil handle om: Præsentation af Madkulturen Offentlige fødevareindkøb

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet handler

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.

Læs mere

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

I 2015 vil børnene indtage køkkenet

I 2015 vil børnene indtage køkkenet Pressemeddelelse December 2014 I 2015 vil børnene indtage køkkenet Danske køkkener er noget nær forbudt område for børn. I hvert fald, når der bliver lavet mad. Kun fire ud af 100 børn er med til at lave

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den Lige meget hvor i verden vi bliver født, starter vi alle sammen med at spise det samme. Vi starter livet med en tår mælk givet af mor eller af far. Et beskedent måltid, der alligevel er sundt og nærende,

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med.

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Børnehuset Hanens kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt

Læs mere