Vores måltider. Måltidsråd og Måltidstænketankens ambitioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores måltider. Måltidsråd og Måltidstænketankens ambitioner"

Transkript

1 Vores måltider Måltidsråd og Måltidstænketankens ambitioner Måltidstænketanken April 2015

2 2 Forord Det gode måltid er mere end den mad, vi spiser det kan være en oplevelse, der skærper sanserne og vækker vores følelser. Måltider samler mennesker, udvikler relationer og styrker vores fællesskaber. Gode måltider er livskvalitet. Sådan lyder det i Måltidstænketankens ambitioner. Måltidstænketanken blev nedsat med det formål, at foreslå en række måltidsråd og komme med ideer til at styrke den danske madog måltidskultur, hvor smag, sanselighed og fællesskaber er i fokus. Jeg har været meget glad og stolt over at være formand for Måltidstænketanken, fordi jeg synes, at der gennem dette arbejde er blevet rejst en meget væsentlig og vedrørende debat. Jeg vil sige stor tak til alle medlemmerne af Måltidstænketanken, som har arbejdet frem mod målet med al deres faglige viden og ikke mindst store engagement. Gennem de tre møder, der er blevet afholdt i Måltidstænketanken, har der været spændende diskussioner og gode drøftelser. Der har været bred enighed om vigtigheden af at styrke den danske mad- og måltidskultur. Måltidstænketankens medlemmer er et bredt udsnit af madiværksættere, forbrugere, forskere, erhvervsfolk, interesseorganisationer og måltidsmeningsdannere. Diskussionerne har gået højt og der har været forskellige tilgange til, hvordan mad og måltider kan få en større prioritering i vores samfund, og hvordan det bør ske. Alligevel er det lykkedes at lande tre vigtige og velovervejede måltidsråd, der har høje ambitioner for, hvordan måltidet kan komme mere i fokus. Det er mit håb, at måltidsrådene og ambitionerne kommer ud og lever alle steder. Derfor er der brug for, at vi alle tager et ansvar. Det er Måltidstænketankens håb, at måltidsrådene og ideerne kan inspirere og motivere til, at vi alle bliver mere bevidste om den mad vi spiser og de måltider vi nyder i fællesskab. Mette Touborg formand for Måltidstænketanken Mette Touborg, borgmester i Lejre Kommune, formand for Måltidstænketanken.

3 3 Indhold Måltidsråd og ambitioner Måltidstænketanken 5 Måltidsråd 6 Måltidstænketankens ambitioner 7 Folkehøringerne Hjælp forældrene til at gøre det overskueligt at involvere børnene i madlavningen. Lav madplaner, hvor det synliggøres, at tid og penge kan spares på den smarte måde. Folkehøringer 11 Ideer til inspiration Ideer til inspiration 14 Inspiration Danmark rundt 15 Vi skal kunne lave enkel hverdagsmad det starter med børnene 16 Vi skal bruge råvarer og være nysgerrige på vores spisekammer 18 Vi skal købe mad med omtanke for mennesker, dyr og klode 20 Vi skal styrke livskvalitet og livsglæde gennem sanselighed og nydelse 22 Vi skal vise omsorg og dyrke fællesskaber med vores måltider 24 Opret en madrute i Danmark, som løber gennem hele landet og er markeret med små skilte i stil med Margueritruten. Ruten skal føre folk gennem det danske spisekammer og opfordre til sanselighed, nysgerrighed og inspiration. Benyt de offentlige køkkener til at afholde fællesspisning og folkekøkkener om aftenen og opret folkekøkkener med hverdagsmad i alle små byer. Måltidsråd & Kostråd Måltidsråd & Kostråd 27

4 4 Måltidstænketankens medlemmer Mette Touborg Adam Price Anne-Birgitte Agger Arne Astrup Borgmester i Lejre Kommune (formand for Måltidstænketanken) Manuskriptforfatter, dramatiker, madanmelder og restauratør Direktør for Københavns Madhus Professor i ernæring, Københavns Universitet Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff Forfatter og kommunikatør Bjarne Hastrup Cathrine Frederiksen Charlotte Fredborg Jensen Christian Bitz Claus Egeris Nielsen Claus Meyer Ghita Parry Helle Brønnum Carlsen Jacob Grønlykke Jesper Uggerhøj Jonas Vigkilde Jørgen Dirksen Lone Fløe Lotte Holm Ole G. Mouritsen Ole Wehlast Per Kølster Søren Ejlersen Tine Gudrun Petersen Torben Hansen Administrerende direktør i Ældre Sagen Måltidsidemager og -iværksætter Landmandskone fra Sæby Foredragsholder, forskningschef og TV-vært Sekretariatschef for Måltidspartnerskabet Kogebogsforfatter, iværksætter og foredragsholder Formand for Kost & Ernæringsforbundet Lektor, Zahles Seminarium og madanmelder Bestyrelsesformand for Løgismose A/S Administrerende direktør for Irma Kok, folkeskolelærer og projektleder for Fars Køkkenskole Administrerende direktør for Rynkeby Foods A/S Cheføkonoma i Ringkøbing-Skjern Kommune Professor i madsociologi, Københavns Universitet Professor i fysik, Syddansk Universitet Leder af Smag for livet Formand for Fødevareforbundet - NNF Formand for Økologisk Landsforening Kok og medstifter af Aarstiderne og Haver til Maver Historiestuderende og medstifter af Odense Fødevarefællesskab Professor i forbrugeradfærd, Copenhagen Business School

5 5 Måltidstænketanken Måltidstænketanken blev nedsat i september 2014 af fødevareminister Dan Jørgensen. Formålet med Måltidstænketanken var at skabe debat om den danske mad- og måltidskultur, samt foreslå måltidsråd, der supplerer de eksisterende kostråd. Derudover skulle Måltidstænketanken komme med ideer til, hvordan mad- og måltidskulturen i Danmark kan styrkes. Måltidstænketanken er sammensat af 25 madpraktikere, måltidseksperter og meningsdannere. Måltidstænketankens arbejde har fundet sted i perioden fra oktober 2014 til april Der er afholdt tre heldagsmøder, hvor medlemmerne har drøftet ambitioner og anbefalinger for en stærk måltidskultur. Denne publikation samler Måltidstænketankens arbejde med offentliggørelse af måltidsråd, ambitioner for madkulturen i Danmark, samt en række konkrete ideer til inspiration for mad- og måltidsarbejdet landet over. Måltidsrådene er udarbejdet af medlemmerne i fællesskab. Måltidsrådene har alle danskere som målgruppe. Det er gode råd, som kan bruges til inspiration i de private hjem, i de professionelle køkkener, i lokalsamfundet, i frivillige foreninger, i erhvervet og af politiske beslutningstagere. Målsætningen med måltidsrådene er at styrke den danske madkultur. Ideer til inspiration er et sammendrag af de enkelte medlemmers forslag og ideer fra folkehøringerne. I januar 2015 blev måltider sat til debat landet over til fem folkehøringer, hvor mere end 600 personer deltog. Budskaber og ideer fra folkehøringerne indgik efterfølgende i Måltidstænketankens arbejde. De 25 medlemmer af Måltidstænketanken repræsenterer hver især forskellige ståsteder og inspiration og ønsker at bidrage til den fortsatte debat og udvikling af vores måltider.

6 6 Måltidsråd Lær at lave mad og lær det fra dig Brug råvarer og køb ind med ansvar for mennesker, dyr og klode Spis sammen med andre og nyd samværet og måltidet

7 7 Måltidstænketankens ambitioner Det gode måltid er mere end den mad, vi spiser det kan være en oplevelse, der skærper sanserne og vækker vores følelser. Det samler mennesker, udvikler relationer og styrker vores fællesskaber. Gode måltider er livskvalitet. Men får vi nok ud af vores måltider? Hvad vil der mon ske, hvis vi giver os bedre tid til at lære håndværket, hvis vi kaster os over nye råvarer og retter, hvis vi smager mere på maden og bliver bedre til at lade os inspirere af hinanden? Lad os gå til måltidet med større opmærksomhed og mere kærlighed hvad enten det er aftensmaden i børnefamilien, måltidet på plejehjemmet, den fine middag på gourmetrestauranten, en hotdog ved pølsevognen, eller det hurtige måltid på kollegiet. Det gode måltid løser ikke alle problemer. Men tænk, hvis vi kan være med til at bekæmpe problemer som livsstilsygdomme, depression og ensomhed ved at have et positivt fokus på at bruge råvarer, give os tid og rum til at nyde maden og skabe flere fællesskaber om måltidet. Her har vi et fælles ansvar. Måske er det gode måltid en enkel vej til sundhed og livskvalitet. Ambitionerne Maden og måltidet har så meget at give os. Derfor er vores ambitioner for måltidet høje. Vi skal alle kunne lave enkel hverdagsmad, råvarerne skal i centrum, vi skal købe mad med omtanke, nydelsen skal i højsædet, og vi skal dyrke fællesskabet omkring måltidet. Alle kan være med til at skabe gode måltider for dem selv og andre. Alle har dog ikke lige gode muligheder for at bruge tid, penge og opmærksomhed på mad. Lad os sammen arbejde for, at alle får mulighed for at spise gode måltider. Det er politikernes ansvar at sætte de overordnede rammer, men i dagligdagen kan vi alle bidrage med de ressourcer, vi hver især har til rådighed. Landbruget, fødevareindustrien, dagligvarehandelen, de offentlige køkkener, restauranterne, skolerne og du og jeg har alle en rolle at spille i udviklingen af en rig måltidskultur. Vi skal kunne lave enkel hverdagsmad det starter med børnene Børn og unge skal have mulighed for at lære at lave mad. Det er en vigtig del af børns udvikling, at de er aktivt med i køkkenet, for det gælder for de fleste, at vi først lærer maden at kende, når vi selv laver den. Vi forstår maden, når vi får fingre i råvarerne og ser, hvordan de opfører sig, og når vi oplever duftene i køkkenet. Håndelag for og lyst til at lave mad kan man tage med sig hele livet igennem. Vi har forskellige ressourcer, og vi behøver ikke at lave mad fra bunden hver dag. Men når vi ved, hvordan man laver god, enkel mad, bliver vi også bedre til at sætte pris på smag og kvalitet, når vi køber det halv- og helfærdige måltid. I de professionelle køkkener er det et håndværk at lave mad. Her er viden, vilje og erfaring kernen i at kunne skabe gode måltider til alle dem, der ikke selv bestemmer, hvad de skal spise. Ambitionen er, at vores børn bliver markant bedre til at lave mad, end deres forældre er i dag. Alle danskere skal udvikle deres madkundskaber, så de kan købe og lave enkel og god hverdagsmad.

8 8 Vi skal bruge råvarer og være nysgerrige på vores spisekammer Råvarerne er kernen i maden. Når vi kan se og smage, hvad maden er lavet af, kan det give os en større oplevelse, og vi bliver mere bevidste om, hvad der er godt for os, og hvad der har en god smag. Vi skal styrke livskvalitet og livsglæde gennem sanselighed og nydelse Vi skal smage mere på maden, så måltidet kan blive en større oplevelse. Det kræver en indsats at give sanserne tid og rum til at folde sig ud. Både når man spiser hjemme, på skolen, på plejehjemmet eller et sted, hvor maden kommer udefra. Der kommer en naturlig variation i vores måltider, når vi bruger sæsonens friske råvarer, og det kan være med til at gøre os nysgerrige på naturens spisekammer. Mad, der skærper sanserne og nysgerrigheden, giver større måltidsoplevelser. Når vi giver os tid til at smage på maden, kan det være, at vi mærker efter, hvad der er godt for os, og hvad der har en god smag. Måske bliver vi fristet til at eksperimentere og til at spise mere varieret. Ambitionen er, at vi skal bruge den rigdom af råvarer, der findes rundt omkring os. Vi skal spise rigtig mad, som er til at forstå, men vi skal også være nysgerrige uanset om vi selv står i køkkenet eller får maden serveret i en kantine, på en restaurant eller i en institution. Vi skal købe mad med omtanke for mennesker, dyr og klode Det er ikke lige meget, hvordan vi producerer vores mad og bruger den. Vores mad påvirker os selv, miljøet omkring os, dyrene og de mennesker, der producerer maden. Det er vi nødt til at forholde os aktivt til både som producenter og forbrugere. Og vi må gøre, hvad vi hver især kan. Producenter, dagligvarehandel og de offentlige køkkener skal hjælpe os på vej ved at give os adgang til højere kvalitet, større mangfoldighed og flere sanseindtryk. Ambitionen er, at sanseligheden får en langt større plads i vores madkultur. Vi skal åbne vore sanser, så maden kan ramme os i hjertet ikke kun i maven og hjernen. Vi skal vise omsorg og dyrke fællesskaber med vores måltider Vi har det godt, når rammen for et måltid er på plads. En god vært, godt selskab og tid og ro til at nyde maden giver livskvalitet. Ambitionen er, at vi skal købe ind og bruge mad med omtanke for, hvordan det påvirker mennesker, dyr og klode. Det kan vi gøre ved for eksempel at have fokus på økologi, dyrevelfærd, madspild og transport. Det er et ansvar for den enkelte borger, virksomhed og institution. Men opgaven er uoverstigelig, hvis ikke dem, vi køber maden af, er klare og troværdige i deres kommunikation. Måltidet er den perfekte ramme til at styrke fællesskaber, men nogen må yde for at andre kan nyde. Her har vi et ansvar for også at inkludere dem, der ikke har ressourcerne til at tage initiativet, eksempelvis ensomme ældre. Når vi spiser sammen, yder vi omsorg og forebygger ensomhed. Vi kan mødes generationer imellem og nedbryde skel og forskelle. Fællesskabet om måltidet er en mulighed for at mødes også med mennesker, vi ikke kender. Ambitionen er, at vi skal prioritere samværet om måltidet. Vi skal gøre os umage for at være gode værter og invitere hinanden med til bords. Vi skal skabe nye former for fællesskaber om måltidet, så alle får mulighed for at spise sammen med andre.

9 9 Måltidsråd Det er høje ambitioner, som kommer til at kræve udvikling og fokus fra alle, der har med vores mad og måltider at gøre. Men i virkeligheden er det måske ikke så svært. Hvis du har lyst til at gøre lidt mere ud af dine måltider, kan du overveje disse tre råd: Lær at lave mad og lær det fra dig Brug råvarer og køb ind med ansvar for mennesker, dyr og klode Spis sammen med andre og nyd samværet og måltidet

10 10

11 11 Folkehøringer Folkehøringerne foregik i Vendsyssel, Sønderborg, Odense, Roskilde og Ringkøbing i slutningen af januar og starten af februar Mere end 600 deltog i debatterne landet over. Folkehøringerne blev afholdt som led i ambitionen om at styrke dansk madkultur. Undervejs i debatterne udfyldte deltagerne debatkort med ideer og forslag til handlinger, som Måltidstænketanken tog med i deres arbejde. Måltidstænketanken stillede spørgsmålene: Hvordan kan vi købe mere ansvarligt ind? Hvordan bliver vi bedre til at lave mad? Hvordan kan vi bruge flere friske råvarer? Hvordan bliver vi bedre til at smage på maden? Hvordan får vi færre, der spiser alene? Hovedpointer fra folkehøringerne Madlavning skal prioriteres i både offentligt og privat regi især for børn. Daginstitutioner og skoler skal generelt have styrket fokus på madlavning, men også forældre har et ansvar og bør opfordres til at inddrage børnene i familiens madlavning. Der skal skabes flere muligheder for at spise sammen med andre. Af mulige initiativer nævnes madlavning og fællesspisning, eksempelvis på tværs af generationer og kulturer, samt folkekøkkener. Der er særligt behov for fællesspisningstiltag målrettet ældre. Lokale og små producenter skal støttes det kan være i form af fødevarefællesskaber. Viden om fødevarer i sæson skal udbredes. Flere lokale råvarer bør være tilgængelige i detailhandlen og på lokale madmarkeder. Offentlige fødevareindkøbsaftaler skal være bedre og mere fleksible med mulighed for at indkøbe lokale råvarer til de offentlige køkkener. Køkkenhaver og nyttehaver bør etableres i tilknytning til offentlige børneinstitutioner, grønne byområder og virksomheder. Madspild skal mindskes gennem øget ansvarlighed, mere løsvægtssalg i detailhandlen og madplaner i hjemmet samt øget synlighed og viden om fødevarer.

12

13 Ideer til inspiration

14 14 Ideer til inspiration Her følger en række ideer som inspiration til at styrke vores mad- og måltidskultur. Det er ideer til, hvordan Måltidstænketankens ambitioner kan indfries. Ideerne er et udpluk af drøftelserne fra Måltidstænketankens møder, måltidstænketanksmedlemmernes forslag samt ideer fra folkehøringerne. Det har været en vigtig del af Måltidstænketankens arbejde, at alle i samfundet kan være med til at bidrage med de ressourcer, som vi hver især har. Derfor er der behov for initiativer og fokus i alle samfundets forskellige arenaer: Derhjemme, i det offentlige og hos erhvervet.

15 15 Inspiration Danmark rundt Dalum Madklub for børn og unge På Dalumskolen i Odense fyldes skolekøkkenet med børn fra år hver torsdag aften. Børnene er både fra Danmark og fra andre lande, og nogle af dem skal lære at tale dansk. Madlavningen er det hyggelige samlingspunkt for børnene, hvor frivillige medarbejdere har sørget for at købe mad ind til dagens ret. Mens børnene laver mad, fortæller nogle af dem om, hvordan de plejer at lave mad der, hvor de kommer fra. De smager på maden, afprøver nye ingredienser og snakker om sundhed. Madklubbens frivillige fra Ungdommens Røde Kors sørger for, at vejledningen er både sjov og lærerig, så der skabes gode oplevelser i uformelle rammer. København Butikspersonale bliver kulinariske guider I alle Irmas butikker er der kulinariske guider, som kan vejlede kunderne om smag, madlavning og råvarer. Butikspersonalet har fået et kulinarisk kørekort. De har været på et tre-dages kursusforløb samt praktisk køreprøve i egen butik. De kulinariske guider har lært om råvarer, grundsmage, tilberedningsmetoder og ikke mindst fået et solidt boost madglæde. De kulinariske guider er nu tovholdere for kulinariske aktiviteter og events i butikkerne. Sønderborg Spiseklub for ældre En gang om måneden mødes syv ældre mennesker sammen med to frivillige for at spise og snakke sammen. De har alle mødt hinanden, fordi de to frivillige opdagede, at der var flere ældre, som var meget ensomme, og trængte til at mødes med andre i et fællesskab. Derfor tog de initiativ til at invitere ensomme ældre til at mødes omkring et måltid mad én gang om måneden. De låner et lokale med et lille køkken af kommunen. De frivillige køber ind, og udgifterne til maden deles mellem alle. Der snakkes, dækkes bord, laves mad og spises i fællesskab. Gundsø Ud at spise Restaurant Bondestuen i Jyllinge dækker hver torsdag op til middag for en gruppe ældre og deres spisevenner. Der serveres god gammeldags mad lige fra stegt rødspætte med persillesovs til koteletter med tilbehør. De ældre har mulighed for både at blive hentet og bragt til restauranten. Målgruppen er ensomme ældre, som har brug for at komme ud og danne nye netværk. Det er Ældre Sagen i Gundsø, der står for initiativet, som sker i et samarbejde mellem hjemmeplejen og Roskilde Brandvæsen, som har handicapbusser. Aarhus Madrouletten Unge entreprenørskabsstuderende fra Aarhus ville udvikle et initiativ, som kunne skabe relationer mellem folk, som ikke kender hinanden endnu. Derfor fandt de på Madrouletten.com, som er en simpel og uformel måde at møde nye mennesker på. På hjemmesiden kan man melde sig som middagsvært eller gæst. Værten vælger datoen, adressen og aldersgruppen. Gæsterne søger efter middage i lokalområdet og bliver inddelt i par, der mødes og sammen handler ind og laver et ret sammen, som de medbringer til middagen med de andre. Madrouletten har allerede skabt nye relationer mellem 500 nye mennesker.

16 16 Vi skal kunne lave enkel hverdagsmad det starter med børnene DERHJEMME Børn skal have mulighed for at deltage i daglig madlavning og indkøb. Vi skal skabe rammer, som virker motiverende og giver børn og unge ejerskab og håndelag, f.eks. fast maddag, kagedag med vennerne eller madklub. ERHVERVET Dagligvarehandlen kan være med til at gøre det lettere for forbrugerne at lave mad og bidrage til at flere børn får lyst til at lave mad. Det kan være udvikling af nemme måltidskoncepter eller kokkeskoler. I DET OFFENTLIGE Der skal laves mad i alle børneinstitutioner. Det offentlige skal understøtte flere attraktive muligheder for at børn og unge laver mad og spiser sammen. Ideer til inspiration Gør det hipt at have børnene med i køkkenet. Gør brug af de sociale medier. Igangsæt projekter, hvor børn og unge i fattige familier lærer at lave god mad fra bunden. Hjælp forældrene til at gøre det overskueligt at involvere børnene i madlavningen. Lav madplaner, hvor det synliggøres, at tid og penge kan spares på den smarte måde. Inspirer børnene direkte uden om forældrene, eksempelvis som 'MIT kokkeri', som har uddelt en kogebog til en hel årgang af børn. Mad og madlavning tager tid fokuser på, at det er en oplevelse både at tilberede og at spise mad. #delditmåltid opret et hashtag til dit hverdagsmåltid, så danskerne kan inspirere hinanden med nemme hverdagsretter. Udgiv kogebog med max fem ingredienser, så det er nemt og overskueligt at lave maden. Flere opskrifter med matchende infographics for at gøre madlavningsprocessen visuel. Kampagneide: Få stoltheden tilbage i køkkenet at lave mad er omsorg. Kampagne målrettet voksne, hvor det er tydeligt, at det ikke kun er en sur pligt, men faktisk en kærlighedserklæring at lave mad til sin familie. Unge laver fællesmad sammen i foreningslivet, på uddannelsesinstitutioner mv.

17 17 Måltidskørekort til alle skolebørn svarende til symaskinekørekortet. Madskoler skolekantiner, hvor eleverne deltager i madlavningen. Madkundskab skal prioriteres højere i folkeskolen udvid madkundskab med skolehaver i andre fag. Vores madkundskaber skal være så gode, at vi ikke lader os begrænse af kun at kunne lave mad efter opskrifter. Madlavning er ikke en begrænsning, men en begejstring. Mad og måltider bør bruges som pædagogisk værktøj i børneinstitutioner. Det er et redskab til at mindske ulighed i sundhed. Etabler madordninger i børneinstitutioner det giver madmod, og fælles mad kan modvirke social ulighed. Flere kommunale initiativer om mad, f.eks. aftenskoler, Fars køkkenskole eller madlavningsaften i ungdomsklubben. Arbejdspladskantinerne kan inspirere til madlavningen derhjemme. Måltidskasser til ældre ready to cook, så ældre bevarer evnen til selv at lave mad og være vært. Indkøbshjælp til ældre, f.eks. madshoppingture i fællesskab. Personale og beboere på sociale og psykiatriske bosteder har behov for støtte og vejledning til madlavning. Mad på tværs af generationer inviter ældre til at deltage i madkundskabsundervisningen og lav lokale samarbejder mellem de lokale ældreboliger og skolen. Madaftener i supermarkederne, hvor kokke laver mad med kunderne. Ideer fra folkehøringerne Hvordan bliver vi bedre til at lave mad? Vi skal turde være mere eksperimenterende og følge opskriften mindre. Skolekøkkenerne skal bruges af alle i samfundet (mødregrupper, arbejdsløse, hjemløse mv.). Børnene skal inddrages i madlavning, uddannelse og viden om mad. I vuggestue og børnehaver får børnene god mad, men når de kommer i skole, taber vi dem. Fælles madlavning og måltider mellem naboer, så vi kan inspirere hinanden. Kogebøger, hvor opgaverne er delt ud mellem dem, der skal lave maden eksempelvis i aftenskoleregi. Fokus på madlavning i alle aldre. Børn og voksne kan lave mad sammen i folkekøkkener. Ældre vil gerne spise sammen med andre, men ikke i for store forsamlinger. Madhuse, madlejre, madferiekurser, nyttehaver, madklubber og restauranter for børn. Madkonsulenter i bolig- og idrætsforeninger, samt kurser om, hvordan man bruger rester i madlavningen. Grønthandlere som tovholdere for workshops. Land-sharing: Mere lejet jord til nyttehaver, eksempelvis kirkejord og frijord fra kommunen.

18 18 Vi skal bruge råvarer og være nysgerrige på vores spisekammer DERHJEMME Lav mad fra bunden og få mere viden om råvarerne. Afprøv selv hands on -eksperimenter, f.eks. dyrk grøntsager, prøv nye retter, eller prøv én gang i dit liv at lave en leverpostej fra bunden. ERHVERVET Fødevareproducenter og fødevareindustrien bør i højere grad åbne op og invitere forbrugerne indenfor på besøg i produktionen. I DET OFFENTLIGE De offentlige køkkener skal være forbilleder for god hverdagsmad. Der skal eksperimenteres mere med råvarerne, og de offentlige køkkener skal være nysgerrige og kreative. Det offentlige bør indgå partnerskaber med lokale producenter. Ideer til inspiration Inspirer til brug af råvarer i sæson. Skab overblik over udbuddet af danske råvarer i sæson plakat eller app. Afhold en spis dansk-uge, eventuelt om vinteren, hvor flest danskere savner inspiration til at købe og spise lokale råvarer. Opret en madrute i Danmark, som løber gennem hele landet og er markeret med små skilte i stil med Margueritruten. Ruten skal føre folk gennem det danske spisekammer og opfordre til sanselighed, nysgerrighed og inspiration. Tag på madvandringer i naturen. Besøg landmanden og gartneren og lær om årstidens sæsoner. Et idekatalog med forslag til mulige besøgssteder i kommunen kan inspirere. Inddrag børn og unge i madlavningen fra jord til bord. Giv børnene sanselig erfaring og madmod gennem de offentlige institutioner. Gør det obligatorisk at undervise i råvarer i sæson som del af madkundskabsundervisningen. Flere haver. Støt op om og udbred køkkenhaver i tilknytning til skole- og fritidsinstitutioner, virksomheder og private hjem i byen og på landet.

19 19 Udbred nyttehaver i tilknytning til storkøkkener. Ansæt madkultur-vejledere i alle kommuner. Madkultur-vejlederne har som funktion at dyrke sæsonens råvarer og fortæller om råvarer, natur og madkultur på lokale skoler. Krav til høj faglighed i de professionelle køkkener. Styrk fagligheden, så personale får viden om ernæring, hygiejne og kulinariske kvaliteter i mad til køkkenerne. Sæt fokus på fødevarefællesskaberne, deres vidensdeling og inspiration. Støt op om initiativer, hvor detailhandlen samarbejder med lokale leverandører mv. Del historien, når detailhandlen indgår samarbejde med lokale leverandører, således at detailhandlen forstår, at sådanne tiltag værdsættes. Uddan butikspersonalet i detailhandlen i mad, kvalitet og sæson. Det offentlige fødevareindkøb og indkøbsaftaler skal give mulighed for at købe råvarer i god kvalitet og flere lokale råvarer. Supermarkeder kan indrette et område med sæsonvarer. Ideer fra folkehøringerne Hvordan kan vi bruge flere friske råvarer? Mere og bedre samarbejde mellem økologisk og konventionel produktion. Udbredelse af nethandel i form af webbutikker med opskrifter. Mere fokus på at dyrke egne fødevarer i fælles køkkkenhaver og byhaver samt flere fødevarefællesskaber, hvilket øger tilgængeligheden af råvarer. Grossister skal være villige til at distribuere de små aktørers produkter. Flere ernæringsassistenter i børnehaverne, som skal lære børnene om friske råvarer, vise dem råvarer i sæson og lade dem smage. Der skal være større tilgængelighed til og færre regler for gårdbutikker. Informationstavler i kommunerne til markedsførelse af de lokale gårdbutikker. Nationaldag for mindre madspild. Nye teknologier omkring emballage, opbevaring og distribution af frisk grønt, eksempelvis grønsager på is ligesom med fisk. Mad kan anvendes som en del af sygdomsbehandling, hvilket også sparer penge. Indkøbsaftaler skal fjernes eller forbedres, så der gives bedre mulighed for at handle hos små leverandører.

20 20 Vi skal købe mad med omtanke for mennesker, dyr og klode DERHJEMME Tag stilling til den mad, du køber og spiser. Viden og vidensdeling skal understøttes. Vi skal snakke sammen, tage stilling og stille krav til vores mad. I DET OFFENTLIGE Det offentlige bør gå foran og indkøbe mad med omtanke for mennesker, dyr og klode. ERHVERVET Dagligvarehandlen bør sætte en underlægger for kvalitet og dyrevelfærd. Dagligvarehandlen skal blive bedre til at inspirere og hjælpe forbrugerne med at træffe bedre valg for klima og dyrevelfærd. Ideer til inspiration Tag ansvar og stil krav som forbruger både til dit supermarked og til dit spisested. Ønsk bedre varer og bæredygtige måltider. Ethvert barn i Danmark skal prøve at have dyrket deres egen grønsag og opnå forståelse for økologisk fødevareproduktion. Oplys forbrugerne om, hvorfor økologiske varer koster mere end konventionelle. Behov for bedre information om, hvordan daginstitutioner kan bruge private råvarer, eksempelvis æbler fra træer på daginstitutionens grund. Sæt fokus på mindre madspild. Mere løsvægtssalg frem for mængdesalg og tilbud på udløbsvarer i dagligvarehandlen for at minimere madspild. Giv folk mulighed for at følge råvarernes tilblivelse gennem storytelling. Omlægning til økologi i de offentlige køkkener forudsætter stor faglighed og kræver opmærksomhed og uddannelse. Grimme grønsager lav forbrugerkampagner, som fremmer brug af grønsager med skønhedsfejl. Mere miljøvenlig brug af emballage til mad. Tænk i nye baner i detailhandlen og på muligheden for politiske initiativer i forhold til emballageregler.

21 21 Indfør et CO2-mærke, som viser det samlede miljø- og klimamæssige fodaftryk for en given vare. Øg gennemskueligheden ved at uddanne butikspersonale til at vejlede interesserede kunder i forskellen på de forskellige varer. Etablér økologiske supermarkeder og indkøbskoncepter og sørg for, at alle varer i detailhandlen også findes i en økologisk version. Ideer fra folkehøringerne Hvordan kan vi købe mere ansvarligt ind? Vi skal ikke købe mere ind, end vi har brug for. Vi skal lave mindre portionsanretninger og blive bedre til at bruge rester. Vi skal planlægge bedre ved hjælp af madplaner og indkøbsfællesskaber. Vi skal bruge flere vegetariske og færre animalske fødevarer. Vi skal kende producenterne og leverandørerne. De kan for eksempel rates i forhold til deres ansvarlighed. TV-madprogrammer skal have mere fokus på ansvarlighed. Stjernekokke skal vise de friske råvarer frem. Ny indkøbskultur i detailhandlen. Smagseksperimentarium og dansk sæsonvareafdeling i butikkerne. Mere stykpris og løsvægt, mindre portionsstørrelser og mængderabatter. Differentieret moms. Forskel i afgift på sunde og usunde varer. Storkøkkenerne er i øjeblikket forbeholdt industrivarer, hvor der ikke er plads til det skæve. Der er for meget sygdomsforskrækkelse og fokus på hygiejne. Udenlandske økologiske producenter skal støttes med mere ulandsbistand. Fast pris til landmanden. Lav en mærkning, som viser, at landmanden får det, han skal have.

22 22 Vi skal styrke vores livskvalitet og livsglæde gennem sanselighed og nydelse DERHJEMME Vi kan øge livskvaliteten ved at give maden og måltidet mere opmærksomhed. Der er meget at hente ved at sætte fokus på sanselighed og nydelse, når vi alligevel spiser sammen, f.eks. i klassen, i frokoststuen eller i idrætsklubben. Det handler om at gøre måltidet og fællesspisningen til en oplevelse. I DET OFFENTLIGE I de offentlige institutioner skal der mere fokus på madens kvalitet og måltidsoplevelsen. På alle plejecentre bør der være produktionskøkkener for at sikre duft, god madkvalitet og mere dialog mellem køkken, personale og ikke mindst borgerne, der spiser maden. Værtsskabet er vigtigt og uddannelse af professionelle plejepersonale og pædagoger er nødvendigt. ERHVERVET Dagligvarehandlen opfordres til at gøre butikkerne mere sanselige og æstetiske samt skabe mulighed for, at kunderne bringes tættere på råvarerne og producenten. Ideer til inspiration Afhold sanseture for folkeskoleklasser, hvor de skal smage og dufte til forskellige råvarer og spiselige planter. Lad børn og unge blive omgivet af rollemodeller i deres hverdag, som kan smitte dem med begejstring for mad, sanselighed og nydelse. Lav madklubber og giv skolebørn en madfredag om måneden, hvor eleverne på skift laver sin livret til resten af klassen sammen med en lærer eller forældre. Lær at lytte til, arbejde med, imødekomme og udfordre børnenes smag. Med længere spisepauser opprioriteres maden. Udnyt madlavningen til at få fædrene op af stolen og mødes med børnene i en fælles referenceramme og trygge omgivelser. På den måde oplever man sammen vigtigheden af at nyde et godt fælles måltid, eksempelvis gennem madlavning til mennesker, som ikke har så meget. Sanselige supermarkeder lav et supermarked uden emballage. Sørg for at måltider i offentlige institutioner, eksempelvis psykiatriske afdelinger og plejehjem, er solide, velsmagende og lavet på stedet.

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

I 2015 vil børnene indtage køkkenet

I 2015 vil børnene indtage køkkenet Pressemeddelelse December 2014 I 2015 vil børnene indtage køkkenet Danske køkkener er noget nær forbudt område for børn. I hvert fald, når der bliver lavet mad. Kun fire ud af 100 børn er med til at lave

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1 Virksomheden kan står over for udfordringer der skal løses, ved at I arbejder sammen opnås bedre resultater, udvikle virksomheds medarbejder på teambuilding kursus på Marketenderiet med Lantz. Teambuildings

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 Over 100 fædre i fuld gang på Fars køkkenskole Lige efter skolernes sommerferie gik startskuddet til Fars køkkenskole for alvor, og over 100 fædre og 115

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015. Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015. Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår 2015 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Emne: Sund mad i familien Gruppes nr. 5

Emne: Sund mad i familien Gruppes nr. 5 Emne: Sund mad i familien Gruppes nr. 5 Undervisning/støtte til, at leve ernæringsrigtigt i en familie. Det skal være forebyggelse af fedme, livsstilssygdom, arv/miljø, og undgå operation. Kommunen, sundhedsplejen

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 Mad Events Byliv Rejse Lige midt i København ligger Danmarks nye højskole: Suhrs Madakademiet. Her får du masser af hands-on i køkkenerne, møder nogle af byens bedste kokke

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015

Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015 Kursusdag på Den 26. marts 2015 Landsforeningen Mad&Læring og afholder kursusdag! Hvordan laver man billig, velsmagende, økologisk mad i hverdagen - som unge mennesker ikke kan lade være med at sætte tænderne

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER FREMTI DENS F FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER F F Kapitel 5 Kapitel 5. Om at bo i et fællesskab Formålet med denne del af processen og skemaet er at skabe fælles forventninger til det at bo i et fællesskab.

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner 1 Pjecen Madmod og Arbejdsglæde guide til handleplan i daginstitutioner er udarbejdet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE. www.streetdinners.org

VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE. www.streetdinners.org VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE www.streetdinners.org Gademiddage er for at... 1 lære sine naboer at kende og fejre den gade eller bydel man bor i.

Læs mere

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Program Kl. 14.30: Velkomst ved Liselotte Lyngsø Kl. 14.45: Hvilke sundhedsudfordringer og chancer giver den nye reform skolerne? Af skoleleder

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske BILAG 3 Farveladen Servere sund, enkel, varieret og nærende mad Maden skal overvejende være økologisk og fra en grossist eller lokal leverandører Børnene kan altid få lidt mad (f.eks. en rugbrødsmad),

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Nyhedsbrev. december 2012. Et kig tilbage og et lille udpluk af alle de ting, der sker hos Selvhjælp Sydvest. Lyserød Lørdag

Nyhedsbrev. december 2012. Et kig tilbage og et lille udpluk af alle de ting, der sker hos Selvhjælp Sydvest. Lyserød Lørdag december 2012 Siden sidst! Et kig tilbage og et lille udpluk af alle de ting, der sker hos Selvhjælp Sydvest. En økonomisk håndsrækning Selvhjælp Sydvest har glædeligt modtaget en økonomisk donation på

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed.

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. 1 Frokostkompagniet s koncept Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. Vi bruger årstidens råvarer. Vores mad skal præsentere sig

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Organisering udfordringer og løsninger

Organisering udfordringer og løsninger Organisering udfordringer og løsninger Pernille Hansted Kostsekretariatet/Ældrestaben www.kk.dk Side 2 / Organisering - udfordringer og løsninger Er det svært? Pleje Køkken Side 3 / Organisering - udfordringer

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere