REMA Når spild bli r en ressource

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REMA 1000 - Når spild bli r en ressource"

Transkript

1 REMA Når spild bli r en ressource En opgave om affaldssortering og miljøtiltag i REMA 1000 Som kæde med over 200 butikker alene i Danmark, har vi et socialt ansvar, som vi tager alvorligt. Både i relation til miljøet der omgiver os, i forhold til bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer - og i forhold til en sund, etisk omgang med vores medmennesker. (Rema 1000) Meget mere holdning! Udarbejdet af og Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

2 Indholdsfortegnelse Titel Side Indledning 3 Emneafgrænsning 3 Problemformulering 4 Virksomhedsbeskrivelse af REMA 1000 Danmark A/S 4 Ydre forandringspres - Kunder og marked - Samfundet Et miljøfremmende tiltag 6 - Drivhusgasser 6 - Affaldssortering 6 - Biogas 7 - Figur 1: Model af biogasanlæg 7 Konklusion 8 Supplerende materiale til REMA 1000 Madspildspyramiden - Figur 2: Madspildspyramiden Forretningsmæssige fordele - Introduktion - Hvordan ser markedet ud for biogasindustrien? - Hvilken betydning har grøn omstilling for REMA 1000? Ledelsesmæssige overvejelser Implementeringsstrategi for REMA 1000 Danmark A/S 13 - Introduktion 13 - Organisationsniveau 13 - Butiksniveau 14 - Forandringsstrategi ifm. implementering 14 Litteraturliste 15 Bilag 1: REMA 1000s organisationsstruktur Bilag 2: Generel model for organisationsudvikling Bilag 3: Udregning af frugt og grønt-spild Bilag 4: Idékatalog Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

3 Indledning Hvert år smider hver dansker gennemsnitligt kg mad ud, svarende til 350 kg CO 2 pr. person (Landbrug & Fødevarer, 2009). Mad som vel at mærke fortsat er velegnet til at spise. Det har konsekvenser! Ikke bare for den private husholdning, hvor der kunne spares tusindvis af kroner, men det samlede madspild medfører også globale miljø- og samfundsmæssige problematikker. Madspild er spild af ressourcer, som dækker over primærproduktion, transport, detailledet samt hos slutbrugeren, og bidrager til en unødvendig udledning af drivhusgasser, herunder CO 2. Det estimeres, at 10 % af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist (Tristram, Stuart, 2009). Drivhusgasser fører bl.a. til global opvarmning, og dertilhørende klimaforandringer (Klima og miljø del A, side 34-36). Klimaforandringer er menneskeskabte og sker på bekostning af den sociale og økonomiske udvikling (Normander et al., 2009, del A, s. 7). Danskerne er blandt dem, der udleder mest CO 2 på verdensplan (Normander et al., 2009, del A, s ), hvori det er paradoksalt, at Danmark samtidig bliver berørt mindst af klimaforandringer sammenlignet med ulandene. Trods verdens befolkningstal - og dermed efterspørgslen efter mad - er stigende, smider vi globalt set årligt mad ud, der ville kunne være med til at brødføde 3 milliarder mennesker (Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, 20/ ). Emneafgrænsning Det er estimeret at der årligt bliver smidt ca tons spiseligt madaffald ud i Danmark (Færgemann & Minter, 2011, s. 4), hvor spildet alene fra detailbranchen er på min tons/år (Kjær & Werge, 2010, s. 53). Det største spild af fødevarer i detailhandlen er frugt og grønt, svarende til over 400 millioner kroner (Jensen, s. 13). Vegetabilske produkter, deriblandt frugt og grønt, har det laveste CO 2 aftryk af alle fødevarer (Det Etiske Råd, 2010, s. 29). Planter udleder i sig selv ikke meget CO 2, kuldioxid, de omdanner det tværtimod til O 2, oxygen. Klimaaftrykket sker derimod under processen fra jord til bord. Dyrkningen, transporten, madlavningen og kasseret mad er alt sammen med i regnskabet. Idet det største madspild sker indenfor frugt og grønt i detailbranchen, bliver det yderst relevant, at udnytte det som en videre ressource frem for blot at lade det gå til spilde. Discountkæden REMA 1000 er de første og indtil videre eneste indenfor detailbranchen i Danmark, der har handlet aktivt imod mindre madspild, og vi har derfor valgt at se nærmere på dem og mere specifikt deres frugt og grønt afdeling. REMA 1000 tager allerede et samfundsansvar. De sorterer dog kun deres affald på nogle områder, deriblandt returpant og pap. Vi ser det som en mulighed for at starte affaldssortering af deres organiske affald, specifikt frugt og grønt, og derefter udnytte det mere miljøvenligt. Det leder os frem til følgende problemformulering: Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

4 Problemformulering Hvordan kan spildet af frugt og grønt i REMA 1000 udnyttes som en miljøvenlig ressource? Virksomhedsbeskrivelse af REMA 1000 Danmark A/S Følgende afsnit bygger på information fra REMA 1000s hjemmeside og indsamlet empiri ved et kvalitativt interview af Søren Storgård, købmand i REMA 1000 Sorø. Discountkæden REMA 1000 er en division i Reitan-koncernen, styret af Reitangruppen og ejet af nordmanden Odd Reitan. REMA 1000 er franchisebaseret, hvilket betyder at købmanden køber sin egen butik for kroner, og derved også konceptet for REMA 1000: leje af udstyr, indkøbscentral og 7 % af omsætningen går til koncernen hver måned. Udover butikkerne er REMA 1000 også selvejende af nogle grossistvirksomheder, bl.a. frugt og grønt (Storgård, 2011). Til stor undring findes der ingen beskrivelse af REMA 1000s vision, mission eller organisationsstruktur. De har dog mange værdier, som kommer til udtryk i deres CSR 2010 profil. De har 4 hovedemner, der arbejdes med i forbindelse med deres CSR redegørelse Under hvert af disse 4 hovedemner er der en vision, med dertilhørende politik, handlinger og resultater (REMA 1000, 2010). Sundhed og helbred Bæredygtighed og økologi Klima og miljø Motion og sport De 4 hovedemner i REMA 1000s CSR redegørelse Selvom REMA 1000 ikke har beskrevet en officiel og overordnet vision på deres hjemmeside, formoder vi dog på baggrund af nedenstående kilde, at Odd Reitans vision for REMA 1000 Danmark er at åbne 300 butikker, opnå en markedsandel på 25 % og blive større end Netto. Markedsandelen er lige nu 5,3 % sammenlignet med Nettos 13,4 % (Vestergård & Rostgaard, 23/ ). REMA 1000s to slogans, Meget mere/mindre. og Discount med holdning, giver sig til udtryk ved deres kampagner. REMA 1000 kører en madspildskampagne, hvor sloganet lyder Meget mindre madspild. De startede med at afskaffe mængderabatter allerede i 2008 og har senere indført vej-selv, så alt grønt har mulighed for at blive solgt og derved ikke kasseret pga. forkert form eller størrelse. De støtter også flere projekter som Fairtrade, Kræftens bekæmpelse m.m. I praksis kalder REMA 1000 kunden den øverste chef. Ud fra interviewet af Søren Storgård har vi udarbejdet en organisationsplan (bilag 1), som bygger på linje-stabsprincippet. Strategiske beslutninger bliver taget oppe fra og forplanter sig nedad. Rent praktisk vil det betyde, at hvis den enkelte købmand får en forretningsidé, han gerne vil have udbredt til hele REMA 1000 Danmark, skal kommunikationen gå igennem mange led vertikalt, for at nå til øverste chef, hvor beslutningen skal tages og forplantes ned igen. Dette kan være en tidskrævende proces. Magt og kommunikationen er formelt vertikalt, men foregår også uformelt i praksis (Storgård, 2011). Købmanden har et sæt rammer at handle indenfor, omkring sortiment, maksimum på priser m.m., og har beføjelser til at træffe beslutninger i egen butikken på lokalt plan. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

5 REMA 1000 fungerer under værdibaseret ledelse, hvor der er opsat rammer omkring organisatoriske mål, fælles holdninger, værdier og etik, som købmanden selv kan styre efter (Hansen et al., 2007, s ). Til trods for der ikke er udformet en vision udadtil, som er noget af det mest grundlæggende at styre sine handlinger efter indenfor organisationen, kom effekten af den værdibaserede ledelse stærkt til udtryk under interviewet. Der var en egeninteresse i virksomheden, værdierne var meningsfulde og der var en stor følelse af medansvar (Storgård, 2011). Ydre forandringspres En virksomhed er et åbent, miljøafhængigt system og er dermed påvirket af forandringer i både nær- og fjernmiljø (Hansen et al., 2007, s. 437) Disse forandringer vil lægge et pres på virksomheden, og kan både være en trussel eller en mulighed for virksomheden, afhængig af hvordan virksomheden håndterer det strategisk. Man kan opdele det ydre forandringspres i forskellige undertitler alt efter karakter. Ud fra model for organisationsudvikling (bilag 2), har vi valgt at lægge fokus på to af undertitlerne. Kunder og marked Kunderne og markedet kan være et pres, som stiller krav til virksomhedens etiske handlinger i det omgivende samfund. Virksomheder skal pleje sit afhængighedsforhold til ikke bare shareholders men også stakeholders og interessenter for at bevare sin (magt)status (Adamsen, 2008). Hermed skal tilgangen til innovation og strategi gerne være konstant for at sikre sit eksistensgrundlag og -berettigelse til at være i det omgivende miljø og samfund (Rasmussen, 2009, s ). Samfundet Klimaændringer er en realitet (Det Etiske Råd, 2010, forord), og det handler ikke om, men hvordan virksomhederne omstiller sig og tager et samfundsansvar. Hvis der ikke handles på klimaændringerne overhovedet, vil det på sigt føre til en række udfordringer (Hoffmann & Woody, 2009 s. 103). Hvis ressourcerne i det omkringliggende miljø kommer under pres, vil virksomheden også komme under pres, hvilket gør at klimaændringer er med til at sætte en ny dagsorden. Bæredygtighed og livscyklus må med i virksomhedernes nytænkning på grund af ressourceafhængighed og sårbarhed overfor klimaændringer (Rasmussen, 2009, s ). Det hører med til den eksterne effektivitet at virksomheden kan tilpasse, udvikle og blive egnet til at klare sig i omgivelserne. Dermed sikrer virksomheden sig fremtidig konkurrenceevne og overlevelse på længere sigt (Hansen et al., 2007, s 437). I regeringsgrundlaget er det sat som mål, at hele Danmarks energiforsyning skal bestå af vedvarende energi i 2050 og udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 % ift. niveauet i Regeringen vil samtidig opprioritere udviklingsmulighederne for grøn teknologi med håbet om det fører grønne jobs med sig. Som der yderligere står i regeringsgrundlaget vil virksomheder uden for de grønne brancher på kort sigt kunne få stigende energiomkostninger (Regeringen, okt. 2011, s ). Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

6 En politisk regulering vedrørende nedsættelse af CO 2 -udslip, kan derfor forventes at være en udfordring for detailhandlen I Danmark er energiforsyningen baseret på fossile brændsler og er derfor sårbar overfor bl.a. prisudsving og uforudsete kriser (Hoffmann & Woody, 2009, s. 11). Det kan betyde, at en regulering af fossile brændsler, med eksempelvis mængde eller pris, vil øge nytænkningen og efterspørgslen efter alternative energikilder såsom fx biogas (Hoffmann & Woody, 2009, s. 20). Det vil styrke REMA 1000 s konkurrenceposition at være forandringsparat, ved at følge fremtidstendenser der peger på miljøteknologi og vedvarende energi som udviklingsmuligheder (Rasmussen, 2009, s ). Et miljøfremmende tiltag Drivhusgasser Mad der smides ud, er spild. Mere specifikt er det spildte ressourcer, hvilket forårsager en unødvendig udledning af drivhusgasser i processen fra jord til bord. Drivhusgasser er en definition på forskellige luftarter, som kan opfange varmestråling fra solen i atmosfæren. Det er bl.a. kuldoxid og methan, som er de drivhusgasser der bliver udledt mest af og derved påvirker miljøet mest. Der bliver udledt en så stor mængde drivhusgasser, at der opsamles en stigende mængde varmestråler og der sker hermed en temperaturstigning, også kaldt den globale opvarmning (DMI, 2008). Den globale opvarmning menes at forårsage øget vandstand i havene, voldsommere storme, ekstrem tørke eller oversvømmelser nogle steder i verden, mere ekstreme hedebølger og negativ påvirkning af økosystemer og biodiversitet (Rasmussen, 2009, s. 13). Affaldssortering Vi har estimeret, at REMA 1000 på landsplan dagligt smider 6300 kg frugt og grønt ud (bilag 3). Ud fra interviewet af Søren Storgård har det vist sig, at REMA 1000 ikke sorterer deres organiske affald. Når det ikke bliver gjort, sendes det til almindelig forbrænding i stedet. Her blandes al affald sammen og brændes af, og en del af energien og varmen går tabt ved at brænde organisk affald, hvis forholdsvis høje indhold af vand påvirker afbrændingen. Man kan bruge meget organisk affald i et biogasanlæg, og med dette for øje har vi har valgt at fokusere på affaldssortering af frugt og grønt som en start for REMA 1000, hvor der er mulighed for at udvide til et bredere udvalg af madvarer senere. Frugt og grønt er fordelagtigt at starte med, da det ift. andre madvarer oftere ingen emballage har, og dermed er med til at lette sorteringsprocessen for medarbejderne. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

7 Biogas I et biogasanlæg brænder man ikke det organiske affald af, også kaldt biomassen, men affaldet vil indgå i en forrådnelsesproces, hvor drivhusgasserne, kuldioxid og metan, omdannes til varme og energi, og den afgassede biomasse bliver til gødning. Madspildet er nu ikke længere en spildt ressource. Produktionen af varmen, energien og gødningen er CO 2 -neutralt, miljøvenligt og vedvarende energi (Videnscentret for Landbrug 1, 16/7 2010). Ressourceudvindingen sker vha. tre processer: Hydrolyse, syredannelse og methandannelse. Ved hydrolyse forstås en nedbrydning af højmolekylære stoffer (fedt, kulhydrater og proteiner) til lavmolekylære stoffer. Dette foregår anaerobt vha. specialiserede bakteriers enzymer. Derefter sker der en syredannelse, og til sidst en methandannelse vha. tilsatte metanogene bakterier. Det er en gruppe bakterier af riget Archaebacteria. Nogle af bakterierne nedbryder eddikesyre (CH 3 COOH) til metan (CH4), og andre danner metan ud af kuldioxid (CO 2 ) og brint (H 2 ) (Jørgensen, 2009). Figur 1: Model af biogasanlæg (http://www.grenaa-gym.dk/klima-2x/biogas.aspx) Det organiske affald placeres i forlageret, hvor der sker en opvarmning så methanbakterierne trives og derefter siver biomassen ind i rådnetanken. Rådnetanken har anaerobe forhold, er surhedsreguleret og temperaturen ligger på o C. Her sker forrådnelsesprocessen forholdsvist hurtigt ift. den naturlige forrådnelsesproces i naturen. Biomassen befinder sig i rådnetanken i 2-3 uger imens omdannelsen til hhv. biogas og afgasset biomasse foregår. Når omdannelsen har fundet sted, opdeles gassen og biomassen i hver sin container. Biogassen bliver brugt til energi og varme. Biomassen er forrådnet og afgasset, og bliver sendt retur til landmændene igen, der bruger det som gødning (Videnscentret for Landbrug 2, 2/ ). Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

8 Konklusion Regeringens mål er at hele Danmarks energiforsyning skal bestå af vedvarende energi inden Det er baseret på et mål for regeringen om at mindske CO 2 -udledningen i Danmark. Forandringspresset fra samfundet, kunder og marked understreger at detailbranchen, herunder REMA 1000, skal handle proaktivt ift. miljø- og energikrav, som kan forventes indenfor den nærmeste fremtid. Spild af frugt og grønt kan bruges som en miljøvenlig ressource ved at REMA 1000 affaldssorterer og sender det til et biogasanlæg frem for til almindelig forbrænding. Derved udnytter man forrådnelsesprocessen af frugt og grønt til energi, varme og gødning, hvilket er værdifulde ressourcer i vores samfund. Biogas mindsker ikke madspild, men er en bedre udnyttelse af mad, der i forvejen er gået til spilde. Dette stemmer også overens med REMA 1000 s allerede formulerede holdning til madspild, og derudover vil REMA 1000 også komme på forkant med samfundsudviklingen og være med til at støtte og samarbejde med industrien bag vedvarende energi, i dette tilfælde biogasindustrien. Implementeringsstrategien vil give en konkret vejledning til udformning af forandringen. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

9 Madspildspyramiden Figur 2: Madspildspyramiden (Selina Juul, 2011) Selina Juul, stifteren af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, bruger denne pyramide, når hun taler om madspild. De øverste trin er at foretrække, da man sparer flest mulige ressourcer her ift. økonomi, miljø og energi. Vores opgave har fokus på det 2. nederste trin, biogasanlæg. Det er dog vigtigt at huske på, at man ikke mindsker madspildet ved biogas, men man udnytter mad der alligevel er gået til spilde. For at mindske madspildet og ressourceforbruget, skal fokus højere op i pyramiden. Vi har taget udgangspunkt i det 2. øverste trin, minimering, og derved udarbejdet et idékatalog (se bilag 4), der kan arbejdes videre med for at mindske madspildet yderligere. Kataloget bygger på kvalitetsforlængende idéer, så frugt og grønt får længere salgsdisponering, så mindre ender som madspild. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

10 Forretningsmæssige fordele Introduktion Heri beskriver vi forretningsmæssige incitamenter til omstilling og tilpasning til miljø- og energispørgsmål. Det handler samtidig om at vurdere organisationens risiko og sårbarhed overfor det omkringliggende miljø og klima. Klimaforandringer vil i forskellig grad påvirke forretningsmiljøet og kan derfor gribes an som en markedsovergang. Et ordsprog lyder never waste a good crisis. Den økonomiske krise kan fungere som katalysator for at tvinge til at tænke nyt, til at prioritere samt til at finde nye måder at samarbejde på. Hvordan ser markedet ud for biogasindustrien? REMA 1000 kunne begynde et industrielt samarbejde med et eller flere biogasanlæg, der kan benytte REMA 1000 s restprodukter som ressourcer. Det kunne være starten på en industriel symbiose, hvor udnyttelsen og genanvendelsen af ressourcer optimeres og foregår med en miljømæssig og økonomisk fordel for de involverede parter (Rasmussen, 2009, s. 180). Under den tidligere regering blev der i en bred politisk beslutning, indgået aftale angående støtte til fremme af miljøet i.fm. bl.a. projekter samt samarbejder i både det private og offentlige (Regeringen, 2010, s ). Herudfra antager vi Rema1000 gennem staten ville kunne opnå mulighed for finansiel støtte og muligheder sammen med samarbejdspartnere i form af de respektive biogasanlæg. Vi har haft kontaktet Hashøj Biogasanlæg. De betaler eksempelvis for at modtage organisk affald velegnet til biogas (ca. 200 kr/tons). Vi antager det er alment gældende også for andre biogasanlæg. Hvis organisk affald bliver afhentet separat ved REMA 1000-butikkerne vil det samtidig frigøre en større volumen i containere til brændbart affald og en mindre hyppig betaling for afhentning af dette. Vi ser desuden en mulighed for at REMA 1000 på længere sigt kan bruge de allerede indkøbte lastvogne til at afhente organisk affald for andre, og tage et beløb for dette. Derved kan udgifterne holdes nede. På nuværende tidspunkt er affaldsafgiften differentieret og det billigste er at genanvende frem for forbrænding og deponi. I affaldsstrategi 10 bliver der peget på behovet for at udvikle og udbygge bl.a. bioforgasningen, for at ressourcerne igen kan indgå i et biologisk kredsløb. I forlængelse af affaldsstrategien vil der også blive igangsat initiativer omkring højere afgifter ved forbrænding af organisk affald samt initiativer til udvikling af ny teknologi til udnyttelse af det organiske affald (Miljøstyrelsen, 2010, s & 52). Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

11 I forbindelse med regeringens mål om vedvarende energi peger Miljøbevægelsen NOAH på, at biogas vil kunne ud gøre op til 14% af det samlede biomassepotentiale, hvilket vurderes som at biogas er et marked i vækst (Melgaard, 2010, s. 60). Vi kan heller ikke se bort fra den teknologien løbende udvikler sig indenfor biogasanlæg ifm. sortering, optimering og udnyttelse. COOP samarbejder med biogasanlæg i Sverige, hvor der anvendes en dewaster, hvis funktion er at frasortere emballage fra organisk affald. Det åbner op for et potentiale af bioforgasning af en større mængde fødevareaffald. En statslig regulering og påvirkningen af værdien af fossile brændsler vil medføre økonomisk usikkerhed for virksomhederne i form af svingende og ustabile energipriser. En regulering af fossile brændsler vil på samme tid øge efterspørgslen af andre former for energi, herunder biogas. En mulighed er at Rema1000 på sigt starter sit eget biogasanlæg op som juridisk virksomhed på linje med egne grossist-enheder. Den mulighed har ARLA allerede iværksat, som er med til at sikre energi-uafhængighed af fossile brændsler i deres produktion og fremstilling på mejerierne. Ud fra regeringens Energistrategi 2050 (Regeringen, november 2011, s. 34), vil der også fra 2012 gives tilskud på 27kr/GJ til produktionen af biogas for at sikre en større indtjening til biogasbranchen. Hvilken betydning har grøn omstilling for REMA 1000? Med satsning på større miljøhensyn og energi-uafhængighed vil REMA 1000 mindske deres eget klimaaftryk, støtte udviklingen af vedvarende energi og bidrage til samfundsudviklingen. "Investeringer i en grøn omstilling kan give Danmark muligheder for et globalt forspring på klimavenlig teknologi. Hvis danske virksomheder udnytter disse muligheder, kan det samlede regnskab blive en stor gevinst for samfundet." Martin Lidegaard, MF, Klima-, energi- og bygningsminister (R) og formand for den grønne tænketank, Concito. Det kan have en strategisk betydning for REMA 1000 at være forgangsmænd på miljø- og energiområdet, da det vil positionere dem på området sig foran andre konkurrenter i detailbranchen (god klimaledelse, s. 19). Det vil ydermere give en egenvinding i form af knowhow, erfaring og en mulig fremtidig økonomisk gevinst. Symbolsk vil det også være af betydning at være foregangsmænd, da det både kan styrke og styre REMA 1000 s omdømme ( goodwill ). Fordelene ligger i, at REMA 1000 vil fremstå førende og innovative og følge tidens ånd. Yderligere vil tiltaget og indsatsen kunne anvendes i markedsføring og promovering. I kraft af en troværdig miljøindsats og anerkendelsen af deres status kan det føre med sig at REMA 1000 bliver inviteret med til bordet og vil have indflydelse på udformningen af politiske love, krav og beslutninger (Hoffmann & Woody, 2009, s ). Frontløberne indenfor klimatænkning kan også være med til at præge udviklingen, standardiseringen og certificeringen på området (Rasmussen, 2009, s. 30). Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

12 Forretningsmæssigt er der også tegn på, at udviklingen er, at der målrettet bliver investeret i virksomheder med en klimapolitik (Rasmussen, 2009, s. 164). I den seneste tid har vi set at både det offentlige og private er mødt med en række krav fra politisk side omkring fedt-, sukker- og energiafgifter (sommer 2012), krav om andelen af økologi samt krav til sortering og genanvendelse af affald. Vi kan ikke andet end at antage og stærk formode at det blot er et spørgsmål om tid før detailbranchen også står overfor politiske og samfundsmæssige krav til affald-, miljø- og klimahensyn. Det handler om at styrke sin konkurrenceposition og understreger vigtigheden af at være proaktiv for at sikre virksomhedens vækst og overlevelse. De virksomheder, der hurtigt gentænker og implementerer bæredygtighedsprincipper i råvarer, produktion, distribution og genbrug, vil være blandt morgendagens vindere (Rasmussen, 2009, s. 98). Det handler om at udvise rettidig omhu og tilpasning til betingelserne og udfordringerne fra det lokale og globale miljø og klima - og at se mulighederne fremfor begrænsningerne. Ledelsesmæssige overvejelser Markedsundersøgelse af forbrugerkrav og tendenser Vurdere betydningen af grøn strategi Evt. lave en testperiode med affaldssortering i udvalgte butikker til at skabe erfaring og identificere børnesygdomme. Vurdere muligheden for lavthængende frugter den umiddelbare og lettilgængelige økonomiske gevinst. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

13 Implementeringsstrategi for REMA 1000 Danmark A/S Introduktion Implementeringsstrategien dækker over hvad der skal ændres, processen til forandring samt muligheden for løbende tilpasning til nye forhold og nye forandringstiltag, jf. bilag 2. Organisationsniveau På makroniveau er målet for REMA 1000 at foretage et strategisk valg omkring en udbygning af den nuværende madspildspolitik samt samarbejde og støtte op omkring en mere miljøvenlig og vedvarende energikilde (biogas). Det vil være med til at imødekomme og være på forkant med fremtidige politiske og samfundsmæssige krav og forventninger til detailbranchen. Det bør udmønte sig i én overordnet vision hvori miljømål bliver integreret og dermed kan virke som katalysator for den beskrevne forandringsproces. Topledelsen, herunder den adm. direktør i Danmark, skal stå for udarbejdelsen af strategien pga. personificeringen og den symbolske betydning heraf (Jacobsen, 2007, s. 308) Det bør være en planlagt forandring hvor tiltagene er universelle, da kunden skal møde det samme koncept i alle Rema1000 butikker landet over. Selve implementeringen bør samtidig blive koordineret til at træde i kraft fra samme dato i alle butikker og skal ske efter en forberedelsestid på max. 1 måned efter den officielle information er formidlet bredt ud i organisationen. Først og fremmest skal der inviteres til konference for mellemledere i form af region- og indkøbschefer og købmænd, hvor den nye strategi og tilhørende vision bliver fremlagt officielt. Varighed: 2 dage Dag 1 Dag 2 Program Øverste direktør holder oplæg, skal skabe forståelse og indstille Besøg på biogasanlæg organisationen på strategiændringen Oplæg med repræsentant fra biogasbranchen Opsamling og respons Forandringstiltaget skal forstås som et permanent fokus på øget miljøvenlighed, med mulighed for senere at udvide med flere fraktioner i affaldssorteringen og genanvendelsen. REMA 1000 skal udarbejde en officiel og klar vision, som udadtil fortæller om hvad REMA 1000 vil, og indadtil udtrykke de højere mål, som medarbejderne kan identificere sig med i forbindelse med værdibaseret ledelse (Hansen et al., 2007, s. 385). Derudover skal den være let tilgængelig for den almindelige kunde, eksempelvis via hjemmesiden Der bør fokuseres på at det er en langsigtet vision med klar forbindelse mellem strategi og virksomhedens værdier. Hvis visionen er kortsigtet, vil det i forbindelse med klima- og miljøproblematikken kunne føre til klimatræthed og ligegyldighed (Rasmussen et al., 2009, s. 101). En langsigtet vision af en sådan art vil i denne forbindelse kunne betragtes som en generel forandringsvision. Den vil kunne fortælle en forandringshistorie, som tydeliggør Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

14 målsætningerne, forbedringerne og mulighederne for den kommende forandring (Brandi og Hildebrandt, 2010, s ). En forandringsvision kan være med til at mindske modstand mod forandring, da en veludviklet og velkommunikeret vision vil kunne skabe klarhed samt en fælles accept og forståelse, som kan være med til at sikre motivationen og opbakningen til en kommende forandring (Brandi og Hildebrandt, 2010, s ). Butiksniveau På mikroniveau er målet at lave en procesændring omkring arbejdsgangen i de respektive REMA 1000 butikker, hvor der kræves specifik affaldssortering af organisk materiale til biogasformål. Startende med frasortering af frugt og grønt. Helt grundlæggende skal der bestilles en ekstra container til hver REMA 1000 butik og koordineres logistik i forbindelse med afhentning. For at udbrede forståelsen for værdierne og formålet med forandringen for medarbejdere, der ikke har været til konferencen, skal der via brev fra topledelsen og opslag til personalet i butikkerne oplyses om de kommende visioner og mål og dertilhørende ændring af arbejdsgangene. Der skal udarbejdes en sorteringsguide, som skal ophænges ved affaldsområdet i de respektive butikker. Denne sorteringsguide vil løbende kunne opdateres med ny viden og tiltag. Arbejdsgangen omkring affaldssortering og forståelsen heraf skal indgå som en fremtidig del af træningen af nye medarbejdere. Forandringsstrategi i forbindelse med implementering På baggrund af interview af Søren Storgård er det forstået, at ved tidligere ændringer 1 af samme omfang har forandringsprocessen været at topledelsen har bestemt nye tiltag og politikker, som butikkerne har skullet følge ( top-down ). Ved tidligere organisationsforandringer viste ovenstående forandringsproces sig gavnlig, hvorfor en top-down ledelsesstil også vil være udgangspunktet i dette tilfælde. Fastholdelsen af samme forandringsstrategi, path depence, kan også modvirke manipulation og mistro blandt medarbejderne (Jacobsen, 2007, s. 302). Det kan teoretisk understøttes af, at der i en organisationsform i en divisions-opdelt struktur med koncern-ledelse som REMA 1000 burde være gode forudsætninger for en topstyret og ekspertorienteret forandringsproces (Jacobsen, 2007, s. 285). Der skal løbende være feedback og opfølgning fra butikker, biogasanlæg og logistik for optimering af arbejdsgange og kvalitet af det organiske affald. Konsulenter kan inddrages til rådgivning på butiksniveau til kontrol og opfølgning på forandringsprocessen. 1 Afskaffelse af flerstyks-tilbud og vej-selv Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

15 Litteraturliste Publikationer - Det Etiske Råd: Vores mad og det globale klima etik til en varmere klode, Færgemann, Thomas og Minter, Michael: Det skjulte madspild kortlægning og handlingskatalog, Concito, juni Jensen, Jørgen Dejgård: Vurdering af det økonomiske omfang af madspild i Danmark, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Jørgensen, Peter Jacob, Biogas grøn energi, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 2009, 2. udgave - Kjær, Birgitte og Werge, Mads: Forundersøgelse af madspild i Danmark, for Miljøstyrelsen, februar Melgaard, Stig:, NOAH s Energihandleplan 2050, NOAH s forlag, Miljøstyrelsen: Affaldsstrategi 10, juni Normander, Bo et al.: Natur og miljø 2009 del A, Danmarks miljøundersøgelser Århus universitet, Normander, Bo et al.: Natur og miljø 2009 del B, Danmarks miljøundersøgelser Århus universitet, Regeringen: Energistrategi 2050, november Regeringen: Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst, 6DFECC73C6BC/0/miljoeteknologi_print.pdf, Regeringen: Regeringsgrundlag 2011 Et Danmark der står sammen, oktober REMA 1000, CSR-initiativer 2010, 20/ Thomsen, Rikke Pape et al.: Mad til milliarder, Institut for Jordbrug og økologi, 2011 Hjemmesider - DMI, 4/ Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad: 19/ Landbrug & Fødevarer, Miljøstyrelsen: 3/ REMA 1000, 4/ Videnscentret for Landbrug 1, aspx, 16/ Videnscentret for Landbrug 2, 2/ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

16 Bøger - Adamsen, Signe Mandrup: Kapitel 7 i Sundhedsledelse - Sundhed i en CSR-optik på grænsen mellem privat- og arbejdsliv, Gyldendal Akademisk, 2008, 1. udgave - Brandi, Søren og Hildebrandt, Steen: Forandringsledelse, L&R Business Egmont, 2010, 2. udgave - Hansen, Kai et al.: Organisation videregående uddannelser, Academica, 2007, 2. udgave - Hoffmann, Andrew J. og Woody, John G.: Klimaforandringer hvad er din forretningsstrategi?, Gyldendal Business, 2009, 1. udgave - Jacobsen, Dag Ingvar: Organisationsændringer og forandringsledelse, Samfundslitteratur, 2005, 1. udgave, 2. oplag Rasmussen, Eva Born et al.: God klimaledelse lederens guide til styring af klimaindsatsen, Gyldendal Business, 2009, 1. udgave - Tristram, Stuart: WASTE uncovering the global food scandal, Penguin, 2009, 1. udgave Artikler - Vestergård, Vibeke og Rostgaard, Anders: Odd Reitan han vil være større end Netto, Berlingske Nyhedsmagasin, 23/ , nr. 37, Andet - John: Telefon interview af medarbejder på biogasanlæg, Hashøj Biogasanlæg, 10/ Storgård, Søren: Kvalitativt interview af købmand til indsamling af empiri, REMA 1000 Sorø, december 2011 Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

17 Bilag 1: REMA 1000s organisationsstruktur (Storgård, 2011) Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

18 Bilag 2: Generel model for organisationsudvikling (Hansen, 2007, s. 438, figur 10.3) Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

19 Bilag 3: Udregning af frugt og grønt-spild (Michael Linnet, 10/ ) REMA 1000 Sorø har en gennemsnitlig omsætning sammenlignet med de 225 andre butikker i Danmark (Storgård, 2010, fortrolige tal). Det daglige spild af frugt og grønt på lokalt plan er 27,9 kg. Set på landsplan vil spildet være 6305,4 kg om dagen. Der skal tages forbehold for at spildet er udregnet på én dag, og ikke er et gennemsnit over flere dage. Bilag 4: Idékatalog Formålet med idékataloget er idéer til yderligere tiltag til at nedsætte madspildet. Her er der fokus på forebyggelse/optimering af holdbarhed af allerede indkøbte varer. Systematisk og standardiseret kontrol af frugt/grønt et styk rådden frugt/grønt påvirker til hurtigere modenhed/forrådnelse af omkringliggende frugt/grønt Øget mængde emballage til frugt/grønt til beskyttelse mod slag og stød miljømæssigt vil det opveje spildet, der vil være ved at smide stødt frugt og grønt ud. Differentieret opbevaringstemperatur. Hver type frugt og grønt har eget specifikt optimum for opbevaringstemperatur. Opdeling af frugt efter mængde af ethylendannelse, da dette påvirker hastigheden af forrådnelsen. Vanddyser til at skabe optimal luftfugtighed, for at undgå indtørring. Kølekæden, optimering af kontrol Dansk, gerne lokalt, frugt og grønt. Det giver kortere transporttid, og giver derved længere holdbarhed i butikken. Indkøbet bliver derved også efter sæson. Mindst holdbar til vs. sidste holdbarhedsdato. Når mindst holdbar til overskrides, skal de kunne forære det væk eller sælge det til halv pris. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. EU initiativer der understøtter en grøn omstilling : HORISONT 2020 forskning

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

KANTINE & PERSONALERESTAURANT KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt: Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY MISSION VORES EKSISTENSBERETTIGELSE UDTRYKKER VI GENNEM

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER

Læs mere

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere