Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere"

Transkript

1 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere Kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 6, 1997, revideret i 2006 og 2014

2 Titel: Vejledning i kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft Forfatter: Arne Damgård Jensen ( udgaven) Jack Anderson (2014-udgaven) Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2014 ISBN nr.: [tildeles af Miljøstyrelsens forlag inden udgivelse] Reproduktion af dele af rapporten er tilladt, hvis kilde angives. 2 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

3 Indhold Forord Obligatorisk del Beholdere omfattet af kravet om kontrol Oversigt over aktører Finansiering af kontrollen og beholderkontrolordningen Oversigt over proceduren ved udførelse af beholderkontrol Beholdertyper Indledning Betonbeholdere Stålbeholdere Træbeholdere Laguner Andre beholdere Beholderdele og tilbehør Beholderbunde Låg og afdækning Inspektionsbrønd Spjæld Nedbrydning og skader Nedbrydningsmekanismer Typiske skader Betonbeholdere Betonbeholderbunde Bund-væg Stålbeholdere Træbeholdere Andre beholdere Reparation Normaleftersyn Indledning Formål Grundlag Adgang til ejendomme Værktøj, måleudstyr mv Sikkerhed Registrering af tilstand Direkte forhold Utætheder Overgang bund-væg Beholderbund Skjulte beholderdele Tilgængelige beholderdele Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 3

4 6.2.6 Kabler og kabellåse Indirekte forhold Fyldningsgrad Omgivelser Opgravning Inspektionsbrønd Monteret udstyr Låg og afdækning Særlige beholdertyper Laguner Beholdervæg af træ Helt nedgravede beholdere Supplerende eftersyn Udarbejdelse af tilstandsrapport Stikprøvekontrol vedr. kontrollens kvalitet Stikprøvekontrol Rapportering efter udført stikprøvekontrol Henvisninger Bilag Bilag Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

5 Forord Formål Brugere af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft skal mindst hvert 10. år og for visse beholdere hvert 5. år - lade beholderen kontrollere for egen regning. Kontrollen skal sikre, at flydende husdyrgødning og ensilagesaft opbevares i velholdte beholdere, som lever op til de krav om styrke og tæthed, som fremgår af den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse (den nugældende bekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.) I det følgende benævnt husdyrgødningsbekendtgørelsen. Formålet er at modvirke risikoen for sivende og/eller akut forurening med flydende husdyrgødning mv. Ifølge bekendtgørelse om beholderkontrol (den nugældende er bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft, i det følgende benævnt beholderkontrolbekendtgørelsen), skal kontrollen udføres af autoriserede kontrollanter efter retningslinjer, som fastsættes af Miljøstyrelsen efter indstilling fra kontrolordningens bestyrelse. Vejledningen er udtryk for sådanne retningslinjer og skal således følges af kontrollanterne ved deres udførelse af kontrollen. Henvisninger Der er i vejledningen henvisninger til relevante vejledninger og bekendtgørelser mv. Disse er anført i afsnit 9. Skemaoversigt findes i bilag 1. Billedsamling Til vejledningen er udarbejdet en billedsamling, der viser typiske beholdertyper, beholderskader mv. Billedsamlingen findes som bilag 2 i denne vejledning. Vejledningens udarbejdelse Den oprindelige vejledning er udarbejdet for Miljøstyrelsen af en arbejdsgruppe bestående af: * Arne Damgård Jensen, Teknologisk Institut, Byggeri * Poul Hansen, Teknologisk Institut, Byggeri * Lars Hjuler, Landbrugets Rådgivningscenter (nu Videncentret for Landbrug) Vejledningen er revideret i Ved revisionen er der inddraget de erfaringer, som er opsamlet siden sidste revision. Grundlaget for beholderkontrollen er ikke ændret i perioden. Som noget nyt er der tilføjet et fotobilag til vejledningen. Revision af vejledningen i er udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen af civilingeniør Arne Damgård Jensen, Teknologisk Institut, Byggeri i samarbejde med ordningens bestyrelse. Revision af vejledningen i 2014 er udarbejdet af Jack Anderson, Teknologisk Institut, og Lise Viftrup, Miljøstyrelsen, i samarbejde med ordningens bestyrelse. Vejledningen har været udsendt i kort høring. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 5

6 1. Obligatorisk del 1.1 Beholdere omfattet af kravet om kontrol Afgrænsning Beholderkontrol skal udføres på åbne og lukkede gødningsbeholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft med en kapacitet på 100 m 3 eller derover. Det er ikke tilladt at nedbringe en beholders kapacitet ved fx etablering af huller i beholderen i det aktuelle nedbringelsesniveau. Det er således hele beholderen, der skal opfylde krav til styrke og tæthed og ikke bare fx den nedgravede del. Gødningskældre, lednings- og pumpesystemer er ikke omfattet af beholderkontrollen. Beholdere til opbevaring af spildevand har tidligere været omfattet af pligten til beholderkontrol, men dette udgik i forbindelse med den nye beholderkontrolbekendtgørelse i års-kontrol Beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft med en kapacitet på 100 m 3 eller derover, som er beliggende inden for 100 meter fra åbne vandløb og søer over 100 m², skal kontrolleres mindst hvert 5. år. Ved søer over 100 m² forstås søer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. Indholdet og omfanget af 5-års kontrollen er det samme som for 10-års kontrollen. Når der i det efterfølgende henvises til beholderkontrollen, finder reglerne således både anvendelse i forbindelse med 10-års kontrol og 5-års kontrol. Beholdere under 100 m 3 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at beholderkontrol skal udføres af autoriserede kontrollanter på en beholder til opbevaring af flydende husdyrgødning eller ensilagesaft, selvom den er under 100 m 3, hvis der er begrundet tvivl om, at den pågældende beholder overholder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til styrke eller tæthed. 1.2 Oversigt over aktører Brugeren af beholderen Hvis der er flere brugere, er det ejeren af beholderen, som er ansvarlig for rekvirering af beholderkontrol. Hvis ejer ikke selv tilfører flydende husdyrgødning eller ensilagesaft til beholderen, påhviler ansvaret i stedet for, som hovedregel, den bruger, der tilfører den største mængde husdyrgødning eller ensilagesaft. Der kan også indgås en skriftlig aftale, hvor den ansvarlige bruger udpeges på anden måde. De øvrige brugere skal kunne henvise til den ansvarlige. Den autoriserede kontrollant For at opnå autorisation skal den pågældende have byggeteknisk grunduddannelse eller tilsvarende kundskaber baseret på erfaringer fra produktion, montage og reparation af gødningsbeholdere, 6 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

7 have erhvervsmæssig erfaring inden for relevante områder, herunder byggeopgaver med relation til landbrug og/eller beslægtede brancher, have gennemført autorisationsordningens introduktionskursus, være momsregistreret og dækket af en erhvervsansvarsforsikring. Den autoriserede kontrollant gennemfører beholderkontrollen (og efter omstændighederne også supplerende eftersyn) og udarbejder på baggrund heraf en tilstandsrapport. Tilstandsrapporten sendes til kommunen med kopi til brugeren og sekretariatet for beholderkontrolordningen Kommunen Kommunen fører tilsyn med, at brugeren overholder sin pligt til at rekvirere beholderkontrol. Kontrollantens afrapportering fra kontrollen i form af tilstandsrapporten indgår i kommunalbestyrelsens vurdering af, om beholderen overholder de til enhver tid gældende krav til styrke og tæthed i husdyrgødningsbekendtgørelsen. På baggrund af en indstilling fra en autoriseret kontrollant kan kommunen meddele påbud til en bruger om udførelse af supplerende eftersyn. Beholderkontrolordningen Til at forestå autorisationsordningen og kvalitetssikringen af beholderkontrollen er der etableret en kontrolorganisation: "Beholderkontrolordningen", som består af en bestyrelse og et sekretariat. Bestyrelse Bestyrelsen nedsættes af Miljøstyrelsen og består af en repræsentant fra hver af følgende institutioner: Miljøstyrelsen (formand), KL, Landbrug & Fødevarer, samt beholderproducenterne (indstilles af Betonelement-Foreningen) og de autoriserede kontrollanter. Bestyrelsen foretager tildeling og fratagelse af autorisationer. Bestyrelsen har beføjelser til at tilbagekalde autorisation ved grov eller gentagen forsømmelighed ved udøvelsen af kontrollen. Autorisation kan ligeledes tilbagekaldes, hvis den autoriserede ikke længere er momsregistreret eller dækket af en erhvervsansvarsforsikring. Bestyrelsen lader afholde stikprøver af kontrollens kvalitet og fremsætter udtalelse om tilstandsrapporter. Bestyrelsen fastlægger endvidere indholdet af introduktionskurset for kontrollanter. Bestyrelsen kan udmelde et vejledende honorar for gennemførelse af normaleftersyn og afgiver indstilling om retningslinjer for kontrollens gennemførelse. Bestyrelsen afgiver endvidere indstilling om ændring af gebyrer. Desuden behandler bestyrelsen klager over tilstandsrapporten. Det er alene brugeren, der kan indbringe tilstandsrapporten for bestyrelsen. Sekretariat Bestyrelsen nedsætter et sekretariat. Sekretariatet bistår bestyrelsen ved løbende drift af ordningen, herunder afholdelse af introduktionskurser for kontrollanter, føring af liste over autoriserede personer, og udførelse af stikprøver af kontrollanternes eftersyn. Sekretariatet vil endvidere kunne fremkomme med indstilling til bestyrelsen om tildeling og fratagelse af autorisationer. Sekretariatet vil kunne indsamle erfaringer fra udført kontrol med henblik på eventuel revision af ordningen. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 7

8 Miljøstyrelsen Miljøministeriets kontor for landbrug har tidligere ligget i Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen), men er i 2008 flyttet til Miljøstyrelsen, hvor landbrugsområdet indgår som en del af Erhvervsenheden. Det er herefter Miljøstyrelsen, som har ressortansvaret for kontrolordningen. Miljøstyrelsen udsteder efter indstilling fra bestyrelsen de retningslinjer, som kontrollen af beholdere skal udføres efter. Miljøstyrelsen er desuden klageinstans i forhold til bestyrelsens afgørelser om tildeling og tilbagekaldelse af autorisation samt om hel eller delvis tilbagebetaling af gebyr for udtalelse. 1.3 Finansiering af kontrollen og beholderkontrolordningen Kontrollanten fastsætter sit honorar for gennemførelsen af det normale tilsyn. Udgifterne ved et eventuelt supplerende eftersyn betales af brugeren efter de aktuelle omkostninger hertil. Udgifterne til afholdelse af introduktionskurser for autoriserede betales af kursisterne i form af kursusgebyr. Kontrollanten indbetaler et beløb pr. beholder, som kontrolleres, til beholderkontrolordningen. Beløbet skal dække omkostningerne ved administration af autorisationsordningen og kvalitetssikringen af denne. Beløbet betales ved, at sekretariatet månedsvis bagud fakturerer kontrollanten/virksomheden, som kontrollanten er tilknyttet, i forhold til det antal rapporter, som sekretariatet har modtaget fra kontrollanten/virksomheden den forudgående måned. Sekretariatet kan efter aftale med Miljøstyrelsen iværksætte en anden metode til opkrævning. Ved indbringning af tilstandsrapport for bestyrelsen med henblik på udtalelse betaler brugeren forlods et gebyr. Gebyret skal dække beholderkontrolordningens omkostninger til fremsættelse af udtalelse, herunder til eventuel sagkyndig vurdering på stedet af den kontrollerede beholder. Hvis bestyrelsens udtalelse er helt eller delvist i modstrid med tilstandsrapporten, refunderer bestyrelsen gebyret helt eller delvist. Den autoriserede kontrollant betaler et beløb til bestyrelsen svarende til det beløb, som bestyrelsen har tilbagebetalt til brugeren. Ved indbringning af kontrollantens beslutning om, at der skal foretages supplerende eftersyn, betales ligeledes et gebyr efter samme retningslinjer. Miljøstyrelsen kan efter indstilling fra bestyrelsen ændre de nævnte gebyrer. 1.4 Oversigt over proceduren ved udførelse af beholderkontrol Rekvirering af beholderkontrol Det er brugeren af beholderen, der har ansvaret for, at der gennemføres beholderkontrol, jf. 9 i bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning eller ensilagesaft. Brugeren skal sende underskrevet rekvisitionsskema til kontrollanten senest 6 måneder før en beholder skal kontrolleres. Hvis brugeren ikke ønsker kontrol gennemført, eksempelvis fordi beholderen ikke antages at opfylde kravene til styrke eller tæthed, skal beholderen tages ud af drift. Beholderen anses for at 8 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

9 være taget ud af drift, når den er tømt for beholdervæske og rengjort, og brugeren skriftligt har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om, at beholderen er taget ud af drift, jf. bekendtgørelsens 12. Skema 1B, som kan hentes på udfyldes af brugeren og sendes til kommunen. En kontrollant, der er rekvireret til udførelse af beholderkontrol, modtager fra brugeren de oplysninger, der foreligger om beholderen i medfør af skema 1A. Ved kontrolbesøget kontrolleres og evt. suppleres de modtagne oplysninger. Det kontrolleres, at der ikke er umiddelbare og væsentlige fejl vedrørende oplysninger om beholdertype, fabrikat, anvendelse, udstyr og reparation. Det er normalt ikke nødvendig at kontrollere beholderhøjde, diameter eller rumindhold ved opmåling. Rettelser og tilføjelser foretages på skemaet, som medtages i tilstandsrapporten. Normaleftersyn Det normale eftersyn består af et visuelt eftersyn samt de undersøgelser, der altid skal foretages på den pågældende beholdertype. Hertil kommer eventuelt nødvendige nærmere undersøgelser, som er begrundet i særlige omstændigheder ved beholderen, og som kan udføres af kontrollanten. Hvis der er behov for reparation eller supplerende eftersyn, indstiller kontrollanten samtidig en tidsfrist for gennemførelsen heraf, så vidt muligt efter aftale med landmanden. Et vejledende udgangspunkt kan her være, at reparationer som kræver tømning, skal udføres senest den 1. juli det efterfølgende år, med mindre hurtigere indgriben er nødvendig. Andre reparationer gennemføres så hurtigt, som det er praktisk muligt. Reparation Kontrollanter, der er specialister, kan efter aftale med brugeren udføre nødvendigt reparation i forbindelse med eftersynets afholdelse. Det angives i så fald i tilstandsrapporten, hvilke foranstaltninger der er foretaget. Supplerende eftersyn Hvis der ved det normale eftersyn konstateres forhold vedrørende beholderens eventuelt manglende styrke eller tæthed, som ikke kan afklares, kan der være behov for et supplerende eftersyn. Kontrollanten indstiller til kommunalbestyrelsen, at der skal foretages supplerende eftersyn. Kontrollanten giver samtidig meddelelse til beholderens bruger om sin indstilling med oplysning om det supplerende eftersyns omfang og omtrentlige omkostninger, jf. bekendtgørelsens 15, stk Tilstandsrapport Efter udfyldelse af vurderingsskemaet (skema 2) samles skemaerne l - 4, samt skema 5, hvis der kræves supplerende eftersyn, til en tilstandsrapport for den afholdte beholderkontrol. Fotodokumentation På forlangende skal kontrollanten kunne fremvise fotodokumentation for tætheden mellem beholderbund og beholdervæg. Fotodokumentationen skal indeholde tydelige fotos taget ved opgravningsstedet. Fremsendelse Senest l0 dage efter afholdelse af normaleftersyn/kontrollantens modtagelse af resultaterne af det supplerende eftersyn fremsender kontrollanten tilstandsrapport til kommunalbestyrelsen til dennes videre behandling og afgørelse. Kopi tilsendes inden for samme frist til brugeren og beholderkontrolordningens sekretariat. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 9

10 Klage Brugeren af en beholder kan indenfor en frist på 4 uger indbringe tilstandsrapporten for bestyrelsen for beholderkontrolordningen med henblik på at få bestyrelsens udtalelse herom. Indbringelsen sker via kommunalbestyrelsen. Ved indbringelsen betales et gebyr for udtalelsen jf. beholderkontrol-bekendtgørelsen 19, stk. 3. Hvis bestyrelsens udtalelse helt eller delvist underkender tilstandsrapporten, skal kontrollanten via bestyrelsen tilbagebetale klagegebyret helt eller delvist til brugeren, jf. beholderkontrolbekendtgørelsens 21. Proceduren ved udførelse af beholderkontrol er vist i figur Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

11 Figur 1 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 11

12 2. Beholdertyper 2.1 Indledning Til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft er der siden ca opført mange beholdere, der oftest er uden fast låg og sjældent er helt nedgravet. Beholderne blev tidligere især opført af betonbloksten. Beholderne var cirkulære eller undertiden rektangulære. Størrelsen var nogle få hundrede m 3. Senere er beholdere også opført i andre materialer som beton, stål og træ. Med tiden er de største beholdere blevet større og større. Beholdere opføres op til m 3, men de fleste er dog mindre end m 3. Der findes enkelte beholdere, der er større end m 3. Blokstensbeholdere og beholdere af stål og træ er stort set ikke opført siden ca De fleste nyere beholdere er fremstillet af beton, overvejende af fabriksfremstillede betonelementer som holdes sammen af spændte kabler. I dag er der i Danmark ca. 250 stålbeholdere og ca. 25 træbeholdere i brug. Der anvendes også nogle laguner i beton eller plastmembran til opbevaring af gylle. Antallet er lavt. Billedsamling Til nærværende vejledning er der udarbejdet en billedsamling, der indeholder billeder af beholdertyper, nedbrydningsmekanismer, skader og erfaringer fra afholdte eftersyn, se bilag 2. Materialer Beholderne opdeles i typer efter det materiale, som beholdervæggen er opført i. Materialerne er beton, bloksten, stål, træ og andet. Væghøjden er som regel mellem 3,0 og 6,0 meter, og beholderen er oftest gravet 1,0 til 2,5 meter ned i jorden. Enkelte beholdertyper (stål og træ) har dog for det meste bund i terrænniveau. 2.2 Betonbeholdere Oversigt Betonbeholdere er enten fremstillet af pladsstøbt beton eller af fabriksfremstillede betonelementer. En del beholdere har efterspændte kabler til at optage trækspændinger i beholdervæg. Kablerne består af 7 let snoede tråde, og kablets dimension (uden kabelbeskyttelse) er fra 9,6 mm (3/8 ) til 15,3 mm (0,6 ). Kabelbeskyttelsen øger den ydre diameter med 3-4 mm. Beholdere af beton findes i følgende variationer: * Pladsstøbte * Pladsstøbte, sammenspændte, indre kabler (fremover benævnt skjulte kabler) * Elementer, sammenstøbte * Elementer, sammenspændte, ydre kabler (fremover benævnt synlige kabler) * Elementer, sammenspændte, indre kabler (fremover benævnt skjulte kabler) * Blokstensbeholdere 12 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

13 Pladsstøbte Pladsstøbte betonbeholdere er normalt cirkulære, men kan også være rektangulære. Væggene er armeret i begge retninger. Vægtykkelsen er mm. Væggen er sammenstøbt med bundpladen gennem stødjern. I støbeskellet mellem bund og væg er normalt monteret tætningsbånd af metal, gummi eller plast, eller der er udført indvendig fugning til opnåelse af fuld tæthed. Væggen kan være støbt i 2 omgange med et vandret støbeskel på midten. Pladsstøbte, sammenspændte, skjulte kabler Beton og armering er som angivet ovenfor. Væggenes tykkelse er mm. Beholderne er altid cirkulære. Kabler, der er indfedtede og i beskyttende plastkapper, er indstøbt på ydersiden af den almindelige armering. Kablerne er fastholdt i kabellåse samlet over hinanden. Der er opført enkelte beholdere med indhold på ca m 3 eller mere i Danmark. Elementbeholdere, generelt Betonelementerne, der fremstilles på fabrik, monteres løst på bundpladen og spændes sammen med kabler. Elementbredden er 1,0-2,5 m og -højden 3-6 m. Enkelte elementtyper er forspændte i lodret retning (strengbeton). Tæthed mellem bund og væg opnås ved støbning af en betonbanket. Betonen udfylder rummet mellem bund og væg og går ca. 150 mm op på elementets yder- eller inderside. Ofte er der indstøbt armeringsbøjler i bundpladebetonen til fastholdelse af banketten. Der kan også være armering fra elementerne og ud i banketten. Elementer, sammenstøbte Betonelementerne er i de lodrette kantflader forsynet med "øjer" af armeringsjern eller med udragende fladjern. Beholderne er normalt runde, men kan også være firkantede. Efter opstilling af to naboelementer monteres et lodret armeringsjern i øjenkrogene eller jernene sammensvejses. Efter montage af forskalling og/eller tætningsliste udstøbes mellemrummet med beton eller mørtel. På en enkelt rektangulær beholdertype sammenspændes elementerne med rustfrie bolte. Elementer, sammenspændte, generelt Elementbeholdere med spændte kabler er altid cirkulære. De er sammenspændte med kabler, der er indfedtede og i beskyttende plastkapper. Det lodrette mellemrum mellem elementerne kan være udfyldt med cementlim, mørtel eller med en bitumen- eller gummiliste, der presses sammen ved opspændingen. Elementer, sammenspændte, synlige kabler Elementbeholdere med synlige kabler har disse placeret på elementydersiden, eventuelt igennem huller i udvendige ribber eller i små udsparinger. De overjordiske kabler er normalt synlige. Ved et enkelt fabrikat har været anvendt overstøbning af de synlige kabler. Opspændingen er sket enten i et specielt spændelement (eventuelt 2 modstående ved store beholdere) eller med låsestykker, placeret forskudt i forhold til hinanden. Spændelementet er enten et specielt betonelement eller et låsearrangement fastskruet på et almindeligt element. Elementer, sammenspændte, skjulte kabler Elementbeholdere med skjulte kabler har disse placeret i kabelrør indstøbt i elementerne. Kablerne er således skjulte, bortset fra kabellåsene. Kablerne er indfedtede og beskyttet af plastkapper. Ved beholdere med indre kabler er der altid et (eller to) spændelementer. Blokstensbeholdere Blokstensbeholdere har vægge opført af betonbloksten med betonudstøbning. Beholderne er normalt cirkulære, men kan også være rektangulære. Cirkulære beholdere opføres af specielle krumme silobloksten. Armeringsjern fra bundpladen er ført op i væggen (stødjern). En bloksten har en højde på 200 mm, en tykkelse på mm og en længde på 500 mm. Ved opførelse placeres 3-5 skifter ad gangen med vandret armering placeret i udsparinger mellem skifterne. Lodret Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 13

14 armering monteres i hulrummene i blokstenene, og der udstøbes beton. Øverste skifte udstøbes kun halvt. Herefter opstilles næste hold skifter på samme måde, og der udstøbes igen. Beholderhøjden er normalt 4 m, men 3 og 5 m beholdere findes også. Rumindholdet er normalt mellem 150 og 500 m 3, men der findes også blokstensbeholdere med indhold på op til m 3. Blokstensbeholdere kan være pudset eller overfladebehandlet indvendig og/eller udvendig. Nyere blokstensbeholdere kan have ydre banket i overgangen bund-væg som ved elementbeholdere. En del blokstensbeholdere er opført som selvbyg af landmanden. Der kan være monteret spændte bånd eller kabler omkring beholderen. 2.3 Stålbeholdere Stålbeholdere har betonbundplade som andre beholdertyper, dog oftest placeret i terrænniveau og med randfundament til frostfri dybde. Vægge er fremstillet af glatte eller bølgeformede firkantede stålplader, der enten er glasemaljerede, malede eller galvaniserede og som er samlet med nitter eller bolte. Enkelte stålbeholdere er udført i rustfrit stål. Tæthed i samlingen opnås med fugemasse. Beholderne er altid cirkulære. Væggen er fastgjort til bundplade med ankerbolte. Tæthed mellem bund og væg er etableret med fugemasse og eventuelt en betonbanket. Beholderhøjden er mellem 3,0 og 5,5 m. Der er i perioden opført ca. 250 stålbeholdere. Ståltanke, fx tidligere gas- eller olietanke, i størrelse op til ca. 150 m 3, anvendes i begrænset omfang til opbevaring af ajle eller gylle. Det er en forudsætning, at disse har den fornødne styrke og holdbarhed. Almindelige gamle olietanke anses ikke for anvendelige på grund af risikoen for korrosion [5]. 2.4 Træbeholdere Der er tidligere (ca ) opført en del gødningsbeholdere i imprægneret træ. Beholderen er sammenholdt af stålspændebånd, der ikke er rustbeskyttede. Dette giver disse bånd en begrænset holdbarhed/levetid. Beholderne er, som de fleste stålbeholdere, placeret med bund i terrænniveau. De fleste opførte træbeholdere er taget ud af drift, men der er fortsat ca. 25 i brug. 2.5 Laguner Ordet lagune dækker normalt over en rektangulær beholder med skrå eller lodrette sider. Hvis lagunen har skrå sider, er disse understøttet af en skrå udgravning og en jorddæmning. Bund og sider kan være beton (lodrette eller skrå sider), betonelementer (lodrette sider), fiberbeton (skrå sider) eller polymermembran (skrå sider). Fiberbeton Enkelte gødningsbeholdere/laguner er fremstillet af fiberarmeret sprøjtebeton. Disse er rektangulære og har skrå sider. De er normalt jorddækkede til overkant beholder. Polymermembraner Til opbevaring af flydende husdyrgødning anvendes også, dog i meget beskedent omfang, beholdere udført som en lagune beklædt med polymermembran. De er normalt jorddækkede til overkant af beholder (nedgravet beholder). Krav til polymermembraner er angivet i Landbrugets Byggeblad [11]. 14 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

15 2.6 Andre beholdere Murværk Beholdere kan være udført af almindeligt murværk. Beholderne er cirkulære eller rektangulære. Oftest er intet eller kun en beskeden del af beholderen over terræn. Beholderne er små, normalt under 200 m 3, og fra før Beholderne har ofte været utætte, men ajlen har tætnet jorden omkring beholderen, så der ikke sker udslip. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 15

16 3. Beholderdele og tilbehør 3.1 Beholderbunde Materiale Alle beholderbunde i nyere beholdere er udført i beton. Efter 1988 er en bund oftest 150 mm tyk og armeret. Mange bunde, især udført før 1988, kan være udført i tykkelser ned til 80 mm, men 100 mm eller 120 mm er det almindeligste. Mange af disse bunde er uarmerede. Enkelte bunde er udført i plastfiber- eller stålfiberbeton. Fra 2002 er stålfiberbeton i en tykkelse på ned til 130 mm meget anvendt. Keglebund/skrå bund Nogle nyere beholderbunde er kegleformede eller skrå med et dybdepunkt i midten eller forskudt herfor, fx tæt på væg. Pumpesump En beholderbund kan være forsynet med pumpesump, der er en fordybning i beholderbunden tæt på væg (eventuelt en indstøbt brøndring) til placering af pumpe for tømning af beholderen. Fundering Bunde for beton- og blokstensbeholdere er funderet uden randfundament på afrettet overflade med eller uden drænlag i frostfri dybde. Normalt er funderingsdybden mellem 1,0 og 2,5 meter. Stål- og træbeholdere har normalt bundplade i terrænniveau. Disse beholdere har et randfundament til frostfri dybde. En del stålbeholdere er dog funderet under terræn. 3.2 Låg og afdækning Beholdere kan være forsynet med låg (dæk) eller afdækning, som er: * Betonlåg i pladsstøbt armeret beton. Disse låg findes især på gamle ajlebeholdere. Betonlåg (vandret), der er understøttet af en eller flere betonsøjler og af beholdervæggen, er fremstillet i et antal (vifteformede) elementer. Låget er faststøbt til søjletop, men ikke til beholdervæg. * Telt af plast (polymerdug), der i beholdermidte er understøttet af en centreret træ-, plasteller stålmast. Teltdugen er fastgjort til beholdervæggens overkant eller yderside. 3.3 Inspektionsbrønd Omfangsdræn/drænlag med inspektionsbrønd (pejlebrønd) er kun almindelig ved beholdere opført efter 1988 og nedgravet mere end ca. 1 m. Inspektionsbrønden anvendes til kontrol af risiko for opadrettet vandtryk på beholderbund i forbindelse med tømning af beholder. Inspektionsbrønden anvendes også til kontrol for udsivning af gylle. En inspektionsbrønd bør have en diameter på ca. 300 mm, men de findes med diameter ned til 100 mm. 16 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

17 3.4 Spjæld Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må ikke være forsynet med spjæld eller lignende forbindelse til fortank, hvis beholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 21, stk. 2. Sådanne spjæld skal afblændes eller fjernes. Videncentret for Landbrug har udgivet et byggeblad med anvisninger i, hvordan et spjæld mellem fortank og beholder kan afblændes. Der henvises til Landbrugets Byggeblad nr : Afblænding af forbindelse mellem gyllebeholder og fortank [14]. Nogle beholdere er forsynet med spjæld, der ikke længere benyttes. I nogle tilfælde er håndtag fjernet, i andre ikke. Disse spjæld skal være tætte og skal være beskyttet mod betjening. Hvis spjældet ikke er rustfrit, anbefales det, at tilstøbe med beton eller fjerne spjældet. Ved fjernelse af spjæld skal reparation af beholdervæg udføres korrekt for opnåelse af tæthed. Vær opmærksom på, at beholdere med spjæld for det meste skal besigtiges ved tømt, eller så tom beholder, at spjældet er tilgængeligt. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 17

18 4. Nedbrydning og skader 4.1 Nedbrydningsmekanismer Gylle Gylle og ajle som væske er normalt ikke aggressivt overfor beton. ph-værdien er ca. 7,0 for gylle og ca. 11 for ajle. Betonen angribes derfor normalt ikke af væsken gylle. For at begrænse ammoniakfordampningen fra gylle foretages indimellem en såkaldt "forsuring" af gyllen, idet man ved tilsætning af svovlsyre sænker ph-værdien i gyllen til ca. 5,5. Syre og beton får umiddelbart alarmklokkerne til at ringe, men en sænkning til ph 5,5 vurderes ikke at ville medføre nogen væsentlig forringelse af holdbarheden, især da der ikke samtidig optræder slid på overfladerne. Gylle danner under omrøring luftarten "biogas" (metangas), der indeholder ammoniak og svovlbrinte, som i fugtigt anaerobt miljø kan omdannes til svovlsyre, der er meget aggressivt overfor beton. Sådant miljø findes i beholdere med tæt låg eller afdækning, hvor betonvæg over gylleniveau samt betonlågsunderside kan erodere på grund af syrepåvirkningen (overfladenedbrydning). Eksempler på nedstyrtede låg findes. Afgasset gylle, der kommer fra biogasanlæg efter afgasning, er ikke aggressivt overfor beton. Det kan behandles som almindelig gylle. Gylle er aggressivt overfor stål. Gylle kan, hvis det gennem revner eller porøsiteter i betonen når ind til armeringen, få denne til at korrodere, hvorved armeringsjern omdannes til rust. Dette medfører reduktion af armeringens aktive jerntværsnit og dermed beholderens styrke. Rust fylder mere end det jern, som det er dannet af, hvilket ofte giver revnedannelser i betonen, eventuelt med afsprængning af armeringens dækkende betonlag. Spændebånd på træbeholdere er normalt ikke rustfaste. Omfattende korrosion og sprungne bånd ses i nogen udstrækning. Sådanne bånd har en begrænset levetid. Stålbeholdere, der ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod korrosion, vil korrodere som følge af gyllepåvirkning. Ved skader i beholderens overfladebeskyttelse dannes der hurtigt huller i beholderen. Ensilagesaft Hvis ensilagesaft opbevares i egen betonbeholder, er det aggressivt overfor beton, da det er en syre. Ensilagesaft tilføres dog normalt i mindre mængde til gødningsbeholder, hvor det blandes med gylle, og derfor ikke påvirker beholderens nedbrydning. Vejret Vejret påvirker beholdere. Påvirkningen kommer fra luftens kuldioxid (CO2), ilt, temperatur og regnvand. Frost påvirker især beton- og blokstensbeholdere. 18 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

19 Kuldioxid Kuldioxid i luften får beton til at karbonatisere fra overfladen og ind i betonen. Tæt beton (lavt v/ctal) karbonatiserer langsommere end porøs beton. Armering i karbonatiseret beton er ikke beskyttet mod korrosion og korroderer under påvirkning af ilt og vand (gylle). Ved korrosion reduceres armeringstværsnittet, hvilket nedsætter konstruktionens bæreevne. Ilt Ilt i luften, får sammen med fugt, ubeskyttet jern til at ruste. Regnvand Regnvand i sig selv er ikke skadelig for beton, men det er en forudsætning for andre skader. Derfor bør beholdere være udformet således, at vand ledes væk fra opadvendende betonoverflader, vægoversider og betonlåg. Regnvand, der siver ned i jorden rundt om beholder, kan give et opadrettet vandtryk på beholderbund. Risikoen er størst, hvor beholderen er nedgravet i lerjord. Frost I frostvejr fryser vand i såvel gyllen som i betonen. Et islag på gylleoverfladen kan, især hvis gylleniveauet sænkes med et tykt islag på toppen, give et stort ringtryk på beholderen. Dette kan medføre skader i form af revnedannelser eller skader i fuger (elementbeholdere). Isdannelser i beholderen (på væskeoverfladen) kan skade elementer og elementfuger. Frostskader i betonen, hvis denne ikke er frostbestandig, ses i form af revner og/eller "springere". Brand Ved brand eller anden form for opvarmning beskadiges beton ved temperaturer over 200 C. Betonen krakelerer og mister styrke. Kabelbeskyttelse ødelægges også ved opvarmning, ligesom kabler vil blive varigt ødelagt ved temperaturer over ca. 20o C. Påkørsler Påkørsel af beholdere kan give skader på alle beholdertyper. Sådanne skader kan være alt fra kosmetiske til svære eller umulige at reparere. Skader på kabelbeskyttelse kan være kritiske. Påkørsler af spændte elementbeholdere kan medføre, at betonelementer forskubbes med utæthed eller eventuelt kollaps til følge. Andre mekanismer Kabler under jord kan beskadiges som følge af sten, murbrokker eller lignende i tilfyldningen. Sådanne materialer samt maskiner, halmfyrsaske mv. bør heller ikke henlægges eller opstilles op ad beholderen. Nedbrydning kan tillige forårsages af fx alkalikiselreaktioner, der er kemiske reaktioner i betonen som følge af forkert tilslagsmateriale. Reaktionerne medfører, at betonen revner, se fx [7], der også beskriver andre nedbrydningsmekanismer. 4.2 Typiske skader Skader Ved en skade forstås i denne forbindelse alle defekter, mangler eller symptomer herpå, som har ført eller forventes at føre til uacceptable forringelser (brud, lækager, deformationer, ødelæggelser etc.) af en beholders eller beholderdels styrke eller tæthed. Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere 19

20 Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de typiske skader opdelt efter beholdertype, som de ses ved en visuel gennemgang af beholderen. Under den følgende beskrivelse af skader er der kun i beskedent omfang medtaget skadeårsager. For nærmere beskrivelse henvises til speciallitteraturen [7], [8]. 4.3 Betonbeholdere Enkeltrevner En revne med et klart forløb og uden krydsende revner betegnes som en enkeltrevne. Enkeltrevner kan være overfladerevner eller være gennemgående. I gennemgående revner kan der være udsivning af gylle. Sådanne revner ses såvel i pladsstøbte som i elementbeholdere. Enkeltrevner kan forekomme med følgende karakteristika: * Overfladerevner, der udelukkende løber i betonens overfladelag, og som ikke berører betonens indre. * Gennemgående revner, der går gennem tværsnittet eller når betonens indre. * Lokale revner, lokaliseret til enkelte områder, fx i nærheden af indstøbningsdele. * Orienterede revner, som har et regelmæssigt forløb eller følger et mønster, fx svarende til armeringens placering eller til trækzoner. * Ikke-orienterede revner. Revnerne skyldes svind, korrosion, frost eller overbelastning. Ved angivelse af skadegrad tages hensyn til revnevidde, revnelængde og revneantal. Revner i støbeskel eller fuger behandles som selvstændige skader. Netrevner Netrevner er et system af revner løbende på kryds og tværs i et plan, hvorved planen opdeles i områder med et største tværmål på ca. 50 mm. Krakelering er fine netrevner i en betonoverflade. Netrevner skyldes enten svind, herunder overfladesvind, frost, alkalikiselreaktioner eller varmebelastning (brand). I sidstnævnte tilfælde vil betonen ofte være mørkfarvet og "blød" i overfladen. I blokstensbeholdere er netrevner oftest svindrevner i pudslag. Netrevner kan karakteriseres som henholdsvis overfladerevner eller gennemgående revner. Hvis netrevnerne forekommer i et begrænset omfang kaldes de lokale. Korrosion Armering, kabler, kabellåse, indstøbte ståldele og stålbeholdere kan ruste (korrodere), hvis de ikke er beskyttet af enten ukarbonatiseret beton, plastkappe (med fedt) eller overfladebehandling. Beton beskytter indstøbt armering, hvis betonen er veludstøbt og dæklaget er tilstrækkeligt tykt og tæt. De spændte kabler er fremstillet af højstyrkestål og belastet på grund af forspændingen. Disse kabler skal være beskyttet af såvel et fedtlag som en kappe, normalt af plast. 20 Vejledning i Kontrol af Gyllebeholdere (Høringsudkast juli 2014)

10-års kontrol af gyllebeholdere

10-års kontrol af gyllebeholdere Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen Nr. 6, 1997, revideret 2005 10-års kontrol af gyllebeholdere Kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand Miljøministeriet Skov-

Læs mere

KONTROL AF DATA. Der skal være udfyldt et 1A skema for hver beholder, der skal kontrolleres, også selv om der på en ejendom er flere ens.

KONTROL AF DATA. Der skal være udfyldt et 1A skema for hver beholder, der skal kontrolleres, også selv om der på en ejendom er flere ens. N 1 KONTROL AF DATA Udgave: 2 Dato: 1998-08-12 Side 1 af 1 Der skal være udfyldt et 1A skema for hver beholder, der skal kontrolleres, også selv om der på en ejendom er flere ens. Rekvisitionsskemaet,

Læs mere

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer:

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer: Erhverv J.nr. MST-12411-00093 Ref. lisvi Den 12. oktober 2012 Høring af udkast til bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft og ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer

Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Anvisning i udstøbning af fuger - mellem dækelementer Januar 2003 Indledning I april 1971 blev der på initiativ af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Betonelement-Foreningen nedsat et udvalg med det

Læs mere

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Drift og vedligehold af betonoverflader

Drift og vedligehold af betonoverflader Drift og vedligehold af betonoverflader Version 4 Maj 2010 Mange betonoverflader forsynes inden aflevering til bygherren med en belægning eller overfladebehandling, som er bestemmende for, hvorledes de

Læs mere

Praktiske erfaringer med Svovlbrinte. Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand

Praktiske erfaringer med Svovlbrinte. Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand Praktiske erfaringer med Svovlbrinte Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand Hvad er svovlbrinte? Hvordan opstår Svovlbrinte? Hvad gør vi ved det? Omgivelserne Praktiske erfaringer Personsikkerhed

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Denne pjece er rettet mod virksomheder og landbrug, der har tanke til opbevaring af olieprodukter 1 Indledning Denne pjece er udarbejdet af Faxe Kommune,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Drift og vedligeholdelse

Drift og vedligeholdelse Drift og vedligeholdelse Sandwichelementer Vedligehold Vedligeholdelse af facadeelementers overflader kan mange gange begrænses til simpel rengøring i tilfælde af utilsigtet tilsmudsning eller med nogle

Læs mere

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Montageanvisning for dobbelt modul skorstene CE-mærket Certifikat 0036 CPD 90219 001 Producent Schiedel Skorstene A/S Industrivej 23 DK-7470 Karup T450 = temperaturklasse

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk dubo- og exkoschweitzer produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk indhold Side Dubo- og Exkoschweitzer 4 Dubo-ringe 4 Dubo-underlagsskiver 5 Dubo-ringe til skruer med indvendig sekskant

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13107

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13107 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13107 Besigtigelse d. 10. oktober 2013. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Kopi af husdyrgødningsbekendtgørelsens 15 a og bilag 3 til husdyrgødningsbekendtgørelsen findes i bilag 1.

Kopi af husdyrgødningsbekendtgørelsens 15 a og bilag 3 til husdyrgødningsbekendtgørelsen findes i bilag 1. Erhverv J.nr. Udsendt: 8. september 2011 Revideret: 20. december 2011 Miljøstyrelsens vejledning til kravene i 15 a i husdyrgødningsbekendtgørelsen om etablering af beholderbarrierer, terrænændringer og

Læs mere

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008 Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Birit Buhr Jensen (bbu@cowi.dk) COWI 1 Konklusion Undersøgelser - ikke mindst NDT - er et must for

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.6 Vedligeholdelse og renovering af tagdækninger Et Icopal-tag er et godt og holdbart tag med lang levetid, men i løbet af årene nedbrydes tagdækningen ligesom alt andet, der udsættes direkte for vejrliget

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8102 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Ulovlige og uautoriserede el-installationer. 2. Ulovlige og uautoriserede vvs-installationer. 3. Defekt faldstamme (revnet og

Læs mere

1504-serien af standarder for reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner

1504-serien af standarder for reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner 1 1504-serien af standarder for reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner Et nyt sæt af DS/EN-standarder der træder i kraft i de kommende år 1 Comité Européen de Normalisation (CEN) På sigt vil

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt.

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. OB115N DA For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. ELEKTRISK HÅNDTØRRER INSTALLATIONSVEJLEDNING VIGTIGT!

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål Odense LAVPRIS Tømmerhandel A/S Lumbyvej 75 DK-5000 Odense C Telf.: +45 66 18 27 93 Fax +45 66 18 06 30 SE nr.: 17 91 90 32 Bil-tlf.: +45 20 45 13 60 E-mail: info@olt.dk www.olt.dk Byggematerialer i topkvalitet

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E

MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning... 3 3 Stamoplysninger... 3 4 Afgørelse...

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042 Besigtigelsesdato: Onsdag, den 17. september 2014, kl. 14:00 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13037

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13037 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13037 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget torsdag d. 8. august 2013 i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 12.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.)

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14139 Besigtigelsesdato: Den 12. januar 2015 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.)

Læs mere

Tjek din olietank. Nye regler 2005

Tjek din olietank. Nye regler 2005 Tjek din olietank Nye regler 2005 Har du tjek på olietanken? Er du ejer eller bruger af en fyringsolietank på under 6000 liter? Kender du de nye regler, der er vedtaget i sommeren 2005? Er du i tvivl Så

Læs mere

Montering Vedligeholdelsesvejledning. Getacore. ... kvalitet hele vejen igennem. Juni 2010 DK

Montering Vedligeholdelsesvejledning. Getacore. ... kvalitet hele vejen igennem. Juni 2010 DK Montering Vedligeholdelsesvejledning Getacore... kvalitet hele vejen igennem Juni 2010 DK Transport Inden montage Tillykke med din nye Getacorebordplade fra Horn Bordplader A/S For at få størst mulig glæde

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Leje og Leveringsbetingelser

Leje og Leveringsbetingelser Leje og Leveringsbetingelser Så længe lejemålet varer, bærer lejeren enhver risiko og ansvar for det lejede materiel Lejer er, ved tilbagelevering, forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand (

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: 19d-afgørelse, etab af opbevaringsanlæg 101011, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Læs mere

MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068

MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068 MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068 BRUGERMANUAL 1 VIGTIG INFORMATION DENNE VEJLEDNING ER UDELUKKENDE RETTET MOD KVALIFICEREDE INSTALLATØRER. DISSE OPLYSNINGER MÅ IKKE UDLEVERES TIL SLUTBRUGERE. LÆS

Læs mere

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19 Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon direkte: 7376 7283 Email: jnp@aabenraa.dk Miljøtilsyn på landbrugsejendom Acadresag: 07/50725 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.00 1. Ejendommen Navn: Søren Winum Jessen Ejendommens

Læs mere

JØRN BLINKENBERG WILLADSEN ARKITEKTTEGNESTUE SØSTRÆDE 13 3000 HELSINGØR

JØRN BLINKENBERG WILLADSEN ARKITEKTTEGNESTUE SØSTRÆDE 13 3000 HELSINGØR BESIGTIGELSE AF AZALEAPARKEN FREDERIKSBERG 19 januar/ 17 februar 2006 HISTORIE. Azaleaparken er en ejerforening bestående af 99 lejligheder, opført 1971-72, beliggende Roskildevej 53-55 og Azaleavej 34,

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

Anmeldelse af fjernelse af drivhus - BBR bygningsnr. 2 - Marbækvej 15A, 4050 Skibby, matrikelny. 12h Skibby.

Anmeldelse af fjernelse af drivhus - BBR bygningsnr. 2 - Marbækvej 15A, 4050 Skibby, matrikelny. 12h Skibby. 13260025404E85129 Annette Elsberg og Peter Busk-Jensen Skuldelevvej 21 C, 4050 Skibby Frederikssund Kommune Indge. =t den 1 6 SEP. 2013 Sag nr. Skibby den 6. september 2013 17.09.2013 Frederikssund Kommune

Læs mere

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg Soil Recovery A/S Nederbyvej 12 5800 Nyborg Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk 10-03-2009 Tillægsgodkendelse for nyt 1.200 liter

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Samlevejledning og brugsvejledning

Samlevejledning og brugsvejledning Vare nr. 956049 Samlevejledning og brugsvejledning til Silvan Aktivitetstårn Model B, TÜV-godkendt Læs denne vejledning grundigt igennem!! 1 Myndighedstegning Der skal søges om byggetilladelse, ved offentligt

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

http://expan.dk/page2425.aspx

http://expan.dk/page2425.aspx Drift og vedligehold - EXPAN A/S http://expan.dk/page2425.aspx Side 1 af 1 Forside Efterbehandling Drift og vedligehold Drift og vedligehold Vejledningen omkring drift og vedligeholdelse af EXPAN Vægge

Læs mere

FireFree B744/B745 Brandplader

FireFree B744/B745 Brandplader FireFree B744/B745 Vare nr. Navn Antal EAN Palle str. B744 H 1200 x 600 FireFree B744 H 1 stk. 5705673000016 72 stk. B745 H 1200 x 600 FireFree B745 H 1 stk. 5705673000023 72 stk. www.scandisupply.dk 0843

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION DK UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning DU KA VENTILATION ! WARNING! Tillykke med din nye DUKA SMART FAN. Det flade design med den lille indbygningsdybde er perfekt når der er trange installationsforhold.

Læs mere

Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre.

Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre. Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre. Det er vigtigt at Deres nye vinduer og døre monteres korrekt, og ved at gennemgå nedennævnte vejledning har de et godt udgangspunkt

Læs mere

Brugsanvisning. U.S. Patentnr. 7,152,267 U.S. Patentnr. 7,340,795 Andre patentansøgninger i USA og andre lande er under behandling.

Brugsanvisning. U.S. Patentnr. 7,152,267 U.S. Patentnr. 7,340,795 Andre patentansøgninger i USA og andre lande er under behandling. Brugsanvisning U.S. Patentnr. 7,152,267 U.S. Patentnr. 7,340,795 Andre patentansøgninger i USA og andre lande er under behandling. Distribueret af TVINS AB www.tvins.com Tillykke med din ledningsfrie gulv-

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

Andelsboligforeningen Solparken

Andelsboligforeningen Solparken Andelsboligforeningen Solparken 2011-2025 Julsøvej 102-146 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Generelt 2 1.12 Fundament, sokkelpuds 3 2.21 Murværk 4 2.21 Eternit 5 2.21 Eternit, skure 6 3.31 Yderdøre 7 3.31

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 1 Montage- og betjeningsvejledning til kopelevatorer Indholdsfortegnelse Generelle henvisninger... 2 Udførelse og anvendelsesformål... 3 Sikkerhedshenvisninger...

Læs mere

RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING

RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING 1 KONTECH A/S ønsker dig tillykke med din nye altan. KONTECH A/S ønsker dig tillykke med din nye altan. Vi håber at du i fremtiden vil nyde tiden på altanen og dens

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen:

SKØNSERKLÆRING. Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen: SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC Løsuld August 2011 ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC BLT 7 Disse anvisninger vedrører løsuldsisolering i hulrum, primært i forbindelse med renovering

Læs mere

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning ALU RAMPER Manual og brugsvejledning Specifikationer på Grenes aluramper Foto Varenuer Betegnelse Mål og max Godkendelse 2991 HPS202010 Alurampe lige med boltesæt, 200 2000 x 220 Max 400 kg Testet og afprøvet

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere