LÆS OGSÅ. TEMA Relationer og tilknytning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆS OGSÅ. TEMA Relationer og tilknytning"

Transkript

1 Det bedste ved uddannelsen er min praktik, jeg elsker mit arbejde! Jeg føler det som et privilegium at få lov til at vejlede nybagte forældre og at få muligheden for at gøre en forskel Relationer og tilknytning LÆS OGSÅ Den relations- og ressourceorienterede sundhedsplejerske Neuroaffektiv udviklingspsykologi Mentalisering Efterfødselsreaktioner / depressioner Nr. 02 april 2014 årgang 36 Fagligt selskab for sundhedsplejersker

2 Det bedste ved uddannelsen Annonce til fagpersoner 14 Indhold Leder 6 Portræt af sundhedsplejerskestuderende 8 Nyt fra Bestyrelsen 14 Neuroaffektiv udviklingspsykologi 22 Sundhedsstyrelsen orienterer 24 Mentalisering i sundhedsplejerskens daglige praksis 32 Opslagstavlen 34 Den relations- og ressourcefokuserede sundhedsplejerske 40 Ny mødregruppe hjælper den triste mor 43 Fødselsdepression efterfødselsreaktion 47 Rituel omskæring af drenge 50 En lille historie fra det virkelige liv 52 Anmeldelser 54 Bestyrelsen VI HAR SØRGET FOR, AT ALEKSANDER PÅ TRODS AF MIN TRISTHED FIK DEN OMSORG, HAN SKULLE HAVE. er min praktik, jeg elsker mit arbejde! Jeg føler det som et privilegium at få lov til at vejlede nybagte forældre og Relationer og tilknytning at få muligheden for at gøre en forskel I årtier har Allomin Syrnet hjulpet børn og forældre til en god begyndelse. Fagligt selskab for sundhedsplejersker LÆS OGSÅ Den relations- og ressourceorienterede sundhedsplejerske Neuroaffektiv udviklingspsykologi Mentalisering Efterfødselsreaktioner / depressioner Nr. 02 april 2014 årgang 36 "Jeg blev inspireret til at blive sundhedsplejerske, allerede da jeg som sygeplejestuderende kørte med sundhedsplejersken i Greve kommune i 14 dage. Jeg blev fascineret af den måde, hun ved brug af sin person og sin faglighed kunne gøre en stor forskel for de familier og skolebørn, hun arbejde med. Winnie Hansen april 2014 Sundhedsplejersken 02 3

3 LEDER SUSANNE HEDE Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker ER DET SYSTEMFEJL, HVIS FOR MANGE FAMILIER SKAL HAVE BEHOVSINDSATS PÅ BAGGRUND AF FOR LILLE BESØGSRAMME? Tirsdagsbørn Et helt nyt begreb har set dagens lys tirsdagsbørn. I barselsomsorgen er der en gruppe spædbørn, som man skal tage særlige hensyn til for at give dem samme vilkår som alle andre. Det er spædbørn, som bliver født på en tirsdag. Det er op til den enkelte kommune at vurdere og beslutte, om man synes, det er en god idé! Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ALLE børn får besøg af en sundhedsplejerske på 4. eller 5. dag. Dette er en anbefaling som også gælder de spædbørn, som tilfældigvis kommer til verden om tirsdagen. For at leve op til anbefalingen, skal sundhedsplejersken tilbyde hjemmebesøg på lørdage og nogle gange også i juledagene eller påskedagene. Anbefalingen har nu eksisteret i ½ år, og kommuner, der fuldt ud lever op til denne, har mange gode argumenter herfor. Det er både af hensyn til barnets trivsel og sundhed, men også økonomisk er det en god idé, udtaler f.eks. Grethe Stjernholm fra Hedensted Kommune til dr.dk i denne uge (uge 15). Barselsbesøget til alle børn skal fungere, som en screening i forhold til 4 punkter: relation, amning, gulsot og trivsel. En sundhedsplejerske fortæller, at hun blev overrasket over at møde en familie i laser på 4. dag, da hun på en lørdag besøgte en tilsyneladende velfungerende familie. Ved telefonkontakt med moderen havde hun forstået, at alt var godt i familien. Det var et helt andet billede, som mødte hende i hjemmet. Holdninger til relevansen af Barselsbesøget er meget forskellige især hvis sundhedsplejersker vurderer at et hjemmebesøg bliver spildt på Barselsbesøget, og der senere ikke er en tilstrækkelig stor ramme til at tilbyde de øvrige besøg i. Er det systemfejl, hvis for mange familier skal have behovsindsats på baggrund af for lille besøgsramme? Det kan opleves som uetisk, at disse familier skal kategoriseres som dårligt fungerende udelukkende på baggrund af besparelser og omlægninger af velfærdsydelser. Mange sundhedsplejersker udtrykker frustration over, at de ikke kan yde god kvalitet i tilbuddet til familier og det er især den forebyggende indsats til alle, som er ramt. Vores nye sundhedsminister Nick Hækkerup har udtalt på TV, at de 8 hjemmebesøg, som hans familie fik ved det 4. barns fødsel i 2006, var alt for mange og sagtens kunne reduceres. I virkeligheden refererer han måske til en besøgsramme, som har eksisteret i starten af 90 erne eller tidligere? Der er ikke mange sundhedsplejersker, som kan genkende et sådan tilbud til en velfungerende familie. Disse udtalelser skulle sætte differentiering på dagsordenen, men virker helt malplaceret i forhold til den dagligdag, som rigtig mange sundhedsplejersker oplever. Relevansen af Barselsbesøget er fagligt vurderet af Sundhedsstyrelsen, og det har resulteret i anbefalingen herom. Der er stor politisk bevågenhed på, om Sundhedsplejen landet over lever op til anbefalingen. Det vigtigste er dog spædbarnet, som undgår udviklingen af alvorlig gulsot, som undgår underernæring og genindlæggelse eller moderen, som har mod på at amme lidt længere og som får en god relation til sit barn. Susanne Hede zendium Junior Tandbørste 6-12 år zendium er en mild og effektiv tandpasta Begge tandbørster leveres med sugekop zendium Første Børste 0-5 år Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: , kl zendium har en række gratis pjecer til både forældre og sundhedspersonale. Yderligere information kan findes på zendium Første Tand og zendium Junior er specielt udviklet til børn: Mild smag, mildt skummemiddel samt 1000 PPM natriumfluorid Giv dit barn gode tandbørstevaner fra start Dit barn har brug for din hjælp med tandbørstning de første år 4 Sundhedsplejersken 02 april 2014

4 PORTRÆT PORTRÆT Portræt af sundhedsplejerskestuderende WINNIE HANSEN (TEKST) COLOURBOX (FOTO) Jeg hedder Winnie Hansen, jeg er 39 år. Jeg bor i Vanløse med min mand og vores to piger på to og seks år. Jeg nyder i øjenblikket min anden praktikperiode i Frederiksberg Kommune. Jeg blev uddannet sygeplejerske fra Roskilde Amts Sygeplejeskole maj De første to år var jeg ansat på Urologisk afdeling, Frederiksberg Hospital. Min pædiatriske erfaring har jeg fra Rigshospitalet, hvor jeg fra august 2004 maj 2010 var ansat på Børnekirurgisk afdeling I børnekirurgien var jeg særligt optaget af forældrenes reaktioner på at få et barn med en medfødt misdannelse. Hvordan det påvirker en familiekonstellation at skulle starte livet som familie på en hospitalsafdeling. Samtidig synes jeg, det var spændende at have med familier med forskellige kulturer at gøre. I 2007 tog jeg pædiatrisk efteruddannelse med praktik på børneortopædkirurgisk afdeling, Her fik jeg bl.a. erfaring med de større børn og teenagere, der lever med mere synlige fysiske handicap. Fra 1. juni 2010 og et år frem var jeg ansat i hjemmeplejen i Frederiksberg kommune. Hvorfor sundhedsplejerske? Jeg blev inspireret til at blive sundhedsplejerske, allerede da jeg som sygeplejestuderende kørte med sundhedsplejersken i Greve kommune i 14 dage. Jeg blev fascineret af den måde, hun ved brug af sin person og sin faglighed kunne gøre en stor forskel for de familier og skolebørn, hun arbejde med. Jeg vidste, at jeg ville befinde mig godt i den selvstændige arbejdsform. Jeg havde ikke tidligere i uddannelsesforløbet følt at jeg rigtig hørte hjemme eller at det gav mening for mig. Men efter de 14 dage, har det været min drøm og mit mål at blive sundhedsplejerske. Jeg husker tydeligt, at den sundhedsplejerske, jeg kørte med, sagde til mig: Du har evnerne for det her, du har en helt naturlig måde at omgås familierne på Når du har en god erfaring i rygsækken, håber jeg at du vil blive sundhedsplejerske. Det blev min største motivation for at tage denne uddannelse. Mine forestillinger om uddannelsen er meget lig de faktuelle oplevelser undervejs i uddannelsesforløbet. Jeg kender en del studerende fra et forgående hold og havde sat mig godt ind i de forskellige forløb i uddannelsen, inden jeg selv startede. Jeg betragtede det vel lidt som at skulle igennem et nøglehul for at blive optaget på uddannelsen. Jeg har arbejdet i mange år som sygeplejerske, med det for øje at skulle søge ind på sundhedsplejerske uddannelse. Da jeg ikke er professionsbachelor, har jeg derfor erhvervet diplomkursus i praksis videnskabsteori og metode. Jeg blev forhåndsgodkendt og fik tildelt en af de eftertragtede praktikpladser. Mine forventninger var derfor naturligvis meget høje, da jeg endelig påbegyndte uddannelsen i januar Som skrevet, havde jeg høje forventninger til undervisningen / underviserne på skolen og jeg så frem til at erhverve ny læring. Mit indtryk af den første teoriperiode var dog blandet. Jeg savnede mere klasseundervisning i starten af første teoriperiode. Samtidig er det en stor omvæltning at skulle omstille sig fra et arbejdsliv til studielivet. Jeg blev bl.a. udfordret i at skulle arbejde i grupper, lave opgaver og fremlæggelser allerede de første uger. På den anden side gik det hurtigt med at tilegne mig en mere analytisk og reflekterende tankegang. I det store hele ser jeg den første teoriperiode som lærerig, med spændende undervisning og opgaver. Jeg følte mig derfor klar og godt forberedt på det første praktikforløb. At flytte fokus I praktikken har det været en udfordring for mig at frigøre mig fra sygeplejerskerollen og flytte fokus til det raske og sunde. Jeg skulle nu tænke i forebyggelse og sundhedsfremme, frem for det behandlende og observerende perspektiv. Jeg blev bekræftet i, at den selvstændige arbejdsform passer godt, til den jeg er, og værdsatte meget den faglige sparring med kollegerne de erfarne og dygtige sundhedsplejersker. Min læring sker i refleksionen med min vejleder og de andre sundhedsplejersker, som jeg arbejder I praktikken har det været en udfordring for mig at frigøre mig fra sygeplejerskerollen sammen med. I dette møde mærker jeg tilstedeværelse af sundhedsplejerske studerende og at den nye uddannelse også er en ny udfordring for de erfarne sundhedsplejersker. Det er mit indtryk at, det er vigtigt, at man selv tager initiativer for at deltage i spændende og lærerige besøg/skole arbejde, men oplever altid at jeg er velkommen og at der er stor velvilje til at reflektere med mig efterfølgende. I mit første praktikophold fik jeg til opgave, at skulle undervise tre 5. klasser i pubertetsundervisning. Jeg havde ingen ide om, hvordan jeg lige skulle gribe det an, men jeg fik mulighed for at overvære en anden sundhedsplejerske undervise. Ud fra dette, udarbejdede jeg et oplæg med billeder osv. Jeg var rystende nervøs den første dag og priste mig lykkelig for, at jeg har en del anden undervisningserfaring. Det gik fantastisk godt i alle tre klasser og jeg fik efterfølgende mails fra forældre, der fortalte at deres barn havde fået meget ud af min undervisning. Det gjorde et særligt indtryk på mig. I nuværende praktikperiode følger jeg blandt andet et gruppetilbud for særligt udsatte mødre. Her oplever jeg, hvordan en sundhedsplejerske og en familievejleder danner en ramme, hvor mødrene får hjælp, støtte og omsorg. Jeg oplever, hvordan de bruger deres forskellige faglige baggrunde og får disse mødre til at mestre de udfordringer, de står med. Det gør også et stort indtryk på mig. Det bedste ved uddannelse er min praktik, jeg elsker mit arbejde! Jeg føler det som et privilegium at få lov til at vejlede nybagte forældre og at få muligheden for at gøre en forskel. Jeg kan mærke, uge for uge, hvordan teorien bliver knyttet til praksis og efterhånden får stor betydning min faglige og personlige erfaring i mit arbejde som sundhedsplejerske. At udvikle sig fagligt Som nyuddannet sundhedsplejerske ønsker jeg først og fremmest at få muligheden for at arbejde i en kommune, hvor jeg fortsat kan udvikle mig fagligt. Jeg ser på uddannelsen som at tage et kørekort. Det er først nu, jeg skal ud at lære at køre rigtigt. At få uddannelsen i hus er vigtigt for mig, men målet er først nået, når en kommune vælger netop mig til at være sundhedsplejerske. Jeg kan rigtig godt lide den forskel, der er på skolesundhedsplejen og småbørnsbesøgende og jeg vil rigtig gerne arbejde med begge dele. På længere sigt kunne jeg godt tænke mig tage familievejlederuddannelsen og kombinere den med sundhedsplejefaget. april 2014 Sundhedsplejersken 02 7

5 NYT FRA BESTYRELSEN BESTYRELSEN HAR MODTAGET FØLGENDE INDSTILLINGER TIL ÅRETS SUNDHEDSPLEJERSKE 2014 ANETTE HVIDBERG LARSEN OG BENTE SØNDERGARD Vi vil gerne indstille Anette Hvidberg Larsen og Bente Søndergaard for deres engagement og arbejde med at få etableret Legeværelset i Helsingør kommunes sundhedstjeneste. Anette og Bente har i flere år arbejdet som Tidlig indsatssundhedsplejersker og har stor erfaring i arbejdet med sårbare familier. I 2013 har de desuden begge to taget uddannelsen til Småbørnskonsulent. Legeværelset er et sansemotorisk tilbud, hvor der er fokus på kvaliteten i forældre-barn samspillet, på kontakten og på barnets motoriske og sproglige udvikling, da disse ting hænger sammen. Tilbuddet retter sig mod sårbare familier med spædbørn mellem 3 12 mdr. De to sundhedsplejersker har i samarbejde med en af vores erfarne børnefysioterapeuter udviklet Legeværelset gennem det sidste 1½ år. Ideen til Legeværelset er udviklet på baggrund af sundhedsplejerskernes behov for et supplement til den mundtlige vejledning. Det kan være svært at vejlede tilstrækkelig konkret ved bare at tale om, hvordan kontakten er eller opleves. Vejledningen opfattes let som farlig eller kritik, når den tager udgangspunkt i noget, der lige er oplevet i et besøg. Mange forældre, der ofte selv er omsorgssvigtede, mangler viden om det spæde barns udvikling nogle gange med den konsekvens, at der er overdreven fokus på opdragelse eller forældrene har udviklet en ikkenærværende adfærd. Sundhedsplejerskerne oplever også, at en del af børnene er motorisk forsinkede eller faktisk for hurtige, men mangler kvalitet i bevægelserne. En del børn har for høj eller for lav arousal, og mange har regulerings vanskeligheder. Vanskeligheder, som vi ved, kan stamme fra samspils- og tilknytningsforstyrrelser. Intentionen med Legeværelset er at skabe et sted, hvor forældrene i tydelige og omsorgsfulde rammer, kan støttes i at udvikle det positive og glædesfyldte samspil med deres barn, som er så vigtigt for barnets udvikling følelsesmæssigt, kognitivt, motorisk og sprogligt. Midlet til dette er bl.a. at kunne mærke og ikke kun forstå. Der er visitering til Legeværelset. Det kræves blot at sundhedsplejersken har konstateret en begyndende fejludvikling hos barnet eller en risiko for dette pga. en sårbarhed hos enten mor eller barn. Det er ikke nødvendigt at redegøre for historien eller problemerne, som der heller ikke er fokus på i Legeværelset. Legeværelset er åbent 2 timer/14. dag. Begge sundhedsplejersker og fysioterapeuten er til stede hver gang, samt ad hoc en talepædagog. Der er et fast program, som indeholder: Dagens program, kort præsentationsrunde, velkomst-sang, Hej til kroppen øvelser, bærestillinger og sanglege. Derefter deler fagpersonerne sig op, og mødrene kan selv vælge, hvor de vil gå hen alt efter, hvad der kan være behov for eller lyst til at drøfte med hvem. Der er også forskellige stationer, hvor mødrene kan lege med deres børn, fx badekar med kugler, boghjørne eller madras med legesager, som børn og mødre kan udforske sammen. Dagen afsluttes med en kop kaffe/te og brød, samt struktureret snak om, hvad der er det bedste, der er sket i dag, og hvad de evt. vil tage med hjem og bruge til næste gang (zonen for nærmeste udvikling). Der arbejdes med gruppedynamikkens positive effekter ift. at spejle sig i andre mødre, samt oplevelsen af fællesskab. Øvrige metoder ift. rammer, pædagogik og indhold i Legeværelset, er teoretisk velfunderet og bygger bl.a. på: Vygotsky Hvad jeg kan i dag med andre, kan jeg alene i morgen, Stern Nuværende øjeblikke, Angst er låsen, men latter nøglen til ens hjerte, samt Susan Harts arbejde ift. barnets neuroaffektive udvikling. Legeværelset og de muligheder, der opstår i det rum, har allerede vist nogle rigtig positive effekter for familierne. Fx fortæller en mor, der har ældre anbragte børn, at hun godt kan lide at se, hvordan de andre mødre gør, og at hun bruger det, hun synes, ser rart ud. Familiernes sundhedsplejersker fortæller også, at mødrene ofte refererer til og bruger noget, som de har lært/oplevet i Legeværelset Legeværelset er et dynamisk rum og er under fortsat udvikling. VIBEKE NYBORG, JAMMERBUGT KOMMUNE TIL ÅRETS SUNDHEDS- PLEJERSKE 2014 Vibeke startede i begyndelsen af skoleåret en skilsmissegruppe samt en gruppe for børn af kræftramte forældre på Åbybro skole. Hun fik af forældre et ønske om disse grupper og på den foranledning, gik hun tilbage til sin leder og fik tilladelse til opstarten. Opstart af grupper var ikke en del af det normale tilbud i kommunen. Derefter gik Vibeke i gang. Hun samarbejdede med skolens ledelse om lokale (det blev indrettet som Oldemors stue ) og fik del i skolens kulturfond til køb af forplejning til børnene. Grupperne afholdes hver anden uge og er åbne for løbende indtag, og åben udgang af gruppen, når barnet ikke har behovet mere. Der er på nuværende tidspunkt 6 børn i gruppen for børn af kræftramte forældre og 21 i skilsmissegruppen. Grupperne er blevet meget populære på skolen af såvel børn, forældre og skolens personale. Børnene er meget glade for grupperne. De siger: Man kan fortælle det til nogen, der har det ligesådan, Det er fint, der er sådan en gruppe, fordi ens forældre ikke altid har tid til at snakke om det Det hjælper at tale om det og Man kan være sammen med nogen, som har prøvet det samme. Skilsmissegruppen blev så populær, at en lærer ønskede at være en del af det. Så nu samarbejder Vibeke med Charlotte Christiansen om gruppen. Hvilket har sikret en forankring på sigt af gruppen på skolen. Derudover har Vibeke Nyborg i samarbejde med Åbybro Kirke og kirkemedhjælper Inge Lise Reiche startet en sorggruppe op for børn mellem 6 og 12 år. Her er midlerne donationer og gruppen er blevet kommet på som en fast del af Kirkens budget. Vibeke Nyborg har beskrevet opstart af skilsmissegruppen og indsendt til sundhedsplejersken. INGER MARIE LARSEN OG BIRGIT N. HANSEN Inger Marie Larsen og Birgit N. Hansen har siden 2007 haft specialfunktion omkring konsulentsundhedspleje i Vejle kommunes sundhedspleje. De har gjort og gør fortsat en stor indsats for at generelle tiltag bredes ud til alle daginstitutioner og skoler i kommunen. De arbejder med et fagligt højt niveau og behandler alle spørgsmål vedr. hygiejne og smitsomme sygdomme med stor ildhu. De er ofte i lokalavisen og lokal radioen med små spots. De tilrettelægger men sparrer også med den lokale institutions sundhedsplejerske undervisningsseancer om håndhygiejne, forebyggelse af smitsomme sygdomme i at brede sig. De har et tæt og godt samarbejde med embedslægerne, hvor de er respekteret for deres faglige grundighed, da de flere gange har rådført sig med Birgit og Inger Marie i forhold til særlige tiltag for at hindre yderligere spredning af eks. børnesår, anale streptokokinfektion, V-tec tarminfektion og øjenbetændelse. Birgit og Inger Marie har et godt kommunalt tværfagligt netværk, de yder sparring til bl.a. Sundhedsafdelingens personer, daginstitutionslederne, konsulenter på skoler og daginstitutionerne, foruden egne kolleger. De har erklæret lusene krig i Vejle kommune dette gøres ved forskellige spot og kampagner 2 x årligt i en to årig projekt periode sammen med biolog Kim Søholt Larsen. Senest d. 10. jan 2014, hvor lusekamme igen blev uddelt til ALLE børn på skolerne og i institutionerne. Derudover lavede de en lille event med konkurrence om bedst lavede lusefilm. Flere skoler deltog med sjove indlæg. Se her. vejle.dk/konsulentfunktionen/vaek- MED-LUS.aspx Og :I-krig-mod-lusene Samt TVSYD nyheder fra er der et lille klip fra Bryggen i Vejle, hvor elevers lusefilm kåres. Desuden gør de en stor indsats for at holde Vejle REN. De laver events i Hygiejneugen hvert år i uge 38. Et år stod de med Sundhedsbussen og viste børn og unge, hvordan man skulle vaske hænder, et andet år var de på skolerne for at vise via måleudstyr at pc og mobiltelefoner også gemmer på mange bakterier. Sidste år var de ude på flere skoler i uge 38 som 2 pæne piger og Fætter Klam for igen at have fokus på håndhygiejne, med et lille skuespil skabt i samarbejde med Sundhedsafdelingen i kommunen. De er også med i at skabe opmærksomhed omkring den årlige toiletdag. Vi synes, de 2 ildsjæle gør en særlig indsats for denne del af sundhedsplejefagets opgaver, de vedbliver at finde på nye tiltag og har både gejsten, men også deres høje faglighed i højsædet uanset om det er radio interview om lus eller det er nyhedsbrev til alle institutioner i kommunen. De fortjener virkelig at blive hædret. EMNE 8 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 9

6 NYT FRA BESTYRELSEN KANDIDATER TIL BESTYRELSEN 2014 SUSANNE RANK LÜCKE Jeg har været tilknyttet bestyrelsen i Fagligt selskab for Børnesygeplejersker og her har jeg varetaget funktionerne som ansvarlig for boganmeldelser samt repræsentant til NoSB igennem de sidste 4 år derudover har jeg været kasserer i to år. Jeg kan lide bestyrelsesarbejdet, som giver indblik i udviklingen på det faglige område. Utroligt givende, lærerigt og i perioder én del arbejde. Jeg har været uddannet sundhedsplejerske i snart 5 år (til juni) og har besluttet at afrunde bestyrelsesarbejdet i det Faglige Selskab for Børnesygeplejersker, da min hverdag som skolesundhedsplejerske er en anden end på børneafdelingerne. Det er helt sikkert, at jeg vil komme til at savne bestyrelsesarbejdet og det at være med i en faglig udvikling, så derfor ønsker jeg at stille op som kandidat til Fagligt selskab for Sundhedsplejersker da jeg kan lide arbejdet i fagligt selskab og gerne vil være med til at sætte sundhedsplejen på landkortet og ikke mindst skolesundhedsplejen, som er min hverdag i Tønder Kommune. DSR nr Susanne Rank Lücke Kragedalsvej Vojens mail tlf VIBEKE WESTERGAARD Jeg ansøger om at blive bestyrelsesmedlem i FS10`s bestyrelse. Min interesse i bestyrelsesarbejdet vil være kasserer og medlemsansvarlig. Jeg vil gerne være med til at have indflydelse på sundhedsplejens udvikling, og det ser jeg som en mulighed igennem bestyrelsesarbejdet i FS10. Jeg er dybt engageret i faget sundhedspleje indenfor børn og unge med overvægt, børn og unge udsat for overgreb og børn og unge udsat for omsorgssvigt. Jeg er engageret i sygeplejestuderende og sundhedsplejerske studerende som vejleder og censor. Vibeke Westergaard Tlf.: TINE LOHMANN Grunden til, at jeg gerne vil opstilles til bestyrelsen er, at jeg brænder for Sundhedspleje. Jeg vil gerne bidrage til at formidle den nyeste evidensbaserede viden inden for Sundhedsplejen og være med til at gøre vores fagblad til interessant læsning, som man glæder sig til at få ind af døren. Min egen interesse i at deltage er at blive inspireret fra hele landet i forhold til, hvad de enkelte kommuner har gang i af forskellige projekter, og hvordan de udmønter sundhedsplejen hver især. Jeg arbejder som Fagkoordinator og Teamleder i Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune, hvor jeg har været ansat i 8 måneder. Tidligere har jeg arbejdet 10 år som sygeplejerske på børneafdelingen og 16 år som sundhedsplejerske i Esbjerg Kommune. Jeg har læst en Master i klinisk sygepleje fra og blev også færdig med den 3 årige uddannelse i narrativ samtalepraksis fra DISPUK i Jeg har især interesseret mig for kvinder med fødselsdepressioner og har skrevet om emnet i mit speciale til master i Klinisk Sygepleje. Sammen med en kollega har jeg haft gruppeforløb for kvinder med fødselsdepressioner gennem de sidste 13 år. Jeg har ikke tidligere deltaget i bestyrelsesarbejde, men tænker at det kunne være spændende at prøve. Jeg er 52 år, gift og har to voksne børn. Tine Lohmann Esbjerg Mobil: Mail: Abonr: Køb Kolicin Windi på apoteket! Køb PoxClin CoolMousse på apoteket! kolicin CoolMousse MØD OS PÅ HINDSGAVL 12. OG 13. MAJ 2014 LIDER DIT BARN AF KOLIK? NY effektiv behandling af kolik hos spædbørn. Kolicin Windi hjælper øjeblikkeligt dit spædbarn til at slippe af med koliksmerter. Lindrer ubehaget ved skoldkopper Minimerer risikoen for infektioner 10 Sundhedsplejersken 02 april 2014

7 NYT FRA BESTYRELSEN KORT OM DANSK SYGEPLEJESELSKAB (DASYS) Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker har modtaget en henvendelse om medlemsskab fra DASYS, der er paraply organisation for de faglige selskaber. Vi har behandlet forespørgslen på et bestyrelsesmøde og har besluttet at et evt. medlemskab af DASYS bør fremlægges og besluttes på generalforsamling den 12. maj Tilsluttes vi DASYS vil det medføre en kontingentforhøjelse på 25 kr. + moms pr. medlem. Mød derfor op og markér din holdning. /bestyrelsen DASYS er en paraplyorganisation for de Faglige Selskaber (31 af 35 FS er medlem af DASYS) og andre tværfaglige sammenslutninger af relevans for sygepleje. Når du er medlem af et Fagligt Selskab: er du en del af DASYS støtter du op om DASYS arbejde og dem, der yder en frivillig indsats præger du udviklingen af dansk sygepleje har du indflydelse og bidrager med din faglige viden styrker du dit netværk og faglighed. LÆS DASYS MISSION, VISION, VÆRDIER OG INDSATSOMRÅDER FRA 2013 OG SE NYHEDER FRA DASYS PÅ DASYS samarbejder med Dansk Sygeplejeråd på sygeplejefaglige områder og har indgået en samarbejdsaftale med DSR om sekretariatsbistand. Arbejdsopgaver DASYS Arbejder ud fra indsatsområder vedtaget af repræsentantskabet Fokus på Faglighed, øget kontakt til FS er, strategi for kommunikation med FS er og elektronisk formidling af nyheder og informationer. Rådgivning og formidling af sygeplejefaglig viden til sundhedsmyndigheder og politiske instanser, herunder: Har repræsentanter i en række råd, arbejdsgrupper og udvalg nedsat af de centrale myndigheder inden for sundhedsområdet. Sætter sygepleje på dagsordenen og arbejder for synlighed, indflydelse og øget deltagelse i nationale råd og udvalg med flere repræsentanter i hver. Deltager i den sundhedspolitiske debat med artikler, synspunkter og høringssvar. medvirke til netværksdannelse og samle repræsentanter for større nationale arbejder som kræftpakker, nationale kliniske retningslinjer, specialeplanlægning mv. Arrangerer faglige møder, temadage og konferencer. hvert råd arrangerer årligt konferencer. Se datoer på Medvirker til at det er muligt at udvikle viden indenfor sygepleje på et evidensbaseret grundlag Center for Kliniske Retningslinjer tilbyder kurser i at udarbejde og vurdere kliniske retningslinjer. Se mere på Medvirker til at forskning indenfor sygeplejen kan overføres og implementeres i en klinisk hverdag Fungerer som netværk for medlemsorganisationernes faglige dialog. Organisation DASYS består af en bestyrelse og 4 råd 1. Dokumentationsrådet 2. Forskningsrådet 3. Uddannelsesrådet 4. Center for Kliniske Retningslinjer, der ejes af DASYS, men fungerer som en selvstændig enhed. Læs mere om CfKR på Repræsentantskabet er DASYS øverste myndighed og består af den siddende bestyrelse samt af repræsentanter for medlemsorganisationerne (De Faglige Selskaber), der indstiller kandidater til bestyrelsen. DASYS afholder årligt møde mellem DASYS bestyrelse og repræsentanter i råd, udvalg og arbejdsgrupper. Formålet med mødet er at skabe et forum, hvor vi i fællesskab kan drøfte visioner, udfordringer og samarbejde i forhold til repræsentationerne. Rådene under DASYS Rådene er faste høringspartnere og rådgiver DASYS, de Faglige Selskaber der er medlem af DASYS, DSR og samarbejdende organisationer og institutioner. Rådene mødes ca. 4 gange om året. Formændene for rådene er medlem af DASYS bestyrelse. Alle råd arrangerer nationale temadage/konferencer Se mere om DASYS organisation, Faktaark om DASYS og den aktuelle årsberetning på Reducerer risikoen for småbørnseksem med omkring 50% 1, 2 Forekomsten af allergi er stigende blandt børn og unge. Mindsker risikoen for eksem hos børn op til 6-års alderen. 1, 3 15 kliniske studier har vist, at NAN H.A. 1 er et sikkert og effektivt valg til de børn, som ikke kan få brystmælk, og som samtidig har øget risiko for allergi. For mere information, besøg (adgangskode: nan) 1. Szajewska H, Horvath A. Meta-analysis of the evidence for a partially hydrolyzed 100% whey formula for the prevention of allergic diseases. Curr Med Res Opin. 2010;26(2): Alexander DD & Cabana MD. Partioally Hydrolyzed 100% Whey Protein Infant Formula and Reduced Risk of Atopic Dermatitis: A Meta-analysis. JPGN 2010; 50(4): von Berg A, Filipiak-Pittroff B, Krämer U et al. Preventive effect of hydrolysed infant formulas persists until age 6 years: long-term results from the German Infant Nutritional Intervention Study (GINI). J Allergy Clin Immunol 2008;121: (GINI study only shows effect on atopic dermatitis). 4. von Berg A, Filipiak-Pittroff B, Krämer U, Hoffmann B, Link E, Beckmann C, Hoffmann U, Reinhardt D, Grübl A, Heinrich J, Wichmann HE, Bauer CP, Koletzko S, Berdel D; GINIplus study group. Allergies in high-risk schoolchildren after early intervention with cow s milk protein hydrolysates: 10-year results from the German Infant Nutritional Intervention (GINI) study. J Allergy Clin Immunol Jun;131(6): Specielt til børn med risiko for at udvikle allergi. Har en langvarig forebyggende effekt. 4 Brystmælk er den bedste næring for barnet i løbet af de første måneder i livet og bør om muligt være det første valg. Produktet bør kun anvendes efter anbefaling fra sundhedsplejersken. 12 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 13

8 Neuroaffektiv udviklingspsykologi en brobygning mellem udviklingspsykologi, tilknytning og hjerne CAND. PSYCH. SUSAN HART (TEKST) LENA RØNSHOLDT (FOTO) Det menneskelige sind er enormt komplekst, og ifølge flere neurofysiologer er den menneskelige hjerne et af de mest komplekse systemer i det kendte univers. Igennem evolutionen har vi mennesker udviklet et følelsesliv, formentlig som et udtryk for, at vi er et højt avanceret Relationer og tilknytning socialt flokpattedyr, og vores klare overlevelsesfordel er, at vi indgår i samhørighed og prosociale fællesskaber. Følelseslivet er således den lim, der binder os sammen som mennesker, og det udvikles i en relationel kontekst. Alle tilknytningsbaserede teorier peger på, at forudsætningen for at forstå udvikling og udviklingsforstyrrelser bygger på information om barnet og dets relationelle miljø, som fx kan illustreres i følgende model (se Schwartz & Hart 2013): NeuroAffektiv Udviklingspsykologi er en teori eller et navigationsredskab til at kunne samle den eksisterende nyere forskning, omkring biologiske, epigenetiske, neurale og tilknytningsbaserede indfaldsvinkler i forhold til personlighedsudvikling. Spædbarnet har fra livets start forskellige iboende forudsætninger i form af fx temperament, sårbarhed og reguleringskompetancer, som det møder verden med. Barnets møde med omsorgspersonen vil af denne grund altid variere. Omsorgspersonen bidrager i udstrakt grad med deres personlighed til relationen, da spædbarnets nervesystem er så ufærdigt, at det har behov for et mere modent og velreguleret nervesystem til at kunne støtte dets udvikling. Vi ved, at omsorgspersoner kan være meget forskellige, og deres evne til at indgå i samspil, deres stressreguleringskompetance osv. er ligeledes meget forskellige. De kan være trygge eller selv sårbare og usikre i sin position og have forskellige forventninger, egenskaber og erfaringer. For at kunne skabe en forandringsproces, må omsorgspersonerne være åbne overfor forandringer, som altid opstår spontant og have en intuitiv evne til at synkronisere sig med barnet og støtte dets udviklingsproces gennem en gensidig deling af oplevelser. Helt fra livets start er det biologisk iboende i spædbarnet at søge menneskelige erfaringsudvekslinger, som er forudsigelige og samtidig foranderlige, hvilket skubber udviklingsprocessen fremad igennem barnets nærmeste udviklingszone. Denne iboende evne til at skabe en tilknytningsproces er forudsætningen for at barnet kan udvikle en personlighedsstruktur, der sætter det i stand til at individuere sig og udvikle og bevare et gensidigt ansvar for andre, når det er påkrævet. NeuroAffektiv Udviklingspsykologi (NAU) Den nyeste hjerneforskning har med overbevisning dokumenteret, at den menneskelige hjerne har behov for stimulation for at kunne modnes og forskellige hjerneområder har behov for forskellig stimulation. Det genetiske potentiale modnes livet igennem, først og fremmest igennem barndommen, og skaber dermed grundlag for erhvervelse af ny færdigheder, hvorigennem barnet opnår en form for selvfornemmelse. Det kræver et passende miljø at forme, støtte og fremme disse forandringsprocesser og igennem interaktionen med omsorgspersonerne udvikles nye Det potentiale, der ligger gemt i nervesystemet fra fødslen er bestemmende for individets udviklingsmuligheder. mentale organiseringer. Selvom det genetiske potentiale modnes livet igennem, er det bl.a. Daniel Sterns (1991) pointe, at hvert enkelt mentale organiseringsniveau aldrig forsvinder, men forbliver aktivt i et dynamisk samspil med alle de andre organiseringsniveauer. Det potentiale, der ligger gemt i nervesystemet fra fødslen, er bestemmende for individets udviklingsmuligheder, og det medfødte biologiske beredskab sætter det i stand til at indgå i sociale interaktioner og følelsesmæssig kommunikation, fordi mennesker er biologisk disponeret til at etablere tilknytning. Selvom menneskets hjerne er selvorganiserende, kræver denne organisering en proces, der involverer to hjernesystemer, idet barnets umodne nervesystem har en begrænset evne til selvorganisering. Når barnet responderer på stimuli, aktiveres bestemte neuroner, som indgår i kredsløb med hinanden og danner neurale mønstre. Når dette mønster senere aktiveres, indgår det i en konstant forandringsproces, som ændrer 14 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 15

9 og forstærker det oprindelige mønster. Når et neuralt kredsløb er etableret, vil det let kunne aktiveres igen af implicitte (ubevidste) hukommelsesspor. Neuroaffektivt betragtet har omsorgspersonens regulering af barnet direkte indflydelse på barnets biokemiske vækstprocesser, som er det, der understøtter udviklingen af nye strukturer, hvilket skaber tiltagende mere veludviklede mentale organiseringer. Ved fødslen er nogle neurale kredsløb fuldt funktionsdygtige, de fleste er under udvikling og kun få er endnu udifferentierede og i løbet af barndommen er der tidspunkter, hvor der sker kolossale forandringer og kvalitative skift (Schore, 1994, Beebe & Lachmann, 2002, Perry, 2002). Windows of opportunity Allerede i 1960 erne begyndte forskere i dyreadfærd og sprogudvikling at tale om særlige sensitive perioder for læring. De refererede til en speciel udviklingsmæssig åbenhed i forhold til at udvikle bestemte kompetencer i særlige udviklingsmæssige perioder og barnet kunne være mindre responderende eller respondere på en anderledes måde i forhold til den samme stimulation, på et andet udviklingsmæssigt tidspunkt. I neuropsykologiske kredse er det velkendt, at forskellige funktioner udvikles på forskellige tidspunkter, afhængigt af hvilket område af hjernen, der har et åbent vindue for udvikling. Det kaldes windows of opportunity. Udvikling skal således helst foregå på bestemte tidspunkter, mens den neurale fleksibilitet er stor ofte og ofte forandre sig livet igennem. Manglende indlæring i sensitive perioder er for det meste ikke uigenkaldelig, men nogle former for indlæring er mere reversible end andre. Windows of opportunity handler således ikke om, at vinduerne lukker efter en bestemt alder, men læringen kræver en betydelig mere målrettet indsats. Meget tyder på, at window of opportunity for de grundliggende emotionelle strukturer mer er meget synlige og handler om at skabe struktur, rammer, forudsigelighed og fx spise- døgnrytmer osv. Mikrorytmer handler om de næsten ofte usynlige synkroniseringer, som først blev blotlagt ved opfindelsen af den teknologiske landvinding af smalfilm- og videokamera og som er blevet den moderne udviklingspsykologis særkende. Det er først fra begyndelsen af 1970 erne at disse mikroafstemningsprocesser blev opdaget og anset for yderst væsenlige for nervesystemets modning. Mere synlige mikroafstemningsprocesser, som både vedrører afstemning, misafstemning og reparation af misafstemning, er fx den timing, der ligger i at stoppe et barns uhensigtsmæssige adfærd på en måde, så det udvikler en selvregulerings- eller mestringsstrategi, fx imod stikke fingrene i den forbudte stikkontakt uden at det bliver gjort forkert eller fastholdt for lang tid i en uhensigtsudvikles fra det sidste trimester i graviditeten og indtil omkring 1 1 1/2 års alderen (Hart 2006a, 2006b). Efter denne alder kræver det en målrettet og præcis indsats at stimulere de basale emotionelle strukturer, hvilket er udgangspunktet for hvilken terapeutisk metode, der skal vælges. Tilknytningsrelationer er formende, fordi de fremmer udviklingen af hjernens selvregulerende mekanismer, og såfremt individet indgår i et samspil med andre, der styrker dets selvregulerende færdigheder, vil det selvorganiserende potentiale udfolde sig. Gennem hjernens hierarkiske integration bliver hver mental organisering koordineret med tidligere organiseringsniveauer, og reorganisering opstår, når man bevæger sig frem i sin udvikling (Cicchetti & Tucker 1994; Fonagy 2006). Megen forskning tyder på, at de vigtigste nonspecifikke faktorer er de mødeøjeblikke, som opstår i relationen mellem fx børn og forældre, hvilket dybest set handler om et basalt menneskeligt behov for at føle sig set og forstået af andre (Hart & Bentzen 2013). Nyere forskning har påvist, at selvom hjernen kun forandrer sig meget lidt i både størrelse og udseende, udvikler og transformerer de neurale kredsløb sig livet igennem (Shatz 1999; Perry 2002, Tetzchner 2002; Trevarthen 1990; Schore 2003b). Afhængigt af hvordan alle disse gennemgribende udviklingsprocesser er forløbet, kan der være stor forskel på graden af nervesystemts modenhed og fleksibilitet i forhold til planlægning, impulsstyring, forskellige indre repræsentationer og selvindsigt. Den forskellige grad af neural modenhed og fleksibilitet gælder for både børn, teenagere og voksne. mæssig følelse. Etablering af rammer og struktur, som al sammen kan være tryghedsskabende, er meget mere synlig end langt de fleste mikroafstemninger. Bl.a. Louis Sander, Ed Tronick, Colwyn Trevarthen og Daniel Stern (Stern m.fl. 2006) har gennem etableringen af den såkaldte Boston-gruppe kortlagt, hvordan mikroskopiske synkroniseringsprocesser i interaktionen, skaber dybe personlighedsforandringer, uanset om det sker i den sunde omsorgsperson-barn relation eller i den psykoterapeutiske proces. Louis Sander (2008) har derudover i sine tidligere arbejder beskrevet, hvordan synkroniserede rytmer af neural aktivitet igangsætter en proces, der skaber anatomiske forbindelser og kemiske processer, som er nødvendige for al indlæring. Louis Sander har fx indgående forsket i, hvordan 10 dage gamle børn har fået en fornemmelse af en døgnrytme med MAM Manuel Brystpumpe Enkel, bekvem og individuelt tilpasset MAM Manuel Brystpumpe er let at anvende og rengøre, idet den kun består af fire dele. Tragten har indbyggede puder, og kan drejes 360. Det gør det muligt altid at kunne pumpe mælk ud, hvilket bidrager til, at risikoen for mælkeophobning mindskes, og at mælkeproduktionen holdes i gang. Brystpumpen passer til MAM s populære sutteflaske MAM Anti-Colic, som takket være den ventilerede bund giver en ideel mælkestrøm og mindsker kolik hos 8 ud af 10 børn*. Flasken har desuden en silkeblød sut, som gør det let at skifte mellem amning og flaske. Brystpumpen fås hos udvalgte apoteker og butikker med babyudstyr samt i Bilka. Bestil en brystpumpe gratis på Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores sygeplejerske Carina Gunnarsson på telefon Bestil en gratis prøve! *Medicinsk studie 2011/markedsundersøgelse 2010, testet af 204 mødre. BLØD OG BEHAGELIG Der er puder indbygget i tragten, som giver en behagelig følelse, og som gør, at tragten sidder bedre fast på brystet. LET AT BRUGE OG MONTERE Brystpumpen monteres og adskilles i fire enkle trin. Den er let at håndtere og rengøre, idet den kun består af fire dele forbindelsesrør, pumpe og håndtag (én del), silikoneventil og tragt. Etablering af makro- og mikrorytmer Omsorgsperson og barn er helt fra starten gensidigt relateret og vil normalt koordinere deres aktivitet med hinanden. Den måde hvorpå de indgår i en afstemt dyadisk proces er enormt fleksibel, og giver mulighed for store variationer, der får en betydning for nervesystemets integration og differentiering (Thelen & Smith, 1994). Eksisterende neurale kredsløb ændres af det, der sker i nutiden, så det, der sker nu, kan i praksis forandre fortiden. I menneskelige udviklingsprocesser kan vi tale om både makro- og mikroreguleringsprocesser. Regulering af makrorytlængere soveperioder og lavere arousal om natten i forhold til om dagen, såfremt de har fået omsorgspersonernes støtte og hjælp. Ved alle mikroreguleringsprocesser er der en begyndelse, et klimaks og en afslutning ligesom i et musikstykke. Nogle af disse afstemninger, misafstemninger og reparation af misafstemninger kan være meget tydelige, andre subtile og næsten usynlige for det blotte øje. Følelsesmæssig udvikling, som modner og integrerer neurale kredsløb, foregår således gennem mere eller mindre subtile mikroreguleringsprocesser i mellemmenneskelige interaktioner i den nærmeste udviklingszone. Stimulerering af hjernens neuroaffektive områder er det, der til slut udvikler mentaliseringsevne. Det delte fælles intense opmærksomhedsfokus gør de vigtige afstemningsprocesser, som foregår i mikrosekunder, mulige. Den erfaringsdannelse, der opstår REGULERBAR PUMPESTYRKE Indstillingshjulet gør det nemt at indstille sugestyrken på pumpen fra svag til kraftig. Med regulerbar pumpestyrke er det lettere at finde en bekvem måde at pumpe på. mambaby.com 16 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 17

10 gennem afstemningsprocesserne organiserer bevidsthedsdannelse. Relation betyder en forbindelse og man begynder livet med at være forbundet, som en del af hinanden med andre ord begynder man livet i en interaktion, som senere udvikler sig til en relation. Overførsel af følelsesmæssig information forstærkes gennem disse nuværende- eller mødeøjeblikke, og den forhøjede energi giver en sansning af vitalitet, som udvikler nervesystemets gryende evne til selvregulering og opmærksomhedsstyring. Hvis fx omsorgsperson og spædbarn leger, og der sker en udveksling af latter, der eskalerer Susan Hart Susan Hart er cand. psych. og har arbejdet som psykolog indenfor både voksen, børne- og familieområdet. Hun er klinisk psykolog og specialist godkendt af Dansk Psykologforening i psykoterapi og børnepsykologi og supervisorgodkendt i børnepsykologi. Siden 2002 har hun afholdt seminarer og kurser, og i dag er hun selvstændig psykolog med en omfattende foredrags- og kursusvirksomhed i både Danmark og Norge samt gruppesupervision af psykologer og andre faggrupper. Hun har udgivet 10 bøger om emner indenfor NeuroAffektiv Udviklingspsykologi. og skubber både omsorgsperson og barn ind i et højere arousal niveau, så vil der ske en udvidelse af spædbarnets kapacitet for at tolerere højere niveauer af gensidigt skabt positiv arousal også i fremtidige interaktioner. Små forandringer som opstår på det rette tidspunkt, stimulerer nervesystemet til reorganisering og udvikling (Sander 1988; Schore 2003a; 2003b; Sroufe 1996; Stern 1990; 1998b). Fra regulering til selvorganisering Kombinationen af arousal og opmærksomhedsfokus gør det muligt for spædbarnet at samstemme sig med et andet menneske. Det udviser tidligt respons på andre menneskers følelsesmæssige tilstande og er fra fødslen følsom over for emotioner i vokale udtryk og berøring. Det er i stand til at udtrykke klare følelser og ser menneskelige ansigter og udviser særlig nysgerrighed over for dem. I seks måneders alderen er barnet sensitivt over for timingen af oplevelser og er igennem sin egen handlekraft i stand til at koordinere sig i forhold til andres bevægelser. Barnet reagerer mere emotionelt på rytmer i menneskelige kropsbevægelser, menneskelig lyde og musik, og det er den legende adfærd og brugen af kroppen som et udtryksfuldt instrument, som er en forløber for den fantasifulde imitation, der er så karakteristisk for lidt større småbørns leg og for deres fantasifulde historier med handling og emotion, som opstår senere i udviklingen. Dette skaber grundlag for en bevidst og emotionel forståelse, som al kulturel intelligens, herunder sprog, er bygget på. Spædbarnets kompetencer til at selvorganisere foretrukne tilstande og mål medfører en oplevelse af, at være forskellig fra og er Hvad barnet kun kan gøre nu med hjælp fra omsorgspersonen, vil det være i stand til at kunne klare på egen hånd i fremtiden udviklende for oplevelsen af identitet. Selvorganisering tablerer selvregulering på baggrund af genkendelsen af indre erfaringer, af subjektivitet og intersubjektivitet (Hart 2011, 2013). Når barnet får mulighed for, gennem kvaliteten af dets relationelle miljø, at kunne regulere sig hensigtsmæssigt i forhold til de passende udfordringer, det møder, organiserer nervesystemet sig sammenhængende. Når det ikke lykkes, begrænses hjernens kompleksitet og evne til selvorganisering. Man kan således sige, at effekten af både hensigtsmæssige afstemninger og misafstemninger bor i barnet, mens udvikling af resiliens eller mangeltilstande opstår gennem interaktionen. Såfremt et barn ikke får tilbudt aldersrelevante relationsmæssige udfordringer, som det er i stand til at udvikle selvreguleringskompetencer ud fra, opstår ofte symptomer og uhensigtsmæssig adfærd. Igennem det tidlige interaktive samspil med alle dets makro- og mikroreguleringsprocesser, som skaber de nuværende øjeblikke, udvikles senere mentaliseringsevnen, som sætter barnet i stand til at skelne mellem indre og ydre virkelighed og til at forstå bevidste og ubevidste mentale tilstande i sig selv og andre. Den sårbarhed, der er forbundet med utryg tilknytning, hænger ifølge Peter Fonagy m.fl. (2007) først og fremmest sammen med barnets manglende kapacitet til mentalisering, som er et resultat af en udviklingsproces, der aldrig helt er blevet afsluttet og som aldrig kan opretholdes fuldstændigt i alle situationer. Mentaliseringsevnen er afhængig af integreret neural aktivitet i hjernens følelsesmæssige områder, og når fx arousalniveauet stiger eller falder voldsomt, formindskes mentaliseringsevnen. Selvreguleringsvanskeligheder vil således medføre en ustabil mentaliseringskapacitet, ligesom manglende udvikling i hjernens følelsesmæssige områder vil medføre mentaliseringsvanskeligheder. Barnets evne til selvregulering udvikler selvsikkerhed og selvværd, som går fra tillid til omsorgspersonen til tillid til selvet sammen med omsorgspersonen og i sidste ende til selvtillid i relationen med andre. Hvis tilknytningen mistes, mistes muligheden for at udvikle reguleringsmekanismer til at vurdere og reorganisere mentalt indhold. Samhørighedsoplevelser gennem den nærmeste udviklingszone Daniel Stern har påpeget, hvordan selvoplevelsen er afhængig af andres nærvær og handlinger, og at barnet trækkes fremad i sin udvikling af omsorgspersonen, som laver et samspil nu med sit fremtidige barn (Stern, 1997). Den rusisske psykolog Lev Vygotsky (1978) påpegede i sin tid, at de grundlæggende mekanismer for internalisering af højere psykologiske funktioner opstår i interaktionen og først på et senere tidspunkt udvikler sig intrapsykisk. Internaliseringsprocessen finder sted igennem det, han kaldte den nærmeste udviklingszone, som han definerende som de funktioner, der endnu ikke har udviklet sig, men er i udvikling. Hvad barnet kun kan gøre nu med hjælp fra omsorgspersonen, vil det være i stand til at kunne klare på egen hånd i fremtiden. På den måde opstår alle højere personlighedsmæssige funktioner som et resultat af social interaktion. Nervesystemet har behov for stimulation i personens nærmeste udviklingszone for at modnes, fx indgår barnet i en nonverbal dialog, som kaldes protokonversation fra 3-4 måneders alderen, hvilket ikke kunne lade sig gøre tidligere og som senere bliver baggrunds musikken for gensidig kommunikation mennesker imellem. Allerede fra omkring 2-års-alderen spiller sproget en stor rolle for barnets formidling af sine erfaringer og oplevelser. Selvom barnet bl.a. udtrykker sine emotioner og kropslige impulser gennem leg og anden adfærd, bruger det sproget til at skabe dialoger med. Jo mere barnet er i stand til at formidle sine erfaringer gennem sproget, jo større mulighed har det for på en nuanceret måde at dele sine erfaringer og blive mødt med forståelse. Barnet har behov for at føle sig set med sine erfaringer, og dele dem igennem samstemmende interaktionserfaringer og narrativer, som skabes i et intersubjektivt felt. Hjælp til børn der tisser i sengen Sengevædning er i langt de fleste tilfælde fysisk betinget. Nogle børn vokser fra sengevædning med alderen, mens andre har behov for behandling. For at undgå besvær og pinlige episoder i barnets hverdag, mens årsagen bliver klarlagt, kan DryNites natunderbukser være en stor hjælp. DryNites har ekstra høj beskyttelse og er endda designet, så de ligner almindelige underbukser. DryNites fås i 3 størrelser til både drenge og piger. Prøv også BedMats, et engangsunderlag for ekstra beskyttelse. DryNites og BedMats kan købes i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket. Bestil en gratis prøve på 18 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 19

11 Med udgangspunkt i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi, er der flere områder, der kan high-lightes: Følelsesmæssig udvikling sker gennem dybe synkroniseringsprocesser og affektiv afstemning. Barnet har behov for at udvikle sit følelsesmæssige potentiale i et samspil, der indebærer en symmetrisk relation med et asymmetrisk ansvar, hvor den øverste i magthierarkiet, altså omsorgspersonerne, har det fulde ansvar for på en tillidsfuld måde at varetage lederskabet og anerkende barnets oplevelser og følelser. Barnets symptomer eller uhensigtsmæssige adfærd bygger på både medfødte sårbarheder og kompetencer og en relationshistorie, der skal forstås i sin helhed. Barnet kan kun udvikle sig fra sin nærmeste udviklingszone. Forældre kan ikke udvikle mentale strukturer hos deres børn, som de ikke selv har udviklet man kan ikke give mere end man har!. Afslutning Efterhånden har mange forskere påpeget den tidlige relations vigtige betydning for udvikling af følelses- og personlighedsmæssige samt sociale kompetencer. Igennem flere millioner års evolution er den menneskelige hjerne designet til at kunne synkronisere sig med andre menneskers nervesystem. Motivationen til at etablere følelsesmæssig samhørighed er medfødt og forandring sker gennem mikroskopiske mødeøjeblikke, som afsætter mikroskopiske ændringer i de neurale kredsløb. Følelsesmæssige færdigheder udvikles gennem at leve livet i nutiden igennem menneskelige samspil, som indlæres dybt nede i vores implicitte (ubevidste) hukommelse, længe før det indholdsmæssige i sproget har en betydning. Daniel Stern (2004) har mange gange påpeget, at en hændelse skal leves med følelser og handlinger i nutiden i en ægte verden, med ægte mennesker. Susan Hart er medstifter af som udbyder kurser og efteruddannelser omkring NeuroAffektiv Udviklingspsykologi og bl.a. Theraplay. LITTERATUR Beebe, B. & Lachmann, F.M. (1988): Mother-Infant Mutual Influence and Precursors of Psychic Structure. In: A. Goldberg (Ed.), Frontiers in Self Psychology. Vol. 3., s. 3-27, New Jersey, Hillsdale. Cicchetti, D. & Tucker, D. (1994): Development and self-regulation structures of the mind. Development and psychopathology, 6. s Fonagy, P. (2006): Forandringsøjeblikke i psykoanalytisk teori: Diskussion af en ny teori om psykisk forandring. I: J.H. Sørensen (red.), Affekt- regulering i udvikling og psykoterapi, s København: Hans Reitzels Forlag. Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E.L. & Target, M. (2007) Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. København: Akademisk Forlag. Hart, S. (2006a). Hjerne, samhørighed, personlighed: Introduktion til neuroaf- fektiv udvikling. København: Hans Reitzels Forlag. Hart, S. (2006b). Betydningen af samhørighed: Om neuroaffektiv udviklings- psykologi. København: Hans Reitzels Forlag. Hart, S. (red.) (2011). Neuroaffektiv psykoterapi med børn. København: Hans Reitzels Forlag. Hart, S. (2013) Sprog før sproget. Kognition & Pædagogik, 90: s.? Hart, S. & Bentzen, M. (2013) Jagten på de nonspecifikke faktorer i psykoterapi med børn. København: Hans Reitzels Forlag. Perry, B. (2002). Childhood Experience and the Expression of Genetical Po- tential: What Childhood Neglect Tells us about Nature and Nuture. Brain and Mind, 3(1): s Sander, L.W. (1988). The Event Structure of Regulation in the Neonate-Caregiver System as a Biological Background for Early Organization of Psychic Structure. I: Goldberg, A. (red.) Frontiers in Self Psychology, 3: s New Jersey: Hillsdale. Sander, L.W. (2008) Living Systems, Evolving Conciousness, and the Emerging Person. New York: Norton & Co. Schore, A.N. (1994). Affect Regulation and the Origin of Self. Hillsdale: Lawrence Erlbaum. Schore, A.N. (2003a). Affect Dysregulation and Disorders of the Self. New York: Norton & Co. Schore, A.N. (2003b). Affect Regulation and the Repair of the Self. New York: Norton & Co. Schwarts, R. & Hart, S. (2013) Barnet og dets relationelle miljø. København: Hans Reitzels Forlag. Shatz, C.J. (1999): The developing brain. I: A. Damasio et al. The scientific american book of the brain. Introduction by A. Damasio. New York: The Lyons Press, s Sroufe, L.A. (1996). Emotional Development: The Organization of Emotional Life in the Early Years. New York: Cambridge University Press. Stern, D.N. (1990). Joy and Satisfaction in Infancy. I: Glick, R.A. & S. Bone (red.) Pleasure beyond the Pleasure Principle. New Haven: Yale University Press. Stern, D.N. (1991). Barnets interpersonelle univers. København: Hans Reitzels Forlag Stern, D.N. (1997). Moderskabskonstellationen. København: Hans Reitzels Forlag. Stern, D.N. (1998b). The Process of Therapeutic Change Involving Implicit Knowledge: Some Implications of Developmental Observations for Adult Psychotherapy. Infant Mental Health Journal, 19(3): s Stern, D.N. (2004). The Present Moment in Psychotherapy and Everyday Life. New York: Norton & Co. Stern, D.N., L.W. Sander, J.P. Nahum, A.M. Harrison, K. Lyons-Routh, A.C. Stern,D.N., Sander, L.W., Nahum, J.P., Harrison, A.M., Lyons-Routh, K., Morgan, A.C., Bruschweiler-Stern, N. & Tronick, E.Z. (2006): Ikke-fortolkende mekanismer i psykoanalytisk terapi: Noget mere end fortolkning. I J.H. Sørensen (red.), Affektregulering i udvikling og psykoterapi, s København, Hans Reitzels Forlag. Tetzchner, S. (2002). Utviklingspsykologi: Barne- og ungdomsalderen. Oslo: Gyldendal Akademisk. Thelen, E. & L. Smith (1994). A Dynamic Systems Approach to the Development of Cognition and Action. Cambridge: MIT Press. Trevarthen, C. (1990). Growth and Education of the Hemispheres. I: Trevarthen, C. (red.) Brain Circuits and Functions of the Mind. Cambridge: Cambridge University Press. Vygotsky, L.S. (1978). Mind in Society: The Development of Higher Psychological Processes. Cambridge: Harvard University Press. INKLUSION SANSE produkter n Styrker kropsfornemmelsen n Virker beroligende n Øger trygheden n Giver ro og koncentration n Støtter indlæring Protac SenSit Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentration. Protac GroundMe En fod- og siddepude. Anvendes til at understøtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude. Protac Kuglepuden Giver en dynamisk siddestilling. God effekt på motorisk uro og hyperaktivitet. Protac MyFit En vest som styrker kropsfornemmelsen og virker beroligende i læringssituationer og i det sociale rum. Protac MyBaSe Unik luftmadras med kugler. Træner og udfordrer barnets balance- og koordinationsevne. Protacs produkter er CE-mærkede. Tilmeld nyhedsbrev på eller scan QR-koden Besøg os på Landskonference for Sundhedsplejersker den 12. og 13. maj Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken Protac SenSit Protac GroundMe GRATIS BESØG Vores ergoterapeuter rådgiver og fremviser gerne vores produkter ring Protac MyBaSe Protac Kuglepuden og Protac MyFit

12 NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN SUNDHEDSSTYRELSEN ORIENTERER Så er jeg tilbage fra orlov og i fuld gang igen. I februar var der stort fokus på amning, idet de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsens Børnedatabase viser, at kun 70 % ammer fuldt efter to uger, og at kun 17 % ammer fuldt i 6 måneder. Mediemæssigt var der stort fokus på den manglende tilslutning til fuld amning i 6 måneder, mens der slet ikke var fokus på det faktum, at 30 % af de indberettede børn kun blev ammet fuldt i to uger. Sundhedsstyrelsen er imidlertid mest optaget af dette tal, og jeg skal derfor opfordre jer til Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til skolesundhedstjenesten om Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med en række eksperter. Vejledningen giver den kommunale sundhedstjeneste et fælles grundlag for at reagere på og arbejde med uhensigtsmæssig vægtudvikling hos skolebørn. Det handler blandt andet om at sætte rettidige indsatser i gang i samarbejde med familien, den praktiserende læge og kommunale eller regionale tilbud. Vejledningens kapitler omhandler: Lovgrundlaget og muligheden for tidlig opsporing at undersøge, hvordan det ser ud i jeres kommune og analysere og diskutere, hvilken indsats, der er påkrævet for at få flere til at amme i længere tid, hvis I ligger lavt. Det skal bemærkes, at monitoreringen kun dækker 38 % af børn født i 2012, men tallene bør mane til faglig eftertanke både hos jordemødre og sundhedsplejersker. I finder tallene på dette link Bornedatabasen.aspx Nye BMI-kurver til at definere skolebørns vægt Trivslen hos børn og unge med overvægt Det vigtige samarbejde med forældrene Vurdering af det enkelte barns vægtudvikling Hvordan man arbejder sundhedspædagogisk med den komplekse opgave Indsatsen overfor det enkelte barn Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet et informationsark til forældre om barnets højde og vægt, som kan anvendes i kommunikationen med forældre, når I opsporer et barn, der enten er ved at udvikle over- eller undervægt. Arket findes på til print Bestilling: Vejledningen koster kr. 72,- ekskl. moms og forsendelsesomkostninger og bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning via webshoppen: dk eller mail: Link til vejledningen: 2014/~/media/F7C0D97FB5F840C69CE- 9388A0BAB4E1B.ashx?m=.pdf Kontakt: Tatjana Hejgaard, specialkonsulent, ph.d., cand.brom., eller ALLERGI OVER FOR KEMISKE STOFFER Videncenter for Allergi har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet en pjece til sundhedsplejersker om allergi over for kemiske stoffer med henblik på at formidle den nyeste viden på dette vigtige forebyggelsesområde. Pjecen er bredt illustreret og omhandler emner som allergi over for nikkel, parfume, henna-tatoveringer og hårfarver m. fl. I samtaler med børn og unge og gennem forskellige sundhedspædagogiske aktiviteter vil sundhedsplejersken med denne viden kunne bidrage til forebyggelsen af kontaktallergi. Pjecen indgår samtidig i indsatsen om Astma-Allergi i skolen, der er et samarbejde mellem Astma-Allergi Danmark og Sundhedsstyrelsen. Den kan læses på hjemmesiderne: Videncenterforallergi.dk Sundhedsstyrelsen.dk Astma-Allergiiskolen.dk Eksemplarer af pjecen kan bestilles hos Videncenter for Allergi på telefon eller ved mail til: Atopisk eksem På hjemmesiden findes en film om atopisk eksem med information om sygdommen, årsager, forværrende faktorer og hvordan man bedst forebygger og behandler. Filmen består af 12 afsnit med forskellige emner. Der gives også en række råd om kløe, indsmøring og håndeksem. Rådene kan også downloades og printes. Den samlede varighed af filmen er 11,5 min. Filmen er produceret i et samarbejde mellem Videncenter for Allergi og Sundhedsstyrelsen, Hud- og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital, Børneafdelingen på Herlev Hospital, speciallægepraksis, Astma-Allergi Danmark og Atopisk eksem foreningen. Har du råd til trætte forældre? Aftamed giver effektiv hjælp helt naturligt af smertefulde tilstande i munden, som fx tandfrembrud og blister. Kan anvendes fra 0 år Umiddelbar smertelindring Fremskynder heling Hæfter til mundens slimhinde Også til rifter og småsår i munden Fås som gel, spray og mundskyl Produktet købes uden recept på apoteket eller på 22 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 23

13 MENTALISERING I SUNDHEDSPLEJERSKENS DAGLIGE PRAKSIS PSYKOLOG JANNE ØSTERGAARD HAGELQUIST OG PSYKOLOG MAJA NØRGÅRD JACOBSEN FRA CENTER FOR MENTALISERING (TEKST) LENA RØNSHOLDT (FOTO) Relationer og tilknytning Begrebet mentalisering er i løbet af de seneste årtier blevet anvendt i flere og flere behandlingssammenhænge (Bateman & Fonagy, 2012). Blandt andet i arbejdet med sårbare mødre og deres børn i det behandlingsprogram, der hedder Minding the baby (Sadler et al., 2013). Minding the baby er et lokalt forankret tværfagligt tilbud, hvor der arbejdes med kvinder i perioden fra graviditet og i de første to år som mor. Tilbuddet henvender sig til udsatte kvinder, ofte kvinder som selv har en historie med omsorgssvigt og traumer. Målet med indsatsen er at øge moderens evne til at være mentaliserende i forhold til sit barn. Den mentaliseringsbaserede tilgang er dog ikke kun anvendelig i 24 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 25

14 strukturerede tilbud såsom Minding the baby, men synes også at være en yderst relevant tilgang i det daglige arbejde som tilgang. Som sundhedsplejerske er mentalisering ikke blot et betydningsfuldt redskab i forhold til at støtte mødre til at skabe et udviklingsfremmende samspil med deres børn, det er også vigtigt, at sundhedsplejersken møder moderen selv med en mentaliserende indstilling. I denne artikel vil vi definere mentalisering og indkredse betydningen af mentalisering for barnets udvikling. Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt? Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag adfærden (Bateman & Fonagy, 2012). Mentale tilstande er bl.a. følelser, tanker, behov, mål og grunde. At udvikle evnen til at mentalisere er af stor betydning for andre områder af barnets udvikling og evne til at indgå nære relationer. Især er mentalisering tæt knyttet til selvudvikling og regulering af følelser. Fonagygruppen, som står bag mentaliseringsbegrebet, gør selv opmærksom på, at denne defintion på mentalisering ikke er særlig bekvem i hverdagsfomidligen til udsatte klienter og anbefaler de følgende defintioner, som alle på mere simpelt beskriver mentalisering (Allen et al., 2010). Her nævnes defintionerne med eksempler fra sundhedsplejerskens praksis. Den enkelte sundhedsplejerske kan selv vælge den, der giver mening i hendes forståelse og er nemmest for hende at bruge i forhold til arbejdet med mødre og spædbørn (Hagelquist & Skov in press) At have sind på sinde Det vil sige, at sundhedsplejersken skal have både moderes sind og det lille barns sind på sinde samtidig med, at hun skal støtte moderen til at have barnets sind på sinde. Når moderen f.eks. ikke kan amme, er hendes sind fyldt med bekymringer. Bl.a. bekymringer om barnets sundhed, vægt og om hun er en god nok mor. Moderen kan føle sig utilstrækkelig og blive trist. Hun lægger måske mærke til det, hun ikke kan og har svært ved at se de øjeblikke, hvor hun skaber positiv kontakt til sit barn. Sundhedsplejersken er opmærksom på, hvad der foregår i moderens sind og spørger ind til det. Hun forsøger at skabe balance ved at stille åbne spørgsmål. Hvornår oplever du, at du er i kontakt med dit barn? Hvornår føler du dig som en god mor? Sundhedsplejersken har moderens sind på sinde. Derudover forsøger sundhedsplejersken at vække moderens MENTALISERING ER AT FORSTÅ EGEN OG ANDRES ADFÆRD UD FRA DE MENTALE TILSTANDE, DER KAN LIGGE BAG ADFÆRDEN interesse for og opmærksomhed på barnets sind. Hvordan tror du, dit barn har det? Gad vide hvad det betyder, når barnet græder på den måde? På denne måde understøtter sundhedsplejersken moderen i at have barnets sind på sinde. At være opmærksom på egne og andres mentale tilstande En enlig mor siger om sin datter på to måneder: hun prøver at ødelægge forholdet til min nye kæreste ved at larme om aftenen. Sundhedsplejersken hjælper moderen med at fokusere på de mentale tilstande, der er baggrunden for at barnet græder om aftenen. Moderen har selv mange bud; måske er hun træt og kan ikke falde til ro, måske kan hun mærke, at jeg bliver irriteret. Sundhedsplejerskens opmærksomhed på mentale tilstande betyder, at hun kommer i dialog med moren om hvordanhendes mentale tilstande er. Hendes ønske om at få en kæreste, hendes sorg over at være alene med det lille barn og hendes mål om at skabe en almindelig kernefamilie som den, de andre kvinder i mødregruppen har. Moderens mentale tilstand er baggrunden for hendes egen negative forståelse af datterens adfærd. Sundhedsplejersken er også opmærksom på egne mental tilstand; sin frustration over at moderen ikke kan se, at der bare er tale om en to måneder gammel baby, som ikke har til hensigt at ødelægge noget for sin mor. Desuden har sundhedsplejersken behov for at få moderen til at forstå sit barn så hurtigt som muligt. En af pointerne ved mentalisering er, at det at mentalisere støtter til at regulere følelser, så sundhedsplejersken kan indgå i samspillet med moren på en reguleret måde, hvor hun ikke er forstyrret af sine egne følelser. At forstå misforståelser Den voldsudsatte mor, som er flyttet på krisecenter, hører sundhedsplejerskens forklaring om hvordan, det er vigtigt at tænke på, at selv små børn bliver påvirket af at overvære vold som kritik og som et udtryk for, at sundhedsplejersken ikke kan lide hende. Sundhedsplejersken forstår, at moren er så sårbar, at hun kommer til at misforstå informationerne om konsekvenser af vold, og sundhedsplejersken formår at genskabe en relation, hvor hun både kan støtte mor men også have fokus på, hvad det betyder for et lille barn at overvære vold. Når vi er følelsesmæssigt påvirkede, kommer vi nemt til at misforstå hinanden. Når vi er faldet mere til ro, kan vi bedre mentalisere og overveje baggrunden for vores egen og andres adfærd. Ved at mentalisere kan vi komme til at forstå de misforståelser, som er opstået. At se sig selv udefra og den anden inde fra En sårbar mor har ryddet op og serverer citronhalvmåne, men virker også meget hektisk og nervøs, da sundhedsplejerske er på det første møde. Moderen fortæller, at hun selv har været anbragt som barn. Sundhedsplejersken ser, hvordan hun udefra set kan opfattes som systemets vogter, kommunedamen der kan tage det lille barn fra moderen, og hvordan moderen er nervøs og bange for ikke at kunne leve op til de krav, der er til en mor. Sundhedsplejersken er hele tiden åben for, at der også kan være andre grunde til kvindens adfærd og bliver ved med at prøve at se bort fra egne forforstillinger, men samtidig have mange bud på, hvad der foregår inde i kvinden, og hvordan hun selv fremstår. Hvorfor er mentalisering vigtigt? Mentalisering er vigtigt, da det giver en oplevelse af at have et sammenhængende selv over tid og sted. Dvs. mine indre tilstande, som jeg kan mærke og reflektere over, er baggrunden for min adfærd. Dette giver en fornemmelse af, hvem jeg er samt en oplevelse af kontrol (jeg er den samme kvinde, som jeg var før, jeg fødte, dengang var jeg nervøs for, hvordan jeg ville være som mor for to børn, men jeg husker også min bekymring, før jeg fik mit første barn, det er jo sådan jeg er, jeg bekymrer mig, men når jeg møder nye udfordringer, så er jeg god til at søge hjælp i mit netværk, og jeg klarer den altid). Når vi mentaliserer, holder vi fast i os selv samtidig med, at vi forstår den andens perspektiv, hvilket betyder at vi indgår i mere konstruktive relationer. Mentalisering er også vigtigt, da det er følelsesregulerende. Et eksempel på at mentalisering regulerer følelser er moderen, som opdager, at hendes etårige datter har puttet al vasketøjet ned i badekaret, som er fyldt med vand. Om forfatterne Janne Østergaard Hagelquist Janne er psykolog og har i en årrække arbejdet med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, seksuelle overgreb og/eller vold. Desuden har hun erfaring i at supervisere og undervise professionelle, der arbejder med anbragte børn og unge. I 2012 udkom hendes bog Mentalisering i mødet med udsatte børn og i 2014 og udkommer bogen Mentalisering i pædagogik og terapi. Maja N. Jacobsen Maja er psykolog og arbejder primært med traumatiserede og omsorgssvigtede børn og unge ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Hun varetager terapi med børn og unge, og hun underviser og superviserer forskellige faggrupper, som arbejder med udsatte børn og unge. Derudover beskæftiger Maja sig med udredning af mentalisering hos både børn, unge og voksne. 26 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 27

15 Moderen bliver først vred og irriteret over pigens adfærd, da mor nu skal til at ordne tøjet. Moderen stopper op og overvejer, hvad der mon ligger bag pigens adfærd. Pigen har tidligere set sin mor vaske tøj i badekaret, og moderen forstår efter sine overvejelser bedre baggrunden for pigens adfærd. Ved at være mentaliserende regulerer moderen sine egne følelser, hun har reguleret sin irritation, og pigens adfærd giver nu mening. Et mentaliserende sampsil Som udgangspunkt fødes mennesket med forudsætninger for at kunne lære at mentalisere, men evnen til at mentalisere udvikles først efter, barnet er født og i samspil med dets primære omsorgsgivere. På samme måde som mennesket fødes med forudsætningerne for at udvikle sprog, men sproget udvikles først efter, barnet er født. Hvilket sprog der læres, afhænger af hvad barnet erfarer (eksempelvis voksne som taler kinesisk eller voksne som taler dansk). Hvis barnet efterlades i skoven og vokser op sammen med ulve, vil barnet ikke udvikle sprog som andre børn (Itard, 1962). På samme måde afhænger evnen til mentalisering af kvaliteten af det tidlige samspil med de primære omsorgsgivere. Mentalisering er en evne, som læres udefra og ind i samspil med andre (Hagelquist, 2012). De primære omsorgsgiveres evne til at se barnet som et psykologisk væsen med egne mentale tilstande er grundlaget for barnets udvikling af mentalisering (Fonagy & Allison, 2012). Der er flere væsentlige elementer ved at tilbyde barnet et mentaliserende samspil herunder: At den voksne har en mentaliserende indstilling. At barnet tilbydes en tryg tilknytningsrelation. At den voksne hjælper barnet til at regulere sine egne følelser. Vi vil nu se nærmere på disse tre elementer i mentaliserende samspil. DEN VOKSNE ER NYSGERRIG IFT AT FORSTÅ BARNETS ADFÆRD UD FRA DE TANKER ELLER FØLELSER, SOM LIGGER BAG ADFÆRDEN En mentaliserende indstilling At have et ÅBENT sind. At have en mentaliserende indstilling er kendetegnet ved, at den voksne har et åbent sind og ser bag om barnets og sin egen adfærd, samt at den voksne har fokus på, hvilke mentale tilstande hos barnet og sig selv, som ligger bag adfærden (Hagelquist, 2012). Den voksne er nysgerrig ift. at forstå barnets adfærd ud fra de tanker eller følelser, som ligger bag adfærden. Et eksempel på en mentaliserende indstilling ses i en mors beskrivelse af samværet med sit lille barn: Nogle gange bliver hun frustreret og vred (barnets mentale tilstand) på en måde, som jeg ikke er sikker på, at jeg forstår (barnets mentale tilstand er ugennemsigtig). Hun peger på noget, og jeg giver det til hende, og så viser det sig, at det egentlig ikke var det, hun ville (ugennemsigtig). Det er meget forvirrende for mig (mors mentale tilstand), når jeg ikke er sikker på, hvordan hun har det (barnets mentale tilstand er ugennemsigtig), især når hun er ked af det. Nogle gange vil hun gøre noget, og jeg vil ikke lade hende gøre det, fordi det er farligt, og så bliver hun vred (mor erkender at mor og barns mentale tilstande er forskellige). (frit oversat fra Slade, 2005). I beskrivelsen forsøger mor at forstå barnets adfærd ud fra de mentale tilstande, som kan ligge bag. I beskrivelsen erkender mor, at barnets mentale tilstand er ugennemsigtig. Det vil sige, at mor ikke kan se barnet mentale tilstand og ikke kan være helt sikker på, hvilke mentale tilstande barnet oplever. Mor overvejer, hvad der mon kan ligge bag barnets NYT GRATIS INFORMATIONSMATERIALE TIL FORÆLDRE Nu lancerer Mejeriforeningen en ny og videreudviklet version af den kendte Barnemad. Materialet henvender sig i kort og overskuelig form til unge forældre. mad TIL BØRN F ra skem ad ti l m a d p a k ke Gode rå r d og god t at v ide MAD TIL BØRN hæfte 32 sider med korte, kontante råd om mad til børn 0-6 år fra skemad til madpakke MAD TIL BØRN plancher Giver i skemaform overblik over, hvilken mad barnet har brug for i forskellige aldersgrupper fx til ophængning på køleskab eller på indersiden af køkkenskabet Hjemmeside til computer, tablets og smartphones med grundlæggende og supplerende oplysninger, instruk tionsfi lm og nyttige links Hvordan spiser dit barn 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 5 år 6 år Amning/modermælkserstatning Får mad med ske Drikker slurke af kop Tygger maden Spiser med fingrene Tager koppen og drikker selv Øver sig med ske og gaffel Spiser selv med ske og gaffel Hvad skal dit barn drikke Modermælk/modermælkserstatning Vand Sødmælk Letmælk 4-6 måneder mad til børn Skummet-, mini- og kærnemælk vitamintilskud itamintilskud Hvordan spiser dit barn? Hvad kan dit barn drikke? Husk Bryst eller flaske Evt. klar til skemad fra 4-måneder Bryst eller flaske samtidig med skemad Modermælk eller modermælkserstatning Lidt vand fra den kolde hane Kan begynde at drikke af kop den første skemad dagligt behov tilsæt fedtstof 1 tsk fedtstof tilsættes grød og mos8 (ikke Jern* mikrogram hvis der udelukkende er anvendt modermælk/modermælkserstatning) I begyndelsen tynd grød Lidt tykkere grød når skemaden fungerer Grønsagsmos med kartofler og grønsager Frugtmos som dessert, supplement eller topping 2-3 måltider om dagen med skemad Øvrige måltider er bryst eller flaske Giv mad, når dit barn viser tegn på sult Hold øje med signaler på, at barnet er mæt D-vitamin* 10 mikrogram * Fortsæt med D-vitamin resten af barndommen, hvis dit barn har mørk hud eller har arme og ben tildækkede om sommeren vitamintilskud hver dag ** Giv tilskud af jern, hvis dit barn ikke får 400 ml modermælkserstatning D-vitamindråber 10 mikrogram undgå Honning Mejeriprodukter Hvede, havre, rug, byg og spelt Rismel hver dag mad Spinat, rødbede, fennikel og selleri Kød, fisk og æg måned for måned til børn Hvad kan dit barn spise? 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. 2 år 3 år 4 år Tynd grød Tykkere grød Kartoffel- og grøntsagsmos 4-6 måneder forslag til dagens måltider Ekstra fedtstof i grød og mos*** Drikkevarer Modermælk eller modermælkserstatning efter behov Vand fra den kolde hane Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget det har behov for Morgen Formiddag Findelte grøntsager Frugtmos Bryst eller flaske Små stykker frugt Bryst eller flaske Øve på skemad Kød, fisk og skaldyr Frokost Grød og evt. bryst eller flaske efter behov Ris, pasta og bulgur Eftermiddag Bryst eller flaske Brød uden kerner Sen eftermiddag Evt. bryst eller flaske Aften Kartoffel-/grønsagsmos, måske lidt frugtmos til dessert og evt. bryst eller flaske Sen aften Bryst eller flaske Nat Evt. bryst eller flaske Fuldkornsbrød Pålæg Grøntsager, kogte eller rå Æg, hårdkogte 6-9 måneder mad til børn Hvordan spiser dit barn? Bryst eller flaske Start på skemad, hvis I ikke allerede er i gang Flere og flere måltider spises med ske Vil gerne prøve at holde om skeen Begynder at drikke af kop Ca. 8 mdr.: Kan tygge og bide små stykker blød mad Amning om natten ikke længere nødvendig Hvad kan dit barn spise? Familiens mad når det går god med skemaden Ca. 6 mdr.: Tilsæt ca. 1 spsk findelt kød, fjerkræ eller fisk til mos. Variér. Fuldkornsbrød uden kerner Alle grønsager, frugt og bær Hårdkogte æg og æg i gennemvarmede retter Ost og syrnede mælkeprodukter naturel med 3,5% fedt Ca. 8 mdr.: Ris, pasta og bulgur Syrnede mælkeprodukter (3,5% fedt) og ost Syrnede mælkeprodukter (1,5% fedt) og ost *** Gælder ikke, hvis du bruger modermælk eller modermælkserstatning som væske i grød og mos Hvad kan dit barn drikke? Husk Indtil 9 mdr.: Det meste mælk skal være bryst eller flaske Stopper du med amning før dit barn er 9 mdr.: Erstat med modermælkserstatning Vand fra den kolde hane Små slurke sødmælk til måltiderne tilsæt fedtstof 1 tsk fedtstof tilsættes grød og mos (ikke hvis der udelukkende er anvendt modermælk/modermælkserstatning) Hvor meget skal dit barn spise og drikke? I begyndelsen: Skemad som smagsprøver ikke et helt måltid Ca. 6-7 mdr.: 3-4 måltider med gradvis grovere skemad måltider med bryst eller flaske Ca. 8-9 mdr.: 4-5 måltider med familiens mad som skemad og i små bidder måltider med bryst eller flaske Ca. 9 mdr.: Max. ¾ liter mælk om dagen (modermælkserstatning og sødmælk) Pres ikke barnet til at spise mere, end det selv har lyst til 6-9 måneder 3 forslag til dagens måltider vitamintilskud hver dag D-vitamindråber 10 mikrogram Jerndråber 8 mikrogram hvis ikke barnet får 400 ml modermælkserstatning om dagen undgå Is, kager, slik, saftevand, cola, juice m.m. Spar på sukker, salt, stærke krydderier Honning Mælkeprodukter med højt proteinindhold Begræns havre, rug, byg, og især hvede og spelt Kun rismelsgrød engang imellem Kanel Juice Spinat, rødbede, fennikel og selleri i større mængder Store rovfisk Drikkevarer Modermælk eller modermælkserstatning efter måltidet, så der er appetit til maden Hvis dit barn kan drikke mere end ¾ liter mælk ved 9 måneders alderen, slukkes resten af tørsten med vand Små slurke sødmælk af kop til måltiderne Bryst eller flaske Formiddag Grød Frokost Grønsagsmos med kød eller fisk Eftermiddag Sundhedsplejersken 02 april 2014 måned for måned mad til børn Morgen 28 Materialet kan bestilles gratis på Se under Materialer Bryst eller flaske eller eventuelt grød Brød med ost og frugt Grød eller bryst eller flaske Aften Grønsagsmos til dessert Sen aften Bryst eller flaske Nat Evt. bryst eller flaske med kød eller fisk, måske lidt frugtmos Middagsrester i små stykker Grød med frugt Bryst eller flaske eller eventuelt grød Grød eller frugtmos med en skefuld tykmælk eller yoghurt naturel Rugbrødshapser med pålæg fx leverpostej, torskerogn, avocado, smøreost Brød med ost, frugt i små stykker fx jordbær Rugbrødshapser med pålæg - fx æg, middagsrester af fisk og kød lidt gnavegrønt Små stykker af kartoffel, grønsager, kød/fisk. Fedtstof eller sovs. Øllebrød, bryst eller flaske Evt. bryst eller flaske Bryst eller flaske april 2014 Sundhedsplejersken 02 29

16 adfærd, uden at kunne vide det helt nøjagtigt. Barnet har sin egen indre verden, som adskiller sig fra morens, og moren er interesseret i at forstå barnets indre verden. Når den voksne møder barnet med en mentaliserende indstilling, giver det barnet mulighed for at lære sit eget sind og andres sind at kende. En tryg tilknytningsrelation Et andet væsentligt element i at tilbyde mentaliserende samspil er en tryg tilknytning. Hvorvidt den tilknytningsstil, som opstår mellem omsorgsperson og barn er sikker eller usikker, afhænger af både barnets og den voksnes bidrag (Fonagy & Allison, 2012). I forhold til barnets bidrag spiller især temperament og evt. frygtløshed en rolle. Omend barnet bidrager til tilknytningsrelationen, så er det den voksnes ansvar at tilbyde barnet en tryg tilknytningsrelation. Dette skyldes, at relationen mellem voksen og barn er asymmetrisk. Tilknytning handler grundlæggende om dels at tilbyde en sikker base som udgangspunkt for barnets udforskning af verden og relationer og dels om at give barnet en oplevelse af sikkerhed. Oplevelsen af at være i sikkerhed er med til at regulere barnets følelser. Genkendelse og regulering af følelser At den voksne hjælper barnet med at genkende og regulere sine egne følelser er det tredje væsentlige element ved mentaliserende samspil, som vi vil beskæftige os med i denne artikel. Intet menneske fødes med strategier for at kende og regulere sine følelser. Det er noget, som barnet langsomt lærer i samspil med de primære omsorgsgivere. I den forbindelse er tre aspekter særligt relevante. Det første aspekt er, om den voksne overhovedet er SITUATIONER HVOR BARNET OPLEVER INTENSE FØLELSER INDEHOLDER MULIGHED FOR AT LÆRE AT REGULERE FØLELSER i stand til at genkende barnets følelsesmæssige tilstande korrekt. Hvis barnet er ked af det og moderen opfatter det som drilleri nu piver hun igen kan hun ikke støtte barnet til at lære denne følelsemæssige tilstand at kende og heller ikke til at regulere den. Det andet aspekt er, hvordan den voksne regulerer sine egne følelesesmæssige tilstande. Det sidste aspekt er, hvorvidt den voksne bidrager til at hjælpe barnet med at regulere sine følelser. Et eksempel, som illustrerer dette, kunne være, at baby græder. Moderen genkender følelsen "ked af det hed", men som reaktion på dette, begynder mor også at græde. Baby bliver overvældet yderligere følelsesmæssigt af mors reaktion. Mor formår ikke at regulere sine egne følelser, men oplever høj følelsesmæssig intensitet. Samtidig hermed formår mor ikke at hjælpe baby med at regulere sine følelser. Hvis den voksne ikke formår at regulere sine egne følelser, så kan han/hun heller ikke hjælpe barnet med at adskille egne følelser fra moderens og heller ikke med at regulere følelser. Situationer, hvor barnet oplever intense følelser, indeholder mulighed for at lære at regulere sine egne følelser. Den voksne er i disse situationer støttende og empatisk og hjælper hermed barnet til at skrue ned for intensiteten. Den voksne kan ses som en volumenknap, der både kan hjælpe barnet med at skrue op og ned for følelser. Afrunding I denne artikel har vi beskrevet mentalisering, og hvordan begrebet kan fungere som et betydningsfuldt værktøj i sundhedsplejerskens daglige praksis. Mentalisering giver sundhedsplejersken mulighed for at rette opmærksomheden mod mentale tilstande i samspillet med mor og barn. En del af dette er en teoretisk ramme, der beskriver hvordan barnet lærer sine egne følelser at kende og at regulere dem samt, hvordan barnet udvikler evnen til at mentalisere. Tilgangen giver sprog til og fokus på noget, som altid har været en del af sundhedsplejerskens arbejde. Mentalisering integrerer eksisterende viden og faglige tilgange og giver sundhedsplejersken mulighed for at bevare sit faglige ståsted samtidig med at hun har fokus på at facilitere mentalisering. LITTERATUR Allen, J.G., Fonagy, P. & A. Bateman (2010). Mentalisering i klinisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publishing. Fonagy P, Allison E, What is mentalization? The concept and its foundations in developmental research, in Midgley N, Vrouva I (eds), Mentalization-based Interventions with Children, Young people and their Families, Hove: Routledge, Hagelquist, J.Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels For lag. Hagelquist, J.Ø. & Køhler Skov (in press) Mentalisering i pædagogik og terapi. Hans Reitzels Forlag. Itard, J.,M. (1962). The Wild Boy of Aveyron. Century Psychology Series. Sadler, L.S., Slade, A., Close, N., Webb, D.L., Simpson, T., Fennie, K., & Mayes, L.C. (2013). Minding the Baby: Enhancing reflectiveness to improve early health and relationship outcomes in an interdisciplinary home visiting program. Infant Mental Health Journal, 34(5), Slade, A., Grienenberger, J., Bernbach, E., Levy, D., & Locker, A. (2005). Maternal Reflective Functioning, Attachment, and the Transmission Gap: A Preliminary Study. Attachment & Human Development, 7(3), Den eneste modermælkserstatning beriget med Mindsker koliksymptomer hos 95 % af børnene. 1, * Giver lindring allerede 1, 2,* efter 7 dage. Reducerer tiden med 1, 2,* gråd med 70 %. Forbedrer familiens oplevede livskvalitet. 2,* Kolik og koliksymptomer er almindelige spædbørnsproblemer. I de tilfælde hvor barnet får modermælkserstatning, kan man nu anbefale NAN Sensilac. NAN Sensilac er den første modermælkserstatning, som er beriget med mælkesyrebakterien Lactobacillus reuteri en aktiv bakteriekultur, der har dokumenteret lindrende effekt på kolik og koliksymptomer. 1-2 Din rådgivning kan gøre en stor forskel For mere information om NAN Sensilac, besøg (adgangskode: nan) 1. Savino F, et al. Pediatrics 2010; 126(3):e Szajewska H, et al. J Pediatr 2013; 162(2): * Resultater baseret på kliniske studier af Lactobacillus reuteri som: Brystmælk er den bedste næring for barnet i løbet af de første måneder i livet og bør om muligt være det første valg. Produktet bør kun anvendes efter anbefaling fra sundhedsplejersken. 30 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 31

17 OPSLAGSTAVLEN KONKURRAENCE EN HISTORIE FR DET VIRKELIGE LIV berg fra Aalborg Tillykke til Birgitte Rosen konkurrencen og Kommune, der har vundet ncen. Læs Birgittes en plads på landskonfere fortælling under Fag Læs Bestyrels ens beretning for 2013 på dhedsplejers ken.nu Beretning fre mlægges på g eneralforsamlingen på Landskonfere ncen den Er du tilmeldt nyhedsbrev fra Kompetencecenter for Amning? ateret om: Her kan du holde dig opd amning Den nyeste viden om om amning rk væ Professionelle net IBLCE til sus Forberedende kur eksamen encer om amning Internationale konfer Førstehjælp på stedet! Apotekets Sårskyl Steril saltvandsopløsning nem og effektiv skylning og rensning af sår. Kan spraye fra alle vinkler også med bunden opad. Svier ikke Steril til sidste dråbe Uden konserveringsmidler Vejl. udsalgspris 100 ml kr. 44,95 på Tilmeld dig nyhedsbrevet ramning.dk rfo nte NYHEDER FRA DET NATIONA FORSKNINGSCENTER FORLE VELFÆRD.. Læs om vejen til vo ksenlivet og et ny t ph.d studie, der om handler familierel ationer og regler på Her ka n du også tilmelde di g deres nyhedsbrev. a børnerådedeiet:r... fr e ls e g ø rs e d n U em rige bruger social -å 97 procent af 13 ser, at næsten fra Børnerådet vi Ny undersøgelse edier. I alt er 97 tive på sociale m ak er ge ri -å 13 le al ale medier, og ét eller flere soci på e tiv ak en viser t en oc pr ok. Undersøgels bo ce Fa på er t selvtilhele 86 procen har mere social e iv kt -a ok bo ce også, at de Fa book. Der er dog r ikke er på Face lid, end dem de nerelle trivsel. de to gruppers ge ingen forskel på Læs mere på: br 32 Sundhedsplejersken 02 april 2014 NAESTE D EADLINE FOR MAT ERIALE T IL SUNDHEDS PLEJERS KEN: 10/ Skriv til: a fs10.dk eller redakt 7922 Sårpleje ann 105x215mm +5.indd 1 april 2014 Sundhedsplejersken /02/

18 Relationer og tilknytning der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv. En tilgang til sundhedsplejens møde med forældre og børn, der har fokus på relationer, ressourcer og refleksion, viser sig at være en meget effektiv og meningsfuld måde til at fremme regeringens fremsatte mål. En af de forhindringer, som ofte ses særligt i de udsatte grupper af forældre er negative selvbilleder og manglende tro på egne kompetencer. Ofte mangler disse forældre gode erfaringer og rollemodeller, når det handler om at indgå i gode samspil, og de har derfor brug for hjælp til at opdage og styrke deres egne eksisterende relationskompetencer. Et mål med denne tilgang til forældrearbejdet er bevidst at øge forældrenes selvtillid ved at pege på de positive omsorgsfulde færdigheder, de allerede besidder, og ved at hjælpe dem med at redefinere deres negative selvopfattelser, så deres naturlige empatiske processer for omsorg og udveksling af følelsesmæssig kontakt kan begynde at folde sig ud. Det er de relationelle oplevelser, der kommer til at forme barnets selvbillede og generelle udvikling Via relations - og ressourcefokuseret sundhedspleje styrkes sundhedsplejersker i bevidst at tage udgangspunkt i deres egen relationskompetence i samspillet med kolleger, forældre og børn, for derigennem at hjælpe forældrene til at få øje på sig selv og barnet i et ressourcefokuseret perspektiv. Udviklingen af den stærke forældreidentitet et relationelt projekt Vi ved fra udviklingspsykologien, at spædbørns udvikling sker i en relationel kontekst. Det er de relationelle oplevelser, der kommer til at forme barnets selvbillede og generelle udvikling. Færre er dog opmærksomme på, at udviklingens og selvbilledets afhængighed af de relationelle møder er aktuel hele livet igennem. Vi former vores selvbillede og identitet ud fra måden, hvorpå vi bliver mødt af andre. Når en kvinde bliver mor for første gang, skal hun i gang med at forme sit selvbillede som mor: Hvilken slags mor er jeg? Er jeg en god nok mor? Formår jeg at aflæse mit barns signaler og stille hans behov? Morens (og farens) selvforståelse og forældreidentitet er særlig meget på spil i mødet med fagpersoner, der respekteres som eksperter på området. Den måde, Den relations- og ressourcefokuserede sundhedsplejerske ANNETTE GROTH OG ELSE MARIE BECH (TEKST) LENA RØNSHOLDT (FOTO) Denne artikel er udviklet i et samarbejde mellem sundhedsplejerskerne fra Guldborgsund kommune og Institut for Relationspsykologi. Sundhedsplejerskerne har gennemgået kurser i den relations - og ressourcefokuserede tilgang hos Institut for Relationspsykologi og har med stort engagement implementeret kursets teoretiske principper i deres daglige arbejde. Deres praktiske erfaringer med denne tilgang i arbejdet med familier er beskrevet i de afsluttende opgaver. De erfarede, at de med udgangspunkt i deres egne relationskompetencer blev styrkede i at kunne indtage en faciliterende position overfor forældrene, der derigennem fik større tro på, at de var i stand til at indgå i udviklingsstøttende samspil med deres børn. På baggrund af disse gode resultater, har vi fået lyst til at videregive deres oplevelser til inspiration for andre. Derfor har vi udarbejdet artiklen på basis af teori fra kurserne og med praksisudsnit fra sundhedsplejerskernes egne opgaver. (Der naturligvis er blevet anonymiseret i processen.) Regeringen har som mål: at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge, Et stærkt arbejdsredskab for sundhedsplejen i 78 kommuner 34 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 35

19 hvorpå sundhedsplejersken møder _ og oplever mor, har umådelig stor betydning for måden, hvorpå mor betragter sig selv og dermed på hendes evner til at etablere en understøttende relation til barnet. Derfor rummer netop denne relation særlig mange muligheder for at støtte forældrene i deres identitet som gode forældre. Når mor føler sig utilstrækkelig, vil den manglende handlekraft og det ustabile selvbillede forplante sig til samspillet med barnet. Det er svært for barnet at finde tryghed hos mor, hvis hun ikke kan finde tryghed hos sig selv. I værste fald kan mor miste tilliden til, at omsorgen for barnet er en opgave, som hun er kompetent til at bære. I et langsigtet perspektiv er det meget vigtigere at styrke morens tillid til egne vurderinger og sensitivitet overfor barnets signaler end at opfylde de umiddelbare rådgivningsbehov. Derfor er det afgørende, at sundhedsplejersken er bevidst om sin position i forhold til moren og evner bevidst at indtage relationelle positioner, hvor hun stimulerer og faciliterer morens evne til selv at træde ind i den reflekterede, beslutningsdygtige og sensitive position overfor barnet. I denne position udstråler sundhedsplejersken: Du er en god mor for dit barn, der sammen med din partner kan læse barnets behov og vurdere, hvordan I sikrer den gode omsorg og støtter barnets udvikling. Sundhedsplejerskerne på kurset var meget opmærksomme på disse vigtige muligheder for at præge forældrenes selvbillede. De trænede derfor sig selv og hinanden i at styrke evnen til at tage udgangspunkt i deres egne relationskompetencer for at etablere relationer til forældrene, der faciliterede forældrenes egne ressourcer. I en case beskriver sundhedsplejersken, hvordan hun tager udgangspunkt i sin relation til barnets mor for derigennem at styrke mors relation til barnet. Sundhedsplejersken kan allerede se mange positive styrker hos mor og vælger at påpege og styrke disse ressourcer, så mor kan genvinde troen på sin egen omsorgsevne: Jeg kan via mit kendskab til mor se, at hun er en meget omsorgsfuld og kærlig mor. Hun besidder allerede de færdigheder, der skal være til stede for at etablere et positivt samspil med sit barn. Dog oplever jeg, at hun har mistet sin selvtillid omkring det at være mor på den gode måde, idet hun pludselig finder sig selv fastlåst i nogle negative samspilsmønstre, som jeg ønsker at støtte hende i at redefinere. Sundhedsplejersken er opmærksom på flere vigtige forhold: Hun ser, at morens relation til barnet er påvirket af, hvordan mor oplever sig selv (selvtilliden). Hun ser også, at mor allerede har mange positive relationskompetencer og at det derfor handler om at bevidstgøre og frisætte ressourcer, der allerede er til stede. Sundhedsplejersken hjælper mor til at få øje på sig selv som en sensitiv og god mor ved at udstråle, at mor selv er kompetent til at varetage omsorgen for sit barn. Når mor oplever at blive bekræftet i en understøttende relation, formår hun at etablere en lignende positiv relation til barnet. Således har sundhedsplejersken faktisk sat positive parallelprocesser i gang ved at tage udgangspunkt i sine egne relationskompetencer. Ressourcer i fokus En af de vigtigste komponenter, når sundhedsplejersken skal støtte forældrene i at udvikle en stærk forældreidentitet, hvor de har tillid til, at de kan aflæse barnet og varetage omsorgen er, at forældrenes kompetencer er i fokus. Når sundhedsplejersken tager udgangspunkt i de styrker og gode intentioner, hun får Det er vigtigt i etableringsbesøget, at jeg roser forældrene for det, de allerede gør. Det giver øget selvtillid, og de får mod på at forsøge mere. øje på, styrker hun forældrenes identitet som gode forældre, hvilket samtidig tjener til at reducere deres usikkerhed og behovet for rådgivning. Forældrene vil udvikle tillid til deres egne ressourcer og vil fortolke deres relation til barnet på en positiv måde. De vil så at sige overtage den ressourcefokuserede tilgang. En af sundhedsplejerskerne beskriver, hvordan hun anvendte ressourcefokuseringen i mødet med en usikker mor, der havde ammevanskeligheder: Det er vigtigt i etableringsbesøget, at jeg roser forældrene for det, de allerede gør. Det giver øget selvtillid, og de får mod på at forsøge mere og samtidig spørge om det, de kan være usikre på. I dette etableringsbesøg handlede det om mors usikkerhed i forhold til amningen. Der var god vægtøgning, gode intervaller imellem amningerne og gode overvejelser i forhold til at lægge til fra et eller begge bryster i et måltid. Jeg roste mor for dette og kunne mærke, hvordan mor fik tro på, at hun var i stand til at vurdere og handle efter egen fornemmelse for, hvordan det skal være. Ressourcer gennem videofeedback Som del af kurset i den relations- og ressourcefokuserede tilgang, bliver kursisterne trænet i at anvende videoanalyser som metode til at styrke forældrenes selvfølelse. Anvendelsen af videooptagelser er en meget effektiv metode til at styrke forældrenes bevidsthed om deres egne ressourcer og relationskompetencer. Det er virkelig effektfuldt at se sig selv udefra i et ressourcefokuseret lys. I praksis beder man f.eks. mor om at optage små videosekvenser, hvor hun laver en aktivitet sammen med barnet. Sundhedsplejersken ser efterfølgende videoklippet sammen med mor og analyserer klippet med fokus på de positive øjeblikke og alle morens styrker og gode tiltag i samværet med barnet. På forhånd har de gennemgået forskellige vigtige samspilskvaliteter, og på dette grundlag kan mor også selv få øje på disse kvaliteter i videoanalysen. I første omgang oplevede sundhedsplejerskerne, at anvendelsen af videooptagelser var udfordrende, men da de kom rigtigt i gang viste videoanalysen sig at være et meget stærkt redskab til at bevidstgøre forældrene om deres egne relationskompetencer. Ligeledes blev der mulighed for at give kollegial sparring, når der skulle gives feedback i forbindelse med træningen. Sundhedsplejerskerne oplevede den kollegiale sparring som utrolig værdifuld, idet sundhedsplejersken i dagligdagen arbejder meget alene. Få en god ammeoplevelse UDKLIP FRA TO FORSKELLIGE VIDEOANALYSER: Brystpumper med 2-Phase teknologien giver dig mere mælk på kortere tid. Med Calma, den unikke sut til brystmælk, har det aldrig været lettere at skifte fra bryst til flaske og tilbage til brystet igen. Læs mere på Calma den unikke sut til brystmælk Harmony let - behagelig - smart Swing behagelig - stille - Pumpning og madning. Gør det let med medelame. Gratis app til iphones. I videosekvensen ser jeg et gyldent øjeblik, hvor mor stopper op i sin fortælling og tager Mikas til sig, hun smiler, de udveksler øjenkontakt, og hun følger Mikas i hans aktivitet. Dette øjeblik viser en nærhed og rummer de gode følelsesmæssige samspilstemaer. Sekvensen fremvises, og mor fortæller, at det gør hende glad, at hun kan se, hvordan Mikas er knyttet til hende. Jeg tænker, at klippet og samspilstemaerne vil give hende troen på, at hun lykkes godt i samspil med Mikas, og holder fast i disse øjeblikke, også når hun synes, der er svære perioder, hvor Mikas er urolig. Et andet eksempel på videoanalyse: Mor har valgt at optage en legesituation, hvor de ligger på gulvet og leger med en bold, som triller, lyser og spiller. Det er en rigtig fin optagelse med masser af gode samspilskvaliteter, herunder følelsesmæssig omsorg, fælles opmærksomhed og sproglig stimulering. Mor fremhæver selv sin gode kontakt med drengen: at hun ligger nede på gulvet sammen med ham, skubber til bolden, gør ham interesseret og efteraber hans lyde. Swing maxi effektiv alt-i-et - innovativ - Freestyle effektiv alt-i-et innovativ - effektiv 36 Sundhedsplejersken 02 april 2014 april 2014 Sundhedsplejersken 02 37

20 At redefinere billedet af barnet Vi har set, hvordan styrkelsen af forældrenes selvfølelse har afgørende betydning for deres etablering af understøttende relationer til barnet. Ligeså vigtigt er det at skabe et positivt billede af barnet, hvor negative opfattelser vendes til større forståelse og empati. Forældrenes opfattelse af barnet og af sig selv som forældre er de vigtigste faktorer i forhold til kvaliteten af deres sensitive omsorg for barnet. Sundhedsplejerskerne fra Guldborgsund erfarede, hvordan en redefinering af morens opfattelse af barnet fra negativ til positiv kunne skabe nyt liv i relationer, der var kommet ind i en negativ spiral: Mor og lille pige, Emma: Jeg bruger bevidst en positiv redefinering af barnet, fordi den måde forældrene opfatter Emma på, vil påvirke deres omsorgshandlinger for hende. Jeg redefinerer Emmas ydre handlinger (aggressiv, slår og taler grimt) som en pige, der viser usikkerhed. På denne måde fremstiller jeg Emmas mere hjælpeløse træk, hvilket rører mor. Jeg hjælper forældrene til at se og mærke Emma indefra i stedet for at blot at betragte Emmas ydre adfærd. Jeg genskaber også billedet af Emma fra tidligere, da mor ved første hjemmebesøg gav udtryk for positive følelser for hende. Jeg hjælper mor med at samle opmærksomheden omkring sin egen oplevelse af det at blive mor. Mor og lille dreng, Asger: Mor var meget positiv allerede efter denne snak. Hun glædede sig til at hente Asger og være sammen med ham. Pludselig fyldte alt det negative ikke nær så meget. De positive tanker og handlemønstre gav pludselig mere energi og lyst til at være sammen. Samtidig kunne hun mærke, at de ting, hun inderst inde følte, hun havde lyst til at gøre, var rigtige og kompetente. Denne positive redefinering af Asger, hvor mor får æren for de positive ændringer, tror jeg, gør den største forskel. Paradigmeskifte Måden, hvorpå sundhedsplejersken udfylder sin rolle, har undergået et paradigmeskifte, hvor der i høj grad er fokus på at facilitere forældrenes egne ressourcer i stedet for altid at levere de rigtige svar. I den faciliterende position igangsættes en positiv udvikling, hvor det handler om at give kraft til forældrenes selvtillid og initiativer, så de går styrkede og selvsikre ind i forældreskabet. Den faciliterende tilgang funderer sig på et humanistisk menneskesyn, hvor der er en tro på, at det enkelte menneske i sig selv bærer stærke ressourcer og ønsker om udvikling og positive relationer. Disse iboende ressourcer får muligheden for at vokse frem i en åben, empatisk og ressourcefokuseret atmosfære, hvor et andet menneske udstråler visheden om at: Den her opgave kan du godt klare... I sådan en relation vil morens selvtillid vokse, hun vil tage flere initiativer, hun vil tro på sine egne signaler, sætte grænser og udvikle en stærk og selvfunderet forældreidentitet. I følgende case indtager sundhedsplejersken en spejlende og anerkendende rolle, hvor hun lytter empatisk i visheden om, at mors egne styrker, fornemmelser og signaler så får plads til at træde frem: Jeg hjælper mor med at samle opmærksomheden omkring hendes egen oplevelse af det at blive mor. Hun har en umiddelbar forventning om, at hun skal amme sit barn, hvilket hun nu har mange negative følelser omkring. Forventningerne er bristet, og hun føler, hun sidder tilbage som en stor fiasko. Jeg genfortæller meget af det, mor siger, dels for at hjælpe mor med at rumme sine egne følelser, og dels for at give udtryk for, at jeg hører det, mor faktisk fortæller mig. Det spiller en stor rolle i vejledningen, når jeg er lyttende, ligeværdig og også har en deltagende aktør rolle. Jeg har erfaret, at når mor taler, sker der læring. Når det svære er blevet italesat, er der sat nogle positive reaktioner i gang, og mor har ofte selv fundet svaret på sine spørgsmål. Det viser sig, at når mor bliver mødt på en anerkendende måde, hvor sundhedsplejersken formår at afgrænse sig, give mor oplevelsen af at blive forstået og derefter tilbyder sit perspektiv på situationen, vil mors egne ressourcer og løsninger komme frem. Når forældrene på denne måde får plads til selv at finde svarene på deres egne usikkerheder, vokser deres selvtillid og de styrkes i forældrerollen. Sundhedsplejerskerne oplevede gennem kurset at blive endnu mere bevidste omkring deres egne relationskompetencer og oplevede nye måder, hvorpå de kunne etablere udviklingsstøttende relationer, der styrkede forældrenes positive selvoplevelser. Særligt brugen af videoanalyse gjorde forældrene bevidste om deres egne ressourcer, og denne tilgang betød samtidig, at fædrene i endnu højere grad kunne inddrages. En sundhedsplejerske beskrev læringen fra kurset på følgende måde: Jeg tror, kurset har hjulpet mig til at sætte bremsen i. Fokusere mere på det, der virker og bygge videre på det. Hermed bliver forælderen mere deltagende og besøget bliver mere ligeværdigt. VASK PERSONLIG PLEJE ANSIGTSPLEJE BABY BØRN RENGØRING FØLSOM HUD? UDFORSK HELE VORES SORTIMENT af husholdnings- og personlig pleje produkter. Neutral er specielt udviklet til følsom hud med 0% parfume og 0% farve stoffer og hjælper med at beskytte din families og din hud. Find hele Neutral sortimentet i dit lokale supermarked eller på 38 Sundhedsplejersken 02 april 2014 SPECIELT UDVIKLET TIL FØLSOM HUD

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier 1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier - med mulighed for certificering Den 1-årige efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier er

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014.

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014. Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014. Tilstede; Dorrit Thorsen, Anita Døfler, Nina Søndergaard, Birgitte Degenkolv, Trine Hjetting, Mette Juhl Foghmar og Annette Svensson. Dagsorden godkendt. Økonomi.

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Kursus og konferenceoversigt

Kursus og konferenceoversigt 2014 Kursus og konferenceoversigt Vilkår præmatures...født for tidligt Indledning Det er med stor glæde at vi her præsenterer Landsforeningen Præmatures Vilkårs kursus og konferenceprogram for 2014. Vi

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Svendborg Kommune. Yderligere oplysninger på www.sundhed.svendborg.dk Svendborg

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sundhedsplejen Thisted kommune Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Modul 6: Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

KONFERENCE. Lois Sadler - Nancy Close - Eia Asen - Bert Powell Phyllis Booth - Susan Hart

KONFERENCE. Lois Sadler - Nancy Close - Eia Asen - Bert Powell Phyllis Booth - Susan Hart 29 & 30. april 2015 KONFERENCE Lois Sadler - Nancy Close - Eia Asen - Bert Powell Phyllis Booth - Susan Hart Nye retninger i familieterapi - For første gang i Danmark På denne to-dagskonference har vi

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere