KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Viby Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Viby Skole 478 Elever 70,8% Af distriktets elever 33 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 15,9% Af skolens elever har dansk som andetsprog Viby Skole Kirkevej Viby J Tlf.: Skoleleder: Kalle Kristensen kalkr@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Viby Skole er en kommunal folkeskole beliggende i den sydlige del af Aarhus. Viby Skole er en del af B&U Århus, område Skanderborgvej. Viby Skole er fra 1905 og taget i brug første gang i er tosporet fra børnehaveklasse til og med 9. klasser, derudover er der fem specialklasser på skolen, tre for børn med specifikke vanskeligheder og to for børn med generelle vanskeligheder. s samlede elevtal udgør ca. 480 elever. ser det som sin opgave at være skole for alle distriktets børn samt være et godt skoletilbud til børn fra andre dele af byen. Andelen af elever med anden etnisk oprindelse end dansk er ca. 16 %. Personalet på skolen udgør ca. 75 fordelt på lærer, pædagoger, teknisk administrativt personale og skoleledelse. Der udover arbejder skolen tæt sammen med Børn og Unges psykologer, konsulenter og andre resursepersoner. Fysiske rammer - bygninger Viby Skole har været under kraftig renovering og modernisering, hvilket blev afsluttet i foråret. I blev 20 undervisningslokaler forsynet med ventilation, solafskærmning og nye lofter til fordel for elevernes læringsmiljø. Hver klasse på skolen har sit eget klasselokale, ligesom der findes grupperum til holddannelse. har i fået ny idrætshal, nye musik- og dramalokaler samt nyt naturfagslokale - alle øvrige faglokaler er moderniseret. Biblioteket (Pædagogisk Servicecenter) er ligeledes fra og fungerer i dag som centralt læringscenter på skolen. SFOén afdeling for 3. til 4. klasses børn ligger fysisk placeret på Grundtvigsvej. Fysiske rammer - udearealer I 2010 blev et mini-rull projekt Solen indviet - området ligger ved skolens boldbane, området lægger op til udeaktiviteter og undervisning med fokus på fysisk aktivitet. Udearealer er sidste del af moderniseringen af skolen, hvorfor et udviklingsarbejde er sat i gang, der arbejder med at udvikle og prioritere renovering og opbygning af et inspirerende udeareal på skolen. Værdier - værdigrundlag Viby Skole ønsker at være en skole hvor man bliver klogere på livet! Derfor mener vi. at alle skal have ret til en god og tryg skolegang, hvor menneskers trivsel er vægtet højt. Viby Skole staser på et højt fagligt niveau, hvor vi forventer at alle yder deres bedste - et sted hvor skole, elev og forældre samarbejder tæt og forpligtende om barnets læring. Viby Skole satser meget kraftigt på sprog og læsning, idet vi vurderer, at læsning er den alt afgørende disciplin at mestre for at kunne få et positivt skoleforløb og være godt rustet og robuste til udannelse og livet efter folkeskolen. På Viby Skole skal der være plads til at børn kan lege, blive udfordret, føle glæde, opleve sjov og alvor samt udvikle kammeratskaber og finde venner. Viby Skole arbejder efter Aarhus Kommunes værdier om: Troværdighed, Respekt og Engagement. Alle børn, forældre og personale skal mødes med respekt uanset hvilken baggrund de kommer fra. Som personale skal vi arbejde engageret og troværdige. Det betyder at vi behandler andre med respekt og udviser rettidig omhu. For os er mangfoldighed en styrke, hvor elever og forældre opfattes som en resurse, vi kan og vil arbejde tæt sammen med. Organisation Der er fire ledere på Viby Skole - skoleleder, samt pædagogisk/vice skoleleder, administrativ leder og SFO-leder. Lærere og pædagoger er organiseret i selvstyrende team med en teamkoordinator eller fritidspædagogiske ledere. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. SFO: at SFO en konsoliderer den positive fremdrift. 2. Udearealer og legepladsen for skolen og SFO en. Ideudvikling og etablering. 3. Differentieringsindsatsen i og udenfor skolen, herunder særligt fokus på sprog og læsning i overgangen, samt udvikling af udskolingens skoletilbud. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Ad 1.: Viby Skoles SFO har ændret struktur så 0-2 klasserne nu er på skolens matrikkel og 3-4 klasserne er på Grundtvigsvej. Vi har oprettet vores specialteam, hvis hovedansvar er arbejdet med vores særlige børn. Vi benytter piktogrammer som ugeplaner i afdelingerne. Vi skaber tydelighed og overskuelighed. Der er opsat skærme i afdelingerne, hvor der vises aktuelle billeder. De ældste børn har været på afslutningslejr. Vi har haft meget fokus på personaletrivselen. Ad 2.: Indviet vores nye og flotte udeområde bestående af parkourbane, udekøkken og undervisningsområde. To pædagoger er blevet udepædagoger. Ad 3.: I lokaldistrikt Viby er der etableret en meget velfungerende samarbejde mellem skole, dagtilbud, klubber og sociale myndigheder, som løbende udvikles og tilpasses via arbejde i styregruppe og underudvalg. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Ad 1.: Fastholdelse af vores positive fremdrift. Stadig høj forældretilfredshed. Historisk lavt sygefravær. Større faglighed i arbejdet med vore særlige børn. Mere overskuelighed. Glæde blandt vore lærer kollegaer over samlingen af 0-2 klasserne. Det giver nye muligheder. Ad 2.: Vi oplever en mangfoldighed af udeaktiviteter, en forsat udvikling og udforskning af aktiviteter og muligheder, med glæde og trivsel blandt børn og voksne til følge. Ad 3.: Lokaldistriktsamarbejdets kvalitet er tydelig at se i børns parathed til skolestart og det fælles fokus på sprog og læsning er mærktbart i børnenes læseparathed ved skolestart og gennem indskolingen. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... at tage udgangspunkt i en erkendelse af at et forpligtende og tæt samarbejde mellem skole og hjem er alt afgørende for barnets trivsel og læring. I dagligdagen er skolens Intranet den centrale kommunikationsplatform, suppleret med løbende møder og dialog mellem skole og hjem organiseret tæt omkring personaleteam i de enkelte klasser og børnegrupper. I SFOén er den daglige dialog mellem forældre og personale ved afhentning prioriteret højt. at vi ser forældresamarbejdet i 0 til 18 års perspektivet. Derfor har vi i lokaldistriktet udarbejdet et fælles grundlag for forældressamarbejdet, som udmøntes lokalt af de enkelte institutioner. Som resultat ser vi, at... forældrene er tætte på skolen og indgår i en positiv og konstruktiv dialog. Ligeledes ser vi at forældrene oplever at skolen er synlig og tydelig i kommunikation og handlinger. Forældrene møder en skole det er nem at komme i kontakt med. Forældrene efterspørger i høj grad hyppig, tydelig og tæt kommunikation mellem skole og hjem. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 77,0% 74,0% 74,2% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 58,4% 58,4% 62,9% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,6% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,2% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,9% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 49,0% 53,0% 53,6% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 80,0% 88,0% 83,3% 79,5%...SFO samlet set 47,0% 77,1% 80,8% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... - at børn gør det rigtige hvis de kan - at forældrene inddrages i børnenes læring og trivsel - at sprog og læsning prioriteres som den afgørende kompetence til at lære og udvikle - at prioritere de praktisk/musiskefag på mellemtrinnet med ekstra lærerresurser - at eleverne medvirker til udvikling af IT i undervisningen - fx forsøg med Ipad og netbooks - at fokusere den specialpædagogiske indsats omkring trivsel og AKT - at arbejde med sociale kompetencer på lige fod med faglige kompetencer Som resultat ser vi, at... - at personale, forældre og børn har øget forståelse for børn med særlige behov - at forældrene er blevet tydeligere i skolens hverdag - at eleverne klarer sig godt i test - over kommunegennemsnittet i de fleste læsetest - at bogligt svage børn profiterer af de praktiske/musiske fag, hvor udstillinger af elevværker og koncerter bidrager til fællesskabet - at IT bliver en naturlig del af børnenes skoledag - at skolen kan løfte flere inklusionsudfordringer - at alle børn får en god skolegang og oplever kvaliteten i en mangfoldig folkeskole 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,5 3,7 6,2 7,1 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 7,5 4,8 6,7 8,2 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,3 4,7 7,7 6,3 6,6 Dansk skriftlig orden 6,5 5,2 6,3 6,3 6,0 Dansk mundtlig 7,5 6,7 6,7 7,7 7,6 Matematik færdigheder 8,4 6,9 7,7 6,9 7,0 Matematik problemløsning 8,4 5,4 6,1 6,3 6,3 Engelsk mundtlig 6,7 7,4 6,5 6,9 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,6 4,0 4,6 5,8 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - 6,5-7,7 7,0 Tysk mundtlig - - 5,7-6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig 7,8-6,4 7,1 7,2 Samfundsfag mundtlig 7,3-5,7 6,4 7,3 Kristendomskundskab mundtlig - 8,0 -. 7,4 Biologi skriftlig 6,6 5,5 8,0 8,1 7,6 Geografi skriftlig 7,3 7,5 7,4 7,8 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 7,3 5,7 6,6 7,0 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 5,1 4,7 4,0 5,5 4,9 1,6 2,0 2,7 2,6 10,2 10,8 10,8 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 66,4% 52,1% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 97,8% 91,3% 97,6% 92,1% 1. klassetrin 83,7% 95,9% 95,3% 92,4% 2. klassetrin 91,8% 89,6% 100,0% 94,4% 3. klassetrin 94,2% 98,2% 95,5% 94,3% 4. klassetrin 91,5% 86,8% 94,6% 92,5% 5. klassetrin 91,3% 90,9% 79,1% 89,7% 6. klassetrin 95,2% 89,6% 82,5% 90,7% 7. klassetrin 84,6% 83,0% 84,0% 87,2% 8. klassetrin 79,7% 86,5% 90,2% 86,4% 9. klassetrin 89,4% 77,8% 80,0% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 26,3% 52,8% 28,6% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 60,5% 43,4% 68,6% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 78,3% 63,9% 83,0% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 67,6% 60,4% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... - et trygt skole miljø hvor eleverne kan blive robuste mennesker. - børn gør det rigtige hvis de kan er grundlaget for trivselsarbejdet på Viby Skole. - venskaber og legerelationer - at børnene får udfordringer på det rette niveau - arbejder systematisk og vedholdende med børnenes trivesel - gennem samarbejds orienterede problemløsning. - indsatsen er centreret omkring de enkelte klasser og årgange med klasseteamet (lærer og pædagoger) som tovholder, suppleret med AKT indsats Som resultat ser vi, at... - god trivsel blandt børnene, jf. trivselsundersøgelsen - at forældrene føler sig trygge og taget alvorligt når de henvender sig til skolen - at elev fraværet er svagt faldende 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 87,1% 81,2% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 97,7% 93,5% 97,6% 98,4% 1. klassetrin 97,7% 95,9% 100,0% 96,9% 2. klassetrin 98,0% 95,8% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 98,1% 98,2% 93,2% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 98,3% 92,5% 94,6% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 97,7% 97,7% 98,6% 6. klassetrin 97,6% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 92,5% 97,9% 100,0% 98,5% 8. klassetrin 98,4% 100,0% 90,2% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 95,2% 96,0% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 94,9% 92,5% 91,1% 95,1% 5. klassetrin 93,5% 88,6% 90,7% 93,2% 6. klassetrin 95,2% 93,8% 75,0% 92,8% 7. klassetrin 87,5% 97,9% 98,0% 91,0% 8. klassetrin 92,2% 89,2% 80,5% 90,5% 9. klassetrin 97,9% 87,3% 92,0% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 98,3% 92,5% 96,4% 93,6% 5. klassetrin 97,8% 97,7% 95,3% 94,7% 6. klassetrin 95,2% 95,8% 92,3% 94,8% 7. klassetrin 94,9% 93,6% 98,0% 92,4% 8. klassetrin 93,8% 94,6% 95,1% 93,7% 9. klassetrin 95,7% 92,1% 92,0% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,7 3,0 3,2 3,1 0,7 1,3 1,6 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,1 7,4 6,6 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 9,5 11,9 11,5 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 10,2% 15,0% 14,3% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 17,1 34,9 36,1 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 1,5% 2,2% 3,2% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 77,8% 80,4% 78,0% 70,6% 1. klassetrin 74,4% 75,5% 88,4% 76,2% 2. klassetrin 79,6% 85,4% 84,8% 80,1% 3. klassetrin 84,6% 72,7% 79,5% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 84,5% 86,8% 94,5% 94,0% 5. klassetrin 100,0% 97,8% 90,7% 94,6% 6. klassetrin 97,6% 100,0% 97,5% 95,6% 7. klassetrin 95,0% 93,5% 92,0% 95,2% 8. klassetrin 93,3% 85,7% 92,5% 92,9% 9. klassetrin 93,5% 93,7% 76,0% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 12,5% 6,1% 11,1% 6. klassetrin - 22,9% 27,5% 16,8% 9. klassetrin - 24,2% 31,1% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 2,0% 1,0% 8. klassetrin 0,0% 2,7% 0,0% 2,2% 9. klassetrin 14,9% 4,8% 12,0% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 0,0% 8,1% 0,0% 3,3% 9. klassetrin 21,3% 4,8% 16,0% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 54,6% 51,3% 40,7% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 9,1% 7,7% 11,1% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... - at børn gør det rigtige, hvis de kan - at børn og forældre i stigende grad inddrages - at skabe fysiske rum, fx mindre gruppe rum og arbejdsstationer - at skabe mentale rum, fx frikvartershjælpere, individuelt tilpassede forløb, alternative frikvarters muligheder - at der arbejdes samtidigt på individ og gruppe niveau - at personalets kompetencer udvikles - fx gennem projektet Folkeskolen fællesskaber Som resultat ser vi, at... - arbejdet med udfordrede børn bliver mere konstruktivt - børn og forældre tager mere ansvar for børnegruppers trivsel - de udfordrede børn trives bedre - der er ro til det faglige arbejde - personalet fortsat bliver bedre til at løse de daglige opgaver 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 97,8% 97,8% 100,0% 97,8% 1. klassetrin 93,0% 93,9% 95,3% 97,8% 2. klassetrin 95,9% 95,8% 97,8% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 95,5% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 98,2% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 97,7% 95,3% 98,7% 6. klassetrin 95,2% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 95,0% 100,0% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 98,4% 100,0% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 95,2% 92,0% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,7% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,6% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,6% 75,3% 5. klassetrin ,8% 71,5% 6. klassetrin ,1% 75,1% 7. klassetrin ,0% 73,5% 8. klassetrin ,8% 75,2% 9. klassetrin ,0% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 97,7% 97,8% 97,6% 95,6% 1. klassetrin 95,3% 95,9% 97,7% 96,2% 2. klassetrin 93,9% 93,8% 95,7% 96,4% 3. klassetrin 84,6% 94,6% 90,9% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 10,2% 9,4% 7,1% 6,2% 5. klassetrin 0,0% 11,4% 0,0% 4,5% 6. klassetrin 0,0% 0,0% 2,5% 3,3% 7. klassetrin 17,5% 2,1% 6,0% 2,7% 8. klassetrin 1,6% 2,7% 4,9% 2,6% 9. klassetrin 2,1% 1,6% 12,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 83,0% 71,9% 68,3% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,5% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har med interesse læst kvalitetsrapporten og kan konstatere, at Viby Skole er en velfungerende skole, hvor der skabes flotte resultater af skolens ledelse, personale og elever. Viby Skole er som alle andre skoler trængt af de kommunale besparelser. Trods disse udfordringer har skolen formået at bevare et højt fagligt undervisnings- og aktivitetsniveau, der resulterer i flotte læsetest og pæne karaktergennemsnit for afgangseleverne. Skolebestyrelsen finder det endvidere positivt, at 83 % af forældrene generelt er tilfredse med samarbejdet med skolen, og det er utrolig flot, at tilfredsheden med SFO forældresamarbejdet over en 3-årig periode er steget fra 47 % til næsten 81 %. Ros til ledelse og personale for de mange tiltag, der har medvirket til den øgede tilfredshed. Det er også med tilfredshed at vi kan konstatere, at personalet trods nedskæringer fortsat betragter Viby Skole som en attraktiv arbejdsplads. Det skal vi holde fast i. Vi ser dog med bekymring på, at antallet af vikarundervisningstimer er stigende. Sammenholdt med et øget sygefravær hos skolens lærere, kan det være et udtryk for et stigende arbejdspres blandt personalet grundet de voldsomme kommunale besparelsesrunder. En stram økonomi- og ressourcestyring på skolen, har bragt orden i skolens økonomi, hvilket bl.a. har medført op mod en halvering af skolens energiforbrug og en mulighed for at afdrage på skolens gæld. Viby Skole har over de sidste år gennemgået en renovering af bygninger og udearealer. Dertil kommer etablering af et nyt stort aktivitets- og legeområde finansieret af minirull projektet. Disse tiltag afspejler sig i en markant øget forældretilfredshed med skolens fysiske rammer. Rapporten peger dog på nogle forhold, som skolebestyrelsen sammen med skolens ledelse i fremadrettet vil have fokus på, herunder: Sygefraværet hos skolens personale s evne til at begrænse mobning. Skolebestyrelsen finder, at der er et godt og konstruktivt samarbejde med skolens ledelse og personale om at finde de bedste løsninger til gavn for vores børn. Skolebestyrelsen på Viby Skole