REMA Når spild bli r en ressource

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REMA 1000 - Når spild bli r en ressource"

Transkript

1 REMA Når spild bli r en ressource En opgave om affaldssortering og miljøtiltag i REMA 1000 Som kæde med over 200 butikker alene i Danmark, har vi et socialt ansvar, som vi tager alvorligt. Både i relation til miljøet der omgiver os, i forhold til bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer - og i forhold til en sund, etisk omgang med vores medmennesker. (Rema 1000) Meget mere holdning! Udarbejdet af og Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

2 Indholdsfortegnelse Titel Side Indledning 3 Emneafgrænsning 3 Problemformulering 4 Virksomhedsbeskrivelse af REMA 1000 Danmark A/S 4 Ydre forandringspres - Kunder og marked - Samfundet Et miljøfremmende tiltag 6 - Drivhusgasser 6 - Affaldssortering 6 - Biogas 7 - Figur 1: Model af biogasanlæg 7 Konklusion 8 Supplerende materiale til REMA 1000 Madspildspyramiden - Figur 2: Madspildspyramiden Forretningsmæssige fordele - Introduktion - Hvordan ser markedet ud for biogasindustrien? - Hvilken betydning har grøn omstilling for REMA 1000? Ledelsesmæssige overvejelser Implementeringsstrategi for REMA 1000 Danmark A/S 13 - Introduktion 13 - Organisationsniveau 13 - Butiksniveau 14 - Forandringsstrategi ifm. implementering 14 Litteraturliste 15 Bilag 1: REMA 1000s organisationsstruktur Bilag 2: Generel model for organisationsudvikling Bilag 3: Udregning af frugt og grønt-spild Bilag 4: Idékatalog Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

3 Indledning Hvert år smider hver dansker gennemsnitligt kg mad ud, svarende til 350 kg CO 2 pr. person (Landbrug & Fødevarer, 2009). Mad som vel at mærke fortsat er velegnet til at spise. Det har konsekvenser! Ikke bare for den private husholdning, hvor der kunne spares tusindvis af kroner, men det samlede madspild medfører også globale miljø- og samfundsmæssige problematikker. Madspild er spild af ressourcer, som dækker over primærproduktion, transport, detailledet samt hos slutbrugeren, og bidrager til en unødvendig udledning af drivhusgasser, herunder CO 2. Det estimeres, at 10 % af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist (Tristram, Stuart, 2009). Drivhusgasser fører bl.a. til global opvarmning, og dertilhørende klimaforandringer (Klima og miljø del A, side 34-36). Klimaforandringer er menneskeskabte og sker på bekostning af den sociale og økonomiske udvikling (Normander et al., 2009, del A, s. 7). Danskerne er blandt dem, der udleder mest CO 2 på verdensplan (Normander et al., 2009, del A, s ), hvori det er paradoksalt, at Danmark samtidig bliver berørt mindst af klimaforandringer sammenlignet med ulandene. Trods verdens befolkningstal - og dermed efterspørgslen efter mad - er stigende, smider vi globalt set årligt mad ud, der ville kunne være med til at brødføde 3 milliarder mennesker (Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, 20/ ). Emneafgrænsning Det er estimeret at der årligt bliver smidt ca tons spiseligt madaffald ud i Danmark (Færgemann & Minter, 2011, s. 4), hvor spildet alene fra detailbranchen er på min tons/år (Kjær & Werge, 2010, s. 53). Det største spild af fødevarer i detailhandlen er frugt og grønt, svarende til over 400 millioner kroner (Jensen, s. 13). Vegetabilske produkter, deriblandt frugt og grønt, har det laveste CO 2 aftryk af alle fødevarer (Det Etiske Råd, 2010, s. 29). Planter udleder i sig selv ikke meget CO 2, kuldioxid, de omdanner det tværtimod til O 2, oxygen. Klimaaftrykket sker derimod under processen fra jord til bord. Dyrkningen, transporten, madlavningen og kasseret mad er alt sammen med i regnskabet. Idet det største madspild sker indenfor frugt og grønt i detailbranchen, bliver det yderst relevant, at udnytte det som en videre ressource frem for blot at lade det gå til spilde. Discountkæden REMA 1000 er de første og indtil videre eneste indenfor detailbranchen i Danmark, der har handlet aktivt imod mindre madspild, og vi har derfor valgt at se nærmere på dem og mere specifikt deres frugt og grønt afdeling. REMA 1000 tager allerede et samfundsansvar. De sorterer dog kun deres affald på nogle områder, deriblandt returpant og pap. Vi ser det som en mulighed for at starte affaldssortering af deres organiske affald, specifikt frugt og grønt, og derefter udnytte det mere miljøvenligt. Det leder os frem til følgende problemformulering: Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

4 Problemformulering Hvordan kan spildet af frugt og grønt i REMA 1000 udnyttes som en miljøvenlig ressource? Virksomhedsbeskrivelse af REMA 1000 Danmark A/S Følgende afsnit bygger på information fra REMA 1000s hjemmeside og indsamlet empiri ved et kvalitativt interview af Søren Storgård, købmand i REMA 1000 Sorø. Discountkæden REMA 1000 er en division i Reitan-koncernen, styret af Reitangruppen og ejet af nordmanden Odd Reitan. REMA 1000 er franchisebaseret, hvilket betyder at købmanden køber sin egen butik for kroner, og derved også konceptet for REMA 1000: leje af udstyr, indkøbscentral og 7 % af omsætningen går til koncernen hver måned. Udover butikkerne er REMA 1000 også selvejende af nogle grossistvirksomheder, bl.a. frugt og grønt (Storgård, 2011). Til stor undring findes der ingen beskrivelse af REMA 1000s vision, mission eller organisationsstruktur. De har dog mange værdier, som kommer til udtryk i deres CSR 2010 profil. De har 4 hovedemner, der arbejdes med i forbindelse med deres CSR redegørelse Under hvert af disse 4 hovedemner er der en vision, med dertilhørende politik, handlinger og resultater (REMA 1000, 2010). Sundhed og helbred Bæredygtighed og økologi Klima og miljø Motion og sport De 4 hovedemner i REMA 1000s CSR redegørelse Selvom REMA 1000 ikke har beskrevet en officiel og overordnet vision på deres hjemmeside, formoder vi dog på baggrund af nedenstående kilde, at Odd Reitans vision for REMA 1000 Danmark er at åbne 300 butikker, opnå en markedsandel på 25 % og blive større end Netto. Markedsandelen er lige nu 5,3 % sammenlignet med Nettos 13,4 % (Vestergård & Rostgaard, 23/ ). REMA 1000s to slogans, Meget mere/mindre. og Discount med holdning, giver sig til udtryk ved deres kampagner. REMA 1000 kører en madspildskampagne, hvor sloganet lyder Meget mindre madspild. De startede med at afskaffe mængderabatter allerede i 2008 og har senere indført vej-selv, så alt grønt har mulighed for at blive solgt og derved ikke kasseret pga. forkert form eller størrelse. De støtter også flere projekter som Fairtrade, Kræftens bekæmpelse m.m. I praksis kalder REMA 1000 kunden den øverste chef. Ud fra interviewet af Søren Storgård har vi udarbejdet en organisationsplan (bilag 1), som bygger på linje-stabsprincippet. Strategiske beslutninger bliver taget oppe fra og forplanter sig nedad. Rent praktisk vil det betyde, at hvis den enkelte købmand får en forretningsidé, han gerne vil have udbredt til hele REMA 1000 Danmark, skal kommunikationen gå igennem mange led vertikalt, for at nå til øverste chef, hvor beslutningen skal tages og forplantes ned igen. Dette kan være en tidskrævende proces. Magt og kommunikationen er formelt vertikalt, men foregår også uformelt i praksis (Storgård, 2011). Købmanden har et sæt rammer at handle indenfor, omkring sortiment, maksimum på priser m.m., og har beføjelser til at træffe beslutninger i egen butikken på lokalt plan. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

5 REMA 1000 fungerer under værdibaseret ledelse, hvor der er opsat rammer omkring organisatoriske mål, fælles holdninger, værdier og etik, som købmanden selv kan styre efter (Hansen et al., 2007, s ). Til trods for der ikke er udformet en vision udadtil, som er noget af det mest grundlæggende at styre sine handlinger efter indenfor organisationen, kom effekten af den værdibaserede ledelse stærkt til udtryk under interviewet. Der var en egeninteresse i virksomheden, værdierne var meningsfulde og der var en stor følelse af medansvar (Storgård, 2011). Ydre forandringspres En virksomhed er et åbent, miljøafhængigt system og er dermed påvirket af forandringer i både nær- og fjernmiljø (Hansen et al., 2007, s. 437) Disse forandringer vil lægge et pres på virksomheden, og kan både være en trussel eller en mulighed for virksomheden, afhængig af hvordan virksomheden håndterer det strategisk. Man kan opdele det ydre forandringspres i forskellige undertitler alt efter karakter. Ud fra model for organisationsudvikling (bilag 2), har vi valgt at lægge fokus på to af undertitlerne. Kunder og marked Kunderne og markedet kan være et pres, som stiller krav til virksomhedens etiske handlinger i det omgivende samfund. Virksomheder skal pleje sit afhængighedsforhold til ikke bare shareholders men også stakeholders og interessenter for at bevare sin (magt)status (Adamsen, 2008). Hermed skal tilgangen til innovation og strategi gerne være konstant for at sikre sit eksistensgrundlag og -berettigelse til at være i det omgivende miljø og samfund (Rasmussen, 2009, s ). Samfundet Klimaændringer er en realitet (Det Etiske Råd, 2010, forord), og det handler ikke om, men hvordan virksomhederne omstiller sig og tager et samfundsansvar. Hvis der ikke handles på klimaændringerne overhovedet, vil det på sigt føre til en række udfordringer (Hoffmann & Woody, 2009 s. 103). Hvis ressourcerne i det omkringliggende miljø kommer under pres, vil virksomheden også komme under pres, hvilket gør at klimaændringer er med til at sætte en ny dagsorden. Bæredygtighed og livscyklus må med i virksomhedernes nytænkning på grund af ressourceafhængighed og sårbarhed overfor klimaændringer (Rasmussen, 2009, s ). Det hører med til den eksterne effektivitet at virksomheden kan tilpasse, udvikle og blive egnet til at klare sig i omgivelserne. Dermed sikrer virksomheden sig fremtidig konkurrenceevne og overlevelse på længere sigt (Hansen et al., 2007, s 437). I regeringsgrundlaget er det sat som mål, at hele Danmarks energiforsyning skal bestå af vedvarende energi i 2050 og udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 % ift. niveauet i Regeringen vil samtidig opprioritere udviklingsmulighederne for grøn teknologi med håbet om det fører grønne jobs med sig. Som der yderligere står i regeringsgrundlaget vil virksomheder uden for de grønne brancher på kort sigt kunne få stigende energiomkostninger (Regeringen, okt. 2011, s ). Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

6 En politisk regulering vedrørende nedsættelse af CO 2 -udslip, kan derfor forventes at være en udfordring for detailhandlen I Danmark er energiforsyningen baseret på fossile brændsler og er derfor sårbar overfor bl.a. prisudsving og uforudsete kriser (Hoffmann & Woody, 2009, s. 11). Det kan betyde, at en regulering af fossile brændsler, med eksempelvis mængde eller pris, vil øge nytænkningen og efterspørgslen efter alternative energikilder såsom fx biogas (Hoffmann & Woody, 2009, s. 20). Det vil styrke REMA 1000 s konkurrenceposition at være forandringsparat, ved at følge fremtidstendenser der peger på miljøteknologi og vedvarende energi som udviklingsmuligheder (Rasmussen, 2009, s ). Et miljøfremmende tiltag Drivhusgasser Mad der smides ud, er spild. Mere specifikt er det spildte ressourcer, hvilket forårsager en unødvendig udledning af drivhusgasser i processen fra jord til bord. Drivhusgasser er en definition på forskellige luftarter, som kan opfange varmestråling fra solen i atmosfæren. Det er bl.a. kuldoxid og methan, som er de drivhusgasser der bliver udledt mest af og derved påvirker miljøet mest. Der bliver udledt en så stor mængde drivhusgasser, at der opsamles en stigende mængde varmestråler og der sker hermed en temperaturstigning, også kaldt den globale opvarmning (DMI, 2008). Den globale opvarmning menes at forårsage øget vandstand i havene, voldsommere storme, ekstrem tørke eller oversvømmelser nogle steder i verden, mere ekstreme hedebølger og negativ påvirkning af økosystemer og biodiversitet (Rasmussen, 2009, s. 13). Affaldssortering Vi har estimeret, at REMA 1000 på landsplan dagligt smider 6300 kg frugt og grønt ud (bilag 3). Ud fra interviewet af Søren Storgård har det vist sig, at REMA 1000 ikke sorterer deres organiske affald. Når det ikke bliver gjort, sendes det til almindelig forbrænding i stedet. Her blandes al affald sammen og brændes af, og en del af energien og varmen går tabt ved at brænde organisk affald, hvis forholdsvis høje indhold af vand påvirker afbrændingen. Man kan bruge meget organisk affald i et biogasanlæg, og med dette for øje har vi har valgt at fokusere på affaldssortering af frugt og grønt som en start for REMA 1000, hvor der er mulighed for at udvide til et bredere udvalg af madvarer senere. Frugt og grønt er fordelagtigt at starte med, da det ift. andre madvarer oftere ingen emballage har, og dermed er med til at lette sorteringsprocessen for medarbejderne. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

7 Biogas I et biogasanlæg brænder man ikke det organiske affald af, også kaldt biomassen, men affaldet vil indgå i en forrådnelsesproces, hvor drivhusgasserne, kuldioxid og metan, omdannes til varme og energi, og den afgassede biomasse bliver til gødning. Madspildet er nu ikke længere en spildt ressource. Produktionen af varmen, energien og gødningen er CO 2 -neutralt, miljøvenligt og vedvarende energi (Videnscentret for Landbrug 1, 16/7 2010). Ressourceudvindingen sker vha. tre processer: Hydrolyse, syredannelse og methandannelse. Ved hydrolyse forstås en nedbrydning af højmolekylære stoffer (fedt, kulhydrater og proteiner) til lavmolekylære stoffer. Dette foregår anaerobt vha. specialiserede bakteriers enzymer. Derefter sker der en syredannelse, og til sidst en methandannelse vha. tilsatte metanogene bakterier. Det er en gruppe bakterier af riget Archaebacteria. Nogle af bakterierne nedbryder eddikesyre (CH 3 COOH) til metan (CH4), og andre danner metan ud af kuldioxid (CO 2 ) og brint (H 2 ) (Jørgensen, 2009). Figur 1: Model af biogasanlæg (http://www.grenaa-gym.dk/klima-2x/biogas.aspx) Det organiske affald placeres i forlageret, hvor der sker en opvarmning så methanbakterierne trives og derefter siver biomassen ind i rådnetanken. Rådnetanken har anaerobe forhold, er surhedsreguleret og temperaturen ligger på o C. Her sker forrådnelsesprocessen forholdsvist hurtigt ift. den naturlige forrådnelsesproces i naturen. Biomassen befinder sig i rådnetanken i 2-3 uger imens omdannelsen til hhv. biogas og afgasset biomasse foregår. Når omdannelsen har fundet sted, opdeles gassen og biomassen i hver sin container. Biogassen bliver brugt til energi og varme. Biomassen er forrådnet og afgasset, og bliver sendt retur til landmændene igen, der bruger det som gødning (Videnscentret for Landbrug 2, 2/ ). Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

8 Konklusion Regeringens mål er at hele Danmarks energiforsyning skal bestå af vedvarende energi inden Det er baseret på et mål for regeringen om at mindske CO 2 -udledningen i Danmark. Forandringspresset fra samfundet, kunder og marked understreger at detailbranchen, herunder REMA 1000, skal handle proaktivt ift. miljø- og energikrav, som kan forventes indenfor den nærmeste fremtid. Spild af frugt og grønt kan bruges som en miljøvenlig ressource ved at REMA 1000 affaldssorterer og sender det til et biogasanlæg frem for til almindelig forbrænding. Derved udnytter man forrådnelsesprocessen af frugt og grønt til energi, varme og gødning, hvilket er værdifulde ressourcer i vores samfund. Biogas mindsker ikke madspild, men er en bedre udnyttelse af mad, der i forvejen er gået til spilde. Dette stemmer også overens med REMA 1000 s allerede formulerede holdning til madspild, og derudover vil REMA 1000 også komme på forkant med samfundsudviklingen og være med til at støtte og samarbejde med industrien bag vedvarende energi, i dette tilfælde biogasindustrien. Implementeringsstrategien vil give en konkret vejledning til udformning af forandringen. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

9 Madspildspyramiden Figur 2: Madspildspyramiden (Selina Juul, 2011) Selina Juul, stifteren af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, bruger denne pyramide, når hun taler om madspild. De øverste trin er at foretrække, da man sparer flest mulige ressourcer her ift. økonomi, miljø og energi. Vores opgave har fokus på det 2. nederste trin, biogasanlæg. Det er dog vigtigt at huske på, at man ikke mindsker madspildet ved biogas, men man udnytter mad der alligevel er gået til spilde. For at mindske madspildet og ressourceforbruget, skal fokus højere op i pyramiden. Vi har taget udgangspunkt i det 2. øverste trin, minimering, og derved udarbejdet et idékatalog (se bilag 4), der kan arbejdes videre med for at mindske madspildet yderligere. Kataloget bygger på kvalitetsforlængende idéer, så frugt og grønt får længere salgsdisponering, så mindre ender som madspild. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

10 Forretningsmæssige fordele Introduktion Heri beskriver vi forretningsmæssige incitamenter til omstilling og tilpasning til miljø- og energispørgsmål. Det handler samtidig om at vurdere organisationens risiko og sårbarhed overfor det omkringliggende miljø og klima. Klimaforandringer vil i forskellig grad påvirke forretningsmiljøet og kan derfor gribes an som en markedsovergang. Et ordsprog lyder never waste a good crisis. Den økonomiske krise kan fungere som katalysator for at tvinge til at tænke nyt, til at prioritere samt til at finde nye måder at samarbejde på. Hvordan ser markedet ud for biogasindustrien? REMA 1000 kunne begynde et industrielt samarbejde med et eller flere biogasanlæg, der kan benytte REMA 1000 s restprodukter som ressourcer. Det kunne være starten på en industriel symbiose, hvor udnyttelsen og genanvendelsen af ressourcer optimeres og foregår med en miljømæssig og økonomisk fordel for de involverede parter (Rasmussen, 2009, s. 180). Under den tidligere regering blev der i en bred politisk beslutning, indgået aftale angående støtte til fremme af miljøet i.fm. bl.a. projekter samt samarbejder i både det private og offentlige (Regeringen, 2010, s ). Herudfra antager vi Rema1000 gennem staten ville kunne opnå mulighed for finansiel støtte og muligheder sammen med samarbejdspartnere i form af de respektive biogasanlæg. Vi har haft kontaktet Hashøj Biogasanlæg. De betaler eksempelvis for at modtage organisk affald velegnet til biogas (ca. 200 kr/tons). Vi antager det er alment gældende også for andre biogasanlæg. Hvis organisk affald bliver afhentet separat ved REMA 1000-butikkerne vil det samtidig frigøre en større volumen i containere til brændbart affald og en mindre hyppig betaling for afhentning af dette. Vi ser desuden en mulighed for at REMA 1000 på længere sigt kan bruge de allerede indkøbte lastvogne til at afhente organisk affald for andre, og tage et beløb for dette. Derved kan udgifterne holdes nede. På nuværende tidspunkt er affaldsafgiften differentieret og det billigste er at genanvende frem for forbrænding og deponi. I affaldsstrategi 10 bliver der peget på behovet for at udvikle og udbygge bl.a. bioforgasningen, for at ressourcerne igen kan indgå i et biologisk kredsløb. I forlængelse af affaldsstrategien vil der også blive igangsat initiativer omkring højere afgifter ved forbrænding af organisk affald samt initiativer til udvikling af ny teknologi til udnyttelse af det organiske affald (Miljøstyrelsen, 2010, s & 52). Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

11 I forbindelse med regeringens mål om vedvarende energi peger Miljøbevægelsen NOAH på, at biogas vil kunne ud gøre op til 14% af det samlede biomassepotentiale, hvilket vurderes som at biogas er et marked i vækst (Melgaard, 2010, s. 60). Vi kan heller ikke se bort fra den teknologien løbende udvikler sig indenfor biogasanlæg ifm. sortering, optimering og udnyttelse. COOP samarbejder med biogasanlæg i Sverige, hvor der anvendes en dewaster, hvis funktion er at frasortere emballage fra organisk affald. Det åbner op for et potentiale af bioforgasning af en større mængde fødevareaffald. En statslig regulering og påvirkningen af værdien af fossile brændsler vil medføre økonomisk usikkerhed for virksomhederne i form af svingende og ustabile energipriser. En regulering af fossile brændsler vil på samme tid øge efterspørgslen af andre former for energi, herunder biogas. En mulighed er at Rema1000 på sigt starter sit eget biogasanlæg op som juridisk virksomhed på linje med egne grossist-enheder. Den mulighed har ARLA allerede iværksat, som er med til at sikre energi-uafhængighed af fossile brændsler i deres produktion og fremstilling på mejerierne. Ud fra regeringens Energistrategi 2050 (Regeringen, november 2011, s. 34), vil der også fra 2012 gives tilskud på 27kr/GJ til produktionen af biogas for at sikre en større indtjening til biogasbranchen. Hvilken betydning har grøn omstilling for REMA 1000? Med satsning på større miljøhensyn og energi-uafhængighed vil REMA 1000 mindske deres eget klimaaftryk, støtte udviklingen af vedvarende energi og bidrage til samfundsudviklingen. "Investeringer i en grøn omstilling kan give Danmark muligheder for et globalt forspring på klimavenlig teknologi. Hvis danske virksomheder udnytter disse muligheder, kan det samlede regnskab blive en stor gevinst for samfundet." Martin Lidegaard, MF, Klima-, energi- og bygningsminister (R) og formand for den grønne tænketank, Concito. Det kan have en strategisk betydning for REMA 1000 at være forgangsmænd på miljø- og energiområdet, da det vil positionere dem på området sig foran andre konkurrenter i detailbranchen (god klimaledelse, s. 19). Det vil ydermere give en egenvinding i form af knowhow, erfaring og en mulig fremtidig økonomisk gevinst. Symbolsk vil det også være af betydning at være foregangsmænd, da det både kan styrke og styre REMA 1000 s omdømme ( goodwill ). Fordelene ligger i, at REMA 1000 vil fremstå førende og innovative og følge tidens ånd. Yderligere vil tiltaget og indsatsen kunne anvendes i markedsføring og promovering. I kraft af en troværdig miljøindsats og anerkendelsen af deres status kan det føre med sig at REMA 1000 bliver inviteret med til bordet og vil have indflydelse på udformningen af politiske love, krav og beslutninger (Hoffmann & Woody, 2009, s ). Frontløberne indenfor klimatænkning kan også være med til at præge udviklingen, standardiseringen og certificeringen på området (Rasmussen, 2009, s. 30). Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

12 Forretningsmæssigt er der også tegn på, at udviklingen er, at der målrettet bliver investeret i virksomheder med en klimapolitik (Rasmussen, 2009, s. 164). I den seneste tid har vi set at både det offentlige og private er mødt med en række krav fra politisk side omkring fedt-, sukker- og energiafgifter (sommer 2012), krav om andelen af økologi samt krav til sortering og genanvendelse af affald. Vi kan ikke andet end at antage og stærk formode at det blot er et spørgsmål om tid før detailbranchen også står overfor politiske og samfundsmæssige krav til affald-, miljø- og klimahensyn. Det handler om at styrke sin konkurrenceposition og understreger vigtigheden af at være proaktiv for at sikre virksomhedens vækst og overlevelse. De virksomheder, der hurtigt gentænker og implementerer bæredygtighedsprincipper i råvarer, produktion, distribution og genbrug, vil være blandt morgendagens vindere (Rasmussen, 2009, s. 98). Det handler om at udvise rettidig omhu og tilpasning til betingelserne og udfordringerne fra det lokale og globale miljø og klima - og at se mulighederne fremfor begrænsningerne. Ledelsesmæssige overvejelser Markedsundersøgelse af forbrugerkrav og tendenser Vurdere betydningen af grøn strategi Evt. lave en testperiode med affaldssortering i udvalgte butikker til at skabe erfaring og identificere børnesygdomme. Vurdere muligheden for lavthængende frugter den umiddelbare og lettilgængelige økonomiske gevinst. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

13 Implementeringsstrategi for REMA 1000 Danmark A/S Introduktion Implementeringsstrategien dækker over hvad der skal ændres, processen til forandring samt muligheden for løbende tilpasning til nye forhold og nye forandringstiltag, jf. bilag 2. Organisationsniveau På makroniveau er målet for REMA 1000 at foretage et strategisk valg omkring en udbygning af den nuværende madspildspolitik samt samarbejde og støtte op omkring en mere miljøvenlig og vedvarende energikilde (biogas). Det vil være med til at imødekomme og være på forkant med fremtidige politiske og samfundsmæssige krav og forventninger til detailbranchen. Det bør udmønte sig i én overordnet vision hvori miljømål bliver integreret og dermed kan virke som katalysator for den beskrevne forandringsproces. Topledelsen, herunder den adm. direktør i Danmark, skal stå for udarbejdelsen af strategien pga. personificeringen og den symbolske betydning heraf (Jacobsen, 2007, s. 308) Det bør være en planlagt forandring hvor tiltagene er universelle, da kunden skal møde det samme koncept i alle Rema1000 butikker landet over. Selve implementeringen bør samtidig blive koordineret til at træde i kraft fra samme dato i alle butikker og skal ske efter en forberedelsestid på max. 1 måned efter den officielle information er formidlet bredt ud i organisationen. Først og fremmest skal der inviteres til konference for mellemledere i form af region- og indkøbschefer og købmænd, hvor den nye strategi og tilhørende vision bliver fremlagt officielt. Varighed: 2 dage Dag 1 Dag 2 Program Øverste direktør holder oplæg, skal skabe forståelse og indstille Besøg på biogasanlæg organisationen på strategiændringen Oplæg med repræsentant fra biogasbranchen Opsamling og respons Forandringstiltaget skal forstås som et permanent fokus på øget miljøvenlighed, med mulighed for senere at udvide med flere fraktioner i affaldssorteringen og genanvendelsen. REMA 1000 skal udarbejde en officiel og klar vision, som udadtil fortæller om hvad REMA 1000 vil, og indadtil udtrykke de højere mål, som medarbejderne kan identificere sig med i forbindelse med værdibaseret ledelse (Hansen et al., 2007, s. 385). Derudover skal den være let tilgængelig for den almindelige kunde, eksempelvis via hjemmesiden Der bør fokuseres på at det er en langsigtet vision med klar forbindelse mellem strategi og virksomhedens værdier. Hvis visionen er kortsigtet, vil det i forbindelse med klima- og miljøproblematikken kunne føre til klimatræthed og ligegyldighed (Rasmussen et al., 2009, s. 101). En langsigtet vision af en sådan art vil i denne forbindelse kunne betragtes som en generel forandringsvision. Den vil kunne fortælle en forandringshistorie, som tydeliggør Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

14 målsætningerne, forbedringerne og mulighederne for den kommende forandring (Brandi og Hildebrandt, 2010, s ). En forandringsvision kan være med til at mindske modstand mod forandring, da en veludviklet og velkommunikeret vision vil kunne skabe klarhed samt en fælles accept og forståelse, som kan være med til at sikre motivationen og opbakningen til en kommende forandring (Brandi og Hildebrandt, 2010, s ). Butiksniveau På mikroniveau er målet at lave en procesændring omkring arbejdsgangen i de respektive REMA 1000 butikker, hvor der kræves specifik affaldssortering af organisk materiale til biogasformål. Startende med frasortering af frugt og grønt. Helt grundlæggende skal der bestilles en ekstra container til hver REMA 1000 butik og koordineres logistik i forbindelse med afhentning. For at udbrede forståelsen for værdierne og formålet med forandringen for medarbejdere, der ikke har været til konferencen, skal der via brev fra topledelsen og opslag til personalet i butikkerne oplyses om de kommende visioner og mål og dertilhørende ændring af arbejdsgangene. Der skal udarbejdes en sorteringsguide, som skal ophænges ved affaldsområdet i de respektive butikker. Denne sorteringsguide vil løbende kunne opdateres med ny viden og tiltag. Arbejdsgangen omkring affaldssortering og forståelsen heraf skal indgå som en fremtidig del af træningen af nye medarbejdere. Forandringsstrategi i forbindelse med implementering På baggrund af interview af Søren Storgård er det forstået, at ved tidligere ændringer 1 af samme omfang har forandringsprocessen været at topledelsen har bestemt nye tiltag og politikker, som butikkerne har skullet følge ( top-down ). Ved tidligere organisationsforandringer viste ovenstående forandringsproces sig gavnlig, hvorfor en top-down ledelsesstil også vil være udgangspunktet i dette tilfælde. Fastholdelsen af samme forandringsstrategi, path depence, kan også modvirke manipulation og mistro blandt medarbejderne (Jacobsen, 2007, s. 302). Det kan teoretisk understøttes af, at der i en organisationsform i en divisions-opdelt struktur med koncern-ledelse som REMA 1000 burde være gode forudsætninger for en topstyret og ekspertorienteret forandringsproces (Jacobsen, 2007, s. 285). Der skal løbende være feedback og opfølgning fra butikker, biogasanlæg og logistik for optimering af arbejdsgange og kvalitet af det organiske affald. Konsulenter kan inddrages til rådgivning på butiksniveau til kontrol og opfølgning på forandringsprocessen. 1 Afskaffelse af flerstyks-tilbud og vej-selv Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

15 Litteraturliste Publikationer - Det Etiske Råd: Vores mad og det globale klima etik til en varmere klode, Færgemann, Thomas og Minter, Michael: Det skjulte madspild kortlægning og handlingskatalog, Concito, juni Jensen, Jørgen Dejgård: Vurdering af det økonomiske omfang af madspild i Danmark, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Jørgensen, Peter Jacob, Biogas grøn energi, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 2009, 2. udgave - Kjær, Birgitte og Werge, Mads: Forundersøgelse af madspild i Danmark, for Miljøstyrelsen, februar Melgaard, Stig:, NOAH s Energihandleplan 2050, NOAH s forlag, Miljøstyrelsen: Affaldsstrategi 10, juni Normander, Bo et al.: Natur og miljø 2009 del A, Danmarks miljøundersøgelser Århus universitet, Normander, Bo et al.: Natur og miljø 2009 del B, Danmarks miljøundersøgelser Århus universitet, Regeringen: Energistrategi 2050, november Regeringen: Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst, 6DFECC73C6BC/0/miljoeteknologi_print.pdf, Regeringen: Regeringsgrundlag 2011 Et Danmark der står sammen, oktober REMA 1000, CSR-initiativer 2010, 20/ Thomsen, Rikke Pape et al.: Mad til milliarder, Institut for Jordbrug og økologi, 2011 Hjemmesider - DMI, 4/ Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad: 19/ Landbrug & Fødevarer, Miljøstyrelsen: 3/ REMA 1000, 4/ Videnscentret for Landbrug 1, aspx, 16/ Videnscentret for Landbrug 2, 2/ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

16 Bøger - Adamsen, Signe Mandrup: Kapitel 7 i Sundhedsledelse - Sundhed i en CSR-optik på grænsen mellem privat- og arbejdsliv, Gyldendal Akademisk, 2008, 1. udgave - Brandi, Søren og Hildebrandt, Steen: Forandringsledelse, L&R Business Egmont, 2010, 2. udgave - Hansen, Kai et al.: Organisation videregående uddannelser, Academica, 2007, 2. udgave - Hoffmann, Andrew J. og Woody, John G.: Klimaforandringer hvad er din forretningsstrategi?, Gyldendal Business, 2009, 1. udgave - Jacobsen, Dag Ingvar: Organisationsændringer og forandringsledelse, Samfundslitteratur, 2005, 1. udgave, 2. oplag Rasmussen, Eva Born et al.: God klimaledelse lederens guide til styring af klimaindsatsen, Gyldendal Business, 2009, 1. udgave - Tristram, Stuart: WASTE uncovering the global food scandal, Penguin, 2009, 1. udgave Artikler - Vestergård, Vibeke og Rostgaard, Anders: Odd Reitan han vil være større end Netto, Berlingske Nyhedsmagasin, 23/ , nr. 37, Andet - John: Telefon interview af medarbejder på biogasanlæg, Hashøj Biogasanlæg, 10/ Storgård, Søren: Kvalitativt interview af købmand til indsamling af empiri, REMA 1000 Sorø, december 2011 Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

17 Bilag 1: REMA 1000s organisationsstruktur (Storgård, 2011) Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

18 Bilag 2: Generel model for organisationsudvikling (Hansen, 2007, s. 438, figur 10.3) Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

19 Bilag 3: Udregning af frugt og grønt-spild (Michael Linnet, 10/ ) REMA 1000 Sorø har en gennemsnitlig omsætning sammenlignet med de 225 andre butikker i Danmark (Storgård, 2010, fortrolige tal). Det daglige spild af frugt og grønt på lokalt plan er 27,9 kg. Set på landsplan vil spildet være 6305,4 kg om dagen. Der skal tages forbehold for at spildet er udregnet på én dag, og ikke er et gennemsnit over flere dage. Bilag 4: Idékatalog Formålet med idékataloget er idéer til yderligere tiltag til at nedsætte madspildet. Her er der fokus på forebyggelse/optimering af holdbarhed af allerede indkøbte varer. Systematisk og standardiseret kontrol af frugt/grønt et styk rådden frugt/grønt påvirker til hurtigere modenhed/forrådnelse af omkringliggende frugt/grønt Øget mængde emballage til frugt/grønt til beskyttelse mod slag og stød miljømæssigt vil det opveje spildet, der vil være ved at smide stødt frugt og grønt ud. Differentieret opbevaringstemperatur. Hver type frugt og grønt har eget specifikt optimum for opbevaringstemperatur. Opdeling af frugt efter mængde af ethylendannelse, da dette påvirker hastigheden af forrådnelsen. Vanddyser til at skabe optimal luftfugtighed, for at undgå indtørring. Kølekæden, optimering af kontrol Dansk, gerne lokalt, frugt og grønt. Det giver kortere transporttid, og giver derved længere holdbarhed i butikken. Indkøbet bliver derved også efter sæson. Mindst holdbar til vs. sidste holdbarhedsdato. Når mindst holdbar til overskrides, skal de kunne forære det væk eller sælge det til halv pris. Ernæring og Sundhed, Ankerhus Seminarium, Sorø, januar /19

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere?

Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere? Aarstiderne: Hvordan bliver en ambitiøs grøn virksomhed endnu grønnere? Idéer har de masser af hos Aarstiderne. Og bæredygtighed ligger dybt i dna'et. Men den systematiske tilgang til forandringer bliver

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL TAG LEDERSKAB FOR EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING De lavest hængende frugter - Nedsat ressourceforbrug

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER HVORFOR ER MILJØMÆRKNING AF DAGLIGVAREBUTIKKER VIGTIGT Det giver god mening at lade sin dagligvarebutik miljømærke. Med Svanen er der ikke tale om grønvask, men

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Rådsbeslutninger 2011

Rådsbeslutninger 2011 Rådsbeslutninger 2011 Forbrugerrådets øverste myndighed er rådsforsamlingen, der vedtager de overordnede politiske retningslinjer. I 2011 vedtog rådsforsamlingen politik på følgende områder: Rådsmødet

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd Fossil Frie Thy Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Grøn nedrivning af tomme bygninger

Grøn nedrivning af tomme bygninger Titeldias uden baggrundsfarve vælge Titeldias Logo blå for at anvende logo blå baggrund Grøn nedrivning af tomme bygninger Nina Svaneberg KL s Kontor for Teknik og Miljø Grøn Nedrivning - projektet Miljøstyrelsen,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Vi mangler respekt for maden

Vi mangler respekt for maden Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere