Regnskab 2014 Regnskab 2014

Transkript

1

2 2

3 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 3 Kommuneoplysninger... 4 Borgmesterens forord... 5 Anvendt regnskabspraksis... 6 soversigt sbemærkninger Væsentlige afvigelsesforklaringer Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Præsentation af balancen Balanceopgørelse Noter til balancen Tværgående artsoversigt sopgørelse Finansieringsoversigt Personaleoversigt Anlægsregnskaber Afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr Afsluttede anlægsarbejder over 2 mio. kr Igangværende anlægsarbejde Oversigt over uforbrugte drifts- og anlægsbevillinger Garantier, eventualrettigheder og forpligtelser Revisorerklæring

4 Kommuneoplysninger Billund Kommune Jorden Rundt Grindsted Telefon: Hjemmeside: kommunen@billund.dk sår: 1. januar 31. december 2014 Byråd: Ib Kristensen, borgmester Uffe Schmidt, 1. viceborgmester Gitte Ottosen, 2. viceborgmester, formand for Beskæftigelsesudvalget Klara Lyskjær Noer, formand for Børne- & Kulturudvalget Robert Terkelsen Ulrich Kristensen Kenneth Storbank Kristian Nørgaard Nielsen Ruth Lauridsen, formand for Social- & Sundhedsudvalget Annette Lundgaard Ivar Nørlund Jørn Poulsen Lars Hansen Lars Thomsen Arne Spangfort Christensen Jeyarajah Rasiah Frede Nørskov Kurt Jensen Simon Nicolajsen Jørgensen Kris Jensen Skriver Per Nyhus, formand for Teknik- & Miljøudvalget Bjarne Jensen Kim Gosvig Hansen Allan Munk Nielsen Ole Marcussen Direktion: Ole Bladt-Hansen 1/ Thomas Reintoft Klaus Liestmann Jørgen Rye Revision: BDO Kommunernes Revision A/S Birkemose Alle 31, st Kolding 4

5 Borgmesterens forord Nu foreligger årsberetning og regnskab for Årsberetning og regnskab 2014 findes i hver sin publikation og giver tilsammen et billede af aktiviteterne i regnskabsåret og viser sammenhængen til det planlagte forbrug, som det så ud i det oprindelige budget og med de ændringer, som er besluttet i årets løb. Årsberetning og regnskab for Billund Kommune i 2014 er i høj grad et vidnesbyrd om det historisk høje aktivitetsniveau, der kendertegner kommunen. et rummer også flere paradokser. Således er der næsten 100 millioner kroner i overskud på driften, mens bundlinen efter anlægsudgifter og afdrag på lån hedder minus 141 millioner kroner. Borgerne fik den service der var budgetteret med De skattefinansierede driftsudgifter viser et merforbrug i forhold til budgettet på ca. 2 millioner kroner og det vel og mærke i et budget på godt en milliard. Dermed har borgerne fået den service som vi fra politisk hold har budgetteret med. Til gengæld runder anlægsudgifterne 230 millioner mod et niveau på mellem 30 og 40 millioner kroner de foregående år. Det er en 6 dobling eller en stigning på 660 procent. En stor del af de godt 230 millioner kroner er overført fra budget 2012 og 2013, og brugt til at betale for de mange store byggerier som Billund Kommune har gennemført eller er ved at gennemføre. Det gælder det nye rådhus i Grindsted, som indvies med åbent hus lørdag den 25. april 2015, det gælder ny børnehave og hal ved skolen i Hejnsvig, det gælder den nye Daginstitution Børnenes Univers Grindsted vest, det gælder nyt storkøkken og nye plejeboliger for psykisk handicappede. Investeringerne afspejler en tilpasning til nye behov hos kommunens borgere samt et ønske om at skabe fysiske rammer som understøtter den langsigtede satsning på Billund som børnenes hovedstad en vision som også er afspejlet i budgettet for Billund kommune har en solid økonomi, hvilket også afspejler sig i, at det store aktivitetsniveau kan gennemføres samtidig med at gælden nedbringes. Det skyldesfor en stor dels vedkommende ekstraordinært høje selskabsskatter. De ekstraordinært høje selskabsskatteindtægter, som endda niveaumæssigt forventes at stige betydeligt fra budget 2015 og de næstkommende år, kombineret med de statsligt fastsatte økonomiske service- og anlægsloft stiller kommunen overfor nye styringsmæssige udfordringer, hvor kunsten er at udnytte de gunstige indtægtsmæssige forhold samtidig med at Billund kommune fastholder en effektiv drift og undgår statslige sanktioner. Det er mit håb at årsberetningen og regnskabet for 2014 giver en god indsigt i udviklingen af den kommunale virksomhed. På Billund Byråds vegne: Ib Kristensen Borgmester 5

6 Anvendt regnskabspraksis Generelt Billund Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Indenrigs- og Økonomiministeriet i Budget- og ssystem for kommuner. et aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Kommunens regnskabsaflæggelse er i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav til regnskabsaflæggelsen. spraksis er uændret i forhold til tidligere år. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i Principper for Økonomisk styring. God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og ssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. smaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Indregning af indtægter og udgifter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 15. januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. 6

7 Præsentation af udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Nedenfor følger først den udgiftsbaserede resultatopgørelse som er obligatorisk at udarbejde. Derefter følger en regnskabsoversigt på bevillingsniveau, hvor afvigelserne efterfølgende kommenteres ud fra følgende væsentlighedskriterier: Større afvigelser mellem oprindeligt budget og regnskab Hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret Driftsudgifterne i regnskabet vises på udvalgsniveau og derunder en opdeling på serviceområder og overførsler. Bevillingerne er opdelt i politikområder. Et politikområde er kendetegnet ved et afgrænset nettobudget og der kan ikke flyttes midler fra et politikområde til et andet uden byrådets godkendelse. 7

8 Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger kan dokumenteres via elektronisk tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder it-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendoms-vurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype Bygninger Maskiner m.v. Tekniske anlæg, maskiner mv. Inventar, it-udstyr mv. Levetider år 5-10 år år 3-10 år Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er ibrugtaget, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. 8

9 Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Billund Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Billund Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Billund Kommunes alternative lånerente. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Billund Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabs-poster hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der foretages registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Varelagre mellem kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. 9

10 Omsætningsaktiver - tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver - tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 pct. Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav, åremålsansættelser og arbejdsskade forpligtelser indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Opmærksomheden henledes på, at miljøforpligtelser forlods/primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. 10

11 soversigt Tabel 3. soversigt 2014 opgjort på politikområder og fagudvalg Korr.budget Tillægs kr., netto prisniveau Opr. budget Korr. budget excl.opspar. bevillinger Forbrug Politikområde Skattefinansieret - drift Natur og Miljø Kollektiv Trafik Park & Vej Kommunale Ejendomme I alt Teknik- og Miljøudvalget Dagtilbud Folkeskoler Familie og Forebyggelse Kulturområdet I alt Børne- og kulturudvalget Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Sociale tilbud Ældre Sundhed Medfinansiering sygehus I alt Social- & Sundhedsudvalget Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesområdet I alt Beskæftigelsesudvalget Politisk Organisation Administrativ Organisation Barselspulje m.v Udviklingspulje Forsikring Beredskab I alt Økonomiudvalget I alt Billund Kommune - skattefinansieret drift Brugerfinansieret - drift: Forsyningsområdet: Affaldshåndtering I alt Forsyningsområdet I alt - skattefinansieret - drift I alt - brugerfinansieret - drift Total Billund Kommune - drift

12 sbemærkninger Væsentlige afvigelsesforklaringer Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det oprindelige budget på bevillingsniveau ud fra følgende væsentlighedskriterier: Større afvigelser mellem oprindelig budget og regnskab Hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Bemærkninger til regnskabet i det følgende er beskrevet udvalgsvist og herunder på politikområdeniveau i følgende underrækkefølge: o o o o o Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Beløbene i tabellerne er angivet i tusinde kroner. Negativt fortegn er lig med udgifter/merforbrug og positivt fortegn er lig med indtægter/mindreforbrug. 12

13 Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Kommunale ejendomme Natur og Miljø Park og Vej i alt Kollektiv trafik Teknik og miljøudvalget i alt Affald (brugerfinansieret område) Kommunale ejendomme Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Kommunale ejendomme Politikområdet består af drift af Bygninger og arealer, hvor der ikke er overførselsadgang samt den udvendige vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse, hvor der er overførselsadgang. Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. Oprindelig vedtaget (netto-)budget udgjorde 3,8 mio. kr.. Budgettet til bygninger og arealer omfatter drift af kommunens kommunale udlejningsboliger, øvrige kommunale bygninger der ikke længere bliver brugt til kommunale forhold der henstår til evt. salg, samt byfornyelsespulje. Nogle af udlejningsejendommene administreres af et boligselskab, hvor kommunen modtager en opgørelse 1 gang årligt. I forhold til det korrigeret indtægtsbudget excl. opsparing, er der et merforbrug på 0,5 mio. kr., Budgettet er ikke omfattet af overførelsesadgang. Merforbruget på 0,5 mio. kr. er begrundet i følgende hovedforklaring: o Merudgifter vedr. udlejningsboliger på 0,1 mio. kr. vedr. at regnskabet 2014 fra boligadministrationskontoret først er kommet efter kommunen har afsluttet regnskabet, så det bliver først bogført i o Manglende lejeindtægter på boliger der er overgået til andet formål 0,4 mio. kr. Budgettet til kommunale bygninger indeholder budget til udvendig vedligeholdelse af kommunens bygningsmasse. Oprindelig vedtaget (netto-)budget udgjorde 3,9 mio. kr. og regnskabet udgør 4,3 mio. kr. der giver et merforbrug på 0,4 mio. kr. Opsparingen ved årets start udgjorde en opsparing på 0,8 mio. kr. og ved udgangen af 2014 er opsparingen nedbragt med regnskabsresultatet, så den ved udgang af året udgør 0,4 mio. kr. 13

14 Natur og miljø Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Natur og Miljø Politikområdet vedr. drift natur og miljø. Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. budget excl. opsparing udgør 5,2 mio. kr., mens forbruget i 2014 udgør 4,5 mio. kr. I alt et mindre forbrug på 0,7 mio. kr. Mindre forbruget på 0,7 mio. kr. er begrundet i følgende hovedforklaringer: o Vandløb med et merforbrug på 0,2 mio. kr. blandt forårsaget af store vandmængder, der gav anledning til øgede omkostninger til oprensning, samt oprydning efter storm. o Naturpleje og registrering med et mindre forbrug på 0,5 mio. kr., mindre forbruget vedr. skove, der primært er genereret af flere stormfald, der har afstedkommet flisindtægter. Der henstår således flere arealer, der står overfor genplantning ligesom der skal ske nedskæringer og fortsat oprydning. Samtidig vil der i nogle af skovene være fokus på at styrke tilgængeligheden via spor og stimarkeringer. Dette vil afstedkomme en del udgifter i såvel 2015 og 2016, hvorefter saldoen forventes at være på et mere naturligt leje. o Vandforsyningsplan/indsatsplan mindre forbrug på 0,2 mio. kr.. En stor del af arbejdet udføres i Opsparingen ved årets start udgjorde en opsparing på 0,5 mio. kr. og ved udgangen af 2014 er opsparingen forøget med regnskabsresultatet, så den ved udgang af året udgør 1,2 mio. kr. Kollektiv Trafik Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Kollektiv Trafik Politikområdet vedr. drift af kollektiv trafik. Af tabellerne fremgår politikområdets nettobudget. Kollektiv Trafik: Oprindelig vedtaget (netto-)budget udgjorde 6,8 mio. kr.. Der er ikke overførselsadgang på området. budget excl. opsparing udgør 6,8 mio. kr., mens forbruget i 2013 udgør 6,6 mio. kr. I alt et mindre forbrug på 0,2 mio. kr. 14

15 Park og Vej Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Park og Vej i alt Park og Vej bestiller Park og Vej udfører Politikområdet vedr. drift af Park og vej. Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. Oprindelig vedtaget (netto-)budget for bestiller- og udfører-delen udgjorde 44 mio. kr., og der er overførselsadgang på de 37,2 mio. kr.. Bestillerenheden: Snerydning for 2014 gav et overskud på 0,4 mio. kr., da vinteren ikke var så slem som de tidligere år. Vejafvandingsbidraget bliver beregnet af Billund Spildevand A/S investeringer og ud fra deres budgettal. Forsyningsselskabet er blevet bagud med deres investeringer, derfor kommer bidraget ud med et stort overskud på 2,4 mio. kr.. Pengene vil dog blive brugt i de efterfølgende år, da investeringerne er igangsat. Budgettet er opdelt i en bestiller enhed, hvor det oprindelige vedtagne budget udgør 47,1 mio. kr. med et korrigeret budget på 47,1 mio. kr. og regnskab på 45,3 mio. kr. der giver et mindre forbrug på 1,8 mio. kr. Mindre forbruget på 1,8 mio. kr. omfatter bl.a. følgende hovedforklaringer på de områder hvor der er sket overskridelser og mindre forbrug: o Mindre forbrug belægningsarbejde på 0,8 mio. kr. o Mindre forbrug gadelys på 0,5 mio. kr. o Merforbrug på vejbrønde og ledninger på 1,2 mio. kr. o Merforbrug vedr. Stormfaldsarbejde på 0,8 mio. kr. o Merforbrug på grønne områder på 0,3 mio. kr. o Mindre forbrug Snerydning på 0,4 mio. kr. o Mindre forbrug vejvandsbidrag på 2,4 mio. kr. Merforbruget på 1,2 mio. kr. vedr. vejbrønde og ledninger omfatter renovering af vejrender i Vestergade i Grindsted by. Derudover har der ligesom i 2013 været storme der har medført uforudsete ekstra omkostninger til oprydning af væltede træer fra stormfaldet. Bestillerenheden får overført 50 % af Udføreenhedens regnskabsresultat, der er opgjort pr. 1. maj 2014 og udgør 1,3 mio. kr. Bestillerenhedens samlede opsparing ved udgangen af 2014 udgør 1,7 mio. kr. 15

16 Affald Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Affald Politikområdet vedr. affaldshåndtering og er takstfinansieret og ikke en del af det skattefinansierede regnskab. Der er ikke overførselsadgang på området, men et takstfinansieret området opgøres efter hvile i sig selv princippet, hvor det over en årrække skal gå i nul. Affaldsområdet er opdelt i følgende 5 områder: o Dagrenovation o Genbrugsordningen o Husstandsindsamling o Omlastestationen o Gamle deponi/lossepladsgas Hvert år opgøres området over/underskud og optages som en gæld eller tilgodehavende i kommens regnskab Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. Oprindelig vedtaget (netto-)budget udgjorde en indtægt på 1,9 mio. kr. budget excl. opsparing udgør en indtægt på 1,9 mio. kr., og regnskabet viser en indtægt på 1,0 mio. kr. i Mindreindtægten på 0,9 mio. kr. er begrundet i følgende hovedforklaringer: o Dagrenovation mindre indtægt på 0,2 mio. kr. vedr. renovationsafgift o Genbrugsstationen merudgift på 1,1 mio. kr. vedr. erhvervsaffaldsordningen og behandling af affald o Omlastestationen merindtægt på 0,4 mio. kr. pga. øget mængede affald til omlastning. 16

17 Børne- og Kulturudvalget Børn og Kultur (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Dagtilbud Folkeskoler Familie og forebyg Kulturområdet ,4 Børn og Kultur i alt Dagtilbud Børn og Kultur (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Dagtilbud De væsentligste afvigelser: Oprindeligt vedtaget budget udgjorde 92,1 mio. kr. i nettoudgift. Med et samlet forbrug på 88,3 mio kr. er der et overskud på dagtilbudsområdet på i alt 3,8 mio. kr. excl. opsparing. Det korrigerede budget excl. opsparing udgør 87,5 mio. kr. Heri er indeholdt negative tillægsbevillinger på 4,6 mio. kr. netto som følge af lavere børnetal end forventet ved budgetlægningen. På det uddelegerede område er der et merforbrug på 1,7 mio. kr. excl. opsparing, mens der på det ikke uddelegerede område er et overskud på 5,5 mio. kr. Der er i 2014 i alt passet 38 børn færre i kommunale ordninger og 18 børn mere i private ordninger end budgetteret. Uddelegerede områder Oprindeligt vedtaget budget udgjorde 54,7 mio. kr. i nettoudgift. Det korrigerede budget excl. opsparing udgør 56,8 mio. kr. og indeholder budgetomplaceringer fra det ikke uddelegerede område på 2,2 mio. kr. I forhold til oprindeligt vedtaget budget er der på det uddelegerede område et negativt resultatet på 1,7 mio. kr. Opsparingen fra 2013 var negativ og udgjorde 0,9 mio. kr. Forbruget i 2014 er på 56,4 mio. kr., hvilket medfører en positiv opsparing i 2014 på 0,4 mio. kr. excl. opsparingen fra 2013 og en negativ opsparing på 0,4 mio kr. incl. opsparingen fra Ikke uddelegerede områder Oprindeligt vedtaget budget udgjorde 37,4 mio. kr. netto. Indtægter fra forældrebetaling var budgetteret med 29,0 mio. kr. Det korrigerede budget udgør 30,7 mio. kr. og indeholder negative tillægsbevillinger på i alt 4,6 mio. kr. samt budgetomplaceringer til det uddelegerede område på 2,2 mio. kr. Forbruget er på 31,9 mio. kr. Overskuddet i forhold til det oprindelige budget er på 5,5 mio. kr. Af væsentlige afvigelser på det ikke uddelegerede område kan nævnes: o Mellemkommunale betalinger, flere indtægter/færre udgifter 0,9 mio. kr. o Søskendetilskud og fripladser, mindre forbrug 0,4 mio. kr. o Regulering i antal børn 0-6 år, excl. dagplejen, mindre forbrug, netto 1,1 mio. kr. o Dagplejen, mindre forbrug, netto 3,9 mio. kr. o Privat pasning, merforbrug 0,6 mio. kr. o Øvrige afvigelser, merforbrug 0,2 mio. kr. 17

18 Folkeskoler Børn og Kultur (1.000 kr.) (- =udgifter/indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Folkeskoler De væsentligste afvigelser: På Folkeskoleområdet er der samlet set et underskud på 9,1 mio. kr., når det oprindelige budget sammenlignes med regnskabet. Sammenlignes regnskabet derimod med det korrigerede budget giver området et samlet overskud på 2,7 mio. kr. Årsagen til dette spænd er først og fremmest at folkeskolerne fik genbevilget en opsparing på 7,8 mio. kr. fra tidligere år. Herudover er der givet en tillægsbevilling på 2 mio. kr. samt overført 2 mio. fra andre politikområder kr. til dækning af bl.a. barselsudgifter Der er som nævnt ovenfor givet tillægsbevillinger på netto 2 mio. kr. i Nettobevillingen dækker over en merbevilling på 4,8 mio. kr. til andre kommuners specialskoler som dog delvis opvejes af en mindrebevilling til særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for unge med særlige behov på 2 mio. samt en mindrebevilling på specialundervisning i regionale tilbud på 0,8 mio. Folkeskolernes uddelegerede område overførte samlet en opsparing fra 2013 til 2014 på 7,8 mio. kr., og denne opsparing er i løbet af 2014 reduceret med 5,9 mio. kr., således at skolerne til sammen kan overføre 1,9 mio. kr. til Ikke uddelegerede område Det ikke uddelegerede område har et samlet mindre forbrug på 7,8 mio. kr. når det oprindelige budget sammenlignes med regnskabet. Det store mindreforbrug kan først og fremmest forklares ved, at der i det oprindelige budget har været afsat store puljer, som i løbet af 2014 budgetmæssigt er overført til de uddelegerede institutioner, og derfor ikke har medført forbrug på det ikke uddelegerede område. Der er således overført puljer på i alt 8,3 mio. kr. til skolerne fra det ikke uddelegerede område. Beløbene fordeler sig således: 3,5 mio. kr. til førskolebørn 3,0 mio. kr. i ekstra tilskud fra staten pga. skolereformen 1,8 mio. kr. fra staten til indførelse af skolereformen fra august til december 2014 Som tidligere nævnt har der været et markant merforbrug i 2014 på kontoen vedr. andre kommuners specialskoler, det samlede merforbrug endte på 5,6 mio. kr. Modsat har der på STU området samt på kontoen vedr. køb af pladser i regionale tilbud været besparelser på henholdsvis 2,6 mio. og 1 mio.kr. Netto giver ovenstående en merudgift på 2 mio. kr., og dette merforbrug er der søgt og givet tillægsbevilling til i På SFO området ses en mindreindtægt på 2,6 mio. kr. vedr. forældrebetaling, denne mindreindtægt opvejes dog delvis af en mindreudgift til søskenderabat og fripladser på i alt 1,6 mio. kr. Billund Kommune underviser knap så mange folkeskoleelever fra andre kommuner som forudsat, og da antallet af elever fra Billund Kommune der undervises i andre kommuner samtidig er steget, har nettovirkningen af ovenstående betydet en mindreindtægt på 0,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. 18

19 Af øvrige budgetafvigelser kan nævnes følgende: en mindreudgift til befordring af normal- og specialklasseelever på 0,5 mio. en merindtægt vedr. elever fra andre kommuner der får vidtgående specialundervisning på distriktsskolen på 0,9 mio. kr. en mindreudgift på reguleringsrammen som benyttes ved ressourcetildeling på 1,0 mio. øvrige afvigelser giver en mindreudgift 0,8 mio. kr. Uddelegerede område Det uddelegerede område har et samlet merforbrug på 16,9 mio. når det oprindelige budget sammenlignes med regnskabet. Dog er området tilført 11 mio. kr. fra det ikke uddelegerede område samt andre politikområder i form af puljer og beløb til dækning af f.eks. barsel, og det samlede forbrug at tidligere års opsparede midler ender således på 5,9 mio. kr. Skolerne overførte fra 2013 til ,8 mio. kr., heraf er der i løbet af 2014 brugt 5,9 mio., hvilket giver en restopsparing på 1,9 mio. kr. som overføres til Restopsparingen på 1,9 mio. dækker over store udsving skolerne imellem. Enkelte skoler har isolerede negative opsparinger på op til 2,8 mio. kr. mens andre har positive opsparinger på 3,9 mio. kr. Der er sidst på året flyttet 1 mio. kr. fra den uddelegerede fælleskonto vedr. IT, til de enkelte skoler, beløbet er fordelt i forhold til antal skoleelever og er øremærket til indkøb af IT. Ligeledes er der fordelt 1,2 mio. kr. til kompetenceudvikling vedr. inklusion fra fælleskontoen til de enkelte skoler. 19

20 Familie & Forebyggelse Børn og kultur (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Familieafdelingen PPR Tandplejen Sundhedsplejen Særligt dyre enkeltsager (refusioner) Familie & Forebyggelse i alt De væsentligste afvigelser: Politikområdet Familie & Forebyggelse har et samlet merforbrug på 1,9 mio. kr. baseret på differencen mellem regnskab og oprindeligt vedtaget budget for regnskabsåret Forbrugsfordelingen er som vist i tabellen ovenfor, hvor Familieafdelingen udgør 3,9 mio. kr. af merforbruget. PPR, Tandplejen, Sundhedsplejen er Særligt Dyre Enkeltsager (SDE) havde et mindreforbrug på hhv. 0,3 mio. kr., 0,2 mio. kr., 0,1 mio. kr. og 1,4 mio. kr. Uddelegerede områder De uddelegerede områder består af tre dele, PPR, Tandplejen og Sundhedsplejen. PPR har en negativ opsparing fra tidligere år og der blev i løbet af 2012 iværksat en række tiltag for at rette op på dette. Området har haft overskud i 2012, 2013 og 2014 og er dermed sluppet af med sin negative opsparing. De primære årsager til mindreforbruget er: Mindre udgift til løn 0,2 mio. kr. Mindre udgift til uddannelse 0,1 mio. kr. Tandplejen kom ud af 2014 med et mindreforbrug på 0,2 mio.kr., og har dermed en opsparing på 1,4 mio. kr. De primære årsager til mindreforbruget er: Merudgift til løn 0,2 mio. kr. Mindre udgift til årige i privat tandpleje på 0,1 mio. kr. Mindre udgift til materialer 0,3 mio.kr. Sundhedsplejen havde i 2014 et mindreforbrug på 0,1 mio.kr. har dermed en opsparing på 0,3 mio. kr. De primære årsager til mindreforbruget er: Merforbrug til løn 0,2 mio. kr. Merindtægter vedrørende projekterne Marte Meo, Tidligt hjemmebesøg 0,3 mio. kr. Ikke-uddelegerede områder Familieafdelingen kom ud af regnskab 2014 med et merforbrug på 3,9 mio.kr. Dette beløb indeholder dog en fejlpostering vedrørende refusionsindtægter på 1 mio.kr. Dette reelle underskud i fht. oprindelig budget er således 4,9 mio. kr. I 2011 havde området et merforbrug på 4 mio.kr., i 2012 et mindreforbrug på 2 mio. kr. og i 2013 et merforbrug på 1,2 mio. kr. hvilket viser hvor store udsving der kan forekomme mellem regnskabsårene. Der er mange underliggende forklaringer på merforbruget, men den primære årsag er at antallet af anbringelser er vokset voldsom i anden halvdel af 2013 og har holdt sig på et konstant højt niveau i

21 De primære årsager til merforbruget er: Merforbrug vedrørende anbringelser 4,9 mio.kr. Merforbrug vedrørende Familiehuset og Korpset 1,8 mio. kr. Merforbrug diverse 0,3 mio. kr. Mindreforbrug vedrørende forebyggende foranstaltninger 1,3 mio. kr. Mindreforbrug kontante ydelser 0,8 mio. kr. Familieafdelingen fik tildelt en tillægsbevilling efter 2.kvartals budgetopfølgning på 1,5 mio. kr. som følge af at området var på vej imod en budgetoverskridelse. Denne tillægsbevilling er ikke medregnet i det samlede underskud på 4,9 mio.kr. Særligt dyre enkeltsager gav en merindtægt på 1,4 mio. kr. i Det skyldes at SDE-opgørelsen vedrørende 2013 er blevet bogført i 2014 og dermed er indtægten ekstraordinært stor i Indtægten der vedrører 2014 udgør 0,9 mio. kr. ud af regnskabet på 1,6 mio. kr. Indtægten på dette område har været stigende i 2013 og 2014, hvilket hænger sammen med det stigende antal anbringelser hvorfor statsrefusionen naturligvis også vokser. 21

22 Kulturområdet Børn og Kultur (1.000 kr.) (- =udgifter/indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Kulturområdet ,4 De væsentligste afvigelser: På Kulturområdet er der samlet set et overskud på 0,4 mio. kr., når det oprindelige budget sammenlignes med regnskabet. Der er givet kassefinansieret tillægsbevilling til området i løbet af 2014, på 0,6 mio. kr. til dækning af mindre refusion fra staten vedr. Billund Museum med baggrund i ny museumslov. Herudover er der overført 0,4 mio. kr. fra andet politikområde, til dækning af lokaleudgifter til musikcentralen, idet Billund Kommunes kulturskole har overtaget driften af denne. Samlet set er der således tilført kulturområdet 1 mio. kr. i løbet af Kulturområdets uddelegerede område overførte samlet set et underskud fra 2013 til 2014 på 4,6 mio. kr., og dette underskud er i løbet af 2014 reduceret med 0,3 mio. kr., således at der overføres et underskud på 4,3 mio. kr. til 2015 på det uddelegerede område. Ikke uddelegerede område Det ikke uddelegerede område har en samlet besparelse på 0,7 mio. kr. når det oprindelige budget sammenlignes med regnskabet. Besparelsen er begrundet i følgende hovedforklaringer: Der har i 2014 været et mindre forbrug på lokaletilskud på 0,6 mio. kr. samt en mindre udgift til lokaleleje på Billund Bibliotekerne på 0,1 mio. kr. Uddelegerede område Det uddelegerede område har en samlet merudgift på 0,3 mio. kr. når det oprindelige budget sammenlignes med regnskabet. Dog er området tilført i alt 0,6 mio. kr. fra andre politikområder samt fra det ikke uddelegerede område til dækning af bl.a. musikcentralens lokaleudgifter. Samlet set kan kulturområdets uddelegerede område således reducere deres gæld med i alt 0,3 mio. kr. i 2014, så den negative opsparing der overføres til 2015 ender på 4,3 mio. kr. Selvom kulturinstitutionerne samlet set har reduceret deres underskud fra tidligere år med 0,3 mio. kr., dækker beløbet over store udsving institutionerne imellem. Enkelte institutioner har isolerede negative opsparinger på op til 1,4 mio. kr. mens andre har positive opsparinger på 0,6 mio. kr. Af den samlede gæld på 4,3 mio. kr. stammer 2,7 mio. fra institutionen Grindsted Svømmehal. Gælden er oparbejdet før der blev indgået kontrakt med Fonden Magion omkring driften af denne. 22

23 Social- og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsudvalget (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Sociale Tilbud Ældre Sundhed Medfinansiering sygehus Social og Sundhed i alt Fysisk og Psykisk udviklingshæmmede Social og sundhed (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Fysisk og Psykisk Udviklingshæmmede Sociale Tilbud Fysisk og Psykisk Udviklingshæmmede i alt De væsentligste afvigelser: Den reelle merudgift for området under et er på 0,8 mio. kr. da der sker forskellige budgetomplaceringer fra andre politikområder i løbet af året, til hhv. Fysisk og Psykisk Udviklingshæmmede og Sociale Tilbud. Ved at holde regnskab op imod oprindeligt vedtaget budget ender regnskabet i 2014 med et merforbrug på 8,4 mio. kr. for hele Handicap og Psykiatri området. Det fordeler sig med et merforbug på 5,1 mio. kr. for Fysisk og Psykisk Udviklingshæmmede, og et merforbrug på 3,3 mio. kr. vedrørende Sociale Tilbud. Uddelegerede områder Den reelle merudgift for regnskab 2014 er på 0,4 mio. kr. Merudgiften på 5,1 mio. kr. for Fysisk og Psykisk Udviklingshæmmede er en smule misvisende, da der overføres budgetmidler i løbet af året til dækning af administrationsudgifter fra konto 6. Desuden indeholder regnskabet et par fejlposteringer, som der korrigeres for i opsparingsregnskabet. De primære årsager til merforbruget er: Merindtægter vedrørende Særligt dyre enkeltsager på 1,3 mio. kr. Merudgifter på rammekonto i forbindelse med tilrettelse af budget 5,1 mio. kr. Mindreforbrug på 108 1,2 mio. kr. 23

24 Mindreforbrug på 107 på 0,3 mio. kr. Merforbrug på 104 på 0,1 mio. kr. Mindreforbrug på 103 på 2,4 mio. kr. Merforbrug på 100 merudgifter 0,3 Merudgiften på 3,3 mio. kr. for Sociale Tilbud er på samme måde en smule misvisende, da området har opstartet Kompetencenteret i samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen hvorfra budget omplaceres i løbet af året. Ligeledes er der her nogle fejlposteringer vedrørende regnskabet for Den reelle merudgift for regnskab 2014 er på 0,4 mio. kr. Den primære årsag til merudgiften stammer fra en stigning af borgere i eksterne tilbud indenfor 107 og

25 Ældre Social- og Sundhed (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Ældre De væsentligste afvigelser: Oprindeligt vedtaget budget udgjorde 184,8 mio. kr. i nettoudgift. Det korrigerede budget excl. opsparing udgør 188,9 mio. kr. Heri er indeholdt positive tillægsbevillinger på 4 mio. kr. netto, som bl.a. indeholder ældrepuljen. Uddelegerede områder: Ældreplejens uddelegerede område havde et oprindeligt budget på 179,9 mio. kr. Tillægsbevillingerne er primært refusioner og en budgetkorrektion vedr. husleje indtægter. Det korrigerede budget er på 182,4 mio. kr. Ældreplejens uddelegerede område har et merforbrug på 6,9 mio. kr. Merforbruget stammer primært fra driften af Sydtoftens plejecenter hvor der er et merforbrug på 6,5 mio. kr., merforbrug vedr. mellemkommunale refusioner på 1,6 mio. kr. og andre små budgetafvigelser med et mindre forbrug 1,2 mio. kr. Ikke uddelegerede områder Ældreplejens ikke uddelegerede område har et oprindeligt budget på 4,9 mio. kr., korrigeret budget på 4,0 mio. kr. og forbruget er på 4,5 mio. kr.. Det er et merforbrug på 0,5 mio. kr. på Ældreplejens ikke uddelegerede området. Årsagerne til merforbruget er færre indtægter fra Ældreboliger på 1,4 mio. kr., flere indtægter fra Pedelrefusion 0,5 mio. kr. og andre små budgetafvigelser med et mindre forbrug 0,4 mio. kr. 25

26 Sundhed Social- og Sundhed (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Sundhed De væsentligste afvigelser: Oprindeligt vedtaget budget udgjorde 30,9 mio. kr. Det korrigerede budget excl. opsparing udgør 27,9 mio. kr. Heri er indeholdt negative tillægsbevillinger på 0,2 mio. kr. netto., samt 2,7 mio. kr. vedrørende ældrepuljen som er overført til politikområdet Ældre. Sundhed modtog i ,4 mio. kr. til at styrke forebyggende sundhed. Midlerne blev tilført fra ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sundhed modtog først pengene midt i året og kunne derfor ikke nå at bruge alle midlerne i mio. kr. overføres derfor til 2015 via opsparingen. Der har været mindre forbrug på 116 Hjælp til boligindretning på 0,5 mio. kr. dette skyldes en ombygning der ikke er færdigbygget i 2014, derfor flyttes restbudgettet til 2015 via opsparingen. Det har været et mindre forbrug befordring af borgere til genoptræning på 0,5 mio. kr. Uddelegerede områder: Træningsenheden har en negativ opsparing på 1,0 mio. kr., hvor det er muligt at afdrage 0,3 mio. kr. så deres opsparing, så deres bliver på 0,7 mio. kr. 26

27 Medfinansiering sygehuse Social- og Sundhed (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Medfinansiering sygehuse De væsentligste afvigelser: Der har ikke været væsentlige ændringer i budgettet. Udgifterne til området er ikke vokset som forventet, hvorfor der er et mindre forbrug. Der er ikke opsparing på kommunal medfinansiering. 27

28 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesudvalget i alt Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesudvalget (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) De væsentlige afvigelser Politikområdet vedrører forsørgelsesydelser, sygedagpenge, fleksjob, kontant- og uddannelseshjælp, førtidspensioner, boligstøtte mm. Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. Oprindeligt vedtaget budget udgjorde 303,3 mio. kr., mens forbruget udgør 297,8 mio. kr. I alt et mindreforbrug på 5,5 mio. kr., som det fremgår af tabellen ovenfor. Der er i 2014 givet en tillægsbevilling på -3,4 mio. kr., hvoraf -1,7 mio. kr. vedrører nedjustering af budgetterne på baggrund af førtidspensionsreformen. De resterende -1,7 mio. kr. vedrører ligeledes en nedjustering af budgetterne, her bare som følge af kontanthjælpsreformen. Mindreforbruget på 5,5 mio. kr. er begrundet i følgende hovedforklaringer: o o o o o o o o o o o o En tillægsbevilling til førtidspension på grund af førtidspensionsreformen på -1,7 mio. kr. Et fald i antallet af personer på førtidspension, der ikke er medregnet i tillægsbevillingen. Mindreforbrug på 4,7 mio. kr. En tillægsbevilling til kontanthjælp på grund af kontanthjælpsreformen på -1,7 mio. kr. Et fald i antallet af personer på kontanthjælp, der ikke er medregnet i tillægsbevillingen. Mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Større udgifter til boligydelse. Merforbrug på 1,1 mio. kr. En stigning i antal flygtninge, der modtager introduktionsydelse. Merforbrug på 3,7 mio. kr. Færre personer på sygedagpenge som følge af sygedagpengereformen. Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. Flere personer på dagpenge end budgetteret. Merforbrug på 10,5 mio. kr. Færre antal personer på revalidering end budgetteret. Mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Færre udgifter til fleks- og skånejob end budgetteret. Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Færre på ressourceforløbsydelsen end budgetteret. Mindreforbrug på 3,3 mio. kr. Et øvrigt merforbrug på 0,3 mio. kr. 28

29 Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesudvalget (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget (Merforbrug = -) Beskæftigelsesområdet De væsentlige afvigelser Politikområdet vedrører arbejdsmarkedsforanstaltninger, tilbud til udlændinge, produktionsskoler samt diverse tilskud og projektpuljer. Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. Oprindeligt vedtaget budget udgjorde 29,4 mio. kr., mens forbruget udgør 34,3 mio. kr. I alt et merforbrug på 4,9 mio. kr., som det fremgår af tabellen ovenfor. Merforbruget fordeler sig med 1,7 mio. kr. på det uddelegerede område og 3,1 mio. kr. på det ikke-uddelegerede område. Uddelegeret område Merforbruget på 1,7 mio.kr. kan henføres til diverse tværfaglige projekter indenfor beskæftigelsesindsatsen. Det skal bemærkes, at der er overført opsparing fra 2013 til 2014 på 5,1 mio. kr. Ikke-uddelegeret område Der er i 2014 givet tillægsbevillinger på -2,4 mio. kr. vedrørende overdragelse af opgaver til Kompetencecentret. Derudover kommer en mindre tillægsbevilling på 0,1 mio. kr. vedrørende beskæftigelsesordninger. Merforbruget på 3,1 mio. kr. er begrundet i følgende hovedforklaringer: o o o En tillægsbevilling til overdragelse af opgaver til Kompetencecentret på -2,5 mio. kr. En stigning i antal flygtninge, der tilknyttes introduktionsprogrammet. Merudgift på 4,9 mio. kr. Refusion for udgifter til erhvervsgrunduddannelse bogført i 2015 på 0,7 mio. kr. 29

30 Økonomiudvalget Økonomiudvalget (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Politisk organisation Administrativ organisation Forsikring Redningsberedskab Økonomiudvalget i alt Politisk organisation Økonomiudvalget (1.000 kr.) ( - = udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Politisk organisation De væsentligste afvigelser Politikområdet vedrører bl.a. udgifter til kommunalbestyrelsesmedlemmer, råd og nævn, valg samt erhverv og turisme. Der er i løbet af 2014 givet tillægsbevillinger på 1,1 mio. kr. 1 mio. kr. til etablering af landdistriktsudvalg fra udviklingspuljen 112 tkr. til vederlag til politiker Der er desuden flyttet 315 tkr. mellem politisk og administrativ organisation Derudover er der overført opsparing på i alt 12 t. kr. til ældrerådet og 220 t. kr. til Erhverv og Turisme. Afvigelsen mellem regnskab og opr. budget på 0,2 mio. kr. skyldes primært: Besparelse vedr. kontingenter o.l. 0,2 mio. kr. Besparelse vedr. Erhverv og Turisme 0,6 mio. kr. Besparelse vedr. EU valg 0,2 mio. kr. Merudgifter til uddannelse og kørsel til politikere o.l. 0,8 mio. kr. Desuden er der en opsparing vedr. de afgivne tillægsbevillinger og omplaceringer på 1 mio. kr. 30