Sammen OM MENIGHEDSPLEJE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen OM MENIGHEDSPLEJE"

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer På folkekirkens grundlag... - hvad betyder det? Menighedspleje på landet - ni sogne i flok og følge Alle kan afse en time om ugen - interview med en travl besøgsven Ensomhed er som isbjerget - det meste er under overfladen Familieklub for eneforsørgere Tør vi skrive om at lave testamente? september [03]

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Arkitekt maa Jørgen Kreiner-Møller GENERALSEKRETÆR Ole Skou FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen SEKRETARIATSLEDER Anne Olesen ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Eva Gotfredsen Anne Marie Kær Hornung Peter Johnson, frivillig UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg Nørregade 14, 6070 Christiansfeld HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Hanne Storebjerg Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Erik Krogh BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen Birthe Johnsen Käthe Steffensen Birthe Nielsen Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Palle Højland HJEMMESERVICE Bente A. Jensen INDHOLD Livets grønne vinter Omsorg eller omklamring? side 3 På folkekirkens grundlag... Hvad vil det sige? side 4 Menighedspleje på landet Nysted-sogne i flok og følge side 6 Alle kan afse en time om ugen Interview med en besøgsven side 8 Ensomhed set fra flere synsvinkler side 10 Familieklub for eneforsørgere side 13 Landet rundt om menighedspleje side 14 Stedet og vejen En bog om menigheden side 16 Inspirationsdage: i Rønne - i Odense - i Randers side Om arv og testamente, for 65 år siden - og nu side 20 Betalingsservice - en meget god mulighed side 21 Nyt fra Fælleskontoret side 22 Fem tilbud om sogneaftener side 23 Introduktion for besøgsvenner side 23 RECEPTION Merethe Jægergaard Aktuel kommentar : Bagsiden FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid FORSIDENS FOTO: Menighedspleje er for alle aldre. Vi kan og skal give også vore livsværdier videre. Foto: Rune Hansen 2

3 Livets grønne vinter Omsorg - tak, omklamring - nej tak! Mine børn kommer i dag De mener mig det godt Men de er så bekymrede. De synes, at jeg skulle have et gelænder i forstuen, - telefon i køkkenet; - at nogen skal se efter mig, når jeg går i bad. De kan faktisk ikke lide, at jeg bor alene. Hjælp mig til at være taknemmelig for deres bekymring. Og hjælp dem til at forstå, at jeg må klare mig selv så længe jeg kan. Der er intet virkeligt liv uden risiko. Hjælp mig til at forstå børnenes bekymring, men lad dem ikke kvæle mig i omsorg. De har ret, når de siger, at der er risikomomenter. Jeg kunne falde, jeg kunne glemme at slukke for ovnen. Men der er ingen udfordring, ingen mulighed for sejr, intet virkeligt liv uden risiko. Da de var små og klatrede i træer og cyklede og tog på lejrture, var jeg rædselsslagen. Men jeg lod dem gøre det. For at hindre dem ville have været at skade dem. Nu er rollerne byttet om. Hjælp dem til at forstå det. Lad mig ikke blive vanskelig og stædig. Men lad mig heller ikke give dem lov til at kvæle mig i omsorg. Ukendt forfatter Ovenstående linier med overskriften Livets grønne vinter. er hentet fra en beretning af Erik Krogh, der er Samvirkende Menighedsplejers demens-koordinator. 3

4 I vedtægterne for arbejde i sammenhæng med menighedspleje, står der ofte,at arbejdet bygger på folkekirkens grundlag. Men hvad vil det egentlig sige? De kommende numre vil bringe en række overvejelser om dette spørgsmål. Her er det første svar. På folkekirkens grundlag - hvad vil det sige? Af Karsten Fledelius, formand for menighedsrådet ved Københavns Domkirke og medlem af bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer Hvad vil det sige, når en institution under en menighedspleje angiver at arbejde»på folkekirkeligt grundlag«? Klart defineret er dette begreb ikke. Det går mere på en retning, en kurs. Noget man styrer efter. Men hvad? DET DREJER SIG OM ÅBENHED Det folkekirkelige står for bredde. For at alle er velkomne. For at der ikke gøres forskel på folk. For at kirken og dens institutioner handler i næstekærlighedens ånd, som den barmhjertige samaritan, uden hensyn til oprindelse og tro hos den næste, man giver del i sin omsorg. Man skal ikke være specielt troende for at have sine børn i en menighedsbørnehave. Man skal ikke være specielt troende for at bo på et menighedsplejehjem eller benytte en anden ældreinstitution drevet af en menighedspleje. Religionsfriheden gælder også i menighedsplejernes verden, når vi taler om brugerne, og også når det gælder de ansatte. Ingen vil f.eks. anse det for en mangel, hvis en katolik skulle søge en lederstilling i en luthersk menighedsbørnehave. DET DREJER SIG IKKE OM LIGEGYLDIGHED Det betyder imidlertid ikke, at det folkekirkelige grundlag er ligegyldigt. Det er netop et pejlemærke i retning af nogle værdier, som er udtrykt i de skrifter, først og fremmest evangelierne, som er kærnen i evangelisk-luthersk kristendom, den folkekirken er forpligtet på efter den danske grundlov. Det er nogle forpligtende etiske principper, som er enklere end de 10 bud, men rækker langt ud over dem. DET DREJER SIG OM AKTIV LOYALITET»At arbejde på folkekirkeligt grundlag«indebærer nemlig en aktiv loyalitet over for hensynet til medmennesket, den respekt for menneskelig værdighed, også de skæve og de svage eksistenser, der går som en rød tråd gennem Jesu forkyndelse. Dette at medmennesket er den skikkelse, man gennem livet så at sige møder Kristus i. Dette tolker jeg ikke, som nogle teologer gør, som at Gud kun eksisterer gennem og i kraft af medmennesket. Et anden menneske kan være et redskab for Gud. Men det kan ikke siges at være evangelisk-luthersk kristendom at afskaffe gudsbegrebet og erstatte det med medmennesket. At arbejde på folkekirkeligt grundlag betyder ikke en forpligtelse til at tro på Gud. Men nok til at tage andres tro på en reelt eksisterende Gud alvorligt. DET DREJER SIG IKKE OM TVANG»At arbejde på folkekirkeligt grundlag«indebærer ikke, at en menigsplejedrevet institu- 4

5 Næsten alle menighedsplejer og de tilknyttede instituioner mv. har i deres grundlag nogle ord om at... arbejdet bygger på folkekirkens grundlag. Det gælder i alle aldre og arbejdsformer. Fotos: Rune Hansen. tion skal opfatte sig selv som et missionsselskab. Det ville netop gå ud over åbenheden. Men det indebærer på den anden side heller ikke en forpligtelse til at sætte det religiøse»uden for døren«. At en institution under en menighedspleje har religiøse tilbud til brugerne må være en helt indlysende ting, både ved de store kirkelige højtider, i hverdagen og i kritiske situationer. Men det må aldrig have karakter af tvang. I det folkekirkelige begreb ligger en grundlæggende opfattelse af troens rum som et frihedens rum. Ud fra Grundtvigs princip om»menneske først, og kristen næst«. DET DREJER SIG OM ET MENNESKESYN»At arbejde på folkekirkeligt grundlag«indebærer derfor en grundlæggende form for gensidig respekt, både hos bruger, ansat og frivillig. Og en erkendelse af, at alle gør fejl, at alle har behov for forståelse og tilgivelse. At vi ikke er numre for hinanden, men individer. DET DREJER SIG OM BALANCE»At arbejde på folkekirkeligt grundlag«er også at finde en balance mellem kald og arbejde, mellem engagement og professionalisme. Således som folkekirken i sig selv er baseret på et samspil mellem kaldede (præsterne), ansatte (kirkefunktionærerne), frivillige (herunder menighedsrådsmedlemmerne) og menigheden i al sin bredde og mangfoldighed. Vi ved alle, at det er vanskeligt i praksis. Vi ved alle, hvor svært det kan være at føle sine personlige forventninger opfyldt, hvor let frustrationer opstår. Men også hvilke glæder der kan opstå ved at arbejde»på folkekirkeligt grundlag«. DET DREJER SIG OM ORDEN OG REDELIGHED Det er imidlertid en klar erfaring, at selv nok så megen god vilje ikke overflødiggør nødvendigheden af professionel ekspertise.»at arbejde på folkekirkeligt grundlag«er også at have orden i økonomien og redelighed i forvaltningen. Det er ikke at sløse, men at gøre sig umage. Det er også at erkende, hvor grænserne for ens egen kunnen går. Og hvor de andres grænser går. DET DREJER SIG OM HVERDAGEN»At arbejde på folkekirkeligt grundlag«kan altså lige så lidt som evangeliernes lære udmøntes i en facitliste. Det er netop kursmærker, retningsangivelser at følge i frihed, med omtanke og under ansvar, til glæde for næsten og en selv. Og dermed et vigtigt redskab i dagligdagen. 5

6 Menighedspleje på landet? Sognepræst Jens Chr. Nielsen, som både er formand for Menighedsplejen i Nysted kommune og tidligere generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer, skriver om en spændende udvikling af menighedsplejer på landet. Endnu klinger nogle af afskedsordene i ørerne fra min festlige afsked på Samvirkende Menighedsplejers hovedkontor i Valby: Nå, nu skal du rigtig ud på landet og hygge dig! Eller: Det bliver jo noget andet end København - dernede i Nysted. Dér sidder de nok rigtig lårene af hinanden. Eller: Ja, på Lolland får du jo nok ikke meget med menighedspleje at gøre! Landet ligner i stigende grad byen i erhvervsmåde vsmåde og lever verytme ytme. I den situation er det spændende at se menighedspleje- traditionen vokse frem. LANDSOGNE HAR TRADITION FOR OMSORG Jeg er ikke ude på at hænge nogen ud, men stort set er det det rene sludder, der her blev sagt. Danske land- og småbysogne har en gammel og hæderkronet menighedspleje - tradition det eneste, der mangler, er faktisk kun enten navnet eller inspiration fra den store menighedspleje-erfaring ud over landet - eller begge dele. Den organisering, som menighedspleje i almindelighed betyder, har man kun haft lidt brug for eller har fundet sine egne måder, men opgaverne har man hele tiden taget på sig. Familie-, nabo- og bekendtskabsnetværket har op til i dag fungeret som menighedspleje. Der er besøgstjeneste under sygdom og binding til eget hjem; der er aflastning af pårørende til langvarigt syge og døende; der er pasning af blomster, hund, lejlighed eller hus under fravær; der er mad til dem, der har svært ved i en periode at klare det selv. I mange områder er der også legatpenge eller andre midler, som er til rådighed, når der er trang eller en akut situation i en familie. I præstegårdens regi har der mange steder været og er stadig en ældremødeog udflugtstradition, hvis omsorgsside man ikke skal undervurdere. NABO-MENIGHEDSPLEJE ER FIN - MEN DEN ER UNDER PRES Imidlertid er det klart, at hele denne nabomenighedspleje og undervurdér ikke dens synlige og usynlige forbindelseslinjer til kirkens herre og hans gudstjenestehus på stedet! er under pres i disse år. Når mindre end ti personer driver al bondejord i mit annekssogn, Vantore, og der dog hører 350 mennesker til sognet, så siger det noget om, hvor store bedrifter, vi har med at gøre, og hvor forandret samfundet på landet er. Det er reglen, at den ene ægtefælle arbejder uden for gården, frem for undtagelsen. I husene på landet, i landsbyerne og i småbyerne som Nysted med knap indbyggere, må rigtig mange mennesker hente deres brød uden for området. Landet ligner med andre ord i stigende grad byen i erhvervsmåde og leverytme. NY TRADITION MED GAMMEL ERFARING I den situation er det spændende at se menighedspleje-traditionen vokse frem. I større bysogne bliver en gammel menighedspleje frisket op, som i Nykøbing Falster, eller den bliver en nydannet ramme om et stykke godt omsorgsarbejde, som i det store Toreby forstadssogn i Nykøbing Falster kommune. Endnu fornøjeligere er de nye, egentlige land- 6

7 Ni sogne i flok og følge om en fælles menighedspleje Nysted Døllefjelde Herritslev menighedsplejer, hvor et større antal sogne i et naturligt område danner flok og følge. I Nysted kommune er ni ud af ti sogne med i menighedsplejen, dannet i begyndelsen af 90- erne. I Rødby kommune er de fleste også med, vel en fem-seks stykker, dannet lidt senere end Nysted. I den netop dannede menighedspleje i Holeby kommune er alle sogne med. (Når jeg siger sogne, så mener jeg sognene via deres menighedsråd.) I en række sogne i Sakskøbing kommune snakkes der også menighedspleje-samvirke, og der mumles på Nordfalster. Det er typisk besøgstjeneste, aflastningstjeneste og hjælpekasse -funktionen, man arbejder med. Dog har man f. eks. i Rødby taget en række fortjenstfulde opgaver op blandt ældre institutionsbeboere. Menighedsplejen har den fordel, at den er en god og praktisk ramme om et konkret stykke arbejde for andre; den er en kendt størrelse i det kirkelige landskab, og man kan dimensio- nere den efter det lokale behov. Samtidigt har man mulighed for - og det er helt vigtigt - at trække på den skriftlige og per- sonlige inspiration og erfarings-udveksling med og igennem Samvirkende Menig- hedsplejer, særligt ligt via årsmøder og regionale kurser ser. Opbruddet på landet i familie- og arbejdsforholdene, hyppigere flytninger, løsere kontakter og spinklere viden om hinanden osv. gør den nye landmenighedspleje til et fint supplement til den gamle ; - og nogle steder erstatter den nye menighedspleje den gamle, hvor denne ikke klarer de omsorgs- og ansvarsopgaver, som vi på landet har dem - mindst på samme måde som i byen. I en situation med mange, mindre sogne er Kettinge Vantore Godsted Vester Ulslev landmenighedsplejen en naturlig tværsognelige samarbejdsstruktur, der ikke er alt for arbejdskrævende, og den er et udmærket redskab til at identificere mennesker med evner og muligheder for at løse de opgaver, man har besluttet sig for. Dette at finde de rigtige personer er jo altid et problem. Endelig er det dumt at undervurdere den stilfærdige inspiration og opmærksomhed i forhold til andre menneskers vilkår, besværligheder, sorg og savn, som en fælles menighedspleje også præger både sine medvirkende og deres bagland i menighedsrådene med. Medmennesket og Næsten forbliver på den måde konkret ikke en socialpolitisk abstraktion eller et stykke statistik. Jens Chr. Nielsen Brejninge Øster Ulslev alle fotos: Palle Højland 7

8 Alle kan afse en time om ugen! Interview med en besøgsven, der er tidligere landsholdspiller, har egen butik, har travlt med familie, regnskaber og sport, men også tager sig tid til at være besøgsven Interview ved Britta Westh Hvis du vil have noget lavet, så gå til en travl mand! Det gamle ord randt mig i hu efter et hæsblæsende interview med Vagn Olsen, der på tredje år er besøgsven i Samvirkende Menighedsplejer. Far, far, vi skal gå nu. NU! insisterer Jonas, 2 år, utålmodigt. Han har smagt på småkagerne og opført sig meget pænt meget længe. Vagn Olsen klarer på en gang både at berolige Jonas og undertegnede, så samtalen alligevel kommer i hus. Der er fuld fart på Vagn Olsen, 59 år. Når han har givet dette interview skal han besøge en grossist og et trykkeri. Om halvanden time åbner den tidligere spiller på håndboldlandsholdet sin butik Vagn Olsen Sport på Godthåbsvej 86, Frederiksberg, hvor han alene passer butikken indtil lukketid. Så skal han hjem til familien, butikkens regnskaber, indkøb og så videre, hvis han da ikke skal spille tennis eller dyste i fodbold. Han har utallige kontakter i sportsverdenen, og sport på alle niveauer er en stor del af hans liv. ET FRISK PUST I en stille stue på et plejehjem i Herlev glæder den 90-årige Gerda sig til et besøg af sin besøgsven Vagn Olsen. De tager en lille gåtur på plejehjemmets gange og får en snak, der giver et frisk pust udefra. Gerda har brækket sin arm for nylig, og i forvejen er helbredet skrøbeligt. Dårligt syn og hørelse gør ikke livet lettere for hende. Hun har som så mange af hendes generation haft et arbejdsomt liv med fem børn og små kår. Hun supplerede sin mands indkomst ved at gå ud som kogekone. Da børnene var fra hånden hjalp hun i en årrække i bagerbutikken hos sin datter og svigersøn. Nu er den tid for længst forbi, og hun har mistet flere af sine børn. Men Gerda klarede sig indtil for få måneder siden alene i sit hjem på Frederiksborgvej i København. Efter at være faldet i hjemmet blev hun indlagt på Bispebjerg Hospital, hvor man tog sig rigtig pænt af hende, indtil der blev en ledig plejehjemsplads. ET HOLD BESTÅR AF MENNESKER Det var en annonce i Søndagsavisen, der fik Vagn Olsen til at melde sig som besøgsven. Irma Tonnesen fra Samvirkende Menighedsplejer søgte besøgsvenner med overskud til at besøge et ældre medmenneske, gå en tur eller hjælpe med små praktiske ting. Men hvad fik ham til at prioritere sit virksomme liv, så han får tid hver uge til at aflægge besøg hos et menneske, der indtil for et år siden var ham ganske ukendt? Jeg er sportsmand! siger Vagn Olsen. Jeg ved, at et hold består af mange forskellige mennesker. Hvis man ikke tager sig af hinanden, fungerer holdet ikke! Jeg synes, at vi er for dårlige til at tage os af de ældre og syge, der kun får en chance, hvis vi andre giver dem den. Jeg vil ikke være hellig omkring det, men efter min mening har alle en time om ugen, som vi kan give til et ældre menneske. Det er vigtigt at give penge til velgørende formål, men det er afgørende med en personlig indsats! SOM BESØGSVEN ER MAN IKKE ALENE Samvirkende Menighedsplejer tilbyder de frivillige besøgsvenner støtte til opgaven. Irma Tonnesen inviterer hvert kvartal til et fællesmøde eller en inspirationsaften med et aktuelt emne på dagsordenen, og der er altid 8

9 Vagn Olsen ændrede på et tidspunkt åbningstiden i sin butik, så der blev tid til at besøge Gerda. Hvis andre bare vidste, hvor meget sådan et lille besøg betyder for et menneske, der kun sjældent kommer uden for sit hjem. Tænk, at der ikke skal mere til! sagde Vagn Olsen om at være besøgsven Fot.: Palle Højland mulighed for at kontakte hende, hvis en besøgsven får et problem i forbindelse med sine besøg. Det kan f. eks. være, fordi den ældre ikke er hjemme på den aftalte tid. Så tager Irma over og undersøger årsagen. Det er ofte, fordi den ældre er blevet indlagt. Irma er også altid med ved det første besøg. Hvis det ikke fungerer mellem den ældre og besøgsvennen, står det begge frit for at sige fra. Det har Vagn Olsen prøvet en gang, og han er meget tilfreds med denne åbenhed i arbejdet. Det er vigtigt, at man er på bølgelængde med hinanden. Og hvis andre bare vidste, hvor meget sådan et lille besøg betyder for et menneske, der kun sjældent kommer uden for sit hjem. Tænk, at der ikke skal mere til! Nu er Jonas tålmodighed absolut opbrugt, og far og søn begiver sig atter ud i deres travle hverdag. Jonas siger omhyggeligt pænt farvel til hver enkelt, inden han hjemmevant kravler op i fars bil. Vi skulle hilse og sige, at han starter i børnehaven i næste uge sammen med sin allerbedste ven! Britta Westh Fakta-boks Der er besøgstjeneste i mange sogne landet over. Naturligvis er der lokale forskelle. Spørg i det lokale sogn. Ved ønske om oprettelse af besøgstjeneste i lokale sogne kan henvendelse ske til Irma Tonnesen, Samvirkende Menighedsplejer. Oplysningerne herunder gælder den centrale besøgstjeneste, som udgår fra SMPs kontor i Valby. Antal besøgsvenner: 32 Antal besøgsværter: 32 Venteliste: Ja, mange på listen. Besøgsområde: København og Frederiksberg Kommune Henvendelse om at blive besøgsven til: Irma Tonnesen, tlf , Alle nye ansøgere kommer til en samtale med lederen, inden de starter som besøgsvenner. Lederen koordinerer besøgene og går med på det første besøg. Bemærk indbydelse til introduktionskursus til besøgstjeneste side 23. 9

10 Ensomhed fra flere synsvinkler 1. Ensomhed er noget af det sværeste at indrømme, sagde sognepræst Birgitte Kallesøe, 2 Ofte er det en ulykkelig og påtvungen skilsmisse, når den demente ægtefælle kommer på plejehjem alene, det fortalte forstander Aase Damtofte om. 3 Opgaven er at sørge for de svageste, der ellers bliver overset. De stærke skal nok gøre sig gældende, sagde centerleder Dorthe Brinck. 1 Notater fra Samvirkende Menighedsplejers Regionsudvalg for Storkøbenhavn og Nordsjælland, der stod bag et møde om Ensomhed- alene og mellem mange. ENSOMHED ER IKKE PÆNT AT LIDE AF Vi danskere er ikke gode til at komme hinanden ved, sagde formanden for Regionsudvalget, sognepræst Birgitte Kallesøe, der indledte mødet med nogle tanker om ensomhed.vi holder af at følge med i alle mulige kendte menneskers liv og gerninger, men når kravet om opmærksomhed fra vores side rykker nærmere og bliver til en fordring, der stilles os af en nabo på vejen eller i opgangen, så vender vi som oftest ryggen til, måske fordi vi er bange for at blive beskyldt for utidig nysgerrighed eller bange for ikke at slå til. På længere sigt kommer det uvægerligt til at betyde, at de fleste af os i vort helt nære miljø lever ganske afsondret fra hinanden. Og hvis vi spørger nogen om, hvordan det går, så forventer vi kun svaret : Jo tak meget godt, og hvad med dig? Men tænk nu det utænkelige, at svaret lød: Det går ikke godt, for jeg er så frygtelig ensom. Det er jo næsten utænkeligt, at nogen ville svare sådan. Ensomhed er ikke pænt at lide af, for så indrømmer du jo om dig selv, at du er så uspændende, at ingen gider bruge deres tid på at høre på dig og din historie. HVIS INGEN VIL HØRE DIN HISTORIE? Alle uden undtagelse har en historie. Om selv det mest monotone arbejdsliv kan der fortælles en historie, for et liv er jo ikke blot at gå på arbejde og komme hjem igen, det er også kammerater, kolleger, familie, venner, alt det, der omgiver dig, som er med til at danne din helt specielle historie. Alle har ret til at fortælle deres historie, men din egen historie træder først i karakter, når der er nogen, der har tid til at høre den. Hvis ingen vil bruge deres tid på at høre på dig, bliver du ensom. Du kommer til at lide af ensomhed. ENSOMHED KAN VÆRE MELLEM MANGE Ensomhed kan ikke gøres op i timer og minutter, for alenetid kan sagtens være kvalitetstid, reflektionstid. Og at der er mange mennesker omkring dig, er ikke uden videre det samme som succes. Tværtimod kan de mange mennesker være til stor gene, fordi de okkuperer din tanke, dit syn, din hørelse, samtidig med at deres tilstedeværelse ikke behøver at være et udtryk for ægte interesse for din person. Der er vel sjældent steder, hvor du kan gribes voldsommere af følelsen af ensomhed, 10

11 Ensomhed er som isbjerget: Koldt - og med det meste under overfladen end når du er blandt mange mennesker, hvis du ikke har kræfter eller overskud til at betragte de mange mennesker som en udfordring. SVÆRT AT INDRØMME ENSOMHEDEN Ensomhedsfølelse er noget af det sværeste at indrømme, at man er grebet af, fordi du så indrømmer: jeg er ikke så interessant, at noget andet menneske gider bruge sin tid på mig. Jeg tror, det er vigtigt at få nedbrudt tabuforestillingerne om ensomhed, samtidig med at man erkender, at det er et helt reelt problem for mange. Men man kommer ikke nogen vegne med ret mange mennesker ved at spørge dem, om de er ensomme, for det vil de færreste indrømme, men giver du dem din tid og låner dem dit øre med en oprigtig lyst til at høre på, hvad de har at fortælle, så ophæver du ensomheden. Og det er endog særdeles vigtigt. 2 FØLGERNE AF LÆNGST MULIGT I EGET HJEM Aase Damtoft fra Højdevang sogns plejehjem fortalte om den nye type af beboere, der er flyttet på plejehjem i de senere år. Det kan først og fremmest konstateres, at politikken længst muligt i eget hjem er slået igennem. De mennesker, der nu flytter ind på plejehjemmene, er langt dårligere og mere plejekrævende end dem, der flyttede ind i Ud over de fysiske skavanker, som ofte er et led i aldringen, så er mange ramt af en eller anden form for demens. EN PÅTVUNGEN SKILSMISSE FOR ÆGTEFÆLLER Demens er ofte blevet kaldt De pårørendes sygdom, fordi det i meget høj grad er dem, der iagttager forfaldet hos den syge, og som aldrig får en hel nats søvn, fordi den demente vender op og ned på dag og nat. Det kan være en meget stor belastning at leve sammen med et dement menneske, som forventer og intenst kræver nærvær, tryghed og pleje 24 timer i døgnet. Ofte bringes den raske helt ud på grænsen af sammenbrud. Men det er også en stor og væmmelig beslutning at se i øjnene, at man ikke kan løfte 11

12 opgaven mere, at man er nødt til at søge om, at ens ægtefælle får bolig på et plejehjem. Denne påtvungne skilsmisse, som burde give den raske ægtefælle mere frihed og mere fritid, resulterer i stedet ofte i ensomhed og en frygtelig dårlig samvittighed. Aase Damtoft fremhævede endvidere, at ofte foregår der næsten alt for meget i løbet af en dag på et plejehjem. At det burde være mere legitimt at trække sig tilbage og tænke over tingene og dagen og livet. Aktivitet er ikke nødvendigvis idel lykke. 3 SAMFUNDET ER I STADIG FORANDRING Centerleder Dorthe Brinck fra Røde Korshjemmet afsluttede eftermiddagens oplæg. Ud over at være leder af et stort plejecenter, er hun aktivt engageret i kommunalpolitik. Dorthe Brinck forklarede, at vores samfund er en flydende størrelse. Vi kan bestræbe os på at tilfredsstille de flestes behov, men de fleste har gennem tiderne ikke de samme ønsker, for de fleste er en anderledes sammensat gruppe om 10 år, end den er i dag. Det må være politikernes og hjælpeorganisationernes opgave at være på forkant med udviklingen og tilpasse deres tilbud efter efterspørgselen. I øjeblikket er det sådan, at en persons aktive år, altså de år, hvor man sparer op til både den 3. og den 4. alder, udgør en procentvis kortere periode i det samlede livsforløb end for 30 år siden. Samtidig er det sådan, at fysisk nedslidning heldigvis ikke forekommer i nær samme grad som før. DE SVAGESTE BLIVER SORTEPER Erhvervsaktive mennesker har i disse år forventninger om, at fritidstilbud, tilbud om undervisning og om udvidelse af deres horisont står klar, når de går på efterløn/pension. Og de/vi skal nok forstå at gøre vores forventninger gældende og sige det så højt og ofte, at der uundgåeligt bliver lyttet. Men det har så det sørgelige resultat, at den gruppe ikke-længere erhvervsaktive, som virkeligt har behov for hvile og fysisk pleje, meget let bliver overset og ender som sorteper i det store spil om at få en del af kagen. Det er politikernes og de private hjælpeorganisationers opgave at huske på disse de aller-svageste og give de tilbageholdende mund og mæle. Dorthe Brinck sluttede med en opfordring til at arbejde på tværs af organisationerne, således at flest mulig kan nås. Tak til sognepræst Birgit Kallesøe for notater fra Regionsudvalgets møde. Red. 12

13 Familieklub for eneforsørgere Sognemedhjælper Eva Zangenberg i Hyltebjerg kirke i København skriver om samvær for enlige forældre og deres børn. Idéen kan kopieres af andre sogne. Tegningen er lånt fra Hyltebjerg kirkes indbydelse til familieklubben Det er bl.a. mit job som sognehjælper at tage nye initiativer, og da jeg synes, mennesker i skilsmisse er en forsømt gruppe i kirken, kastede jeg mig ud i et projekt for eneforsørgere med børn. Den sidste torsdag i måneden er eneforsørgere inviteret til at komme og få et gratis måltid varm mad og dessert. Tanken er at skabe et frirum, hvor eneforsørgere kan mødes og tale med andre i samme livssituation. Til daglig kan de jo ifølge sagens natur aldrig lægge ansvaret eller arbejdet fra sig, men er alene om det både dag og nat. Samtidig kan børnene opleve at være sammen med andre børn i familier, hvor mor eller far er fuldstændig lige som de andre. En ret stor gruppe frivillige er knyttet til projektet, de planlægger menuen, køber ind dækker borde og tilbereder maden. Det er ikke særligt svært at finde frivillige til dette projekt, da det tiltaler folk, at det kun er en gang om måneden, at deltagerne er unge og glade, og at der er så mange frivillige, at man sagtens kan springe en gang over, uden at det giver problemer for de andre. Der kommer omkring 25 forældre og børn hver gang, og med de frivillige er bordet dækket til Man skal ikke tilmelde sig, det giver frihed for eneforsørgerne. Vi lægger stor vægt på, at stemningen er god og glad, og at eventuelle konflikter ikke når at vokse sig store. Det er en stor gave til kirken, at en hel generation unge og børn har et fast tilknytningsforhold til kirken, og at de oplever kirken som et godt og rart sted at komme. Deltagerne er i nogle tilfælde kirkefremmede, men som tiden er gået, begynder de så småt at tage del i kirkens øvrige liv, f. eks. som frivillige i andre tiltag, til højtiderne, i vores åbne café, eller endda som besøgsven (i ét tilfælde). Vi er meget spændte på at se, hvordan fremtiden bliver, når børnene begynder at gå til minikonfirmand eller konfirmandforberedelse og kommer til kirken med et positivt og levende forhold til det at komme i kirke. En dag var jeg med en af mødrene henne at hente hendes søn i børnehaven, og da han så mig, udbrød han glad: Skal vi hen i kirken? Sådan skal det være! Rent praktisk er projektet til dels finansieret af 115-midler (familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen), og det første år også af Scandia (Idéer-for-livet fonden). Vi sørger for omtale i lokalaviserne, på Internettet og i kirkebladet. Kommunens sundhedsplejersker har henvist mange eneforsørgere, og efterhånden vokser deltagerantallet ved mund-til-mund metoden. Projektet har kørt i fem år, to andre kirker har indtil nu startet lignende projekter op, og det kan stærkt anbefales! Eva Zangenberg 13

14 Landet rundt Projektet har en parallel i Århus, som vi her i bladet berettede om i sidste nummer. Erfaringerne fra initiativet at gå ud på gaden for at møde mennesker, er i høj grad glædelige og fortjener opbakning. Gadepræstens kontor ligger i St. Kannikestræde 8, 1, 1169 Kbh. K. NY PRÆSENTATIONS-FOLDER FOR GADEPRÆSTEN I KØBENHAVN Til uddeling og præsentation af gadepræsten er der udsendt en lille folder, hvis inspirerende forside gengives herover. Der er adresser og omtale af arrangementer i Natkirken i Domkirken og rockgudstjenester i Brorsonskirke og Sct. Pauls kirke og af Ungdomscaféen K. Derudover nogle ord skrevet af gadepræst Ellen Gylling om ensomhed og fællesskab: Fra denne tekst bringes her et lille afsnit: Har du også haft en oplevelse af, at du var helt alene i verden? At ingen forstod dig. Og uanset hvad du end sagde, - ja så blev alting bare misforstået. Du oplevede heller ikke, at nogen virkelig brød sig om dig... Det er næsten som at befinde sig inden i en osteklokke. Så kan man sidde der og uforstyrret danne sig nogle billeder af verden udenfor. Og ganske langsomt bliver det sværere og sværere at komme fri af osteklokken og ensomheden. Evangeliet fortæller, at Jesus befriede mange mennesker, der på forskellig vis var sat uden for fællesskabet. Jesus talte og handlede med en myndighed og kraft, der kom fra Gud. Han viste menneskene, at de var Guds børn og skabte til kærlighed og fællesskab. Ingen kunne undværes Projekt Gadepræst og Ungdomcaféen K støttes af en hel række af kirkelige organisationer, heriblandt Samvirkende Menighedsplejer. GODE HISTORIER FRA DEN OFFENTLIGE ÆLDREPLEJE Hvis man ikke kan finde noget at klage over,, er der sikkert noget i vejen med fantasien! - Ja, og der er så rigeligt af mere eller mindre velbegrundede historier om den offentlige ældrepleje. De medarbejdere, der har deres daglige arbejde i denne sektor, har det slet ikke sjovt. For vi har en slet tendens til at generalisere: Sådan er de alle sammen!! Derfor skal der her noteres, at der en kommet en lille bog, hvor de GODE historier er samlet. For der er jo også mange fine eksempler. Men husker vi at sige tak? måske endda skrive eller sige det direkte? F. eks. som i bogen: Denne hjemmehjælper, Birgit, hun skulle have en guldmedalje! De mange gode historier er samlet af Inger Christensen og Karen Korsgaard. Bogen er udgivet af Ældreorganisationernes Samråd og kan bestilles derfra. Adresse: Jernbane Allé 54, 3. tv Vanløse. Tlf

15 om menighedspleje BEDSTEFORÆLDRE-ORDNINGER EFTERLYSES. At være enlig forsørger er krævende. Det er ekstra svært, når barnet er sygt og arbejdet kalder. Det er også en mangel, hvis de biologiske bedsteforældre bor langt væk eller måske er døde, eller kontakten er glippet. I sådanne tilfælde er en bedsteforældreordning, en mormor-ordning, eller hvad det nu kaldes, en fin støtte. Hermed efterlyses korte indlæg om, hvordan en sådan ordning kan igangsættes. Der må være sogne og menighedsplejer, som kan give idéerne videre. Skriv eller ring til redaktionen af Sammen. FIN FERIE PÅ LISELUND VED SLAGELSE I juni 2003 løb den årlige Ferie med indhold af stabelen. Det er Samvirkende Menighedsplejers omsorgsgruppe, der står bag den. 29 deltagere var af sted. Udflugter, foredrag, frihed, dejlige måltider og et godt fællesskab gør det til en oplevelse. Her tre af deltagerne: Ellen, Erna og Ebba. HVILKE ØJNE SER VI MED? Bliv aldrig kritiker. Det vil tvinge dig til at betragte med kulde, hvad andre har skabt med varme. Dette er et citat af August Bournonville, der er kendt som en af ballettens fædre. Egentlig er det til overvejelse for os alle, dette spørgsmål om, hvordan vi ser på andre mennesker og deres arbejde. Det må vist desværre indrømmes, at vi af og til ganske enkelt kommer til at tage de negative briller op af skuffen. FRIVILLIGE HJÆLPERE OG KIRKEGANG Kirkens Korshær fortæller i sit blad, at flere frivillige melder sig til socialt arbejde. Undersøgelsen viser, at ca. 40% af de frivillige regelmæssigt går i kirke. GENBRUGSUDVIDELSE I TAASTRUP Lige sidst i juli 2003 åbnede Kirkens genbrug i Taastrup en smuk og stor udvidelse af butikken. Man beholder de gamle arealer i en bagbutik ved hovedgaden. Der skal nu sælges møbler. Ud mod hovedgaden i det nye areal sælges tøj og ting. 15

16 Stedet og vejen En antologi om menigheden nu og i fremtiden. Antologien er udgivet af Samtaleforum om fremtidens menigheder, hvis initiativtager er formand for Kirkefondet Finn Erik Larsen. Det er nyskabende, at folk fra Kirkeligt Centrum, Kirkeligt Samfund, Indre mission og Kirkefondet er gået sammen om at udgive en antologi. Det vidner om en situation, hvor udfordringerne til kirken er et fællesanliggende, som overskygger de indbyrdes meningsforskelle. Den fælles sag - hvor finder vores tro næring, og hvor bevæger menigheden sig hen har her bragt vidt forskellige mennesker fra samfund og kirke sammen om hver deres bidrag. Fire formænd for store kirkelige organisationer indleder bogen med hver sin artikel uden at gå i indbyrdes diskussion. Derudover bidrager en række andre personer fra kirke og samfundsliv med hver sin synsvinkel på stedet og vejen. En mosaik af de mange gode bidrag kan samles sådan her: Gudstjenestelivet er fundamentalt for menighedslivet, selv om gudstjenesten ikke tiltrækker mange mennesker. Den skal finde sted i kirkerne, og så skal den inspiration bevæge 16 Kirken har to ansigter. Den er gudstjenestekirke for et mindretal og yder menneskelig hjælp i en bredere samfundsmæssig sammenhæng.»stedet og vejen«koster kr. 225,-. Den kan bestilles gennem boghandleren,men det er lettest at bestille den fra Kirkefondet på tlf eller via mail: sig ud de steder, hvor folk er på gaden, i indkøbscentret o.s.v. I et multikulturelt og postmoderne samfund er der meget, som minder om oldkirkens situation. Vores situation kræver på mange måder en ny begyndelse. Dertil er der megen inspiration at hente i oldkirken. Den kristne menighed kan ikke tænkes uden et handlingsfællesskab. Ordet blev kød, og menneskeliv er kristenliv. Vejen er at gå i gang med de opgaver, der ligger lige for og fylder dagligdagen med mening og glæde. Verden forandres omkring os, når kristne tager troen alvorligt i faktisk væren og handlen. Til slut inddrager Niels Thomsen erfaringer fra andre postmoderne samfund i både Europa og Asien. Disse erfaringer viser, at den postmoderne gudstjenestefejrende menighed er en relativt lille menighed. For denne menighed er kirkens kendetegn bekendelse, forkyndelse og lovsang. For den ikke gudstjenestefejrende menighed er kirkens kendetegn diakonien. Kirken har to ansigter. Den er gudstjenestekirke for et mindretal og yder menneskelig hjælp i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Dette er en meget konstruktiv og realistisk betragtning med meget fremtid i. Hanne Storebjerg

17 Kirkens liv og vækst er også uden for kirkens mure Samvirkende Menighedsplejer og Distriktsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Bornholm, indbyder til Inspirationsdag på Bornholm Torsdag 2. oktober 2003 fra kl. 16,30-21,00 i Kirkeladen, Pistolstræde, 3700 Rønne Tema: Om ensomhed og fællesskab Program: Velkomst ved Erna Hansen, formand for Distriksforeningen af menighedsrådsmedlemmer, Bornholm. Præsentation ved Hanne Storebjerg, Samvirkende Menighedsplejer. Derefter: Etik i frivilligt kirkeligt arbejde, foredrag og drøftelse ved cand.psyk. Ida Koch Aftensmad Workshops - frit valg mellem følgende: 1. Besøgstjeneste. Ledelse - vedligeholdelse - kontakt til det offentlige v. Irma Tonnesen, Samvirkende Menighedsplejer 2. Demens og aflastningstjeneste v. Erik Krogh, Samvirkende Menighedsplejer 3. Caféfællesskab v. sognepræst Karen Elise Nabe-Nielsen, Snoldelev 4. Kirken og Plejehjemmet, Demens, gudstjeneste og andagt m.m. v. Hanne Storebjerg, Samvirkende Menighedsplejer 20,30 Opsamling og kommentarer fra workshoppene v. Hanne Storebjerg, Samvirkende Menighedsplejer 21,00 Afslutning ved den lokale sognepræst. Tilmelding sker til kassererne i de lokale menighedsråd senest d. 24. september Samlet tilmelding sendes til Sognemedhjælper Sara Mossin, Kirkepladsen 20, 3700 Rønne, tlf senest d. 26 septemter Pris: 75,- kr., som evt. kan betales over kirkekassen. Alle interesserede er velkomne. Har man ikke kontakt til et menighedsråd eller til en menighedspleje, sker tilmelding til Sara Mossin. Venlig hilsen Hanne Storebjerg, udviklingskonsulent, Samvirkende Menighedsplejer 17

18 Folkekirke og fællesskab Samvirkende Menighedsplejer indbyder til Inspirationsdag Lørdag den 8. november 2003 kl i Munkebjerg kirke, Østerbækvej 87, Odense 9.00 Kaffe 9.15 Velkomst og præsensation af Samvirkende Menighedsplejer. v. formanden for regionsudvalget, sognepræst Lars Højland 9.30 Folkekirke og fællesskab v.biskop Kresten Drejergaard Vælg mellem følgende workshops - med ca.3/4 times oplæg med vægt på baggrund, behov og det frivillige arbejde i forbindelse med opgaverne. Derefter spørgsmål og diskussion A. Hvorfor er der brug for aflastningsgrupper? Opgaver, omfang og etablering. v. aflastningsgruppen fra Pårup og udviklingskonsulent Erik Krogh fra Samvirkende Menighedsplejer. B. Opbygningen af kirkens ungdomsliv v. sognepræst Niels Peter Nielsen, Hjarup C. Er der grund til, at kirken nu og i kommende år forholder sig til omsorgsopgaver? Oplæg samt bud på opgaver. v. udviklingskonsulent Jens Bilberg Frokost - som er medregnet i prisen Vælg mellem følgende workshops: 1 Inspiration til arbejdet som besøgsven, v. udviklingskonsulent Ima Tonnesen, Samvirkende Menighedsplejer. 2.Kirkens genbrug - en opgave og et fællesskab v. Børge Rasmussen, Kirkens genbrug, Odense og konsulent Jens Hebsgaard, Kirkens genbrug 3. Kirkens rolle i integrationen af nye danskere Hvorfor og hvordan? v. udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen, Samvirkende Menighedsplejer Kaffe Samvirkende Menighedsplejer og konsulentens tilbud og rolle i forhold til de enkelte sogne og deres ønsker til kirkeligt diakonalt arbejde. v. udviklingskonsulent Jens Bilberg Afslutning v. sognepræst Anette Kjær Thomsen, Munkebjerg.. Tilmelding senest 1. november til Jens Bilberg, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld. Tlf eller på - Ved tilmelding bedes angivet, hvilke to workshops, man ønsker at deltage i. Pris pr. person 250 kr. Velkommen! - Venlig hilsen Jens Bilberg, udviklingskonsulent Multi-etnisk konference om værdier og værdighed - om tro og etik på tværs af kulturer. 31. oktober - 2. november 2003 i Fredens kirke og i Sct. Andreas kirke i København Blandt emnerne på programmet er: - Værdier og værdighed i hverdagen, om værdisammenstød i kulturmødet. - Værdier og værdighed i kirken ude i verden: Hvad kan vi lære af hinanden? - Forældre og børn: Hvordan giver vi tro og værdier videre til næste generation? - Værdiskifte: Konvertering - hvorfor, hvordan og til hvad? - Multietnisk gudstjeneste Alle oplyninger fra og tilmelding til Tværkulturelt Center, Rysgade 68 C, 2100 København Ø. Fax

19 Samvirkende Menighedsplejer og Kirkefondet afholder inspirationsdag for præster, sognemedhjælpere, menighedsrådsmedlemmer, frivillige i besøgstjenester, aflastningstjenester, væresteder mm. onsdag den 24. sept kl i Johanneskirken, Vorup Boulevard 29, Randers Diakoni i hverdagen - Kirken i hverdagstøjet Kaffe på kanden Præsentation af Kirkefondet og Samvirkende Menighedsplejer v. sognemedhjælper Bente Toftdahl, Åbyhøj og udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen, Viborg Det flerkulturelle i lokalsamfundet, foredrag v. leder af KIVIK Lorens Hedelund, Gellerup Aftensmad + en kop kaffe : Valg mellem følgende workshops hver bestående af ca. ¾ times oplæg efterfulgt af spørgsmål og diskussion: 1. Inspiration til besøgsvenner og frivillige i aflastningstjenesten åndelig omsorg mm. v. pastor Hanne Storebjerg, Samv. Menighedsplejer. 2. Kirken og de unge v. Stud. theol. Bo Sharf, Café Lytten, Århus. 3. Kirken og de nye danskere, hvorfor og hvordan? om middage på tværs, lektiehjælp, besøgsordninger mm. v. Lorens Hedelund, Lise-Lotte Nielsen og en nydansker. 4. Hvordan integrere sognets forskellige sociale og diakonale projekter - hvordan får vi kommunen med - og græsrødderne? v. sognemedhjælper Birgitte Højholt Afslutning og andagt ved sognepræst Ruth Tiedemann. Med venlig hilsen, Lise-Lotte Nielsen, udviklingskonsulent, Samvirkende Menighedsplejer Tilmelding senest den til Lise-Lotte Nielsen, Sct. Leonis Stræde 1. b Viborg tlf.: , eller på Ved tilmelding bedes angivet, hvilke to workshops, man ønsker at deltage i. Pris: 250 kr., som vedlægges i check eller indbetales på konto , (deltagerne kan ansøge kirkekassen om at betale udgifterne). Invitation til Gå-hjem-møde Mandag d. 29. sept kl i Sundby kirkes sognehus, Oliebladsgade 2, 2300 Kbh. S Hvem er mit ensomme medmenneske? Oplæg ved sognepræst Birgitte Kallesøe, Sundby kirke:: Hvorfor skjuler vi ensomheden? Oplæg ved Jytte Agerbo, Højdevangs besøgstjeneste: Kan jeg undgå at blive ensom som gammel? Tilmelding senest fredag den 26. september til Samvirkende Menighedsplejer på tlf eller på mail: Denne invitation er sendt direkte til de lokale menighedsplejer i Amagerbro provsti, Andre interesserede er meget velkomne. Husk tilmelding. 19

20 Tør vi skrive sådan 65 år efter? Om gaver til Samvirkende Menighedsplejer - og om at skrive testamente Den gamle kirkebøsse til Menighedsplejen står der stadig, som denne i Ribe Domkirke. Tør vi ikke bruge den? Foto: Rita Bjerregaard Samvirkende Menighedsplejers første sekretær var Alfred Th. Jørgensen. Han har haft umådelig stor betydning for SMP. Alfred Th. Jørgensen havde ganske særlige evner for at skrive, så aviserne ville optage hans budskaber. Han var klar over, at der måtte gås utraditionelle veje for at skaffe midler. Her er to eksempler. OM ET HØJST MÆRKELIGT AKTIESELSKAB I Aftenbladet den blev der bragt en lille artikel med overskriften Danmarks mærkeligste Aktieselskab med undertitlen: Aktiekapitalen forbruges med det samme, og Aktionærerne ønsker intet udbytte. Alfred Jørgensen skriver videre: Dog får aktionæren et ualmindeligt godt Udbytte af sine Penge. Ganske vist ser han aldrig mere sine 10 kroner; noget Aktiebrev udstedes ikke, og Rente faar han heller ikke, men hele den følgende Maaned efter indbetalingen kan han gaa med Bevidstheden om, at han skaffer en fattig Patient god, varm Middagsmad. I skuffelse over udviklingen i Menighedsplejens økonomi skrev Jørgensen paa første side i Fra Menighedsplejen nr : For første Gang i De Samvirkende Menighedsplejers 32-aarige Liv er Gaver og Bevillinger til os i vort nye Regnskabsaar, der begyndte den 1. oktober 1933, sunket, ja raslet ned i en uhyggelig Grad TILSKYNDELSE TIL AT SKRIVE TESTAMENTE Det var tilsyneladende svært at sige, hvad årsagen var, men en Række af vore bedste Givere er afgaaet ved Døden. Senere i artiklen opfordrer Jørgensen til, at flere testamenterer til Samvirkende Menighedsplejer. Med en ligefremhed, der kendetegnede hans skrivemåde, bad han om følgende: De maa ikke undre Dem over og allermindst blive forarget over, at vi beder om at blive betænkt i Deres Testamente med et Legat. Det er i Virkeligheden et skønt Minde, De derved efterlader Dem. De bliver paa den Maade Giver og Hjælper Aar efter Aar efter Deres Død! Hvert Aar er der Fattige, som hjælpes af Dem. Renterne af Deres Legat øver hvert Aar Kærlighedens Gerninger Nu om dage er man mere tøvende med sådanne direkte udtryksformer. Men i grunden havde den gamle foregangsmand ret. Måske skulle man vove at gå mere til biddet. Sproget er anderledes nu, men tankegangen og behovet er stadig til stede. Bladet, som i 1930-erne hed Fra Menighedsplejen, hedder nu Sammen om menighedspleje. Det er det blad, som De læser i lige nu. Opgaven er den samme, men har vi samme frimodighed? ET NUTIDIGT STILFÆRDIGT FORSØG Skulle man nu om dage vove at skrive om gaver og testamente, så skulle det være i nogle meget korte sætninger, f. eks. sådan: 1. Samvirkende Menighedsplejer kan kun øve inspiration i landets sogne, hvis der er økonomisk støtte til det. 2. En sådan støtte må komme fra mennesker, der forstår, at diakoni og menighedspleje er et vigtigt udtryk for kirkens liv. 3. Tænk, hvis mange menigheder og menighedsråd ville samle ind, ikke alene til den lokale menighedspleje, men også til det landsdækkende Samvirkende Menighedsplejer. Så ville der blive nye muligheder for inpiration og konsulenthjælp. 4. Vi må samle frimodighed til at gøre som pioneren Alfred Th. Jørgensen: Uden omsvøb at bede mennesker overveje at skrive testamente til fordel for Samvirkende Menighedsplejers landsomfattende arbejde for inspiration til diakoni. Palle Højland 20

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni 34 tilbud om foredrag og debatoplæg fra Samvirkende Menighedsplejer 1 Foredrag ved generalsekretær Kirsten R. Laursen HVAD ER DIAKONI? Hvad er

Læs mere

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG den 8. 9. og 10. oktober 2014 GENBRUG I ØST & VEST Samvirkende Menighedsplejer har i år fornøjelsen af at indbyde til inspirationskursus rettet mod frivillige i Kirkens Genbrug.

Læs mere

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Kurser, undervisning, samt særlige medlemstilbud Samvirkende Menighedsplejer 2 Indhold: s. 3: Om Samvirkende Menighedsplejer og organisationen

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE]

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE] Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje Så er det august og dermed tid til nyhedsbrevet med tilbageblik, samt en kalender for det kommende halve år i Menighedsplejen så alle kan få booket det ind i

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips. Samvirkende Menighedsplejer

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips. Samvirkende Menighedsplejer Menighedspleje og sognediakoni Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hvad er diakoni? side 3 Kapitel 2: Hvad er en menighedspleje side 4 Forslag til fremgangsmåde ved

Læs mere

inspiration Idéer - til liv og vækst i menighedens diakoni

inspiration Idéer - til liv og vækst i menighedens diakoni Tilmeld sognet som medlem af Ring og hør nærmere hos konsulenterne, eller kontakt Fælleskontoret i Valby på tlf. 36 46 66 66. Bliv personligt støttemedlem Støtte fra enkeltpersoner giver organisationen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer

Menighedspleje og sognediakoni. Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Menighedspleje og sognediakoni Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Hvad er diakoni? side 3 Kapitel 2: Hvad er en menighedspleje side 4 Forslag til fremgangsmåde ved

Læs mere

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1 BESØGSTJENESTEN 1 Jeg føler virkelig, at jeg gør et andet menneske glad, og at jeg kan være noget for hende. Jeg får ligeså meget ud af det! som hende, og vi hygger os sammen. Hun bliver så glad hver gang

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

svendborg 2011 Politikere i praktik

svendborg 2011 Politikere i praktik svendborg 2011 Politikere i praktik A- Klubben Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 1 Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 2 Folkekirkens Nødhjælp Kirkens Korshærs Varmestue Frivilligcenter

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune

Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune Alle kirker har forskellige tilbud om samvær og aktiviteter for voksne og ældre. Der er foredrag, udflugter, samtaler, fællessang og hygge.

Læs mere

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden.

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV SEPTEMBER 2015 Kære alle, Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

Vanløse Frikirke. Kirkeblad maj-juni 2015. www.vanløsefrikirke.dk

Vanløse Frikirke. Kirkeblad maj-juni 2015. www.vanløsefrikirke.dk Vanløse Frikirke www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad maj-juni 2015 LÆS OM: 1. Peters Brev Bøn på St. Bededag Festlige begivenheder Kr. Himmelfartsudflugt Sommerstævne og lejre Børnekirkeovernatning Informationsmøde

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00

Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00 1. halvår 2014 Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00 SAMVÆRdSHUSET Søndergade 27-3700 Rønne Kontakt: Formand: Ruth Kjær Hansen mob. 50 57 29 14 Kasserer: Kjeld Pedersen E-mail: pilgaarden@sol.dk

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? Hvis du gerne vil deltage i kirkens sociale fællesskab, er der gode muligheder for at blive frivillig i Karlslunde Kirke. GRUNDLAGET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I KARLSLUNDE

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Maiken

Læs mere

Vanløse Frikirke. Kirkeblad marts-april 2015

Vanløse Frikirke. Kirkeblad marts-april 2015 Vanløse Frikirke www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad marts-april 2015 LÆS OM: Kvindernes Internationale Bededag Bøn for Burma Årsmødet Rejser Påske Gospelgudstjeneste KirkePlanterNet Søvang 1 Dit kirkeblad

Læs mere

Landsstævne for voksne

Landsstævne for voksne KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 24. Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 21.- 23. januar 2011 TEMA: Tid til stilhed tid til Gud... VELKOMMEN KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores missionshuse rundt om i regionen. Her er jeres forslag

Læs mere

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION INVITATION Kom og få nogle hyggelige og inspirerende dage på årets brugerkonference. I år foregår den på Sjælland og byder på foredrag og syv forskellige workshop i dejlige omgivelser. Vi håber, at det

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Sammen OM MENIGHEDSPLEJE

Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer: Københavns biskop om I troskab mod folkekirken Om samarbejde mellem organisationerne og folkekirken

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. December Januar Februar Marts Nr.1 Et lidet barn så lysteligt blev af en jomfru båret, ej før, ej siden hørtes sligt, men kun i jubelåret, i tidens fylde,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

DHF VESTEGNEN BLAD NR. 3 AUGUST 201 5

DHF VESTEGNEN BLAD NR. 3 AUGUST 201 5 DHF VESTEGNEN BLAD NR. 3 AUGUST 201 5 AKTIVITETSOVERSIGT Lørdag den 10. oktober HØSTFEST Onsdag den 4. november MORTENSBANKO Lørdag den 5. december JULEBANKO 2016 Lørdag den 9. januar NYTÅRSFEST Bindende

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Odense august 2009

ErhvervsKvindeNyt Odense august 2009 ErhvervsKvindeNyt Odense august 2009 Aktivitetskalender ErhvervsKvinder Fyn 2009: 2. halvår AUGUST 26. august 2009 kl. 18.30-21.30 EKSTRA Virksomhedsbesøg hos Summerbird Tilmelding afsluttet 32 deltagere

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere