Homoseksuel og kriminel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Homoseksuel og kriminel"

Transkript

1 Homoseksuel og kriminel Undersøgelse af samfundets skabelse af homofobi i Uganda Mads Lund Vestergaard Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet København Resumé Denne artikel har fokus kriminaliseringen af homoseksualitet i Uganda og undersøger, hvorfor der er en overvejende negativ holdning mod homoseksuelle i samfundet. Fred Pincus begreber om forskellige former for diskrimination anvendes til at belyse, hvilken diskrimination der foregår i Uganda, hvilket analyseres ved brug af Iben Jensens kulturbegreber samt Cultural Studies med fokus på Stuart Hall og repræsentation i medierne. FN s menneskerettigheder Everyone is entitled to all the rights and freedoms set forth in this Declaration, without distinction of any kind, such as race, colour, sex, language, religion, political or other opinion, national or social origin, property, birth or other status. (The Declaration of Human Rights, UN) Således står der i FN s menneskerettigheder. Alle mennesker skal have lige muligheder. Bliver et menneske eksempelvis diskrimineret på grund af seksuel orientering, er det en overtrædelse af menneskerettighederne. Samfundet mod homoseksuelle Ifølge direktøren for Seksuelle Minoriteter Uganda, Frank Mugisha, har situationen for, og holdningen til homoseksuelle ændret sig over det seneste årti i Uganda. De seneste år er der sket en optrapning af overfald og vold mod homoseksuelle, blandt andet i januar 2011, hvor LGBT (Lesbian, Gay, Bixual and Transgender)-aktivisten David Kato blev myrdet 1

2 med en hammer af en ung mand, der følte sig provokeret af seksuelle tilnærmelser (Mugisha, 2014). Denne optrapning af overfald og vold, vægter jeg at sammenholde med en undersøgelse, foretaget af den amerikanske tænketank Pew Research Center, der viser at 96 % af befolkningen i Uganda ikke accepterer homoseksualitet i samfundet (PEW, 2013). Dette kulminerede efter længere tids debat i regeringen, da Ugandas præsident, Yuseni Museveni den 24. februar 2014 underskrev et lovforslag der strammede de eksisterende love mod homoseksualitet. Hvor strafferammen før var på op til 14 års fængsel, kunne særlig grove tilfælde at homoseksualitet nu straffes med fængsel på op til livstid. Ligeledes blev promoveringen af homoseksualitet strafbart, og organisationer der støtter homoseksuelle blev forbudt ved lov (Bill no. 18, Government of Uganda, 2009). Denne fratagelse af rettigheder og ulighed på grund af seksuel orientering er en overtrædelse af FN s menneskerettigheder (Se FN s Menneskerettigheder). Formålet med denne artikel, er at undersøge, hvorfor der forekommer denne holdning overfor homoseksualitet, og hvorfor befolkningen ikke mener, at homoseksualitet er acceptabelt i samfundet. Den historiske kriminalisering Den nuværende kriminalisering af homoseksuelle er ikke et nyt fænomen. Homoseksualitet har været forbudt i Uganda siden Storbritannien var kolonimagt, og lovene imod det har ikke gennemgået de store ændringer de sidste 150 år. Briterne mente ikke, at de indfødte straffede pervers samleje hårdt nok. Derfor blev sex med en af samme køn eller dyr straffes med op til livstid i fængslet, da det blev anset som sodomi og u-kristent (Human Rights Watch, 2008). Da Storbritannien ophørte som kolonimagt i Uganda og forlod landet, efterlod de derfor et kristent land med love der kriminaliserede homoseksualitet. Disse love er forblevet op til nu, og lægger derfor, sammen med kristendommen, kimen til landets holdning til homoseksualitet. 2

3 Videnskabsteori Artiklens videnskabsteoretiske position vil tage udgangspunkt i den socialkonstruktivistisk tilgang. Nærmere bestemt vil artiklen tage udgangspunkt i den epistemologiske konstruktivisme da denne omhandler den erkendelsesteoretiske position. Denne siger, at viden om virkeligheden udelukkende er bestemt af sociale konstruktioner og kun eksisterer via vores erkendelse (Wenneberg, 2010, ). Det at noget skabes ligger implicit i termen socialkonstruktivisme da der her opstår en konstruktionsproces og der er med betydningen af ordet konstruktion, tale om en bevidst handling. Ligeledes bliver det der skabes først til virkelighed når vi erkender det skabte (ibid., 88-89). Denne erkendelse afhænger ifølge Wenneberg af, at der er mennesker der oplever dem og tror på dem (ibid., ). Derved opstår viden i sociale sammenhæng. Teori Nedenstående teori vil i artiklen anvendes til at undersøge, ved brug af Fred Pincus, hvilken form for diskrimination der foregår af de homoseksuelle i Uganda. Herudover vil jeg, med udgangspunkt i Stuart Hall anvende Cultural Studies for at undersøge, hvordan homoseksuelle bliver fremstillet i medierne, og hvilke konsekvenser det kan have. Jeg vil desuden anvende Iben Jensens (2013) kulturbegreber, for at undersøge, hvorledes majoriteten i Uganda anskuer homoseksuelle, og hvilke konsekvenser der kan være heraf. Tre former for diskrimination Ifølge Fred Pincus forefinder der følgende tre former for diskrimination: Individuel diskrimination, institutionel diskrimination og strukturel diskrimination (Pincus, 1996, 186). Strukturel diskrimination Ifølge Pincus, er strukturel diskrimination umiddelbart race/etnisk/køns neutral (Pincus, 1996, 186 og ) og eftersom lovene mod homoseksuelle overtræder menneskerettighederne (Se FN s Menneskerettigheder) anser jeg ikke disse som værende 3

4 af neutral natur, hvorfor dette diskriminationsbegreb ikke vil tages op i nærværende artikel. Institutionel diskrimination ( ) it refers to the policies of the dominant race/ethnic/gender institutions and the behavior of individuals who control these institutions and implement policies that are intended to have a differential and/or harmful effect on minority race/ethnic/gender groups. (Fred Pincus, 1996: 186) Således definerer Pincus institutionel diskrimination og forenklet fortalt vil love som har en intentionel skadelig effekt på bestemte minoriteter, være et udtryk for institutionel diskrimination. Denne form for diskrimination er oftest udført af den dominerende gruppe, i dette tilfælde heteroseksuelle, mod minoritetsgrupper, da det er den dominerende gruppe der generelt besidder posterne i institutionerne (Fred Pincus, 1996: 189). Individuel diskrimination Som skrevet tidligere blev LGBT-aktivisten David Kato overfaldet og dræbt af en ung mand, tilsyneladende på grund af hans seksuelle orientering. Selvom lovene i Uganda forbyder homoseksualitet, så opfordrer de dog ikke til selvtægt. Ifølge Fred Pincus er denne form for diskrimination, hvor intentionen er at skade, udført af enkelte eller mindre grupper et udtryk for individuel diskrimination (Pincus, 1996, ). Mediernes fremstilling af homoseksuelle For at undersøge, hvorledes marginaliserede grupper bliver repræsenteret i medierne, anvender jeg Cultural Studies med fokus på Stuart Hall og hans arbejde med semiotik (tegn) og diskurs. Repræsentationen i medierne vil ligeledes blive sammenholdt med Iben Jensens 11. kapitel i Jensen, (2013) om medier og deres medvirken til skabelse af diskurser i samfundet. Ifølge Stuart Hall fungerer sproget gennem repræsentationer, der forstås som en proces der foregår når man ved hjælp af tegn skaber mening (Jensen, 2013, cited in Marselis 2003: 28). Tegn repræsenterer vores koncepter, idéer og følelser, fx gennem lyde, skrevne 4

5 ord og billeder, som gør det muligt for andre at læse, afkode eller fortolke meningen på nogenlunde samme måde som en selv. (Hall, 1997) Ifølge Hall skabes og deles meninger mellem mennesker ved brug af sprog der indeholder det talte sprog og de kulturelle baggrunde der gør mennesker i stand til at forstå og fortolke tegn mere eller mindre på samme måde. Hall undersøger blandt andet, hvordan minoriteter bliver repræsenteret i medierne, og hvilke tegn der knyttes til minoriteter og majoriteterne. Den måde de forskellige grupper repræsenteres på i medierne, afspejler den diskurs der er i samfundet. Ved brug af Jensen (2013) kan denne diskurs beskrives som bestemte måder at tale om tingene på i en given periode (Jensen, 2013, 37). Ifølge Iben Jensen, spiller medier en meget vigtig rolle i den globale hverdag: Medierne sætter en dagsorden, borgerne kan diskutere. (Jensen, 2013, 139). Ifølge Hall skal medier dog ikke kun forstås som eksempelvis tv, radio og aviser. Et af de medier som mennesker bruger til at skabe og dele mening er sproget. Sproget er ikke blot, at man taler dansk, svensk, afrikaans og så videre. Sproget indebærer, at mennesker fra samme kultur deler koncepter, billeder og idéer for at forstå og føle verdenen og herved fortolke denne verden nogenlunde ens (Hall, 1997). Forenklet sagt, er vi nødt til at forstå nok af samme sprog for at kunne oversætte, hvad du mener, til hvad jeg forstå. Kultur og kulturbegreber Kultur kan forstås og defineres på mange måder blandt andet som finkulturen man læser om i avisernes bog- og filmanmeldelser. Det bruges også om den måde mennesker lever livet på, eksempelvis ungdomskultur, popkultur eller organisationskultur. Den kultur nærværende artikel tager udgangspunkt i, er dog nationalkultur, hvilket vil sige den kultur man taler om, når man hentyder til dansk kultur, grønlandsk kultur eller ugandisk kultur (Jensen, 2013, 21). Iben Jensen præsenterer to overordnede kulturbegreber, henholdsvis det komplekse kulturbegreb og det beskrivende kulturbegreb. Det komplekse kulturbegreb I det komplekse kulturbegreb er kultur ikke noget man har. Det er derimod noget man gør. Man er altså ikke dansker af kultur fordi man er født i Danmark, kulturen skabes mellem mennesker og er altid i forandring. Mennesker skaber betydning og mening med 5

6 tilværelsen, fortolker tilværelsen og handler derefter. Med det komplekse kulturbegreb vil man forsøge at finde frem til, hvordan andre fortolker deres tilværelse og skaber mening (Iben Jensen, 2013: 35-51). Dette står i relation til socialkonstruktivismen, hvor mennesker skaber mening og viden i den sociale interaktion (Wenneberg, 2010, 86-88). Det beskrivende kulturbegreb I det beskrivende kulturbegreb er begrebet nationalkultur dominerende. Kultur forstås som forskelle mellem mennesker og kulturen former og styrer menneskets handlinger. Anvender man det beskrivende kulturbegreb når man anskuer og beskriver andre kulturer, vil man tage udgangspunkt i egne normer og værdier og ofte vil kvantitative undersøgelsesmetoder medføre generalisering. (Iben Jensen, 2013: 21-32) At benytte sig af egen kultur og dertilhørende værdier og normer når man bedømmer andre levemåde og kultur, er et udtryk for etnocentrisme. Man bruger sin egen kultur som målestok for, hvordan andre burde leve deres liv. De farlige homoseksuelle I dette afsnit vil jeg præsentere tre eksempler på, hvordan de homoseksuelle bliver omtalt i Uganda. Det første eksempel er tre amerikanske kristne missionærer, såkaldte evangelister, Scott Lively, Caleb Lee Brundidge og Don Schmierer som i tre dage, i marts 2009, afholdte workshops og holdt taler i Ugandas hovedstad Kampala, for angiveligt flere tusinde tilhørere. De tre evangelister fokuserede på at advare mod the gay agenda og den fare som homoseksualitet indgyder på de kristne værdier og den traditionelle afrikanske familie. De tre evangelister blev fremstillet som homoseksualitets-eksperter, har angiveligt fortalt om, hvordan homoseksuelle mænd dyrkede perverteret sex med teenagedrenge, begik børnemishandling og ikke mindst aktivt forsøger at hverve unge mænd og drenge til homoseksualitet (Gettleman, 2010). En ugandisk præst, pastor Martin Ssempa formand for The National Taskforce against homosexuality, har valgt at anvende grafiske fortællinger om homoseksuelle som sin metode til at sprede budskabet om faren ved homoseksualitet. 6

7 Ved at fremvise ekstreme pornofilm, der indeholder homoseksuel sex, ved sine gudstjenester, forklarer han, hvordan alle homoseksuelle dyrker perverteret sex, og ved brug af meget eksplicit billedmateriale fortæller han blandt andet, at homoseksuelle nyder at spise hinandens ekskrementer (Worldstarhiphop, 2010) samt (Throckmorton, 2010) Rolling Stone Avisen Rolling Stone som i 2010 udkom med en forside med billeder af kendte homoseksuelle, deres adresser, samt skrevet Hang them. På forsiden er to højtstående homoseksuelle vist med billede, med underoverskrifter som Hang Them, National scandal og to punkter med, tilsyneladende udtalelser fra homoseksuelle, om at: We shall recruit innocent kids by 2012 samt at: Parents now face heart-breaks as homos raid schools. (Rice, 2011). Disse tre eksempler vil bliver anvendt i analyse og belyses i forhold til kulturbegreberne og Cultural Studies. Regeringens udtalelser I forlængelse af de tre eksempler på, hvordan de homoseksuelle omtales, knyttes her udtalelser fra præsident Museveni samt tidligere minister, James Nsaba Buturo. Buturo var minister for Etik og Integritet fra 2006 til 2011, og en af fortalerne for indførsel af Bill no. 18, omtaler homoseksualitet som værende en af de største trusler mod Uganda: The trend of moral degeneration in our societies is the greatest threat to our nation and the intention of forces behind this trend is to press for abominations and practices of moral decadence to become rights, (Ashaba, 2012, Nsaba Buturo) En af grundene til at indføre den nye lov, er angiveligt at beskytte den traditionelle kristne afrikanske familie, og de værdier der hører med, mod den seksuelle promiskuitet som homoseksuelle forsøger at påtvinge det ugandiske folk, som det også fremgår i (Bill no. 18, Government of Uganda, 2009) 7

8 Herudover udtaler Ugandas præsident Museveni i et interview med CNN ligeledes sin personlige holdning til homoseksuelle da han bliver stillet spørgsmålet: Do you personally dislike homosexuals? svarer han hurtigt: Of course, they are disgusting. What sort of people are they?" "I never knew what they were doing. I've been told recently that what they do is terrible. Disgusting. 1 ( Museveni) Disse udtalelser vil blive anvendt i analysen, og sat i relation til de tre eksempler samt teorien. Analysen I dette afsnit vil jeg ved brug af Fred Pincus begreber om diskrimination, undersøge hvorledes disse former for diskrimination kommer til udtryk i Uganda, og hvilke konsekvenser det kan have. Jeg vil anvende Cultural Studies samt Iben Jensen til at undersøge, hvordan homoseksuelle fremstilles i medierne. Dette sammenholdes med Iben Jensens kulturbegreber og det historiske aspekt for at finde en mulig forklaring på, hvorfor homoseksualitet bliver anset som værende uacceptabelt i samfundet. Det socialkonstruktivistiske blik vil blive anvendt for at undersøge, hvordan mennesker skaber mening i samfundet. Som skrevet i teorien er institutionel diskrimination når institutioner har regler eller love der har en differentierende eller skadelig effekt på minoritetsgrupper. Når Uganda har love der kriminaliserer homoseksualitet, er dette derfor et udtryk for institutionel diskrimination. Denne institutionelle diskrimination har foregået i over 160 år og er derved en integreret del af landet. Som Frank Mugisha påpeger, er der dog de seneste år sket en stigning i antallet af overfald på homoseksuelle i Uganda, hvilket formodes, som i tilfældet med David Kato, er udført af enkelte eller mindre grupper. Ifølge Fred Pincus begreber, er dette udtryk individuel diskrimination. Hvorvidt den institutionelle diskrimination er en direkte årsag til den individuelle diskrimination kan jeg ikke konkludere på, men at kriminalisere homoseksualitet, kan have negativ indvirkning på menneskers holdning over for homoseksuelle. Mennesker skaber mening om samfundet i interaktionen med hinanden, og diskurser bliver, ifølge Iben Jensen (2013, kapitel 11) 1 Det fulde interview kan ses på: homosexuality- interview/ 8

9 påvirket af medierne og deres fremstilling. Som det fremgår af PEW s undersøgelse, så mener 96 % af befolkningen heller ikke, at homoseksualitet er acceptabelt. Men hvorfor mener så stor en andel, at det er uacceptabelt? For at undersøge dette, vil jeg anvende Iben Jensens (2013) kulturbegreber for at se på, hvilke måder majoriteten anskuer homoseksuelle. Som beskrevet i teoriafsnittet, kan kultur være mange forskellige ting. I det beskrivende kulturbegreb er kulturen forskellen mellem mennesker. Når de tre amerikanske evangelister beskriver homoseksuelle, så gør de det ud fra deres egne normer og værdier om, hvad der er rigtigt og forkert. Selvom evangelisterne ikke er ugandere, så har de i dette tilfælde (mindst) en ting tilfælles med deres ugandiske tilhørere; kristendommen. Kristendommen og de værdier og normer der hører til, bliver dermed den grundlæggende opfattelse de anskuer andre ud fra. Ifølge Iben Jensen, så er det et udtryk for etnocentrisme, når man bruger sin egen kultur som målestok for, hvordan andre bør leve deres liv (Se Teori, Kultur). Ifølge Iben Jensen, så kan etnocentrisme være medvirkende til at skabe stereotypier. Stereotypier kan anvendes til at skabe et overordnet og meget generelt billede af bestemte grupper. Dette kan være enkeltstående begivenheder som bliver generaliserende for hele gruppen. Stereotypier kan være dårlige, hvis de anvendes normativt til at evaluere på bestemte grupper, eller hvis de er forkerte og misvisende (Jensen, 2013, 21-24). Denne brug af stereotypier kommer blandt andet til udtryk i eksemplet med præsten der fremviser ekstreme pornografiske billeder af homoseksuelle, og understreger, at alle homoseksuelles sexliv er sådan. Disse stereotypier bliver brugt til at give et frastødende billede af homoseksuelle, og til at vise, at deres handlinger adskiller sig fra den heteroseksuelle del af befolkningen, som jeg må antage, ifølge disse medier, ikke begår samme vederstyggeligheder. Dette stereotype billede af homoseksuelle lader til at have haft indflydelse på præsidenten som i interviewet med CNN antyder, at hans opfattelse af homoseksuelle har ændret sig, efter han har opdaget, hvad de laver af frastødende ting. Mediernes repræsentation En ting er, at man benytter det beskrivende kulturbegreb når man anskuer homoseksuelle, men for at sprede dette budskab, kan medierne være en faktor. En måde at sprede det stereotype billede af homoseksuelle, er den måde de bliver repræsenteret i medierne. Ifølge Stuart Hall er der bestemte tegn der knytter sig til minoriteterne og majoriteten, og den 9

10 måde majoriteten fremstilles på påvirker den måde minoriteten fremstilles på (Se Teori, Mediernes fremstilling af homoseksuelle). Majoriteten er i dette tilfælde de heteroseksuelle kristne ugandiske familier som består af mand og kone, mens minoriteten er de homoseksuelle. Majoriteten fremstilles som den rigtige afrikanske og kristne måde at være på, mens homoseksuelle forsøger at påtvinge majoriteten deres løsslupne og farlige levestil (Se Regeringens Udtalelser). I eksemplet med de tre evangelister, bliver homoseksuelle mænd fremstillet som nogle der dyrker perverteret sex med mindreårige, begår børnemishandling og aktivt prøver at hverve drenge til at blive homoseksuelle. Et billede der går igen i avisen Rolling Stone, som også bringer udtalelser om, at homoseksuelle har som mål at hverve uskyldige børn inden Man kan sige, at de to grupper bliver repræsenteret af ord og billeder om, hvad der er rigtigt og forkert. Medierne anvender skræmmebilleder om de homoseksuelle, og højtstående embedsmænd giver dem endda prædikatet som den største trussel mod samfundet. Denne fremstilling og den institutionelle diskrimination af homoseksuelle, kan være medvirkende til at skabe en diskurs i samfundet, om er overvejende negativ over for homoseksuelle. Dette kan sammenholdes med, at positive udtalelser omkring homoseksualitet er ulovligt i Uganda, og kan give lange fængselsstraffe. Eftersom jeg i denne artikel anser viden om virkeligheden til udelukkende at være socialt konstrueret, må denne overvejende negative repræsentation af homoseksuelle derfor være medvirkende til at skabe en diskurs i samfundet, som ikke accepterer homoseksuelle. I forbindelse med artiklen om de homoseksuelle i Rolling Stone, blev der ligeledes bragt billeder af 100 homoseksuelle ugandere, med navn og adresse. Avisen havde ligeledes brugt underoverskriften Hang them tværs over forsiden. På et af billederne var LGBTaktivisten David Kato, som senere blev myrdet, ligeledes med navn og adresse. Hall sammenholder tegn med diskurser i samfundet. I tilfældet i Uganda førte denne forside til protester mod de homoseksuelle, da de blev fremstillet som blandt andet børnemishandlere. Hvorvidt Katos død og andre overfald har direkte forbindelse med avisen vides ikke. Var forsiden blevet bragt i et land, hvor diskursen i forbindelse med homoseksualitet var mere positiv, og ligheden større, kan jeg formode at protesterne havde rettet sig mod avisen og dennes overtrædelse af menneskerettighederne. Dog blev Rolling Stone tvangslukket efter en retssag fra Seksuelle Minoriteter Uganda. 10

11 Opsummering Med denne artikel ønskede jeg at undersøge, hvorfor homoseksualitet kriminaliseres og hvorfor befolkning ikke accepterer homoseksualitet. Jeg har belyst, at kriminaliseringen af homoseksualitet blev indført af Storbritannien da det blev anset som værende u-kristent. Kriminalisering af homoseksuelle er en overtrædelse af FN s menneskerettigheder og ved brug af Fred Pincus begreber, ligeledes et udtryk for institutionel diskrimination, som kan have affødt udbrud af individuel diskrimination. Homoseksualitet er efter briterne har forlagt landet, forblevet ulovlig, og ved brug af det beskrivende kulturbegreb har jeg undersøgt, hvordan institutionerne og forskellige, hovedsagligt kristne, aktører anvender egne normer og værdier når de anskuer homoseksualitet. Jeg må konkludere, at homoseksualitet stadig anses som værende u- kristent og gennem Stuart Hall og Cultural Studies har jeg undersøgt, hvordan skræmmebilleder og generaliseringer er med til at fastholde en afsky og en afstandtagen fra homoseksualitet i Uganda. Det videnskabsteoretiske blik i artiklen har været det socialkonstruktivistiske, hvorfor jeg antager at viden om virkeligheden skabes i interaktionen med andre. Herved skabes holdningen om, at homoseksualitet er forkert og uacceptabelt i samfundet gennem sociale interaktioner. Bibliografi Ashaba, A. (15. December 2012). Webavisen Chimp Reports. Hentede 17. Juni 2014 fra Webavisen Chimp Reports' website: nsaba-buturo-western-ngos-aimed-at-destroying-our-societies.html Bill no. 18, Government of Uganda. (2009 йил 2009-September ). Boxturtlebulletin, The Anti Homosexsuality Bill - Bill no. 18. Retrieved 2014 йил 17-Juni from Boxturtlebulletins websted: 18-Anti-Homosexuality-Bill-2009.pdf Gettleman, J. (3. Januar 2010). Avisen The New York Times. Hentede 17. Juni 2014 fra The New York Times website: Hall, S. (1997). Representation, Cultural representation and signifying practices, Milton Keynes, England: Bath Press Colourbooks. 11

12 Human Rights Watch. (2008). The Alien Legacy. New York: Human Rights Watch. Jensen, I. (2013). Grundbog i kulturforståelse, (2. Udgave ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Mugisha, F. (20. Marts 2014). Avisen The Guardian. Hentede 17. Juni 2014 fra Avisen The Guardians website: PEW. (3. Juni 2013). Pew Research Center. Hentede 17. Juni 2014 fra Pew Research Centers websted: Pincus, F. L. (2014). Discrimination Comes in Many Forms. Kompendium Læring i multikulturelle kontekster. Rice, W. (27. Januar 2011). Avisen The Guardian. Hentede 17. Juni 2014 fra Avisen The Guardians website: Throckmorton, D. W. (Unknown. Unknown 2010). Crosswalk. Hentede 17. Juni 2014 fra Crosswalks website : Wenneberg, S. B. (2010): Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver, 1. Udgave, 3. Oplag, Forlaget Samfundslitteratur Worldstarhiphop. (30. Maj 2010). Oplæg af Martin Ssempa. Hentede 17. Juni 2014 fra Worldstarhiphop: 12

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Diskrimination i Danske kontekster

Diskrimination i Danske kontekster Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Tro, had og kærlighed

Tro, had og kærlighed Tro, had og kærlighed Sex & Samfund Et projekt om troen på en fremtid uden had og diskrimination for unge LGBT personer Forsidefoto: En ung mand bærer et banner med et homofobisk budskab: "Homosexual is

Læs mere

Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl

Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 C D E @ H U

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Iden%tet i forandring

Iden%tet i forandring 3.Lek&on: Iden&tet 3.Lek&on i undervisningsforløbet Iden%tet i forandring, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3. lek&on: Iden&tet Lek$e $l 3.lek$on: s.43 48 i

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler

Læs mere

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Syddansk Universitet BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Hvidt, Martin Published in: Dagbladet BT Publication date: 2019 Document version Også kaldet

Læs mere

Kendelse. afsagt den 6. april Sag nr [Klager] mod

Kendelse. afsagt den 6. april Sag nr [Klager] mod Kendelse afsagt den 6. april 2017 Sag nr. 17-70-01118 [Klager] mod BT [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 17-70-01074, [Klager] mod BT, som nævnet traf afgørelse i den 28. februar

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

BILAG 13. Samfundsansvar

BILAG 13. Samfundsansvar BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Til læreren. historie

Til læreren. historie historie Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at styrke elevernes viden om hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tid. Materialet

Læs mere

GRUPPE 1: INDGRUPPER OG UDGRUPPER

GRUPPE 1: INDGRUPPER OG UDGRUPPER GRUPPE 1: INDGRUPPER OG UDGRUPPER PROBLEMSTILLING: Hvordan kan forholdet mellem Grønland og Danmark forklares med begreberne indgrupper og udgrupper? DEFINITIONER Hvad kendetegner en indgruppe? Hvad kendetegner

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Rapport om efteruddannelse i New York

Rapport om efteruddannelse i New York Rapport om efteruddannelse i New York Deltagere: Maj Munk, Kevin Walsh, Louise Brodthagen Jensen, Steffan Frandsen og Sune Paarup Odér (Berlingske Media: B.T., bt.dk og Sporten.dk) Formål Den overordnede

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Indledning. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V København den 23. april 2008 Afgørelse vedrørende klage fra Den Tyrkiske Ambassade i Danmark Radio-

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1 Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet 20.06.2017 Side 1 Side 2 Program > Integrationsnets kulturforståelse > Flygtninge, køn og ligestilling forestillinger og fakta > Køn

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid

OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning De næste par timer Opsamling hvordan er det

Læs mere

Jensen, Iben: Grundbog i kulturforståelse. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, sider Tange, Hanne

Jensen, Iben: Grundbog i kulturforståelse. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, sider Tange, Hanne Aalborg Universitet Jensen, Iben: Grundbog i kulturforståelse. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2005. 147 sider Tange, Hanne Published in: Hermes Publication date: 2006 Document Version Også

Læs mere

begrebskatalog drop diskrimination

begrebskatalog drop diskrimination begrebskatalog drop diskrimination 1 begrebskatalog 3 indhold Introduktion 6 Diskrimination (direkte og indirekte) Instruktion til diskrimination Chikane, Multipel diskrimination Racediskrimination Institutionel

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Bilag 5. Samfundsansvar

Bilag 5. Samfundsansvar Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Det ligeværdige møde

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Det ligeværdige møde Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Det ligeværdige møde 30.03.2017 Side 0 Side 1 Program 1. Forskelle i mødet: Flygtninges livssituation flugt, eksil og traumer 2. Lovgivningen

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Et spændingsfelt mellem et overvejende monokulturelt litteraturcurriculum og flerkulturelle klasserumsom pædagogiks tilgang Hvordan konstruerer

Læs mere

Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret

Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret stinsv@um.dk jtmr@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere