SLUTRAPPORT FOR PROJEKTET: Rensning af afgangsluft fra stalde Opfølgning og realisering J.nr
|
|
- Jonathan Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SLUTRAPPORT FOR PROJEKTET: Rensning af afgangsluft fra stalde Opfølgning og realisering J.nr Redaktion Agri Contact 15. Juni 2005 Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 1
2 PROJEKTTITEL: Rensning af afgangsluft fra stalde Opfølgning og realisering PROJEKTPARTNERE: SKOV A/S Karl Krogshede Hedelund 4, Glyngøre 7870 Roslev Tlf.: Danske Slagterier Børge Mortensen Axelborg, Axeltorv København V Tlf.: Perstrup Beton Industri A/S Flemming Brun / Kringelen 4-6, Perstrup Niels Søndergaard 8560 Kolind Tlf.: Biologisk Institut Lars Peter Nielsen Aarhus Universitet Ny Munkegade, Bygning Aarhus C Tlf.: Med ekstern assistance fra: VengSystem A/S Niels Veng Nautrup Møllevej 22 DK-7870 Roslev Tlf.: Agri Contact Arne Møller Torupvejen Hundested Tlf.: BAGGRUND: FORMÅL: Nærværende projekt er en videreførelse af projektet "Rensning af afgangsluft fra stalde - specielt reduktion af ammoniak og lugt/støvudvikling" J. nr. 93S-2465-Å , der blev afsluttet i 2002 med slutrapport dateret April Projektet har haft til formål dels at følge op på og søge afklaring af en række især biologiske problemstillinger i forbindelse med drift af filteret og dels at realisere luftrensesystemet i kommerciel skala for derved at få en mere konkret bedømmelse af systemets muligheder og begrænsninger såvel funktionsmæssigt som kommercielt. De især biologiske spørgsmål og ønsker, som projektgruppen ønskede afklaret, før der produceres et større antal anlæg, var: 1) Afklaring af stofomsætningen i filteret, speciel en dokumentation for omsætningen og deponeringen af kvælstofforbindelserne. Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 2
3 Dette for at sikre, at der ikke produceres lattergas eller NOx., der også er skadelige for det eksterne miljø. 2) Optimering/styring af vanddoseringen til de to filtre samt etablering af strategi for tømning af vandsump til gylletank. 3) Anlæggets funktion efter stilstand. Eksempelvis ved tømning af stalden i forbindelse med alt-ud / alt-ind produktion. Hvordan kan man stabilisere den aktive bakteriemasse over for variationer i belastning og drift. 4) Kontrol af anlæggets funktion i sommerperiode med fuld ventilation. 5) Mulighederne for reduktion af anlægspris. Herunder pris for pads, der udgør ca. 35 % af anlægsomkostningerne. 6) Behov og muligheder for tilsætning af starterkulturer. 7) Afklaring af processen i sumpen herunder afklaring af nitritdannelsen og dennes styring. I den forbindelse ønskes behov og muligheder for ph-styring afklaret. I samme forbindelse ønskes staldstøvets rolle i det biologiske samspil afklaret. Herudover har det som nævnt været formålet at realisere et begrænset antal anlæg i kommerciel skala. I den forbindelse har vi skelnet mellem to forskellige udgaver af anlæg nemlig: A) Anlæg for traditionelle stalde med udsugning gennem loft- eller vægventiler. B) Anlæg tilpasset Perstrup Svinestald, der gulvudsugning og lufttransport i lukkede kanaler under den faste del af gulvet. FREMGANGSMÅDE: I praksis er projektet gennemført ved at man har udviklet og installeret dels et anlæg A) for traditionelle stalde og dels et anlæg B) for Perstrup Svinestald. Disse anlæg har dannet basis for arbejdet med at afklare de konkrete punkter 1-7 nævnt under Formål herunder gennemførelse af de undersøgelser, der belyser systemets nuværende funktionelle muligheder og begrænsninger. Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 3
4 Som opfølgning af de erfaringer, der blev gjort med de to første anlæg, er der efterfølgende konstrueret og installeret yderligere 6 anlæg af type A og yderlige 2 anlæg af type B. For enkelte af disse anlæg er gennemført begrænsede supplerende biologiske undersøgelser. Endelig har vi inden for nærværende projekt sørget for funktionsmæssig og målemæssig opfølgning af forsøgsanlægget i Roslev, der yderligere er blevet suppleret i forbindelse med den pågældende landmands udvidelse af produktionen. RESULTATER: Undersøgelser: For de undersøgelsespunkter nævnt under Formål er der opnået følgende resultater: Ad 1) Afklaring af stofomsætningen i filteret Kvælstof. Ammoniak er den dominerende stofkomponent i staldluften, og når ammoniakken fanges og omsættes i filteret er det i høj grad med til at bestemme betingelserne for optag og omsætning af lugtstofferne. I filteret opløses halvdelen af ammoniakken som ammonium, mens den anden halvdel oxideres af bakterier til nitrit, der i mindre omfang oxideres videre til nitrat. Figur 1 (Mikroskop billede ): Billedet viser et tværsnit af biofilmen i et velfungerende biofilter hvor bakterierne er genetisk farvet med FISH teknologi (Fluorescens In Situ Hybridization). Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 4
5 En lille del af ammoniakken indbygges i den mikrobielle biomasse som organisk kvælstof. Opløsningen af ammonium-nitrit/nitrat og suspenderet biomasse føres med lænsevandet tilbage i gyllemassen i stalden eller gyllebeholderen. Her reduceres ca 80% af nitrit/nitrat tilbage til ammonium og bidrager hermed til gødningsværdien. De sidste 20% reduceres til kvælstofgas, N 2. En lille del af nitrittet i filteret kan omdannes til de uønskede gasser NO og lattergas og føres ud med luften. Der er målt koncentrationer af NO og N2O på op til henholdsvis 150 og 200 ppb i udgangsluften. Dette må anses for et forsvarligt lavt niveau, idet NO emissionen fra et filteranlæg så svarer til emissionen fra en dieselbil og N2O emissionen repræsenterer ca. en milliontedel af den estimerede samlede emission fra dansk landbrug (Miljøstyrelsen). Mekanismerne bag NO emissionen er ikke endelig afklaret, men N2O emissionen kunne entydigt tilskrives bakteriel nitritreduktion i indre, iltfrie dele af biofilm og bundslam. Væsentlig større N2O emission kan således forebygges ved at undgå meget tykke biofilm dannelser og ophobning af slam. Væsentlig højere emissionsrater for NO og N2O er i Tyskland blevet målt på en klassiske biofiltertype baseret på organiske materiale. Det kan ifølge vores resultater tilskrives større omfang af iltfrie områder og dårlige vandskifte så for meget nitrit ophobes. Lugtstoffer. Mikroskopiske studier og beregninger peger på, at i et effektivt filter omsættes de organiske stoffer, herunder lugtstofferne, af bakterier og svampe i de yderste få mikrometer af biofilmen. Dårligere filterfunktion i forbindelse med slimdannelse skyldes formentlig at slimen ødelægger denne nære kontakt mellem luft og celler. Ophobning af nitrit og andre metabolitter hæmmer de lugtfjernende mikroorganismer, og betydning af dette afhænger formentlig meget af belastningen og filterets biologiske udviklingstilstand. Ad 2) Optimering/styring af vanddoseringen til de to filtre I den forløbne projektperiode er der udviklet en effektiv styring af et kontinuert vandflow over filtrene som sikrer, at man meget præcist kan styre filtrenes effektivitet mht. ammoniak reduktion. Vandets sammensætning har direkte indflydelse på aktiviteten de ammoniakoxiderende bakterier via ophobning af eksempelvis ammoniak og nitrit. Vandlænsningen styres nu via vandets ledningsevne, som er en funktion af ionkoncentration, ph og temperatur. Når ledningsevnen I den forløbne projektperiode er der udviklet en effektiv styring af et kontinuert vandflow over filtrene som sikrer, at man meget præcist kan styre filtrenes effektivitet mht. ammoniak reduktion. Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 5
6 Vandets sammensætning har direkte indflydelse på aktiviteten de ammoniakoxiderende og lugtfjernende bakterier via ophobning af især nitrit. Nitrit er normalt den helt dominerende anion, og derfor styres vandlænsningen nu via vandets ledningsevne, som er en funktion af ionkoncentrationen og temperatur. Når ledningsevnen overstiger en kritisk værdi, så lænses et givent vandvolumen fra vandsumpen til gylletanken. Derfor installeres de biologiske luftrensingssystem nu med sensorer for ledningsevne og temperatur. Vandtilførslen sker ligeledes kontinuert ved hjælp af en svømmeventil, som sikrer at lænset og fordampet vand erstattes, så at vandvolumet holdes inden for et givet område. Fordampningen og det todelte system med separate vandsumpe betyder bl.a. at vandet der cirkulerer i det andet filter er relativt rent. Ad 3) Anlæggets funktion efter stilstand De biologiske undersøgelser peger på at filtrene generelt er robuste overfor selv store driftsforstyrrelser, herunder stop for lugt- og ammoniaktilførsel, stop for vanding, og sterilisering af tømte stalde med formalin. Dette bekræftes af praktiske erfaringer med at filtre normalt er fuldt funktionelle 0-2 dage efter selv længerevarende driftsforstyrrelser. Det er dog uafklaret om tilbagevendende forstyrrelser kan favorisere mere uheldige kombinationer af mikroorganismer. Ad 4) Kontrol af anlæggets funktion i sommerperiode Undersøgelser gennemført ved Aarhus Universitet viser at den biologiske omsætning stiger med temperaturen men samtidig falder opløseligheden af lugtstofferne, så de har svære ved at blive optaget i filteret. Modelberegninger viste at nettoresultatet bliver en svag negativ sammenhæng mellem temperatur og filtereffektivitet. Lagt sammen med den større ventilationshastighed og lugtafgivelse fra stalden er det således klart at varme sommerperioder er langt den største udfordring for filtrene, hvilket bekræftes af de undersøgelser, der er gennemført af Landsudvalget for Svin. I projektperioden har anlæggets lugtreducerende evne varieret betydeligt. Det skyldes, at renseeffekten er afhængig af den luftmængde, der passerer filteret, og dermed den tid, luften opholder sig i filteret med mulighed for kontakt med bakteriekulturen. Der må derfor forventes en mindre reduktion i sommerperioden, hvor der er et stort luftskifte. I forsøgsperioden har renseeffekten også været varierende på grund af, at dele af filtrene i perioder har været delvis tilstoppet. Åbningsarealet bliver derved mindre, så den luft, der presses gennem filtrene, nødvendigvis vil passere hurtigere. Disse for- Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 6
7 Reduktion i pct. hold har i mindre grad påvirket ammoniakreduktionen ved staldluftens passage gennem filteret. Tilstopningsgraden har også haft stor betydning for energiforbruget til ventilation, der i vinterperioden har været på 6-7 kwh pr. produceret slagtesvin. I sommerperioden var energiforbruget ca. det dobbelte, hvilket dog kan reduceres ved at optimere ventilationsanlæggets opbygning, og kontrol med filtrenes tilstopning. Filtrenes tilstopningsgrad er konstateres ved, at tryktabet over filtrene har varieret betydeligt. Med nyopsatte filtre måltes tryktabet til ca. 20 Pa, medens der i perioder med betydelig tilstopning måltes et tryktab på op til 120 Pa. Det store tryk medførte, at filterelementerne blev presset ud af facon og dannede en bue. Elforbruget til overrisling af filtrene har været ca. 1,8 kwh pr produceret slagtesvin. En anden årsag har været, at filterets effektivitet er afhængig af de betingelser, bakterierne tilbydes. Bl.a. har koncentrationen af kvælstof i det vand, filtreret overrisles med, formodentligt stor betydning. Høj kvælstofkoncentration kan virke hæmmende på bakteriernes aktivitet. Der er opnået en del viden vedrørende dette forhold, ligesom det også er vist, at rensevæskens kvælstofindhold kan reguleres på baggrund af væskens ledningsevne. I forsøgsperioden er vandforbruget målt til ca. 0,25 m 3 pr. produceret slagtesvin. Men da 90-95% af vandet fordamper, er det kun en beskeden mængde, der er pumpet til gyllebeholderen juni 03 oktober 03 januar 04 april 04 august 04 november 04 februar 05 Figur 2. Reduktion af staldluftens lugtindhold ved passage af biologisk filter. Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 7
8 Oct-03 Nov-03 Nov-03 Dec-03 Ammoniak (ppm) Figur 2 viser det biologiske filters lugtreducerende evne gennem afprøvningsperioden. Den tidsmæssige variation skyldes dels de tidligere anførte problemer med tilstopning, men reduktionen var betydelig større i vinterperioden, hvor luftskiftet er lille, end om sommeren, hvor der er et stort luftskifte. Disse resultater er sammenfaldende med resultatet fra andre undersøgelser, der viser, at koncentrationen af lugtstoffer i en svinestald ikke er lavere om sommeren end om vinteren, selv om der sker en hurtigere udskiftning af staldluften. Det skyldes for en stor del, at det øgede luftskifte fører til en øget frigørelse af lugtstoffer fra gylleoverflader. Antal lugtenheder der forlader en stald i varme perioder, og den deraf følgende risiko for at påføre omgivelserne gene, er derfor størst om sommeren. Ved vurderingen af de opnåede lugtreduktioner skal bemærkes, at de gennemførte olfaktometriske lugtmålinger ikke tager hensyn til den ændring i genegrad der opstår ved luftens passage af bio filteret. Ammoniakkoncentrationen i forsøgsstalden har været lav i hele forsøgsperioden. Det skyldes dels en god hygiejne i stalden med tørre stier, men især, at ventilationsluften en suget ud via gyllekanalen Efter renser Før renser Stald Figur 3. Ammoniakindholdet i staldluften samt før og efter passage af filteret Figur 3 viser, at afgangsluftens indhold af ammoniak øges betydeligt ved at passere gyllekanalen idet den opsamler den ammoniak der er udviklet fra gyllen, der ligger i kanalen. Det biologiske filter er imidlertid i stand til at reducere ammoniakindholdet til samme koncentration, som i staldrummet. Umiddelbart virker det uhensigtsmæssigt at tilfør afgangsluften ammoniak ved at lade den passere gyllekanalen. Men den lave ammoniakkoncentration i stalden var et resultat af, at Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 8
9 afgangsluften blev fjernet via gyllekanalen, hvor ammoniakken frigøres. Gulvafsugning bidrager dermed til et bedre arbejdsmiljø og forbedrer klimaet i grisenes opholdszone. Ad 5) Mulighederne for reduktion af anlægspris I projektet er der arbejdet med at få udviklet et standard system med dimensioneringsguide og salgsmateriale. Der er ligeledes arbejdet med reduktion af kostprisen, idet en total installation anses for at være for omkostning tung for de fleste bedrifter. Landmanden skal typisk investere 2 gange anlæggets pris i bygningstilpasninger, fordi bygge traditionen i Danmark ikke tilgodeser central opsamling af luften. Der er udpeget en række områder der kan reducerer den totale investering: 1 Buffertanken ( sumpen) kan helt eller delvist fjernes og integreres i byggeriet 2 PADS ( filtermateriale) udgør kan reduceres i tykkelse, og der kan evt. findes et andet materiale eller metode. 3 Rende og holdesystem til PADS kan integreres i byggeriet 4 Der kan udvikles moduler, som kan samles direkte på fabrikken, og placeres decentralt i byggeriet. Perstrup Stalden er et godt eksempel. Inden for projektets ramme nåede vi ikke at få påbegyndt udviklingen af standardiseret containerløsning for eksisterende stalde. Ad 6) Behov og muligheder for tilsætning af starterkulturer. Filtrene er hidtil startet op uden nogen tilsætninger, så der er ikke noget presserende behov for at bruge starterkulturer. Mikroorganismer fra stalden etablerer sig hurtigt i filteret, og deres indbyrdes konkurrence bestemmer til enhver tid den biologiske sammensætning. For ammoniumoxiderende bakterier blev der i et tilfælde observeret et totalt skift fra en art til en anden indenfor 2 måneder, formentlig på grund af sæsonbetingede ændringer. For de hurtigere voksende heterotrofe organismer, der fjerner lugtstoffer er omskiftningerne endnu hurtigere. Overførsel af biomasse fra et kørende filter til et nyt filter kunne i princippet forkorte opstarten, men en sådan trafik af bakterier mellem besætninger er næppe veterinært acceptabel. Der er ikke udført længerevarende forsøg med opstartkulturer, men ud fra en mikrobiologisk overvejelser kan det kun anbefales at tilsætte nogle få skefulde lokalt biologisk materiale i opstarten. F.eks. jord, gylle og halm fra stalden og materiale fra eventuelt flydelag på gyllebeholderen. Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 9
10 Ad 7) Afklaring af processen i sumpen Analyser af mikrobiologien viser at omsætningen af lugtstoffer og ammoniak må ske oppe i biofilmen på filtrene og kun i ringe grad i vandsumpen. Derfor kan volumenet af vandsumpen godt reduceres yderligere, så længe uregelmæssigheder i vandforsyning og andre forbigående påvirkninger ikke kan true filterstabiliteten. Rester af biofilm og støv bundfældes og omsættes langsomt i sumpen. Denne omsætning er uønsket, da den kan generere iltfrie forhold og eventuelt nye lugtstoffer. Derfor bør så meget af bundfaldet som muligt føres ud løbende sammen med lænsevandet. Ammoniak er i sig selv stærkt basedannede, mens oxidationen af ammoniak er kraftigt syredannende. Alligevel har ph stort set altid holdt sig i det komfortable område mellem 6 og 8. Det skyldes at en kraftig nitrithæmning ved lavt ph holder processen i ave. Der er således ikke behov for nogen ekstern ph-styring og det kan overvejes om der overhovedet er behov for at måle ph kontinuerligt. Ad hoc målinger af ph i tilfælde af filtersvigt kan dog være nyttige i diagnosticeringen af problemet. Støv opfanges effektivt i filteret og kan teoretisk set bidrage positivt til fjernelsen af lugtstoffer i biofilteret med næringsstofbidrag og såkaldt co-metabolisme. I praksis ser det dog ud til at blive omsat meget langsomt. Da støv også medvirker til tilstopning af filtre vil det samlet set være en fordel, hvis det kan fjernes i et særskilt trin forinden. Realisering: Princippet der er arbejdet videre med i dette projekt er uændret i forhold til det biologiske system, der blev udviklet og afprøvet i det første projekt. Selve luftrenseenheden består af to filtre. Disse holdes fugtige af vand, der løber ned gennem filterne, medens staldluften suges gennem filtrene som det fremgår af fig. 4 Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 10
11 Figur 4 Principopbygning Det første filter fjernes støv og størstedelen af ammoniakken, medens det andet filter er specielt rettet mod lugtreduktion. Ad A) Anlæg for traditionelle stalde med udsugning gennem lofteller vægventiler. Det primære anlæg med loftudsugning, som har indgået i den gennemførte realisering og efterfølgende måle- og overvågningsproces er Korsgård med 3 staldsektioner hver 65 meter lange, hvor der i loftrummet er indbygget en luftkanal medens luftrenserne er placeret i gavle som det fremgår af figur 5. Figur 5 SKOV anlæg på Korsgård Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 11
12 Opbygningen af luftflow i disse anlæg er illustreret i skitsetegningen figur 6 Figur 6 Principskitse for central loftudsug Den centrale luftkanal er en ret omkostningstung konstruktion hvilket illustreres af foto figur 7 fra etablering af kanal i Løgstør. Figur 7 Opbygning af central luftkanal Der er i alt etableret 7 anlæg af tilsvarende type. Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 12
13 Ad B) Anlæg tilpasset Perstrup Svinestald, der har gulvudsugning og lufttransport i lukkede kanaler under den faste del af gulvet. Disse anlæg er baseret på og tilpasset Perstrup Svinestald, der er forsynet med gulvsugning og lufttransport via kanaler under den faste del af gulvet som det er vist i nedenstående skitse figur 8. Figur 8 Perstrup Stald med gulvudsug I disse staldanlæg er der for hver staldsektion indsat to biologiske luftfiltre. For at minimere anlægsomkostningerne og optimere tilsyns- og servicemulighederne, er disse filtre placeret i to stier på hver sin side af gangen. Placeringen er vist i foto figur 9. Figur 9 Biologisk filter indbygget i sti i Perstrup Svinestald Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 13
14 De to døre fører ind til anlægget henholdsvis før og efter filtrene. Sti området foran anlægget udnyttes som sygestier. Det første anlæg af denne type blev etableret hos gårdejer Laurits- Frandsen i Nibe i en stald til slagtesvin. Det er dette anlæg, der har dannet udgangspunkt for de gennemførte målinger og undersøgelser. Figur 10 viser anlægget indplacering i staldkonstruktionen Figur 10 Luftrensning indbygget i Perstrup Stald Efterfølgende er der etableret yderlige to Perstrup Stalde med biologisk luftrensning efter samme koncept. KONKLUSION: Det er projektgruppens vurdering, at der inden for den givne projektramme er gennemført en væsentlig udvikling af biologiske luftrensningsanlæg til løsning af problemer i praktisk landbrug. Selv om de målte reduktioner af lugtniveau ikke er så store som det kunne ønskes, så er det gruppens opfattelse, at den ændring af luftens karakter, der sker ved passagen af biofilteret i høj grad er med til at mindske de reelle gener. Dette bekræftes da også af, at der ikke har været klager i landsbyen Roslev, hvor det oprindelige forsøgsanlæg stadig er i drift og hvor landmanden har fået tilladelse til udvidelse mod at etablere yderligere et biofilter. Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 14
15 Der er dog stadig behov for en betydelig udviklingsindsats for at komme frem til mere driftsikre og mere økonomiske anlæg. Derblev fra gruppens side foreslået, at der sker en opfølgning specielt rettet mod: 1) Tilstopning af filterne som følge af støvophobning og kraftig vækst af biomasse. 2) For høj anlægspris, specielt for traditionelt staldbyggeri. 3) Behov for modulopbygning for at tilgodese kravet om lavere omkostninger og mulighederne for udvikling af enheder, der kan benyttes i eksisterende stalde. 4) Design af filterpads tilpasset de krav, der gælder for luftrensningsanlæg. (I samarbejde med underleverandør) Slutrapport "Rensning af afgangsluft fra stalde - Opfølgning og realisering" 15
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereFarm AirClean BIO Flex
Teknisk info 2015.09.08 611250 2 Teknisk info 1 Produktbeskrivelse BIO Flex luftrensning fra SKOV A/S renser afgangsluft fra staldbygninger for ammoniak, lugt og støv. BIO Flex er velegnet til store luftrensningsanlæg
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereSammendrag PSO 342-041
Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige
Læs mereVI REDEFINERER LUFTRENSNING. Luftrensningsanlæg
VI REDEFINERER LUFTRENSNING EFTERÅR 2017 PRØVNING I HENHOLD TIL FILTER-ERLASS II- FORORDNING NIEDERSACHSEN FREMRAGENDE MÅLERESULTATER Luftrensningsanlæg Certificeret (efter DLG-Signum-Test) Biologisk proces
Læs mereMT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereBLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand
BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 12 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereSPACE MÅNEGRIS PROJEKT
SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE Syst ems Månegris Projektet Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har besluttet, hvem der skal bygge modelstalden i Månegrisprojektet og dermed
Læs mereChr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM
LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM MEDDELELSE NR. Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede lugtemissionen
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereFORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD
Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereKort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner
Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereHvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 16 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereLuftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker
Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,
Læs mereAktuelle sager om lugt
Aktuelle sager om lugt Af Arne Grønkjær Hansen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udbredelse af lugt Kilde: FarmTestrapport Bygninger nr 2, 2002 Flere klager over lugt Landbrug Større enheder Nye
Læs mereAFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER
AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereRENS-TEK - Andre Renseteknologier
RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereBilag 1: Oversigtskort for husdyrbrugets anlæg
Bilag 1: Oversigtskort for husdyrbrugets anlæg Bilag 2: Oversigt over husdyrhold i de enkelte staldafsnit Erstatter bilag 6 i 11-godkendelsen (2010) Bilag 3: Udspredningsarealer fra husdyrgodkendelse.dk
Læs mereKlima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereFORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT
FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereUDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg
Læs merePrøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere
Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air
Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Undersøgelser af teknologiens effekter på emissioner af ammoniak og lugt Af Merete Maahn, Peter Hansen
Læs mereUndersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde
Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde Af seniorforsker Hisamitsu Takai, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm Få testet
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereMETANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling
Læs mereLugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.
Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000
Læs mereVejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår
Læs mereAKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI
AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereFCSI ApS To svinestalde i Hammerum Måling af emissioner til luften Måling af effektivitet af Active NS
FCSI ApS To svinestalde i Hammerum Måling af emissioner til luften Måling af effektivitet af Active NS Målinger udført i juni 216 Projektleder: Arne Oxbøl Kvalitetssikring Prøvningsrapporten er kun gyldig
Læs mereAFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
AFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 925 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede ammoniakkoncentrationen til 1-2 ppm uanset
Læs mereMT Højgaards landbrugsbyggeri. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaards landbrugsbyggeri 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 19 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed
Læs mereVejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer:
Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Lexmark Optra K 1220 Udarbejdet af DTI Miljø for Lexmark International på baggrund af DTI s standardiserede emissionstest, DANAK-akkrediteret
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs merePUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE
PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i
Læs mereFlydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter
Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE
EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang
Læs mereFra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Læs mereDalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.
Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereGyldighed Bygningsmæssige ændringer skal være gennemført senest 1. januar 2010 og dyreholdet skal være udvidet senest 1. januar 2015.
Kommunens afgørelse Sønderborg Kommune meddeler tillægsmiljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 12 på Avnbøløstenvej 69, 6400 Sønderborg, matr. nr. 5 Avnbøl, Ullerup til ændring
Læs mereOM OS. Hos Hybridfilter udvikler og leverer vi biologiske filtre til neutralisering af svovlbrintegasser.
FOR MILJØET BIOGAS OM OS Hos Hybridfilter udvikler og leverer vi biologiske filtre til neutralisering af svovlbrintegasser. Vi har stor erfaring fra spildevandsbranchen og leverer til ca. 70 % af forsyningsselskaberne.
Læs mereEnergivenlig ventilation til svineproduktion
Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene
Læs mereBAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj
BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereFredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5.
Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT Anlæg I forbindelse med ansøgningen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. 12 er der foretaget en vurdering af anvendte virkemidler
Læs mereRekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.
Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning
Læs mereLavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter
Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereAFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS MEDDELELSE NR. 970 En luftrenser med syre fra Munters reducerede emissionen af ammoniak fra
Læs mere