Dagsorden. Bestyrelsesmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 25. februar 2014 Kl. 09:00 i Mødelokale 1 og 2 J. F. Kennedys Plads 1R, 3.

Transkript

1 Dagsorden Bestyrelsesmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 25. februar 2014 Kl. 09:00 i Mødelokale 1 og 2 J. F. Kennedys Plads 1R, 3. sal

2 Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar februar 2014 Til medlemmerne af bestyrelsen hos NT Dagsorden for bestyrelsesmøde den 25. februar 2014 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referater fra 11. december 2013 og 24. januar Forretningsorden for bestyrelsen for NT 3 3 Ansøgninger til Trafikstyrelsens Pulje til yderområder 3 4 Forsøgsprojekt med cykler, barnevogne og kørestole i busser 5 5 Meddelelser 8 6 Eventuelt 8 7 Kommende sager 8 8 Lukket punkt: 20. udbud af bustrafik - valg af tilbud 9 9 Temamøde 10 Side 2 af 10

3 Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar Godkendelse af referater fra 11. december 2013 og 24. januar 2014 Referaterne af bestyrelsesmøderne den 11. december 2013 og den 24. januar 2014 er tidligere udsendt og vedlægges som bilag. Det indstilles, at referaterne fra bestyrelsesmøderne den 11. december 2013 og den 24. januar 2014 godkendes. Bilag Bilag 1A, referat, NT's bestyrelse, 11. december 2013 Bilag 1B, referat, NTs bestyrelse, 24. januar Forretningsorden for bestyrelsen for NT Forretningsorden for bestyrelsen for NT (vedlagt) gennemgås på mødet. Bilag Bilag 2, Forretningsorden for bestyrelsen for NT Ansøgninger til Trafikstyrelsens Pulje til yderområder Trafikstyrelsens "Pulje til yderområder" havde frist for anden ansøgningsrunde den 1. februar Puljen er et led i trafikaftalen "Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik" fra juni Målet med puljen er at støtte projekter, der fremmer den kollektive trafik i yderområderne. I forliget bag puljen nævnes nye ruter (især til ungdomsuddannelser), der kan opnå driftsstøtte i op til 2 år. Desuden nævnes investeringer i infrastruktur (terminaler og stoppesteder), der bidrager til at forbedre den kollektive trafik i yderområder. Kriterierne er, at projekterne afprøver nye ideer og innovative tiltag, styrker grønne løsninger, og at flest muligt får gavn af projektet. Desuden, at projekterne har en lokal forankring, og at de relevante myndigheders engagement og bidrag til processen indgår som et vigtigt element i ansøgningen. Side 3 af 10

4 Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar 2014 I puljen er der 57 mio. hvert år i årerne , og det er en betingelse, at ansøgeren selv bidrager med mindst det samme beløb, som der ansøges om (50/50 model). Til anden ansøgningsrunde er der i alt fremsendt 18 ansøgninger, hvor der samlet anmodes om 35,9 mio. kr. i støtte fra puljen. Fra Nordjylland er der indsendt følgende puljeansøgninger, hvor de projekter, hvor NT står som ansøger, er fremsendt med forbehold for bestyrelsens godkendelse: Flex Airport i Frederikshavn Kommune. Ansøger: Frederikshavn Kommune og NT Strategisk opgradering af stoppesteder i Nordjylland. Ansøger: NT og kommuner (undt. Aalborg Kommune) Nye rejsemål og mere kollektiv trafik i yderområderne. Ansøger: NT Bedre Kollektiv Trafik i Frederikshavn Kommune. Ansøger: Frederikshavn Kommune. NTs projektansøgninger er vedlagt som bilag. Økonomien i de projekter, som NT er ansøger/medansøger på, fremgår nedenfor. NT s medfinansiering tilvejebringes dels via egne timer, dels via bidrag fra udviklingspuljen ved projekter, der har et generelt udviklingspotentiale, og medfinansieringen sker derfor inden for budgettet. Det indstilles, at projektansøgningerne vedr. Flex Airport Frederikshavn Kommune, strategisk opgradering af stoppesteder samt nye rejsemål og mere kollektiv trafik i yderområderne, godkendes. Bilag Bilag 3A, Projektbeskrivelse _Flex Airport Bilag 3B, Projektbeskrivelse_KTPSTOP_2014 Bilag 3C, Projektbeskrivelse _NyeRejsemål Side 4 af 10

5 Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar Forsøgsprojekt med cykler, barnevogne og kørestole i busser NT har gennem en årrække ønsket at forbedre forholdene for de passagerer, der ønsker at medbringe cykler i NT s busser. Begrænsede pladsforhold og mangel på tekniske løsninger har traditionelt gjort det besværligt for kunderne at medbringe cykler (barnevogne og kørestole) i NT s busser. Trafikstyrelsen godkender ikke fastspænding af cykler udvendigt på bussen. NT fik i 2011 midler fra trafikstyrelsen til at gennemføre en evaluering af cykelmedtagning. Evalueringen blev gennemført af COWI, med inddragelse af bus-entreprenører, Aalborg Kommune, Dansk Cyklist Forbund og NT. Konklusionen var, at den kollektive trafik på landsplan og internationalt bevæger sig mod at gøre det muligt at medbringe cykler i den kollektive trafik. Senest har S-tog indført cykelmedtagning, ligesom at et forsøg i Movia s S-bussystem er blevet gjort permanent efter en forsøgsperiode. En anden konklusion er, at den største udfordring for kunderne er mangel på forudsigelighed. Lidt forenklet sagt, har alle landets trafikselskaber i dag en cykelordning, der betyder, at der kun tages cykler med i begrænset omfang (typisk i regionale busser og ikke i bybusser) og kun, hvis der er plads i bussen. Udfordringen for kunderne er, at man først finder ud af, om der er plads i bussen, når den ankommer. Dermed er der ikke meget forudsigelighed i systemet i dag. En anden udfordring er, at trafikselskaberne kører med meget forskelligt materiel på de forskellige ruter. Nogle busser kan medtage cykler, andre kan ikke. Anbefalingen fra Cowi er derfor at implementere et reservationssystem, der kan give kunderne forudsigelighed og sikre kapacitetsstyringen. På denne baggrund ansøgte NT igen midler fra Trafikstyrelsen til at implementere et reservationssystem og gennemføre et pilot-projekt. Midlerne blev tildelt i sommer 2013 og det forventes at pilotprojektet gennemføres i perioden maj til oktober/november, hvorefter projektet evalueres. Pilot-projektet organiseres af en styregruppe bestående af entreprenører, Aalborg kommune, Dansk Cyklist Forbund og NT. Pilotstrækningen er korridoren Hjørring- Løkken-Aalborg, indeholdende følgende busruter: 71, 971X, 200 og Metrobus 2. Forsøget omfatter altså også metrobusser i Aalborg, hvor der i dag ikke er cykelmedtagning. Pilotforsøget forventes gennemført i 2 etaper, hvor første etape fokuserer på regionale ruter på strækningen. I anden etape kobles metrobus 2 på. Herefter evalueres forsøget inden det besluttes at udrulle løsningen til hele regionen. Cykler, barnevogne og kørestole En af udfordringerne for medtagning af cykler er, at der er begrænset plads i bussen. Busser er typisk udformet som lavgulvsbusser uden bagagerum (X-busser er undtagelsesvist udstyret med bagagerum). Busserne er udstyret med midter-perron, hvor der i dag er plads til maximalt 1 barnevogn eller 1 kørestol eller fra 0-2 cykler. De forskellige køretøjer kæmper så at sige, om den samme plads. Side 5 af 10

6 Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar 2014 Barnevogne og kørestole Følgende betingelser gælder i dag: Barnevogne og kørestole medtages, hvis der er plads i bussen. Der kan ikke bestilles plads. Der gives i dag rejsegaranti (taxa), hvis der ikke er plads i bussen. Barnevogne og kørestole er gratis at medtage. Selvbetjeningsordning. Cykler Følgende betingelser gælder i dag: Cykler medtages i dag, hvis der er plads i bussen. Der kan ikke bestilles plads. Der er ikke rejsegaranti (taxa). Der opkræves betaling for cyklen. Der kan ikke medtages cykler i bybusser. Selvbetjeningsordning. Cykler, barnevogne og kørestole i pilotprojektet Styregruppen forslår på baggrund af evalueringen, at et succesfuldt projekt forudsætter muligheden for: at reservere plads til både cykler, barnevogne og kørestole at reservere plads og betale på en automatiseret online løsning på NT s hjemmeside/rejseplanen (forudsætning) at kunden får en reservationsbekræftigelse på SMS eller print selv at få rejsegaranti for cykler, hvis der er fortaget en reservation at medbringe cykler, barnevogne og kørestole uden reservation, forudsat der er plads. Der gives stadig rejsegaranti til barnevogne og kørestole uden pladsbestilling. Der gives ikke rejsegaranti til cykler, hvis der ikke er fortaget reservation. At kunden er selvbetjent både i forhold til bestilling og håndtering af transportmidlet, samt bespænding. Bestilling og betaling Reservation forgår på NT s hjemmeside, hvor kunden reserverer plads til cyklen, barnevognen eller kørestolen på den konkrete rejse, som kunden ønsker (piloten er begrænset til korridoren Hjørring-Løkken-Aalborg). Reservationen kan ske op til 14 dage før rejsen og senest 2 timer før afgang. Det er væsentligt, at der er knyttet en betaling til reservationen for at sikre, at der ikke reserveres plads til kunder, der alligevel ikke ønsker at rejse. Pladsreservationen er Side 6 af 10

7 Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar 2014 kundens garanti for, at der er plads i bussen. For at sikre størst muligt incitament til at reservere plads forudsættes prisen for pladsreservationen at være lav og lig med rejsekorttaksten for cykelmedtagning, d.v.s. en enhedspris på 13 kr. (i 2013) uanset rejselængde. Kunden kan lade være med at bestille plads og spare de 13 kr., men man kan således ikke være sikker på, at der er plads i bussen (som situationen er i dag). Kunden skal billettere sig selv på sædvanlig vis, via billet, rejsekort eller periodekort. Fortrinsret Det har været drøftet i styregruppen om der skal være en prioritering af de forskellige transporttyper (cykler, kørestole og barnevogne). Ved ikke at gøre pladsreservation til et krav er det nødvendigt at tage stilling til følgende situation: En cykel, barnevogn eller kørestol ønsker at komme med bussen. Chaufføren kan se at der er reserveret plads 2 stoppesteder længere fremme. Chaufføren afviser derfor kunden, der må vente til næste bus. Prioriteringen er derfor, at en reservation går forud for andet. Situationen, at der ikke er plads fordi der i forvejen er cykler, barnevogne eller kørestole i bussen, forekommer også i dag. NT har i dag 2-3 rejsegarantisager pr. måned på baggrund af manglende plads til barnevogne. NT ønsker ikke en situation, hvor kunder med en barnevogn eller en kørestol skal stige af bussen, fordi der kommer en kunde med en cykelreservation. Derfor vil alle, der har foretaget en pladsreservation være berettiget til rejsegaranti, uanset hvor lang tid der er indtil næste bus afgår. NT har ikke data, der historisk viser hvor mange cykler, kørestole eller barnevogne der traditionelt er med NT s busser. Med rejsekortet registreres cykelrejser fortaget på rejsekortet således at de fremadrettet er muligt at opgøre antallet af cykelrejser. Spærretid NT s busser er i myldretiden fyldt helt op med passagerer. Her kan medtagning at cykler, barnevogne eller kørestole give problemer og skabe ubekvemme situationer, både for passageren der medtager cykler, barnevogne eller kørestole, samt øvrige kunder. Derfor har styregruppen besluttet at indføre spærretid i myldretiden. Både nationalt og internationalt er det i dag almindelig praksis, at der er spærretid i myldretiden. Undtaget er DSB s tog, der er indrettet til cyklelmedtagning. NT har i dag ikke spærretid for barnevogne eller kørestole. Styregruppe forslår, at spærretiden administreres således, at der ikke kan laves pladsreservation i spærretiden. Barnevogne og kørestole kan derfor godt tage chancen ligesom i dag, men man kan ikke være sikker på at der er plads. Det samme er gældende for cykler. Alt i alt forventes at pilotforsøget at give bedre kundeservice, da kunder får en forudsigelighed, der ikke er til stede i dag. Samtidig er kunderne ikke stillet dårligere end i dag m.h.t. medtagning af cykler, barnevogne eller kørestole. I det at pilotforsøget bliver en succes skal det besluttes om reservationsordningen skal udbredes til alle NT s busser. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning, og at pilotprojektet evalueres i starten af 2015 Side 7 af 10

8 Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar Meddelelser Der vil på mødet blive orienteret om: Bestyrelses- og repræsentantskabsmødet flyttes fra 18. juni til 17. juni 2014, kl Plan for ekstern kommunikation Eventuelt Kommende sager Hovedtal for regnskab 2013 (marts) Godkendelse af køreplaner gældende fra juni 2014 (marts) Finansieringsmodel for Flextrafik (marts) 22. udbud af flextrafik - valg af tilbud (marts) Side 8 af 10

9 Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar 2014 TEMAMØDE Temamøde Fra kl afholdes temamøde med følgende program: : Temamøde : Frokost : Temamøde (fortsat) afbrudt af kaffepause Side 10 af 10

10 december 2013/OS Referat Bestyrelsesmøde hos NT den 11. december 2013 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Birgitte Josefsen, Region Nordjylland Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune John Christensen, Frederikshavn kommune Jens Riise Dalgaard, Mariagerfjord kommune Jens Chr. Golding, Jammerbugt kommune Niels Krebs Hansen, Vesthimmerlands kommune Jens Otto Størup, NT Ole Schleemann, NT Nicolai B. Sørensen, NT Afbud Tommy Eggers, Region Nordjylland Viggo Vangsgaard, Morsø kommune Godkendelse af referat fra mødet den 23. oktober 2013 Referatet af bestyrelsesmødet den 23. oktober 2013 blev godkendt Økonomirapport 3/2013 Økonomirapport 3/2013 udgør tredje budgetopfølgning for 2013 og indeholder en prognose for året baseret på de realiserede indtægter og udgifter i de tre første kvartaler.

11 Referat, NT s bestyrelse den 11. december 2013 Hvad angår bustrafik viser prognosen et samlet resultat tæt på det budgetterede, idet der forventes en tilbagebetaling (overskud) vedr på 0,4 mio. kr. For flextrafik forventes en samlet tilbagebetaling (overskud) på 0,2 mio. kr. vedr. Flexhandicap. Reguleringer (efterbetaling/tilbagebetaling) vedr indregnes i budgettet for Det skal bemærkes, at indtægtsprognosen for bustrafik er tillagt en større usikkerhed end normalt, idet der pt. sker den forventede forskydning mellem nye og gamle produkttyper, hvor den væsentligste faktor er, at klippekort er udfaset og erstattet af rejsekortet. En anden væsentlig faktor bag usikkerheden i prognosen vedrører indtægtsdelingen mellem NT og DSB, idet denne dels er påvirket af den unormale togdrift frem til april 2013 (bropåsejling), dels af, at DSB tilbød gratis-kørsel i september. Desuden tilskrives DSB s indtægter fra rejsekortrejser nu direkte DSB, hvor de tidligere i første omgang tilfaldt NT, som rejser solgt på NT's rejsehjemmel. Bustrafik Prognosen for 2013 viser et resultat meget tæt på budget med en samlet tilbagebetaling til kommuner/region på 0,4 mio. kr. Side 2 af 9

12 Referat, NT s bestyrelse den 11. december 2013 Passagerindtægter og takstsamarbejde Indtægtsprognosen for 2013 viser en brutto-passagerindtægt på 361,2 mio. kr., svarende til, at brutto-passagerindtægten forventes at blive ca. 34,9 mio. kr. lavere end budgetteret. Den store afvigelse skyldes primært, at DSB s indtægter fra rejsekort nu direkte tilskrives DSB, hvor de tidligere i første omgang tilfaldt NT, som rejser solgt på NT's rejsehjemmel. Denne ændring i afregningsformen var der ikke taget højde i budgetlægningen for Prognosen for nettopassagerindtægterne dvs. passagerindtægter efter fradrag af betalinger vedr. takstsamarbejde med bl.a. DSB - forventes at blive ca. 316,9 mio. kr., dvs. ca. 14,9 mio. kr. mindre end budgetteret. Det lavere indtægtsniveau skyldes færre indtægter vedr. Flextur, idet der udføres færre ture end budgetteret, færre indtægter hos Nordjyske Jernbaner, der er påvirket af den unormale togdrift indtil slutningen af april, samt at busdriften generelt har været påvirket af et lavere passagertal hos DSB af samme årsag. Hertil kommer, at kunderne helt forventeligt - har brugt de sidste klippekort, som kan være købt (og indtægtsført hos NT) i tidligere regnskabsår, samt at staten fra 4. kvartal 2012 har nedsat fritidskompensationen vedr. Hypercard/Ungdomskort, hvilket ikke var forventet ved budgetlægningen. Desuden ligger det nu fast, at NT i 2013 skal afregne en større andel af fritidskompensationen for Hypercard/Ungdomskort til DSB end hidtil antaget. Det skal bemærkes, at resultatet af den endelige opgørelse af forskudsbeholdninger af klippekort og billetter hos entreprenører og salgssteder indtægtsføres i 2013 og bidrager til indtægterne med 6-7 mio. kr. Hvad angår indtægtsprognosen vil den i 2013 fortsat være behæftet med større usikkerhed end normalt, idet klippekort blev udfaset med udgangen af maj og hovedsageligt erstattes af rejsekort med en anderledes prissætning og rabatstruktur. Samtidig sker der fortsat en forskydning mellem de forskellige produkter med en vækst i salget af kontantbiller, mobilbilletter og Ungdomskort, som delvist erstatter tidligere rejser på klippekort, periodekort mv. For takstsamarbejde med DSB, ARRIVA-Tog og fjernruter viser prognosen en forventet samlet betaling fra NT på 44,3 mio.kr., svarende til en positiv afvigelse på 20,0 mio. kr. Den store afvigelse skyldes primært, at DSB s indtægter fra rejsekort nu direkte tilskrives DSB, hvor de tidligere i første omgang tilfaldt NT, som rejser solgt på NT's rejsehjemmel. Denne ændring i afregningsformen var der ikke taget højde i budgetlægningen for 2013, men det vil fremover blive indregnet i budgetterne efterhånden som en større og større andel af de samlede billetindtægter i Nordjylland kommer via Rejsekortet. Desuden kan DSB konstatere et væsentligt lavere passagertal pga. den unormale togdrift frem til april 2013 (bropåsejling), og i den forbindelse tilbød DSB gratis-kørsel på togstrækningen nord for Aalborg i september, hvilket i første omgang vil reducere årets indtægter yderligere. Aftalen med DSB/Arriva-Tog for 2013 er ikke afsluttet, men administrationen er i løbende dialog med DSB vedr. afregningen for 2013, og prognosen er baseret på de seneste indikationer fra disse drøftelser. Side 3 af 9

13 Referat, NT s bestyrelse den 11. december 2013 I forhold til økonomirapport 2/2013, er prognosen for netto-passagerindtægterne reduceret med ca. 6,2 mio. kr., afvigelsen skyldes dels, at prognosen for salg af Ungdomskort har været for optimistisk i 2. halvår af 2013 og dels har udgifterne til refusion af gamle klippekort været større i 2. halvår end forventet. Der blev på mødet givet en nærmere redegørelse for passagerindtægter og takstsamarbejde. Operatøromkostninger (bustrafik og Flextur) Prognosen for 2013 viser et forventet forbrug på ca. 653,7 mio. kr., svarende til en reduktion på ca. 12,5 mio. kr. i forhold til budgettet. Reduktionen dækker over en række overvejende mindre ændringer i såvel opadgående som i nedadgående retning. De større ændringer kan kort beskrives således: Fra 1. januar 2013 er operatørernes lønsumsafgift blevet forhøjet med godt 1 % -point, hvilket svarer til en samlet årlig merudgift på 4,0 4,5 mio. kr. I henhold til kontrakterne kompenseres operatørerne af NT. I budgettet er der forudsat en generel kontraktregulering på 1,9 %, men med de seneste prognoser forventes en regulering meget tæt på 0 %, hvilket forbedrer prognosen med mio. kr. Den opbremsning i forbruget af flexture, der skete omkring årsskiftet 2011/2012 delvis som følge af en forhøjelse af takstniveauet fortsatte i hele 2012, og ser ud til at fortsætte ind i Dette betyder, at udgifter til flextur i prognosen for 2013 ligger ca. 4,5 mio. kr. under budget. Der er i flere kommuner bl.a. i Aalborg, Morsø, Rebild og Thisted kommuner gennemført køreplanreduktioner fra medio 2013, som ikke var indeholdt i budgettet. I forhold til Økonomirapport 2/2013 er der tale om en forbedring på ca. 2,7 mio. kr. Operatøromkostninger (lokalbaner) Prognosen for 2013 viser et forventet betaling på ca. 64,2 mio. kr., svarende til en reduktion på ca. 2,0 mio. kr. i forhold til budget. Lokalbanerne afregnes delvis på grundlag af udført persontransportarbejde, og da lokalbanerne også i 2013 er negativt påvirket af den unormale togdrift indtil slutningen af april forventes et fald i betalingen på ca. 0,5 mio. kr. Den resterende reduktion på 1,5 mio. kr. skyldes, dels lavere prisudvikling (kontraktregulering) og dels, at Nordjyske Jernbaner ikke har optjent bonus i bonusåret Øvrige driftsomkostninger Samlet viser prognosen for 2013 et forventet forbrug svarende til budgettet på 66,9 mio. kr. Side 4 af 9

14 Referat, NT s bestyrelse den 11. december 2013 I forhold til økonomirapport 2/2013 forventes forbruget således reduceret med ca. 4,2 mio. kr. og det skyldes, at en tidligere forventet betaling vedr. rejsekortet ikke realiseres i Administrationsomkostninger De samlede administrationsomkostninger forventes - jf. prognose for at blive ca. 2,5 mio. kr. lavere end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært lavere udgifter til provision. De lavere udgifter til provision skyldes dels, at effekten af den nye salgsstrategi udfasning af klippekort og øget internetbaseret salg er realiseret hurtigere end forudsat i budgettet og dels har en intern revision vist, at provision af salg via DSB i en periode har været dobbeltbogført. Der er nu korrigeret netto 0,8 mio. kr. - for denne fejlopsætning i økonomisystemet. Flextrafik FlexHandicap Indtægter Driftsindtægterne i form af abonnement og egenbetaling forventes at blive som budgetteret. Udgifter Kørselsomkostningerne for Flexhandicap forventes at blive højere end budgetteret, hvilket primært skyldes en højere operatøromkostninger end forudsat. Ved seneste udbud var prisstigningen 7,3 % i gennemsnit. Stigningen i operatøromkostninger påvirkes dog positivt af, at turantallet for Flexhandicap bliver mindre end budgetteret. Samlet set forventes det, at operatøromkostningerne i 2013 bliver 22,4 mio. kr., 0,6 mio. kr. højere end budgetteret. Administrationsomkostninger for Flexhandicap forventes at blive 0,7 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket er en forbedring ift. økonomirapport 2/2013. Dette skyldes primært højere bidrag fra den øvrige Flextrafik. Side 5 af 9

15 Referat, NT s bestyrelse den 11. december 2013 Øvrig Flextrafik Indtægter og udgifter Flextrafik i øvrigt For den øvrige Flextrafik modsvares kørselsomkostningerne samt omkostninger til administration og bestilling af tilsvarende indtægter. Kørselsomkostningerne er i budget 2013 forudsat til 223,5 mio. kr. Det forventes, at omkostningerne i 2013 bliver 220,8 mio. kr. Hovedårsagen er, et generelt lavere aktivitetsniveau for Flextur end forudsat i budgettet. Det bidrag til administration, som NT opkræver hos kommuner og region, forventes at blive 0,7 mio. kr. lavere end forudsat ved budgetlægningen, hvilket er en forbedring på 0,4 mio. kr., i forhold til økonomirapport 2/2013. Økonomirapport 3/2013 blev taget til efterretning Rapportering vedr. strategiske projekter Status vedrørende NT's strategiske projekter bliver løbende taget op på bestyrelsesmøderne, således at bestyrelsen får et opdateret indtryk af alle projekternes fremdrift, økonomi og risici. Projekterne er følgende: Implementering af Rejsekortet Dynamisk Trafikinformation NT til for dig Bedre terminaler og stoppesteder Flextrafikplan Kundeundersøgelser og -henvendelser Offensiv salgsstrategi Side 6 af 9

16 Referat, NT s bestyrelse den 11. december 2013 Letbane i Aalborg Effektivisering af processer og forretningsgange, herunder ledelsesinformation Tilgængelighed i den kollektive trafik Projektet vedr. ledelsesinformation er delvist implementeret, og projektet blev præsenteret nærmere på mødet. Orienteringen blev taget til efterretning Opdatering på konstitueringsprocessen Ved brev af 3. december 2014 har NT's administration tilskrevet kommunerne og regionen på følgende vis: "I forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget den 19. november 2013 skal der udpeges repræsentanter til NT s repræsentantskab og til NT s bestyrelse. NT s repræsentantskab Der er berammet møde, fredag den 17. januar 2014 kl i NT s repræsentantskab med efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde. Mødet afholdes hos NT, J.F. Kennedys Plads 1R, 9000 Aalborg. I henhold til Lov om trafikselskaber og NT s vedtægter består NT s repræsentantskab af 1 medlem fra hver kommune (medlemmerne vælges blandt hver af de deltagende kommuners kommunalbestyrelsesmedlemmer). Desuden vælges en stedfortræder for hvert repræsentantskabsmedlem. NT s bestyrelse Som den største kommunale tilskudsyder, jf. loven, udpeger Aalborg Kommune 1 medlem af NT s bestyrelse direkte + suppleant herfor. De øvrige 6 kommunale bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt repræsentantskabet, som også vælger suppleanter. 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter udpeges af og blandt regionsrådet. Efter repræsentantskabsmødet den 17. januar 2014 kl er der berammet konstituerende bestyrelsesmøde på samme adresse. Side 7 af 9

17 Referat, NT s bestyrelse den 11. december 2013 Udpegning NT skal således anmode om, at Region Nordjylland udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter til NT s bestyrelse Aalborg Kommune udpeger 1 bestyrelsesmedlem og 1 suppleant til NT s bestyrelse alle kommuner udpeger 1 medlem fra hver kommune (medlemmerne vælges blandt hver af de deltagende kommuners kommunalbestyrelsesmedlemmer) samt en stedfortræder til NT s repræsentantskab Meddelelses om ovenstående udpegninger bedes meddelt NT senest den 8. januar 2014 for at dagsorden til repræsentantskabsmødet kan udsendes til medlemmerne mindst en uge forud for mødet, jf. forretningsordenen for repræsentantskabet. Det skal i øvrigt bemærkes, at den nuværende bestyrelse fungerer, indtil nyvalg har fundet sted, jf. vedtægternes paragraf 15, stk. 1." Orienteringen tages til efterretning. Efterfølgende er det aftalt, at mødet i NT s repræsentantskab og det efterfølgende bestyrelsesmøde afholdes den 24. januar 2014 fra kl i Rebild, idet KKR holder møde samme sted om formiddagen. Kommunerne og regionen er orienteret om ændringen Åbne møder i NT's repræsentantskab og bestyrelse NT har modtaget en henvendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet med en anmodning om, at der indarbejdes en tilføjelse til NT s vedtægter, hvoraf det skal fremgå, at møder i NT s repræsentantskab og bestyrelse er åbne bortset fra sager, der indeholder fortrolige oplysninger. Som det er nu, fremgår det af forretningsordenerne for repræsentantskabet og bestyrelsen i NT, at de to organers møder er åbne. Efter en henvendelse fra Movia gør ministeriet opmærksom på, at bestemmelse om åbne møder i trafikselskabers bestyrelse og repræsentantskab kræver Transportministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets godkendelse og skal fastsættes i trafikselskabernes vedtægter. Økonomi- og Indenrigsministeriet anmoder på den baggrund om, at NT ved først given lejlighed tager skridt til at ændre vedtægten, således at det fremgår, at repræsentantskabs- og bestyrelsesmøderne er åbne, og i forlængelse heraf anmoder om ministeriernes godkendelse af vedtægtsændringerne. Ministeriet henleder desuden opmærksomheden på, at offentlighed i møderne forudsætter, at lovgivningens regler om tavshedspligt sikres overholdt, således at der træffes beslutning om behandling af en sag for lukkede døre, hvis der ved sagens behandling vil blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger. Side 8 af 9

18 Referat, NT s bestyrelse den 11. december 2013 Administrationen foreslår, at den hidtidige praksis med, at møderne i repræsentantskabet og bestyrelsen er åbne, fortsættes bortset fra behandling af punkter med fortrolige oplysninger (lukkede punkter). Desuden at bestemmelsen tilføjes til NT s vedtægter og forelægges på repræsentantskabsmødet i januar 2014 i forbindelse med konstitueringen af bestyrelsen. Endelig at vedtægterne efterfølgende fremsendes til Transportministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet til godkendelse. Det blev besluttet, at den hidtidige praksis med, at møderne i repræsentantskabet og bestyrelsen er åbne, fortsættes bortset fra behandling af punkter med fortrolige oplysninger (lukkede punkter), at bestemmelsen tilføjes til NT s vedtægter og reviderede vedtægter forelægges på repræsentantskabsmødet i januar 2014 samt at de reviderede vedtægter, hvis de bliver godkendt af repræsentantskabet, efterfølgende fremsendes til Transportministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet til godkendelse Meddelelser Der vil på mødet blive orienteret om: Køreplaner for de regionalt finansierede ruter fra juni 2014 Informations- og dialogmøder med kommunerne/regionen i 2014 Status for samtænkning af tog Tilpasninger i NT's administration Periodekort til pensionister (Scanpoint) Status for Aalborg Letbane Eventuelt Ingen punkter Kommende sager Side 9 af 9

19 30. januar 2014 Referat Konstituerende bestyrelsesmøde hos NT den 24. januar 2014 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Svend Heiselberg, Region Nordjylland Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune Jan Thorbøll Andersen, Mariagerfjord kommune Niels Krebs Hansen, Vesthimmerlands kommune Lars Holt, Jammerbugt kommune Folmer Hjort Kristensen, Læsø kommune Otto Kjær Larsen i stedet for Poul Erik Andreasen, Region Nordjylland Morten Lem, Rebild kommune Esben Oddershede i stedet for Kaj Kirk, Thisted kommune Viggo Vangsgaard, Morsø kommune Jens Otto Størup, NT Nicolai B. Sørensen, NT Ole Schleemann, NT Konstituering af bestyrelsen med formand og næstformand Thomas Kastrup-Larsen blev valgt som formand, og Svend Heiselberg blev valgt som næstformand. Efter oplæg fra administrationen foreslår formandskabet følgende fordeling af suppleanter:

20 Konstituerende bestyrelsesmøde hos NT den 24. januar 2014 Bestyrelsesmedlemmer Suppleanter Formand Thomas Kastrup-Larsen (A), Aalborg kommune Nuuradiin S. Hussein (A), Aalborg Kommune 1 Næstformand Svend Heiselberg (V), Region Nordjylland Erik Harbo Larsen (V), Region Nordjylland 2 Daniel Nyboe Andersen (B) Aalborg kommune Folmer Hjort Kristensen (A), Læsø kommune Jan T. Andersen (O), Mariagerfjord kommune Karsten Frederiksen (C), Brønderslev kommune Poul Erik Andreasen (A), Region Nordjylland Otto Kjær Larsen (V), Region Nordjylland 2 Niels K. Hansen (C), Vesthimmerlands kommune Frode Thule Jensen (V), Frederikshavn kommune Lars Holt (V), Jammerbugt kommune Kaj Kirk (O), Thisted kommune Morten Lem (A), Rebild kommune Ole Ørnbøl (A), Hjørring kommune Viggo Vangsgaard (A), Morsø kommune Folmer Hjort Kristensen (A), Læsø kommune 1) Udpeget af Aalborg kommune 2) Udpeget af Region Nordjylland Mødeplan for 2014 Med henblik på at forberede bestyrelses arbejde i 2014 blev følgende mødeplan godkendt (alle møder afholdes som udgangspunkt hos NT): 25. februar 2014, kl (20. udbud af bustrafik, temamøde) 27. marts 2014, kl (hovedtal for regnskab 2013, godkendelse af køreplaner) 25. april 2014, kl (godkendelse af foreløbigt regnskab til revision) 19. maj 2014, kl evt. 20. maj (ØR1, forudsætninger for budget 2015, evt. studietur) 18. juni 2014, kl (repræsentantskabsmøde, godkendelse af budgetforslag) 10. september 2014, kl (økonomirapport 2, godkendelse af budget) 24. oktober 2014, kl november 2014, kl december 2014, kl (økonomirapport 3, julefrokost) Eventuelt Ingen punkter. Side 2 af 2

21

22

23

24

25 Flex Airport i Frederikshavn Kommune Ansøgning til Pulje til yderområder Resumé Projektets formål er at driftsætte et produkt, som giver borgere i Frederikshavn Kommune lettere adgang til Aalborg Lufthavn. I projektperioden vil produktet, som benævnes Flex Airport Frederikshavn, blive lanceret så bredt som muligt i Frederikshavn Kommune og med en takststruktur, der gør produktet attraktivt på parametrene tid, service og pris, sådan at de erfaringer, der kommer ud af projektet, kan omsættes til et varigt bestående tilbud, der genererer flere rejser med kollektiv trafik. Produktet skal kunne rummes indenfor trafikselskabernes Flextrafik. Takst- og servicestruktur for produktet er på sigt tænkt at hvile i sig selv.

26

27 3 Baggrund Frederikshavn Kommune Med den beliggenhed Frederikshavn Kommune har som fastlandsdanmarks nordligste kommune og med lange afstande til alting i en stadig mere centraliseret og internationaliseret verden er det vigtigt for kommunen at finde en brugbar og fremtidssikret løsning på udfordringen med at skabe tids- og prismæssigt lettilgængelig adgang til Aalborg Lufthavn for kommunens borgere og erhvervsliv. Samtidig har kommunen en udfordring med faldende befolkningstal og er presset på økonomien, og ønsker derfor i samarbejde med trafikselskabet at søge tilskud til at iværksætte en forsøgsperiode med offentligt støttet flextrafik til Aalborg Lufthavn. For at imødekomme fremtidens udfordringer har Frederikshavn Kommune overordnet set udpeget fire vækstspor, som er: Det maritime område Energiområdet Oplevelse & turisme Fødevarer Der er bl.a. store havneudvidelser i Skagen og Frederikshavn på vej samt etablering af en havvindmøllepark ud for Sæby. Mulighed for hurtig persontransport til og fra naboregioner i Norge er særlig vigtigt for det maritime vækstspor i Frederikshavn Kommune, både for erhvervslivet og med hensyn til mulighed for arbejdspendling. Fakta Frederikshavn Kommune: indbyggere (år 2013) Aalborg Lufthavn: 1,4 millioner rejsende årligt Heraf kunder fra Frederikshavn Kommune: Ca. 7% Afstand fra Frederikshavn til Aalborg Lufthavn: 65 km. Afstand fra Skagen til Aalborg Lufthavn: 105 km. Mest efterspurgte vare for kunder Aalb. Frh. som trafikselskabet ikke tilbyder i dag: Direkte transport til og fra Aalborg Lufthavn Aalborg Lufthavn Der er årligt ca. 1,4 millioner passagerer, der rejser via Aalborg Lufthavn (2013). Tallet er stigende. Foruden indenrigsruten til København er der faste udenrigsruter til bl.a. London, Amsterdam, Oslo og Stockholm. Ruten til Oslo serviceres ligesom ruten til København af konkurrerende flyselskaber. Baseret på noget spinkel statistik fra Aalborg Lufthavn (tilfredshedsundersøgelse blandt godt 900 kunder i uge 39, 2013) skønnes at ca. 7% af lufthavnens passagerer har bopæl i Frederikshavn Kommune. Det svarer til ca af passagererne, eller ca afrejsende og ca ankommende passagerer. På sigt planlægges der for togdrift til Aalborg Lufthavn, men da de nye spor er vendt mod syd vil det fortsat indebære tidskrævende skift for rejsende fra Frederikshavn. Og togrejsen mellem Frederikshavn og Aalborg er i forvejen ikke voldsomt konkurrencekraftig tidsmæssigt, da ruten foregår i vinkel over Hjørring. (Det er relativt enkelt at gennemføre den planlagte forlængelse af nuværende sydfrakommende togspor mod Lindholm videre til lufthavnen, og på den måde gøre Aalborg Lufthavn yderligere attraktiv overfor nye kundegrupper fra Midtjylland. Men der planlægges ikke for en omlagt jernbane mellem Aalborg og Frederikshavn, som pt. vurderes til at være for indgribende og omkostningstung at gennemføre, da linieføringen bl.a. vil gå ind over eller lægges i tunnel under det militære område ved Flyvestation Aalborg.) Flybus historik: Dengang (i 1900-tallet), hvor der kun fandtes én indenrigsrute (SAS) fra Aalborg til København med et begrænset udbud af afgange var det muligt at drive en privat minibusrute mellem én central adresse i Frederikshavn og Aalborg Lufthavn. Grundet stigende omkostninger blev ordningen på et tidspunkt overtaget af Frederikshavns Taxa og indlemmet i taxaselskabets bestillingssystem med mulighed for at køre med almindelige taxabiler i stedet for minibusser på trafiksvage tidspunkter.

28 Flytaxa i dag: Det stigende antal flyselskaber og rejsealternativer henover dagen har gjort det sværere for taxaselskabet at tilbyde flykunderne en heldækkende servicering. Frederikshavns Taxa har den specifikke udfordring, at de biler, de sender afsted til lufthavnen, havner meget langt hjemmefra, og hvis ingen kunder skal med flytaxaen den anden vej, gør det ordningen omkostningstung for selskabet. Derfor er flytaxaen droslet ned til kun at servicere udvalgte afgange med SAS mellem Aalborg og København. Flytaxaen servicerer desuden kun ca. 10 udvalgte stoppesteder i Frederikshavn og langs hovedvejen sydpå gennem kommunen. Prisstrukturen på Flytaxa er støt stigende, og ligger pt. på 350 kr. pr. tur (enkel vej). Det er en prisstigning på 80% på blot 5 år. De stigende priser begrundes i faldende benyttelse og svært at få ordningen til at løbe rundt. I kombination med prisniveauet og det faktum at man skal bevæge til eller fra taxaens ret få stoppesteder gør det produktet svært tilgængeligt for fritidsrejsende og mindre interessant for erhvervslivet som helhed. En del virksomheder har set sig nødsaget til at oprette aftaler med andre taxaselskaber om befordring til og fra Aalborg Lufthavn, hvilket både illustrerer og forstærker de vanskeligheder, den nuværende ordning fungerer under. Det er desværre ikke muligt for Frederikshavn Kommune at yde tilskud til flytaxaordningen, som den drives i dag, da Flytaxa foregår i privat regi. Da ordningen opfattes som dyr, med begrænset service og et ufleksibelt standsningsmønster er det magtpåliggende for kommunen at finde et andet alternativ i fællesskab med NT, Nordjyllands Trafikselskab. I opstartsfasen af Flex Airport vil der være brug for indgående dialog særligt med Frederikshavns Taxa og kommunens erhvervslivsorganisation, Erhvervshus Nord, for at overgangen til Flex Airport skal ske så smidigt som muligt. Kollektiv trafik i dag: Bus- / togrejse mellem Frederikshavn og Aalborg Lufthavn koster 100 kr. kontant og indebærer mindst ét skift. Det at skifte skal man som privatrejsende med kufferter osv. være relativ fodformet for at kunne se idéen i og rejser med skift vil i princippet altid være uinteressante for de erhvervsrejsende. En almindelig Flextur mellem Frederikshavn og Aalborg Lufthavn koster 780 kr, hvilket gør det til et uinteressant tilbud for langt de fleste potentielle kunder. Kundeundersøgelse i ekspresrute 973X mellem Frederikshavn og Aalborg har da også givet, at den mest efterspurgte direkte forbindelse, som trafikselskabet ikke tilbyder på hylderne i dag, er relationen mellem Frederikshavn og Aalborg Lufthavn! Det er imidlertid ikke en fremkommelig vej at ændre ruteforløb for eksisterende busruter mellem Frederikshavn og Aalborg, da det vil bevirke en omvejskørsel på 20 minutter pr. afgang, og det vil gøre busserne uinteressante for de fleste af de daglige brugere mellem Frederikshavn og Aalborg, der ikke har et ærinde i lufthavnen. Der er i dag ca ugentlige brugere på rute 973X, som tilbagelægger turen mellem Frederikshavn og Aalborg på 65 minutter. Trafikselskabet mener ikke, at en direkte busrute mellem Frederikshavn og Aalborg Lufthavn vil være en god idé, fordi sådan en rute kun vil indebære en forbedring vedr. prisstruktur, men i øvrigt have lignende begrænsninger som flytaxaen; få stop og relativt begrænset kundegrundlag for at servicere alle flyafgange. Flex Airport fremtiden: De vogne, der er tilknyttet trafikselskabernes flextrafik, har den fordel, at de ikke ligesom Frederikshavns Taxas vogne er bundet af, at de skal tilbage til eller fra basen omkring Frederikshavn, men at de vil blive fanget op af andre flextrafikbestillinger, hvad enten de har påbegyndt eller afsluttet en lufthavnstur i Frederikshavn eller Aalborg. Med en løsning, der drives via trafikselskabernes Flextrafik, vil det være muligt at: Betjening tættere på passagerens endelige start og slutdestination (adr.betjening). Give alle kommunens borgere lige adgang til lufthavnen. Skabe indtægtsdækning via kommunen for dårligt benyttede afgange. ½ pris for medrejsende, så tilbuddet også bliver attraktivt for grupper / familier. Kommunen er indforstået med, at det under en indkøringsperiode vil være nødvendigt at booste ordningen og gøre den attraktiv overfor borgere og erhvervsliv ved at yde tilskud til driften, men ordningen ønskes på sigt selvfinansierende. Som udgangspunkt satses på en løsning, der er kilometerbaseret, og hvor koordinering / samkørsel på sigt vil medføre en nødvendig pris på 3 3,50 kr./km. for passageren for at ordningen økonomisk skal løbe rundt, uden at der efter projekt-

29 perioden skal ydes tilskud. I løbet af de 24 måneder, projektperioden varer, vil det være muligt at finde det rigtige leje i takst- og servicestruktur. 4 Formål Projektets formål er: at i videst mulig omfang minimere de gener, borgere, erhvervsliv og besøgere oplever ved Frederikshavn Kommunes relativt afsides beliggenhed. 5 Indhold Projektperioden på 24 måneder skal afdække: Er det realistisk at tilbyde Flex Airport på fleksibel basis til og fra samtlige fly? Er det realistisk at kalkulere med en belægningsgrad i bilerne på 50% Er det realistisk at tilbyde Flex Airport geografisk udbredt til hele Frederikshavn Kommune? Den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde i forhold til kunderne ved flyforsinkelser Mulighed for justering af pris- og serviceniveau ved behov i projektperioden hvis vi erfarer, at takst- eller servicestruktur er helt forkert. Markedsføring Udrulning af markedsføring og gentagelse af budskabet er en forudsætning for at få succes, især i et projekt som dette, hvor den kollektive trafik bevæger sig ud i et nyt marked! Det er centralt at få så mange som muligt gjort opmærksomme på og villige til at benytte produktet, fordi de afgange, der kan trække mange passagerer (og dermed høje indtægter) vil komme til at finansiere de afgange, hvor der kun er enkelte passagerer. Markedsføring kan fx gennemføres som husstandsomdelt reklame, annoncer i lokalaviser og andre avisers rejsetillæg samt som geotaggede bannere på de sociale medier. Der vil desuden kunne informeres om Flex Airport på kommunens, lufthavnens og trafikselskabets hjemmesider. Teknisk løsning Ankomsttiden for bilen til lufthavnen (dvs. ved afrejse fra Aalborg Lufthavn) skal være styrende for, hvilken eksakt tid, kunden får oplyst som afhentningstidspunkt. På den måde elimineres kundernes spildtid i lufthavnen i videst mulig omfang. Dvs. når en tur stadig er i planlægningsfasen (det som kunderne bliver oplyst om ved bestilling) vil den være sat til at starte fra Skagen kl. 9.00, Frederikshavn kl og Sæby kl med ankomst i Aalborg Lufthavn kl , men er der kun fx tre kunder fra Frederikshavn skal disse gerne kontaktes 2 timer før oplyst afgang, og få at vide, at taxaen i stedet henter dem kl , og 10.20, således at taxaen ankommer til lufthavnen så tæt på som muligt. (Med ca. 20 minutter gennem sikkerhedskontrol og yderligere minutter til check-in vil en ankomst kl servicere en tænkt flyafgang eksempelvis kl , hvis det er SAS (20 min. check-in), 11.55, hvis det er Norwegian (30 min. check-in) og 12.10, hvis det er KLM (45 min. check-in.) For at produktet bliver en succes er det også en forudsætning, at kunderne i Flex Airport ikke blandes med andre flextrafikkunder, mens de er på vej til eller fra lufthavnen. To tekniske specifikationer; tilbringerfunktionen og tunnelløsningen, vil være tilkøb / ændring af nuværende flextrafikfunktion. (Afgang fra lufthavnen mod Frederikshavn Kommune skal også være forudbestilt, men laves blot som en tid ca. 25 minutter efter landning. Denne funktion er allerede mulig i nuværende flextrafiksystem).

30 6 Passagertal før projektets gennemførelse Det skønnes, at meget få borgere i Frederikshavn Kommune i dag benytter kollektiv trafik til og fra Aalborg Lufthavn. Ved udtræk fra rejsekortsystemet kan vi bl.a. se at tre brugere i gennemsnit pr. uge benytter kollektiv trafik fra Aalborg Lufthavn til Frederikshavn Busterminal. (Det svarer til én person hveranden dag). Nu er Frederikshavn Busterminal ganske vist ikke den eneste destination i kommunen, men dog én af de mest benyttede, og rejsekortsystemet giver en klar indikation af, at Flex Airport kun i meget marginalt omfang vil flytte passagerer fra bus og tog over i flextrafik. Det skønnes, at max. 20 personer benytter FlyTaxa pr. dag i dag. Ved at sænke brugerbetalingen (som kan opnås ved koordinering med andre Flextrafikprodukter ved påbegyndt og / eller endt Flex Airporttur) og skabe adressebaseret betjening estimeres det at der vil ske et tilskud i erhvervsrejsende med personer pr. dag og ligeledes et tilskud med privatpersoner på mellem personer pr. dag, sådan at ordningen kommer op på et sted omkring 60 daglige rejsende. 7 Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Projektet vil skabe et stærkt incitament hos kommunens borgere til at benytte Flex Airport som kollektiv trafik til lufthavnen i stedet for primært selv at starte hver sin bil op. Dermed kan Flex Airport være medvirkende til at øge antallet af rejser i den kollektive trafik OG skabe flere arbejdspladser; i første omgang hos leverandørerne af flextrafikydelser. På en god dag vil man sikkert kunne opleve, at 50% af de flyrejsende til og fra Frederikshavn Kommune vil benytte Flex Airport. Men vi antager som forudsætning for projektet, at 20% af de flyrejsende til og fra Frederikshavn Kommune vil benytte Flex Airport - eller knap passagerer om året. Og udover de 7% rejsende, som har bopæl i Frederikshavn, er der desuden en uspecificeret andel med bopæl andre steder, fx erhvervsbesøgende, konferencegæster eller turister til området samt fastboende og turister til og fra Læsøfærgen i Frederikshavn. Flex Airport vil nemlig også fungere som tilbringer til Aalborg Lufthavn for borgere fra Læsø Kommune, når de ankommer til Frederikshavn med Læsøfærgen! Passagerer pr. måned Estimeret tilskud pr. måned Pass./ måned Estim. tilskud/ måned Udvikling måned for måned Som det kan ses af grafen er der et vigtigt break-even-point ved ca pass. pr. måned (60 pass. pr. dag, dvs. 30 ud og 30 hjem), fordi det er her, der er tilstrækkelig mange passagerer i ordningen til at finansiere turene både ud og hjem.

31 8 Øvrige succeskriterier for projektet Øvrige succeskriterier for projektet er: At prisen kan sænkes endnu mere fordi endnu flere end estimeret bruger tilbuddet. Generel imageforbedring for den kollektive trafik! At andre kommuner adopterer idéen! 9 Organisering Projektet er forankret hos Nordjyllands Trafikselskab med Annika Fredenstrand som projektleder og Nicolai Sørensen som projektejer. Ved Frederikshavn Kommune er Charlotte Kaae Larsen kontaktperson og Søren Vestergaard projektejer. Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, som består af relevante personer internt i Frederikshavn Kommune og Nordjyllands Trafikselskab. Andre interessenter, som vil blive inddraget i arbejdet, er Aalborg Lufthavn, en ekstern leverandør af løsning vedr. teknik og vognstyring, taxa- og flextrafikentreprenørerne samt Erhvervshus Nord, som er Frederikshavn Kommunes erhvervsorganisation. 10 Tidsplan For at undgå at ramme midt i sommeren med dens atypiske rejsemønster foreslås det at iværksætte ordningen pr. 1. november 2014 som en 24 måneders projektperiode. Den indledende dialogfase vil dog kunne skubbe driftsstart nogen måneder frem i tiden. August 2014 Oktober 2014 Dialogmøder med interessenter samt udvikling af tekniske løsninger November 2014 December 2015 Projektet sættes i drift, og det er primært i denne periode, det vil være nødvendigt med tilskud. Januar 2016 August 2016 Projektet er fortsat i drift, og der vil muligvis fortsat være vist tilskudsbehov. Der vil løbende gennem projektperioden holdes evalueringer og ved behov styregruppemøder. I løbet af projektperioden kan det blive nødvendigt at justere pris- og servicestruktur. 11 Rapportering Afrapportering af projektet vil blive indsendt september / oktober 2016, hvor resultatet af projektet foreligger. Derudover vil der blive indsendt statusrapporter Udtræk på passagertal (opgjort på månedsbasis) vil indgå i rapporten.

32 12 Finansiering Selvom produktet på sigt ønskes selvfinansierende, dvs. uden tilskudsbehov, vil der uvilkårligt være en indkøringsfase, hvor takst- og servicestruktur vil blive trykprøvet. Der er fx usikkerhed om belægningsgraden i bilerne, om hvor mange der er medrejsende (og dermed rejser til reduceret takst) og om hvor langt turene skal udenfor den tætbebyggede zone omkring Frederikshavn og Sæby. Frederikshavn Kommune og Nordjyllands Trafikselskab er villig til at satse kr. i de 24 måneder, projektfasen varer og ansøger om medfinansiering fra Trafikstyrelsen ligeledes på pr. år. Projektet er forankret ved Nordjyllands Trafikselskab i Aalborg. Projektets gennemførsel forlægges til politisk godkendelse i Frederikshavn kommune, inden projektet opstartes Tilskuddet ønskes udbetalt i én rate efter at projektet er afsluttet. billede fra

33 Strategisk opgradering af stoppesteder i Nordjylland Ansøgning til pulje til yderområer Resumé Nordjyllands Trafikselskab (NT) og de nordjyske kommuner sætter i fællesskab fokus på forbedring af stoppestedsfaciliteterne ved at indsende denne ansøgning. I gennem en længere proces, hvor både NT s bestyrelse og repræsentantskab samt de enkelte kommuner har været involveret, har NT udarbejdet en strategi for hvordan stoppestedsområdet kan forbedres. Forbedring af stoppesteder har derfor været et vigtigt element i både NT s Forretningsplan og Trafikplan for Nordjylland og denne ansøgning tager afsat i disse strategiske planer. For at danne et overblik over standarden af de nordjyske stoppesteder tog NT i 2011 rundt i regionen og registrerede 760 stoppesteder. Resultatet var ikke overraskende, at der er stor forskel på stoppestederne, hvor nogle var i en god stand mens andre var meget nedslidte, hvilket specielt er tilfældet i yderområderne i Nordjylland. Derfor udviklede NT i forbindelse med Trafikplan for Nordjylland et koncept, der beskriver hvilke faciliteter der skal være ved et stoppested samt en investeringsplan for hvordan faciliteterne kunne løftes op på niveauet beskrevet i konceptet. Formålet med projektet er give kunderne i de tyndtbefolkede områder bedre forhold ved stoppestederne så kunderne finder det mere attraktivt at benytte den kollektive trafik. Derfor er Aalborg Kommune ikke en del af projektet.

34

35 3 Baggrund Kollektiv trafik har tidligere være opfattet som en bustur, hvor formålet er at transportere passagerer fra A til B, men over tiden har denne opfattelse ændret sig og en bustur skal mere ses som en samlet rejse, der består af flere elementer. Rejsen starter ikke længere når man stiger ind i bussen, men allerede inden man forlader sit hjem, og den slutter først når man har nået sit bestemmelsessted. Med den udvidede opfattelse af en rejse med kollektiv trafik er det også nødvendigt at se på de elementer, der har en stor betydning for kundens opfattelse af om kollektiv trafik er et attraktivt produkt eller ej. En væsentlig del af rejsen er kundernes ophold ved stoppestedet, enten ved starten af rejsen, hvor kunden venter på sin bus eller ved omstigning mellem to ruter. Særligt stoppestedsforholdene i yderområderne, hvor der er længere mellem busafgangene og passageren derfor har brug for gode ventefaciliteter, er et element som spiller ind når kunderne skal vurdere kvaliteten af kollektiv trafik. I Nordjylland er netop stoppestedsområdet et af de elementer, der har den laveste kundetilfredshed i forhold til de parametre som indgår i de kvartalsvise kundeundersøgelser. Når man tager en tur rundt i Nordjylland er det ikke så underligt at netop stoppestedsfaciliteterne er det, der har den laveste kundetilfredshed, da det man oplever, er en meget forskelligartet standart. Nogle stoppesteder kræver meget lidt for at fremstå som attraktive mens andre stoppesteder kræver en gennemgribende renovering. Stoppestedsområdet har igennem en årrække ikke været prioriteret særligt højt, og derfor trænger mange stoppesteder til en opgradering. Det er specielt stoppesteder i yderområder og mindre byer, hvor kundegrundlaget er relativt lille, der er blevet nedprioriteret. En samlet strategi I foråret 2011 gennemførte NT s bestyrelse og repræsentskab (dvs. repræsentanter for regionen og alle kommuner) en strategiproces, der konkret er blevet til NT s Forretningsplan Startskuddet i strategiprocessen var et feltstudie, hvor politikerne i marts 2011 rejste rundt med bus, tog og Flextur i hele NT s område for at prøve vores produkter. Opgaven var at opleve den kollektive trafik, snakke med chauffører, passagerer mv., og efterfølgende fremlægge oplevelserne i ord og billeder for hinanden. Der var mange oplevelser, og mange ideer til områder, hvor den kollektive trafik i Nordjylland kan forbedres. Dog var der ét område, som var med i samtlige tilbagemeldinger, og hvor der var enighed om, at hér skal den kollektive trafik forbedres: Terminaler og stoppesteder. Efterfølgende blev de første skitser til en forretningsplan præsenteret, og bestyrelsen foretog en prioritering af indsatsområderne. I juni 2011 blev forretningsplanen godkendt, og ét af de helt centrale indsatsområder er en ny strategi for terminaler og stoppesteder i partnerskab med kommunerne. Forretningsplanen og indsatsområderne blev efterfølgende båret ind i Trafikplan for Nordjylland Trafikplan for Nordjylland Den tidligere trafikplan, der havde en planperiode fra , var et vigtigt værktøj for både kommunerne og NT, da planen gav et fælles billede af, hvor den kollektive trafik skulle bevæge sig hen. Med afsæt i den tidligere trafikplan og den gennemførte strategiproces tog NT fat på arbejdet med en ny trafikplan som afløsning for den tidligere. Man havde gode Eksempler på stoppesteder i yderområderne i Nordjylland

36 erfaringer med at bruge trafikplanen til at skabe enighed om fælles udvikling på busdriften, men den nye trafikplan skulle, udover busdrift, have fokus på de elementer, der derudover er med til at gøre kollektiv trafik attraktiv. Kommunerne og NT var enige om at stoppestedsområdet skulle prioriteres højt i den kommende trafikplan og meldingen fra kommunerne og NT s bestyrelse var, at NT fremadrettet skulle spille en mere aktiv rolle. Trafikplan for Nordjylland var i høring hos kommunerne og regionen og fra alle kommuner var svaret, at man støttede op omkring trafikplanen, herunder tiltagene vedrørende terminal- og stoppestedsopgradering. NT s bestyrelse godkendte i foråret 2012 trafikplanen. Terminal- og stoppestedsopgraderingen i trafikplanen bygger på følgende principper: Kommunerne og NT samarbejder om et fælles koncept for stoppesteder og terminaler. Fælles kvalitetsniveau for vedligeholdelse og drift, hvor tanken bl.a. er at inddrage chaufførerne i kvalitetsopfølgningen. Egenfinansieringen finansieres via tilskud til NT, der derefter kanaliseres ud til etablering af faciliteter i den enkelte kommune. NT gennemfører samlede udbud på stoppestedsudstyr på vegne af kommunerne. Kommunerne står for etablering, vedligehold og drift. NT har ansvaret for at koordinere samarbejdet og indsender på vegne af kommunerne en fælles ansøgning til Trafikstyrelsen om tilskud til projektet. Efter vedtagelsen af trafikplanen tog NT rundt til de enkelte kommuner for at få opbakning til denne ansøgning samt sikre medfinansiering, og selv i en økonomisk presset tid, er det lykkes kommunerne at afsætte midler de kommende år, så stoppestedsområdet kan blive prioriteret højt. Dette projekt er derfor en del af en samlet strategi, hvor NT og de nordjyske kommuner i fællesskab sætter fokus på stoppestedsområdet. 4 Formål Det overordnede formål med projektet er at forbedre stoppestedsforhold for passagerne i Nordjylland og dermed især understøtte brugen af kollektiv trafik i de tyndt befolkede områder. Derudover er formålet: at opnå en ensartet høj kvalitet på stoppestederne og opnå økonomisk favorable leverandøraftaler igennem store udbud at opnå et højt niveau for drift og vedligeholdelse af stoppesteder. at implementere NT s koncept for stoppesteder. at opsætte en model for løbende kvalitetskontrol, hvor bl.a. NT s chauffører indgår som vigtig part. Der er NT s opfattelse, at projektet er med til at forbedre den kollektive trafik i de tyndt befolkede områder i Nordjylland, ved at understøtte de eksisterende ruter, og samlet set understøtte brugen af kollektiv trafik i yderområderne. 5 Projektets indhold Projektet tager som tidligere beskrevet afsæt i Trafikplan for Nordjylland som indeholder følgende elementer: Koncept for stoppestedsfaciliteter. Model for organisering og finansiering. Investeringsplan. Handlingsplan. I det følgende vil de enkelte elementer blive gennemgået. Koncept for stoppestedsfaciliteter Grundtanken i konceptet er en niveauopdeling af alle stoppesteder, hvor der for hvert stoppestedsniveau er defineret et sæt minimumsfaciliteter. Konceptet indeholder fire kategorier: Terminal, Superstop, Stop og Ministop, og hvert stoppested placeres i en af de fire kategorier efter hvor mange påstigninger der er pr. dag.

37 Beskrivelse af de fire kategorier: Ministop: Det mindste stoppested, som indeholder de basale elementer såsom stander, køreplantavle og fast belægning. Kategorien vil typisk blive brugt ved afstigningsstoppesteder og ved mindre stoppesteder med få påstigninger. Stop: Det traditionelle stoppested, hvor man bl.a. finder læskærm og cykelparkering. Kategorien anvendes typisk ved påstigningsstoppesteder. Superstop: Kategorien er ny i NT og kan ses som en mellemting mellem et stop og en terminal. Kategorien kan derfor anvendes ved større knudepunkter, særligt benyttede stoppesteder, vigtige interessepunkter eller som erstatning for en busterminal. Et superstoppested får lagt et ekstra lag af faciliteter på i forhold til kategorien Stop med bl.a. realtid, WiFi og informationsskærme. Terminal: Terminaler er de vigtigste og største knudepunkter, hvor mange ruter har start- og slutdestination. Terminalerne bruges som skiftepunkt og har mange påstigninger og har derfor også de bedste faciliteter. Nogle stoppesteder har lidt forskellig funktion pga. deres beliggenhed og sammenhæng til byen/oplandet. Derfor ses konceptet som en hovedkategorisering hvorfra man specificerer det enkelte stoppested. Et stoppested kan som udgangspunkt kun opklassificeres men der kan være lokale forhold såsom fysisk plads, der gør at et stoppested nedklassificeres. NT s stoppestedskoncept med faciliteter i de fire kategorier. Stander Køreplantavle Skraldespand Fast belægning Læskærm Cykelparkering, stativ Realtid Belysning i læskærm Infotainmentskærm WiFi Informationstavle Chaufførfaciliteter Kys og Kør Overvågning Toilet Cykelparkering, overdækket Bilparkering Terminal x x x x x x x x x x x x x x x x x Superstop x x x x x x x x x x x x x Stop x x x x x x (x) (x) Ministop x x x x Til at understøtte stoppestedskonceptet udarbejdes der i starten af projektet en designmanual for stoppestedsudstyr i samarbejde med en konsulent og de nordjyske kommuner. Designmanualen skal danne baggrund for fælles udbud af stoppestedsudstyr og sikre at stoppestederne får det samme designudtryk i hele regionen. NT er planlægningsansvarlig for alle nordjyske kommuner med undtagelse af Aalborg Kommune. Aalborg Kommune varetager selv planlægning af buskørsel og varetager også alt omkring stoppesteder internt i kommunen, mens NT varetager denne rolle for de øvrige kommuner. Ansøgningen omhandler derfor ikke Aalborg Kommune. Model for organisering og finansiering Med trafikplanen er der også blevet ændret på rollefordelingen mellem NT og kommunerne. Hvor kommunerne tidligere havde eneansvaret for stoppesteder så vil NT fremadrettet spille en større rolle. På vegne af kommunerne har NT ansvaret for: at udvikle og vedligeholde koncept for stoppesteder og terminaler. at udbyde rammeaftaler for fælles indkøb af stoppestedsudstyr. at indgå serviceaftaler med alle kommuner om niveauet for drift og vedligehold af faciliteterne. at udføre løbende kvalitetsstyring af faciliteter, vedligeholdelse, rengøring mv. Kommunerne har følgende rolle: Beslutter i samarbejde med NT prioriteringen af stoppesteder og bestiller opgraderingen af egne faciliteter. Finansierer og ejer anlæggene. Står for etablering, drift og vedligehold af faciliteterne. Finansieringen af anlæggene ligger hos kommunerne og hver kommune finansierer opgraderingen i deres kommune, men midlerne indbetales til NT og kanaliseres derefter ud til etableringen af faciliteterne.

38 Udvikling og administration Udbyder/ administrator Kontrol NT Aftale Udbud Koncept Godkendt - Godkendt - Godkendt - Godkendt- Godkendt - Godkendt - Godkendt - Godkendt KVALITET Kommune Kr NT s model for organisering og finansiering. Bestilling Ejer Etablering, drift og vedligehold Investeringsplan I Nordjylland er der over små og store stoppesteder samt en række terminaler. En fuldstændig opgradering af alle stoppesteder vil være en meget stor opgave og derfor har man valgt i første omgang at tage udgangspunkt i en række korridorer, der udgør de overordnede strækninger i de nordjyske kommuner. Korridorerne forbinder de større byer i regionen, betjener en række mindre bysamfund og giver mulighed for at pendlere kan komme på arbejde, unge kan tage uddannelse og borgerne kan komme til deres fritidsaktiviteter. I forbindelse med trafikplanen gennemgik NT ca. 760 stoppesteder for at få et billede af de enkelte stoppesteders tilstand. Nogle stoppesteder var i fin stand mens andre kræver en større opgradering. På baggrund af registreringerne blev det beregnet, hvad omkostningerne vil være til at føre alle stoppesteder op til den standard som er beskrevet i stoppestedskonceptet. Stoppestedsopgraderingen og økonomien bag bygger dermed på en gennemarbejdet plan, hvor alle stoppesteder er registret ned til mindste detalje. For hver kommune er der opstillet et økonomioverslag, der beskriver hvad det vil koste hvis alle kommunens stoppesteder skal opgraderes til konceptet. Hver enkel kommune har derefter meldt ind hvilken økonomi, der er mulig at afsættet til området de næste fire år og som NT kan medtage i denne ansøgning. De gule prikker markerer hvor NT har foretaget registreringer. Der er i alt foretaget 760 registreringer.