BUSINESSKVINDER med minoritetsbaggrund

Transkript

1 BUSINESSKVINDER med minoritetsbaggrund iværksætterlyst som drivkraft for integration v/ Sylvia Baptista og Hanne Fabricius VISION-den om lighed

2 TAKKESIDE I forbindelse med at udarbejde denne rapport vil vi sige tak til de 21 kvinder, som har ladet sig interviewe og lukket os ind i deres liv, og tak til de kvinder, der deltoget i spørgeskemaundersøgelsen. Tak til Marvish Ahmed for en stor indsats med lay-out af rapporten. Tak til Ole Dahl Rasmussen for den kvantitative analyse, og til Sanne Nielsen for ledelse og sammenfatning af den kvantitative undersøgelse. Tak til Hannibal C. Holt, Ida Vase, Anne-Dorthe Bille Nielsen, Stine Lykkegaard Nielsen og Birgitte Vestergaard som har indsamlet data til spørgeskemaundersøgelsen. Tak til de fagfolk, vi har interviewet for venlighed og åbenhed i forhold til at videregive viden, og til bibliotekar Agnete Tøndevold. Tak til styregruppen på VISION den om lighed for sparing: Cecilie Brøndum Boesen, Humma Bari. Og endelig tak til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration for tilskud til finansiering af undersøgelsen. Rapporten er skrevet og udarbejdet af: Sylvia Baptista (stud.cand.scient.soc.) og Hanne Fabricius (Mag.art - Etnologi) København, november 2007 (Kontakt: hanne@vision-lighed.dk eller tlf )

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Opsummering s Rapportens fire dele s Baggrund for projektet s Fem spørgsmål s Hvordan har vi grebet det an? 5.1. Metode 3 metodiske værktøjer s Teoretisk perspektiv - 2 teorier s Introduktion til de 21 kvinder s Analyseresultater indsigtspunkter s profiler s Institutionelle barrierer s Anbefalinger 7.1 Muligheder og anbefalinger s principper s Anbefalinger s Litteraturliste s.44

4 1 OPSUMMERING Denne rapport opsummerer resultaterne af en undersøgelsen foreningen VISION den om lighed har foretaget blandt 1. generations indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i Undersøgelsen tager udgangspunkt i en opfattelse af iværksætteri som en mulig vej til integration på arbejdsmarkedet. Med iværk-sætteri menes, det at blive selvstændig erhvervsdrivende, uafhængig af sociale ydelser. Følgende 3 begreber har været centrale: Empathy forsøg på indlevelse i indvandrer-kvinders livssyn gennem belysning af deres hverdag, vilkår og holdninger. Employment opfattelse af, at en styrket integration på arbejdsmarkedet vil gavne kvinderne, og på længere sigt også deres børn. Empowerment tro på at mennesker har kapaciteten og viljen til at blive selvforsørgende, og at tillid fører til styrket selvansvar, selvtillid og anerkendelse. Indvandrerkvindernes potentiale og de barrierer, som kan virke hindrende, belyses gennem kvalitativ og kvantitativ data. I alt indgår 93 kvinder i undersøgelsen, heraf er 63 enten: a. Selvstændige b. Var selvstændige tidligere eller er det p.t. c. Drømmer om at blive selvstændige. Perspektivet i undersøgelsen er kvindernes livsverden, men rapporten inddrager også viden fra 13 fageksperter, erhvervs- og bankrådgivere. Ligeledes inddrages tidligere undersøgelser af minoritetsgrupper og best practices i forhold til iværksættere på nationalt og internationalt plan. Rapporten introducerer 2 teorier og 3 metodiske værktøjer fra etnologi og socialantropologi. Der opstilles 4 iværksætterprofiler og hovedpunkterne i undersøgelsen opsummeres i 4 indsigtspunkter i kvindernes livsverden. Det vurderes hvorvidt eksisterende tilbud tager højde for iværksætteri på kvindernes præmisser. Rapporten konkluderer, at der er behov for koordineret helhedstænkning, som inkluderer: a. Vidensformidling b. Netværksskabelse c. Udvikling af nye finansieringsmuligheder. På baggrund heraf kommer rapporten med anbefalinger til 4 principper og 7 forslag til konkrete tiltag, som vil kunne gavne integration af indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet. De 7 forslag er delt op i forslag på kort og på langt sigt, således at der kan sondres mellem de forslag, der giver hurtigere og langsommere gennemslagskraft. 2

5 Anbefalinger og principper De 4 principper - Tænk i koordinerede tiltag - Tænk i Learning by doing - Tænk i differentieret målgruppe - Opbyg tillidsforhold 3 Anbefalinger - på lang sigt - Mikrofinansiering - Forsøg med væksthuse og kombineret ejerskab - Optrapningsordninger 4 Anbefalinger - på kort sigt - Støtte til netværksdannelse - Oprettelse af supportteam - Kompetenceudvikling - Etablering af coachingsordninger VISION den om lighed har været ansvarlig for gennemførelsen af analysen. Fra foreningen har frivillige bidraget med arbejde i styregruppe og med ekspertise indenfor minoritets-området. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har givet tilskud til undersøgelsen. Researcharbejdet er gennemført af et team bestående af 1 projektleder og 1 analyse-konsulent. Derudover har der til gennemførelse af kvantitativ spørgeskemaundersøgelse været tilknyttet 6 studerende samt en statistiker til bearbejdning af data. I hvilket omfang, det umiddelbart er muligt at gennemføre de enkelte anbefalinger tages der ikke stilling til i denne rapport. Indenfor integrationsområdet har der i de seneste par år været en tendens til især at satse på integration gennem lønnet fuldtids beskæftigelse. Rapporten peger imidlertid på, at kvinderne har forskellige livsformer og daglig praksis, og at samfundet erfaringsmæssigt ikke når langt med forsøg på at tvinge kvinderne til at ændre deres livssyn. Derfor anbefales det, at der i krav om job og støtte til selvforsørgelse, tages højde for disse forskelle. For nogen - og det gælder de fleste indvandrerkvinder, der indgår i denne analyse - brænder de for at blive selvstændige. De har potentialet, men mangler de nødvendige kompetencer og ressourcer. I forhold til denne gruppe er der behov for koordineret og timet samarbejde mellem eksisterende iværksætter-tilbud, støtte til udvikling af branchekendskab og netværksordninger, mulighed for mere langsigtet rådgivning i opstartsfasen samt udvikling af tilbud om mikrofinansiering. For andre kvinder gælder det at forsøg på økonomisk pres gennem krav om lønarbejde 8-16, virker modsat af hensigterne. Kvinderne fravælger i stedet kontakt med det offentlige, og det kan på langt sigt føre til forstærket social isolation. For denne gruppe af indvandrerkvinder anbefales det, at offentlige myndigheder og erhvervsliv inddrager erfaringer fra danske kvinders vej til arbejdsmarkedet, gennem åbning af mulighed for integration via fleksjob og deltidsarbejde, som kan støtte en gradvis overgangen fra husmor til lønarbejder. 3

6 2 RAPPORTENS FIRE DELE 1. DEL Baggrund for projektet 1. Indledningsvis gennemgås samfundet syn på indvandrerkvinder som en potentiel ressource for arbejdsmarkedet. Herefter fokuseres der på kvindernes tilsyneladende mangel på interesse for beskæftigelse. Iværksætterlyst ses i den forbindelse som en mulig drivkraft for integration. 3. DEL Analyseresultater. I det følgende afsnit præsenteres 4 centrale indsigtspunkter, der afdækker potentialer og barrierer for integration af indvandrerkvinder, der ønsker at være selvstændige. Herefter følger en sammenfatning af fageksperters syn på minoritetskvinderne. 2. DEL Hvordan har vi grebet det an? 2. I næste afsnit gennemgås metodiske værkstøjer, der har været anvendt til afdækning af kvindernes syn på problemstillingen. Analysen bygger på 2 forskellige teoretiske indfaldsvinkler samt kvalitative og kvantitative interviews. 4. DEL Muligheder og anbefalinger 4. Afslutningsvis opstilles 4 profiler, som kan anvendes i forbindelse med strategisk planlægning. Endvidere fremlægges de opsamlede resultater i 4 overordnede principper, og der gives anbefalinger til indsats på kort og langt sigt. 4

7 3 BAGGRUND FOR PROJEKTET usynlige kvinder FACTS OM KVINDERNE I dag bor der generations indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund i Danmark 47% eller er ikke registreret som arbejdssøgende Af dem der er tilknyttet arbejdsmarkedet er 7000 kvinder arbejdsløse TAB FOR DANMARK Økonomisk tab. Hvis indvandrerkvinders erhvervsfrekvens var lig danske kvinders, vil det svare til at flere kom på arbejdsmarkedet Socialt tab. Kvinderne er ikke tilknyttet arbejds-markedet. De er mødre til den næste generation, men har kun lidt eller ingen kontakt til Danmark Politisk tab. Indvandrerkvindernes hverdagsisolation betyder, at debatten kun påvirkes af 1. generations mænd og 2. generations unge. NYE VEJE, NYE MULIGHEDER Det er en del af regeringens politik, at flere indvandrerkvinder skal i arbejde. Den nuværende højkonjunktur har medført stigende efterspørgsel på arbejdskraft. Dansk Erhverv ser i den forbindelse indvandrerkvinder som en potentiel arbejdsressource. Danske indvandrerkvinder har den laveste erhvervsfrekvens i Skandinavien, og selvom der siden 1999 er kommet mere end flere ikke-vestlige indvandrere i job, er kun halvdelen af de ikke-vestlige kvinder del af arbejdsstyrken. For danske kvinder ligger den tilsvarende procentdel på ca. 77 procent. Hvis indvandrerkvinderne havde den samme erhvervsfrekvens, som de danske kvinder, ville der ifølge Dansk Arbejdsgiverforening være flere kvinder i beskæftigelse. Meget tyder derfor på, at der er behov for at udvikle nye veje, som kan styrke indvandrerkvindernes integration, men at det må ske på deres præmisser, hvis det skal lykkes. De fleste indvandrerkvinder er kommet til Danmark indenfor de seneste 30 år. Mange er kommet i forbindelse med regler om familiesammenføring, som var gældende i perioden 1974 og frem til slutningen af 1980-erne. Det drejer sig typisk om kvinder fra lande som Tyrkiet, Pakistan, Marokko og det daværende Jugoslavien. Efter indførelse af stop for indvandring af arbejdskraft har det stort set kun været flygtninge og deres familiesammenførte, der har fået opholdstilladelse. Den overvejende del af disse kommer fra Mellemøsten på flugt fra politiske systemer. I dag bor der ca generations indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Denne rapport fokuserer på indvandrerkvinder med ikke-vestlig bag- Kilde: Danmarks Statistik, kalkuleret på baggrund af data fra 2006 af kvinders arbejdsmarkedsstatus & data fra 2006 af befolkningstal. 5

8 grund. Hermed menes personer født i udlandet, hvis forældre er udenlandske statsborgere. Med ikke-vestlige lande menes lande udenfor Europa, USA, Canada, New Zealand og Australien. Det er VISION den om ligheds erfaring, at mange indvandrerkvinder ikke ønsker, at tage imod tilbud om arbejde enten, fordi kvinderne prioriterer lønnet arbejde lavere end familielivet og/eller fordi kvinderne finder det nedværdig-ende at arbejde indenfor de brancher, de bliver tilbudt lønarbejde i f.eks. rengøringsbranchen. Hvis samfundet vil have flere i arbejde, skal det, at være på arbejdsmarkedet, derfor give mening i forhold til kvindernes daglige praksis og livsform. Gør det ikke det, fravælger de muligheden for erhvervsarbejde, også selvom det medfører ringere levevilkår, ensomhed og samfundsmæssig isolation. IVÆRKSÆTTERI SUPPLERER LØNARBEJDE Hidtil har indsatsen for 1. generations indvandrerkvinder især været fokuseret på integration via lønarbejde. Regeringen har imidlertid nylig sat innovation indenfor både den offentlige og private sektor på dagsordenen med en styrket satsning på selvstændighedskultur og iværksætterlyst. I den forbindelse mener VISION- den om lighed, at det er relevant at fokusere på integration af indvandrerkvinder gennem støtte til iværksætteri. Det er vores erfaring, at der blandt indvandrerkvinder findes iværksættere, hvis ressourcer ikke udnyttes optimalt. Hensigten med denne undersøgelse er derfor, at skabe et alternativt iværksættertilbud, som tager udgangspunkt i kvindernes livsverden. Initiativet bygger på visionen om, at iværksætterlyst virker som drivkraft for integration, og på forventning om, at aktiverings- og integrationsinitiativer, der er tilpasset kvindernes præmisser, kan hjælpe med til at opfylde to kernebehov nemlig: 1. Behovet for andre arbejdstilbud end lønarbejde, og 2. Behovet for at komme i kontakt med andre mennesker. Opfyldes disse behov, er der mulighed for at modarbejde den lave beskæftigelse og samtidig skabe øget grad af social integration til glæde for kvinderne såvel som deres børn. POTENTIALE FOR IVÆRKSÆTTERI BLANDT 1. GENERATIONS INDVANDRERKVINDER Denne rapport sætter fokus på indvandrerkvindernes potentitaler som iværksættere og de barrierer, som i den forbindelse kan virke hindrende for integration. En del indvandrerkvinder har været erhvervs-aktive før de kom til landet. Nogle har taget faglig uddannelse i oprindelseslandet. Generelt viser undersøgelser, at der blandt indvandrere i mange kulturer er stærke traditioner for at være selvstændige. 1 ud af hver 20 indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet er selvstændige, mens det kun gælder for 1 ud af 30 i resten af befolkningen. I alt er der over virksomheder i Danmark ejet af indvandrerkvinder. Antallet af selvstændige ikke-vestlige kvinder udgør 6,7 procent af den samlede befolkning, mens det tilsvarende antal danske kvinder er nede på kun 3,7 procent. Indenfor etniske minoritetsmiljøer er der mange kvinder, der starter 6

9 eget erhverv op hjemmefra i form af tilbud om skønhedspleje, syning og håndværk, børnepasning etc. Arbejdet er ofte sort, men kvinderne får igennem deres aktiviteter mulighed for selv at bygge noget op. I modsætning til et lønnet arbejde, er de herrer i eget hus. De bygger et renommé op blandt deres boligområde, får mulighed for at tilrettelægge deres hverdag i forhold til familielivet og møder mange forskellige mennesker. Kvinder kan have mange grunde til at ville starte egen virksomhed. I entreprenør-litteratur opdeles disse begrundelser i to grupper: Nødvendighed og mulighed. Det gælder også indvandrerkvinderne. Nogle starter, fordi de er arbejdsløse eller ikke kan få hverdagen til at hænge sammen økonomisk. Andre har en god idé eller et ønske om en tilværelse som selvstændig. I modsætning til mænd, benytter kvinder ofte en begrundelse om, at det at være selvstændig, kan være et omdrejningspunkt, der skaber balance mellem arbejde og familie. Kvinder afvejer typisk deres roller som iværksættere, mor og hustru mod hinanden. Denne helhedstænkning bevirker en iværksætteradfærd, hvor fokus i mindre grad er profit og i højere grad nærhed, harmoni, trivsel og glæden ved at skabe noget. Iværksætterkvinder er typisk meget vækstorienterede fordi udfordringen i - og tilfredsstillelsen ved, at opnå noget er del af deres adfærd, også selvom det er svært. Samtidig ses der en tendens til, at kvinder ønsker langsigtet vækst frem for hurtig ekspansion, som mænd har en tendens til. Undersøgelser viser, at kønsrollemønster og holdninger til kvinders og mænds deltagelse i uddannelse, arbejdsmarkedet og foreninger, sammen med diskrimination, fordomme og manglende netværk er de største barrierer for integration. Inden for det offentlige system og erhvervsliv er der en generel opfattelse af, at indvandrerkvinders mænd og familier er imod, at de starter som selvstændige. Undersøgelser peger imidlertid på, at godt ¾ del af de langvarige kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse tilsyneladende finder det i orden, at kvinder med børn under 7 år har heltids- eller deltidsarbejde, selvom der ses en klar tendens til, at mænd er mere tilbøjelige end kvinderne til at mene, at kvinder bør gå hjemme. Hvor traditionelt opdelt kønsrollemønstret og holdningen til det at være selvstændig kvinde er, synes at variere mellem forskellige etniske grupper og generationerne imellem. I nogle lande accepteres og respekteres det at være selvstændig kvinde, i andre ikke. Ifølge tidligere undersøgelser og interview med fageksperter, synes der at være en tendens til, at modstanden er størst indenfor mellemøstlige kulturer, medens kvinder fra Asien, Afrika og Sydamerika har friere rammer til at etablere sig. Det er imidlertid vanskeligt at undersøge, fordi andre faktorer så som personlige kompetencer og socialøkonomiske forhold også spiller ind. I hvor høj grad familien udgør en barriere eller fordel, søges belyst i rapporten gennem kvalitative interviews med indvandrerkvinder, der enten er selvstændige eller som drømmer om at blive det. Ligeledes inddrages resultater af en spørge- skemaundersøgelse foretaget i forskellige boligområder, hvor koncentrationen af beboere med anden etniske baggrund er høj. For nogle selvstændige minoritetskvinder gælder det, at deres mænd har været med til at sætte rammer for deres virke, men generelt synes 7

10 der at være en tendens til, at indvandrerkvinder gennem de sidste årtier har fået større handlefrihed. INDVANDRERKVINDERS USYNLIGHED 1 Indvandrerkvindernes usynlighed på arbejdsmarkedet, i finansieringsog branche-organisationer er med til at skaber myter og fordomme. Undersøgelsen viste, at indvandrer-kvinder generelt har ringe kontakt til formelle systemer. Nogle har oplevet at få afslag på ansøgninger om støtte eller lån, men hovedparten har ikke forsøgt, fordi de på forhånd har opgivet. Indenfor de formelle systemer synes den manglende kontakt, at være medvirkende til fastholdelse af tidligere gældende erfaringer med kultur- og kønsrollemønstre. Gensidige fordomme fra både kvindernes og det offentlige systems side, er således med til at danne barrierer for integration og iværksætterlyst. Kvindelige iværksættere bruger generelt kun 1/3 del af den kapitalmængde mænd bruger i i opstartsfasen, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor mange kvindeejede virksomheder typisk har en lavere vækst end mændenes. To faktorer er med til at påvirke dette: 1. Ofte søger kvinder kun om forhøjet kassekredit og bliver derfor ikke henvist til erhvervsrådgivere i banken, hvor de ville få mere kvalificeret rådgivning og sparring i forhold til egen virksomhed. 2. Kvinderne er mindre kendte af bank-rådgiverne, fordi det ofte er deres mænd, der forhandler om privatøkonomien. Der er i nogle lande oprettet lånegarantier kun for kvinder, fordi kvinder af forskellige grunde har sværere ved at rejse kapital end mænd. Kvinderne er typisk bedre tilbagebetalere og kvindeejede virksomheder højere overlevelses-grad end virksomheder ejet af mænd. Risikoen burde som følge heraf være mindre. Lande som Finland, Holland, Norge, Storbritannien, Spanien og Portugal har oprettet låne- og mikrofinansieringsordninger som kan hjælpe bl.a. kvinderne i gang. Herhjemme har der fra statens side været forskellige iværksætterinitiativer, som rapporten senere vil vende tilbage til. Meget tyder imidlertid på, at de ordninger der findes i dag, ikke kommer målgruppen af initiativrige iværksætterkvinder til gode. Ønsker samfundet derfor at bruge indvandrerkvindernes iværksætterlyst som drivkraft for integration, synes der at være behov for alternative muligheder for finansiering, som tager højde for disse forhold. INDVANDRERKVINDERS USYNLIGHED 2 Indvandrerkvinderne er også usynlige i forhold til eksisterende tilbud om undervisning og rådgivning for iværksættere I forbindelse med indvandrerkvindernes usynlighed i forhold til bankverden og rådgivning, er det relevant, at se på kvindernes ledelsesstil og selvtillid som iværksættere ud fra et kulturforståelsesmæssigt perspektiv. Det synes at være en tendens til, at kvinder generelt tvivler på sig selv og deres forretnings idé, modsat mænd. Denne tendens blive forstærket, når der er tale om kvinder med anden etnisk baggrund. En del kaster sig ud i at blive selvstændig med gå-på-mod og overvinder disse barrierer. Andre foretrækker at nøjes med at drive virksomhed i det små og ty til uformel relationer, 8

11 parallel finansiering og rådgivning gennem etniske netværk. Kulturbaseret usikkerhed - og egne og andres forventninger til rollen, som kvinder, medvirker således til, at det blive sværere, at være iværksætter og kvinde, jo mere rollen bryder med de traditioner, der findes for kvinderollen i familien og det nærmeste netværk. Herved får indvandrekvindernes virksomheder ikke får samme vækstmulighed som danske iværksætterkvinder, og mænd generelt har. Selvom langt flere indvandrerkvinder end danske kvinder har erfaring med det at være selvstændig, er indvandrerkvinderne stort set usynlige i forhold til eksisterende tilbud om undervisning og rådgivning for iværksættere. Her adskiller de sig fra danske iværksætterkvinder, som ifølge interview med erhvervsrådgivere, i stigende grad benytter disse tilbud. Generelt differentieres der ikke mellem uddannelse og rådgivning for mænd og kvinder, som det gøres i andre nordeuropæiske lande. Undersøgelser tyder imidlertid på, at kvinder har anderledes erfaringer, behov og præferencer og fortager andre valg, blandt andet for at få familie og arbejde til at gå op i en højere enhed. Det at kvindernes rammer og råderum er kvalitativt anderledes end mændenes, er med til at skabe forskellige forudsætninger for at starte egen virksomhed, og derfor også forskellige behov for viden og læring. Internationale erfaringer viser, at kvinder foretrækker mere uformel og erfaringsbaseret undervisning. De foretrækker at lære af rollemodeller, mentorer og andre kvinder. Meget tyder på, at det netop i forhold til indvandrerkvinder vil være frugtbart at udvikle tilbud, som tager hensyn til disse præmisser. Etniske kvinder har i mindre grad end etniske mænd kontakt med majoritetsbefolkningen. Dels har de færre udadvendte aktiviteter, og dels færre danske venner. Beskæftigelse øger sandsynligheden for kontakt med danskere og derigennem muligheden for at blive integreret. Mangel på sådanne kontakter synes i dag at være en større barrierer for etniske kvinder end for etniske mænd. Netværk med andre etniske selvstændige kan ligeledes have positiv indflydelse, men noget tyder på, at etniske kvinder ikke deltager i sådanne netværk, i samme grad som mænd med minoritetsbaggrund. Generelt synes der således, at være potentialer for iværksætteri blandt indvandrerkvinder, men også behov for en indsats - som i højere grad end det er tilfældet i dag - kan udbygge kontakten mellem kvinderne og det formel system. 9

12 4 UNDERSØGELSENS 5 SPØRSMÅL - På baggrund af det som vi ved om indvandrerkvinder har vi derfor forsøg at besvare på fem spørgsmål: 1. Kan det, at blive selvstændig, ses som vej til integration af indvandrer-kvinder? 2. Og har iværksætterkvinder i så fald problemer med familiens accept? 3. Hvordan er kontakten mellem indvandrerkvinder og finansieringssystemet? 4. Benytter indvandrerkvindernes offentlige rådgivning og iværksættertilbud? 5. Findes der institutionelle barrierer for, at kvinderne starter egen virksomhed? 10

13 4 5 THE HVORDAN QUESTIONS VI GRIBER OF THE DET SURVEY AN? - The - present 3 tilgange survey 3 metoder will try 2 to teorier deal with & 21 the kvinder following questions: TRE TILGANGE For at kunne besvare ovenstående spørgsmål og komme med forslag til integrationstiltag, har VISION den om lighed gennemført en undersøgelsen med følgende målsætninger: Tilgang 1 At belyse potentialer og barrierer for 1. generations indvandrerkvinder som iværksættere. Tilgang 2 At udarbejde en simpel og let tilgængelig iværksætterpakke, som indeholder forslag til alternative initiativer, som kan styrke integration af kvinder, der gerne vil starter eget erhverv op. Tilgang 3 At videregive resultater af undersøgelsen og de fremkomne forslag til iværksætterinitiativer gennem formidling METODE 3 METODISKE VÆRKTØJER Undersøgelsen bygger på etnografisk forskningspraksis, gennem anvendelse af 4 metoder. Metode 1. Desk research Desk research har inkluderet et intensivt litteraturstudie af publikationer og forfattere indenfor forskning af minoritetsgrupper og iværksætteri i landet. Vi har talt med udenlandske eksperter fra Portugal, Spanien, Tyskland, Holland og Malta. I forhold til indvandrere er der en lang række lighedspunkter mellem problemerne i de forskellige lande indenfor Europa. Derfor har vi kunne trække på internationale erfaringer i forhold til anbefalinger og best practices. Ligeledes har vi fundet det inspirerende, at inddraget erfaringer fra udviklingsprojekter i fattige og socialt belastede områder i Chicago, og i udviklingslande, hvor bl.a. DANIDA, Grameen Bank og Verdensbanken har stået for metodeudvikling af tilbud om mikrofinansiering til iværksættere. Endvidere har vi haft tæt kontakt til innovative norske iværksætterinitiativer, som bygger på en tilpasning af mikrofinansmodellen til skandinaviske forhold. Endelig har studier af kilder på internettet været med til at give viden om interessante strategiske og organisatoriske tiltag på EU-plan. Metode 2. Kvalitative interviews Kvalitative interviews tillader kvinderne selv at definere deres største udfordringer. Projektet bygger på interviews med 21 etniske minoritetskvinder. De kvalitative interview suppleres i undersøgelsen med etnografiske observationer, som har givet os indsigt i hverdagspraksis og 11

14 i, hvad kvinderne ikke fortæller os. De kvalitative interview har været semistrukturerede det vil sige, at de er foretaget efter en spørgeguide, men kvinderne har selv været med til at styre og vægte forløbet. Nogle interviews er foregået i eget hjem, andre i kvindernes virksomhed, butik eller salon, enkelte i offentlige rum som for eksempel café eller telefoninterviews. De 18 interviews har været af en varighed på 1-2 timer, hvor vi har spurgt ind til motivation og drive, mens 3 har været heldagsobservationer, hvor der spørges ind til kvindernes livsverden, prioriteter osv. De enkelte forløb er blevet båndet og siden renskrevet og bearbejdet. Af de 21 kvinder som deltog i den kvalitative del af undersøgelsen var 10 selvstændige, 1 havde uformel virksomhed hjemme, 10 drømte om engang at få sin egen virksomhed. Vi har i valg af informanter søgt at få besvarelser fra et repræsentativt udsnit. Informanterne har været udvalgt gennem nøglepersoner og sneboldseffekten, hvor nogen kendte nogen som formidlede kontakten til VISION-den om lighed. Endelig har vi rekrutteret informanterne gennem erhvervscentrene i Københavnsområdet og i Nordsjælland. Projektet bygger desuden på 13 kvalitative interview med eksperter, hvoraf 5 var ansat i regionale og kommunale erhvervscentre, 4 i private erhvervs- og bankorganisationer, 2 i branche- og interesseorganisation og 2 i kommunale jobcentre. Eksperterne repræsenterer forskellige vinkler og aktører i forhold til projektets målgruppe. Gennem kvalitative interviews blev der spurgt ind til eksperternes erfaringer med rådgivning af indvandrerkvinder, deres syn på potentialer og barriere, og forslag til tiltag, der på sigt vil kunne styrke integration af indvandrerkvinder. Fotografering er ligeledes en god måde, at dokumentere observationer af aktiviteter, lokaliteter, informanter og deres omgivelser. I forbindelse med undersøgelsen har vi i det omfang kvinderne tillod det, benyttet fotografering som led i indsamling af data, og til støtte for observationer. Metode 3. Kvantitative interviews De indsigter og hypoteser vi nåede frem til, gennem desk research og kvalitative interviews, har vi siden testet i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Målsætningen for den kvantitative undersøgelse var, at få svar fra mindst 50 kvinder, og udvælgelseskriterier var: - At respondenterne var kvinder - At de var født uden for Danmark (indvandrer af første generation) Undersøgelsen blev foretaget udfra spørgeskema, som var inddelt i: 1. En screeningsdel med basale oplysninger om beskæftigelse og herkomst, som i alt 69 kvinder besvarede. Disse stamdata blev medtaget for at gøre det muligt at sammenligne kvinder, der kom igennem screeningen med dem, der ikke gjorde. 12

15 Screeningsdelen mundede ud i: 2. Hovedskema som kun blev besvaret af respondenten der a) var selvstændige b) har været eller c) ønskede at blive selvstændig. I alt 33 af det samlede antal på 69 respondenter besvarede dette hovedskema. Hovedskemaet bestod af 4 afsnit, der omhandlede: 1. Kvindernes motivation for at starte selv, fx hvor meget børnene betyder. 2. Kvindernes opfattelse af generelle barrierer og netværk, 3. Kvindernes opfattelse af den finansielle side af iværksætteri 4. Kvindernes mening om fremtidige tiltag og behov I undersøgelsen indgik kvinder fra 32 lande, og de var i alderen fra 23 til 65 år. Ifølge undersøgelsen havde de forskellig forsørgelsesgrundlag: - 52% havde lønnet arbejde - 30% var på offentlig ydelse - 6% var forsørget af ægtefælde/familie - 4% var selvstændige - resten tilhørte gruppen Andet. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført på strategiske udvalgte boligområder og bycentre, hvor andelen af folk født uden for Danmark var stor. Det drejer sig om Mjølnerparken, Akacieparken, Nørrebro, Tåstrupgård, Vesterbro, Tingbjerg City 2 og Fisketorvet. Kontakten til respondenterne skete gennem flere forskellige kanaler: - Opsøgende dør til dør - Udendørs i lokalområder - Foran dagligvarebutikker Den opsøgende strategi havde den fordel, at vi kunne få flere svar fra målgruppen end ved fx telefonopringninger. Samtidig var det muligt, at uddybe spørgsmål, som respondenterne havde vanskeligt ved at forstå TEORETISK PERSPEKTIV - 2 TEORIER Mange statistikker og undersøgelser betragter indvandrerkvinder som én samlet kategori, der sammenlignes med etniske danskere. I de tilfælde, hvor der differentieres mellem forskellige typer, gøres dette ofte udfra køn, etnisk tilhørsforhold, opholdslængde, indtægtsniveau eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi mener imidlertid, at der på tværs af sådanne grupperinger, er tale om ideologiske fællestræk, som kommer til udtryk i forskellig holdning til arbejde, familieliv og fritid. Disse holdninger afspejler sig i forskellige hverdagspraksis og opfattelser af, hvad der er: Det gode liv. Netop fordi indvandrerkvindernes praksis har betydning for deres syn på arbejds-markedet, på egne potentialer og barrierer, har vi inddraget 2 teorier, der på en systematisk måde, kan hjælpe os til at skelne overordnede strukturmønstre fra mindre væsentlige detaljer. Det drejer sig om kapitalbegrebet og livsformsanalyse. 13

16 Teori 1. Kapitalbegrebet Til belysning af kvindernes personlige ressourcer og potentialer har vi benyttet os af teorier om forskellige former for kapital. Her skelnes mellem: Økonomiske kapital, som er kvindernes adgang til penge og materielle goder. Kulturel (siden kaldet human kapital) som indbefatter kvindernes uddannelse, dannelse og sproglige kompetencer, som kan være afgørende for om den enkelte kan begå sig i samfundet. Social kapital refererer til den værdi den enkelte kvinde har i kraft af sit sociale netværk eller igennem medlemskab af en bestemt gruppe. Social og kulturel kapital kan f.eks. gennem arbejde investeres og omdannes til økonomisk kapital og omvendt. Derudover opereres der med begrebet symbolsk kapital eller anerkendelse. Her ses kvinderne som aktører, der må investere arbejde, energi, tid og penge på at opbygge en kapital, de siden kan profitere af. Både de materielle og de immaterielle former for kapital skal, i et bredt perspektiv, forstås som ressourcer i samfundet. Kapitalen kan videreføres fra en generation til den næste og kan derfor være med til at opretholde de sociale strukturer og den sociale reproduktion. Udover ressourcer er det væsentligt, at se på det, der kan kaldes daglige praksis. Praksis ses som et system, der sammenfatter den enkelte kvindes position i samfundet med hendes norm- og værdisystem. De erfaringer, den enkelte kvinde har fået igennem livet, indlejres ifølge teorien - i en bestemt livsstil, der påvirker vedkommendes opfattelses- og handlingsmønstre i forskellige situationer og bestemmer hendes smag. Teori 2. Livsformsanalyse Livsformsanalyse bygger ligeledes på praksisbegrebet, men her kontrasterers forskellige former for perspektiv på virkeligheden. Livsformsanalyse tager udgangspunkt i forskellige opfattelser af begrebet arbejde. Udgangspunktet er, at hver livsform skal levere nogle ydelser eller arbejde til samfundet for at livet kan opretholdes. Til gengæld for disse ydelser får vi nogle eksistensvilkår opfyldt. Det man på den ene side gør betragtes som middel. Og det man på den anden side får igen ses i livsformsanalyse som mål. Teoretisk er der tale om tre former, som hænger logisk sammen: Den selvstændige livsform Her opleves ingen adskillelse mellem arbejde og fritid d.v.s. mål og middel. Familien indgår i selve produktionsenheden, og virksomhed og det private udgør ét hele. De daglige gøremål opfattes som del af et dagsværk. Personen ejer selv og arbejder i sin egen virksomhed. Man klarer sig på markedet ved at producere varer, som kan sælges og derved tjene til at genskabe produktionen. Træk af denne livsform kan f.eks. genfindes hos håndværksmestre, indenfor landbruget, blandt forretnings- og virksomhedsejere. 14

17 Lønarbejderlivsformen Her ses arbejde som et middel til at indtjene en løn, som sætter vedkommende i stand til at købe mad og varer, der skal til, for at opretholde målet, nemlig familie, hjem og fornøjelser. Samtidig gør forbruget af indkomsten det nødvendigt at indhente en ny løn ved igen at møde på arbejde. Den karrierebundne livsform Her anses arbejdet for et mål i livsformen, mens alt andet i princippet er middel. Familien indgår i denne livsform som et led i repræsentation og som rekreation. Træk af denne livsform genfindes f.eks. indenfor konsulent- og salgsbranchen, hvor job og fremtidsmuligheder afhænger af, hvor dygtig man er til at sælge ydelser i form af engagement og kompetencer i jobbet. I forbindelse med analysen af indvandrerkvinder har vi ligeledes fundet det relevant, at inddrage: Husmorlivsformen Her ligger målet i familie/hjem. Forsørgelsen sker gennem en anden person, som man deler familie med. Det at man yder noget til denne familie gør, at den anden vil forsørge en. Det man yder har ingen indflydelse på den andens arbejde; det har derimod en betydning for den andens fritid, opretholdelse og opbygning af hjem og familiesamvær. Derfor er livsformen afhængig af et indirekte forsørgelsesgrundlag gennem en anden person, som skaber midlet eller eksistensgrundlag gennem en tilknytning til produktions- og arbejdsmarkedet. Alternativt kan denne livsform også bygge på anden form for økonomisk understøttelse f.eks. formue eller social ydelse. For at de forskellige livsformer skal kunne opretholdes, skal der være de rette politiske-, juridiske- og økonomiske betingelser til stede i samfundet. Begge teoretiske indfaldsvinkler kobler derfor individets ideologi med samfundets vilkår. Derfor kan de også bruges til belysning af barrierer for, at den enkelte kvindes praksis kan opretholdes og på behov og nye muligheder, som kan være med til udvikling af kvindernes ressourcer og potentialer. Teorierne er med til at udpege væsentlige områder, vi har spurgt ind til i undersøgelsen. Det gælder holdningen til arbejde, fritid og familie, Det gode liv, belysning af kvindernes netværk og ressourcer samt barrierer mellem kvinderne og samfundet. Efter en gennemgang af centrale indsigtspunkter, vender vi tilbage til de teoretiske analyseredskaber i forbindelse med opstilling af iværksætterprofiler. 15

18 5.3 INTRODUKTION TIL DE 21 KVINDER Den nedenstående tabel, som fortsætter på de kommende sider, opsummerer personlige data om de 21 kvinder som indgår i den kvalitative del af analysen. NAVN NUVÆRENDE BE- SKÆFTIGELSE OG FREMTIDSDRØMME CICILSTATUS, ALDER OG BAGGRUND ANTAL BØRN UDDANNELSE Masar Dagpenge/A-kasse og ønsker at blive selv-stændig via en forretning for indvandrerkvinder Gift, 30 år, født i Marokko og kom til Danmark som helt lille 2 Edb-kurser 2 år gymnasium Social- og sundheds-uddannelsen Bahar Studerende og ønsker at blive selvstændig ved at åbne en café Fraskilt, 33 år fra Pakistan og født i Danmark 1 Albertslund Pædagogstuderende Nadine Studerende, men har været selvstændig to gange. Vil gerne være selvstændig i fremtiden. Fraskilt, 34 år, født i Tyrkiet og kom til Danmark som 4-årig 2 Filmstuderende Betty Selvstændig som lampedesigner Fraskilt og gift, 48 år, født i USA og kom til Danmark som 29-årig 1 Selvlærd lampe- og taskedesigner Visal Kontanthjælp og vil gerne være selvstændig ved at åbne en catering virksomhed Fraskilt, 31 år, født i Saudi Arabien og kom hertil som 15-årig klasse i Libanon 10.klasse i DK 16

19 NAVN NUVÆRENDE BE- SKÆFTIGELSE OG FREMTIDSDRØMME CICILSTATUS, ALDER OG BAGGRUND ANTAL BØRN UDDANNELSE Nadja Lønarbejder og vil gerne være selvstændig ved at åbne en forretning for indvandrerkvinder Har kæreste, 30 år, født i Marokko og kom til Danmark som 19-årig 0 Aerobicinstruktør Lilly Selvstændig og har en slikbutik Gift, 27 år, født i de Arabiske Emirater (U.A.E.) og kom til Danmark som en 8-årig 3 Ikke færdiggjort 9. klasse Nevine Selvstændig og har en frisørsalon Gift, 49 år, født i Iran og kom til Danmark som 25-årig 1 Frisøruddannet Amina Lønarbejde og vil gerne være selvstændig ved at åbne en import/eksport virksomhed Fraskilt, 41 år, født i Tyrkiet og kom til Danmark som 9-årig 3 Maya Selvstændig og har en frisørsalon Gift, 42 år, født i Libanon og kom til Danmark som 23-årig 6 HG og kontoruddannelse Frisøruddannet Kahn Selvstændig (og lønarbejder) og har sit eget rejsebureau Gift 38 år, født i Vietnam og kom til Danmark som 7-årig 3 Kontoruddannelse inden for rejsebureau og datanomuddannelse 17

20 NAVN NUVÆRENDE BE- SKÆFTIGELSE OG FREMTIDSDRØMME CICILSTATUS, ALDER OG BAGGRUND ANTAL BØRN UDDANNELSE Mona Dagpenge/A-kasse og vil gerne være selvstændig ved at åbne en catering virksomhed Fraskilt og gift, 39 år, født i Libanon og kom til Danmark som 16-årig 4 Har taget forskellige kurser og har været projektleder og lavet forskelligt projektarbejde. Laver frivilligt arbejde Fatma Dagpenge/A-kasse og vil gerne åbne sin egen café Single, 23 år, fra Marokko, født i Danmark. Har boet i Marokko fra 6-13 år 0 Tandklinikassistent Laver frivilligt arbejde Sasha Selvstændig og har sin egen frisørsalon Gift, 38 år, født i Irak og kom til Danmark som 23-årig 2 Gymnasium og diplom i elektronik i Irak. Uddannet kulturformidler og frisør-uddannelse i Danmark. Yasmin Selvstændig som konsulent Single, 54 år, Iransk født og kom til Danmark som 32-årig 0 Cand.polit. Cathrine Selvstændig som konsulent Fraskilt og single, 37 år, fra Indien født i Kenya og kom til Danmark som 3-årig 1 HD Pædagogisk grunduddannelse Receptionist uddannelse 18