Bliv opdateret VIA University College. Studieordning VIA Bygningsingeniør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bliv opdateret VIA University College. Studieordning VIA Bygningsingeniør"

Transkript

1 Bliv opdateret VIA University College Studieordning VIA Bygningsingeniør

2 INDHOLD 1 Grundlag og ikrafttræden 4 2 Adgangskrav 4 3 Målet for uddannelsen 5 4 Generelt om uddannelsen Kursustilmelding Kursustyper Obligatoriske kurser Obligatoriske specialekurser Obligatoriske valgkurser Valgkurser Temakurser Værkstedspraktik Ingeniørpraktik Semesterprojekt Tværfagligt projekt Bachelorprojekt 10 5 Uddannelsens indhold og opbygning Den grundlæggende ingeniørdel semester semester semester semester Specialedel Læringsmål Structural Design Læringsmål Civil Works Læringsmål Energy Design 34 6 Eksamensforhold, prøveformer og bedømmelse Eksamensforhold Tilmelding til eksamen Afmelding af eksamen Forlænget prøvetid 36 2/53

3 6.1.4 Sygdom Afvikling af eksamen Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under eksamen Klager i forhold til eksamen Prøveformer Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Projekteksamener Godkendelse Eksterne og interne prøver Bedømmelse og beståelseskrav Syge- og reeksamen samt genlæsning 47 7 Tidsfrister samt andre vilkår og betingelser Tidsfrister Studiestartsprøven årsprøven Forudsætninger i studieforløbet 49 8 Udskrivning og genindskrivning 50 9 Meriteringsbestemmelser Dispensationsmuligheder Orlovsbestemmelser Titel og udstedelse af diplom Titel Diplom Videreuddannelse 53 3/53

4 Dato: august 2015 Diplomingeniør, Byggeri og Anlæg 1 Grundlag og ikrafttræden Nærværende studieordning har virkning fra den 1. august 2015 for studerende, der er optaget på VIA Bygningsingeniør ved sommeroptaget Studieordningen afløser endvidere alle tidligere studieordninger gældende for studerende, der pr. august 2015 ikke har færdiggjort studiet. Studieordningen er udarbejdet i henhold til følgende bekendtgørelser: Nr. 527 af om diplomingeniøruddannelsen Nr af om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser dog alene 18 Nr. 248 af om adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Nr af om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser Nr. 114 af om karakterskala og anden bedømmelse. Derudover henvises til uddannelsens kursusbeskrivelser, materiale på studienet som fx retningslinjer vedr. projektarbejde samt Studieadministrationens regler og vejleding om eksamen, eksamenssnyd og klager ift. eksamen. 2 Adgangskrav Adgangsgivende eksamen til Diplomingeniøruddannelsen Bygningsingeniør er en gymnasial uddannelse, f.eks. STX, HTX, HF, Adgangskursus til Ingeniøruddannelser eller tilsvarende. I den adgangsgivende eksamen skal følgende fag være bestået med et gennemsnit på minimum 02 efter 7-trins-skalaen (uden oprunding): Matematik på A-niveau, Fysik på B-niveau eller Geovidenskab på A-niveau samt Kemi på C-niveau eller Bioteknologi på A-niveau. Anden uddannelse, der har givet samme kompetencer, kan eventuelt erstatte kravet. Ved udenlandske eksamener foretages en konkret vurdering og om muligt en omregning af karakterer. 4/53

5 3 Målet for uddannelsen Diplomingeniøruddannelsen Bygningsingeniør ved VIA University College, VIA Engineering er en afrundet uddannelse og har ifølge bekendtgørelsen til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Målet for uddannelsen er, at dimittenderne har opnået kompetence i at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng samt er i stand til at anvende videnskabelig metode. Endvidere skal de være i stand til at anvende resultater af national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Den videnskabelige metode indøves gennem studieprojekter og bachelorprojektet. Den studerende skal være i stand til: at beskrive en undersøgelses emne induktivt at opstille en hypotese ud fra iagttagelser (data, empiri) deduktivt at udlede konsekvenser af hypotesen at vælge metode at kontrollere eksterne variabler (dvs. om resultaterne stammer fra den undersøgte variabel og ikke andre) at indhente relevante data at analysere, tolke og forklare resultaterne at rapportere og formidle resultaterne i en rapport og ved en fremlæggelse (forelæsning). VIA Engineering har som yderligere målsætning, at uddannelsens dimittender skal være i stand til at arbejde selvstændigt og udvikle færdigheder inden for områderne Byggeri og Anlæg samt Miljø og Ressourcer. Modenhedsniveauer Niveau 1: studieår: Introduktionsfasen Styret undervisning med konfrontationsundervisning i 12 uger, konsulenttilbud i enkelte fag samt enkelte temakurser. Niveau 2: studieår: Fordybelsesfasen Undervisning i 12 uger samt enkelte temakurser. Niveau 3: 2.-3½. studieår: Specialiseringsfasen Undervisning med ca. 50 % konfrontation i 12 uger og resten med vejleder/igangsætter. Undervisningen kan være meget individuel. Dimittenderne forventes endvidere at være i stand til at udføre ledelses- og koordineringsfunktioner. Målet for uddannelsen er endvidere, at de studerende erhverver sig forudsætninger for videreuddannelse, herunder masteruddannelse og særlige kandidatuddannelser. 5/53

6 4 Generelt om uddannelsen Der er optag af nye studerende hvert halve år i august og i februar. Uddannelsen er normeret til 7 semestre (3½ år) og består af følgende dele, der beskrives nærmere i kapitel 5: En grundlæggende ingeniørdel (grunddel), der omfatter semester samt en del af 4. semester En specialedel, der starter på 4. semester og derudover omfatter 6. og 7. semester ½ års integreret praktik (Ingeniørpraktik), som er placeret på 5. semester. Studerende med en byggeteknisk erhvervsuddannelse kan fritages for den integrerede praktik, se afsnit og kapitel 9. Uddannelsen er opbygget af et antal kurser, der hver for sig har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme. Kursustyperne er nærmere beskrevet i afsnit 4.2. I studiet vil der blive inddraget resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Fra 4. semester undervises på engelsk, idet alle studerende på Bygningsingeniøruddannelsen og den tilsvarende engelsksprogede Civil Engineering samlæses. 4.1 Kursustilmelding Hvert semester afholdes informationsmøde angående kursusvalg på 4., 6. og 7. semester. Umiddelbart herefter skal de studerende foretage tilmelding via selvbetjening. Dette gælder også tilmelding til 2., 3. og 5. semester. Som udgangspunkt er tilmeldingerne bindende. I følgende tilfælde kan der foretages omvalg: Hvis et forudsætningskursus ikke bestås eller godkendes ved eksamen. Se bilag 1 og kontakt studievejleder. Hvis et valgkursus ikke har fået nok tilmeldinger og derfor må aflyses. Hvis skemalægningen umuliggør deltagelse på et kursus. Skemaet bør tjekkes hurtigst muligt omkring semesterstart. Et kursus, der ikke er bestået/godkendt ved eksamen, skal som udgangspunkt følges i det kommende semester. Der skal derfor også foretages tilmelding til dette kursus. 4.2 Kursustyper Et kursus kan have et omfang fra 1 til 30 ects. Uddannelsen er normeret til at omfatte 60 ects pr. år. En fuldført uddannelse har derfor et omfang af 210 ects. Pointtildelingen svarer til ECTS-systemets pointtildeling (Se bilag 1). ECTS er et fælles europæisk pointsystem, som angiver arbejdsbyrden og det tidsmæssige omfang af et studieelement men ikke elementets sværhedsgrad. 1 ECTS svarer til en arbejdsindsats på 27,5 timer. Et studieår á 60 ECTS svarer således til timers arbejde for den studerende. 6/53

7 Kurserne kan kategoriseres indenfor følgende hovedgrupper, der beskrives nærmere i de følgende afsnit: Obligatoriske kurser Obligatoriske specialekurser Obligatoriske valgkurser Øvrige valgkurser Temakurser Værkstedspraktik Integreret praktik (ingeniørpraktik) Semesterprojekter på semester Tværfagligt projekt på 6. semester Bachelorprojekt på 7. semester. For hvert kursus er der udarbejdet en beskrivelse, der oplyser om kursets formål og delmål faglige emner på kurset læremidler og aktiviteter forudsætninger for at følge kurset evalueringsform. Specielt om forudsætninger Hvis det er oplyst i kursusbeskrivelsen, at et kursus er en forudsætning, betyder det, at kurset skal være bestået efter reglerne i studieordningen, før det efterfølgende kursus kan følges. Hvis forudsætningen er, at et kursus skal være fulgt, betyder det, at den studerende skal have været tilmeldt kurset og deltaget i eksamen eller godkendelsesprocedure min. én gang. Det er muligt at søge dispensation til at følge et kursus, selvom forudsætningerne ikke er opfyldt. Se endvidere afsnit 10. Generelt gælder dog, at der ikke gives dispensation, hvis en studerende mangler at bestå kurser på 2 semestre Obligatoriske kurser Alle kurser på semester er obligatoriske kurser. Kurserne er fælles for alle studerende på Bygningsingeniøruddannelsen. Det samme gælder kurset BPS BS1, Byggeriets Planlægning og Styring på 6./7. semester. De obligatoriske kurser afsluttes med en godkendelse eller en eksamen, hvilket vil fremgå af oversigterne i Kapitel 5. Kurserne kan indgå i semesterprojektet. Tværfagligt projekt (TFP) på 6. semester samt bachelorprojekt (PRO) på 7. semester er også obligatoriske Obligatoriske specialekurser I 4. semester sker der en opsplitning af de studerende i følgende retninger: Civil Works Building Structural Design Energy Design. Denne opdeling fortsættes på 6. og 7. semesters specialeretninger: Civil Works Structural Design Energy Design 7/53

8 En af betingelserne, for at opnå en specialebetegnelse, er, at de obligatoriske specialekurser på 4., 6. og 7. semester er bestået, jfr. afsnit Obligatoriske valgkurser På hver specialeretning kan der vælges blandt et antal obligatoriske valgkurser. Af oversigterne i afsnit 5.2 fremgår det, hvor mange ECTS-point der skal bestås i denne kategori af kurser for at opnå specialebetegnelsen Valgkurser På 6. og 7. semester kan der endvidere vælges frit blandt skal de øvrige valgkurser. Af oversigterne i afsnit 5.2 fremgår det, hvilke valgkurser der anbefales på den enkelte specialisering. Der kan dog vælges frit blandt valgkurser på alle specialeretninger. Ønsker en studerende at følge et valgkursus på en anden ingeniørretning, skal dette godkendes af uddannelseslederen på Bygningsingeniøruddannelsen, idet det skal påses, at det valgte kursus udgør et stigende fagligt niveau og har relevans for den studerendes studieforløb Temakurser På grunddelen er der på de 3 første semestre indlagt et mindre antal temakurser. Formålet med disse temakurser er at styrke den studerendes færdigheder i udførelse af projektarbejder og dokumentation af disse gennem introduktion af diverse hjælpeværktøjer. Første del af kurserne indeholder studieteknik samt projektmetodiske emner. Den studerende introduceres her for den projektorienterede studieform og opnår færdigheder med hensyn til formulering af projekter og disses output. Ligeledes trænes færdigheder i litteratursøgning samt indhentning af øvrigt kildemateriale. Specielt dyrkes projektets faseforløb fra idé til realisering med henblik på at lette projektbeskrivelse og -afgrænsning. Der introduceres værktøjer til planlægning af projektforløbet. Temakurserne introducerer endvidere det videnskabsteoretiske begreb for den studerende. Ved denne inddragelse styrkes den studerendes evner med hensyn til valg af videnskabelig metode i projektarbejderne, evnen til kritisk holdning til baggrundsdata og øvrigt kildemateriale, samt perspektivering af projektets løsninger. Her vil ligeledes begreber som etik, validitet og reliabilitet defineres. Ligeledes trænes den studerendes evne til udformning af projektarbejdets synopse og derved styrke de kommunikative evner i forhold til rekvirent eller modtagergruppe. Som en naturlig fortsættelse af den videnskabsteoretiske validering af kildedata introduceres den studerende ligeledes gennem temakurserne for begrebet kvalitetssikring, der indgår som et naturligt element i ethvert projektarbejde. Forståelse af begrebet kvalitet som en målbar størrelse øves ved gennemgang af værktøjer til gransknings- og kontrolforanstaltninger i forbindelse med projektarbejder. Temakurserne er indlagt i studiet med planlagt teoretisk progression, der samtidig afspejler stigende progression i kvalitetskravene til projektarbejderne gennem semestrene. Se endvidere oversigterne i afsnit /53

9 4.2.6 Værkstedspraktik Studerende, der efter individuel vurdering ikke har de nødvendige praktiske forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, skal deltage i praktiske aktiviteter på semester, hvor der gennemføres en række opgaver, der giver indsigt i den praktiske udførelse af bygge- og anlægsarbejde. Aktiviteterne gennemføres på eksterne værksteder, VIAs egne værksteder og laboratorier og som feltarbejde med praktiske øvelser og undersøgelser. Endvidere indgår en lang række besøg på byggepladser og hos byggevare-producenter. Værkstedspraktikken er obligatorisk og fremmøde, rapportering og aktiv deltagelse er grundlag for godkendelse. For yderligere beskrivelse af værkstedspraktikken se bilag Ingeniørpraktik Ingeniørpraktikken omfatter 1 semester á 30 ECTS-point (min. 20 uger). Den er placeret på 5. semester og afvikles i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller i udlandet. Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Det faglige indhold udformes som ingeniørassistentarbejde på basis af de 4 første semestres indlærte viden. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før ingeniørpraktikken kan påbegyndes: Alle kurser på semester skal være bestået/godkendt. Kurserne på 4. semester skal være fulgt. Studieprojektet på 4. semester skal være bestået. 5 ugers værkstedspraktik skal være bestået. Studerende med byggeteknisk relevant uddannelse eller erhvervsuddannelse inden for det byggetekniske uddannelsesområde kan vælge at blive fritaget for ingeniørpraktik. Nærmere regler herom fremgår af meriteringsbestemmelserne i kapitel Semesterprojekt Semesterprojektet på hhv semester opfattes som en central enhed på det enkelte semester. Omfanget varierer ganske lidt, afhængig af hvor mange kurser, der indgår i semesterprojektet: 1. semesters projekt omfatter i alt 6 ECTS-point. For indhold og opbygning henvises til afsnit semesters projekt omfatter i alt 7 ECTS-point. For indhold og opbygning henvises til afsnit semesters projekt omfatter i alt 6 ECTS-point. For indhold og opbygning henvises til afsnit semesters projekt omfatter i alt 8 ECTS-point. For indhold og opbygning henvises til afsnit De studerende arbejder i grupper á 2 4 personer og eksamineres i projektet ved en mundtlig gruppeprøve med individuel bedømmelse Tværfagligt projekt På 6. semester udfører de studerende et tværfagligt projekt (TFP) á 10 ECTS-point. De studerende skal arbejde i grupper á min. 3 personer og vælger selv emnet for deres projekt. De studerende eksamineres i projektet ved en mundtlig gruppeprøve med individuel bedømmelse. 9/53

10 Bachelorprojekt På 7. semester udføres et bachelorprojekt (PRO BP1), der tidsmæssigt har et omfang af mere end ½ semester og giver min. 18 ECTS-point. Bachelorprojektet omfatter en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne. Bachelorprojektet skal desuden afspejle den studerendes evne til at udtrykke sig fagligt og struktureret indenfor sit fag. Betingelserne for at begynde på bachelorprojektet er, at den studerende har bestået semesters kurser (eller kurser af et omfang på i alt 180 point, inkl. ingeniørpraktikken med 30 point). Bachelorprojektet udarbejdes i grupper á min. 2 personer. Det kan dog i ekstraordinære tilfælde tillades, at en studerende arbejder alene. (se studienet). De studerende eksamineres i projektet ved en mundtlig prøve/gruppeprøve med individuel bedømmelse. 5 Uddannelsens indhold og opbygning 5.1 Den grundlæggende ingeniørdel Den grundlæggende ingeniørdel (grunddelen) omfatter uddannelsens første 4 semestre og indeholder kurser, der tilsammen har et omfang af 30 point pr. semester svarende til i alt 120 point semester består alene af obligatoriske kurser og projekter. 4. semester består ligeledes af obligatoriske kurser og semesterprojekt indenfor den retning, den studerende har valgt. Det faglige indhold i grunddelen er i stikord vist i oversigterne senere i dette afsnit. Udover de fagspecifikke kurser indgår der desuden en række temakurser på semester, beskrevet i afsnit De studerende skal bl.a. indøve præsentationsteknikker i såvel skreven tekst som tale. De studerendes stave- og formuleringsevne vil indgå i bedømmelsen af semesterprojekterne men også på specialedelen ved bedømmelse af de tværfaglige projekter og bachelorprojektet. En dårlig stave- og formuleringsevne medfører således, at karakteren påvirkes i negativ retning. VIA kan dispensere fra ovennævnte krav for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse semester Det overordnede tema for 1. semester er Husbygning mindre industribyggeri. Der gennemføres et projektarbejde, hvor der fokuseres på design, projektering og udførelse af udvalgte konstruktioner og installationer i et større byggeri i beton, træ og stål. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret. 10/53

11 Semestrets læringsmål Viden: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende have: opnået forståelse af de almindelige regler for projektering opnået rutine i opbygning af projektmateriale på et niveau til og med forprojekt Færdigheder: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have viden om de mest gængse konstruktionsprincipper, valg af materialer, bygningens stabilitet samt indretning jævnfør bygningsreglementet kunne beregne og projektere varmeinstallationer og afløbsanlæg inde på grunden Gennem udførelse af projektet skal endvidere gruppe-samarbejde, rapportskrivning og præsentationsteknik indøves. I kurset indgår IT som pædagogisk metode. Målet er, at IT skal understøtte de studerendes læreprocesser og deres forståelse af de ingeniørfaglige muligheder, der fx ligger i anvendelsen af modellering, simulering m.m. Kompetencer: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have indsigt i metoder og analyseværktøjer for udførelse og planlægning af et mindre industribyggeri herunder projektering af varme- og afløbsanlæg have viden om regler for projektering i forbindelse med mindre industribyggerier Semestrets indhold og form Generelt Det overordnede tema for semesteret er Husbygning mindre industribyggeri. Projektarbejdet vil omhandle dette tema og det er om dette tema, den fagorienterede undervisning er orienteret. Der skal i projektet udarbejdes projektmateriale til et industribyggeri. Industribyggeriet skal anvendes til et campingcenter, der skal rumme en kombineret udstillingshal og klargøringsværksted, samt en separat administrationsbygning med et kælderareal til arkiv, lager og teknik. Grunden skal desuden disponeres for den trafik med autotransporter, samt nødvendig plads for parkering af vogne til klargøring og salg, og i et passende omfang kunders biler. Der skal afholdes møder med bygherre, hvor der kan forekomme ønsker om projektændringer undervejs, og der skal udarbejdes en tidsplan med bemanding. Hovedtegninger skal udføres i 3D bygningsmodel i Revit. Hallen skal opføres med bærende konstruktioner i stålrammer. Der skal udføres beregninger for bestemmelse af belastninger samt udføres overslagsmæssig dimensionering af udvalgte konstruktioner ved hjælp af totalopslag. Der skal desuden foretages beregninger af U-værdier, transmissionstab for klimaskærmen samt udføres varmetabsberegninger mv. Projektet omfatter desuden afløbsinstallationer i jord for bygningerne med tilhørende udenomsarealer. Der skal projekteres spildevands-, regnvands- og eventuelt drænledninger. Gennem udførelse af projektet skal discipliner som gruppe-samarbejde, rapportskrivning og præsentationsteknik indøves Den enkeltfaglige undervisning Generelt Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg er fordelt over de første 12 uger af semesteret. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 2. 11/53

12 Semesterplan 1. semester: SCI BS1 SCI BS2 BIM BS1 HUS BS1 BÆR BS1 BEN BS1 HYG BS1 godkendelse 2 ECTS skr. eksamen 4 ECTS godkendelse 3 ECTS godkendelse 4 ECTS skr. eksamen 5 ECTS mdtl. eks. 4 ECTS godkendelse 2 ECTS SPR BP1 Semesterprojekt 6 ECTS HUSBYGNING mindre industribyggeri Temakurser: Litteratursøgning, søgemetoder og videndatabaser. Videnskabsteori for ingeniører samt projektets output. SCI 1 Partikeldynamik SCI 2 Matematisk analyse BIM 1 Building Information Model HUS 1 Husbygning BÆR 1 Statisk analyse og lastbestemmelse BEN 1 Bygningsfysik HYG 1 Afløbsinstallationer i jord SPR 1 Semesterprojekt Fysiske størrelser & enheder Referencesystemer Partikel kinematik Partikel kinetik Kørselsdynamik Lab: Demonstrationer IT: MathCad K Grænseovergange Differentiation Trigonometriske funktioner Eksponentialfunktioner Integration Vektorer i rummet Vektorfunktioner IT: MathCad K Nyeste IKTprogrammer til skitsering og modellering af 3D modeller af bygninger og konstruktioner. Udtræk af data fra 3D modellen til videre bearbejdning, og analyser i tilknyttede programmer Anvendelse af forekommende perifert udstyr som printer, plotter, netfaciliteter m.v. Infrastruktur Planlægning Myndigheder Materialer Konstruktioner Projektmetodik Almen teknisk fælleseje Rumlig stabilitet i småhuse og mindre konstruktioner Kraftdisponering Påvirkninger på bygninger og konstruktioner Last og sikkerhedsnormerne (EUC0 & EUC1) Grundlæggende statik Plane kraftsystemer Sammensatte konstruktioner Snitkræfter i gitterkonstruktioner, bjælker og rammer Overslagsmæssig dimensionering IT: Analyseprogrammer til mindre konstruktioner K Beregning af U- værdier Beregning af transmissionstab Beregning af ventilationstab ved naturlig ventilation Dimensionering af radiatorer og strålevarme Omregning af varmetab til årligt energiforbrug Information om BRkrav til nybyggeri ( 7) Fugtberegning i konstruktioner IT: Excel Rockwool Energy U- værdiberegner K Regnvandssystem Spildevandssystem Fællessystemet Brønde, bygværker og ledninger Afløbstegninger Projekt med husbygningsindhold, der omfatter et mindre industriprojekt, med planlægning, overslagsberegninger, optegning og præsentation med tidssvarende virkemidler. Vægtning: HUS 1 + BÆR 1: 55-65% INS 1 + HYG 1: 35-45% Gældende fra Februar 2014 /rev

13 Temakurser i semesterprojekt 1. semester: Semesterprojekt 6 ECTS HUSBYGNING mindre industribyggeri Temakurser: Litteratursøgning, søgemetoder og videndatabaser. Videnskabsteori for ingeniører samt projektets output. Tema 1.1: Litteratursøgning, søgemetoder og videndatabaser h Tema 1.2: Videnskabsteori for ingeniører Grundlæggende videnskabsteori Hvad er videnskabsteori? Den videnskabelige proces Videnskabsteori og metode i ingeniørvidenskab Rapportskrivning Referencesystem Kildekritik Tema 1.5: Projektets output Projektdokumentationens disposition Tegningsforståelse Fælles tegningsprincipper (tegningsniveauer og numre) Underviser: Biblioteket Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse Omfang: 2 lektioner á 45min. Underviser: Regner Bæk Hessellund samt gæsteforelæser Evaluering: Godkendt/ikke godkendt ud fra flg. kriterier: Aktivt arbejde på klassen Præsentation af case, hvor der demonstreres forståelse af emnet Omfang: 10 lektioner á 45min. Underviser: Karsten Völcker Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse Omfang: 2 lektioner á 45min. Gældende fra August 2013 /rev

14 semester Det overordnede tema for 2. semester er Byudvikling infrastrukturel planlægning. Der gennemføres et projektarbejde, hvor der skal udføres en planlægning af en infrastrukturel projektopgave herunder en byggemodning. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. De enkelte projektgrupper bearbejder og udfærdiger selv deres projektformulering, men der er i projekterne visse mindstekrav med hensyn til omfang og bearbejdning af de faglige elementer, der indgår i semesteret. Disse mindstekrav fremgår af oversigten på næste side. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret Semestrets læringsmål Viden Ved udgangen af 2. semester skal den studerende have: opnået forståelse for planlægning og projektering af infrastrukturelle anlæg opnået rutine i gennemførelse af projekter på dette sektorområde. Færdigheder Ved udgangen af 2. semester skal den studerende have: færdighed i at anvende indlært viden til løsning af praktiske infrastrukturelle projektarbejder evne til at omsætte resultater af laboratoriearbejder til praktisk projektmæssig anvendelse evne til at planlægge og gennemføre praktiske projektarbejder færdighed i at formidle projektresultater til rekvirenten Kompetencer Ved udgangen af 2. semester skal den studerende: anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af infrastrukturelle projekter med dertilhørende løsninger i samarbejde med andre gennemføre projektering af infrastrukturelle projekter i relation til semestrets tema Semestrets indhold og form Generelt Det overordnede tema for semester er Byudvikling - infrastrukturel planlægning. Projektarbejdet vil omhandle dette tema og det er om dette tema, den fagorienterede undervisning er orienteret. Gennem udførelse af et projekt, der omfatter infrastrukturel planlægning af et nyt udstykningsområde beliggende i forbindelse med et eksisterende bysamfund, skal den studerende opøve færdigheder i planlægning, problemformulering, projektbeskrivelse, dataindsamling og behandling samt projektering af denne type anlæg. I forbindelse med projektarbejdet gennemføres såvel obligatoriske- som frie temakurser, der støtter projektarbejdet. Gennem udførelse af projektets temadel gennemføres laboratoriearbejder inden for materialelære- og vejbygningsområdet, der styrker den studerendes analytiske færdigheder. 14/53

15 Den enkeltfaglige undervisning Generelt Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg er fordelt over de første 12 uger af semesteret. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 3 15/53

16 Semesterplan 2. semester: SCI BS3 SCI BS4 SCI BS6 GEO BS1 ANL BS1 VEJ BS1 BÆR BS2 MTL BS1 godkendelse 3 ECTS skr. eksamen 4 ECTS godkendelse 2 ECTS godkendelse 3 ECTS godkendelse 2 ECTS mdtl. eks. 4 ECTS godkendelse 3 ECTS godkendelse 2 ECTS SPR 2 Semesterprojekt 7 ECTS BYUDVIKLING infrastrukturel planlægning Temakurser: Projektmetodologi for ingeniører, AutoCAD samt Gruppedannelse og projekt. SCI 3 Geometri og lineær algebra SCI 4 Styrkelære og deformationsberegning SCI 6 Rørhydraulik GEO 1 Ingeniør Geologi ANL 1 Anlægsteknik Planlægning VEJ 1 Vejbygning i byområder BÆR 2 Beregning af bærende konstruktioner MTL 1 Materialelære SPR 2 Semesterprojekt Anvendelse af integration: areal moment areal inertimoment, polær inertimoment Polære koordinater Matricer og matrixalgebra: Specielle matricer Determinanter og Cramers sætning Komplekse tal Lineære ligningssystemer Oplæg til sædvanlige differentialligninger 1. og 2. orden Dimensionering og spændingsbestemmelse af bjælker i træ og stål Tværsnitskonstanter Spændinger: Rent træk ren bøjning, bøjning med normalkraft, forskydning skæv bøjning Torsion Udbøjningskurvens differentialligning Deformationsberegning Eulersøjler Centralt belastede træ- og stålsøjler IT:Spændingsanalyse af bjælker Hydrodynamik Bevægelsesformer Kontinuitetsligning Bernouillis ligning Energiligning Rørhydraulik Ensformig strømning Energilinjer Colebrook og White s formel Potensformler Enkelttab Serie- og parallelforbundne rørsystemer Diverse bjergarter samt jordlag som resultat af geologiske processer Processer og materialer fra Øvre Kridt til og med Kvartæret Analyse af terrænforhold og boredata Brug af geologisk kort Systematik ved beskrivelse af jordprøver Tolkning af boredata Introduktion til grundvandsforhold Optegning af geologisk tværsnit Planlægning Værktøjer til planlægning Gannt-kort Proces-diagrammer Histogrammer Cyklogrammer Tidsplanlægning Fastlæggelse af aktivitetsvarigheder Aktivitetsplanlægning Ressourceplanlægning Projektbeskrivelse Elementer i projektbeskrivelsen Relation til ABR89 og ydelsesbeskrivelse Projekt-planlægning Planlægning Plan- og vejlovgivning Geometrisk udformning af veje og stier i byområder Dimensionering af mindre vejanlæg Krydsninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger Ledningsanlæg Arkitektonisk udformning Ubundne befæstigelseslag anvendt i vejbygning Kræfter i rummet Rumlig stabilitet i småhuse og mindre konstruktioner Laster på bygninger og konstruktioner (DS409 og DS410) Styrke- og deformationsberegninger af rette elementer af træ og stål Design og beregning af vindafstivende konstruktioner IT: Styrke og stivhedsanalyse Stofstruktur Porøsitet og densitet Styrke og stivhed Træ struktur fugtmekanik holdbarhed Metaller struktur korrosion jern stål Laboratorieøvelser Infrastrukturel planlægning af et nyt udstykningsomr åde beliggende i forbindelse med eksisterende bysamfund Vægtning: BÆR 2 + MTL 1: 25-40% VEJ1+ANL1+ GEO1: 60-75% IT: MathCad K K K K K K Gældende fra August 2013 /rev

17 Temakurser i semesterprojekt 2. semester: Semesterprojekt 7 ECTS BYUDVIKLING infrastrukturel planlægning Temakurser: Projektmetodologi for ingeniører, AutoCAD samt Gruppedannelse og projekt. Topic 2.1: Projekt metodologi for ingeniører Tema 2.5: AutoCAD Tema 2.7: Gruppedannelse og projekt Opfriskning af 1. semesters læring Intro til problemformulering Projektbeskrivelse og synopse Projektmetodik Studieteknik Opgave: Udarbejde projektbeskrivelse på eget projekt Grundlæggende Autocad. Opstart og lagadministration. Linjer og buer. Tekst og dimensioner. Tilpasninger og offset. Plot og kort-behandling. Tegning af normaltværsnit og detaljer. Tegning af vejens stationeringslinje/ polylinje. Opsætning og plotning. Grupperegler/ kontrakt Personprofiler Arbejdsrelationer og tider Professionel sprogbrug og omgangstone Underviser: Regner Bæk Hessellund Semesterteamet Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse. Indgår i øvrigt i projekteksamen på lige fod med øvrige fagligheder. Omfang: 3 x 4 lektioner á 45min. Samlæses med Civil Engineering. Underviser: Katrine Steenbach Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse. Indgår i øvrigt i projekteksamen på lige fod med øvrige fagligheder. Omfang: 2 x 2 lektioner á 45 min + selvstudie. Underviser: Gitte Normann Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse. Omfang: 4 lektioner á 45 min. Gældende fra august 2013 /rev

18 semester Det overordnede tema for 3. semester er Konstruktion større husbyggeri. Der gennemføres et projektarbejde, hvor der fokuseres på design, projektering og udførelse af udvalgte konstruktioner og installationer i et større byggeri i beton, træ og stål. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret Semestrets læringsmål Viden Ved udgangen af 3. semester skal den studerende have: opnået forståelse for planlægning og projektering af et større husbyggeri opnået rutine i gennemførelse af byggeprojekter Færdigheder Ved udgangen af 3. semester skal den studerende: kunne analysere beregningsmetoders forudsætninger, begrænsninger og brug ved projektering af byggeprojekter kunne analysere samspillet mellem projektering og udførelse af delelementer i et byggeprojekt have opnået generel forståelse af byggeprocessens planlægning og økonomi have forståelse af tekniske, økonomiske og organisatoriske aspekter i udførelsesfasen have opnået evne til at analysere en konstruktion med henblik på opstilling af alternative udformninger have opnået evne til at beregne og projektere konstruktioner i stål, træ, beton samt geoteknik kunne udføre analyse af bygningens energibehov samt udføre en komplet energiramme for bygningen kunne overslagsdimensionere ventilation have forståelse af IT-værktøjers anvendelse ved projektering, modellering og udførelse. Kompetencer Ved udgangen af 3. semester skal den studerende: kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre planlægning og projektering af et større husbyggeri have indsigt i gennemførelse af byggeprojekter og have opnået en vis rutine i dette Semestrets indhold og form Generelt Det overordnede tema for semesteret er Konstruktion større husbyggeri. Projektarbejdet vil omhandle dette tema og det er om dette tema, den fagorienterede undervisning er orienteret. Som baggrund for temaet indlægges på internt net studienet tegninger af et erhvervsbyggeri. Det er et dispositionsforslag til et byggeri. Placeringen er ikke lokaliseret, men hvis det har betydning for opgavens løsning, finder de enkelte projektgrupper en egnet grund. Det er tilladt for den enkelte gruppe at udføre alternativer til dette projekt. Ligeledes er det tilladt, at gruppen selv finder et projekt, hvis det kan godkendes af vejlederne. 18/53

19 Den enkeltfaglige undervisning Generelt: Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg er fordelt over de første 12 uger af semesteret. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 4. 19/53

20 Semesterplan 3. semester: BET BS1 GEO BS2 BÆR BS3 BEN BS2 ANL BS2 INO BS1 godkendelse 4 ECTS mdtl. eks. 4 ECTS skr. eksamen 4 ECTS mdtl. eks. 3 ECTS godkendelse 4 ECTS godkendelse 5 ECTS SPR 3 Semesterprojekt 6 ECTS KONSTRUKTION større husbyggeri Temakurser: Kvalitetssikring i byggeriet samt præsentationsteknik. BET 1 Materialelære og betonkonstruktioner GEO 2 Grundlæggende geoteknik - direkte fundering, pælefundering BÆR 3 Bærende konstruktioners stabilitet og samling BEN 2 Analyse af energibehov ANL 2 Anlægsteknik og økonomi INO 1 Innovation SPR 3 Semesterprojekt Betonmaterialer Holdbarhed Proportionering Prøvning Kontrol af betons styrke og sikkerhedsniveau Bøjning og forskydning i betonbjælker Enkle vederlag Bjælkeforsøg i betonlaboratoriet K Jord og grundvands fysiske egenskaber Spændinger i jord Hydrostatik Jordlegemers ligevægt under påvirkning af vandtryk Jordens styrkeegenskaber Direkte fundering og pælefundering Negativ overflademodstand Statisk bestemte pæleværker Jordtryk på kældervægge Fundamentsplan Rumlig stabilitet Kapacitet af ståltværsnit Momentpåvirkede trykstænger stål/træ Samlinger i stål/træ Stabiliserende skiver i træ Energiramme beregning Integreret energi design IED Lavenergikrav i BR 2015 og 2020 Passiv solvarme Bygningers lufttæthed Skitseprojektering af ventilation Energibehov i eksisterende byggeri Bæredygtig energiforsyning Energiplanlægning og -strategi Software: BE10 QGIS Beton Forskalling Armering Kraner og krananvendelse Regnskabsanalyse Nøgletal Omkostningsanalyse Investeringskalkuler Budgettering Kalkulationer Kreative, innovative og entreprenante processer, der fører til tværprofessionelle løsninger på konkrete velfærdsudfordringer. Design, projektering og udførelse af udvalgte konstruktioner, fundamenter og installationer i et større byggeri i beton, træ og stål. Vægtning: BET 1 + BÆR 3: % BEN 2 : 16-23% ANL 2: 16-23% GEO 2: 16-23% Gældende fra februar 2015 /rev

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten

Læs mere

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Gyldighedsperiode... 2 Adgangskrav... 2 Studiestartsprøve... 3 Formål med uddannelsen... 3

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny uddannelse Ny uddannelse 14/003427 Juni 2014 Publikationen

Læs mere

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01. Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 HOVEDOMRÅDER Bygningskonstruktioner, Bygningsdesign og energi, Indeklima og sunde bygninger By og land, trafik og veje, Broer,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2013 Nr. 1. gældende fra august Indholdsfortegnelse

Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2013 Nr. 1. gældende fra august Indholdsfortegnelse Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2013 Nr. 1. gældende fra august 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Gyldighedsperiode... 2 Adgangskrav... 2 Studiestartsprøve... 2 Formål

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Find vejen frem VIA University College. Studieordning. VIA Forsyningsingeniør

Find vejen frem VIA University College. Studieordning. VIA Forsyningsingeniør Find vejen frem VIA University College Studieordning VIA Forsyningsingeniør INDHOLD 1 Grundlag og ikrafttræden 4 2 Adgangskrav 4 3 Målet for uddannelsen 5 4 Generelt om uddannelsen 6 4.1 Kursustilmelding

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Guide til HA meritforløb

Guide til HA meritforløb HA-studiet Guide til HA meritforløb (Markedsføringsøkonomer) Gældende fra september 2014 Opdateret 1/7-2014 Meritaftale Ifølge meritaftalen med erhvervsakademierne har I som markedsføringsøkonomer mulighed

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi i Byggeteknologi Studiestart E204 6 juni 204 Anbefalede studieforløb Der er udarbejdet fire forslag til studieforløb, som du kan bruge, når du skal vælge kurser. Ét studieforløb har bygningskonstruktioner

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi

Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi December 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel 2. Uddannelsens formål 2.1 Målet med Uddannelsen 3. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

KARAKTERER VIA ERHVERV Multiplatform Storytelling and Production Aarhus

KARAKTERER VIA ERHVERV Multiplatform Storytelling and Production Aarhus KARAKTERER VIA ERHVERV Multiplatform Storytelling and Production Aarhus Beståelsespr Talkarakterer ocent Midtvejsprøve 30 30 100% 0 Førsteårsprøve 30 30 100% 0 Andenårsprøve 0 Tredje år - Praktik/valgfrie

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17)

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17) Sundhedsteknologi Studieplan for retningen 1. semester 62420 Informations Teknologi 1 7.5 point 62421 Matematik 1 5 point 62422 Medicoteknik 1 5 point 62423 Semesterprojekt 1 Hjerte-lunge kredsløbet teori

Læs mere

Bliv opdateret VIA University College. Studieordning VIA Bygningsingeniør

Bliv opdateret VIA University College. Studieordning VIA Bygningsingeniør Bliv opdateret VIA University College Studieordning VIA Bygningsingeniør INDHOLD 1 Grundlag og ikrafttræden 4 2 Målet for uddannelsen 4 3 Generelt om uddannelsen 5 3.1 Kursustilmelding 6 3.2 Kursustyper

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Byggeri

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

Find vejen frem VIA University College. Studieordning. VIA Forsyningsingeniør

Find vejen frem VIA University College. Studieordning. VIA Forsyningsingeniør Find vejen frem VIA University College Studieordning VIA Forsyningsingeniør INDHOLD 1 Grundlag og ikrafttræden 4 2 Adgangskrav 4 3 Målet for uddannelsen 5 4 Generelt om uddannelsen 6 4.1 Kursustilmelding

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Specialer: Statik, Styrkelære, Stabilitet Træ- og Stålkonstruktioner Betonkonstruktioner Materialelære. Specialer:

Specialer: Statik, Styrkelære, Stabilitet Træ- og Stålkonstruktioner Betonkonstruktioner Materialelære. Specialer: Adrian Daniel McCreadie Adjunkt, Civilingeniør (B) Dir.tlf.: 8755 4275 Undervisere ved Bygningsingeniøruddannelsen VIA University College, Campus Horsens. (alfabetisk ordnet efter fornavn) Bærende Konstruktioner,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Stadionet, musikhuset, vindmøllerne, gågaden og motorvejen

Stadionet, musikhuset, vindmøllerne, gågaden og motorvejen Esbjerg School of Engineering and Science Byggeri og Anlæg 3-årig bacheloruddannelse 2-årig kandidatuddannelse (cand.polyt.) Civilingeniør med speciale i Bygge- og Anlægskonstruktion 3½-årig diplomingeniøruddannelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOTEKNOLOGI bioteknologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i bioteknologi. Her

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015 STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Guide til HA meritforløb

Guide til HA meritforløb HA-studiet Guide til HA merit (Finansøkonomer) Gældende fra september 2014 Opdateret 1/7-2014 Meritaftale Ifølge meritaftalen med erhvervsakademierne har I som finansøkonomer mulighed for at starte på

Læs mere

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016. Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIUM Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HTX Byggeri og energi A, (280 timer) Kim Ulrich og Svend Hansen 15hx3bbyg Oversigt

Læs mere