Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere"

Transkript

1 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere Kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 6, 1997, revideret i 2006 og 2014

2 Titel: Vejledning i kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft Forfatter: Arne Damgård Jensen ( udgaven) Jack Anderson (2014-udgaven) Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2014 ISBN nr.: [tildeles af Miljøstyrelsens forlag inden udgivelse] Reproduktion af dele af rapporten er tilladt, hvis kilde angives. 2 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

3 Indhold Forord Obligatorisk del Beholdere omfattet af kravet om kontrol Oversigt over aktører Finansiering af kontrollen og beholderkontrolordningen Oversigt over proceduren ved udførelse af beholderkontrol Beholdertyper Indledning Betonbeholdere Stålbeholdere Træbeholdere Laguner Andre beholdere Beholderdele og tilbehør Beholderbunde Låg og afdækning Inspektionsbrønd Spjæld Nedbrydning og skader Nedbrydningsmekanismer Typiske skader Betonbeholdere Betonbeholderbunde Bund-væg Stålbeholdere Træbeholdere Andre beholdere Reparation Normaleftersyn Indledning Formål Grundlag Adgang til ejendomme Værktøj, måleudstyr mv Sikkerhed Registrering af tilstand Direkte forhold Utætheder Overgang bund-væg Beholderbund Skjulte beholderdele Tilgængelige beholderdele Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 3

4 6.2.6 Kabler og kabellåse Indirekte forhold Fyldningsgrad Omgivelser Opgravning Inspektionsbrønd Monteret udstyr Låg og afdækning Særlige beholdertyper Laguner Beholdervæg af træ Helt nedgravede beholdere Supplerende eftersyn Udarbejdelse af tilstandsrapport Stikprøvekontrol vedr. kontrollens kvalitet Stikprøvekontrol Rapportering efter udført stikprøvekontrol Henvisninger Bilag Bilag Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

5 Forord Formål Brugere af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft skal mindst hvert 10. år og for visse beholdere hvert 5. år - lade beholderen kontrollere for egen regning. Kontrollen skal sikre, at flydende husdyrgødning og ensilagesaft opbevares i velholdte beholdere, som lever op til de krav om styrke og tæthed, som fremgår af den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse (den nugældende bekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.) I det følgende benævnt husdyrgødningsbekendtgørelsen. Formålet er at modvirke risikoen for sivende og/eller akut forurening med flydende husdyrgødning mv. Ifølge bekendtgørelse om beholderkontrol (den nugældende er bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft, i det følgende benævnt beholderkontrolbekendtgørelsen), skal kontrollen udføres af autoriserede kontrollanter efter retningslinjer, som fastsættes af Miljøstyrelsen efter indstilling fra kontrolordningens bestyrelse. Vejledningen er udtryk for sådanne retningslinjer og skal således følges af kontrollanterne ved deres udførelse af kontrollen. Henvisninger Der er i vejledningen henvisninger til relevante vejledninger og bekendtgørelser mv. Disse er anført i afsnit 9. Skemaoversigt findes i bilag 1. Billedsamling Til vejledningen er udarbejdet en billedsamling, der viser typiske beholdertyper, beholderskader mv. Billedsamlingen findes som bilag 2 i denne vejledning. Vejledningens udarbejdelse Den oprindelige vejledning er udarbejdet for Miljøstyrelsen af en arbejdsgruppe bestående af: * Arne Damgård Jensen, Teknologisk Institut, Byggeri * Poul Hansen, Teknologisk Institut, Byggeri * Lars Hjuler, Landbrugets Rådgivningscenter (nu Videncentret for Landbrug) Vejledningen er revideret i Ved revisionen er der inddraget de erfaringer, som er opsamlet siden sidste revision. Grundlaget for beholderkontrollen er ikke ændret i perioden. Som noget nyt er der tilføjet et fotobilag til vejledningen. Revision af vejledningen i er udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen af civilingeniør Arne Damgård Jensen, Teknologisk Institut, Byggeri i samarbejde med ordningens bestyrelse. Revision af vejledningen i 2014 er udarbejdet af Jack Anderson, Teknologisk Institut, og Lise Viftrup, Miljøstyrelsen, i samarbejde med ordningens bestyrelse. Vejledningen har været udsendt i kort høring. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 5

6 1. Obligatorisk del 1.1 Beholdere omfattet af kravet om kontrol Afgrænsning Beholderkontrol skal udføres på åbne og lukkede gødningsbeholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft med en kapacitet på 100 m 3 eller derover. Det er ikke tilladt at nedbringe en beholders kapacitet ved fx etablering af huller i beholderen i det aktuelle nedbringelsesniveau. Det er således hele beholderen, der skal opfylde krav til styrke og tæthed og ikke bare fx den nedgravede del. Gødningskældre, lednings- og pumpesystemer er ikke omfattet af beholderkontrollen. Beholdere til opbevaring af spildevand har tidligere været omfattet af pligten til beholderkontrol, men dette udgik i forbindelse med den nye beholderkontrolbekendtgørelse i års-kontrol Beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft med en kapacitet på 100 m 3 eller derover, som er beliggende inden for 100 meter fra åbne vandløb og søer over 100 m², skal kontrolleres mindst hvert 5. år. Ved søer over 100 m² forstås søer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. Indholdet og omfanget af 5-års kontrollen er det samme som for 10-års kontrollen. Når der i det efterfølgende henvises til beholderkontrollen, finder reglerne således både anvendelse i forbindelse med 10-års kontrol og 5-års kontrol. Beholdere under 100 m 3 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at beholderkontrol skal udføres af autoriserede kontrollanter på en beholder til opbevaring af flydende husdyrgødning eller ensilagesaft, selvom den er under 100 m 3, hvis der er begrundet tvivl om, at den pågældende beholder overholder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til styrke eller tæthed. 1.2 Oversigt over aktører Brugeren af beholderen Hvis der er flere brugere, er det ejeren af beholderen, som er ansvarlig for rekvirering af beholderkontrol. Hvis ejer ikke selv tilfører flydende husdyrgødning eller ensilagesaft til beholderen, påhviler ansvaret i stedet for, som hovedregel, den bruger, der tilfører den største mængde husdyrgødning eller ensilagesaft. Der kan også indgås en skriftlig aftale, hvor den ansvarlige bruger udpeges på anden måde. De øvrige brugere skal kunne henvise til den ansvarlige. Den autoriserede kontrollant For at opnå autorisation skal den pågældende have byggeteknisk grunduddannelse eller tilsvarende kundskaber baseret på erfaringer fra produktion, montage og reparation af gødningsbeholdere, 6 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

7 have erhvervsmæssig erfaring inden for relevante områder, herunder byggeopgaver med relation til landbrug og/eller beslægtede brancher, have gennemført autorisationsordningens introduktionskursus, være momsregistreret og dækket af en erhvervsansvarsforsikring. Den autoriserede kontrollant gennemfører beholderkontrollen (og efter omstændighederne også supplerende eftersyn) og udarbejder på baggrund heraf en tilstandsrapport. Tilstandsrapporten sendes til kommunen med kopi til brugeren og sekretariatet for beholderkontrolordningen Kommunen Kommunen fører tilsyn med, at brugeren overholder sin pligt til at rekvirere beholderkontrol. Kontrollantens afrapportering fra kontrollen i form af tilstandsrapporten indgår i kommunalbestyrelsens vurdering af, om beholderen overholder de til enhver tid gældende krav til styrke og tæthed i husdyrgødningsbekendtgørelsen. På baggrund af en indstilling fra en autoriseret kontrollant kan kommunen meddele påbud til en bruger om udførelse af supplerende eftersyn. Beholderkontrolordningen Til at forestå autorisationsordningen og kvalitetssikringen af beholderkontrollen er der etableret en kontrolorganisation: "Beholderkontrolordningen", som består af en bestyrelse og et sekretariat. Bestyrelse Bestyrelsen nedsættes af Miljøstyrelsen og består af en repræsentant fra hver af følgende institutioner: Miljøstyrelsen (formand), KL, Landbrug & Fødevarer, samt beholderproducenterne (indstilles af Betonelement-Foreningen) og de autoriserede kontrollanter. Bestyrelsen foretager tildeling og fratagelse af autorisationer. Bestyrelsen har beføjelser til at tilbagekalde autorisation ved grov eller gentagen forsømmelighed ved udøvelsen af kontrollen. Autorisation kan ligeledes tilbagekaldes, hvis den autoriserede ikke længere er momsregistreret eller dækket af en erhvervsansvarsforsikring. Bestyrelsen lader afholde stikprøver af kontrollens kvalitet og fremsætter udtalelse om tilstandsrapporter. Bestyrelsen fastlægger endvidere indholdet af introduktionskurset for kontrollanter. Bestyrelsen kan udmelde et vejledende honorar for gennemførelse af normaleftersyn og afgiver indstilling om retningslinjer for kontrollens gennemførelse. Bestyrelsen afgiver endvidere indstilling om ændring af gebyrer. Desuden behandler bestyrelsen klager over tilstandsrapporten. Det er alene brugeren, der kan indbringe tilstandsrapporten for bestyrelsen. Sekretariat Bestyrelsen nedsætter et sekretariat. Sekretariatet bistår bestyrelsen ved løbende drift af ordningen, herunder afholdelse af introduktionskurser for kontrollanter, føring af liste over autoriserede personer, og udførelse af stikprøver af kontrollanternes eftersyn. Sekretariatet vil endvidere kunne fremkomme med indstilling til bestyrelsen om tildeling og fratagelse af autorisationer. Sekretariatet vil kunne indsamle erfaringer fra udført kontrol med henblik på eventuel revision af ordningen. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 7

8 Miljøstyrelsen Miljøministeriets kontor for landbrug har tidligere ligget i Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen), men er i 2008 flyttet til Miljøstyrelsen, hvor landbrugsområdet indgår som en del af Erhvervsenheden. Det er herefter Miljøstyrelsen, som har ressortansvaret for kontrolordningen. Miljøstyrelsen udsteder efter indstilling fra bestyrelsen de retningslinjer, som kontrollen af beholdere skal udføres efter. Miljøstyrelsen er desuden klageinstans i forhold til bestyrelsens afgørelser om tildeling og tilbagekaldelse af autorisation samt om hel eller delvis tilbagebetaling af gebyr for udtalelse. 1.3 Finansiering af kontrollen og beholderkontrolordningen Kontrollanten fastsætter sit honorar for gennemførelsen af det normale tilsyn. Udgifterne ved et eventuelt supplerende eftersyn betales af brugeren efter de aktuelle omkostninger hertil. Udgifterne til afholdelse af introduktionskurser for autoriserede betales af kursisterne i form af kursusgebyr. Kontrollanten indbetaler et beløb pr. beholder, som kontrolleres, til beholderkontrolordningen. Beløbet skal dække omkostningerne ved administration af autorisationsordningen og kvalitetssikringen af denne. Beløbet betales ved, at sekretariatet månedsvis bagud fakturerer kontrollanten/virksomheden, som kontrollanten er tilknyttet, i forhold til det antal rapporter, som sekretariatet har modtaget fra kontrollanten/virksomheden den forudgående måned. Sekretariatet kan efter aftale med Miljøstyrelsen iværksætte en anden metode til opkrævning. Ved indbringning af tilstandsrapport for bestyrelsen med henblik på udtalelse betaler brugeren forlods et gebyr. Gebyret skal dække beholderkontrolordningens omkostninger til fremsættelse af udtalelse, herunder til eventuel sagkyndig vurdering på stedet af den kontrollerede beholder. Hvis bestyrelsens udtalelse er helt eller delvist i modstrid med tilstandsrapporten, refunderer bestyrelsen gebyret helt eller delvist. Den autoriserede kontrollant betaler et beløb til bestyrelsen svarende til det beløb, som bestyrelsen har tilbagebetalt til brugeren. Ved indbringning af kontrollantens beslutning om, at der skal foretages supplerende eftersyn, betales ligeledes et gebyr efter samme retningslinjer. Miljøstyrelsen kan efter indstilling fra bestyrelsen ændre de nævnte gebyrer. 1.4 Oversigt over proceduren ved udførelse af beholderkontrol Rekvirering af beholderkontrol Det er brugeren af beholderen, der har ansvaret for, at der gennemføres beholderkontrol, jf. 9 i bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning eller ensilagesaft. Brugeren skal sende underskrevet rekvisitionsskema til kontrollanten senest 6 måneder før en beholder skal kontrolleres. Hvis brugeren ikke ønsker kontrol gennemført, eksempelvis fordi beholderen ikke antages at opfylde kravene til styrke eller tæthed, skal beholderen tages ud af drift. Beholderen anses for at 8 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

9 være taget ud af drift, når den er tømt for beholdervæske og rengjort, og brugeren skriftligt har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om, at beholderen er taget ud af drift, jf. bekendtgørelsens 12. Skema 1B, som kan hentes på udfyldes af brugeren og sendes til kommunen. En kontrollant, der er rekvireret til udførelse af beholderkontrol, modtager fra brugeren de oplysninger, der foreligger om beholderen i medfør af skema 1A. Ved kontrolbesøget kontrolleres og evt. suppleres de modtagne oplysninger. Det kontrolleres, at der ikke er umiddelbare og væsentlige fejl vedrørende oplysninger om beholdertype, fabrikat, anvendelse, udstyr og reparation. Det er normalt ikke nødvendig at kontrollere beholderhøjde, diameter eller rumindhold ved opmåling. Rettelser og tilføjelser foretages på skemaet, som medtages i tilstandsrapporten. Normaleftersyn Det normale eftersyn består af et visuelt eftersyn samt de undersøgelser, der altid skal foretages på den pågældende beholdertype. Hertil kommer eventuelt nødvendige nærmere undersøgelser, som er begrundet i særlige omstændigheder ved beholderen, og som kan udføres af kontrollanten. Hvis der er behov for reparation eller supplerende eftersyn, indstiller kontrollanten samtidig en tidsfrist for gennemførelsen heraf, så vidt muligt efter aftale med landmanden. Et vejledende udgangspunkt kan her være, at reparationer som kræver tømning, skal udføres senest den 1. juli det efterfølgende år, med mindre hurtigere indgriben er nødvendig. Andre reparationer gennemføres så hurtigt, som det er praktisk muligt. Reparation Kontrollanter, der er specialister, kan efter aftale med brugeren udføre nødvendigt reparation i forbindelse med eftersynets afholdelse. Det angives i så fald i tilstandsrapporten, hvilke foranstaltninger der er foretaget. Supplerende eftersyn Hvis der ved det normale eftersyn konstateres forhold vedrørende beholderens eventuelt manglende styrke eller tæthed, som ikke kan afklares, kan der være behov for et supplerende eftersyn. Kontrollanten indstiller til kommunalbestyrelsen, at der skal foretages supplerende eftersyn. Kontrollanten giver samtidig meddelelse til beholderens bruger om sin indstilling med oplysning om det supplerende eftersyns omfang og omtrentlige omkostninger, jf. bekendtgørelsens 15, stk Tilstandsrapport Efter udfyldelse af vurderingsskemaet (skema 2) samles skemaerne l - 4, samt skema 5, hvis der kræves supplerende eftersyn, til en tilstandsrapport for den afholdte beholderkontrol. Fotodokumentation På forlangende skal kontrollanten kunne fremvise fotodokumentation for tætheden mellem beholderbund og beholdervæg. Fotodokumentationen skal indeholde tydelige fotos taget ved opgravningsstedet. Fremsendelse Senest l0 dage efter afholdelse af normaleftersyn/kontrollantens modtagelse af resultaterne af det supplerende eftersyn fremsender kontrollanten tilstandsrapport til kommunalbestyrelsen til dennes videre behandling og afgørelse. Kopi tilsendes inden for samme frist til brugeren og beholderkontrolordningens sekretariat. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 9

10 Klage Brugeren af en beholder kan indenfor en frist på 4 uger indbringe tilstandsrapporten for bestyrelsen for beholderkontrolordningen med henblik på at få bestyrelsens udtalelse herom. Indbringelsen sker via kommunalbestyrelsen. Ved indbringelsen betales et gebyr for udtalelsen jf. beholderkontrol-bekendtgørelsen 19, stk. 3. Hvis bestyrelsens udtalelse helt eller delvist underkender tilstandsrapporten, skal kontrollanten via bestyrelsen tilbagebetale klagegebyret helt eller delvist til brugeren, jf. beholderkontrolbekendtgørelsens 21. Proceduren ved udførelse af beholderkontrol er vist i figur Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

11 Figur 1 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 11

12 2. Beholdertyper 2.1 Indledning Til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft er der siden ca opført mange beholdere, der oftest er uden fast låg og sjældent er helt nedgravet. Beholderne blev tidligere især opført af betonbloksten. Beholderne var cirkulære eller undertiden rektangulære. Størrelsen var nogle få hundrede m 3. Senere er beholdere også opført i andre materialer som beton, stål og træ. Med tiden er de største beholdere blevet større og større. Beholdere opføres op til m 3, men de fleste er dog mindre end m 3. Der findes enkelte beholdere, der er større end m 3. Blokstensbeholdere og beholdere af stål og træ er stort set ikke opført siden ca De fleste nyere beholdere er fremstillet af beton, overvejende af fabriksfremstillede betonelementer som holdes sammen af spændte kabler. I dag er der i Danmark ca. 250 stålbeholdere og ca. 25 træbeholdere i brug. Der anvendes også nogle laguner i beton eller plastmembran til opbevaring af gylle. Antallet er lavt. Billedsamling Til nærværende vejledning er der udarbejdet en billedsamling, der indeholder billeder af beholdertyper, nedbrydningsmekanismer, skader og erfaringer fra afholdte eftersyn, se bilag 2. Materialer Beholderne opdeles i typer efter det materiale, som beholdervæggen er opført i. Materialerne er beton, bloksten, stål, træ og andet. Væghøjden er som regel mellem 3,0 og 6,0 meter, og beholderen er oftest gravet 1,0 til 2,5 meter ned i jorden. Enkelte beholdertyper (stål og træ) har dog for det meste bund i terrænniveau. 2.2 Betonbeholdere Oversigt Betonbeholdere er enten fremstillet af pladsstøbt beton eller af fabriksfremstillede betonelementer. En del beholdere har efterspændte kabler til at optage trækspændinger i beholdervæg. Kablerne består af 7 let snoede tråde, og kablets dimension (uden kabelbeskyttelse) er fra 9,6 mm (3/8 ) til 15,3 mm (0,6 ). Kabelbeskyttelsen øger den ydre diameter med 3-4 mm. Beholdere af beton findes i følgende variationer: * Pladsstøbte * Pladsstøbte, sammenspændte, indre kabler (fremover benævnt skjulte kabler) * Elementer, sammenstøbte * Elementer, sammenspændte, ydre kabler (fremover benævnt synlige kabler) * Elementer, sammenspændte, indre kabler (fremover benævnt skjulte kabler) * Blokstensbeholdere 12 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

13 Pladsstøbte Pladsstøbte betonbeholdere er normalt cirkulære, men kan også være rektangulære. Væggene er armeret i begge retninger. Vægtykkelsen er mm. Væggen er sammenstøbt med bundpladen gennem stødjern. I støbeskellet mellem bund og væg er normalt monteret tætningsbånd af metal, gummi eller plast, eller der er udført indvendig fugning til opnåelse af fuld tæthed. Væggen kan være støbt i 2 omgange med et vandret støbeskel på midten. Pladsstøbte, sammenspændte, skjulte kabler Beton og armering er som angivet ovenfor. Væggenes tykkelse er mm. Beholderne er altid cirkulære. Kabler, der er indfedtede og i beskyttende plastkapper, er indstøbt på ydersiden af den almindelige armering. Kablerne er fastholdt i kabellåse samlet over hinanden. Der er opført enkelte beholdere med indhold på ca m 3 eller mere i Danmark. Elementbeholdere, generelt Betonelementerne, der fremstilles på fabrik, monteres løst på bundpladen og spændes sammen med kabler. Elementbredden er 1,0-2,5 m og -højden 3-6 m. Enkelte elementtyper er forspændte i lodret retning (strengbeton). Tæthed mellem bund og væg opnås ved støbning af en betonbanket. Betonen udfylder rummet mellem bund og væg og går ca. 150 mm op på elementets yder- eller inderside. Ofte er der indstøbt armeringsbøjler i bundpladebetonen til fastholdelse af banketten. Der kan også være armering fra elementerne og ud i banketten. Elementer, sammenstøbte Betonelementerne er i de lodrette kantflader forsynet med "øjer" af armeringsjern eller med udragende fladjern. Beholderne er normalt runde, men kan også være firkantede. Efter opstilling af to naboelementer monteres et lodret armeringsjern i øjenkrogene eller jernene sammensvejses. Efter montage af forskalling og/eller tætningsliste udstøbes mellemrummet med beton eller mørtel. På en enkelt rektangulær beholdertype sammenspændes elementerne med rustfrie bolte. Elementer, sammenspændte, generelt Elementbeholdere med spændte kabler er altid cirkulære. De er sammenspændte med kabler, der er indfedtede og i beskyttende plastkapper. Det lodrette mellemrum mellem elementerne kan være udfyldt med cementlim, mørtel eller med en bitumen- eller gummiliste, der presses sammen ved opspændingen. Elementer, sammenspændte, synlige kabler Elementbeholdere med synlige kabler har disse placeret på elementydersiden, eventuelt igennem huller i udvendige ribber eller i små udsparinger. De overjordiske kabler er normalt synlige. Ved et enkelt fabrikat har været anvendt overstøbning af de synlige kabler. Opspændingen er sket enten i et specielt spændelement (eventuelt 2 modstående ved store beholdere) eller med låsestykker, placeret forskudt i forhold til hinanden. Spændelementet er enten et specielt betonelement eller et låsearrangement fastskruet på et almindeligt element. Elementer, sammenspændte, skjulte kabler Elementbeholdere med skjulte kabler har disse placeret i kabelrør indstøbt i elementerne. Kablerne er således skjulte, bortset fra kabellåsene. Kablerne er indfedtede og beskyttet af plastkapper. Ved beholdere med indre kabler er der altid et (eller to) spændelementer. Blokstensbeholdere Blokstensbeholdere har vægge opført af betonbloksten med betonudstøbning. Beholderne er normalt cirkulære, men kan også være rektangulære. Cirkulære beholdere opføres af specielle krumme silobloksten. Armeringsjern fra bundpladen er ført op i væggen (stødjern). En bloksten har en højde på 200 mm, en tykkelse på mm og en længde på 500 mm. Ved opførelse placeres 3-5 skifter ad gangen med vandret armering placeret i udsparinger mellem skifterne. Lodret Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 13

14 armering monteres i hulrummene i blokstenene, og der udstøbes beton. Øverste skifte udstøbes kun halvt. Herefter opstilles næste hold skifter på samme måde, og der udstøbes igen. Beholderhøjden er normalt 4 m, men 3 og 5 m beholdere findes også. Rumindholdet er normalt mellem 150 og 500 m 3, men der findes også blokstensbeholdere med indhold på op til m 3. Blokstensbeholdere kan være pudset eller overfladebehandlet indvendig og/eller udvendig. Nyere blokstensbeholdere kan have ydre banket i overgangen bund-væg som ved elementbeholdere. En del blokstensbeholdere er opført som selvbyg af landmanden. Der kan være monteret spændte bånd eller kabler omkring beholderen. 2.3 Stålbeholdere Stålbeholdere har betonbundplade som andre beholdertyper, dog oftest placeret i terrænniveau og med randfundament til frostfri dybde. Vægge er fremstillet af glatte eller bølgeformede firkantede stålplader, der enten er glasemaljerede, malede eller galvaniserede og som er samlet med nitter eller bolte. Enkelte stålbeholdere er udført i rustfrit stål. Tæthed i samlingen opnås med fugemasse. Beholderne er altid cirkulære. Væggen er fastgjort til bundplade med ankerbolte. Tæthed mellem bund og væg er etableret med fugemasse og eventuelt en betonbanket. Beholderhøjden er mellem 3,0 og 5,5 m. Der er i perioden opført ca. 250 stålbeholdere. Ståltanke, fx tidligere gas- eller olietanke, i størrelse op til ca. 150 m 3, anvendes i begrænset omfang til opbevaring af ajle eller gylle. Det er en forudsætning, at disse har den fornødne styrke og holdbarhed. Almindelige gamle olietanke anses ikke for anvendelige på grund af risikoen for korrosion [5]. 2.4 Træbeholdere Der er tidligere (ca ) opført en del gødningsbeholdere i imprægneret træ. Beholderen er sammenholdt af stålspændebånd, der ikke er rustbeskyttede. Dette giver disse bånd en begrænset holdbarhed/levetid. Beholderne er, som de fleste stålbeholdere, placeret med bund i terrænniveau. De fleste opførte træbeholdere er taget ud af drift, men der er fortsat ca. 25 i brug. 2.5 Laguner Ordet lagune dækker normalt over en rektangulær beholder med skrå eller lodrette sider. Hvis lagunen har skrå sider, er disse understøttet af en skrå udgravning og en jorddæmning. Bund og sider kan være beton (lodrette eller skrå sider), betonelementer (lodrette sider), fiberbeton (skrå sider) eller polymermembran (skrå sider). Fiberbeton Enkelte gødningsbeholdere/laguner er fremstillet af fiberarmeret sprøjtebeton. Disse er rektangulære og har skrå sider. De er normalt jorddækkede til overkant beholder. Polymermembraner Til opbevaring af flydende husdyrgødning anvendes også, dog i meget beskedent omfang, beholdere udført som en lagune beklædt med polymermembran. De er normalt jorddækkede til overkant af beholder (nedgravet beholder). Krav til polymermembraner er angivet i Landbrugets Byggeblad [11]. 14 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

15 2.6 Andre beholdere Murværk Beholdere kan være udført af almindeligt murværk. Beholderne er cirkulære eller rektangulære. Oftest er intet eller kun en beskeden del af beholderen over terræn. Beholderne er små, normalt under 200 m 3, og fra før Beholderne har ofte været utætte, men ajlen har tætnet jorden omkring beholderen, så der ikke sker udslip. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 15

16 3. Beholderdele og tilbehør 3.1 Beholderbunde Materiale Alle beholderbunde i nyere beholdere er udført i beton. Efter 1988 er en bund oftest 150 mm tyk og armeret. Mange bunde, især udført før 1988, kan være udført i tykkelser ned til 80 mm, men 100 mm eller 120 mm er det almindeligste. Mange af disse bunde er uarmerede. Enkelte bunde er udført i plastfiber- eller stålfiberbeton. Fra 2002 er stålfiberbeton i en tykkelse på ned til 130 mm meget anvendt. Keglebund/skrå bund Nogle nyere beholderbunde er kegleformede eller skrå med et dybdepunkt i midten eller forskudt herfor, fx tæt på væg. Pumpesump En beholderbund kan være forsynet med pumpesump, der er en fordybning i beholderbunden tæt på væg (eventuelt en indstøbt brøndring) til placering af pumpe for tømning af beholderen. Fundering Bunde for beton- og blokstensbeholdere er funderet uden randfundament på afrettet overflade med eller uden drænlag i frostfri dybde. Normalt er funderingsdybden mellem 1,0 og 2,5 meter. Stål- og træbeholdere har normalt bundplade i terrænniveau. Disse beholdere har et randfundament til frostfri dybde. En del stålbeholdere er dog funderet under terræn. 3.2 Låg og afdækning Beholdere kan være forsynet med låg (dæk) eller afdækning, som er: * Betonlåg i pladsstøbt armeret beton. Disse låg findes især på gamle ajlebeholdere. Betonlåg (vandret), der er understøttet af en eller flere betonsøjler og af beholdervæggen, er fremstillet i et antal (vifteformede) elementer. Låget er faststøbt til søjletop, men ikke til beholdervæg. * Telt af plast (polymerdug), der i beholdermidte er understøttet af en centreret træ-, plasteller stålmast. Teltdugen er fastgjort til beholdervæggens overkant eller yderside. 3.3 Inspektionsbrønd Omfangsdræn/drænlag med inspektionsbrønd (pejlebrønd) er kun almindelig ved beholdere opført efter 1988 og nedgravet mere end ca. 1 m. Inspektionsbrønden anvendes til kontrol af risiko for opadrettet vandtryk på beholderbund i forbindelse med tømning af beholder. Inspektionsbrønden anvendes også til kontrol for udsivning af gylle. En inspektionsbrønd bør have en diameter på ca. 300 mm, men de findes med diameter ned til 100 mm. 16 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

17 3.4 Spjæld Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må ikke være forsynet med spjæld eller lignende forbindelse til fortank, hvis beholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 21, stk. 2. Sådanne spjæld skal afblændes eller fjernes. Videncentret for Landbrug har udgivet et byggeblad med anvisninger i, hvordan et spjæld mellem fortank og beholder kan afblændes. Der henvises til Landbrugets Byggeblad nr : Afblænding af forbindelse mellem gyllebeholder og fortank [14]. Nogle beholdere er forsynet med spjæld, der ikke længere benyttes. I nogle tilfælde er håndtag fjernet, i andre ikke. Disse spjæld skal være tætte og skal være beskyttet mod betjening. Hvis spjældet ikke er rustfrit, anbefales det, at tilstøbe med beton eller fjerne spjældet. Ved fjernelse af spjæld skal reparation af beholdervæg udføres korrekt for opnåelse af tæthed. Vær opmærksom på, at beholdere med spjæld for det meste skal besigtiges ved tømt, eller så tom beholder, at spjældet er tilgængeligt. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 17

18 4. Nedbrydning og skader 4.1 Nedbrydningsmekanismer Gylle Gylle og ajle som væske er normalt ikke aggressivt overfor beton. ph-værdien er ca. 7,0 for gylle og ca. 11 for ajle. Betonen angribes derfor normalt ikke af væsken gylle. For at begrænse ammoniakfordampningen fra gylle foretages indimellem en såkaldt "forsuring" af gyllen, idet man ved tilsætning af svovlsyre sænker ph-værdien i gyllen til ca. 5,5. Syre og beton får umiddelbart alarmklokkerne til at ringe, men en sænkning til ph 5,5 vurderes ikke at ville medføre nogen væsentlig forringelse af holdbarheden, især da der ikke samtidig optræder slid på overfladerne. Gylle danner under omrøring luftarten "biogas" (metangas), der indeholder ammoniak og svovlbrinte, som i fugtigt anaerobt miljø kan omdannes til svovlsyre, der er meget aggressivt overfor beton. Sådant miljø findes i beholdere med tæt låg eller afdækning, hvor betonvæg over gylleniveau samt betonlågsunderside kan erodere på grund af syrepåvirkningen (overfladenedbrydning). Eksempler på nedstyrtede låg findes. Afgasset gylle, der kommer fra biogasanlæg efter afgasning, er ikke aggressivt overfor beton. Det kan behandles som almindelig gylle. Gylle er aggressivt overfor stål. Gylle kan, hvis det gennem revner eller porøsiteter i betonen når ind til armeringen, få denne til at korrodere, hvorved armeringsjern omdannes til rust. Dette medfører reduktion af armeringens aktive jerntværsnit og dermed beholderens styrke. Rust fylder mere end det jern, som det er dannet af, hvilket ofte giver revnedannelser i betonen, eventuelt med afsprængning af armeringens dækkende betonlag. Spændebånd på træbeholdere er normalt ikke rustfaste. Omfattende korrosion og sprungne bånd ses i nogen udstrækning. Sådanne bånd har en begrænset levetid. Stålbeholdere, der ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod korrosion, vil korrodere som følge af gyllepåvirkning. Ved skader i beholderens overfladebeskyttelse dannes der hurtigt huller i beholderen. Ensilagesaft Hvis ensilagesaft opbevares i egen betonbeholder, er det aggressivt overfor beton, da det er en syre. Ensilagesaft tilføres dog normalt i mindre mængde til gødningsbeholder, hvor det blandes med gylle, og derfor ikke påvirker beholderens nedbrydning. Vejret Vejret påvirker beholdere. Påvirkningen kommer fra luftens kuldioxid (CO2), ilt, temperatur og regnvand. Frost påvirker især beton- og blokstensbeholdere. 18 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

19 Kuldioxid Kuldioxid i luften får beton til at karbonatisere fra overfladen og ind i betonen. Tæt beton (lavt v/ctal) karbonatiserer langsommere end porøs beton. Armering i karbonatiseret beton er ikke beskyttet mod korrosion og korroderer under påvirkning af ilt og vand (gylle). Ved korrosion reduceres armeringstværsnittet, hvilket nedsætter konstruktionens bæreevne. Ilt Ilt i luften, får sammen med fugt, ubeskyttet jern til at ruste. Regnvand Regnvand i sig selv er ikke skadelig for beton, men det er en forudsætning for andre skader. Derfor bør beholdere være udformet således, at vand ledes væk fra opadvendende betonoverflader, vægoversider og betonlåg. Regnvand, der siver ned i jorden rundt om beholder, kan give et opadrettet vandtryk på beholderbund. Risikoen er størst, hvor beholderen er nedgravet i lerjord. Frost I frostvejr fryser vand i såvel gyllen som i betonen. Et islag på gylleoverfladen kan, især hvis gylleniveauet sænkes med et tykt islag på toppen, give et stort ringtryk på beholderen. Dette kan medføre skader i form af revnedannelser eller skader i fuger (elementbeholdere). Isdannelser i beholderen (på væskeoverfladen) kan skade elementer og elementfuger. Frostskader i betonen, hvis denne ikke er frostbestandig, ses i form af revner og/eller "springere". Brand Ved brand eller anden form for opvarmning beskadiges beton ved temperaturer over 200 C. Betonen krakelerer og mister styrke. Kabelbeskyttelse ødelægges også ved opvarmning, ligesom kabler vil blive varigt ødelagt ved temperaturer over ca. 20o C. Påkørsler Påkørsel af beholdere kan give skader på alle beholdertyper. Sådanne skader kan være alt fra kosmetiske til svære eller umulige at reparere. Skader på kabelbeskyttelse kan være kritiske. Påkørsler af spændte elementbeholdere kan medføre, at betonelementer forskubbes med utæthed eller eventuelt kollaps til følge. Andre mekanismer Kabler under jord kan beskadiges som følge af sten, murbrokker eller lignende i tilfyldningen. Sådanne materialer samt maskiner, halmfyrsaske mv. bør heller ikke henlægges eller opstilles op ad beholderen. Nedbrydning kan tillige forårsages af fx alkalikiselreaktioner, der er kemiske reaktioner i betonen som følge af forkert tilslagsmateriale. Reaktionerne medfører, at betonen revner, se fx [7], der også beskriver andre nedbrydningsmekanismer. 4.2 Typiske skader Skader Ved en skade forstås i denne forbindelse alle defekter, mangler eller symptomer herpå, som har ført eller forventes at føre til uacceptable forringelser (brud, lækager, deformationer, ødelæggelser etc.) af en beholders eller beholderdels styrke eller tæthed. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 19

20 Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de typiske skader opdelt efter beholdertype, som de ses ved en visuel gennemgang af beholderen. Under den følgende beskrivelse af skader er der kun i beskedent omfang medtaget skadeårsager. For nærmere beskrivelse henvises til speciallitteraturen [7], [8]. 4.3 Betonbeholdere Enkeltrevner En revne med et klart forløb og uden krydsende revner betegnes som en enkeltrevne. Enkeltrevner kan være overfladerevner eller være gennemgående. I gennemgående revner kan der være udsivning af gylle. Sådanne revner ses såvel i pladsstøbte som i elementbeholdere. Enkeltrevner kan forekomme med følgende karakteristika: * Overfladerevner, der udelukkende løber i betonens overfladelag, og som ikke berører betonens indre. * Gennemgående revner, der går gennem tværsnittet eller når betonens indre. * Lokale revner, lokaliseret til enkelte områder, fx i nærheden af indstøbningsdele. * Orienterede revner, som har et regelmæssigt forløb eller følger et mønster, fx svarende til armeringens placering eller til trækzoner. * Ikke-orienterede revner. Revnerne skyldes svind, korrosion, frost eller overbelastning. Ved angivelse af skadegrad tages hensyn til revnevidde, revnelængde og revneantal. Revner i støbeskel eller fuger behandles som selvstændige skader. Netrevner Netrevner er et system af revner løbende på kryds og tværs i et plan, hvorved planen opdeles i områder med et største tværmål på ca. 50 mm. Krakelering er fine netrevner i en betonoverflade. Netrevner skyldes enten svind, herunder overfladesvind, frost, alkalikiselreaktioner eller varmebelastning (brand). I sidstnævnte tilfælde vil betonen ofte være mørkfarvet og "blød" i overfladen. I blokstensbeholdere er netrevner oftest svindrevner i pudslag. Netrevner kan karakteriseres som henholdsvis overfladerevner eller gennemgående revner. Hvis netrevnerne forekommer i et begrænset omfang kaldes de lokale. Korrosion Armering, kabler, kabellåse, indstøbte ståldele og stålbeholdere kan ruste (korrodere), hvis de ikke er beskyttet af enten ukarbonatiseret beton, plastkappe (med fedt) eller overfladebehandling. Beton beskytter indstøbt armering, hvis betonen er veludstøbt og dæklaget er tilstrækkeligt tykt og tæt. De spændte kabler er fremstillet af højstyrkestål og belastet på grund af forspændingen. Disse kabler skal være beskyttet af såvel et fedtlag som en kappe, normalt af plast. 20 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

10-års kontrol af gyllebeholdere

10-års kontrol af gyllebeholdere Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen Nr. 6, 1997, revideret 2005 10-års kontrol af gyllebeholdere Kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand Miljøministeriet Skov-

Læs mere

Vurdering af beholder

Vurdering af beholder Beholder beliggenhed Adresse Vurdering af beholder SKEMA 2 Postnummer og postdistrikt Omfattet af eftersyn Normaleftersyn 5 års kontrol 10 års kontrol Indstillet til supplerende eftersyn Supplerende eftersyn

Læs mere

Vurdering af beholder

Vurdering af beholder Beholder beliggenhed Adresse Vurdering af beholder SKEMA 2 Postnummer og postdistrikt Omfattet af eftersyn Normaleftersyn Indstillet til supplerende eftersyn, skema 5 er vedlagt Foretaget: Konklusion (efter

Læs mere

Figur 1.1 Blokstensbeholder, der er opbygget af siloblokke, 200x500 mm. Blokstensvæggen er armeret, og hulrum i stenene er udstøbt med beton.

Figur 1.1 Blokstensbeholder, der er opbygget af siloblokke, 200x500 mm. Blokstensvæggen er armeret, og hulrum i stenene er udstøbt med beton. 1. Beholdertyper Figur 1.1 Blokstensbeholder, der er opbygget af siloblokke, 200x500 mm. Blokstensvæggen er armeret, og hulrum i stenene er udstøbt med beton. Figur 1.2 Beholder, støbt i beton. Større

Læs mere

KONTROL AF DATA. Der skal være udfyldt et 1A skema for hver beholder, der skal kontrolleres, også selv om der på en ejendom er flere ens.

KONTROL AF DATA. Der skal være udfyldt et 1A skema for hver beholder, der skal kontrolleres, også selv om der på en ejendom er flere ens. N 1 KONTROL AF DATA Udgave: 2 Dato: 1998-08-12 Side 1 af 1 Der skal være udfyldt et 1A skema for hver beholder, der skal kontrolleres, også selv om der på en ejendom er flere ens. Rekvisitionsskemaet,

Læs mere

Vejledning i kontrol af gyllebeholdere

Vejledning i kontrol af gyllebeholdere Vejledning i kontrol af gyllebeholdere Kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 1997, revideret i 2006 og 2014 Titel: Vejledning i kontrol af

Læs mere

723 af 12/ Bek. om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilage...

723 af 12/ Bek. om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilage... Side 1 af 7 LovText Teknisk Forvaltning Schultz Information Vis dokumenter sorteret efter emne Vis dokumenter sorteret alfabetisk efter titel Vis dokumenter sorteret efter år Vis nyeste dokumenter bogekomm

Læs mere

Bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft 1)

Bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft 1) BEK nr 1322 af 14/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-12411-00093 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

I 1 KRAV TIL STYRKE OG TÆTHED. 10 års beholderkontrollen INSTRUKTION. Udgave: 2 Dato: 1998-08-12 Side 1 af 2

I 1 KRAV TIL STYRKE OG TÆTHED. 10 års beholderkontrollen INSTRUKTION. Udgave: 2 Dato: 1998-08-12 Side 1 af 2 I 1 KRAV TIL STYRKE OG TÆTHED Udgave: 2 Dato: 1998-08-12 Side 1 af 2 Formålet med eftersynet er at vurdere risikoen for sivende og/eller for akut udsivning af beholdervæske. Ved eftersynet vurderes risikoen

Læs mere

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer:

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer: Erhverv J.nr. MST-12411-00093 Ref. lisvi Den 12. oktober 2012 Høring af udkast til bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft og ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Udenomsfaciliteter Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 103.04-26 Gyllebeholder, ajlebeholder, laguner Udgivet Marts 1990 Revideret 15.10.2002 Vejledning for drift og vedligehold af gødningsbeholdere

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning

Læs mere

Vejledende byggeblad for gyllebeholdere. Vejledning nr. 13, 2015

Vejledende byggeblad for gyllebeholdere. Vejledning nr. 13, 2015 Vejledende byggeblad for gyllebeholdere Vejledning nr. 13, 2015 Titel: Vejledende byggeblad for gyllebeholdere Redaktion: Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen under medvirken af Teknologisk Institut og SEGES

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Miljøtilsyn på Landbrug

Miljøtilsyn på Landbrug Christian Jebsen Løjt Sønderskovvej 75 6200 Aabenraa Miljøtilsyn på Landbrug 1. Baggrunden for tilsynet Baggrunden for dette tilsyn er Aabenraa Kommunes miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug

Læs mere

Miljøtilsyn på Landbrug Acadresag: 07/34753 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.30

Miljøtilsyn på Landbrug Acadresag: 07/34753 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.30 Miljøtilsyn på Landbrug Acadresag: 07/34753 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.30 Kultur, Miljø & Erhverv Byg, Natur & Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 1. Ejendommen Navn: Landbrug Plus APS. Kontaktperson:

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers

Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers NV. Notat 1 Baggrund: På baggrund af mødet d. 27.10.2015, har vi besigtiget Randers HF & VUC beliggende på ovennævnte

Læs mere

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Januar 2003 Indledning I april 1971 blev der på initiativ af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Betonelement-Foreningen nedsat et udvalg med det

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8037 Oversigt over klagepunkter: 1. Råd i vinduespartier i udestue 2. Svamp i gulv i udestue Klagers påstand: Klager mener ikke, at den bygningssagkyndige har beskrevet de nævnte

Læs mere

Under tilsynet deltog Jan Jacobsen fra husdyrbruget, og Anni Nielsen fra Randers Kommune.

Under tilsynet deltog Jan Jacobsen fra husdyrbruget, og Anni Nielsen fra Randers Kommune. Jan og Johanne Jacobsen Overgårdsvej 2 8970 Havndal Miljø og Teknik Landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 8915 1843 Anni.Nielsen@Randers.dk www.randers.dk 10-07-2015 / 09.17.60-K08-23-15

Læs mere

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk PLANSILOELEMENTER Agro og industri rc-beton.dk RC PLANSILO ET KOMPLET SILOSYSTEM Med plansiloer fra RC Beton fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri. Her er der tænkt på alle

Læs mere

Sammendrag. af Olietankbekendtgørelsen

Sammendrag. af Olietankbekendtgørelsen Sammendrag af Olietankbekendtgørelsen Sammendrag af Olietankbekendtgørelsen Olietankbekendtgørelsen er en bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke og rørledninger, der udgives af

Læs mere

1. Bemærkning om manglende fremsendelse af skriftlig orientering på første levering, jævnfør vilkår 10.

1. Bemærkning om manglende fremsendelse af skriftlig orientering på første levering, jævnfør vilkår 10. TEKNIK OG MILJØ Miljøservice AS Skjernvej 151 7280 Sønder-Felding Att: [thorkild@miljoeservice.dk] CVR-nr.: 13683891 P-nr.: 1000606116 Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk

Læs mere

Miljøtilsyn på Landbrug

Miljøtilsyn på Landbrug Oluf Martin Martensen Hejselvej 7 6372 Bylderup-Bov Miljøtilsyn på Landbrug 1. Baggrunden for tilsynet Baggrunden for dette tilsyn er Aabenraa Kommunes miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug 2013-2017,

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have 15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk mail@ollgaard.dk CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord

Læs mere

Monterings- og brugsanvisninger til rustfrie rutsjebaner type DPP og Basic

Monterings- og brugsanvisninger til rustfrie rutsjebaner type DPP og Basic Monterings- og brugsanvisninger til rustfrie rutsjebaner type DPP og Basic Tak for din tillid. Belønning vil være et kvalitetsprodukt og tilfredse børn. Forord Her får du informationer om hvordan en rustfri

Læs mere

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten 4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Vilkår for overjordiske tanke på listevirksomheder

Vilkår for overjordiske tanke på listevirksomheder Bilag Miljøstyrelsens vejledende vilkår for overjordiske olietanke under 200.000 l på erhvervsvirksomheder. 16. december 2008 Vilkår for overjordiske tanke på listevirksomheder Som det fremgår af 3, stk.

Læs mere

Smedejern og essesmedning

Smedejern og essesmedning Smedejern og essesmedning Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring RAADVAD Skadetyper og deres årsager

Læs mere

Drift og vedligehold af betonoverflader

Drift og vedligehold af betonoverflader Drift og vedligehold af betonoverflader Version 4 Maj 2010 Mange betonoverflader forsynes inden aflevering til bygherren med en belægning eller overfladebehandling, som er bestemmende for, hvorledes de

Læs mere

Høringssvar til vejledning om indretning og drift af vaskeplader til maskiner, der udbringer sprøjtemidler, og ændring af vaskepladsbekendtgørelsen

Høringssvar til vejledning om indretning og drift af vaskeplader til maskiner, der udbringer sprøjtemidler, og ændring af vaskepladsbekendtgørelsen Dato 16. september 2014 Side 1 af 5 Miljøstyrelsen pesticider@mst.dk J.nr. MST-666-00045 Høringssvar til vejledning om indretning og drift af vaskeplader til maskiner, der udbringer sprøjtemidler, og ændring

Læs mere

Jesper Thomsen Intrupvej 2 Lyby 7800 Skive stensegaard@live.dk. Den 16. juni 2014

Jesper Thomsen Intrupvej 2 Lyby 7800 Skive stensegaard@live.dk. Den 16. juni 2014 Jesper Thomsen Intrupvej 2 Lyby 7800 Skive stensegaard@live.dk Den 16. juni 2014 Intrupvej 2 7800 Skive - Afgørelse - Anmeldelse - Ensilagesilo 28 - Uden nabohøring Skive Kommune har den 3. juni 2014 modtaget

Læs mere

5. Planlagre/anlægstyper

5. Planlagre/anlægstyper 5. Planlagre/anlægstyper Planlagre til korn er populære, da de som regel kan placeres i bestående bygninger. De kan fremstilles af mange forskellige produkter, men det er under alle omstændigheder vigtigt,

Læs mere

De første forslag, der også foreslås udført først, er mere detaljeret beskrevet i nedenstående.

De første forslag, der også foreslås udført først, er mere detaljeret beskrevet i nedenstående. Gudhjem Svømmehal Forslag til beskyttelse af konstruktionsdele 2009-04-25 Forslag og prioritering af reparationer I henhold til aftale har vi udarbejdet et forslag for renovering af bassinkonstruktionen

Læs mere

PLATANHUSENE INFORMATION OMKRING UDFORDRINGER MED BEBYGGELSENS GAVLE MARTS 2016

PLATANHUSENE INFORMATION OMKRING UDFORDRINGER MED BEBYGGELSENS GAVLE MARTS 2016 Introduktion Vi har en udfordring i vores ejendommen som er alvorlig, men heldigvis ikke er unik for bygninger i Danmark der er opført før 1984. Vores ejendom er opført i 1969. Vores udfordring er at selve

Læs mere

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg

Læs mere

Hejseredskaber og spil - Hovedeftersyn

Hejseredskaber og spil - Hovedeftersyn Hejseredskaber og spil - Hoved Minimum hver 12. måned Hejseredskaber og spil Hoved min. hver 12. måned: Eftersyn og kontrol skal foretages af fabrikanten eller en anden sagkyndig minimum hver 12. måned.

Læs mere

AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold

AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING Indhold Vejledning... 2 Aftale om opbevaring af husdyrgødning... 3 Basisoplysninger fra modtager og leverandør... 4 Aftalevilkår og standardskrivelser til kommunen...

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012

FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012 FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012 Fugtsikring af udvendig trappe FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE Udvendige trapper, hvad enten de er over eller under terræn, lider ofte af fugt- og frostskader. Fugtindtrængning

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til

NOTAT. 1. Indledning. Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til NOTAT Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til Fra Kopi til Hans-Åge Cordua, Vejdirektoratet Lene Tørnæs Helbo, Vejdirektoratet Troels Larsen-Helms, Rambøll Peter Møller,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3

Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3 Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3 Denne tilsynsrapport vil i henhold til bekendtgørelse om miljøtilsyn blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk under erhverv på landet, landbrug

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Udenomsfaciliteter Arkiv nr. 103.11-03 Ramper, pladser og veje Udgivet 17.03.03 Vaskeplads til landbrugsmaskiner Revideret - Side 1 af 3 Byggebladet er annulleret

Læs mere

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t.

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t. 210/HR21 Servicemanual til kæde i n f o @ n i f t y l i f t. c o m.com M50286/02 Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England www.niftylift.com e-mail: info@niftylift.com Tel:

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071 Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger CVR.nr 29806071 30. maj 2013 Miljøgodkendelse Baggrund Enghavegård ApS har den 21. september 2010 fået

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune Januar 2013 Indledning Disse regler skal sikre en miljømæssig forsvarlig opbevaring af olie og kemikalier. Dermed kan risikoen for

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning Opbevaring af olier og kemikalier Vejledning Indledning Ved opbevaring af olie og kemikalier er der risiko for forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt utilsigtet tilledning til kloaksystemer.

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne

Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Forfattere: Jensen, Erik-Ole; Arla Foods Østergård Hansen; Svend, Easyfood A/S Gasbjerg, Frank; Siltec A/S Christensen, Hardy; Slagteriernes Forskningsinstitut

Læs mere

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering Bæreevne ved udskiftning af beton og armering Poul Linneberg Chief Specialist Operation and Maintenance & Steel 1 FEBRUAR 2016 Agenda Faser i reparationsprojektet og anvendelse af DS/EN 1504-serien Oversigt

Læs mere

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

Keld Lembke-Jensen Visøvej 50 Løjt Kirkeby Aabenraa. Tilsynsrapport på Visøvej 50

Keld Lembke-Jensen Visøvej 50 Løjt Kirkeby Aabenraa. Tilsynsrapport på Visøvej 50 Keld Lembke-Jensen Visøvej 50 Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Kultur, Miljø & Erhverv Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 07-08-2015 Sagsnr.: 07/51261 Dokumentnr.: 33 Ejendom: 19536 Kontakt:

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

1. Meddelelse af Spildevandstilladelse

1. Meddelelse af Spildevandstilladelse Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 ROHDEN A/S Rohdenvej 4 7140 Stouby 1. Meddelelse af Spildevandstilladelse Hedensted Kommune meddeler hermed Rohden Gods A/S tilladelse til afledning af

Læs mere

Tekniske hjælpemidler

Tekniske hjælpemidler Tekniske Afrettere hjælpemidler Indledning Anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder afrettere skal ske i henhold til Arbejdstilsynets bestemmelser, samt fabrikantens anvisninger. Kravene til indretning

Læs mere

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45 Instruktions- og betjeningsmanual SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-0, CEL-0-M, CEL-5, CEL-40 & CEL-45 Indholdsfortegnelse. Håndtering & transport Side. Montering / samling Side. Opstilling

Læs mere

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder.

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder. ADVARSEL SIKKERHED a) Kanttrimmerem må ikke overlades til børn eller umyndige unge, bortset fra unge, som er i lære og under opsyn af fagfolk. b) Der må ikke komme nogen indenfor en radius af 5 meter,

Læs mere

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj Maskinsikkerhed, Specielt vedr. maskiner i sløjdlokaler: Nødstop Spændingsfaldsudløser Afskærmning Tvangsafbryder/ switch på skærm Bremse på klinge, bånd eller lign. Aflåsning af maskiner Processug Skiltning

Læs mere

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10 At-VEJLEDNING Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr At-vejledning B.4.10 August 2009 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

PLANSILO Systembrochure

PLANSILO Systembrochure PLANSILO Systembrochure www.rc.dk Et stærkt system RC plansiloelementer er komplette silosystemer Med plansiloer fra RC Betonvarer fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri, hvor

Læs mere

Praktiske erfaringer med Svovlbrinte. Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand

Praktiske erfaringer med Svovlbrinte. Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand Praktiske erfaringer med Svovlbrinte Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand Hvad er svovlbrinte? Hvordan opstår Svovlbrinte? Hvad gør vi ved det? Omgivelserne Praktiske erfaringer Personsikkerhed

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Svævelågen er den perfekte løsning for industriejendomme, lagerpladser, varehuse og parkeringspladser. På grund af den solide og massive konstruktion

Læs mere

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Montageanvisning for dobbelt modul skorstene CE-mærket Certifikat 0036 CPD 90219 001 Producent Schiedel Skorstene A/S Industrivej 23 DK-7470 Karup T450 = temperaturklasse

Læs mere

CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG

CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG BRUGERMANUAL CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG ART NR 17500955 EAN NR 5709133170271 LÆS VENLIGST DENNE MANUAL FØR BRUG! 1 INDHOLD 1. Sikkerhed 2. Godkendelse 3. Værktøj til samling 4. Leveringsomfang

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 15181 Besigtigelsesdato: Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den bygningssagkyndige / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

4. Dato for tilsynets udførelse. tilsynets

4. Dato for tilsynets udførelse. tilsynets 11180248 Vicus Ny 1472 Kogensgade København P. APS 1 K Miljø Skelbækvej 6200 Tlf.: Dato: Sagsnr.: Dok.løbenr.: Miljøtilsynsrapport Da gjort udførelse. De en dele 1. på nye Baggrunden af kommunens JF. rapporten

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BETONKONSTRUKTIONER I MURET BYGGERI

BETONKONSTRUKTIONER I MURET BYGGERI BETONKONSTRUKTIONER I MURET BYGGERI Når man taler om betonkonstruktioner, tænkes der oftest på store anlæg såsom broer, dæmninger m.m., eller nyere kontor og boligblokke, opført af betonelementer. Men

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Indhold. MOVE-MH-01-D-DA.doc 2

Indhold. MOVE-MH-01-D-DA.doc 2 Indhold Leverancens indhold... 3 Typer af vægge/befæstigelse... 3 Montage... 4 Nødvendigt værktøj for montage... 4 Kontrol af hulmål... 4 Afstande mellem væg og karm... 4 Montage af karm... 5 Montage af

Læs mere

Projektering af synlige betonoverflader

Projektering af synlige betonoverflader Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældnignstanke 2017 Lemvig Vand og Spildevand A/S

Regulativ for tømning af bundfældnignstanke 2017 Lemvig Vand og Spildevand A/S Regulativ for tømning af bundfældnignstanke 2017 Lemvig Vand og Spildevand A/S Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 UDKAST Forslag til Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1-3, 7 a, stk. 1, 16, 44, stk. 1, og 92, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER

JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2014 BO

Læs mere

tømningsregulativ for samletanke

tømningsregulativ for samletanke tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Underjordiske mellemstore olietanke ( liter) i drift Tankidentifikation: Ja/nej Kommentar Ja/nej i. lsen Er tanken anmeldt til Faxe

Underjordiske mellemstore olietanke ( liter) i drift Tankidentifikation: Ja/nej Kommentar Ja/nej i. lsen Er tanken anmeldt til Faxe Ja/nej Kommentar Ja/nej i Olietankbekendtgøre l Er tanken anmeldt til Faxe 26 stk. 1 kommune mindst 4 uger før etablering. Er der fremdt en 26 stk. 1 beskrivelse af anlægget og en skitse over anlæggets

Læs mere

Miljøtilsyn på Landbrug

Miljøtilsyn på Landbrug Jørgen P. Felstedt Vestergade 51 6330 Padborg Miljøtilsyn på Landbrug 1. Baggrunden for tilsynet Baggrunden for dette tilsyn er Aabenraa Kommunes miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug 2013-2017,

Læs mere

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Denne pjece er rettet mod virksomheder og landbrug, der har tanke til opbevaring af olieprodukter 1 Indledning Denne pjece er udarbejdet af Faxe Kommune,

Læs mere

Gulve reparation af gulvbelægninger

Gulve reparation af gulvbelægninger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Gulve reparation af gulvbelægninger Undervisningsministeriet. Januar 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Læs mere

STIGA COLLECTOR 30" B BRUGSANVISNING 8211-1227-02

STIGA COLLECTOR 30 B BRUGSANVISNING 8211-1227-02 STIGA COLLECTOR 30" B BRUGSANVISNING 8211-1227-02 S SVENSKA 1. 2. 3. 4. SVENSKA S 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. S SVENSKA 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. DANSK DK SIKKERHEDSFORSKRIFTER 1. Lad aldrig nogen bruge

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 7067 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagepunkterne er i samarbejde med klager opstillet efter følgende fremgangsmåde Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Revnedannelse

Læs mere

De bedste løsninger i miljøer med fare for korrosion

De bedste løsninger i miljøer med fare for korrosion De bedste løsninger i miljøer med fare for korrosion Gitterbakker med høj yde- og korrosionsevne Zinc+gitterbakker 1 P127354 En ny og let anvendelig løsning til krævende installationer Gitterbakker er

Læs mere

Construction Metodebeskrivelse

Construction Metodebeskrivelse Construction Metodebeskrivelse Standsning af opstigende fugt med SikaMur -InjectoCream A5 folder Ny.indd 1 19-02-2008 11:16:58 Indhold 1. Forbehandling...3 2. Boring af huller...3 3. Murtype...4 4. Klargøring

Læs mere

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt 2011 Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt dyrehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 13-04-2011 Forskellen mellem et erhvervsmæssigt og et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Læs mere