Øko-køernes velfærd i top

Transkript

1 Eleverne vælter ind Overlevelse i det fri Irma adopterer Livø Der var 40. I år kom der 99 nye elever på Kalø Landbrugsskole. Forstander Kim Qvist må nu leje pavillioner for at kunne huse de mange nye. I Foulum skal 72 slagtesvin selv finde en stor del af deres føde i marken. Forsøget udfordrer dermed gængs praksis i det økologiske svinehold. Coop-kæden får eneret på at forhandle urhvede, jomfrubyg, bøfferne fra angus-kvæget og flere andre produkter fra avlsgården på den økologiske Limfjordsø 4 AKTUELT MARK & STALD 6-7 MARKED & MAD 24. august 2012 nr årgang Øko-køernes velfærd i top Økologiske mælkeproducenter får topkarakter af fødevarestyrelsens veterinære rejsehold efter forårets kontrolkampagne Af Karen Munk Nielsen Økologiske mælkeproducenter har styr på køernes velfærd. Fødevarestyrelsens dyrlæger har uanmeldt besøgt 50 økologiske kvægbesætninger med tilsammen køer og kun tre køer gav anledning til bemærkninger, fordi de ikke var behandlet efter forskrifterne Overtrædelserne udløste i to tilfælde påbud om korrekt behandling og i et enkelt tilfælde blot en indskærpelse af reglerne. Ifølge rejseholdets leder, Flemming Kure Marker, er det det bedste resultat nogensinde for den type kontroller. - De økologiske landmænd har godt styr på håndteringen af syge og tilskadekomne køer i deres besætninger. Det viser, at det godt kan lade sig gøre at drive moderne kvægbrug og samtidig give dyrene en god behandling, siger han. Økologiske malkekøer bliver behandlet godt. Ingen underbehandling Kontrolkampagnen blev sat i værk, fordi rejseholdet i forbindelse med en medicinkontrol sidste år konstaterede problemer med behandlingen af syge dyr i nogle besætninger. - Økologer har særligt skrappe regler for brug af medicin, og vi ville derfor gerne undersøge, om det fører til underbehandling af dyrene. Det har denne kontrol ikke kunnet bekræfte, fastslår Flemming Kure Marker. Stikprøvekontrol Rejseholdets dyrlæger gennemfører jævnligt tematiske kontrolkampagner, hvor de sætter fokus på særlige problemer. Denne kampagne var varslet over for erhvervet, men de enkelte besøg var ikke. De 50 besætninger er tilfældigt udtrukket og dækker både store og små besætninger. På kontrolbesøget gennemgår dyrlægerne besætningens dyr og tilser, om syge dyr er i sygeboks, om sygeboksen er indrettet efter reglerne, om dyret er behandlet, og om landmanden har fulgt op på, om behandlingen virker. Perfekte høstbetingelser Der er masser af kerne i aksene, kvaliteten er i orden, priserne er høje, og vejret har for en gangs skyld været med bønderne i år. Alt tegner til et tiltrængt godt år for de økologiske planteavlere. side 12

2 2 24. august 2012 nr. 505 Af: Evald Vestergaard Formand Økologisk Landsforening Velkommen til det økologiske værdifællesskab Om en uges tid er det officielt efterår. Vi vender 1. september-bladet på lørdag, og som økologer ved vi, at det er ensbetydende med fest. Høstfest. For 20. gang inviterer økologiske gårde over hele landet hr. og fru Danmark indenfor til De Økologiske Høstmarkeder den første lørdag og søndag i september. I år deltager 76 gårde i arrangementet, og jeg vil gerne på forhånd takke for deres frivillige og ihærdige engagement i at give danskerne et førstehåndsindtryk i, hvad økologi og økologisk landbrug er. Sidste år var der knap besøgende på de økologiske høstmarkeder og uanset vejret, kan de deltagende gårde forvente et stort rykind. Antallet af besøgende er ikke nogen afgørende målsætning i sig selv, men det siger alligevel noget om, at der er mange danskere, som interesserer sig for, hvor deres fødevarer kommer fra og ikke mindst, hvordan de bliver produceret. Det er et værdifællesskab med en stor gruppe forbrugere, som vi både skal værne om, pleje og udvide til at omfatte endnu flere både forbrugere og landmænd. MENNESKER MENINGER MENNESKER & MENINGER Det er ikke kun de økologiske produkter fra Livø, som rummer en god historie. De økologiske landmænd bærer på en masse interessante historier og forbrugerne brænder for at høre dem. Økologisk Landsforening arrangerer temadag 12. september i Odense Gratis øko-mælk i metroen Som led i den økologiske mælkekampagne blev der fra morgenstunden tirsdag i sidste uge uddelt gratis smagsprøver på økologisk mælk på tre udvalgte metrostationer i København. Alle landets økologiske mejerier står bag kampagnen, hvor mælken blev uddelt i 200 ml. flasker, og projektleder Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforening er så tilfreds med opmærksomheden omkring eventen, at hun gerne vil gentage initiativet ved en senere lejlighed. Økolandmand fortæl din historie om kommunikation og markedsføring. Her kan du få inspiration og viden om, hvordan du kan styrke din fortælling og dermed forholdet til dine kunder. - I de senere år har flere og flere økologiske landmænd haft succes med at skabe egne, unikke varemærker af gårdenes produkter. Forbrugerne kvitterer for den gode historie bag produkterne, og der er plads til mange flere unikke, økologiske gårdprodukter i markedet. Derfor vil vi gerne klæde nysgerrige landmænd på med nogle nyttige redskaber til kommunikation og markedsføring omkring egne produkter, siger Cathrine Esmann, fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening. Temadagen foregår på Ledernes KonferenceCenter i Odense fra kl til 15.15, og det er gratis at deltage. I midten af september er det et år siden, at landet fik en ny regering. Her skal jeg skåne læseren for en vurdering af regeringens samlede præstation, men blot holde mig til, at regeringen kort efter sin tiltræden lagde ambitiøse mål for den økologiske udvikling og for alvor varslede den offentliges sektors ankomst som storkunde på markedet for økologiske fødevarer. I foråret kom regeringens Økologisk Handlingsplan 2020, og siden har det raslet i buskadset rundt om i kommunerne, og nu er den næste bølge af offentlige køkkener, som går økovejen ved at rulle. 15 kommuner, 10 sygehuse og et universitet er blandt ansøgerne til Fødevareministeriets omlægningspulje. Der er ansøgt om flere penge, end puljen indeholder, så interessen er i den grad til stede derude. I Økologiens Hus har vi oprustet på foodservice-fronten og er dermed gearet til at servicere de kommuner, kantiner, institutioner og restauranter af enhver art, som står på dørtærsklen til at træde ind i det økologiske værdifællesskab. En meget væsentlig opgave for os er at parre grossistledet og andre indkøbere med økologiske avlere rundt om i landet, så den øgede efterspørgsel på økologiske råvarer i videst mulige omfang bliver mødt med danskproduceret økologi. Ligesom det er tilfældet med de store besøgstal til De Økologiske Høstmarkeder og Økodag, vidner regeringens politik og udmøntningen af den om en stigende samfundsinteresse i, hvordan vi producerer vores fødevarer og behandler den jord, natur og de dyr, som er grundlaget for det hele. I køkkenerne er der også en stor interesse i at styrke håndværket og håndtere råvarerne fra bunden, med deraf følgende arbejdsglæde og faglig stolthed. De var der allesammen Stifter og indehaver Niels Ebbe sad på forreste række og strålede som en hel lille sol, da et trecifret antal gæster i weekenden tog del i fejringen af Solhjulets 40 års dag. Der var taler ved Klaus Loehr, Biodynamisk Forening, Poul Pedersen fra Thiese Mejeri, Thomas Harttung fra Aarstiderne og Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening. Cæcilie Nordby og Marie Frank sang, og som en ekstra gave i anledning af jubilæet havde Jytte Abildstrøm taget sin harmonika med og gav også et nummer. Det hele foregik i det ene af to store telte opstillet til lejligheden (godt kvadratmeter under teltdug) og i det andet havde 50 af Solhjulets leverandører stillet an til messe et arrangement, der trak rigtig mange besøgende. Læs portræt af Niels Ebbe på side Med interessen følger efterspørgslen, og så er det op til den enkelte landmand, om man har øje for skriften på væggen og vil træde ind i værdifællesskabet og levere udbuddet af morgendagens fødevarer. Markedet efterspørger flere økologiske varer og flere økologiske landmænd, og med tanke på dansk landbrugs stolte traditioner for at spotte udviklingsmuligheder og den interesse for omlægningstjek, vi oplever, så er jeg optimist, når det kommer til at flere danske landmænd vil træde ind i det økologiske værdifællesskab. Velkommen til høstmarkederne næste weekend, velkommen til nye øko-køkkener og velkommen til nye, økologiske landmænd. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag Tryk Skive Folkeblad ISSN Design & Layout Louise P. Lykkegaard lpl@okologi.dk Redaktør (ansv.) Steffen Borch sb@okologi.dk Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk Journalist Morten Telling mt@okologi.dk Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 798 kr (incl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

3 24. august 2012 nr Økologisk mostserie fra Klosterbryggeriet Hidtil har Klosterbryggeriet i Skanderborg primært været kendt for produktion af øl, men i denne måned har bryggeriet lanceret en helt ny økologisk mostserie, som bliver tappet på sodavandsfabrikken Frem. Serien er ikke tilsat sukker og rammer ind i et marked, hvor den skal konkurrerer med en del eksisterende mostserier. Sælger Signe Palm oplyser, at mange butikker og caféer synes, at det er spændende at prøve noget nyt, så hun ser fortrøstningsfuldt på potentialet for de seks nye mostvarianter. Retten er sat om fødevareerhvervets grønne omstilling Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) inviterer til sin årlige konference, der i år er opbygget som en retssag om forsknings- og udviklingsindsatsens bidrag til fødevareerhvervets grønne omstilling. Konferencen afholdes fredag den 7. september 2012 på Tangkrogen i Aarhus på Nordens største madevent, FOOD Festival Her vil to skarpe advokater, forsvarer og anklager, skiftes til at afhøre seks vidner. Blandt vidnerne er Thomas Færgeman, direktør for CONCITO, og Susanne Hovmand- Simonsen, ejer af det økologiske Knuthenlund Gods og medlem af bestyrelsen for GUDP. AKTUELT Kommune renser vand med økologi Cykelture i vandindvindingsområdet, skarpe annoncer og kommunale indkøb af økologi er tre af ingredienserne i en succesfuld indsats for renere drikkevand i München, konstaterer ny videnskabelig rapport Af Markus Hoffman Mange steder i Europa er der rester af sprøjtemidler og for meget nitrat i både overflade- og grundvand, der bruges til drikkevand. Tiltagene for at mindske kvælstofudvaskning og uønsket spredning af pesticider er ikke ret forskellige landene imellem. Metoderne, som anvendes til at føre tiltagene ud i livet, er derimod forskellige. I Tysklands tredjestørste by, München, med 1,2 mio. indbyggere har kommunen taget anderledes fat og involveret befolkningen. Det arbejde er nu evalueret videnskabeligt. Vandet blev ringere Byens vand hentes i dalen Mangfall for foden af Alperne. Sådan har det været i umindelige tider. Kommunen har udpeget et område på ca ha som indvindingsområde. Halvdelen er skov og den anden halvdel landbrug med en overvægt af mælkeproducenter på mindre gårde med et gennemsnitligt areal på 24 ha. Fra 1974 til 1992 steg nitratindholdet i vandet fra seks til 15 mg pr. liter. Også indholdet af pesticidrester steg. I 1991 besluttede kommunen at agere proaktivt for bedre drikkevand. Efterspurgte økologi Efter et indledende stormøde og direkte kontakt til landmænd og rådgivere besluttede kommunen sig for at stimulere omlægning til økologisk drift i området. De første fem år efter omlægning tilbød kommunen 2080 kr./ha og de følgende 12 år 1700 kr./ha ud over den almindelige økologistøtte på ca kr./ha. Støtten var en vigtig stimulans. Desuden samarbejdede kommunen med tre økologiorganisationer og begyndte at indkøbe økologiske varer fra producenterne i vandindvindingsområdet til de kommunale skoler og institutioner. Kommunen forsøgte at stimulere indbyggerne til at købe økologi med annoncekampagner, hvor én af annoncerne lød: Køb en liter øko-mælk og beskyt liter af Munchens drikkevand. Et andet tiltag var guidede cykelture i området. Vandet blev billigere rent Ca. 80 procent af landbrugsarealet i området dyrkes nu økologisk. Vandet er blevet renere både hvad angår nitrat og pesticider. Hele vandindvindingsprojektet har fordyret drikkevandet med ca. 4 øre, pr. m 3. Omkostningerne til alternativt at rense vandet er beregnet til at koste 50 gange så meget. Forskerne drager flere konklusioner af deres studier og konstaterer blandt andet, at indsatser for at forstå sammenhængen mellem tiltag og lokal vandkvalitet er vigtige, og at det kan tage sin tid. At øge synligheden af økologiens såkaldte systemtjenester er en anden vigtig indsats, hvis man vil have menneskers accept af forandringer. Artiklen har været bragt på Greppa Näringen s hjemmeside Oversat af Økologi & Erhverv. Mere mælk... - Årtiers erfaring med økologisk såsæd Hvede: Ellvis, JB-Asano og Tabasco Rug: Kapitäin og Palazzo Hy Raps: DK Cabernet Markfrø: Alle typer økologisk Kvalitetsfrø med stærke rødder Sukker dine køer også efter AberDart sukkergræs? Korn Alle typer økologisk korn, raps og ærter købes og sælges - også afregning i puljeordning - hvis det ønskes Sikkerhed for: Certificeret såsæd af høj kvalitet Sunde, robuste sorter med stort udbytte Specielt udvalgt til økologisk jordbrug Rettidig levering i 50 kg sække på paller En del sorter kan leveres i 500 kg big bags Skriftlig ordrebekræftelse Bestilling modtages på tlf: Nielsen & Smith A/S: Mørdrupgård Korn: Vi er aldrig længere væk end telefonen... Bedste fordøjelighed Større foderoptagelse Mere mælk i tanken Kun hos Hunsballe Frø butik.hunsballe.dk

4 4 24. august 2012 nr. 505 AKTUELT Drømmene går i mange retninger To gange Sara forsøger i fællesskab at få styr på vendeploven og traktorens mange hestekræfter. Eleverne strømmer til Kalø UDDANNELSE: I forrige uge begyndte 67 nye elever på grundforløbet på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Det er det højeste antal i 15 år Tekst og foto: Jakob Brandt Tilstrømningen af elever til Kalø Økologisk Landbrugsskole er i den grad kommet bag på forstander Kim Qvist. Da undervisningen på grundforløbet begyndte efter sommerferien, mødte 67 grundskoleelever op på Kalø. Dermed kommer årets samlede antal grundskoleelever op på 99, og det er 148 pct. flere end sidste års 40 grundskoleelever. - Det er 15 år siden, at vi har haft så mange elever, og i indeværende år har vi kun budgetteret med 45 årselever, så det giver os ro til at udvikle skolen, siger forstanderen, som har svært ved at få armene ned. Trend eller døgnflue Han glæder sig samtidig over en nogenlunde ligelig kønsfordeling, og at de tider, da danske elever var en minoritet, er fortid. - Vi er en dansk uddannelse, og vi vil højest have én klasse med ca. 25 internationale elever, som vi har nu. Da Kim Qvist indtog forstanderkontoret for otte måneder siden, var skolens økonomi hårdt presset efter flere år med få elever. - Vi vidste, at det var det sidste skud i bøssen, og det spændende er nu, om den markant voksende tilgang af elever er en døgnflue, eller om det er en blivende trend, siger han. En årselev skæpper over kr. i kassen, men hvis skolen skal realisere alle sine visioner, får pengene ikke lov til at stå ret længe i banken. Alene antallet af elever gør det nødvendigt at anskaffe ekstra pavilloner, som skal huse de elever, som begynder på hovedforløbet 1. september. - I dag stiller de unge krav om mere komfort. Vores bygninger bærer præg af flere vanskelige år, og vi skal have indrettet flere enkeltværelser, siger Kim Qvist. Trængsel på skolerne I år er en øget tilstrømning til landbrugsuddannelserne en generel tendens. Forud for studiestart kontaktede fagbladet 3F landbrugsskolerne. Syv ud af ni skoler meldte om fremgang i forhold til sidste år, og ifølge Flemming Grundskoleelever på Kalø Madsen, sekretariatsleder hos Danske Landbrugsskoler, er antallet af elever, der starter på grundforløbet, siden 2010 vokset fra 512 til 768 i indeværende år. - Der kan være lidt usikkerhed om tallene for i år, fordi skolerne lige er startet. Nogle elever kan springe fra, men generelt ser det ud til, at landbrugsuddannelserne er blevet mere attraktive, siger Flemming Madsen. Så længe, der bliver ved med at være praktikpladser nok i landbruget, kan han ikke se nogen grund til, at landbrugsskolernes popularitet skal aftage i de kommende år. Han tror tværtimod, at skolerne kan lukrere på, at eleverne bor på skolen og dermed bliver en del af et spændende studiemiljø og et fællesskab, som rækker ud over selve undervisningen. Ansæt danske elever Kim Qvist påpeger, at det bliver en udfordring at finde praktikpladser nok til de økologiske elever, og han opfordrer branchen til at tænke mere langsigtet og ansætte flere danske elever frem for de mange udenlandske landbrugsmedhjælpere, som præger landbruget. - Hvis dansk landbrug skal have en fremtid, er det kortsigtet at ansætte hårdtarbejdende polakker. Det betyder, at en masse viden rejser ud af landet, når medhjælperne rejser hjem, og det vil desuden føre til generationsskifteproblemer, forudser Kaløforstanderen. Ny uddannelse På forårets strategiseminar vedtog skolen at styre efter nøgleordene: kvalitet, udvikling og fællesskab. - Vi skal hele tiden være tilpas innovative og opmærksomme på nye behov i markedet. Af samme grund har Kalø søgt om penge til at udvikle en ny fra jord til bord -køkkenuddannelse, som skolen håber at kunne tilbyde efter sommerferien Kim Qvist skal selv undervise i innovation og iværksætteri, mens den opgraderede otte mand store lærerstab med flere nye unge ansigter sørger for den mere landbrugsfaglige undervisning. Ifølge forstanderen er den langsigtede ambition at udvikle Kalø til et unikt økologisk demonstrationslandbrug/gartneri, som har alle typer husdyr og dyrker alle kornsorter, og som så vidt muligt er selvforsynende med landbrugsafgrøder. - Det skal være sådan, at de bedste elever går på Kalø, siger han. UDDANNELSE: Det er langt fra alle eleverne på Kalø, som ender med egen gård eller et job i landbruget Af Jakob Brandt Et ophold på en landbrugsskole behøver ikke nødvendigvis føre til et liv i stalden eller bag rattet på en traktor. Tværtimod viser en lille rundspørge blandt de nystartede elever på Kalø Økologisk Landbrugsskole, at elevernes drømme stritter i mange vidt forskellige retninger, og mangfoldigheden glæder forstander Kim Qvist. Det er de færreste af eleverne, som i forvejen har en direkte relation til landbruget. - De spænder lige fra piger fra stenbroen til unge, der er droppet ud af gymnasiet og hestepiger, siger forstanderen. Sara vil drive stutteri Da avisen besøger Kalø, er de nystartede elever i gang med et introforløb, som skal afdække kompetencerne hos den enkelte. Dagen forinden handlede det om den mere boglige og teoretiske viden om økologi og landmandsuddannelsen, mens eleverne i dag skal i marken, prøve at styre en traktor og vise, om de er trygge ved at færdes blandt skolens produktionsdyr. For en del af eleverne er der tale om en helt ny verden, men det gælder ikke Sara Lønskov fra Toustrup Mark ved Hammel. Med sine kun 15 år er hun den yngste elev på holdet, men i modsætning til flere andre ved hun præcis, hvad hun vil med opholdet på skolen. - Jeg har altid interesseret mig for dyr. Jeg fik en hest kort efter, at jeg blev konfirmeret, og min drøm er at få mit eget stutteri. Kalø åbner mange døre - Mange er optaget af mikroproduktioner, men nogle har helt urealistiske forventninger om, at de kan leve af kvm jord. En af skolens første opgaver bliver derfor at hjælpe eleverne med at skabe realistiske mål og sammensætte en undervisning, der matcher den enkelte elevs behov og ønsker. - Mange af vores elever ser helt andre potentialer i uddannelsen end at blive landmand. Nogle af vores elever skal ud i verden og vejlede om økologisk landbrug. Samtidig er de fleste elever klar over, at det bliver vanskeligt at skaffe de mange mio. kr. det kræver at købe egen gård. - Alt her på skolen interesserer mig. Der sker en masse, og det har været vildt fedt at starte her, siger Sara Lønskov, som er elev på Kalø for at forfølge drømmen om at få sit eget stutteri.

5 24. august 2012 nr MARKED MAD MARKED & MAD Af Trine Hahnemann Ejer af og kreativ direktør i Hahnemanns Køkken Fremtidens råvarer er økologiske Økologi er ikke en isoleret ting, der bare handler om, at man ønsker at vælge det til eller fra. Økologi er en del af vores madkultur: vi skal spise velsmagende måltider af rene råvarer. Bæredygtig udvikling i kantinerne handler om madkultur, mennesker og biodiversitet. Hvordan forandrer vi verdenen, mens vi stiller disse ting i centrum, altså: ren mad til en fair pris, produceret uden at biodiversiteten lider overlast? Der er tre vigtige betingelser for at arbejde med disse ambitioner i kantinerne og fremme en bæredygtig udvikling. Det handler om mad altså den faktiske mad, der skal tilberedes, når vi udvikler et bæredygtigt køkken. Derfor skal ændringer ske dér først. Der skal skæres ned på kød og mælkeprodukter; velsmagende grønsagsretter skal udvikles; der skal skabes relation til leverandørerne; vi skal følge meget mere med i sæson og lave mad efter, hvad vi kan få fra marken, ikke omvendt. Desuden kræver det dygtige håndværkere med høj faglig stolthed. En arbejdsstyrke med disse kompetencer kræver ressourcer, tid og rum til at blive inspireret. Kantiner er ikke restauranter. De er derfor anderledes stillet, når det gælder økonomi og indkøbspolitik. Kommunerne har nogle meget hæmmende indkøbsaftaler, der gør det svært at købe lokalt og selv tilrettelægge hvilke varer, man ønsker at anvende. Samtidigt har store multinationale kantineselskaber den slags aftaler, som netop hæmmer en lokal forankring. Outsourcingsmodellen er en anden hindring for bæredygtig udvikling i kantinerne. Staten bruger kun få firmaer inden for dette felt. Firmaerne anvender en model, hvor de nemt kan sammenligne prisen på de bud, der kommer ind. Modellen, mener jeg, er lavet efter 70 ernes marketenderimodel og ikke for en moderne kantine, hvis opgave er at skabe en bæredygtig kantinedrift og højne madkulturen. Økologiske og bæredygtige kantiners udbud skal som udgangspunkt kunne noget helt andet. Velsmag, mængden af kød, grønsagsudvalg, sæson og spild er vigtige faktorer i vores daglige arbejde for at opnå en bæredygtig kantinedrift. Hvis det også skal lykkes i fremtiden, så er der tre ting, som vi skal have ændret: - Sæt menneskene i centrum af madlavning, velsmag og håndværkstraditioner - Revider outsourcingsmodellen, så den svarer til fremtidens kantine - Afskaf indkøbspolitikken og hav tillid til, at de køkkenchefer, der ved mest om råvaren, kan styre det bedst SuperBrugsen i Matthæusgade i København var testbutik for Økozonen. Markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg t.h., glæder sig over, at konceptet nu med måneders forsinkelse ser ud til at blive rullet ud til mange flere Coop-butikker. Kampagne lader vente på sig MARKEDSFØRING: Coop-kæderne har hidtil nølet med at søsætte økologikampagnen Økozonen, som skulle promovere produkter fra udvalgte producenter Af Jakob Brandt Fra i dag kan de handlende i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli Brugsen komme tættere på avleren. Afmærkede Økozoner leder vej til økologisk frugt og grønt fra fem danske, økologiske avlere. I Økozonen er avlerne synlige på store plakater, og på emballagen beskriver de, hvordan den grøntsag eller frugt, som nu ligger klar til at komme med hjem i køkkenet, er blevet dyrket på marken, og hvad de lægger vægt på i deres produktion. Der var i den grad lagt op til en øget eksponering af økologien i en pressemeddelelse fra Coop d. 25. juni, men siden er der ikke sket meget ude i butikkerne. Økozonen har været næsten usynlig, og det undrer både forbrugere og de fem udvalgte avlere. Hos Coop forklarer man situationen med, at der er gået lidt sommerferie i den. Stor entusiasme Entusiasmen var ellers stor hos alle parter, da avlere, indkøbere og kædernes marketingfolk holdt fælles kick off-møde 29. marts i år. Set i det lys skuffer det avlerne, at kundernes eneste møde med Økozonen består af en nyudviklet emballage, og kategorichef for Coops grøntsortiment Henrik Nielsen erkender, at økozonen er kommet lidt stille fra start. - Det er stadig op til den enkelte kæde, hvor meget af instorematerialet, den vil benytte, men jeg forventer, at det på den ene eller anden måde kommer ud i butikkerne. Helt præcis hvor meget, der kommer, kan jeg ikke sige. Zonen bliver mere synlig Økozonen er udviklet i samarbejde mellem Coop og Økologisk Landsforening, og markedskonsulent og projektleder Gitte Hvoldal forventer også, at Økozonen snart bliver mere synlig. - Konceptet var færdigt inden sommerferien - men da mange af avlernes produkter ikke er i butikkerne før sensommeren/efteråret, så har butikkerne vurderet, at det var bedre at sætte skiltene op, så de matchede udbuddet af varerne, forklarer hun den stille kampagnestart. Efter sommerferien har hun taget kontakt til Coops brandingchef, Carina Neergaard, og hun forklarer, at skiltene formentlig inden længe vil være på vej ud i butikkerne hos både Kvickly og Super- Brugsen. Avler er optimist Hidtil har Økozonen kun været synlig i form af nye emballager. En af de økologiske avlere, der inviterer inden for i Økozonen er Lars Skytte, og i lighed med de øvrige avlere glæder han sig over meldingen om, at produkterne snart bliver mere synlige i butikkerne. - Vi har alle betalt kr. til kampagnen. Det er mange penge, og da vi var til møde om kampagnen hos Coop, var det hele meget rosenrødt, og jeg vælger stadig at være optimist, siger den fynske frilandsgartner, som har leveret til Coop i mange år. Forskning i økologi nytter ICROFS holder konference om fortidens og fremtidens økologiforskning Tirsdag den 28. august 2012 kl i Landstingssalen på Christiansborg Hør om effekterne af de seneste 15 års økologiforskning og bliv klogere på ICROFS nye forsknings- og udviklingsstrategi. Dagen byder blandt andet på paneldebat med relevante politiske ordførere, lige som forskere og centrale aktører fra erhvervet deltager og giver deres bud på økologiforskningens rolle nu og i fremtiden. Fødevareminister Mette Gjerskov præsenterer desuden Økologisk Handlingsplan 2020 med særligt fokus på forskning. Se mere om konferencen samt foreløbigt program på: eller kontakt camilla.mathiesen@icrofs.org

6 6 24. august 2012 nr. 505 Naturens stillekupé Helt frem til 1961 husede Livø et fængsel for kriminelle åndssvage. I den periode var øen et sted, man flygtede fra. Nu arbejder Naturstyrelsen på at forvandle den statsejede Limfjordsø til en bæredygtig naturperle med både lysåben og urørt egeskov og bæredygtigt landbrug. Det skal øge trafikken af turister via færgeforbindelsen fra Rønbjerg Havn. Under overskriften Naturens stillekupé vil Naturstyrelsen gøre Livø til Limfjordens bedste besøgs- og feriested. Kernen i konceptet går ud på at tilbyde gæsterne kvalitetsoplevelser med overnatning, forplejning og naturoplevelser i et unikt natur- og kulturhistorisk miljø. Selvforsynende med energi Et vigtigt element i planen er at gøre Livø til landets første ø, som er selvforsynende med energi ved brug af ressourcer fra øens land- og skovbrug. Øens planlægger: Solcelleanlæg Små vindmøller på havnen Biogasanlæg Energirenovering af bygninger m.m. MARKED & MAD Økologi er et ekstra krydderi på en god historie OMTALE: Den gode historie skal fortælles, så den pirrer alle saner Af Jakob Brandt Da Økologi & Erhverv før sommerferien fik nys om, at Irma ville adoptere Livø, blev historien hurtigt lagt på is af Coop-kæden. Aftalerne var endnu ikke i hus, og desuden var det vigtigt, at historien først blev omtalt, når alt var kørt i stilling til lanceringen af de økologisk korn- og kødprodukter fra den lille Limfjordsø. For at sikre, at historien landede rigtigt i pressen, havde Irma lavet et samarbejde med det københavnske kommunikationsbureau Communiqué. Bureauets ansatte har mange års erfaring med at håndtere pressen og sikre maksimal omtale. Erfaringerne viser, at det ofte giver en bedre omtale at målrette historierne til udvalgte medier, fremfor at tæppebombe hele mediebranchen med pressemeddelelser om nye produkters fortræffeligheder og historierne bag dem. Ikke mindst små økologiske producenter, som sjældent har et kæmpe annoncebudget, kan med fordel satse på gratis omtale via medierne, men det kræver et grundigt forarbejde. Eneret er vigtigt Konstitueret redaktionschef på DR Nordjylland, Gitte Sørensen, var blandt de udvalgte, som fik tilbudt Irma-historien, og hvis ikke DR havde fået eneret til historien, som det eneste elektroniske nyhedsmedie, var det ikke sikkert, at Irmas aftale med Livø var blevet til separate indslag i både radionyhederne og TV-avisen. - Vi får serveret rigtig mange færdige set-up, og vi siger aldrig ja, uden at lave vores egen research. Gitte Sørensen understreger i den forbindelse, at DR altid er ekstra på vagt, når stationen får præsenteret en grydeklar historie, og aftalen med Irma gav DR-journalisterne god tid til at grave lidt ned under den grønne fernis af ø-idyl, som er en sidegevinst, når man sælger produkter fra Livø. - For os handler det i bund og grund om, at der skal være en god nyhedshistorie. Er der noget, som er væsentligt for mange, en skæv vinkel eller et paradoks, siger redaktionschefen. Livø landede i den kategori, og så gør det ikke noget, at øen er et tagselvbord for enhver fotograf. Set fra Gitte Sørensens skrivebord har økologerne desuden et lille fortrin frem for deres konventionelle kollegaer, da økologi er på den politiske dagsorden, og alle har en holdning til økologi. Dyrk de lokale fordele Ifølge Henriette Winther fra Økologisk Fødevarerådgivning, vil det være muligt for langt flere af de økologiske producenter at markedsføre deres produkter på de særlige forhold, som giver netop karakteriserer deres egn. - Der er et kæmpe potentiale, som vi endnu ikke har foldet ordentligt ud. Men det kræver, at producenterne bliver mere bevidste om, hvilke kvaliteter, der er i deres område. Ifølge Henriette Winther er troværdigheden af en redaktionel omtale langt større end et budskab, man kan sælge via annoncer, men det handler om at være meget bevidst, når man vinkler den historie, som skal sælge ens produkt. Spil på alle sanser Den vurdering er Julie Hey enig i. Hun er direktør for Mad & Mere og formand for Danske Madpublicister, og hendes erfaring er, at man skal sælge sine produkter med øjet. - Forbrugerne spiser med øjnene, og jo flere sanser, man kan spille på, jo bedre. Brug alle de elementer, der er i naturen. Man skal kunne fornemme og dufte Livø. Folk vil gerne kende landmanden bag produktet og vide, hvorfor han brænder for produktionen, siger Julie Hey, som er blandt oplægsholderne på Økologisk Landsforenings temadag Fortæl din historie 12. sept. Hun benytter selv avisens henvendelse til at gøre opmærksom på, at vi gerne må nævne, at hun er aktuel med kogebogen: Hey hvad skal vi spise? Arkitekterne bag aftalen mellem Irma og Livø er her samlet i en næsten høstmoden mark med korn af sorten Goldblume. Fra venstre landmand Karsten Kjærgaard, kategorichef Leif Larsen, Irma, Henriette Winther, Økologisk Fødevarerådgivning og Jørn Ussing Larsen fra Aurion. Irma adopterer Livø AFTALE: Coopkæden får eneret på at forhandle urhvede, jomfrubyg, bøfferne fra anguskvæget og flere andre produkter fra avlsgården på den økologiske Limfjordsø Tekst og foto: Jakob Brandt Som den første detailkæde i landet, har Irma lavet en aftale med staten, som giver Coop-kæden eneret på forhandling af alle landbrugsprodukter fra et statsejet økologisk demonstrationslandbrug. Aftalen omfatter produkter fra Livø Avlsgård, hvor landmand Karsten Kjærgaard i disse dage har travlt med at få høsten i hus. I tæt samarbejde med Aurion har han specialiseret sig i at dyrke en bred vifte af gamle kornsorter. En håndfuld af dem vil fra uge 43 blive solgt i Irmas 82 butikker. Ifølge Irmas varechef for tørvarer Leif Larsen ligger aftalen i naturlig forlængelse af Irmas arbejde med det nordiske køkken. - Det har vi arbejdet med i halvandet år, og man kan ikke åbne fjernsynet uden at se kendte kokke tale om nordisk mad. Det har været meget præget af gourmetmad. Vi vil gerne prøve at afmystificere begrebet, fortæller varechefen, som flere gange har besøgt Livø, før den endelige aftale faldt på plads. Spektakulær produktion - Vi skal hele tiden differentiere os i forhold til konkurrenterne. Alle kan købe sydesalt fra Læsø eller Meyers eddiker. Nu er vi med til at sætte Livø på kortet og videreudvikle øen. Det er noget, vi kan profilere os på, siger Leif Larsen, som ikke kendte meget til Livø, før han bad Økologisk Fødevarerådgivning om hjælp til at finde en lokal fødevareproduktion fra en særlig egn eller et afgrænset område. Ø-balance på Livø Fødevarerådgiver Henriette Winther udpegede hurtigt Livø som den perfekte samarbejdspartner. - Livø er et klart afgrænset område. Øen har været drevet økologisk i 21 år, og havde i forvejen en spektakulær produktion af gamle kornsorter, forklarer Henriette Winther. Efter hendes vurdering er Irmas adoption af Livø et både letforståeligt og enkelt koncept at kommunikere til kunderne. - Folk vil gerne vide hvor og

7 24. august 2012 nr Livø Avlsgård Naturstyrelsen, som hører under Miljøministeriet, forvalter godt ha landbrugsjord. Livø Avlsgård blev omlagt for 21 år siden og er et af Naturstyrelsens fire økologiske demonstrationsbrug. Landbrugsjord: knap 110 ha. Afgræsning/ naturpleje: ca. 70 ha. Bedriften deltager i udviklings- og demonstrationsprojektet: Glutenfri økologi fra muld til mund. Aftalen med Irma omfatter i første omgang: Kød: Aberdeen Angus ammekøer med opdræt t korn fordelt på: Rød byg: Jomfru bygsort fra Nord- Gen som er opformeret af Hans Larsson, Alnap, Sverige og som dyrkes af enkelte avlere i Skandinavien. Aurions analyser viser, at den har et meget højt kostfiberindhold på 21 g pr. 100 g, hvilket er dobbelt så højt som alm. byg og fire gange så højt som hvedemel. Livø bliver en grønnere ø Det er skovfoged Erik Dalset perfekt match af hvem, deres fødevarer bliver dyrket. Den opgave er nem på en ø med kun ét landbrug. Irmas nye Livø-serie bliver markedsført under kædens normale økologibrand som Irma Økologisk Balance fra Livø, og et luftfoto af øen på emballagen efterlader ingen tvivl om oprindelsen. Samarbejde om såplaner I første omgang omfatter sortimentet forskellige typer mel, musli, grød og boller, men ifølge Leif Larsen er det tanken løbende at udvikle nye produkter, hvis kunderne som ventet tager godt imod Livø-serien. - Vi bliver selvfølgelig klogere hen ad vejen. Nu starter vi med fem melsorter. Han betragter det kun som en styrke, at der er tale om en forholdsvis begrænset produktion uden mulighed for at øge produktionsarealet. Det er med til at give serien et mere eksklusivt snit. - Når der er udsolgt. Er der udsolgt. Aftalen sikrer samtidig Irma direkte indflydelse på, hvad Karsten Kjærgaard skal så i de kommende sæsoner, men det har han det fint med. Han er kun stolt over, at rygtet om Livøs landbrug er nået helt til Irma, som er kendt som den danske dagligvarekæde, der stiller de strengeste krav til deres fødevareproducenter. - Jeg er glad for, at Irma går ind i det her samarbejde. Det ser ud til, at vi nu kan høste frugten af det lange seje træk, vi har lavet med de gamle kornsorter, som har givet os en del øretæver undervejs, siger Karsten Kjærgaard. De seneste dage har brugt en del timer på øens 14 fods Dronningborg mejetærsker, og meget af høsten er i hus. - Men det spyttede lidt mindre i tanken, end jeg havde håbet, lyder vurderingen fra Irmas nye kornleverandør, som har høstet om kap med regnen, da for sen høst går ud over bagekvaliteten. Aurions eksperimentarium Kvalitetskontrollen er lagt i hænderne på direktør Jørn Ussing Larsen fra Aurion, som har forarbejdet og solgt korn fra Livø i ca. 15 år. - De seneste år har vi købt stort set alt, hvad der bliver produceret af brødkorn på øen, siger Jørn Ussing Larsen, som gennem mange år har været drevet af en passion for gamle oprindelige kornsorter. - Det er enormt fascinerende med de gamle kornsorter. Der er ikke noget bedre end at kunne begejstre andre. Vi forsøger at tilpasse os planterne, mens andre gør det modsatte, siger han under en rundvisning på Livø, som har udviklet sig til lidt af et eksperimentarium for gamle ursorter. Det bliver også Aurion, som får ansvaret for detailpakningen af Irma-produkterne. - I øjeblikket er vi ved at trimme vores mølleri, så vi kan tage de små mængder. De ville helt forsvinde i et stort industrianlæg, siger Aurions grundlægger, som får en lille ekstrabetaling for det ekstra håndarbejde, der er nødvendig for at håndtere de gamle kornsorter fra Livø og separere dem fra virksomhedens øvrige kornpartier. Det er især renseprocessen, der er en udfordring, men når det nye anlæg er klar til brug, kan Aurion rense fire ton korn for urenheder og skaller i et hug, hvor det tidligere var nødvendigt med flere delprocesser, som kræver ekstra lagerkapacitet. - Men ellers er det ikke noget, vi lægger ekstra avancer på. Jeg betragter det her som et eksperiment, siger Jørn Ussing Larsen. gaard, som har det overordene ansvar for driften af Livø, som årligt koster staten ca. halvanden mio. kr. - Det er enormt vanskeligt at få økonomi i driften af små øer, og en del af målsætningen med Irma-aftalen er at løfte besøgstallet til om året. Han forventer desuden, at aftalen med Irma på længere sigt vil øge indtjeningen fra landbruget i form af en bedre afregning. Livø og Irma er på flere punkter et perfekt match i bestræbelserne på at skabe en ø i både økologisk og økonomisk balance. - En lille ø som vores har behov for, at der er nogle, der er villige til at løfte opgaven med at sælge de kvalitetsprodukter, vi dyrker. Vores grønne energiplan for Livø går desuden fint i spænd med det, Irma vil, men langt den største værdi for os ligger i den øgede markedsføring af øen, siger Erik Dalsgaard. Spelt: Spelt er en af de ældste dyrkede hvedesorter rig på protein og mineraler. På Livø dyrkes Oberkulmer Rotkorn, en gammel lokal landsort fra Schweiz. Sorten er den mest oprindelige speltsort, uden hvede-indkrydsning, og den egner sig fortræffeligt til økologisk dyrkning i dansk klima. Hallandshvede: Hallandshvede er en vårhvede, som er udvalgt fra NordGen. Den har et højt indhold af gluten og en suveræn bageegenskab med en noget hårdere glutenstruktur end Ølandshvede. Hård glutenstruktur gør det muligt for brødet at holde formen under hævning og bagning. Goldblume hvede: Vinterhvede, som er forædlet af den biodynamiske forædler Karl- Josef Müller ud fra en gammel tysk landsort. Den giver god bagekvalitet, når den dyrkes på sandjord med lavt næringsstofindhold, som på Livø. Emmer: Urhvede og en af de ældste dyrkede hvedesorter overhovedet rig på protein og mineraler. Emmer har en kraftig smag, men en svag glutenstruktur, og egner sig derfor ikke til fremstilling af fint brød. Derimod er emmer godt som ingrediens i fuldkornsprodukter.

8 8 24. august 2012 nr. 505 Masser af økologi på FOOD Festival 2012 i Århus Der bliver masser af se på for de økologiinteresserede, når Tangkrogen i Århus fra september danner rammen om FOOD Festival. I Planteriget er en stribe økologiske avlere med til at vise de besøgende, at den danske vegetabilske produktion er i verdensklasse. Det er Frugtformidlingen, som styrer aktiviteterne, og det er tanken, at gæsterne selv skal have fingrene ned i de gode råvarer. - Vi vil i dialog med gæsterne. Ingen kan bare komme og proppe i hovedet og så gå igen. Hvis du vil være med, og gør en indsats, så får du masser af smagsoplevelser og viden med hjem, siger Trine Krebs fra Frugtformidlingen. Indisk stat bliver økologisk Fra 2015 er det slut med at bruge kunstig gødning og sprøjtemidler i staten Sikkim i Indien. Ifølge Food & Culture har den lille stat Sikkim, der ligger for foden af Himalaya i det nordøstlige Indien, som den første stat i verden besluttet, at alle landbrugsvarer fra år 2015 skal være økologiske. I dag er et areal på 4607 hektar certificeret som økologisk hektar er under omlægning, og i 2015 skal det samlede dyrkningsareal på hektar være certificeret. Statens landmandsfamilier, der i gennemsnit dyrker 1,9 hektar jord, dyrker blandt andet kardemomme, ingefær, appelsiner, te, kiwi og passionsfrugt MARKED & MAD Økologien blev kun til en kort flirt MEJERI: Henrik Walther-Larsen, der driver Enghavegård Mejeri, kørte sur i regnskabet og droppede økologien efter halvandet år Tekst og foto: Jakob Brandt Enghavegård Mejeri i Vestjylland producerer hvert år 12 ton specialost. Den bliver produceret af økologisk mælk, som mejerist Henrik Walther-Larsen får leveret fra Naturmælk. Derfor lignede det et logisk skridt, da mejeriet i 2009 blev omlagt til økologi, men det blev kun til en kortvarig flirt med økologien. - Når mælken var økologisk, kunne jeg lige så godt få stemplet, lød den enkle argumentation hos Henrik Walther-Larsen. Han håbede, at det kunne øge omsætningen, men han fik stort set kun ekstra besvær og dyrere råvarer ud af den beslutning, og efter halvandet år var Ø-mærket igen væk fra mejeriets oste. - Ingen af mine kunder spurgte, om mine oste var økologiske, og det gav en masse ekstra bøvl at lave det økologiske regnskab. Hver gang jeg hentede en ost på lageret og lagde den ud i butikken, skulle det noteres ned, siger Henrik Walther-Larsen, for hvem det er blevet en livsstil at producere og udvikle oste. Økologiregnskabet blev han derimod aldrig venner med, og hans beslutning om at droppe økologien blev taget efter et kontrolbesøg, hvor han ikke kunne redegøre for seks oste. Det kostede hans elitesmiley. Kontrollen er nødvendig - Kontrollen er meget omstændelig, men jeg synes ikke, at det kan være anderledes. Du skal kunne spore alle produkterne, siger Henrik Walther-Larsen. Det var med andre ord ikke utilfredshed med reglerne, som fik Enghavegård til at skippe økologien. - Der er ikke noget galt med reglerne. Jeg magtede bare ikke at følge dem. Principielt Kort om mejeriet Enghavegård Osteri er et lille familieosteri, som er smukt beliggende ved Varde Ås udmunding i Ho Bugt i nationalpark Vadehavet Osteriet fremstiller en række specialoste af økologisk mælk fra Naturmælk Produktion: 12 t Halvdelen afsættes i mejeriets egen butik, mens resten sælges til Grand Fromage i København Hjemmeside: www. enghavegaard-osteri.dk mener jeg, at alle fødevarer burde være økologiske, og der kommer nok en dag, hvor også borgerne i Vestjylland forlanger økologi. Til den tid har den 61-årige mejerist formentlig solgt sit mejeri. - Jeg tager nok kun et par år mere, siger Henrik Walther- Larsen, som vil have det fint med, hvis en ny køber vælger at omlægge produktionen. Nye oste er på vej Produktionen af ost på Enghavegård Osteri blev opfyldelsen af en drøm for Henrik Walther-Larsen. Han overtog mejeriet med den tilhørende bolig i 2001, efter mange år som mejerist og mejeriingeniør på virksomheder i Danmark og som rådgiver i Mellemøsten, Afrika og Kina. - Det tager halvandet år at udvikle en ny ost, og jeg har altid en ny ost på vej. Ud over de oste, han selv har udviklet, tilbyder mejeriets butik et bredt udvalg af danske og udenlandske oste fra andre mejerier, og i dag er elitesmileyen tilbage. Ostene bliver plejet og behandlet med stor omhu, men selv om de stadig bliver lavet af økologisk mælk, har Enghavegård valgt at sige farvel til den økologiske certificering. De største grossist FOODSERVICE: Økologisalget vokser stærkt hos landets største totalgrossister Tekst: Jakob Brandt Mens de seneste år har været barske for flere af landes små øko-grossister, melder de to største landsdækkende foodservicegrossister om fortsat fremgang i økologisalget. Men hvis alle landets små offentlige institutioner skal nå op på regeringens mål om 60 pct. økologi, er det både nødvendig med mere uddannelse af køkkenpersonalet i de små institutioner og nogle mere smidige krav til leveringen, lyder det fælles budskab fra Hørkram Foodservice A/S og Dansk Cater. Med en årlig omsætning på henholdsvis 1,8 og ca. 5 mia. kr. har de mulighed for at opretholde et helt anderledes logistisk setup end de små grossister. Alligevel var netop leveringskrav og en utilfredsstilende mulighed for at regulere priserne blandt de væsentligste årsager til, at ingen af de største grossister sidste år bød på opgaven med at levere mad til de små institutioner i Københavns Kommune. - Hvis gennemsnitsprisen per drop er for lav, er det ikke interessant for os, siger Søren Berthelsen, markedsdirektør i Dansk Cater. I stedet valgte Københavns Kommune Farum-grossisten ØGT som leverandør, men efter syv måneder opsagde kommunen i juli aftalen på grund af utilfredshed med leverancerne. Alternativ til små enheder Det forløb kommer ikke helt bag på de landsdækkende grossister. Deres vurdering var på forhånd, at det var umuligt at tjene penge på aftalen med de stramme leveringskrav, og de opfor-

9 24. august 2012 nr Forskning i økologi nytter Fortidens og fremtidens økologiforskning er temaet for den konference, ICROFS er vært for om eftermiddagen den 28. august i Landstingssalen på Christiansborg. Her præsenteres en analyse af betydning af de seneste 15 års økologiforskning. Ved samme lejlighed præsenteres en ny strategi for forskning og udvikling i økologisk jordbrug og fødevarer. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil på konferencen præsentere Økologisk Handlingsplan 2020 med særligt fokus på den forskningsindsats, som er nødvendig for at nå målet om en fordobling af det økologiske areal inden Risiko for salmonella i Urtekrams krydderier Tjek din køkkenhylde for krydderier, urter og salvie fra Urtekram. Flere af Urtekrams produkter kan indeholde spor af salmonella. Det er Fødevarestyrelsen, der i en rutineanalyse har påvist salmonella i en salvie, som flere af Urtekrams produkter indeholder. Salvien er produceret i Tyrkiet og er blevet solgt i COOP-butikker, Dansk Supermarked, Supergros og Helsam. Har du et af produkterne stående på køkkenhylden, kan du returnere det i den butik, du har købt det i og få pengene tilbage. Det drejer sig om produkterne: Italiensk krydderi 45 g i dåse, Lene Hansson Italiensk krydderi 30 g i glas, Økologisk Salvie 50 g i pose og Økologisk Salvie 1 kg i pose. Urtekram tilbagekalder nu alle fire produkter. MARKED & MAD Strid om økologisk mad venter på byret INDKØBSAFTALER: Københavns Kommune er i færd med at analysere de fremtidige muligheder efter bruddet med ØGT Af Jakob Brandt er æder markedsandele Dansk Cater Landsdækkende distribution i form af grossistkæderne AB- og BC-Catering samt Inco i Århus og København. Økologi: Index 115 Omsætning: 5 mia. kr. Antal lastbiler: ca. 300 Hørkram Foodservice Selskabet blev i 2008 overtaget af den tyske foodservicegrossist Citti, som har været med til at øge det økologiske sortiment. De danske kunder serviceres via to store centrallagre i Sorø og Århus. Salget af økologi vokser 8-10 pct. mere end den generelle vækst. Økoandel: pct. Øko-varenumre: Omsætning: 1,8 mia. kr. Lastbiler: ca. 100 drer landets kommuner til at stille mere realistiske krav, når de skruer fremtidens økologiske fødevareudbud sammen. Preben Christensen, salgsog marketingdirektør hos Hørkram Foodservice, oplyser, at selskabet leverer til nogle kommuner, hvor de små institutioner kun får leveret en gang om ugen. Det betyder, at ordrerne kommer op over de kr., som Hørkram normalt har som den mindste ordre, selskabet bringer ud. - Vi oplever andre steder små kommunale boenheder på kun 6-8 beboere. Det nytter ikke at sende en stor lastbil ud til så små køkkener. Dem må kommunerne finde andre løsninger for, siger Preben Christensen. Mere samarbejde Hørkram er leverandør til ca. halvdelen af landets kommuner, og økologien bidrager med ca. 10 pct. af omsætningen. Da varerne kun er fordelt på to lagre, giver det et langt større flow end hos de små grossister, og derfor kan selskabet ifølge Preben Christensen lagerføre et bredt sortiment af økologi og stadig garantere en lang holdbarhed. - Vi pakker 24 timer i døgnet, og kunderne kan bestille varer til næste dag helt frem til kl. 23. Vi har desuden mange fagfolk, som kunderne kan trække på, lyder salgstalen fra Hørkram, der har Fazer, Meyers Kantiner og ISS blandt kunderne. På grund af den stærke distribution har selskabet i dag flere små leverandører, som tidligere selv bragte deres varer ud, og hvis de små grossister skal have en fremtid, tror På mange institutioner bliver maden lavet af madmødre som aldrig har lært om økologi. Preben Christensen, at det er den vej, flere af dem bør gå. Behov for mere viden Hos Dansk Cater oplever man det desuden som et stort problem, at der mangler viden i mange af kommunerens mindste køkkener. - Der er behov for mere viden ude i de små køkkener, hvor madmoderen gør, hvad hun har lært hjemmefra. Hvis ikke hun brænder for økologi, så sker der ikke ret meget, siger Søren Berthelsen. Han beskriver den offentlige omlægning som en langvarig proces, da mange af de eksisterende indkøbsaftaler uden store krav til det økologiske sortiment løber i flere år endnu. - Hvis vi kigger på vores omsætning, udgør økologien stadig en relativt beskeden del, men det er noget, vi bruger megen energi på at tale om, og vi er i færd med intern undervisning af vores 70 konsulenter, siger han. Der er stadig ingen endelig afklaring om, hvem der i fremtiden skal levere økologiske fødevarer til de over 500 små institutionskøkkener i Københavns Kommune. Få dage efter at kommunen i begyndelsen af juli valgte at opsige aftalen med Økologisk Grønne Torv på grund af klager fra køkkenerne, modtog kommunen en stævning fra Farum-grossisten. Grossist Lone Reumert mener ikke, at aftalen er misligholdt, og nu er der lagt op til et juridisk slagsmål. Københavns Byret har givet parterne frem til 14. september til at sende den nødvendige dokumentation, før retten tager stilling til, hvad der videre skal ske. Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune behandlede sagen som et lukket punkt på dagsordnen 15. juli, og ifølge Kristina Koch Sloth, kontorchef i Sundhed & Indkøb, afventer kommunen rettens afgørelse, før der kommer en klar melding om det videre forløb. - Vi kan ikke lave en aftale med en ny leverandør, før der er en afklaring med vores tidligere leverandør, siger hun. Analyserer situationen Den mellemliggende tid bruger kommunen til at afklare, hvilke muligheder der er for at sikre økologisk mad til kommunens mange børn. - Der er ingen tvivl om, at Københavns fødevareindkøb skal være aftaledækket, og vi er i færd med at analysere, hvordan vi bedst løser situationen, siger Kristina Koch Sloth. Logistikken og kravene til levering er en kæmpe udfordring for grossisterne, og i den forbindelse er det et problem, at flere af de københavnske institutioner har til huse i lejligheder, hvor der ikke er plads til at opbevare mad til en hel uge. De har behov for flere små leverancer hver uge. Politisk opmærksomhed Fra politisk hold er der stor opmærksomhed om sagen. - Det, jeg er allermest optaget af, er institutionerne og at sikre dem pålidelige leverancer af gode, økologiske produkter til al den mad, der bliver serveret hver dag for de københavnske børn og unge. Og jeg er sikker på, at vi nok skal finde en god løsning for leveringen af de økologiske varer, siger Anne Vang (A), borgmester for Børne og ungdomsforvaltningen

10 august 2012 nr. 505 Økologi på hylderne Grønne Gaarden bland selv 1+4 Solbær Fra O. Kavli A/S kommer denne fyldige solbærdrik uden tilsat aroma. Forhandles i detailbutikker samt discountbutikker på kampagne. Den vejledende udsalgspris for ½ liter er 29,95 kr. Drikkeklar I serien Grønne Gaarden Oase fra O. Kavli A/S er tre nye drikkeklare frugtdrikke: Hindbær-Drue (uden tilsat sukker), Tranebær-Solbær-Drue (uden tilsat sukker) og Hyldeblomst. De forhandles i detailbutikker samt discountbutikker på kampagne med en vejledende udsalgspris for 1 liter på 18,95 kr. Letmælksyoghurt med Senga Sengana jordbær Thise Mejeri har markedsført en ny Letmælksyoghurt med de gode gamle Senga Sengana jordbær med den kraftige smag. Yoghurten kan købes i SuperBrugsen, DagliBrugsen, Kvickly samt Fakta og helsekost/specialbutikker. Kød til grillen Det er ved at være slut på årets grillsæson, men Friland A/S gør det stadig nemt at grille godt kød. De har nemlig et nyt grillsortiment bestående af: Grill burgerbøf (4 stk. à 90 g), Tykstegsbøf med marinade i pose (2 stk. à 150 g), Koteletter med ølmarinade (2 stk. à 200 g), Purløgsgriller (8 stk. à 50 g) samt Ribben marineret med BBQ agavesirup (2 stk. à g). Grillsortimentet forhandles i detailhandelen i grillsæsonen. Thise Thyborøn Rav Ost Denne nye ost fra Thise Mejeri er lavet af mælk fra 15 Thiselandmænd fra området omkring Thyborøn, og den er tilegnet mindet om Danmarks første miljøaktivist, Rav-Åge. Osten forhandles af ostehandlere, grossister, Irma, SuperBrugsen, DagliBrugsen og Kvickly. Skyr med skovbær og tranebær Forsommerens nye Skyr fra Thise Mejeri er med skovbær og tranebær, på kun 0,2 % og i bægre med 140 g lige til et dejligt mellemmåltid. Bægrene forhandles i Irma, SuperBrugsen og Kvickly. Manden bag Solhjulet I 40 år har Niels Ebbe drevet Solhjulet efter et enkelt princip: at levere økologiske varer af høj kvalitet Tekst & foto: Morten Telling - Vi vil gerne forsøge at være med til at påvirke samfundet i en anden retning. Økologi har aldrig stået stærkere, men samtidig har landbruget aldrig haft det dårligere. Det er jo egentlig et paradoks. Vi vil gerne være med til i fællesskab med andre at ændre på den situation. Vi forsøger at gøre noget, blandt andet ved at holde fanen højt og sælge gode økologiske fødevarer af høj kvalitet, fastslår Niels Ebbe. Stærke ord fra en ellers stilfærdig og beskeden mand. For selv om Niels er manden bag Solhjulet, en af Danmarks største økologiske engrosvirksomheder, så er han med sin venlige, imødekommende men samtidig meget afdæmpede facon, ikke en person, man ville forvente udtalte sig i så stærke vendinger. Men dels skal man jo ikke skue hunden på hårene, og dels er der nu også en helt særlig grund til, at Niels gerne vil markere, hvad Solhjulet står for. Den 18. august 2012 fejres nemlig Solhjulets 40 års jubilæum under stort ståhej i et kæmpe cirkustelt, som er slået op tæt på græsarealerne ved siden af det smukke gamle mejeri nogle kilometer nord for Bjerringbro, hvor Solhjulet har holdt til siden Udover festen vil 50 leverandører fra ind- og udland udstille deres produkter. - Jeg glæder mig naturligvis utroligt meget, siger Niels med et forventningsfuldt smil. Husmandssamfundet tog imod Det hele startede altså for 40 år siden i 1972, da Niels og hans kone Else købte deres lille husmandssted med syv tønder land på Hjorthede Hede, få kilometer fra Solhjulets nuværende adresse, og i al beskedenhed startede en lille biodynamisk landbrugsproduktion med lidt grøntsager og æg fra deres tyve hvide italienere. Niels var vokset op i Sønderjylland, og havde egentlig bosat sig i Århus for at læse, men efter et par års studier fik han nok: - Jeg trængte til at komme ud i virkeligheden og få jordforbindelse. Vi vidste intet om landbrug eller biodynamik og startede på den bare mark og et hus i ruiner, erindrer Niels. Men Niels og Else var uden at vide det landet et sted, hvor man var vant til at hjælpe hinanden. - Det var vores store held, at vi endte i et husmandssamfund. De modtog os med åbne arme, selv om vi var lidt specielle, og de undrede sig en del over vores tilgang til tingene, men de var vant til at hjælpe hinanden, og derfor hjalp de også os. På vejen, hvor vores ejendom ligger, var der dengang 17 mindre husmandsbrug. De var ikke økologer, men de mødte os alligevel med respekt, og jeg lærte rigtig meget om godt landmandsskab. Vi fik også etableret et velfungerende maskinfællesskab, fortæller Niels. Kunsten at lære at være leder Som tiden gik, voksede det lille biodynamiske gartnerilandbrug, og forretningsområdet blev udvidet til også at omfatte andre varer. Efterspørgslen var støt stigende som følge af den voksende interesse for økologiske varer, og produkterne blev afsat til højskoler, helsekostbutikker osv. I 1989 blev forholdene på det lille husmandssted for små, og gartnerilandbruget blev nedlagt, og i stedet investerede de i det gamle Taul Mejeri, som også danner rammen om Solhjulet i dag. De gamle mejeribygninger er siden blevet moderniseret, og der er bygget til af flere omgange, så bygningerne i dag rummer både kontorer, mødelokaler og store køleog lagerfaciliteter. Samtidig udviklede virksomheden sig fra at være en mindre virksomhed til at være en mellemstor virksomhed med mange ansatte. Det betød også, at Niels for alvor skulle til at prøve kræfter med rollen som leder. - Det har faktisk næsten været en større udfordring at lære at være leder, end det har været at lære at drive et biodynamisk landbrug, siger Niels. - Min baggrund var jo, at jeg kunne dyrke jorden. Det gik

11 24. august 2012 nr MARKED & MAD fint nok, så længe vi havde størrelse som en familie, men jeg tror, det var, da vi var omkring 30 ansatte, at det gik op for os, at det var nødvendigt at skabe en ny struktur. I starten havde vi en flad uformel struktur, men siden har det været nødvendigt med en lidt mere hierarkisk. Det hele kører dog stadig ganske uformelt, og de ansatte har meget frie rammer, så man kan vist ikke kalde det en meget topstyret virksomhed. De små hjul i det store hjul Solhjuls-symbolet fandt Niels i en bogen Orm & Tyr af Martin A. Hansen. En bog med fortællinger om gamle danske myter og sagn. Symbolet opfatter Niels som et billede på den vision, som virksomheden Solhjulet er baseret på. - Jeg synes, det er sådan et smukt symbol, og det er samtidig et godt billede på det, vi altid har gjort og stadig gør. Solen er symbolet for det livgivende, og det bringer vi ud til kunderne på vognen. Spies Rejser benytter godt nok også solhjulet i deres logo, men de bruger solhjulsfiguren kaldet Solvognen - i bronze, som de fleste kender. Vi bruger helleristningen, siger Niels med et skævt smil. Hjulet er i det hele taget et symbol, Niels ynder at bruge som billede på andre dele af Solhjulets virke: - Jeg er meget fascineret af tanken om, at mange små hjul kan flytte selv store ting. Hver enkelt medarbejder på Solhjulet udgør et lille hjul, og til sammen får vi hele det store hjul, Solhjulet, til at bevæge sig. Solhjulet udgør også et lille hjul i den store sammenhæng og er med til at skubbe lidt til det store samfunds-hjul. Den store kunst er at skabe en virksomhed, hvor man får en fælles forståelse og følelse af, hvad det vil sige at være en del af virksomheden. En af mine største udfordringer som leder har været at finde de rette folk til at udføre arbejdet og udgøre de små hjul. Dem har jeg fundet nu, siger Niels med tilfredshed i stemmen. Biodynamisk eller økologisk? De biodynamiske metoder har Niels lært ved selv at studere Rudolf Steiners metoder og ved at mødes og udveksle erfaringer med andre ligesindede i Biodynamisk Forening. I 80 erne BLÅ BOG Niels Ebbe er 64 år og selvlært biodynamisk landmand. Stifter og ejer af Solhjulet. Niels er gift med Else, der er 66 år og arbejder som psykoterapeut. Sammen har de døtrene Kamille på 39 år, som er virksomhedskonsulent, og Lærke på 36 år, der er musiklærer og terapeut. Solhjulet blev etableret i 1972 og har i dag 61 ansatte. Solhjulet leverer varer til en række helsekostbutikker, web-shops, højskoler, institutioner og firmakantiner. Desuden har Solhjulet været engageret i flere ulandsprojekter i bl.a. Uganda. var Niels medlem af bestyrelsen, og han husker blandt andet de mange diskussioner om, hvorvidt man skulle indgå i et samarbejde med den nye gruppe af alternative landmænd økologerne. - Jeg selv hørte til slapperne, og der blev set lidt skævt til mig, fordi jeg ikke udelukkende solgte biodynamiske, men også økologiske varer. Der var nogle af de mere dogmatiske medlemmer af foreningen, som ikke mente, man skulle indlade sig på noget med økologerne, men det endte heldigvis med, at det blev besluttet, at man skulle samarbejde, erindrer Niels. Økologien vinder frem I 1981 blev Landsforeningen Økologisk Jordbrug, forgængeren for Økologisk Landsforening, stiftet, og økologien fik for alvor vind i sejlende. - Økologien vandt frem, måske lidt på bekostning af det biodynamiske, men det har sikret en fremgang for en mere bæredygtig måde at producere fødevare på, som vi ikke ellers ville have set. Og i dag ser vi jo igen en fremgang for det biodynamiske, forklarer Niels og fortsætter: - De biodynamiske tanker var og er stadig meget vigtige for mig. Rudolf Steiner var en stor tænker. Ikke kun inden for landbrug, men inden for mange forskellige områder. Det spændende er jo, om hans tanker kan fornyes og videreudvikles, så de bliver ved med at være tidssvarende. Det tror jeg, de kan. Økologisk Landsforenings rolle for økologiens udbredelse mener Niels ikke, man kan diskutere: - Det er svært at forestille sig, hvor økologien havde været i dag uden Økologisk Landsforening, siger Niels. - Hele det politiske arbejde som foreningen har udført gennem tiden er uvurderligt og meget vigtigt. Det sker jo på vegne af medlemmerne og kommer os alle til gode. Før fik vi ikke altid så meget konkret ud af at være medlem, fordi foreningen ikke har været så opmærksom på os grossister, men det har ændret sig, efter foreningens har sat fokus på Foodservice. I gang med at skrive Solhjulets historie Niels er i gang med at skrive Solhjulets historie lige fra 1972 og frem til i dag. Den kan læses på Solhjulets hjemmeside som en føljeton, og indtil videre er han nået til kapitel 15. Her kan man blandt andet læse om dengang, han investerede i en gammel brugt kaffemølle og begyndte at male sesamfrø til pasta, som han solgte i en helsekostforretning i Århus. Om de første møder i Biodynamisk Forening og om de mange oplevelser og minder fra den første tid som ung og uerfaren biodynamisk landmand. Det er interessant læsning, og ofte fortalt med både lune og humor. - Jeg skriver et afsnit om ugen. Gerne i weekenden, så hverdagen er lidt på afstand, og jeg kan få ro til at tænke og skrive. Jeg vil forsøge at blive ved med at skrive nye afsnit, indtil jeg løber tør for stof, lover Niels.

12 august 2012 nr. 505 MARK UGENS TAL STALD Det er det gennemsnitlige dækningsbidrag for salgsafgrøder på 12 økologiske planteavlsbedrifter i Business Check Planteavl. Dækningsbidraget dækker ikke jordlejen. På husdyrbedrifter med salgsafgrøder er dækningsbidraget ca kr. højere, fremgår det af analysen fra Videncentret for Landbrug. FAGLIGT TALT MARK & STALD Af Kjeld Forsom, Jysk Økologi Spireprocent på 90 er ikke godt nok Er udsæd, der kun akkurat overholder de godkendte minimumsgrænser for spiringsprocent, god nok? Svaret er nej. Udsæd af lav kvalitet resulterer ofte i meget dårlig fremspiring, især når vejrforholdene under fremspiringen er kolde og fugtige. Lav kvalitet er forårsaget af dårlige høstforhold og overgemte frø. Spørg derfor ind til spirings- og sundhedsanalyser, når du køber såsæd, og få din egen udsæd kontrolleret inden såning. Vælg helst udsæd med spiringsprocenter sidst i halvfemserne. Vi har her i 2012 observeret dårlig fremspiring i mange kornmarker. Værst er det gået i vårhvede, der på grund af ringe evne til buskning er blevet for tynd og derfor har haft en meget ringe konkurrenceevne over for ukrudt. Vårbyg har større buskningsevne og har derfor kompenseret bedre for tynd bestand. Der er en sammenhæng mellem vårhvedemarker med dårlig fremspiring og udsæd med laboratorie- spiring på pct. På sommerens markbesøg så vi i samme områder og på samme jordtype vårhvede i tæt bestand, hvor spiringen var målt til 98 pct. Dårlig udsædskvalitet i kombination med det kolde og fugtige vejr under fremspiringen i 2012 er årsagen til den lave markspiring. Høsten 2011 var vanskelig, og meget udsædskorn blev høstet meget sent. Spiringprocesserne var allerede på høsttidspunktet fremskredne, og derfor blev den fysiologiske kvalitet lav. Kornet kan godt klare minimumsgrænser i laboratorietest ved 25 grader men ikke ved markspiring ved 5 7 grader. Man ser ofte, at godkendt udsæd fremspirer for dårligt, når vejret under fremspiringen er koldt og fugtigt. Majs er et godt eksempel. Økologisk vintersæd er også udsat, fordi den sås sent under kølige forhold. Det stiller krav til kvaliteten. Lav spireprocent skyldes ikke kun dårlige høstforhold for udsæden. Vi har dårlige erfaringer med både vinterraps og vinterrybs, der har ligget over i tre-fire år. Gamle frø har en dårligere spiringsenergi, fremspirer langsommere og angribes derfor mere af svampe i jorden. Ved gode fremspiringsforhold kan udsæd af lav kvalitet godt lykkes. Men hvem kender vejret efter såning? Stil derfor krav om udsæd, der har høj spiringsprocent og er sund og fri for svampe. Husk også at få din egen udsæd kontrolleret på et autoriseret laboratorium. Fra 2012 har vi flere eksempler på eget udsæd, der ikke kunne spire. 1 august var vandprocenten 17, og Asger Overgaard satte mejetærkseren i 30 ha vårbyg i Skejby. God begyndelse på høsten PLANTEAVL: Vårbyggen skæpper godt i tanken hos Asger Overgaard, og også hvede og havre lover godt Tekst og foto: Karen Munk Nielsen - Det kan vi godt snakke om. Hvad vil du give for det? Asger Overgaard handler korn med højre hånd, mens han med venstre forsøger at styre mejetærskeren nogenlunde lige gennem maltbyggen. - Det er sælgers marked i øjeblikket, siger han, da opringningen fra foderstoffen er ekspederet. Han har ikke kontrakt på sit korn i år. Priserne er gode, og han skal beslutte hvor meget, han vil sælge nu, og hvor meget han vil lægge på lager til senere. Her midt i august er 46 ha vinterbyg høstet. Foran ligger yderligere nogle hundrede hektar korn, som den grønne 22 fods Claas skal tygge sig igennem de næste uger. Computeren i førerkabinen viser hkg/ha. Vandprocenten er 17. Absolut godkendt. - Her var kløvergræs sidste år. Vårbyg efter kløvergræs er meget bedre end vårbyg efter gylle, konstaterer den østjyske planteavler, som ofte har høstet under 35 hkg i vårbyg. Han håber, kvaliteten er god nok til maltbyg. Proteinniveauet er sjældent et problem. - Nogle gange kniber det med kernestørrelsen, men det er kun et spørgsmål om at sortere hårdt nok. Og i år er det jo ikke nogen ulykke at sælge resten til foder. Glad for vinterbyg Også vinterhveden forventer han en god pris for. Det er Genius, en brødhvedesort, som ganske vist ikke giver så højt udbytte i sortsforsøgene, men som er efterspurgt af møllerne. - Den skulle jeg gerne have 20 kr. ekstra for, vurderer Asger Overgaard. I modsætning til de fleste økologiske planteavlere dyrker Overgaard også vinterbyg, der i år har givet hkg/ha. Han forstår ikke, hvorfor den ikke er mere udbredt. - Den er god, fordi man kan komme tidligt på den. Jeg har allerede stubharvet marken tre gange på nuværende tidspunkt, forklarer han. Øver sig uden gylle Mejetærskeren efterlader en stub med en tæt grøn pels i bunden. Her skal være vinterhvede næste år. - Det er måske ikke den optimale placering, men her er en pæn kløverbestand, så det skal nok gå. Nu får den lov at gro til, og så slår vi den en gang eller to for at stække rodukrudtet, siger Asger Overgaard om marken, der er udfordret af både kvik, tidsler og følfod. Marken her får jævnligt husdyrgødning, men på andre marker, der ikke ligger optimalt for gylleudbringning, er han så småt begyndt at forberede sig på fremtiden uden konventionel gylle. - Vi øver os på at dyrke gyllefrit. Sædskiftet hedder kløvergræs, to år med korn og så byg/ært med udlæg, forklarer Asger Overgaard, der sælger sit kløvergræs til en kvæggård. - Sådan bliver det. Også hvis jeg en dag ikke længere har en aftager til græsset. Høst på Tinghøjgaard Asger Overgaard driver 340 ha økologisk planteavl med frø og konsumkorn nord for Århus. Mejetærskeren skal i år tygge sig gennem: 24 ha engsvingel 46 ha vinterbyg 110 ha vårbyg 60 ha havre 20 ha vinterhvede 45 ha byg/ært

13 24. august 2012 nr Gode resultater med forlænget laktation Forlænget laktation forventes at forbedre reproduktionen og reducere sygdomstilfælde hos køerne, men der er langt mellem besætninger, der praktiserer systemet. En undersøgelse af fem bedrifters erfaringer med forlænget laktation hos malkekøer viser, at systemet indfrier forventningerne. Produktionsresultaterne er gode, og landmændene er tilfredse. Eneste anke er uro pga. mange brunster. Tre af besætningerne er økologiske, og det er også i disse besætninger, kælvningsintervallet er forlænget mest. Århus Universitet er i gang med en videnskabelig undersøgelse af konsekvenserne af forlænget laktation. Danish Crown sænker formkrav til krydsninger DC er så tilfredse med krydsningskalve, at de nu sænker formkravet til kalve under 8 mdr. Fremover er det nok med form 4,5, hvor det tidligere skulle være 5,5. Krydsninger af malkeracer med kødkvæg har løftet formen med to-tre enheder, oplyser afdelingschef Ejvind Kviesgaard, DC Ejerservice ifølge LandbrugsInfo. Ved at sænke formkravet vil cirka 85 pct. af krydsningstyrekalvene blive godkendt. Det samme gør sig gældende med HF-krydsningskvier, mens godkendelsesprocenten er lidt lavere ved Jerseykrydsningskvier. Der er brugt Limousine og Blåkvæg til krydsningerne Gode intentioner drukner i detaljekrav En ny bekendtgørelse, der skal gøre det lettere for svineproducenter at omlægge produktionen til økologisk drift, får måske ikke den store betydning i praksis. Ikke medmindre den lempes på nogle områder. Det mener Økologisk Landsforening i sit høringssvar til Miljøstyrelsen. Bekendtgørelsen skal gøre det lettere at bruge anmeldeordningen, men nogle af de krav, der stilles, er for vidtgående, mener ØL. Det gælder bl.a. krav til hytternes udseende og størrelse og krav om, at landmændene ikke må ændre sammensætningen af husdyrholdet på bedriften. MARK & STALD Protein i alle afskygninger AFGRØDER: Videncentret Økologi tester en bred vifte af afgrøder, der måske - måske ikke kan få værdi i den fremtidige økologiske foderproduktion Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Her er hamp og lathyrus, hør og galega, boghvede, fodervikke og mange flere. Inger Berthelsen havde ja-hatten på, da hun i vinter planlagde forsøgsmarken i det store fireårige projekt Økoprotein. For ud over at fokusere på det, vi ved kan lade sig gøre: lupin og hestebønne, omfatter projektet en testdyrkning af næsten 20 forskellige arter og sorter, hvoraf nogle måske en dag kan levere attraktivt foderprotein til økologernes husdyr. - Det er kun en screening, så her kan vi eksperimentere og slå ud med armene. Vi måler ikke udbytte, men håndhøster nok nogle af dem for at analysere for protein og aminosyrer, forklarer Inger Berthelsen, Videncentret, Økologi. Hun er helt på det rene med, at nogle af arterne ikke kan levere varen. Det gælder for eksempel galega, der normalt er en grønafgrøde. - Og det er nok også konklusionen her. Den har ikke en fornuftig bælgsætning, konkluderer Inger Berthelsen. Giftig ærteblomst En af de mere spektakulære arter er lathyrus eller ærteblomst, som den kaldes på dansk. To sorter er repræsenteret. - Lathyrus er giftig. Når vi har den med her, er det fordi projektet arbejder med forskellige former for behandling af afgrøderne efter høst. Hvis processerne kan fjerne giftstoffer, giver det nye muligheder for at bruge arter, vi ikke kan anvende i dag. Det er også grunden til, at bitterlupin er med i testdyrkningen. - Den kan vi normalt ikke bruge til foder, men måske har den dyrkningsmæssige egenskaber, der er bedre end sødlupins, for eksempel bedre ukrudtskonkurrence og større robusthed, begrunder Inger Berthelsen. Lejesæd i fodervikke Fodervikke er med i screeningen af en helt anden grund. - Det er en plante, som ældre økologer snakker om med begejstring. Den sætter bælge, men som man kan se her, går den også i leje. Hvis den skal have en chance, skal den dyrkes sammen med andre arter, der kan holde den oppe. En sen, opret lupin for eksempel. Afgrøder i test Arter: Hestebønne Lupin, sød og bitter Bitter lupin Soja Lathyrus Fodervikke Vårraps, hvid og gul Quinoa Amarant Boghvede Galega Hamp Oliehør Produktion af græskalve på udsætterkøer Tirsdag den 4. september klokken Mødested Parkeringspladsen bag Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, Skarrild, 6933 Kibæk. Der køres i fælles flok fra Skarrildhus ud til dyrene, så mød præcist! Kort beskrivelse af arrangement Jonas Frost deltager på andet år i et forsøg, hvor han laver naturpleje og kødproduktion med tyrekalve af malkerace. Jonas har i år 12 SDM udsætterkøer, som hver især er blevet koblet med to tyrekalve. Koen er minimum ½ år efter kælvning. Kalvene er jævnaldrende to og to. Jonas modtager kalvene, når navlestrengen er tør. Han har tilsyneladende fundet recepten på, hvordan han får koen til at acceptere de fremmede kalve. Koen og kalvene lukkes på vedvarende græsarealer, når Jonas er sikker på, at koen har accepteret kalvene, og vejrforholdene tillader det. Ammekoen slagtes ved indbinding midt i oktober, og kalvene indgår i et fodringsforsøg på KFC, hvor halvdelen af kalvene fodres udelukkende med græsensilage og den anden halvdel fodres med 60 % græsensilage og 40 % korn. Kalvene slagtes ved en vægt omkring 400 kilo eller inden de er ét år gamle. Oplæg Kødproduktion og naturpleje med malkeracetyre - uden stald og kraftfoder v. Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening Græsfodring og Kødkvalitet af tyrekalve v. Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet Kontaktperson Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening, , tbn@okologi.dk Tilmelding , tbn@okologi.dk - Arrangementet er gratis, men af hensyn til forplejning med økologiske grillpølser fra Slagter Sørensen ønskes en tilmelding. Inger Berthelsen, Videncentret, Økologi, mellem boghvede og amarant. Arrangementet afholdes som en del af Projektet Naturpleje som professionel driftsgren, der er støttet af Kvægafgiftsfonden og gennemføres i samarbejde imellem NatLan, AU, VFL-kvæg, Agrotech og Økologisk Landsforening.

14 august 2012 nr. 505 Lav status koster ikke ydelse Køer, der rangerer lavt i hierakiet, har ikke lavere ydelse end kører højere oppe. Det konkluderer et adfærdsstudium fra Minnesota, USA. Køernes adfærd blev fulgt og deres status i gruppen bestemt i goldperioden, og ydelsen blev målt efter kælvning Kødkvægssæd gør drægtig Drægtighedschancen øges, når malkekøer insemineres med kødkvægssæd. Det viser en analyse af insemineringsresultater for malkekøer. Køer, som er blevet insemineret med sæd fra kødkvægstyre, har højere drægtighedschance end køer insemineret med sæd fra tyre af egen race. Ikke-omløberprocenten for Dansk Holstein er syv pct. højere ved inseminering med sæd af en kødkvægstyr i forhold til inseminering med sæd af en DH-tyr. For Jersey er forskellen 6,5 pct., mens den er 1-6 pct. for RDM. Det oplyser Videncentret, Kvæg, som dog også gør opmærksom på, at en del af effekten kan skyldes køernes Y-indeks. Køer, der insemineres med kødkvæg, har generelt et lavere Y-indeks og dermed formentlig højere frugtbarhed. MARK & STALD Kyllinger har frit valg SUMMER: I et nyt økologisk fodringsforsøg skal kyllingerne selv sammensætte deres foder. De kan vælge mellem havre, hvede, proteinblanding og hønsegårdens insekter og planter Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Hvad skulle det være? En regnorm, et kløverblad eller et par ukrudtsfrø? Forsøgskyllingerne i indhegningerne i Foulum har adgang til det store tagselvbord. De må æde lige så meget, de vil de skal bare selv sammensætte foderet. Inde i husene er der en proteinblanding af raps, lupin og ærter. Udenfor står to fodersiloer med hhv. havre og hvede. Og lokker det ikke, kan de gå på jagt efter godbidder i det høje kløvergræs, der er beriget med urter for at gøre arealet mere attraktivt. Og det gør kyllingerne. Nogle mere end andre, og det er da også et af formålene med forsøget: at se om der er forskel mellem afstamninger, når det gælder evnen til at gå ud og til at udnytte det gratis foder i hønsegården. Det fortæller fjerkræforsker Sanna Steenfeldt, fra Husdyrvidenskab ved Århus Universitet, mens hun viser rundt i forsøget og præsenterer deltagerne: den velkendte hvide JA757 kylling, som de fleste økologiske producenter bruger, og to farvede franske. Hun gennemfører forsøget sammen med sin kollega Klaus Horsted, Agroøkologi. - Det ville være interessant, hvis vi kunne gå ud til forbrugerne og sige, at her er en økologisk kylling, der har fundet en stor del af sit foder ude i hønsegården, og som har en anderledes kødkvalitet end den store JA757, siger Sanna Steenfeldt om et af forsøgets succeskriterier. Gumpetung kylling Ifølge hende er JA757 ikke optimal i økologisk produktion. - De er ikke gode til at bruge udearealet og bliver let for tunge. Og det er da også ganske vist, at de store hvide kyllinger i indhegningerne hellere ligger i skyggen end går på jagt i vegetationen. Er JA757 erne lige vel tunge, er det modsatte tilfældet Tre afstamninger I projektet SUMMER indgår tre afstamninger. Foruden den mest anvendte herhjemme, JA757, afprøver forskerne to franske afstamninger. JA757: Fra avlsfirmaet Hubbard, almindelig i dansk økologisk produktion. Den største af forsøgets kyllinger. T851: Fra det franske avlsfirma Sasso. Vægt ved 70 dage: 1950 g. på Free-range foder og 2462 g på standardfoder. Gråsort kylling fremavlet til frilandsproduktion. SU51: Sussexkrydsning fra Sasso. Vægt ved 70 dage: 1590 g på Freerange foder og 2067 g på standardfoder. Hvid kylling m. sorte aftegninger. med Sussex-afstamningen SU51. Midt imellem ligger den flotte sort-grå T851. Det er imidlertid interessant at se, at de JA757 kyllinger, der kan vælge mellem forskellige foderkilder, udnytter arealet meget mere. Det samme gør de franske afstamninger. Der er noget at gå om bord i for slagtekyllingerne. Her er det racen T 851, der er på jagt efter en lækkerbisken mellem de høje cikorieblomster. Fodringsstrategien har for JA757 haft en positiv effekt på fødesøgningen, men tilvæksten er mindre. Her midt i august er kyllingerne 80 dage gamle. De første er slagtet. De næste bliver det ved 90 dage. Nogle af de farvede kyllinger får lov at leve til 120 dage for at se, hvad alder gør ved kvaliteten. Vokser langsommere Allerede nu kan Sanna Steenfeldt konstatere, at kyllingerne, der selv skal sammensætte deres foder, ikke vokser så godt som dem, der får et standardfoder. - De æder faktisk ikke ret meget af det tildelte foder. Men nu må vi se, hvad alderen kan gøre ved det, og hvilken kødkvalitet vi kan opnå, siger hun. Bliver kyllingerne ikke blot endnu dyrere end i dag, hvis de også skal leve længere, fordi de vokser langsommere? - Ikke nødvendigvis, hvis vi kan få dem ud at æde mere gratis foder i hønsegården og i det hele taget mere hjemmeproduceret foder. Vilde med snegle For at fastslå, hvad kyllingerne æder, bliver der taget gødningsprøver og lavet planteanalyser. Desuden bliver der hver 14. dag slagtet et par kyllinger. Kroens indhold sladrer om, hvad dyrene har ædt den pågældende dag. Resultaterne herfra kender Sanna Steenfeldt ikke endnu. Én ting ved hun dog allerede. - De har lært at tage snegle. Når de kommer frem om aftenen, drøner kyllingerne rundt og æder dem, smiler hun. Se det selv Torsdag d. 13. september indvies de økologiske forskningsfaciliteter officielt. Forsøget er økologisk, men grisene er ikke. De fik klippet halen, inden Grise på overlevel Tekst og foto: Karen Munk Nielsen På en økologisk græsmark i Foulum har 72 grise lige nu travlt med at græsse og rode i jorden efter velsmagende rødder, orme og andet godt. Fodertrugene derimod bugner ikke helt så meget som normalt. Mest bemærkelsesværdigt er nok, at det ikke er søer og smågrise men slagtesvin, forskerne har valgt til forsøget. Dermed udfordrer de dansk praksis, hvor stort set alle økologiske slagtesvin er på stald med løbegård, og hvor grovfoder mest er til fornøjelse. - Slagtesvin på friland er ikke normalt, men hvis man betragter økologi som kvalitet i bred forstand, indebærer det også, at dyrene kan udfolde deres naturlige adfærd. Derfor er det interessant at undersøge hvor meget føde, de kan hente herude, siger Anne Grete Kongsted, AU, der styrer svineforsøget. Slutter med rodcikorie Hun understreger, at forsøget er designet, så det også tager hensyn til miljøet. Dels er arealet større end reglerne foreskriver 400 m 2 pr. gris, dels får grisene ikke

15 24. august 2012 nr Biogas af majs er dårlig løsning Den udbredte brug af majs i tyske biogasanlæg bliver kritiseret fra mange sider. Det er der også god grund til, fastslår to tyske forskere fra universitetet i Straubing, der har sammenlignet biogas produceret af hhv. majs og kløvergræs. På alle punkter falder beregningerne ud til græssets fordel. Hvor majsdyrkning belaster CO2- regnskabet, gør kløvergræs det modsatte, fordi græsset lagrer kulstof i jorden. Også økonomisk er græs en fordel. Det er simpelt hen billigere at reducere CO2- udledningen med græs-biogas end med majs-biogas, konstaterer forskerne Feedipedia alt om foderafgrøder Wikipedia er internettets leksikon om alt mellem himmel og jord. Nu findes også Feedipedia et leksikon for landbrugsnørder. Her er samlet faktuel information om flere end 1300 foderafgrøder. Det er en række franske institutioner samt FAO, der står bag og opdaterer hjemmesiden. Man kan her finde oplysninger om historie, dyrkning, næringsindhold og miljøaspekter og se billeder af afgrøderne: MARK & STALD de var så heldige at blive udtaget til forsøget af Anne Grete Kongsted. sestur fuld foderration. - Vi fodrer dem meget restriktivt. Indtil 60 kg får de 80 procent af normen og derefter 60 procent, fortæller Kongsted. Lige nu står menuen på kløvergræs og urter. De i alt 72 svin skal stribeafgræsse foldene de kommende måneder og ender til sidst på et areal med rodcikorie, som de skal rydde, inden de slagtes. Tidligere pilotforsøg med jordskokker har vist, at grisene kan æde 5-10 kg rødder om dagen, når de fodres ekstremt restriktivt. Svinene bliver løbende vejet, og vokser de mere, end det tildelte foder betinger, tilskrives det markens foder. En del af grisene får ikke vitamin- og mineraltilskud. - Vores hypotese er, at der er mange mineraler i jorden, og at de derfor ikke har brug for det, fortsætter Anne Grete Kongsted. Rødhårede irere Umiddelbart ser grisene i de 18 folde ens ud, men genetisk er der forskel. Halvdelen er almindelige LYD-krydsninger, halvdelen er krydsninger efter irsk Tamworth, en gammel robust race med røde børster. Den røde farve er dog ikke slået igennem i grisene her marken i Foulum. - Tamworth er kendt for at være meget motiveret for at fouragere, så vi vil se, om det også gælder krydsningerne her, siger Anne Grete Kongsted. Sideløbende med forsøget i Foulum kører en afprøvning i praksis på Risbjerg Landbrug på Sydfyn. Her fouragerer grisene på henholdsvis kløvergræs, fodermarvkål og sukkerroer. Griseforsøg slagtesvin på friland følges fra fravænning til slagtning. Både tilvækst og kvalitet undersøges. Formål Undersøge hvor meget grisene selv kan hente direkte i marken, både på og under jordoverfladen, både foderenheder, protein og vitaminer/mineraler Undersøge racens betydning Undersøge hvordan det påvirker produktivitet, kødkvalitet og grisenes robusthed Hvorfor? Reducere foderomkostninger Reducere miljøbelastning Lette overgang til 100 pct. økologisk fodring Måske anderledes/ bedre kødkvalitet? Måske forbedret sundhed? Økologi skal smages Dyrevelfærd og smag driver det økologiske kødindkøb. Forbrugere vægter sundhed, god kvalitet og et godt måltid højt Af Margrethe Therkildsen Forbrugerne vælger økologisk svine- og oksekød på grund af restriktionerne på medicinsk behandling af dyrene, brugen af pesticid- og toxin-frit foder, smag, mørhed, Ø-mærket og dyrevelfærd. Når det drejer sig om fjerkrækød, er dyrevelfærd det dominerende købsmotiv, men også egenskaber som sundhedsværdi, friskhed og smag samt miljøvenlig produktion vægtes højt. Det er derfor disse egenskaber, der skal berettige en merpris for økologisk kød sammenlignet med konventionelt produceret kød. Fakta om projekt SUMMER Når køer er på græs, skal de æde noget. Det forventer vi ikke i nær samme grad, af svin og fjerkræ. Men høns, kyllinger og svin kan formentlig finde en del foder selv, hvis man indretter udearealet, så der er noget at komme efter. Hvor meget, og hvad det er værd ernæringsmæssigt, forsøger forskere ved Århus Universitet nu at finde ud af i projektet SUMMER. Forbrugerne har talt Det er konklusionerne i to specialeprojekter fra MAPP- Centret ved Aarhus Universitet med ophæng i forskningsprojektet SUMMER. Forskningsprojektets formål er at udvikle den økologiske kødproduktion, så produktet er berettiget til den merpris, som økologisk produktion oftest resulterer i. Et mål i projektet er at afdække hvilke egenskaber, forbrugerne efterspørger og vægter højest ved økologisk kød. På den måde kan man tilpasse produktionen, så forbrugernes forventninger bliver opfyldt. Undersøgelserne af forbrugernes forventninger er gennemført som interview med forbrugere og diskussioner i fokusgrupper. Forventer god smag Analysen vedrørende kyllingekød viser, at forbrugerne forbinder informationer om produktionsmetoden med kødets smag. De forventer bedre smag, hvis produktet er økologisk eller fritgående, end hvis det er konventionelt. Tilsvarende udløser informationer om producent og produktionsbetingelser også forventninger om bedre smag. Små kyllinger eller lav pris forbindes til gengæld med mindre god smag. Målrettede produkter Resultaterne understreger, at smagen er en afgørende egenskab ved økologisk kød, og at forventningen om en god smag kan være den drivende faktor for at købe økologisk kød. I udviklingen af den økologiske kødproduktion og produktudvikling er det derfor væsentligt at fokusere på at fremme den gode smag, og formidle det til forbrugerne, så der er sammenhæng mellem de oplysninger, forbrugerne får om produktet, deres forventninger til produktet og den smag, de rent faktisk oplever. Det skal ske uden at gå på kompromis med dyrevelfærd og de økologiske regler om foder og medicinsk behandling, idet det er helt grundlæggende kvaliteter for den økologiske forbruger. Det er ikke nogen let udfordring, men forskningsprojektet SUMMER forsøger gennem et tæt samspil mellem forskere, rådgivere og producenter at udvikle økologisk svine-, okse- og kyllingekød, der opfylder forbrugernes forventninger til et godt økologisk kødprodukt der er prisen værd. Margrethe Therkildsen er forsker ved Aarhus Universitet og leder af en af arbejdspakkerne i projektet SUMMER. SUMMER = Markedsdrevet højværdi økologisk kødproduktion med robuste dyr Formål: At pege på nye produktionssystemer for højværdi-kød, som der er aftagere/forbrugere til, og som er økonomisk attraktive for producenterne Projektet omfatter kød fra tyrekalve opdrættet på græs slagtesvin på friland med stor grad af fouragering på arealet kyllinger, der er gode til at udnytte udearealet Deltagere: Århus Universitet, Videncentret for Landbrug, Udviklingscenter for husdyr på friland, økologiske landmænd Hjemmeside: På kan man læse mere om SUMMER, der er et projekt under Organic RDD

16 august 2012 nr. 505 Noteringen u Svin Basisnotering (70,0-86,9) uge 34: 11,70 kr. Friland A/S, Skive giver i uge 35 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 35: 9,75 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes en til to gange måned-ligt): 5,00 kr. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. u Smågrise Vejledende notering fra Dansk Svineproduktion og Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter for økologiske smågrise for uge 34: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 926,64 kr. (-0,78). Kg-regulering: kg: 15,65 kr kg: 16,49 kr kg: 17,24 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. u Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 35: Ungtyre u/12 mdr.: 2,10 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,50 kr./ kg. Restgruppe: 1,50 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. u Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. UGENS TIP På Endelave bruger landmand Børge Krogh på andet år tang som gødning i sin grønsagsproduktion. Tangen samles fra strandene på øen og pløjes ned i jorden. Når afgrøderne har en vis størrelse, lægges også tang mellem rækkerne, så ukrudt undgås, og planterne tilføres næringen fra tangen. Lægges tangen for tidligt i rækkerne, er der risiko for, at planterne rådner. Tørret tang kan også bruges til andre formål. Tilskudsfoder og salt på æggemaden for eksempel, skriver Lone Klit Malm på Økologisk Landsforenings Rådgiverblog. MARK & STALD Økologer investerer i ny teknik Støtteordning til ny teknologi sender 40 mio. kr. ud til økologiske landmænd. Godt 100 ansøgninger bliver tilgodeset Fordeling af støtte Drivveje, redskaber med gps, hegn og hængebaner. Det er nogle af de ting, økologiske landmænd har søgt og fået penge til i Investeringsstøtteordningens første runde. Fødevareministeriet fik 141 ansøgninger om i alt 63 mio. kr. og har uddelt 40 mio. kr. oplyser NaturErhvervstyrelsen, der administrerer ordningen. Forlods var der afsat et rammebeløb pr. branche, men ansøgningerne var skævt fordelt. Især planteavlere har været flittige med ansøgninger, mens der kun var få ansøgninger fra svine-, frugtog grøntsektoren. Det betyder, at 17 ud af de 40 mio. tilfalder planteavlen, mens kvæg og fjerkræ hver modtager omkring 8 mio. kr. Teknologistøtteordningen til økologer giver 40 procent tilskud til udvalgte teknologier. I første runde er der uddelt 40 mio. kr. Driftsgren Ansøgt Bevilget Mark 31,3 17,2 Kvæg 12,8 8,5 Fjerkræ 10,0 8,3 Svin 6,7 4,2 Frugt & Grønt 2,2 1,8 Økologisk planteavl kan lagre kulstof Mere kulstof i jorden er ikke kun gavnligt for klimaet. Det kan også være med til at forbedre jordens frugtbarhed De menneskelige aktiviteter udleder stadig mere CO 2 til atmosfæren, især gennem forbruget at fossile brændstoffer. På verdensplan er der lagret dobbelt så meget kulstof i jordens organiske stof, som der findes i atmosfærens CO 2. Selv forholdsvis små ændringer i jordens kulstofindhold har derfor betydning for jordens klima. Når man opdyrker jord, falder jordens indhold af organisk stof i forhold til indholdet under skov eller græs. Det skyldes både jordbearbejdningen, og at der ikke længere tilbageføres så store mængder planterester som tidligere. Nyt fra Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Af: Jørgen E. Olesen, professor, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Se naturpleje i praksis Smarte styresystemer til radrensere er blandt de teknologier, som økologer har søgt og fået tilskud til. Jonas Frost deltager på andet år i et forsøg, hvor han laver naturpleje og kødproduktion med tyrekalve af malkerace. Han har 12 SDM-udsætterkøer, som hver især går med to tyrekalve på vedvarende græsarealer ved Skarrild. 4. september kan man se og høre om konceptet, hvor ammekoen slagtes ved indbinding midt i oktober, og kalvene indgår i et fodringsforsøg på KFC. Her fodres halvdelen af kalvene udelukkende med græsensilage og den anden halvdel med tilskud af korn frem til slagtning. Jordens frugtbarhed Organisk stof har betydning for jordens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Det påvirker mange af de funktioner i jorden, som er afgørende for planternes vækst ikke mindst den vandholdende evne, luftskiftet og næringsstofforsyningen. Især på lerjord kan kulstofindholdet blive kritisk lavt, da organisk stof er nødvendigt for at undgå, at jorden klumper sammen. Ved intensiv jordbearbejdning ophører en del af den beskyttelse, som det organiske stof har i jordens aggregater Det har under opdyrkningen den gavnlige effekt for landbrugsproduktionen, at der også bliver frigivet en Bundgrænse til debat Ordningen fortsætter med 64 mio. kr. i puljen til de kommende to ansøgningsrunder i januar og september Som følge af regeringens økologihandlingsplan kan de små brancher se frem til at blive prioriteret op ved de næste uddelinger, men plante- og kvægbrug kan dog fortsat søge. Desuden vil NaturErhvervstyrelsen se på, om bagatelgrænsen på kr. pr. ansøgning kan ændres til for særlige teknologier. - Det er en grænse, der gælder alle investeringsordninger i Landdistriktsprogrammet. Vi kan derfor ikke ændre den generelt, men der er mulighed for at lave undtagelser, oplyser Mette Feddersen, NaturErhvervstyrelsen. Styrelsen vil diskutere spørgsmålet med de økologiske organisationer inden næste ansøgningsrunde, hvor også listen over støtteberettiget teknologi vil være opdateret. kmn@okologi.dk række næringsstoffer, som planterne kan udnytte. Det drejer sig ikke kun om kvælstof, men også om fosfor og svovl. For hvert ton kulstof i jordens humus er der ca. 80 kg kvælstof, 20 kg fosfor og 14 kg svovl. Rødder er afgørende Der er en stigende opmærksomhed omkring rødders betydning for kulstoflagringen i jorden, da der tilsyneladende er en større tilbageholdelse i jorden af rodafsat kulstof end af kulstof tilført med halm og andre overjordiske planterester. Vi har i forsøg med økologiske og konventionelle kornsædskifter på Foulumgård fundet, at rodmængden i økologisk dyrket hvede og byg kan være større end i

17 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. 24. august 2012 nr Kalve lærer af ældre kalve Småkalve æder mere kalveblanding, når de går sammen med en ældre kalv. Det tyder canadiske undersøgelser på. På dag 40 optog kalve, der gik sammen med en ældre kalv, 765 g tørfoder pr. dag. Kalve i kontrolgruppen optog kun 542 g. Forskellen fortsatte efter fravænning, hvor de aldersblandede kalve voksede 300 g mere om dagen, skriver Kvæg. Kursus Management af afgræsningsmarken Økologi Fredag den 7. september, kl MARK & STALD Kartoffel-demo trak mange til Interessen var stor, da Jysk Økologi midt i juli inviterede til markdemonstration med fokus på kvalitet i økologiske læggekartofler Godt 50 interesserede fra hele landet mødte frem for at se forsøgsmarken hos Oluf Sørensen, Randbøl, der med 43 partier af i alt 32 forskellige sorter af læggekartofler gav et bredt billede af mulighederne for at dyrke økologiske læggekartofler. Der var både nye og mere kendte sorter, som man kunne sammenligne med hensyn til tidlighed, udbytte, skimmelresistens, rust, rodfiltsvamp, kogefasthed, smag, anvendelse mv. På dagen var der begyndende skimmel i 18 af de 43 partier. To dage efter var yderligere 15 partier angrebet. I slutningen af juli stod sorterne Allians, Biogold, Carolus, Elmundo, Sarpo Mira, Raja og Toluca stadig med grønne blade men kun Sarpo Mira helt uden skimmel, oplyser planteavlskonsulent Bente Olsen. Det er en sort med røde knolde. Men som det blev nævnt på dagen, er det svært at sælge røde kartofler i Danmark. kmn@okologi.dk Få den nyeste viden om planlægning og styring af afgræsning på økologiske malkekvægsbedrifter og lær bl.a. at bruge Afgræsnings- Prognosen i den daglige græsmarksstyring. Kurset finder sted nordvest for Varde med besøg i 2 større økologiske malkekvægbesætninger med og uden AMS og staldfodret græs. Se program og tilmelding på Mødested Hotel Outrup i Outrup. Kurset er gratis (max. deltagerantal: 25) Kurset henvender sig til økologiske landmænd, medhjælpere og elever. Støttet af Fødevareministeriet og EU Invitation til Demonstrationsdag vedr. projekterne Robuste racer og Slagtesvin på friland tilsvarende konventionelt dyrkede afgrøder. Dette på trods af at udbyttet i visse tilfælde var betydeligt større i de konventionelt dyrkede afgrøder. Undersøgelsen viste samtidigt, at efterafgrøder kan tilføre jorden en kulstofmængde, der nærmer sig, hvad der tilføres i kornafgrøderne. I vores forsøg fandt vi, at et år med kløvergræs som grøngødning øger jordens kulstofindhold med 1,5 ton/ha, mens dyrkning af efterafgrøder øger indholdet med 0,2 ton/ha hvert år. Der var ingen nævneværdig effekt på kulstofpuljen af tilførsel af gylle. Hvad kan vi gøre? Hvis jordens indhold af organisk stof skal øges eller måske bare opretholdes, så skal der fokus på, hvor meget organisk materiale der tilføres, især gennem græsmarker og efterafgrøder. I økologisk planteavl kan det være kløvergræs eller lucerne dyrket til foder, biogas eller blot grøngødning. Det kan være græs, kløver, olieræddike eller andre arter dyrket som efterafgrøder forud for vårsæd. Det vigtige er naturligvis, at etableringen af disse afgrøder prioriteres, så rødderne udvikles godt. Det er samtidig godt for miljøet, fordi det reducerer kvælstofudvaskning og risiko for fosfortab. Tirsdag d. 25. september 2012 kl. 13:30-16:30 - Kan gener fra engelske svin give robuste danske grise til økologisk produktion? - Kan slagtesvin hente en stor del af deres næringsbehov direkte i marken? Det er nogle af de spørgsmål, der ligger bag to uafhængige projekter, der gennemføres hos Kirsten og Hans Erik, Haarby. Kom og hør om de foreløbige erfaringer og se de diegivende søer med engelsk Saddleback og Duroc i generne samt slagtesvin, der boltrer sig på marker med kløvergræs, kål og roer. Program Velkomst med sandwich øl/vand og kaffe Kort om projekterne v. Tove Serup, Anne Grete Kongsted og Hans Erik Jørgensen/Kirsten Rasmussen Rundtur i marken Robuste racer Slagtesvin på kløvergræs, kål og roer Sted Risbjerg v. Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen, Nygaardsvej 12, 5683 Haarby Arrangør Videncentret for Landbrug, Økologi, Århus Universitet og Udviklingscenter for Husdyr på Friland Tilmelding Er vigtig a.h.t. forplejning! Skriv til Tove Serup på tos@vfl.dk, senest mandag d. 17. september. Arrangementet er gratis Projekterne er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, EU s Landdistriktsprogram, og Organic RDD programmet koordineret af ICROFS og finansieret fra NaturErhvervsstyrelsen.

18 august 2012 nr. 505 ANNONCER TID & STED august. Biodynamisk havekursus i praksis med Erik Frydenlund på KullerupKurser ved Nyborg. Emner bl.a. Kompost, præparater, såkalenderen, jordbearbejdning og efterafgrøder. Flere opl. på Arr. KullerupKurser. 28. august 2012 kl Forskning i økologi nytter - konference om fortidens og fremtidens økologiforskning. Landstingssalen på Christiansborg. Se nærmere på Arr: ICROFS. September september. De økologiske høstmarkeder. En mulighed for at komme en tur på øko-landet og se, hvor maden kommer fra, og hilse på en rigtig landmand. Se hvor og hvornår på Arr: Økologisk Landsforening. 4. september kl Produktion af græskalve på udsætterkøer. Mødested på parkeringspladsen bag Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, Skarrind, Kibæk. Nærmere oplysninger hos Thorkild Nissen på tlf Tilmelding på eller tbn@okologi.dk september. Food Festival Tangkrogen i Aarhus. Se program og nærmere oplysninger på Arr: Food Organisation Of Denmark (FOOD) i samarbejde med en række private og offentlige virksomheder september. Halmhus workshop. Max 20 deltagere! Birkegårdens Haver, Tågerupvej 4, Ruds Vedby. Se program, pris og tilmelding på www. birkegaardens-haver.dk/ Permahaven.dk. Arr: Birkegårdens Haver. 12. september kl Temadag om Økologi og markedsføring: Fortæl din historie! Ledernes Konferencecenter, Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV. Tilmelding: Malene Jensen, mje@okologi.dk. Mere info: Cathrine Esmann, ce@okologi.dk. Læs mere på Arr: Økologisk Landsforening. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden Miljøteknologiordningen ansøges inden 17. sept. Der gives 40 % støtte til landmandsprojekter: Reduceret tab af næringsstoffer Reduceret energiforbrug Etablering af minivådområder Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Temadag om etagesystemer i økologisk ægproduktion Onsdag den 19. september kl på Ulstrup Kro, Hovedgaden 11, 8860 Ulstrup Program (ret til ændringer forbeholdes) Velkommen v/ Lars Bredahl Etagesystemer fordele/ulemper Regler og lovgivning Forskellige typer af anlæg (opdræt og æglægning) Management (Lys, foder, vand, fejllagte æg m.m.) Gødningshåndtering Hygiejne, blodmider og biosecurity v/ Niels Provstgaard og Niels Finn Johansen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Etagesystemer, praktiske erfaringer Opdræt v/ Torben Bredahl / Niels Finn Johansen Æg v/ Peter Højer Nielsen Kaffe Etagesystemer, viden og erfaring fra andre lande (oplæg på engelsk) Opdræt Æg v/ Ivo Wetemans, ISA salgsansvarlig Boksforsøg til økoslagtekyllinger v/ Brian Eskildsen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Kommende tilskudsordninger Hvad kan der opnås tilskud til og hvor meget Tidshorisonter Ændring af tilsagn v/ Niels Provstgaard, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Nye regler for hønsegårde Reglerne Management under hensyntagen til hønevelfærd, miljø, æstetik og pengepung v/ Flemming Haugaard, formand for Æg- og fjerkræudvalget, ØLF Afslutning og efterfølgende smørrebrød Tilmelding til Økologisk Landsforening på tlf , eller mail: hmo@okologi.dk senest den 14. september. Pris: 300 kr. ekskl. moms. Spørgsmål? Kontakt Lars Bredahl, tlf , mail Bredahl@c.dk Bog-nyt Mageløse måltider. Lise Faurschou Hastrup og Nils Henrik Pedersen (foto). 144 s. 199 kr. Tritla. En inspirationsbog til grøn madkunst og madglæde i hverdagen. Og en bog der stemmer læseren til generel glæde med flotte, farverige billeder og tekst og opskrifter på vegetarisk mad med masser af dejlige smagsoplevelser. Ukrudt en kogebog med nordiske urter. Rasmus Leck Fischer og Katja Dahlberg. 224 s. 299,95 kr. People s Press. Der er så mange planter i naturen under ét normalt kaldt ukrudt som kan gøre god gavn og glæde i køkkenet. Vi har efterhånden lært, at ramsløg er en af dem, men hvorfor ikke lære endnu flere af dem at kende, fx gennem denne bog med beskrivelser og opskrifter med planter, man let kan finde. Skolehaver. Ulla Skovsbøl. 238 s. 269 kr. Frydenlund. Introduktion og inspiration til skolehaver i praksis, henvendt til lærere (og engagerede forældre). I bogen vises eksempler på, hvordan man arbejder med skolehaver i ind- og udland, og både lærere og elever fortæller om deres oplevelser og erfaringer. AB Nyt fra mark og stald Fagligt Team Lupin til kvægfoder Flot vårbyg Tidsler forsvundet efter 4 gange stubharvning i efteråret Lovpligtige, gode efterafgrøder 70 kg N for 900 kr. Læs om det på

19 De næste numre Deadline Udkommer 28. august 7. september 11. september 21. september Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf eller send en mail til Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening Økologiens Have Rørthvej Odder Tlf om klima og økologi på om økologisk biogas på Haven, café og butik er generelt åben fra 6. maj til 30. september kl alle weekender, helligdage og i skolernes sommerferie. Køb dine helsevarer på Lær os mer økologi Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel august 2012 nr. 505 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr Økologiske smågrise sælges. Gert Ladegaard Jensen, tlf eller Økologisk Skotsk Højlands-kvæg, Økologisk korn og økologisk kløvergræs-wrap sælges. Tlf eller Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være ANNONCER medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk GYLLE LØSNINGER www. - eller ring dk 19 Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / / potentiana@mail.dk Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Fax Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives. FARMERGØDNING v/erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf Fax Øko-aut.nr SE.nr Svanholm storkollektiv søger håndværker med erfaring inden for VVS Se mere på Ekstra ansøgningsrunde for økologer NaturErhvervstyrelsen har åbnet den ekstra ansøgningsrunde for Omlægningstilskud til økologisk jordbrug og Miljøbetinget tilskud til juletræer, hvor økologer kan ansøge om tilsagn til nye arealer. Det er nu muligt at ansøge om nye 5-årige tilsagn til Miljøbetinget tilskud til juletræer og Omlægningstilskud til økologisk jordbrug for arealer, der er tilgået en økologisk bedrift i perioden fra 9. maj 2012 til 1. september Det er kun etablerede økologer samt landmænd, der har ansøgt om økologisk autorisation senest den 8. maj 2012, der har mulighed for at søge i den ekstra ansøgningsrunde. Ansøgningsfrist Ansøgningsskemaet skal være modtaget i Natur- Erhvervstyrelsen senest den 1. september I ekstrarunden søger man på et særligt ansøgningsskema, der fi ndes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Skemaet kan også fås ved at kontakte Center for Arealtilskud. Ved at logge på Fødevareministeriets Tast selvservice er det muligt at indtegne markerne elektronisk i Internet Markkort. Yderligere oplysninger Center for Arealtilskud, tlf arealtilskud@naturerhverv.dk Læs om de økologiske spisemærker på Du sidder lige nu og læser i Økologi & Erhverv, og det er der også mange andre, der gør, hver gang den udkommer. Vi ved, avisen læses grundigt, så derfor er det et godt sted at annoncere for alt, der kan interessere økologer - køb/salg af dyr og maskiner, arrangementer, arbejde, kontaktannonce eller noget helt andet. Bestil annonce på eller ab@okologi.dk HVIDLØG Økologiske sættehvidløg sælges. 5 forskellige sorter, alle velegnede til efterårsplantning i Danmark. Se beskrivelse af sorterne på Ved køb til havebrug bestil på mail eller webshop Ved erhvervsmæssigt køb bestil via mail eller telefon. Hurtig bestilling anbefales Hvidløg & Vin Lotte Ravn Lei lotte@hvidlog-vin.dk Tlf

20 Eleverne vælter ind Overlevelse i det fri Irma adopterer Livø Der var 40. I år kom der 99 nye elever på Kalø Landbrugsskole. Forstander Kim Qvist må nu leje pavillioner for at kunne huse de mange nye. I Foulum skal 72 slagtesvin selv finde en stor del af deres føde i marken. Forsøget udfordrer dermed gængs praksis i det økologiske svinehold. Coop-kæden får eneret på at forhandle urhvede, jomfrubyg, bøfferne fra angus-kvæget og flere andre produkter fra avlsgården på den økologiske Limfjordsø 4 AKTUELT MARK & STALD 6-7 MARKED & MAD Perfekte høstbetingelser Der er masser af kerne i aksene, kvaliteten er i orden, priserne er høje, og vejret har for en gangs skyld været med bønderne i år. Alt tegner til et tiltrængt godt år for de økologiske planteavlere. side august 2012 nr årgang Øko-køernes velfærd i top Økologiske mælkeproducenter får topkarakter af fødevarestyrelsens veterinære rejsehold efter forårets kontrolkampagne Af Karen Munk Nielsen Økologiske mælkeproducenter har styr på køernes velfærd. Fødevarestyrelsens dyrlæger har uanmeldt besøgt 50 økologiske kvægbesætninger med tilsammen køer og kun tre køer gav anledning til bemærkninger, fordi de ikke var behandlet efter forskrifterne Overtrædelserne udløste i to tilfælde påbud om korrekt behandling og i et enkelt tilfælde blot en indskærpelse af reglerne. Ifølge rejseholdets leder, Flemming Kure Marker, er det det bedste resultat nogensinde for den type kontroller. - De økologiske landmænd har godt styr på håndteringen af syge og tilskadekomne køer i deres besætninger. Det viser, at det godt kan lade sig gøre at drive moderne kvægbrug og samtidig give dyrene en god behandling, siger han. Økologiske malkekøer bliver behandlet godt. Ingen underbehandling Kontrolkampagnen blev sat i værk, fordi rejseholdet i forbindelse med en medicinkontrol sidste år konstaterede problemer med behandlingen af syge dyr i nogle besætninger. - Økologer har særligt skrappe regler for brug af medicin, og vi ville derfor gerne undersøge, om det fører til underbehandling af dyrene. Det har denne kontrol ikke kunnet bekræfte, fastslår Flemming Kure Marker. Stikprøvekontrol Rejseholdets dyrlæger gennemfører jævnligt tematiske kontrolkampagner, hvor de sætter fokus på særlige problemer. Denne kampagne var varslet over for erhvervet, Afsender: & Silkeborgvej Åbyhøj jordbrug@okologi.dk ID nr men de enkelte besøg var ikke. De 50 besætninger er tilfældigt udtrukket og dækker både store og små besætninger. På kontrolbesøget gennemgår dyrlægerne besætningens dyr og tilser, om syge dyr er i sygeboks, om sygeboksen er indrettet efter reglerne, om dyret er behandlet, og om landmanden har fulgt op på, om behandlingen virker. Landbruget er kun et springbræt 24. august 2012 nr. 505 UDDANNELSE: Egen gård er ikke endemålet for alle Kalø-eleverne: Urtemedicinen trækker i Sara Wissing, mens David Neunbach drømmer om en fremtid som vinbonde Tekst og foto: Jakob Brandt - Har du sat den i frigear? - Kom bare lidt endnu, NEJ, den anden vej. Sådan, lyder det opmuntrende fra Kalø-lærer og studievejleder Klaus Ankjær Sørensen, som er i færd med at teste evnerne på en traktor hos de grundskoleelever, som netop er startet på den økologiske landsbrugsskole. Elev Sara Wissings øjne er stift rettet bagud mod traktorens trepunktophæng og den vendeplov, som hun skal bakke hen til. Efter en del forsøg er ploven monteret, men før den lander på jorden igen, er der knækket en bolt til støttebenet. - Godt at vi har vores eget værksted, smiler Klaus Sørensen til den 23-årige landbrugselev fra Frøslev. Da hun klatrer ud af førerhuset, ser hun både lettet og lidt stolt ud. Hun gik tidligere på skov- og naturteknikeruddannelsen på Agri College i Aalborg, men det var ikke lige hende. - Jeg brød mig ikke om al den kemi og den måde man hensynsløst bruger naturen på, siger Sara Wissing. Da hun hørte om Kalø, skiftede hun skole, og selv om hun ikke regner med at blive ansat i landbruget, glæder hun sig til at lære mere om den økologiske balance i naturen. - Jeg ved endnu ikke helt, i hvilken retning jeg vil gå, men mine drømme går i retning af noget med naturmedicin, så jeg vil måske læse videre, når jeg er færdig her på Kalø, siger hun. David vil dyrke vin Det er heller ikke det traditionelle økologiske landbrug, som har lokket David Neunbach til Kalø. Han er opvokset i Valby, men de seneste fire år har han tilbragt i Australien sammen med sine forældre. - I Australien arbejdede jeg på en pigmentfabrik, der lavede ingredienser til maling. Under opholdet downunder blev David fascineret af områdets mange vingårde, og da han samtidig var løbet sur i arbejdet på den kemiske fabrik, modnede der sig en ide, som samtidig markerer et karrierespring af dimensioner. - Jeg vil gerne dyrke vin, og jeg tror, at økologi er fremtiden, siger den 23-årige landbrugselev, som er søn af en globaliseret verden. Hans forældre er i dag bosat i Norge, og selv håber han at få en fremtid som australsk vinbonde. I første omgang ser han frem til, at opholdet på Kalø skal give ham den basale viden om bæredygtigt landbrug. Så må han opsøge den mere specialiserede viden om vinstokke og vinproduktion andre steder. - I foråret læste jeg HF-enkeltfag, og når jeg er færdig på Kalø, vil jeg gerne læse ønologi. Det er læren om vin, siger David, som erkender, at det kan blive en udfordring at finde en praktikplads på en dansk vingård. Avisens udsendte tager hjem fra Kalø med et halvt løfte om et gensyn i en australsk vinmark om ti år. David Neunbach har droppet et job i den kemiske industri for at blive økologisk vinbonde. Sara Wissing vil bruge landmandsuddannelsen som et springbræt til at uddanne sig inden for naturmedicin.