Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Nr. 6/7 JUNI/jULI 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Nr. 6/7 JUNI/jULI 2003"

Transkript

1 Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Nr. 6/7 JUNI/jULI 2003

2 Forsiden: Inspiration fra Davines. Foto: Jan Engelhardt. SPEJLET MEDLEMSBLAD FOR DANSK FRISØR & KOSMETIKER FORBUND NR. 6/7 JUNI/JULI ÅRGANG Ansv. redaktør: Poul Monggaard I redaktionen: Poul Monggaard, Annie Hartvig og Annet Bunch. Udgivet af: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Lersø Parkallé 21, Postboks 2579, 2100 København Ø Tlf.: Telefax: Abonnement: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Kr. 310,- pr. årgang. Layout, produktion & annoncer: DART Reklameproduktion Fyrreparken 11, 3630 Jægerspris Tlf.: Telefax/ISDN: Tryk: Quickly Tryk A/S Oplag: ekspl. Annoncepriser, formater, deadline: 1/1 side. B:175 x h: 263 mm Pris: 4-farvet kr ,-/S/H kr ,- 1/2 side. Kun tværformat b: 175 x h: 127 mm Pris: 4-farvet kr ,-/S/H kr ,- 1 spalte = 55 mm bred = kr. 6,50/mm 2 spalter = 117 mm bred = kr. 9,50/mm Minimumannonce: 1 sp. x 40 mm kr. 260,- Excl. reproduktion og moms. NB! Færdige annoncer, der ikke holder bladets formater, optages ikke. Deadline: Senest den 15. i måneden for at blive optaget i nummeret, der udkommer den 15. i måneden efter. Færdigt materiale: pos. film. 60 linier. Inspiration fra Stuhr MEN & WOMAN Foto: Henrik Vistoft

3 4-15 TEMA Frisørers spisevaner Når kvinder spiser mere eller mindre Sundhed - et spørgsmål om stil Make-up eller morgenmad Frisørens frokost Netto før lukketid Spis efter din hårfarve Faglige sider Leder: Pulsen på faget Danmarksmesterskaberne Aktivitetskalender 2003 Ferietillæg elever Jubilæer Pensionsordningen træder til, hvis det bliver kritisk Svendeprøverne forår 2003 Afdelingernes tillidsmænd KOS.FORUM Arbejdet skal være et kald Klip på tværs Krøller eller ej Stylistopgaven Frispark og frisure - Two faces En sprælsk barber på Det Kongelige Teater 36 Respekt for kemikalier Det giver kunder i salonen at være medlem af frisørernes eller barberernes fagforening i Ghana. Uddannelse i hvordan man glatter kundens hår uden at brænde det af følger nemlig med medlemskabet. 37 Barbererne samlet Efter otte års hårdt slid lykkedes det i marts i år de ghanesiske barberer at stifte en landsforening Klip fra et kursusforløb 40 Bork Havn 41 Tysk Mesterskab INDHOLD

4 TEMA: Frisørers spisevaner Af Birgitte Elisabeth Møgelvang. Foto: Lars Nybøll NÅR KVINDER SPISER - MERE ELLER MINDRE 4 I hverdagen vælger jeg som regel morgenmaden fra. Frokost spiser jeg sjældent. Mange gange nøjes jeg med cola og en smøg. Når jeg så står i Netto lige før lukketid, har jeg hovedpine og er så sulten, at jeg ikke kan overskue noget med alle mulige grøntsager, der skal skrælles og ordnes... I stedet køber jeg en frossen pizza - eller andet, der bare skal varmes og så noget sødt jeg kan spise med det samme. Efter sådan en aften får jeg dårlig samvittighed og tænker : I morgen vil jeg bare spise lidt salat og nogle riskager til aftensmad - og så springe morgenmaden og frokosten over Således fortæller en 21-årig, slank kvinde, elev ved Frisørskolen for Storkøbenhavn og hun er ikke alene om dette kaotiske måltidsmønster. En dansk undersøgelse viser, at over halvdelen af piger mellem år er bange for at tage på. 53% spiser fedtfattig kost - og næsten en fjerdedel har skyldfølelse, når de spiser almindelig dansk mad. Kun en tiendedel af disse piger har vægtproblemer og kun ganske få er fede. Overordnet set viser undersøgelsen, at det ikke er bevidstheden om de sundhedsmæssige komplikationer ved overvægt, men mere hensynet til skønhedsidealerne, der er styrende, når unge kvinder udviser en såkaldt slankeadfærd. Den usunde fornuft Udbuddet og tilgængeligheden af fødevarer er større end nogensinde. Det kræver stor selvkontrol at kunne vælge fra og afstå fra de fristelser, der lurer overalt I forbindelse med sunde kostvaner bliver der ofte refereret til et begreb som den sunde fornuft - det er den, man skal bruge. Men hvad er den sunde fornuft - og hvordan bruger man den? At kunne bruge den sunde fornuft betyder bl.a., at man er i stand til at træffe de rigtige valg, f.eks. i forhold til indkøb af fødevarer. For at kunne gøre det, må der være tale om et oplyst valg - Både på det konkrete plan i forhold til den enkelte vare, men også overordnet i forhold til: Hvad har jeg brug for? Hvor meget fisk og grønt skal jeg spise? Hvilket fedtstof skal jeg vælge? Hvor meget mælk skal jeg drikke? Hvordan får jeg nok jern, hvis jeg ikke spiser kød? osv. Hvis man er ung måske bor alene og mangler tid, penge og ikke mindst kompetence i forhold til at sammensætte det daglige måltid - og samtidig lever med idealet om den slanke krop som det vigtigste kriterium for, hvad man spiser. Ja, så kan grunden til det kaotiske måltidsmønster være lagt, og det bliver den usunde fornuft, der råder. For nogle kan kravet om den slanke krop indirekte medvirke til, at de bliver overvægtige. Det uregelmæssige måltidsmønster den evige pendlen mellem for meget mad eller ingen mad kan ødelægge kroppens egen regulering af fødeindtagelsen. Den naturlige appetitregulering fornemmelsen af sult og mæthed bliver sat ud af drift. Hvert måltid repræsenterer en valgsituation mellem - det rigtige og - den gode samvittighed - nydelsen og den dårlige samvittighed. Maden en god historie Hvad er sundt og hvad er usundt? Der er mange stemmer, der blander sig i den debat, og man skal tale højt og længe - og ikke mindst have nogle gode historier for at trænge igennem. Det kan være svært at få madro! Og de bedste historier er nødvendigvis ikke altid de mest sande bud på, hvad der er sundt eller mindre usundt i forhold til det daglige måltid. Samtidig lever vi som moderne mennesker i et såkaldt videnssamfund, hvor viden ikke længere er en konstant størrelse. Sandheden fra i går er nødvendigvis ikke gældende i dag. Der er dog retningslinier for, hvordan det sunde liv bedst leves. Fra statslig side opfordres vi via diverse sundhedskampagner til at spise mindre fedt - mere grønt osv. Disse kampagner bygger ofte på den antagelse: At hvis vi blot ved, hvad gode kostvaner er, kan denne viden omsættes til handling. Bevidstheden om sundhed blandt befolkningen er stigende - og de seneste års forskning har kunnet fastslå, at de mange sundhedskampagner for mere motion og sundere ernæring har virket. Stadig flere gør sig idealet om det sunde liv bevidst og søger konsekvent at leve sundere. Tendensen er dog langt fra entydig. For en ting er idealet, noget andet er handling. Når livet er fedt Sundhed er et spørgsmål om stil livsstil - men hvilken? Moderne tv-kokke som bl.a. Jamie

5 TEMA: Frisørers spisevaner Oliver sælger en drøm om en livsstil, hvor mennesker mødes i lækre køkkener og tilbereder retter, der er ligeså smukke og indbydende, som de mennesker, der senere i programmet indtager denne tallerkenkunst. Det er programmer, der sælger det gode liv - og her ikke mindst den gode mad. At kunne nyde et godt måltid - uden at fedtet fra den gode olivenolie sætter sig det forkerte sted på kroppen. I skærende kontrast til disse livsstils- programmer, er udsendelserne om de fede mennesker, der fylder godt på fjernsynsskærmen. I Livet er fedt ses skræmmebilledet af, hvad der sker, hvis man helt mister selvkontrollen. Her er begrebet at nyde et godt måltid mad for længst sat over styr. Vejen til nydelse er kort sagt at kunne beherske nydelsen. Man kan sagtens spise godt - og leve godt, hvis der er en rimelig balance mellem de kalorier man indtager, og de kalorier man forbrænder. Eller der er nogen, der sagtens kan! Antallet af overvægtige danskere er stigende det samme er antallet af alt for tynde danskere, en gruppe der er helt domineret af unge kvinder. tandlæge med dårlige tænder? Som frisør er man samtidig i et fag, der kræver en god fysik og en stor grad af koncentration. Der skal leveres et optimalt produkt - hver gang. Og arbejdsdagen er lang Er man udkørt klokken tre, er der ikke megen hjælp at hente i en kop te og en smøg. Det er ikke nok blot at se godt ud. Her er det, at problemet opstår for mange unge kvinder, idet de stræber efter genvejen til sundhed - at være slanke. Sundheds- og skønhedsidealer bliver én og samme ting. Men skal man klare lange og fysisk krævende arbejdsdage, er det ikke tilstrækkeligt at se sund ud man må også være det! Vis mig din krop Vi lever i en tid, hvor identitet og livsstil ikke nødvendigvis er givne størrelser defineret af familiebaggrund og traditioner. Der er ikke som tidligere så mange faste rammer eller forskrifter at styre efter - eller gemme sig bag. Dannelsen af identiteten bliver derfor et løbende projekt. Et projekt, der i høj grad er styret af, hvordan andre ser os. Kroppen er det første, vi lægger mærke til, når vi møder nye mennesker. Menneskers krop og udseende er i mange tilfælde afgørende for, om vi har lyst til at komme dem i møde, lære dem at kende. At være sund og udstråle sundhed er blevet et statussymbol, som folk i stadig højere grad efterstræber og bliver bedømt udfra - også på arbejdspladsen. Gennem vores krop og vores udseende udtrykker vi, hvem vi er. Kroppen er blevet et kommunikationsmiddel. Vi er som moderne mennesker meget mere eksponeret end tidligere. Specielt i et job som frisør og/ eller kosmetiker, hvor man er udstillet hver dag. Det er en branche, hvor det forventes, at man selv er en levende reklamesøjle for det produkt, man sælger; det gode udseende. Hvem har set en 5

6 TEMA: Frisørers spisevaner SUNDHED ET SPØRGSMÅL OM STIL Kender du typen, der altid har skrællede gulerødder i en plasticpose og en flaske med vand pakket ned i den lækre sportstaske? Kvinder, der sender signaler om en sund livsstil - hvor sofaen og slikskålen ikke har første prioritet hver aften Sundhed er tidens trend. Den sunde livsstil er noget, vi kan slå hinanden i hovedet med. Den sunde livsstil giver os dårlig samvittighed, når vi ikke kan leve op til den. Vi bliver ængstelige og må slukke for radioen, når endnu et indslag starter med en ny undersøgelse viser at (.) gør man sådan og sådan, er man i forhøjet risiko for den og den sygdom. Det er dit ansvar, vil du være syg eller rask? At blive syg af livet Helt så enkelt et det dog ikke. Sygdom er betinget af mange faktorer bl.a. om man fra naturens hånd er blevet udstyret med gode gener. Det er ikke sådan, at alle, der vælger vejen til højre, lever et langt liv, mens dem der vælger den anden vej - tja Hvad der er rigtigt er, at vores livsstil i forhold til kostvaner, rygning og motion kan medvirke til, at vi får såkaldte livsstilssygdomme som hjertekarlidelser, diabetes osv. Sygdomme, der bl.a. kan fremprovokeres af vores livsstil. Og vores livsstil har forandret sig. Primært fordi vi har sat os ned. Vi lever i en tid, hvor vi på den ene side fristes af alt det, vi har mulighed for at konsumere - og som sælges og udbydes i store portioner: Cola i magnumflasker, matadormix i kæmpeposer, et utal af kanaler på fjensynet, internettets uanede muligheder. Alt sammen noget, der lægger op til, at vi sætter os foran en skærm - med cola og slik inden for rækkevidde. Hvis man sidder foran computeren hele dagen, for så at sætte sig ud i bilen - og så i øvrigt tilbringer det meste af aftenen foran fjernsynet eller computeren, ja, så kan man leve livet farligt! Feder fjernsyn? Amerikanske forskere har fulgt amerikanske kvinder i en periode på seks år fra 1992 til Alle kvinder var raske ved undersøgelsens begyndelse. Kvinderne blev bedt om at opgive, hvor megen tid de dagligt brugte foran fjernsynet, og hvor megen tid de brugte på forskellige fysiske aktiviteter såsom jogging, cykling, svømning m.v. Samtidig blev der taget højde for deltagernes kost- og rygevaner. Undersøgelsen viste, at de kvinder, der tilbragte flest timer foran skærmen, også var dem, der udviklede den største overvægt og risiko for diabetes. Ifølge de amerikanske forskere skal årsagen søges i en nedsat stofskifteaktivitet. Sammenlignet med andre stillesiddende beskæftigelser som f.eks. læsning, kortspil osv., så er hvilestofskiftet ekstra lavt, mens man sidder stille i en stol eller ligger i sofaen med øjnene fæstnet mod skærmen. Samtidig fristes man måske til at proppe kalorieholdige ting i munden. Lad fjersynet hvile Men det positive er, at det er meget lidt, der skal til, for at billedet bliver et ganske andet. Blot en daglig, rask gåtur på en times tid er nok til at nedsætte risikoen for overvægt med en fjerdedel og for diabetes 2 med en tredjedel. Ser man på, hvor mange kilojoule man forbrænder pr. time i forhold til forskellige aktiviteter, er det som følger (dog med forbehold for en vis variationsbredde): Forbrænding pr. time Løb 16 km/t kj Cykling 21 km/t 2000 kj Husligt arbejde 900 kj Gang 3,2 km/t 800 kj Frisør (stå, gå, klippe m.m.)700 kj TV 400 kj Sove 300 kj Energiforbrug ved en times aktivitet : (400 kilojoule = 100 kalorier) Et fag i bevægelse Frisørens arbejde er altså et af de få job, der stadig kræver, at man faktisk kan stå og gå at man kan bruge sin krop. Kroppen er med på arbejde - både den ydre krop, som der kigges på, men også den fysiologiske krop, hvor tingene helst skal fungere, f.eks. hele bevægeapperatet. Desværre er det ofte ensidige og gentagne bevægelser - eller skæve og uhensigtsmæssige kropsstillinger, man må indtage. Det er derfor vigtigt, at være i en nogenlunde grundform og holde denne - og så være bevidst om, helst fra de unge år, at de daglige bevægelser udføres på en så hensigtsmæssig måde som muligt. Men ellers kan man jo glæde sig over. at man ikke har et arbejde, hvor man sidder ned 8 timer i træk. Risikoen for overvægt og diabetes 2 øges i takt med antallet af timer, vi tilbringer på en kontorstol. 6

7 TEMA: Frisørers spisevaner 7

8 TEMA: Frisørers spisevaner MAKEUP ELLER MORGENMAD? Lyden af glade stemmer, solen der skinner ind af vinduerne i det lækre spisekøkken, mennesker der i ro og mag (uden morgenhår og hævede øjenomgivelser) indtager deres morgenmad, bestående af: hjemmebagte grovboller, hirsegrød, masser af udskåret frugt, friskpresset juice osv. Det er mandag, klokken er 6.00 om morgenen et sted i Danmark hvor? Måske hjemme hos dig, men mange mennesker styrter fastende ud ad døren. Man er kommet for sent op - eller også er der bare mange ting, der skal nås om morgenen. Morgenmaden kan man springe over, men ikke ungernes madpakker - eller den indsats, der kræves, hvis den ydre fremtoning skal være i orden, inden man viser sit ansigt frem for resten af verden. Mere end hver tiende dansker springer morgenmaden over. Morgenmad slanker Nogle synes, at det er godt at spare den tid; andre er ikke sultne eller springer morgenmaden over for at spare kalorier. Men at springe morgenmaden over er nok det dårligste kostråd, der kan gives. Når man ikke spiser morgenmad, spiser man ofte mere til de øvrige måltider - og går måske og spiser søde eller fede ting, når sulten melder sig. Indtil man om aftenen kan kaste sig over aftensmaden. Hvis dagen ind i mellem forløber sådan, kan man let komme ind i en ond cirkel med at spise for lidt, når kroppen trænger til mad - og for meget f.eks. sent om aftenen, når kroppen har brug for mindre. Dette kan være en af grundene til, at det kan være svært at holde vægten, hvis man springer morgenmaden over. Det kræver et stabilt spisemønster med mange mindre måltider spredt over hele dagen, hvis man vil tabe sig. En fordeling med meget mad først på dagen og mindre sidst på dagen giver en bedre og mere konstant mæthed, og blodsukkerniveauet holdes stabilt, så man er bedre rustet til at klare en krævende arbejdsdag. Springer man morgenmaden over, vil man hurtigt blive træt, uoplagt og ukoncentreret. Morgenmaden skal rent faktisk udgøre en fjerdedel af den energi, man har brug for i løbet af en dag- og morgenmåltidet skal i princippet fylde lige så meget som aftensmaden eller frokosten. Dette vil nok være urealistisk for de fleste mennesker specielt på hverdage. Men der er jo en gylden middelvej mellem kun at indtage en kop kaffe og så det store forkromede morgenbord. Lidt morgenmad er bedre end ingenting. F.eks. en banan og et glas juice. Hvis man ikke er sulten om morgenen, kan det enten være, fordi man spiser for meget sent om aftenen, eller blot at man ingen appetit har, når man lige er vågnet. Det kan være en god ide at starte dagen med et stort glas vand /juice, inden man går i bad; det stimulerer appetitten. Det er ikke nødvendigt at spise morgenmad, lige når man vågner. Har man mulighed for det, kan man tage noget god morgenmad/formiddagsmad med på arbejde. Morgenmad, der mætter Hvad er så god morgenmad? Det vigtigste er, at man sammensætter sit morgenmåltid af mad man kan lide så den rent faktisk bliver spist. Dernæst må man vurdere, hvor lang tid man har til at indtage morgenmaden, og under hvilke forhold den skal indtages. Et sundt morgenmåltid, der mætter godt og længe, indeholder mange kulhydrater og har et lavt indhold af mættet fedt. Dvs. havregryn /cornflakes med skummetmælk, yoghurt med mysli/frugt. Eller godt brød med mager ost eller andet pålæg. Vær god ved dig selv og dine kolleger; spring aldrig morgenmaden over! God morgenmad: Kaffe, te, vand, juice, skummetmælk Havregryn, havregrød, cornflakes, mysli Rugbrød, rugklapper, grovbrød, boller Syltetøj, mager ost, magert pålæg Frugt, yoghurt, æblegrød, tørret frugt 8

9 TEMA: Frisørers spisevaner 9

10 TEMA: Frisørers spisevaner FRISØRENS FROKOST Klokken er tolv det er frokosttid i Danmark. På mange arbejdspladser gør man sig klar til at holde pause og spise et af dagens hovedmåltider danskere er tilknyttet virksomheder, hvor dette måltid midt på dagen kan indtages i en kantine eller personalerestaurant. Nogen er endda så heldige at arbejde på en virksomhed hvor kreative kokke tilbereder måltider, der tilgodeser kravene til en ernæringsrig kost. Der serveres lækker og velsmagende frokost - at maden desuden er sund, ja det er nærmest en tillægsgevinst. Ja, der er nogen der er heldige! Det kan betale sig Når mange virksomheder indfører den sunde mad som en del af personaleplejen, er det fordi, det kan betale sig - både for virksomhed og personale. Undersøgelser viser, hvordan stress - og konfliktniveauet øges i løbet af dagen, samtidig med at effektiviteten og servicen over for kunderne falder. En del af dette kan skyldes det lave blodsukker, der følger i kølvandet på utilstrækkelig mad og drikke i løbet af arbejdsdagen. Samtidig kan en god kostpolitik måske inspirere medarbej - derne til en sundere livsstil. Det kan i sidste ende mærkes på antallet af sygedage. De kantineløse Arbejder man i en mindre virksomhed, f.eks. i en af landets frisørsaloner, er billedet et noget andet Er man frisør tilhører man formodentlig ikke denne priviligerede gruppe - men nærmere gruppen af kantineløse - uden adgang til overdådige buffeter. Mange har måske ikke mulighed for at holde decideret frokostpause, og frokosten indtages stående/gående. Ofte er frokosten ikke medbragt hjemmefra og det bliver mere til : Jeg går i Kvickly, er der nogen, der skal have noget med? De fleste kvinder ville aldrig drømme om at glemme maden og frugten til børnenes frokost. Det kniber noget mere, når det gælder deres egen madpakke. For mange kvinder er frokosten et måltid, der springes over - eller også indtages der alt for få kalorier - et stykke knækbrød og en halv yoghurt. Når frokosten springes over, kan det begrundes med travlhed og stress men ofte er det en forestilling om, at man ligeså godt kan spare de kalorier og så nøjes med en kop kaffe og en smøg. Men kroppen fungerer omvendt; vil man holde den slanke linje skal forbrændingen holdes i gang hele dagen, ved at man spiser regelmæssigt. Samtidig øges trangen til det søde og fede, når sulten melder sig senere på dagen. I den modsatte ende af skalaen er dem, der holder sig til slagterens frikadeller eller lidt godt fra smørrebrødsforretningen - det kan være en lidt fed og ikke mindst dyr løsning. Uanset om man spiser det ene eller det andet, kan disse småindkøb: de kolde sodavand/morgenbrød /kager /slik osv. hurtigt løbe op i et ret stort beløb løbet af en arbejdsdag - uden at man egentlig har fået så meget for pengene. De penge, man bruger hver for sig, kunne i stedet lægges i en fælles madkasse, og med udgangspunkt i dette beløb kunne der købes ind en gang om ugen - eller man kunne måske undersøge muligheden for at få bragt f.eks. en frugtkasse eller andet til døren. En ting, der helt sikkert øger vores indtag af fødevarer - herunder frugt - er tilgængeligheden. Er frugten desuden skåret ud, f.eks. en skål med melontern/appelsinstykker osv., ja, så er det ikke længere så svært at få dagens frugtration. Husk at få masser af væske vand er den bedste og billigste løsning. En god frokost øger det daglige velvære, hvilket er det vigtigste, men god mad kan også pynte lidt på udseendet. Variationen er vigtig Vitaminer og mineraler arbejder sammen. Får man for lidt af et vitamin/mineral kan det påvirke optagelsen af andre. Den mest optimale virkning fra mineraler og vitaminer får man fra den daglige mad og ikke fra kosttilskud. Frokost, der pynter: A vitamin: Fedtfattig leverpostej, æg, gulerødder, spinat og tomat, abrikoser. (Hjælper med at holde huden spændstig) B6 vitamin: Fuldkornsrugbrød, kartofler og bananer, avocado. Folat: Friske grønsager og frugt. (Er vigtige for at bevare en sund hud bl.a. B6 vitamin og folat sammen med protein. Kan hjælpe på skader i huden). C-vitamin: Rød peberfrugt, kiwi,appelsin, bær. (Er altafgørende for dannelsen af collagen og for vedligeholdelse af tænder og hår) E vitamin Vegetabilske olier, nødder, mandler, torskerogn). (Meget vigtig antioxidant for hudens strukturer hjælper på de forureningsskabte frie radikaler, der får kroppen til at ældes hurtigere) N-3: Makrel i tomat, laks, sild. N 6: Vindrue-, solsikke- og majsolie. (N-3 og N-6 fedtsyrer er vigtige for at holde huden fugtig og spændstig). Zink. Rejer, lever, fuldkornsbrød, æg, nødder (Mangler man zink, kan symptomerne være negleforandringer, hårtab, grå hår, bumser). 10

11 TEMA: Frisørers spisevaner 11

12 TEMA: Frisørers spisevaner NETTO FØR LUKKETID Efter en hel dag på benene står man der og glor ned i køledisken og venter på en åbenbaring: Hvad skal vi have at spise til aftensmad? Ovenpå en lang arbejdsdag er det ikke ligefrem kreativiteten, der præger billedet - eller fantasien til at forestille sig, hvordan hvidkålshoveder og selleri kan forvandles til lækker og sund mad som hele familien vil indtage. Skal man nå op på de anbefalede mængder af frugt og grønt inden dagen er slut, så er det nu der skal sættes ind. Undersøgelser over danskernes kostvaner viser, at det stadig er de typiske danske retter, der er på middagsbordet. Øverst på listen over danskernes favoritretter er det danske smørrebrød skarpt forfulgt af hakkebøf og frikadeller. Og så retten, der er danskernes løsning, når alt andet glipper; Spaghetti med kødsauce. Middagsmåltidet er i hverdagen stort set det eneste måltid, vi indtager i fællesskab med familie eller kæreste. Der kan derfor være indbygget et stort krav til dette måltid, idet det både skal opfylde kravet til et nogenlunde sundt måltid; desuden skal der laves et måltid, der kan danne baggrund for hyggen og den gode samtale. Selleribøffer og hvidkålssalat sikrer måske ikke den optimale familieidyl. Spørgsmålet er vel også, hvor mange, der reelt sidder omkring middagsbordet - og spiser og udveksler oplevelser om dagen, der gik. Men myten om den lykkelige familie rundt om middagsbordet lever: Børn, der sidder med røde kinder og nyder de lækre grønsagsretter akkompagneret af ovnbagt fisk (som man jo skal have en gang i mellem). Virkeligheden er måske nærmere, at flere familiemedlemmer udvandrer - og at middagsmaden indtages foran fjernsynet. Børnene har ikke lyst til fisk og grønt og vil hellere have Guldkorn eller Stryhns. Måltidets kvalitet har altså flere sider - eller succeskriterier; At maden bliver spist og nydt, men også at maden kan sikre den gode stemning eller i det mindste ikke gør den dårligere. Dette betyder også noget for den praktiske forberedelse af aftensmåltidet En svensk undersøgelse viser, hvordan kvinder er påvirket af de modstridende hensyn der præger den måltidsansvarlige, som i mange tilfælde er kvinden. Der skal tages hensyn til de ressourcer, der er til rådighed både økonomisk og tidsmæssigt - og samtidig skal der sørges for sunde måltider på de rigtige tidspunkter. Disse mål kan i praksis være modsætningsfyldte. Mange kvinder vil gerne servere flere grønsager og mere fisk, men lader være for at undgå konflikter. Man vil hellere servere det, familien kan lide, frem for det de har godt af. Men hvorfor opleves sund mad som mindre tillokkende? At tælle til seks Taler man med den ældre generation, dem der har levet under den anden verdenskrig, beskriver de med lys i øjnene, hvordan det var at få en appelsin til jul. I dag er frugt og grønt meget blevet et spørgsmål om, hvorvidt man kan tælle til seks. Og dermed får mange dårlig samvittighed hvis de der flåede tomater i kødsaucen var aftenens grønsag - og frugtskålen ikke ligefrem ligner et italiensk stilbillede. I virkeligheden er det så få ting, der adskiller det sunde måltid fra det mindre sunde. Spaghetti med kødsauce er f.eks. udmærket - og putter man ketchup oven på spaghettien, får man lidt ekstra grønt, idet tomatketchup er lavet af rå tomater, og derfor et sundt indslag i maden. Tilbereder man en kødsauce med lidt mindre kød, og i stedet tilsætter masser af finthakkede gulerødder, løg og peberfrugter - eller hvad man nu har lyst til, ja, så er det jo et sundt måltid. Måske kunne man bruge indholdet fra frugtskålen til at lave lidt frugtsalat og så evt. supplere med lidt frugt fra dåse. Dette blot som eksempel på, at man sagtens kan spise sundt og bevare hyggen rundt om bordet hvilket jo i sidste ende er det vigtigste! 12

13 TEMA: Frisørers spisevaner 13

14 TEMA: Frisørers spisevaner SPIS EFTER DIN HÅRFARVE 14 Vi vil gerne være sunde og slanke, og der er mange, der gerne vil hjælpe os med at blive det! Der er nemlig penge i vores sundhed mange penge. Staten kan spare penge på udgifter til de sygdomme, der er relateret til en usund livsstil - og andre kan tjene penge på os via salg af bøger, blade og diverse slankeprodukter, støttet af en fødevarebranche, hvor produkternes pris ofte stiger i takt med, at fedtindholdet falder.. Det er et marked, hvor vi kun har set toppen af isbjerget, hvis man f.eks. sammenligner Danmark med USA. USA er det land i verden, der har det største marked for produkter af ovennævnte slags. USA er også et af de lande, der har flest meget overvægtige mennesker. Hver anden amerikaner er overvægtig, og hver femte er så svært overvægtig, at helbredet er truet. Dette kunne jo sige lidt om effekten af hele lightbevægelsen uagtet hvilken form den remstår i, men det siger selvfølgelig også noget om, at det ikke hjælper at spise fedtfattigt, hvis man samtidig spiser større portioner eller ikke er opmærksom på, at meget fedtfattig mad kan være ret sukkerholdigt. Og ikke mindst, at sunde kostvaner ikke kun er et spørgsmål om, hvad man spiser, men i allerhøjeste grad et spørgsmål om, hvor meget man bevæger sig. Men dette marked afføder en masse myter, ofte med udgangspunkt i mere eller mindre saglige ernæringsformidlere, men alligevel myter, der for en stund fremstår som sandheden for den enkelte. Og man kan jo ligeså godt tro på det ene som det andet, når nu videnskaben også er i tvivl. Eller man kan sige, at videnskaben har et standpunkt, til en ny undersøgelse viser noget andet. Man ku også farve håret Er du rødhåret, bør du undgå at spise for mange vingummibamser og chokoladefrøer - er du derimod mørkhåret er det meget vigtigt, at du ikke spiser flødeboller og Piratos. Selvfølgelig det rene vrøvl - uanset hårfarve skal man måske ikke overdrive indtagelse af hverken lakrids eller flødeboller. Men mange kostråd bygger på tilsvarende tynde principper. Troen kan flytte bjerge - og måske også flytte nogle overflødige kilo væk fra maven. Så længe det varer. Måske virker disse ting, fordi man føler, at man gør noget. En psykologisk effekt, man ikke skal overse. Bare det at gøre noget hjælper et stykke hen ad vejen. Men også kun et stykke hen ad vejen. De fleste går tilbage og samler alle de tabte kilo op igen - og er så klar til en ny omgang, f.eks. spis efter din skostørrelse Hvem er fede? Engang var mad noget, man spiste -primært for at stille sulten, og det største problem var, hvorvidt der var mad nok. Sådan er det stadig for en stor del af verdens befolkning, hvor man ikke bare er sulten for sjov. Men i den vestlige verden er der mad i overflod og i særdeleshed fedt og sukker fås i rigelige mængder til små priser. Det, kombineret med at vi bevæger os mod et stillesiddende samfund, har gjort, at forekomsten af fedme øges i et alarmerende tempo. Over 135 millioner borgere i EU s medlemslande er det, man forstår ved fede. Danmark er rent faktisk et af de lande, hvor der er færrest fede borgere. Men vi er på vej! Forekomsten af fedme er stigende fra 5,5 procent danskere i 1987 til 9,5 procent i år Stigningen er mest markant blandt unge mænd i alderen år og yngre kvinder mellem år. Yngre kvinder mellem år er den gruppe der har den laveste andel af fedme. Men nogle af disse kvinder bliver måske senere overvægtige på baggrund af underlødige slankekure. Fedme i Danmark er altså et problem, men det er jo ikke det samme som, at alle danskere skal styres i samme spiseforstyrrede retning. De vigtigste kostråd til forbyggelse af overvægt er ikke så farvestrålende, men som udgangspunkt meget enkle: Mere fysisk aktivitet Mere frugt og grønt Mere magert kød Mere morgenmad mindre natmad Fedt af den rigtige slags (fed fisk) Slankekur Sund, varieret kost og mere motion er kort sagt løsningen. Kortvarige slankekure skader som regel mere, end de gavner: - Det værste ved slankekure er yoyo-effekten. Yoyo-effekten betyder, at man ved hver af de usunde slankekure taber både fedt og muskelmasse. Hvis man bagefter igen tager et par kilo på, er det hovedsageligt fedt, man optager i kroppen. Derfor betyder en række usunde slankekure, at muskelmassen ryger ud og udskiftes med mere og mere fedt. Hvis man derimod vælger en permanent ændring af krops- og adfærdsmønsteret, kan man ganske vist kun langsomt se en nedgang i vægten. Til gengæld har man større mulighed for at holde vægten i ave.

15 Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund præsenterer i samarbejde med GOLDWELL Hårshow - it s all about color VIBORG MANDAG, DEN 18. AUGUST LIVØVEJ 10A 8800 VIBORG KL. 19:30-22:00 AALBORG TIRSDAG, DEN 19. AUGUST SOFIENDALSVEJ 82 KL. 19:30-22:00 KØBENHAVN MANDAG, DEN 25. AUGUST FRISØRSKOLEN GLENTEVEJ 61 KL. 19:30-22:00 ODENSE TIRSDAG, DEN 26. AUGUST CENTER FOR HÅR OG DESIGN, MUNKEBJERGVEJ 130 KL. 19:30-22:00 ARRANGEMENTET ER GRATIS FOR FORBUNDETS MEDLEMMER. VI BYDER PÅ EN LILLE FORFRISKNING. TILMELDING HOS PIA BACKER PÅ TLF: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

16 LEDER JUNI/JULI Nr.6-7/2003 Af forbundsformand Poul Monggaard Pulsen på faget Jeg fik stillet nogle gode spørgsmål fra Sønderborg og Omegns Frisørlaug - jeg vil også gerne videregive mine svar til Spejlets læsere Forudsætningen, for at vi kan have stor kundesøgning og en god indtjening i faget, er, at vores kvalitative profil er høj. Det betyder, at vi skal sætte pris på vort håndværk, så vi får en fornuftig indtjening og så vi kan fastholde et godt, veluddannet personale. Det er vigtigt, at de ansatte har lyst til at blive i salonen, i stedet for at starte for sig selv og dermed blive en konkurrent til den gamle arbejdsplads. Det vil blot indebære, at der vil blive flere til at deles om de samme kunder og den gennemsnitlige indtjening i salonerne vil blive ringere. Tilsvarende er det væsentligt, at salonernes mestre og svende benytter sig af de tilbud, der er opstået i henholdsvis Kolding og København om lederuddannelser. Herved kan man blive bedre til den økonomiske styring, til sin markedsføring, til at sikre et fornuftigt samspil i salonerne og så videre. Det er alt sammen noget, der vil styrke fagets profil og udviklingsevne. Hvis ikke vi blandt andet gør det, så vil respekten for vort fag falde og så vil kunderne efterhånden ikke kunne se forskel på dem, der kommer fra de private skoler og os. Der er ikke brug for de private skoler. Der kan i en periode have været mangel på arbejdskraft, men i øjeblikket skulle det ikke være noget problem. Vi kan, de fleste steder, levere den 4 årige veluddannede arbejdskraft, som frisørfaget baserer sig på. Men det er klart, at viser vi ikke i hele vores fremtræden den kvalitative profil, der følger med den 4 årige uddannelse, ja så kan kunderne få svært ved at se forskel på os og de andre. Det vil være katastrofalt for faget, fordi det vil blive reduceret til noget, hvor folk siger: Frisører, ja det er nogen, der har gået på et eller andet kursus. Det kan vi ikke være tjent med. Derfor er det vigtigt, at man i salonerne er bevidste om at uddanne elever i den 4 årige uddannelse, er bevidste om at det er dem, man ansætter og at det er dem, man vil fastholde i jobbet, så der ikke bliver plads til dårlige kopier. Grunden, til at der er basis for private skoler, er, som nævnt, ikke, at der er brug for flere frisører, men at der er flere, der ønsker at blive det, end der er brug for. Dette bliver kynisk udnyttet af de private skoler. Og her er det op til de gode frisørsaloner, der har baseret sig på den 4 årige erhvervsuddannelse, at fastholde, at det er personer med den uddannelse, der skal være i salonerne. I forbundet er det sådan, at vi ikke optager folk fra de private uddannelser, med mindre de er blevet ansat af en frisørmester, der er medlem af Danmarks Frisørmesterforening. Så det er først i det øjeblik, hvor et medlem af Danmarks Frisørmesterforening har accepteret en privatuddannet, at forbundet optager dem. Det er vi forpligtede til i henhold til gensidighedsbestemmelsen. Det er derfor i salonen, hos mesteren, det starter. A propos gensidighedsbestemmelsen så er den fagets garanti for, at vi ikke bliver undergravet af stoleudlejere, af folk der skal have vasket sorte penge hvide, af stråmænd og så videre. I samme øjeblik gensidighedsbestemmelsen måtte forsvinde, så bliver der frit slag for den slags, der vil dumpe faget og så kan vi godt sige farvel til det kvalitative frisørfag, som vi ønsker og som kan tjene penge. Så vil vi alle få røde tal på bundlinien. Gensidighedsbestemmelsen er ikke skabt for at tvangsorganisere medlemmerne, men netop for at sikre dem imod at blive undergravet af personer og virksomheder med de nævnte dårlige kvaliteter og hensigter. Man kan om gensidighedsbestemmelsen sige, at den er et frihedsbrev til såvel mestre som svende, idet den giver dem friheden til at arbejde i et velorganiseret fag, hvor underlødige underbydere bliver holdt fra dørene. Hvis en af parterne alligevel ønsker at komme af med gensidighedsbestemmelsen, så kan den opsiges sammen med overenskomsten. Og den kan altid bringes til forhandling, hvis en af parterne ønsker det, i en overenskomstsituation. Hvorvidt den kan ændres - ja det afhænger af, om parterne i forhandlingerne kan blive enige herom. Hvis ikke de kan blive enige herom, så kan den bortfalde sammen med overenskomsten - det vil sige, når man frigør sig fra den ved en konflikt, strejke eller lockout. Vi ved alle, at svendene holder kun 9 år i gennemsnit i faget. Fagets parter har undersøgt årsagerne hertil. De er: Lønnen Arbejdstiderne Man mister interessen for faget Det fysiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø Fagets parter har også taget fat på at løse en række af disse problemer. Det er sket ved, at vi har skabt en overenskomst, hvor der er så mange og så fleksible muligheder for en tilrettelæggelse af arbejdstiden, at det skulle være muligt at imødekomme de flestes ønsker - både for salonen og personalet. 16

17 Hvad lønnen angår - ja da er det vigtigt, at vi fastholder de gode svende i salonerne og undgår, at de føler sig fristet til at rejse og etablere konkurrerende saloner. Det hænger så igen sammen med, at der skabes gode rammer, fysisk og psykisk, så alle kan føle sig veltilpas. DÈr er det vigtigt, at parterne lærer at samarbejde. I frisørfaget har vi en tendens til at skubbe problemerne ind under gulvtæppet, i stedet for at finde hensigtsmæssige metoder til at få talt om dem, sådan at man kan komme videre i fællesskab. Med årene kan man godt lære at samarbejde, men man kan også få gode metoder hertil gennem de kurser, som holdes i henholdsvis Kolding og København. Samtidig kan jeg oplyse, at god ledelse er noget, hele frisørfaget i hele Europa, samarbejder om. Rent faktisk har frisørmestrenes organisationer i ÿstrig, Tyskland, Belgien og Luxemburg taget initiativ til, at der etableres en fælles europæisk ledelsesuddannelse for mestre og svende. Denne store seriøsitet kan man kun tage hatten af for, fordi det er tegn på, at man ønsker kvalitative saloner med gode relationer, så man kan fastholde en engageret arbejdskraft og undgå problemer. Vi har en fælles forpligtelse - svende- og mesterorganisationerne imellem - til at arbejde for, at der er et godt samspil i salonerne og jeg oplever en god vilje hertil, både nationalt og internationalt. Vi støtter selvfølgelig de tanker, der er kommet fra frisørmestrene i Tyskland, ÿstrig, Belgien og Luxemburg. Vi arbejder til stadighed i faget for at gøre vores frisøruddannelse så god som mulig og så velegnet til salonerne og til deres kunder, som man kan forlange. Det er noget, vi drøfter i Frisørfagets Fællesudvalg og på Frisørskolen for Storkøbenhavn, hvor jeg er formand, har vi nedsat en ERFA-gruppe, bestående af mestre og svende, som drøfter, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægge uddannelsen, så den kan modsvare tidens og fremtidens krav og ønsker. Det er meningen, at det arbejde, vi laver i denne ERFA-gruppe, det vil vi bringe videre til Frisørfagets Fællesudvalg, så det kan drøftes her og jeg tror også, det kunne være nyttigt, hvis Fællesudvalgets parter kom ud og drøftede uddannelsen generelt med interesserede inden for faget. I den forbindelse kommer vi gerne til Sønderborg og tager en sund debat dèr. Det er også udtryk for, at der mellem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og Danmarks Frisørmesterforening i dag hersker en god forståelse. Vi kan ikke være enige om alt, men meget ofte er det også sådan, at hvor gnisterne opstår, der smeder vi de bedste løsninger. Det er min opfattelse, at der en gensidig respekt for vores opgaver og at vi også er enige om, at vi har et fælles ansvar for, at frisørfaget kommer til at fungere og tjene godt med penge. Det er jo forudsætningen for, at man kan opbygge den kvalitet, vi alle ønsker, at mestrene kan se et godt perspektiv og at de ansatte kan føle sig godt tilpas og værdsat, så de bliver i jobbet. Det handler i virkeligheden om, at frisørfaget styrker sit eget image som det kvalitative bud til det danske samfund på god personlig pleje. Vi skal kunne dokumentere over for offentligheden, at vi er gode til at tage vare på håndværket, at vi kan give ordentlige behandlinger, så kunderne kan føle sig trygge. Vi skal kunne dokumentere, at vi er gode til at drive virksomheder, at vi er gode til at samarbejde - det giver et godt klima, som kunderne værdsætter. Vi skal kunne dokumentere, at vi er udviklingsdygtige, at vi kan fange nye tendenser op og omsætte dem til gavn for salonerne og deres kunder. Vi skal give hinanden mulighed for at videreuddanne os på baggrund af alle de specialer, som er lagt ind i grunduddannelsen. Det handler derfor om, at vi taler uddannelse, uddannelse, kvalitet, kvalitet, som forudsætning for at vi kan tjene penge. Pengene kommer ikke af sig selv, vi skal skabe grundlaget og i forbundet bidrager vi gerne hertil, for det er immervæk en god ting, at vore medlemmer har gode arbejdspladser, der tjener gode penge. Derfor skal vi også sørge for, at hver enkelt del af vor 4 årige uddannelse, at hver enkelt del af det, som vort fag står for, bliver certificeret, så det ikke kan undergraves af underlødige uddannelser, af underlødige foretagender. Det skal være et udtryk for værdighed, at man kan kalde sig frisør. Der er kun plads til private uddannelser, hvis vi ikke gør vores arbejde godt nok. Poul Monggaard 17

18 DANMARKSMESTERSKABET DANISH OPEN 2003 Den september 2003 Herning Kongrescenter ANDSSTAEVNE2003.DK Danish Open Lørdag den 20. september 2003 Danmarksmesterskabet Søndag den 21. september 2003 Fri konkurrence på egen model Disciplin damer: Brudefrisure Disciplin herrer: Street Fashion med minimum 2 farver, gradueret. Præmier: 1., 2. og 3. plads henholdsvis kr , kr og kr Startgebyr: kr. 300 Begge kategorier: kr. 500 Dame juniorer: (deltagere under 23 år - parykhovede) Disciplin: 1. Teknisk Modefrisure 2. Hair by Night Seniorer: (på egen model) Disciplin: 1. Teknisk Modefrisure 2. Hair by Night Herre juniorer: (deltagere under 23 år - parykhovede) Disciplin: 1. Salon Style i længere hår 2. Moderne korthårsfrisure m/klipning Herre seniorer: (på egen model) Disciplin: 1. Teknisk Modefrisure 2. Klassisk Frisure TILMELDINGSFRIST Juniorer: 30. juni 2003 Danish Open og seniorer: 25. august 2003 Tilmeldingsgebyr DM: Kr. 100,- (Tilbagebetales på konkurrencedagen) Gratis mannequinhovede tilsendes juniorerne ultimo juli. MELD DIG TIL DM 2003 Tilmelding for alle organiserede frisører Tlf mel. kl Arrangør: Frisørfagets Faglige Ordning

19 Er du frisør eller kosmetolog og drømmer du om at blive selvstændig? Så har vi lejemålet til dig! Vi åbner et super-istandsat velværecenter i Tåstrup med frisør, kosmetolog, sol og negletekniker. Er du frisør, så får du: - din egen butik - totalt istandsat salon med 5 klippepladser Er du kosmetolog, så får du: - din egen butik, totalt istandsat - bademuligheder - plads til 2 brikse samt disk. Ring og få yderligere information hos Charlotte eller Catharina Frisør se her! Ønsker du at blive selvstændig, så er chancen her. Hyggelig salon med god kundekreds, beliggende 5 km fra Aabenraas centrum, ønskes solgt, idet indehaveren har fået nye udfordringer. Salonen er flot indrettet med moderne inventar i lejede lokaler med 4 betjeningspladser og 2 vaskepladser. Priside kr excl. varelager. For nærmere oplysninger, kontakt Revisionscentret A/S Aabenraa tlf att: registreret revisor Eiler Schütt FAGLIGE SIDER Lederuddannelse på EUC Kolding/tlf Lederens kommunikationsværktøjer Modul 1 Uge 35 25/8-27/8 Salg og markedsføring af salonen Modul 2 Uge 39 22/9-24/9 Uge 44 27/10-28/10 Salonens budget og regnskab Modul 3 Uge 46 10/11-12/11 Aktivitetskalender 2003 Forbundet Hårshow, Goldwell Viborg 18/08 kl Hårshow, Goldwell Aalborg 19/08 kl Hårshow, Goldwell København 25/08 kl Hårshow, Goldwell Odense 26/08 kl Landsstævne 2003 Herning Kongrescenter 20/09-21/ Elevtræf 11/10-12/ Kursuskatalog for år 2003 Tema aften afro & ekstensions hår Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 02/ kl Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 09/ kl Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 16/ kl Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 23/ kl Esbjerg afdeling Konkurrencefrisering elever/svende Fortræning DM EUC Vest, Esbjerg 16/08 og 17/ Københavns afdeling Elev club Hver anden tirsdag både forår og efterår 2003 Landsstævne Bustur Kongrescentret i Herning 21/ Arrangement Bakketur 17/ Fyraftensarrangementer 4 gange forår og efterår Julefrokost seniorklubben December 2003 Aalborg afdeling: Bustur Landsstævne/DM Herning Kongrescenter 21/ Odense afdeling: Søndag 17. august Djurs Sommerland Søndag 21. september DM Herning Søndag 23. november Juleudstilling København Randers afdeling Ferie Uge års-jubilæumsfest 8/ Århus Afdeling IT kursus 3. dages kursus på Århus teknisk skole A.M.U. godkendt. der gives tilskud fra Århus Afdeling Ring herom. Overenskomstmøde med Poul Monggaard 17/ Ergonomi Aften November

20 FAGLIGE SIDER Jubilæer Den 1. juli 2003 kan følgende medlemmer fejre 25 års jubilæum som medlem af forbundet: Rita Værnskjold, Maltagade 18, 1. th., 2300 København S Ulla Lundsby, Hermelinvænget 1, 5400 Bogense Anette Winther, Emdrupvej 44 b, 2100 København Ø Hanne Kirchheiner, Østrigsgade 48, 5 tv., 2300 København S Følgende medlemmer kan også fejre deres 25 års jubilæum: Ferietillæg elever Sommerferien er i fuld gang for svende og elever, og forhåbentlig får alle en god ferie med familie, venner og mange solskinsdage. Når elever holder ferie, skal den normale løn udbetales plus et ferietillæg på 1 procent af det foregående års indtjening. Ved beregning af ferietillægget fratrækkes den løn under ferie, som arbejdsgiveren måtte have udbetalt i optjeningsåret. Arbejdsgiveren skal betale, hvad der svarer til den fulde elevløn under ferien. Hvis eleven forud for elevtiden har optjent feriegodtgørelse, skal arbejdsgiveren ikke betale løn under ferie for de dage, som eleven har optjent feriegodtgørelse til. Det gælder dog ikke, hvis den optjente feriegodtgørelse pr. dag er lavere end den løn, som eleven ville have ret til fra arbejdsgiveren. I den situation skal arbejdsgiveren supplere den optjente feriegodtgørelse med et beløb, således at den samlede feriebetaling til eleven svarer til den løn under ferie, som eleven i alt er berettiget til. Arbejdsgiveren vil derudover skulle betale fuld løn under ferie, der holdes, uden at eleven har optjent feriegodtgørelse. Hvis den optjente feriegodtgørelse pr. dag er højere end elevlønnen pr. dag, holder eleven ferien med den optjente feriegodtgørelse. For de feriedage, hvor der ikke er optjent feriegodtgørelse, vil arbejdsgiveren fortsat skulle betale fuld løn, og arbejdsgiveren vil ikke kunne udligne lønnen under ferie i forhold til det beløb, som den tidligere optjente og udbetalte feriegodtgørelse overstiger elevlønnen. Ferietillægget skal være påført lønseddelen, således det tydeligt fremgår, at ferietillægget er udbetalt udover den normale elevløn. Kontroller derfor lønseddelen, når ferie holdes. Den 14. juli 2003: Anita Landt Petersen, Solsbækvej 240, 9300 Sæby Den 15. juli 2003: Else M. Buchholtz, Solsortevej 23, 6880 Tarm Den 20. juli 2003 : Ulla Hasberg, Sandkåsvej 3, 2770 Kastrup Den 28. juli 2003: Lisbeth Lind, Niels Juels Alle 14, Sanderum, 5220 Odense SV Lillian A. Sloth, Strandgårdsparken 35, 5600 Faaborg Birthe I. Hansen Justesen, Nordmarksvænget 6, 5471 Søndersø Den 1. august 2003: Birgitte Jensen, Davidsvænge 13, Veksebo, 3480 Fredensborg Karin Bay Madsen, Hagelbjergvej 1, 4100 Ringsted Hanne Larsen, Kvædevej 37, Vilsund, 7700 Thisted Den 10. august 2003: Lillian K. Sandgaard, Hallingager 47, 5750 Ringe Den 13. august 2003: Lis Sømmerly, Ved Linden 13,1. tv., 2300 København S Den 14. august 2003: Jette Kirk, Broparken 8, 8850 Bjerringbro. Forbundet ønsker hjertelig til lykke, og i dagens anledning vil forbundets jubilæumshilsen blive tilsendt. 20

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

INVITATION TIL NLD-LEJR 9. - 11. oktober 2015

INVITATION TIL NLD-LEJR 9. - 11. oktober 2015 INVITATION TIL NLD-LEJR 9. - 11. oktober 2015 Lejr for børn med diagnoser og deres familier NLD-lejren afholdes i naturskønne omgivelser i Fuglsø ved Mols Bjerge OPLEV Dejlige fællesrum Familieværelser

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere