Bliv opdateret VIA University College. Studieordning VIA Bygningsingeniør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bliv opdateret VIA University College. Studieordning VIA Bygningsingeniør"

Transkript

1 Bliv opdateret VIA University College Studieordning VIA Bygningsingeniør

2 INDHOLD 1 Grundlag og ikrafttræden 4 2 Adgangskrav 4 3 Målet for uddannelsen 5 4 Generelt om uddannelsen Kursustilmelding Kursustyper Obligatoriske kurser Obligatoriske specialekurser Obligatoriske valgkurser Valgkurser Temakurser Værkstedspraktik Ingeniørpraktik Semesterprojekt Tværfagligt projekt Bachelorprojekt 10 5 Uddannelsens indhold og opbygning Den grundlæggende ingeniørdel semester semester semester semester Specialedel Læringsmål Structural Design Læringsmål Civil Works Læringsmål Energy Design 34 6 Eksamensforhold, prøveformer og bedømmelse Eksamensforhold Tilmelding til eksamen Afmelding af eksamen Forlænget prøvetid 36 2/53

3 6.1.4 Sygdom Afvikling af eksamen Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under eksamen Klager i forhold til eksamen Prøveformer Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Projekteksamener Godkendelse Eksterne og interne prøver Bedømmelse og beståelseskrav Syge- og reeksamen samt genlæsning 47 7 Tidsfrister samt andre vilkår og betingelser Tidsfrister Studiestartsprøven årsprøven Forudsætninger i studieforløbet 49 8 Udskrivning og genindskrivning 50 9 Meriteringsbestemmelser Dispensationsmuligheder Orlovsbestemmelser Titel og udstedelse af diplom Titel Diplom Videreuddannelse 53 3/53

4 Dato: august 2015 Diplomingeniør, Byggeri og Anlæg 1 Grundlag og ikrafttræden Nærværende studieordning har virkning fra den 1. august 2015 for studerende, der er optaget på VIA Bygningsingeniør ved sommeroptaget Studieordningen afløser endvidere alle tidligere studieordninger gældende for studerende, der pr. august 2015 ikke har færdiggjort studiet. Studieordningen er udarbejdet i henhold til følgende bekendtgørelser: Nr. 527 af om diplomingeniøruddannelsen Nr af om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser dog alene 18 Nr. 248 af om adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Nr af om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser Nr. 114 af om karakterskala og anden bedømmelse. Derudover henvises til uddannelsens kursusbeskrivelser, materiale på studienet som fx retningslinjer vedr. projektarbejde samt Studieadministrationens regler og vejleding om eksamen, eksamenssnyd og klager ift. eksamen. 2 Adgangskrav Adgangsgivende eksamen til Diplomingeniøruddannelsen Bygningsingeniør er en gymnasial uddannelse, f.eks. STX, HTX, HF, Adgangskursus til Ingeniøruddannelser eller tilsvarende. I den adgangsgivende eksamen skal følgende fag være bestået med et gennemsnit på minimum 02 efter 7-trins-skalaen (uden oprunding): Matematik på A-niveau, Fysik på B-niveau eller Geovidenskab på A-niveau samt Kemi på C-niveau eller Bioteknologi på A-niveau. Anden uddannelse, der har givet samme kompetencer, kan eventuelt erstatte kravet. Ved udenlandske eksamener foretages en konkret vurdering og om muligt en omregning af karakterer. 4/53

5 3 Målet for uddannelsen Diplomingeniøruddannelsen Bygningsingeniør ved VIA University College, VIA Engineering er en afrundet uddannelse og har ifølge bekendtgørelsen til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Målet for uddannelsen er, at dimittenderne har opnået kompetence i at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng samt er i stand til at anvende videnskabelig metode. Endvidere skal de være i stand til at anvende resultater af national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Den videnskabelige metode indøves gennem studieprojekter og bachelorprojektet. Den studerende skal være i stand til: at beskrive en undersøgelses emne induktivt at opstille en hypotese ud fra iagttagelser (data, empiri) deduktivt at udlede konsekvenser af hypotesen at vælge metode at kontrollere eksterne variabler (dvs. om resultaterne stammer fra den undersøgte variabel og ikke andre) at indhente relevante data at analysere, tolke og forklare resultaterne at rapportere og formidle resultaterne i en rapport og ved en fremlæggelse (forelæsning). VIA Engineering har som yderligere målsætning, at uddannelsens dimittender skal være i stand til at arbejde selvstændigt og udvikle færdigheder inden for områderne Byggeri og Anlæg samt Miljø og Ressourcer. Modenhedsniveauer Niveau 1: studieår: Introduktionsfasen Styret undervisning med konfrontationsundervisning i 12 uger, konsulenttilbud i enkelte fag samt enkelte temakurser. Niveau 2: studieår: Fordybelsesfasen Undervisning i 12 uger samt enkelte temakurser. Niveau 3: 2.-3½. studieår: Specialiseringsfasen Undervisning med ca. 50 % konfrontation i 12 uger og resten med vejleder/igangsætter. Undervisningen kan være meget individuel. Dimittenderne forventes endvidere at være i stand til at udføre ledelses- og koordineringsfunktioner. Målet for uddannelsen er endvidere, at de studerende erhverver sig forudsætninger for videreuddannelse, herunder masteruddannelse og særlige kandidatuddannelser. 5/53

6 4 Generelt om uddannelsen Der er optag af nye studerende hvert halve år i august og i februar. Uddannelsen er normeret til 7 semestre (3½ år) og består af følgende dele, der beskrives nærmere i kapitel 5: En grundlæggende ingeniørdel (grunddel), der omfatter semester samt en del af 4. semester En specialedel, der starter på 4. semester og derudover omfatter 6. og 7. semester ½ års integreret praktik (Ingeniørpraktik), som er placeret på 5. semester. Studerende med en byggeteknisk erhvervsuddannelse kan fritages for den integrerede praktik, se afsnit og kapitel 9. Uddannelsen er opbygget af et antal kurser, der hver for sig har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme. Kursustyperne er nærmere beskrevet i afsnit 4.2. I studiet vil der blive inddraget resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Fra 4. semester undervises på engelsk, idet alle studerende på Bygningsingeniøruddannelsen og den tilsvarende engelsksprogede Civil Engineering samlæses. 4.1 Kursustilmelding Hvert semester afholdes informationsmøde angående kursusvalg på 4., 6. og 7. semester. Umiddelbart herefter skal de studerende foretage tilmelding via selvbetjening. Dette gælder også tilmelding til 2., 3. og 5. semester. Som udgangspunkt er tilmeldingerne bindende. I følgende tilfælde kan der foretages omvalg: Hvis et forudsætningskursus ikke bestås eller godkendes ved eksamen. Se bilag 1 og kontakt studievejleder. Hvis et valgkursus ikke har fået nok tilmeldinger og derfor må aflyses. Hvis skemalægningen umuliggør deltagelse på et kursus. Skemaet bør tjekkes hurtigst muligt omkring semesterstart. Et kursus, der ikke er bestået/godkendt ved eksamen, skal som udgangspunkt følges i det kommende semester. Der skal derfor også foretages tilmelding til dette kursus. 4.2 Kursustyper Et kursus kan have et omfang fra 1 til 30 ects. Uddannelsen er normeret til at omfatte 60 ects pr. år. En fuldført uddannelse har derfor et omfang af 210 ects. Pointtildelingen svarer til ECTS-systemets pointtildeling (Se bilag 1). ECTS er et fælles europæisk pointsystem, som angiver arbejdsbyrden og det tidsmæssige omfang af et studieelement men ikke elementets sværhedsgrad. 1 ECTS svarer til en arbejdsindsats på 27,5 timer. Et studieår á 60 ECTS svarer således til timers arbejde for den studerende. 6/53

7 Kurserne kan kategoriseres indenfor følgende hovedgrupper, der beskrives nærmere i de følgende afsnit: Obligatoriske kurser Obligatoriske specialekurser Obligatoriske valgkurser Øvrige valgkurser Temakurser Værkstedspraktik Integreret praktik (ingeniørpraktik) Semesterprojekter på semester Tværfagligt projekt på 6. semester Bachelorprojekt på 7. semester. For hvert kursus er der udarbejdet en beskrivelse, der oplyser om kursets formål og delmål faglige emner på kurset læremidler og aktiviteter forudsætninger for at følge kurset evalueringsform. Specielt om forudsætninger Hvis det er oplyst i kursusbeskrivelsen, at et kursus er en forudsætning, betyder det, at kurset skal være bestået efter reglerne i studieordningen, før det efterfølgende kursus kan følges. Hvis forudsætningen er, at et kursus skal være fulgt, betyder det, at den studerende skal have været tilmeldt kurset og deltaget i eksamen eller godkendelsesprocedure min. én gang. Det er muligt at søge dispensation til at følge et kursus, selvom forudsætningerne ikke er opfyldt. Se endvidere afsnit 10. Generelt gælder dog, at der ikke gives dispensation, hvis en studerende mangler at bestå kurser på 2 semestre Obligatoriske kurser Alle kurser på semester er obligatoriske kurser. Kurserne er fælles for alle studerende på Bygningsingeniøruddannelsen. Det samme gælder kurset BPS BS1, Byggeriets Planlægning og Styring på 6./7. semester. De obligatoriske kurser afsluttes med en godkendelse eller en eksamen, hvilket vil fremgå af oversigterne i Kapitel 5. Kurserne kan indgå i semesterprojektet. Tværfagligt projekt (TFP) på 6. semester samt bachelorprojekt (PRO) på 7. semester er også obligatoriske Obligatoriske specialekurser I 4. semester sker der en opsplitning af de studerende i følgende retninger: Civil Works Building Structural Design Energy Design. Denne opdeling fortsættes på 6. og 7. semesters specialeretninger: Civil Works Structural Design Energy Design 7/53

8 En af betingelserne, for at opnå en specialebetegnelse, er, at de obligatoriske specialekurser på 4., 6. og 7. semester er bestået, jfr. afsnit Obligatoriske valgkurser På hver specialeretning kan der vælges blandt et antal obligatoriske valgkurser. Af oversigterne i afsnit 5.2 fremgår det, hvor mange ECTS-point der skal bestås i denne kategori af kurser for at opnå specialebetegnelsen Valgkurser På 6. og 7. semester kan der endvidere vælges frit blandt skal de øvrige valgkurser. Af oversigterne i afsnit 5.2 fremgår det, hvilke valgkurser der anbefales på den enkelte specialisering. Der kan dog vælges frit blandt valgkurser på alle specialeretninger. Ønsker en studerende at følge et valgkursus på en anden ingeniørretning, skal dette godkendes af uddannelseslederen på Bygningsingeniøruddannelsen, idet det skal påses, at det valgte kursus udgør et stigende fagligt niveau og har relevans for den studerendes studieforløb Temakurser På grunddelen er der på de 3 første semestre indlagt et mindre antal temakurser. Formålet med disse temakurser er at styrke den studerendes færdigheder i udførelse af projektarbejder og dokumentation af disse gennem introduktion af diverse hjælpeværktøjer. Første del af kurserne indeholder studieteknik samt projektmetodiske emner. Den studerende introduceres her for den projektorienterede studieform og opnår færdigheder med hensyn til formulering af projekter og disses output. Ligeledes trænes færdigheder i litteratursøgning samt indhentning af øvrigt kildemateriale. Specielt dyrkes projektets faseforløb fra idé til realisering med henblik på at lette projektbeskrivelse og -afgrænsning. Der introduceres værktøjer til planlægning af projektforløbet. Temakurserne introducerer endvidere det videnskabsteoretiske begreb for den studerende. Ved denne inddragelse styrkes den studerendes evner med hensyn til valg af videnskabelig metode i projektarbejderne, evnen til kritisk holdning til baggrundsdata og øvrigt kildemateriale, samt perspektivering af projektets løsninger. Her vil ligeledes begreber som etik, validitet og reliabilitet defineres. Ligeledes trænes den studerendes evne til udformning af projektarbejdets synopse og derved styrke de kommunikative evner i forhold til rekvirent eller modtagergruppe. Som en naturlig fortsættelse af den videnskabsteoretiske validering af kildedata introduceres den studerende ligeledes gennem temakurserne for begrebet kvalitetssikring, der indgår som et naturligt element i ethvert projektarbejde. Forståelse af begrebet kvalitet som en målbar størrelse øves ved gennemgang af værktøjer til gransknings- og kontrolforanstaltninger i forbindelse med projektarbejder. Temakurserne er indlagt i studiet med planlagt teoretisk progression, der samtidig afspejler stigende progression i kvalitetskravene til projektarbejderne gennem semestrene. Se endvidere oversigterne i afsnit /53

9 4.2.6 Værkstedspraktik Studerende, der efter individuel vurdering ikke har de nødvendige praktiske forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, skal deltage i praktiske aktiviteter på semester, hvor der gennemføres en række opgaver, der giver indsigt i den praktiske udførelse af bygge- og anlægsarbejde. Aktiviteterne gennemføres på eksterne værksteder, VIAs egne værksteder og laboratorier og som feltarbejde med praktiske øvelser og undersøgelser. Endvidere indgår en lang række besøg på byggepladser og hos byggevare-producenter. Værkstedspraktikken er obligatorisk og fremmøde, rapportering og aktiv deltagelse er grundlag for godkendelse. For yderligere beskrivelse af værkstedspraktikken se bilag Ingeniørpraktik Ingeniørpraktikken omfatter 1 semester á 30 ECTS-point (min. 20 uger). Den er placeret på 5. semester og afvikles i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller i udlandet. Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Det faglige indhold udformes som ingeniørassistentarbejde på basis af de 4 første semestres indlærte viden. Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før ingeniørpraktikken kan påbegyndes: Alle kurser på semester skal være bestået/godkendt. Kurserne på 4. semester skal være fulgt. Studieprojektet på 4. semester skal være bestået. 5 ugers værkstedspraktik skal være bestået. Studerende med byggeteknisk relevant uddannelse eller erhvervsuddannelse inden for det byggetekniske uddannelsesområde kan vælge at blive fritaget for ingeniørpraktik. Nærmere regler herom fremgår af meriteringsbestemmelserne i kapitel Semesterprojekt Semesterprojektet på hhv semester opfattes som en central enhed på det enkelte semester. Omfanget varierer ganske lidt, afhængig af hvor mange kurser, der indgår i semesterprojektet: 1. semesters projekt omfatter i alt 6 ECTS-point. For indhold og opbygning henvises til afsnit semesters projekt omfatter i alt 7 ECTS-point. For indhold og opbygning henvises til afsnit semesters projekt omfatter i alt 6 ECTS-point. For indhold og opbygning henvises til afsnit semesters projekt omfatter i alt 8 ECTS-point. For indhold og opbygning henvises til afsnit De studerende arbejder i grupper á 2 4 personer og eksamineres i projektet ved en mundtlig gruppeprøve med individuel bedømmelse Tværfagligt projekt På 6. semester udfører de studerende et tværfagligt projekt (TFP) á 10 ECTS-point. De studerende skal arbejde i grupper á min. 3 personer og vælger selv emnet for deres projekt. De studerende eksamineres i projektet ved en mundtlig gruppeprøve med individuel bedømmelse. 9/53

10 Bachelorprojekt På 7. semester udføres et bachelorprojekt (PRO BP1), der tidsmæssigt har et omfang af mere end ½ semester og giver min. 18 ECTS-point. Bachelorprojektet omfatter en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne. Bachelorprojektet skal desuden afspejle den studerendes evne til at udtrykke sig fagligt og struktureret indenfor sit fag. Betingelserne for at begynde på bachelorprojektet er, at den studerende har bestået semesters kurser (eller kurser af et omfang på i alt 180 point, inkl. ingeniørpraktikken med 30 point). Bachelorprojektet udarbejdes i grupper á min. 2 personer. Det kan dog i ekstraordinære tilfælde tillades, at en studerende arbejder alene. (se studienet). De studerende eksamineres i projektet ved en mundtlig prøve/gruppeprøve med individuel bedømmelse. 5 Uddannelsens indhold og opbygning 5.1 Den grundlæggende ingeniørdel Den grundlæggende ingeniørdel (grunddelen) omfatter uddannelsens første 4 semestre og indeholder kurser, der tilsammen har et omfang af 30 point pr. semester svarende til i alt 120 point semester består alene af obligatoriske kurser og projekter. 4. semester består ligeledes af obligatoriske kurser og semesterprojekt indenfor den retning, den studerende har valgt. Det faglige indhold i grunddelen er i stikord vist i oversigterne senere i dette afsnit. Udover de fagspecifikke kurser indgår der desuden en række temakurser på semester, beskrevet i afsnit De studerende skal bl.a. indøve præsentationsteknikker i såvel skreven tekst som tale. De studerendes stave- og formuleringsevne vil indgå i bedømmelsen af semesterprojekterne men også på specialedelen ved bedømmelse af de tværfaglige projekter og bachelorprojektet. En dårlig stave- og formuleringsevne medfører således, at karakteren påvirkes i negativ retning. VIA kan dispensere fra ovennævnte krav for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse semester Det overordnede tema for 1. semester er Husbygning mindre industribyggeri. Der gennemføres et projektarbejde, hvor der fokuseres på design, projektering og udførelse af udvalgte konstruktioner og installationer i et større byggeri i beton, træ og stål. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret. 10/53

11 Semestrets læringsmål Viden: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende have: opnået forståelse af de almindelige regler for projektering opnået rutine i opbygning af projektmateriale på et niveau til og med forprojekt Færdigheder: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have viden om de mest gængse konstruktionsprincipper, valg af materialer, bygningens stabilitet samt indretning jævnfør bygningsreglementet kunne beregne og projektere varmeinstallationer og afløbsanlæg inde på grunden Gennem udførelse af projektet skal endvidere gruppe-samarbejde, rapportskrivning og præsentationsteknik indøves. I kurset indgår IT som pædagogisk metode. Målet er, at IT skal understøtte de studerendes læreprocesser og deres forståelse af de ingeniørfaglige muligheder, der fx ligger i anvendelsen af modellering, simulering m.m. Kompetencer: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have indsigt i metoder og analyseværktøjer for udførelse og planlægning af et mindre industribyggeri herunder projektering af varme- og afløbsanlæg have viden om regler for projektering i forbindelse med mindre industribyggerier Semestrets indhold og form Generelt Det overordnede tema for semesteret er Husbygning mindre industribyggeri. Projektarbejdet vil omhandle dette tema og det er om dette tema, den fagorienterede undervisning er orienteret. Der skal i projektet udarbejdes projektmateriale til et industribyggeri. Industribyggeriet skal anvendes til et campingcenter, der skal rumme en kombineret udstillingshal og klargøringsværksted, samt en separat administrationsbygning med et kælderareal til arkiv, lager og teknik. Grunden skal desuden disponeres for den trafik med autotransporter, samt nødvendig plads for parkering af vogne til klargøring og salg, og i et passende omfang kunders biler. Der skal afholdes møder med bygherre, hvor der kan forekomme ønsker om projektændringer undervejs, og der skal udarbejdes en tidsplan med bemanding. Hovedtegninger skal udføres i 3D bygningsmodel i Revit. Hallen skal opføres med bærende konstruktioner i stålrammer. Der skal udføres beregninger for bestemmelse af belastninger samt udføres overslagsmæssig dimensionering af udvalgte konstruktioner ved hjælp af totalopslag. Der skal desuden foretages beregninger af U-værdier, transmissionstab for klimaskærmen samt udføres varmetabsberegninger mv. Projektet omfatter desuden afløbsinstallationer i jord for bygningerne med tilhørende udenomsarealer. Der skal projekteres spildevands-, regnvands- og eventuelt drænledninger. Gennem udførelse af projektet skal discipliner som gruppe-samarbejde, rapportskrivning og præsentationsteknik indøves Den enkeltfaglige undervisning Generelt Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg er fordelt over de første 12 uger af semesteret. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 2. 11/53

12 Semesterplan 1. semester: SCI BS1 SCI BS2 BIM BS1 HUS BS1 BÆR BS1 BEN BS1 HYG BS1 godkendelse 2 ECTS skr. eksamen 4 ECTS godkendelse 3 ECTS godkendelse 4 ECTS skr. eksamen 5 ECTS mdtl. eks. 4 ECTS godkendelse 2 ECTS SPR BP1 Semesterprojekt 6 ECTS HUSBYGNING mindre industribyggeri Temakurser: Litteratursøgning, søgemetoder og videndatabaser. Videnskabsteori for ingeniører samt projektets output. SCI 1 Partikeldynamik SCI 2 Matematisk analyse BIM 1 Building Information Model HUS 1 Husbygning BÆR 1 Statisk analyse og lastbestemmelse BEN 1 Bygningsfysik HYG 1 Afløbsinstallationer i jord SPR 1 Semesterprojekt Fysiske størrelser & enheder Referencesystemer Partikel kinematik Partikel kinetik Kørselsdynamik Lab: Demonstrationer IT: MathCad K Grænseovergange Differentiation Trigonometriske funktioner Eksponentialfunktioner Integration Vektorer i rummet Vektorfunktioner IT: MathCad K Nyeste IKTprogrammer til skitsering og modellering af 3D modeller af bygninger og konstruktioner. Udtræk af data fra 3D modellen til videre bearbejdning, og analyser i tilknyttede programmer Anvendelse af forekommende perifert udstyr som printer, plotter, netfaciliteter m.v. Infrastruktur Planlægning Myndigheder Materialer Konstruktioner Projektmetodik Almen teknisk fælleseje Rumlig stabilitet i småhuse og mindre konstruktioner Kraftdisponering Påvirkninger på bygninger og konstruktioner Last og sikkerhedsnormerne (EUC0 & EUC1) Grundlæggende statik Plane kraftsystemer Sammensatte konstruktioner Snitkræfter i gitterkonstruktioner, bjælker og rammer Overslagsmæssig dimensionering IT: Analyseprogrammer til mindre konstruktioner K Beregning af U- værdier Beregning af transmissionstab Beregning af ventilationstab ved naturlig ventilation Dimensionering af radiatorer og strålevarme Omregning af varmetab til årligt energiforbrug Information om BRkrav til nybyggeri ( 7) Fugtberegning i konstruktioner IT: Excel Rockwool Energy U- værdiberegner K Regnvandssystem Spildevandssystem Fællessystemet Brønde, bygværker og ledninger Afløbstegninger Projekt med husbygningsindhold, der omfatter et mindre industriprojekt, med planlægning, overslagsberegninger, optegning og præsentation med tidssvarende virkemidler. Vægtning: HUS 1 + BÆR 1: 55-65% INS 1 + HYG 1: 35-45% Gældende fra Februar 2014 /rev

13 Temakurser i semesterprojekt 1. semester: Semesterprojekt 6 ECTS HUSBYGNING mindre industribyggeri Temakurser: Litteratursøgning, søgemetoder og videndatabaser. Videnskabsteori for ingeniører samt projektets output. Tema 1.1: Litteratursøgning, søgemetoder og videndatabaser h Tema 1.2: Videnskabsteori for ingeniører Grundlæggende videnskabsteori Hvad er videnskabsteori? Den videnskabelige proces Videnskabsteori og metode i ingeniørvidenskab Rapportskrivning Referencesystem Kildekritik Tema 1.5: Projektets output Projektdokumentationens disposition Tegningsforståelse Fælles tegningsprincipper (tegningsniveauer og numre) Underviser: Biblioteket Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse Omfang: 2 lektioner á 45min. Underviser: Regner Bæk Hessellund samt gæsteforelæser Evaluering: Godkendt/ikke godkendt ud fra flg. kriterier: Aktivt arbejde på klassen Præsentation af case, hvor der demonstreres forståelse af emnet Omfang: 10 lektioner á 45min. Underviser: Karsten Völcker Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse Omfang: 2 lektioner á 45min. Gældende fra August 2013 /rev

14 semester Det overordnede tema for 2. semester er Byudvikling infrastrukturel planlægning. Der gennemføres et projektarbejde, hvor der skal udføres en planlægning af en infrastrukturel projektopgave herunder en byggemodning. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. De enkelte projektgrupper bearbejder og udfærdiger selv deres projektformulering, men der er i projekterne visse mindstekrav med hensyn til omfang og bearbejdning af de faglige elementer, der indgår i semesteret. Disse mindstekrav fremgår af oversigten på næste side. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret Semestrets læringsmål Viden Ved udgangen af 2. semester skal den studerende have: opnået forståelse for planlægning og projektering af infrastrukturelle anlæg opnået rutine i gennemførelse af projekter på dette sektorområde. Færdigheder Ved udgangen af 2. semester skal den studerende have: færdighed i at anvende indlært viden til løsning af praktiske infrastrukturelle projektarbejder evne til at omsætte resultater af laboratoriearbejder til praktisk projektmæssig anvendelse evne til at planlægge og gennemføre praktiske projektarbejder færdighed i at formidle projektresultater til rekvirenten Kompetencer Ved udgangen af 2. semester skal den studerende: anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af infrastrukturelle projekter med dertilhørende løsninger i samarbejde med andre gennemføre projektering af infrastrukturelle projekter i relation til semestrets tema Semestrets indhold og form Generelt Det overordnede tema for semester er Byudvikling - infrastrukturel planlægning. Projektarbejdet vil omhandle dette tema og det er om dette tema, den fagorienterede undervisning er orienteret. Gennem udførelse af et projekt, der omfatter infrastrukturel planlægning af et nyt udstykningsområde beliggende i forbindelse med et eksisterende bysamfund, skal den studerende opøve færdigheder i planlægning, problemformulering, projektbeskrivelse, dataindsamling og behandling samt projektering af denne type anlæg. I forbindelse med projektarbejdet gennemføres såvel obligatoriske- som frie temakurser, der støtter projektarbejdet. Gennem udførelse af projektets temadel gennemføres laboratoriearbejder inden for materialelære- og vejbygningsområdet, der styrker den studerendes analytiske færdigheder. 14/53

15 Den enkeltfaglige undervisning Generelt Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg er fordelt over de første 12 uger af semesteret. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 3 15/53

16 Semesterplan 2. semester: SCI BS3 SCI BS4 SCI BS6 GEO BS1 ANL BS1 VEJ BS1 BÆR BS2 MTL BS1 godkendelse 3 ECTS skr. eksamen 4 ECTS godkendelse 2 ECTS godkendelse 3 ECTS godkendelse 2 ECTS mdtl. eks. 4 ECTS godkendelse 3 ECTS godkendelse 2 ECTS SPR 2 Semesterprojekt 7 ECTS BYUDVIKLING infrastrukturel planlægning Temakurser: Projektmetodologi for ingeniører, AutoCAD samt Gruppedannelse og projekt. SCI 3 Geometri og lineær algebra SCI 4 Styrkelære og deformationsberegning SCI 6 Rørhydraulik GEO 1 Ingeniør Geologi ANL 1 Anlægsteknik Planlægning VEJ 1 Vejbygning i byområder BÆR 2 Beregning af bærende konstruktioner MTL 1 Materialelære SPR 2 Semesterprojekt Anvendelse af integration: areal moment areal inertimoment, polær inertimoment Polære koordinater Matricer og matrixalgebra: Specielle matricer Determinanter og Cramers sætning Komplekse tal Lineære ligningssystemer Oplæg til sædvanlige differentialligninger 1. og 2. orden Dimensionering og spændingsbestemmelse af bjælker i træ og stål Tværsnitskonstanter Spændinger: Rent træk ren bøjning, bøjning med normalkraft, forskydning skæv bøjning Torsion Udbøjningskurvens differentialligning Deformationsberegning Eulersøjler Centralt belastede træ- og stålsøjler IT:Spændingsanalyse af bjælker Hydrodynamik Bevægelsesformer Kontinuitetsligning Bernouillis ligning Energiligning Rørhydraulik Ensformig strømning Energilinjer Colebrook og White s formel Potensformler Enkelttab Serie- og parallelforbundne rørsystemer Diverse bjergarter samt jordlag som resultat af geologiske processer Processer og materialer fra Øvre Kridt til og med Kvartæret Analyse af terrænforhold og boredata Brug af geologisk kort Systematik ved beskrivelse af jordprøver Tolkning af boredata Introduktion til grundvandsforhold Optegning af geologisk tværsnit Planlægning Værktøjer til planlægning Gannt-kort Proces-diagrammer Histogrammer Cyklogrammer Tidsplanlægning Fastlæggelse af aktivitetsvarigheder Aktivitetsplanlægning Ressourceplanlægning Projektbeskrivelse Elementer i projektbeskrivelsen Relation til ABR89 og ydelsesbeskrivelse Projekt-planlægning Planlægning Plan- og vejlovgivning Geometrisk udformning af veje og stier i byområder Dimensionering af mindre vejanlæg Krydsninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger Ledningsanlæg Arkitektonisk udformning Ubundne befæstigelseslag anvendt i vejbygning Kræfter i rummet Rumlig stabilitet i småhuse og mindre konstruktioner Laster på bygninger og konstruktioner (DS409 og DS410) Styrke- og deformationsberegninger af rette elementer af træ og stål Design og beregning af vindafstivende konstruktioner IT: Styrke og stivhedsanalyse Stofstruktur Porøsitet og densitet Styrke og stivhed Træ struktur fugtmekanik holdbarhed Metaller struktur korrosion jern stål Laboratorieøvelser Infrastrukturel planlægning af et nyt udstykningsomr åde beliggende i forbindelse med eksisterende bysamfund Vægtning: BÆR 2 + MTL 1: 25-40% VEJ1+ANL1+ GEO1: 60-75% IT: MathCad K K K K K K Gældende fra August 2013 /rev

17 Temakurser i semesterprojekt 2. semester: Semesterprojekt 7 ECTS BYUDVIKLING infrastrukturel planlægning Temakurser: Projektmetodologi for ingeniører, AutoCAD samt Gruppedannelse og projekt. Topic 2.1: Projekt metodologi for ingeniører Tema 2.5: AutoCAD Tema 2.7: Gruppedannelse og projekt Opfriskning af 1. semesters læring Intro til problemformulering Projektbeskrivelse og synopse Projektmetodik Studieteknik Opgave: Udarbejde projektbeskrivelse på eget projekt Grundlæggende Autocad. Opstart og lagadministration. Linjer og buer. Tekst og dimensioner. Tilpasninger og offset. Plot og kort-behandling. Tegning af normaltværsnit og detaljer. Tegning af vejens stationeringslinje/ polylinje. Opsætning og plotning. Grupperegler/ kontrakt Personprofiler Arbejdsrelationer og tider Professionel sprogbrug og omgangstone Underviser: Regner Bæk Hessellund Semesterteamet Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse. Indgår i øvrigt i projekteksamen på lige fod med øvrige fagligheder. Omfang: 3 x 4 lektioner á 45min. Samlæses med Civil Engineering. Underviser: Katrine Steenbach Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse. Indgår i øvrigt i projekteksamen på lige fod med øvrige fagligheder. Omfang: 2 x 2 lektioner á 45 min + selvstudie. Underviser: Gitte Normann Evaluering: Godkendelse på baggrund af tilstedeværelse. Omfang: 4 lektioner á 45 min. Gældende fra august 2013 /rev

18 semester Det overordnede tema for 3. semester er Konstruktion større husbyggeri. Der gennemføres et projektarbejde, hvor der fokuseres på design, projektering og udførelse af udvalgte konstruktioner og installationer i et større byggeri i beton, træ og stål. Projektarbejdet gennemføres ved etablering af projektgrupper, der i samarbejde og med støtte fra deltagelse i undervisning og temakurser i de enkelte faglige discipliner, behandler problemstillingerne i det foreliggende tema. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret Semestrets læringsmål Viden Ved udgangen af 3. semester skal den studerende have: opnået forståelse for planlægning og projektering af et større husbyggeri opnået rutine i gennemførelse af byggeprojekter Færdigheder Ved udgangen af 3. semester skal den studerende: kunne analysere beregningsmetoders forudsætninger, begrænsninger og brug ved projektering af byggeprojekter kunne analysere samspillet mellem projektering og udførelse af delelementer i et byggeprojekt have opnået generel forståelse af byggeprocessens planlægning og økonomi have forståelse af tekniske, økonomiske og organisatoriske aspekter i udførelsesfasen have opnået evne til at analysere en konstruktion med henblik på opstilling af alternative udformninger have opnået evne til at beregne og projektere konstruktioner i stål, træ, beton samt geoteknik kunne udføre analyse af bygningens energibehov samt udføre en komplet energiramme for bygningen kunne overslagsdimensionere ventilation have forståelse af IT-værktøjers anvendelse ved projektering, modellering og udførelse. Kompetencer Ved udgangen af 3. semester skal den studerende: kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre planlægning og projektering af et større husbyggeri have indsigt i gennemførelse af byggeprojekter og have opnået en vis rutine i dette Semestrets indhold og form Generelt Det overordnede tema for semesteret er Konstruktion større husbyggeri. Projektarbejdet vil omhandle dette tema og det er om dette tema, den fagorienterede undervisning er orienteret. Som baggrund for temaet indlægges på internt net studienet tegninger af et erhvervsbyggeri. Det er et dispositionsforslag til et byggeri. Placeringen er ikke lokaliseret, men hvis det har betydning for opgavens løsning, finder de enkelte projektgrupper en egnet grund. Det er tilladt for den enkelte gruppe at udføre alternativer til dette projekt. Ligeledes er det tilladt, at gruppen selv finder et projekt, hvis det kan godkendes af vejlederne. 18/53

19 Den enkeltfaglige undervisning Generelt: Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg er fordelt over de første 12 uger af semesteret. De enkelte kursers læringsmål er vist i bilag 4. 19/53

20 Semesterplan 3. semester: BET BS1 GEO BS2 BÆR BS3 BEN BS2 ANL BS2 INO BS1 godkendelse 4 ECTS mdtl. eks. 4 ECTS skr. eksamen 4 ECTS mdtl. eks. 3 ECTS godkendelse 4 ECTS godkendelse 5 ECTS SPR 3 Semesterprojekt 6 ECTS KONSTRUKTION større husbyggeri Temakurser: Kvalitetssikring i byggeriet samt præsentationsteknik. BET 1 Materialelære og betonkonstruktioner GEO 2 Grundlæggende geoteknik - direkte fundering, pælefundering BÆR 3 Bærende konstruktioners stabilitet og samling BEN 2 Analyse af energibehov ANL 2 Anlægsteknik og økonomi INO 1 Innovation SPR 3 Semesterprojekt Betonmaterialer Holdbarhed Proportionering Prøvning Kontrol af betons styrke og sikkerhedsniveau Bøjning og forskydning i betonbjælker Enkle vederlag Bjælkeforsøg i betonlaboratoriet K Jord og grundvands fysiske egenskaber Spændinger i jord Hydrostatik Jordlegemers ligevægt under påvirkning af vandtryk Jordens styrkeegenskaber Direkte fundering og pælefundering Negativ overflademodstand Statisk bestemte pæleværker Jordtryk på kældervægge Fundamentsplan Rumlig stabilitet Kapacitet af ståltværsnit Momentpåvirkede trykstænger stål/træ Samlinger i stål/træ Stabiliserende skiver i træ Energiramme beregning Integreret energi design IED Lavenergikrav i BR 2015 og 2020 Passiv solvarme Bygningers lufttæthed Skitseprojektering af ventilation Energibehov i eksisterende byggeri Bæredygtig energiforsyning Energiplanlægning og -strategi Software: BE10 QGIS Beton Forskalling Armering Kraner og krananvendelse Regnskabsanalyse Nøgletal Omkostningsanalyse Investeringskalkuler Budgettering Kalkulationer Kreative, innovative og entreprenante processer, der fører til tværprofessionelle løsninger på konkrete velfærdsudfordringer. Design, projektering og udførelse af udvalgte konstruktioner, fundamenter og installationer i et større byggeri i beton, træ og stål. Vægtning: BET 1 + BÆR 3: % BEN 2 : 16-23% ANL 2: 16-23% GEO 2: 16-23% Gældende fra februar 2015 /rev

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten

Læs mere

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 HOVEDOMRÅDER Bygningskonstruktioner, Bygningsdesign og energi, Indeklima og sunde bygninger By og land, trafik og veje, Broer,

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny uddannelse Ny uddannelse 14/003427 Juni 2014 Publikationen

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre

Læs mere

KARAKTERER VIA ERHVERV Multiplatform Storytelling and Production Aarhus

KARAKTERER VIA ERHVERV Multiplatform Storytelling and Production Aarhus KARAKTERER VIA ERHVERV Multiplatform Storytelling and Production Aarhus Beståelsespr Talkarakterer ocent Midtvejsprøve 30 30 100% 0 Førsteårsprøve 30 30 100% 0 Andenårsprøve 0 Tredje år - Praktik/valgfrie

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Find vejen frem VIA University College. Studieordning. VIA Forsyningsingeniør

Find vejen frem VIA University College. Studieordning. VIA Forsyningsingeniør Find vejen frem VIA University College Studieordning VIA Forsyningsingeniør INDHOLD 1 Grundlag og ikrafttræden 4 2 Adgangskrav 4 3 Målet for uddannelsen 5 4 Generelt om uddannelsen 6 4.1 Kursustilmelding

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Specialer: Statik, Styrkelære, Stabilitet Træ- og Stålkonstruktioner Betonkonstruktioner Materialelære. Specialer:

Specialer: Statik, Styrkelære, Stabilitet Træ- og Stålkonstruktioner Betonkonstruktioner Materialelære. Specialer: Adrian Daniel McCreadie Adjunkt, Civilingeniør (B) Dir.tlf.: 8755 4275 Undervisere ved Bygningsingeniøruddannelsen VIA University College, Campus Horsens. (alfabetisk ordnet efter fornavn) Bærende Konstruktioner,

Læs mere

Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi

Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi December 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel 2. Uddannelsens formål 2.1 Målet med Uddannelsen 3. Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7 1. Indledning... 2 2. Faglige mål... 2 3. Kernestof... 4 4. Undervisningsmaterialer... 5 5. Studieplan... 7 A. Intro... 7 B. Standard konstruktioner... 7 C. Revit Del I... 12 D. Alternativ energi (SO2)...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center DTU Maritime Center Jørgen Juncher Jensen Ingrid Marie Vincent Andersen Oversigt Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center 2/13/2014 DTU Historisk

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Energiteknologuddannelsen

Energiteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende optaget

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Medialogi- og Ingeniøruddannelserne

Medialogi- og Ingeniøruddannelserne Medialogi- og Ingeniøruddannelserne Aalborg Universitet Esbjerg Hvad er en Medialog eller Ingeniør? En problemløser En opfinder En teoretisk praktiker Uddannelser ved AAU-Esbjerg AAU-Esbjerg Medialogi

Læs mere

1. Godkendelse af referat. 2. Ansøgninger fra studerende. Godkendelse af referat af studienævnsmødet den 13. december 2007.

1. Godkendelse af referat. 2. Ansøgninger fra studerende. Godkendelse af referat af studienævnsmødet den 13. december 2007. Dagsorden til møde i Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet onsdag d. 16. januar kl. 9.30 12.00 i Mødelokale 1, Niels Bohrs Allé 1, Odense 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Rekvisit og linkliste Efterår 2015

Rekvisit og linkliste Efterår 2015 Rekvisit og linkliste Efterår 2015 for uddannelsen til bygningskonstruktør og byggetekniker AK Nedenfor finder du vores rekvisit- og linkliste. Listen giver et overblik over relevante links samt computer

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

COWI taksonomier. Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004

COWI taksonomier. Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004 Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004 Præsentation: Niels-Jørgen Aagaard, Videnledelseschef COWI Agenda Præsentation, COWI Præsentation,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder:

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder: Kursus i Marketing, økonomistyring og rapportering (5 ECTS) Marketing, Management Accounting and Reporting Alle kursets elementer er samlæst mellem GBE3 og BAIT3 Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen

Læs mere

Den grønne by i dynamisk og kreativt centrum

Den grønne by i dynamisk og kreativt centrum CB-møde nr. 25, bilag 6a Den grønne by i dynamisk og kreativt centrum med have- og parkingeniører rer Arbejdsområder: Design, udvikling, drift og pleje af byens grønne områder Ledelse af projektudførelse,

Læs mere

Studieordning Diplomingeniør, Maskin

Studieordning Diplomingeniør, Maskin VIA University College Studieordning Diplomingeniør, Maskin Gældende fra august 2014 INDHOLD Indledning... 3 1 Målet for uddannelsen... 4 2 Uddannelsens forløb og opbygning... 5 2.1 Generelt om forløb

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere